NYERE ENGELSK TYPOGRAFI AF C. VOLMER NORDLUNDE T IL hver sin Tid harde forskellige Landei det vest-og mellemeuropæiske Kulturcentrum, og for Sydeuropas Vedkommende Italien, været de førende indenfor Bogtrykkunsten. Bogerne fra de bedste Bogtrykkerier blev efterlignet, idetSkrifterne blev kopierede, og Europas Bogproduktion stod under deres Indflydelse. Naar een Periode var ved at ebbe ud, kom der en ny Skrift, som samlede Tiden om sig, og da dens Mester ofte for­enede Skrifttegneren og Bogtrykkeren i een Person, blev han Skaberen af Bøger, der trods sene­re Tiders stadig fuld­ GREAT PRIMER ROMAN. kornnere Teknik for­Quoufque tandem abutére, Catilina, pa blev uopnaaede. Om tientia noftra ? quamdiu nos etiam fu-man følger Bogtryk­kunstens Udvikling ror ifte tuus eludet ? quem ad finem fe­ gennem Aarhundre­ fe effrenata jadabit audacia ? nihilne te derne, ser man dog, at nodhirnum præfidium palatii, nihil ur-den i det hele fjerner sig fra de første Bøg­ bis vigiliæ, nihil timor populi, nihil trykkeres Forbillede, confenfus bonorum omnium, nihil hic den skrevne Bøg, øgmunitiffimus habendi fenatus locus, ni derfor bliver mere og hil horum ora vultufque moverunt? pa mere dekadent for at naa sit Lavmaal i tere tua confilia non fentis ? conftrid;- Slutningen af det 19. am jam omnium horum confcientia te- Aarhundrede. Hvad neri conjurationem tuam non vides ? q Skriftstøberierne den Gang ydede, var ikke ABCDEFGHIJKLMNOP godt,det varen hoved­ CASLON ANTIKVA. A specimen of printing types by W.Caslon & Son. løs Søgen efter »mær­ London 1764. kelige« Skrifter, en Jagen efter Ornamenter, der forestillede de forunderligste Ting. Kataloger fra Halvfemserne taler for sig selv. I Begyndelsen af det 18. Aarhundrede havde England en kort Tid Fø­ringen, da WILLIAM CASLONS Antikva fortrængte de hollandskeSkrifter, der var sjusket tegnede og daarligt støbte. -Efter Overleveringen skal Caslon under Aftrykket af en græsk Skrift, han havde tegnet, have trykt sit Navn med Antikva Versaler, der vakte Kenderes Interesse i saa høj Grad, at de fik ham til at tegne og støbe en Skrift som disse Bogstaver. Efter at han havde arbejdet herpaa fra c. 1720 til 1726, var Casløn-Antikvaen færdig til Udsendelse. Skønt den var stærkt paavirket af de hollandske Skrifter, var den dog selvstændig, præget af Haandværkeren, der med kunstnerisk Be­gavelse yder det ypperste; der fortrolig med sin Teknik uden at være bun­det af Teorier giver Udtryk før sit Folks Smag. Der har i de senere Aar været ført lærde Diskussioner om, hvad det egentlig er, der giver Caslon­Antikva dens Charme, og Meningerne har været delte, men ingen har kun­net komme udenom, at det er den Skrift, de engelsktalende Lande har sat i Højsædet; det bedste Bevis for dens Førerstilling giver iøvrigt de mange Skrifter, der er tegnet med den som Forbillede, men af hvilke ikke een kommer op paa Siden af Originalen. Den store Sueees, der blev William („aslons Antikva til Del, ansporede naturligvis andre af hans Tids Mænd til ogsaa at forsøge sig paa Skriftteg­ningens Omraade. Den mest kendte blev JOHN BASKERVILLE, hvis Antikva første Gang blev anvendt 1757 i en Udgave af Virgil. DenneSkrift var stren­gere og spinklere end Caslons, og skønt den virkede ret kedeligt, blev den grundlæggende for de følgende Aartiers Skriftsnit. Baskerville, der selv trykte Bøger, lik megen Anerkendelse af sin Tids Bogelskere, men efter hans Død 1775 tabte Interessen for hans Skrift sig hurtigt. Matricerne, der ikke fandt Købere i England, blev solgt til Frankrig, og trods ivrige Efter­forskninger i vor Tid har det ikke været muligt at tinde ud af, hvor de tilsidst er havnet. Fra Slutningen af det 18. til Midten af det 19. Aarhundrede gik den en­gelske Typografi jævnt tilbage. CaslonsAntikva gik helt af Mode, og Matri­cerne blev magasinerede. Skrifterne blev spinkle. Mellemrummet mellem Linierne øgedes,og Bøgerne blev mere og mere holdningsløse; Trykket var som Regel slet,da Bogstavernes fine Streger læderedes efter kort Tids Brug. Men Fornyelsen kom, ogsaa denne Gang fra en enkelt Mand. Det var Englænderen WILLIAM MORRIS, hvis kraftfulde Skrifter og smukke Orna­menter var en Protest mod Tidens Typografi. Det blev en Indsats, der fik gennemgribende Betydning for Nutidens Bogkunst. De engelske Privat­presser, der ret hurtigt opstod, efter at Morris havde udsendt de første Bøger fra sit Værksted Kelmscott Press, havde nok hver sine Virkemidler, men Maalet var dog fælles for dem alle: Bogens Forædling. Bogtrykkere og Forlæggere i de engelsktalende Lande blev revet med af denne Forny­elsens Strøm, og den engelske Litteraturs store Udbredelse i Forbindelse med den Ensartethed, der præger disse Bøgers typografiske Udstyr, har haft og har stadig eu stor Indflydelse paa vor Tids Typografi, ganske sær­ligt paa Amerikas og Tysklands. Gennembruddet i den nyere engelske Typografi kan altsaa tidfæstes ved \\ illiam Morris. Dog kan man før hans l id skimte eu ny Retning i Boger, hvis Typografi søgte tilbage til den gode Periode i det 18. Aarhundredes engelske Bogtryk. Denne nye Tid indvarsledes, da Forlæggeren Pickering henvendte sig til Indehaveren af Chiswick Press, Whittingham, for at planlægge Udgivel­sen af Juvenals og Persius Satirer, hvortil Pickering ønskede en Skrift fra Begyndelsen af det 18. Aarhundrede. De bestemte sig for Caslon-Antikva, og Skriftstøberiet fandt de gamle Matricer frem. Det blev dog ikke Satirer­ne, men »The Diary of Lady Willoughby«, der udkom 1844, der fik Æren af at blive den historiske Bog i nyere engelsk Bogtryk; dens historiske Be­tydning ligger dog kun i Anvendelsen af Caslon-Antikva, for dens typogra­fiske Udstyr er ikke forbilledligt. Det er ikke sandsynligt, at hverken Pickering eller Whittingham har anet, at Caslon-Antikvaen skulde genopstaa som den nationale engelske Skrift; Formaalet med at vælge den har vel kun været at skatte en Skrift, som ikke var i enhver Bogtrykkers Besiddelse, en Skrift, der ved sin Sjæl­ denhed understregede, at den udsendte Bog var noget for sig; men der skete det samme, som da Caslon-Antikva kom frem 100 Aar for: den slog an, og Pickering var ikke sen til at udnytte Begejstringen. Han udsendte i de følgende Aar mange Værker, trykt med Caslon, der blev stobt i alle Grader, og Chiswick Press udførte de Heste af disse Bøger, af hvilke navn­ lig en Serie 16mo Udgaver staar højt i teknisk Udforelse. De smalle, tynde Skrifter blev anvendt mange Aar endnu -slides op skulde deJo, og desuden er det kostbart at anskaffe en helt ny Brødskrift ­men deres Herredomme var brudt, og selv om Caslon i vor Tid ikke findes som Brødskrift i alle engelske Bogtrykkerier, er der næppe et af dem, der ikke i det mindste kan sætte en Titel med den eller en anden af de mange andre Skrifter af samme Karakter. Denne jævne Udvikling fremefter, der fandt Sted i Slutningen af det 19. Aarhundrede, havde vel som i andre Lande faaet et noget tilfældigt Præg, O o o' om de engelske Bogtrykkere ikke havde faaet Læremestre, hvis Arbejder kom til at staa som sin Tids ypperste, og som næppe saa snart overgaas. Det var Privatpresserne, særlig Kelmscott Press, Døves Press og Ashendene Press, hvis Bøger ganske vist var saa kostbare, at kun velhavende Folk kunde købe dem, men hvis Indflydelse naaede langt ud. Den allerførste meget beskedne Begyndelse blev gjort af Dr.DANIEL, som oprettede et Privattrykkeri i 1845 og efter 1877 begyndte at trykke Bøger med Fellskriften, en hollandsk Skrift, der var foræret til Oxford Universi­tetet at Biskop FELL C. 1672. Om Dr. Daniel ikke havde været den første, der tandt Fell-Skriften frem, var hans Navn vel blevet glemt, for hverken Sætningen eller l rykningen af hans Bøger var god. Bogstaverne er præget i Papiret og fypøgrafien er som Tidens, men alligevel ser man Forsøget, aner Ønsket om ut udføre noget smukt. Den næste i Rækken var William Morris, hvis Program kort og klart er udtrykt i en Afhandling om Kelmscott Press: »Note by William Morris on his aims in lounding the Kelmscott Press«, som han indleder med at sige: »Jeg begyndte at trykke Boger i det Haab at frembringe noget, der skulde have en bestemt Fordring til Skønhed, samtidig skulde de være lette at læse og ikke trætte Øjet eller forstyrre Læserens Forstaaelse ved Bogstavernes excentriske Form.« Disse Ord udtaltes af en Mand, som foruden at have studeret det 15. Aarhundredes Bøger indgaaende, tillige havde skrevet og illumineret to Boger, der i Skriftens Skønhed og Miniaturernes omhygge­lige Udtørelse staar meget højt. Desuden havde han, før han oprettede Kelmscott Press i 1891, hos Chiswick Press ladet trykke et Par Boger, der var sat med en Efterligning af en gammel Baseler Skrift; skønt Morris var tilfreds med Resultatet, var han dog klar over, at han maatte have sit eget \ ærksted, hvis han skulde naa alt, hvad han ønskede. Den lørste Skrift, der blev anvendt i Kelmscott Press, var en Antikva, tegnet paa Grundlag af en Type, den venetianske Bogtrykker Nicolaus Jenson anvendte i Slutningen af det 15. Aarhundrede til en Persius-Udgave, men megen Lighed er der ikke mellem de to Skrifter. Golden Type blev meget kraftigere og tungere. Dens jævne Overgange fra Bogstavernes tykke neverwithout somedefinitereason,suchasmark^ ingsomespecial piece ofprinting. The only lead^ inglhave allowed myselfis in some casesa^thin^ Icad between the lines of my Gothic pica type: in the Chaucer and the double^columned books I have used a 'hair' lead, and not even this in the i6mo books. Lastly,but by nomeansIeast,comes the position of the printed matter on the page. This should always leave the inner margin the narrowest, the top somewhat wider, the outside (fore^edge) wider still, and the bottom widest of all. This rule is never departed from in mediæval books, written or printed. Modern printers sys^ tematically transgress against it; thus apparently contradicting the faet thatthe unitofabook is not one page, but a pair of pages. A friend, the libra^ rianof oneofour mostimportantprivatelibraries, tells me that after careful testing he has come to theconclusion thatthemediæval rulewastomake a difference of 20 per cent. from margin to mar/ gin. Now these matters of spacing and position are of the greatest importance in the production ofbeautifulbooks;if theyare propcrly considered they will make a book printed in quite ordinary type at least decent and pleasant to the eye. The disregard ofthem will spoil the eflfect of the best designed type. It was only natural that I,a decorator by profes^ sion,should attempt to ornament mybooks suit^ ably: aboutthis matter,Iwill only saythatIhave 5 GOLDEN TYPE.W. Morris,A note onhisaimsin founding theKelmscottPress.1898. til de tynde Linier og dens bløde, afrundede Linieforing virker tiltalende, men de noget for korte Underlængder besværliggør Læsningen. Skriften var tegnet til The Golden Legend, men blev første Gang anvendt i The Glit­tering Plain, der udkom i 1891. Skønt Morris, allerede da de første Prøve­tryk afskriften forelaa, overfor en Ven udtalte sin Glæde øver det opnaaede Resultat, har han dog næppe følt sig helt tilfredsstillet. I den omtalte Af­handling, hvor han nævner Golden Type, tilføjer han; »men jeg følte, at jegogsaa maatte haveen gotisk Skrift«. Han stillede sig som Opgave at tegne en, der var mere læselig end det 19. Aarhuudredes, og fandt at Skrifterne, som var anvendt af SchotTer i Mainz, Mentelin i Strassburg og Giinther Zainer i Augsburg, opfyldte Betingelserne, samtidig med at deres kraftige 1 egning gav en fast og stærkt markeret Kolumne. Morris tegnede paa dette J^ygbtyngalc, tbou spchcst wondcr fcyrc, But,for al tbat,tbc sotbc xe tbc contrcyrc; for loving in yongc folkc is but rage, Hnd in olde folk bit ie a grctc dotagc, CClbo moet bit usctb,most bc ebal apcyrc. for tbcrof cometb mony an bcvincøøc, Sorow and carc,and mony a grctc schnceec, Diøpitc, debate,angre,and cnvyc, Rcprcvc and ebamc,untrust,and jeloeyc, Pride,andmyscbcfc, povert,and wodcncøøc. (Qbatf Lovyng iø an officc of diøpairc, Hnd oon tbing iø tbcrin tbat iønot fairc; for wbo tbat getetb of love a lytil blyøøe. But if be be alway tberby ywyøøe, Re may ful øone of age bave biø baire. Hnd, tberfor,J^ygbtyngale,bolde tbeenye; for,leve me wel,for al tby loude erye, tf tbou fer or longe be fro tby make, "Cbou øbalt be aø otber tbat be forøake, Uben øbalt tbou baten loveaø wele aø I. 40 TROY TYPE. The floure and the leafe. Kelmscott Press 189G. Grundlag Iroy hjpe, der allerede var færdigstøbt i 1891. Den blev anvendt i 1he Historyes ol 1 roye, der udkom 1892, og som tillige indeholdt det første Færdigtryk at Chancer Type i Noterne, Denne sidste Skrift, der er en min­dre Grad at 1 roy Type, blev støbt, fordi Morris' Hovedværk Chancer-Ud­gaven ellers vilde være bleven for stor. Ingen af disse to Skrifter er gode som Bog-Skrifter betragtet, dertil er de for sorte, og desuden virker den mindre Chancer Type noget urolig, men de er overordentlig dekorative; Morris anvendte begge Skrifter meget og foretrak dem for Golden Type. Selv om Skrift og Ornament danner et uløseligt Hele i Morris' Bogpro­duktion -kun ganske faa Bøger er uden Ornamenter —og man derfor ikke ret vel kan tale om en Bog fra Kelmseott Press uden at behandle begge notsccbowtbcsccan bc bcttcrepcnt tbamn making lifccbccrful&bonourablcforotbcrs and forouroclvcs; and tbcgarn of good Ufc totbccountryatlargetbatwouldrcsultfrom men seriously scttmg about tbe bcttenng of tbe deccncy of our big townø would be pnceless, even if notbing speciallvgood be­fell tbe arts in conoequence: i do not hnow tbat it would; but X sbould begin to tbmk matters bopeful if men tumed tbeir atten­tion tosucb tbmgs,andXrcpeattbat, unless tbeydo so, xve can scarcely even begin witb anybopeour endeavours for tbe betteringof tbeHrts. (fromtbelecturecalledT^beLesser Hrts,m hopes and fears forHrt, byQIilliam Morris, pages 22 and 33.) uujrnmuiorris 70 CHAUCER TYPE. W. Morris, A noleon hisaims in founding theKelmseott Press. 1898. Dele, er der dog i det rent typografiske saa meget grundlæggende, at man kan have stort Udbytte af at studere denne ene Ting. -Del nye og betyd­ningsfulde ved Morris' Virksomhed ligger i, at han gaar tilhage til Haand­skrifterne og de først trykte Bøger og tager dem som Forbillede ved Til­rettelæggelsen af sine Bøger. Hovedpunkternei denne lidet paaagtede, men vigtige Del af Bogtrykkerens Arbejde har han sammenfattet i den omtalte »Note by William Morris«; »Jeg fandt, at jeg skulde tage særligt Hensyn til følgende Ting: Papiret, Typens Form, Bogstavernes, Ordenes og Liniernes rigtige Mellemrum; og endelig det tryktes Anbringelse paa Siden.« -1 den første Kelmscott-Bog var alt delte i Orden, alt var gennemdiskuteret og gennemprøvet med EMERY WALKER, og nogen Forandring i disse Grund­regler fandt ikke Sted. — Det er Morris' store Forl jeneste, at han har vist sin Tids Bogtrykkere, hvordan en Bog skal være, og det kan ingen tage fra ham, hvad man saa mener om hans Bøger. Hvad de øvrige Privatpresser end har ydet af god Typografi, gaar de dog alle den Sti, Morris har traadt, og lugen har overgaaet ham. Satsen i Kelmscott-Bøgerne er overordentlig omhyggelig, ogTrykningen, der var særlig vanskelig, fordi Træsnit og Skrift skulde trykkes samtidig, HERE cnds this edition of Spiritual Poems, chiefly done out of several languages by [ohn Gray. Withfrontispieceandborderdesignedand cutonthewoodbyCharles Ricketts,underwhose supervision the book has been printed at the Ballantyne Press. Soldby Messrs. Hacon €r Ricketts, lii Warwick Street, near Regent Street, London, mdcccxcvi. VALE FOUNT. John Gray, Spiritual Poems. London 1896. er uden Lyde; særlig er Pergamenteksemplarerne smukke-smukkere end nogen af de andre Privatpressers. Til Initialerne anvendte Morris kun rød og blaa Farve, men ganske vist Farver, som man ikke kender i det daglige — lysende og kraftige staar de mod det dybsorte Tryk. Da Morris dode i 1890, overgik hans Skrifter til »The Trustees of the Kelmscott Press«, der kan give Tilladelse til deres Anvendelse, naar det gælder I rykningen al en Bog, man kan antage, Morris selv vilde have ud­givet, og naar man harSikkerhed tor, at Udførelsen bliver Mesteren værdig. Den, der baade i Tid og Tendens staar Kelmscott Press nærmest, erVale Press, der blev grundlagt af CHARLES BICKETT. Han tegnede tre Skrifter: l he \ale Lonni, der er stærkt paavirket af Golden Type, men virker mere paatrængende, I he Avon Fonnt, der har meget af de første italienske Skrif­ters Elegance, og endelig The Kings Fount, der er interessant som et Expe­riment ved Anvendelse af Uncialformer i enkelte af de smaa Bogstaver. Alle Ricketts Boger blev trykt i Ballantyne Press. De Heste af dem er orna­menterede, men trods det han var en dygtig Tegner, evnede han ikke at samarbejde Dekoration og Skrift til et Hele. 1 en lille Bog, han udgav: »A Defence ol the Bevival of Printing«, behandler han bl. a. Bøgers Udseende og opstiller som sit Ideal, al Bøgerne skal være »fulde af Lys«. Selv for­maaede han ikke at frigøre sig saa meget fra Morris' Indflydelse, at hans Boger blev det, han stræbte at gøre dem til. -Ved en Ildebrand i Ballan­tyne Press blev næsten alle Træsnittene odelagt, og da Ricketts ikke vilde begynde helt forfra,shiltede hanYale Press' Virksomhed, idet han lod sine Skrifter og Matricer indsmelte. Med langt større Sikkerhed virker Bøgerne fra Daves Press, der blev grundlagt i 1900 afT.J.COBDEN-SANDERSON og EMERY WALKER. Døves Press >^Ejusmodi fabulæ vibrabant, quum Trimalchio intravit, el, dctcrsa frontc, ungucnto manus lavit, spatioquc minimo intcr­posito: Ignoscitc mihi (inquil), amici, multis jam diebus venter mihi non respondit: nec medici se inveniunt; profuit mihi tamen malicorium, et tæda ex aceto. Spero tamen jam ventrem pudorem sibi imponere; alioquin circa stomachum mihi sonat, putes taurum. Itaque, si quis vestrum voluerit suæ rei causa facere, non est quod illum pudeatur. Nemo nostrum solide natus est. Ego nullum puto tam magnum tormentum esse,quam continere. Hoc solum vetare ne Jovis potest. Rides, Fortunata! quæ soles me nocte desomnem facere. Nec tamen in triclinio ullum vetui facere quod se juvet: et medici vetant continere; vel, si quid plus venit, omnia foras parata sunt: aqua, lasanum,et cetera minutalia. Cre" dite mihi, anathymiasis si in cerebrum it, in toto corpore fluctum facit. Multos scio sic periisse, dum nolunt sibi verum dicere. Gratias agimus liberalitati indulgentiæque ejus, et subinde casti­gamus crebris potiunculis risum. Nec adhuc sciebamus nos in medio lautitiarum, quodaiunt, clivo laborare. Nam communda­tis ad symphomam mensis, tres albi sues in triclinium adducti sunt,capistris et tintinnabulisculti,quorum unum bimum nomen­culator esse dicebat, alterum trimum, tertium vero jam senem. Ego putabam, petauristarios intrasse, et porcos, sicut in circulis mos est, portenta aliqua facturos. Sed Tnmalchio, exspectatione discussa; Quem, inquit, ex cis vultis in cænam statim fierir' Gallum emm gallinaceum, phasianum,et ejusmodi næniasrustici faciunt: mei coci etiam vitulos, aeno coctos, solent facere. Conti­nuoque cocum vocari jussit, et, non exspectata electione nostra, maximum natu jussit occidi; et clara voce: Ex quota decuria es.'' Quum ille, ex quadragesima, respondisset: Emtitius, an, inquit, domi natus es^ Neutrum, inquit cocus, sed testamento Pansæ tibi relictus sum. Vide ergo, ait, ut diligenter ponas; si non, te jubebo indecuriamvillicorum conjici. Et quidem cocus, potentiæ admonitus, in culinam obsonium duxit. CAPUT XLVIII. >^TrimaIchio autem miti ad nos vultu respexit; et, Vinum, in­quit, si non placet, mutabo: vos illud, oportet, bonum faciatis. Deorum beneficio non emo, sed nunc, quidquid ad salivam facit, in suburbano nascitur meo, quod ego adhuc non novi, Dicitur confine esse Tarracinensibus et Tarentinis. Nunc conjungere xxxvii AVON FOUNT. C. Rickelts, Bibliography of Ihe Vale Press. London 1904. arbejdede kun med een Skrift, Daves Type, hvis Forbillede var Nicolaus Jensons Antikva, men da alle Uregelmæssigheder er omhyggeligt fjernede, er den blevet noget stiv og ensformig, og de spidse Underlængder i de smaa y virker paatrængende og forstyrrende i engelsk Sats, hvor dette Bogstav bruges meget. Som William Morris havde ogsaa Cøbden-Sandersøn sit Program, som han behandler i et Katalog fra 1908, hvor han bl. a. skriver, at »Typogra­fiens Pligt er at meddele Forestillingen den Tanke, Forfatteren onsker, og dette bør opnaas snarere ved Tilrettelæggelse af Bogen som et Hele end ved en stadig Udsmykning Side efter Side«. Uette var en klart udtalt Mod­ Qua«e non racimus^ Tum eqo, xoxies exci- TQTUS, plane vehemenreR excandui, ex Red­ didi illi voces suas: AUT doRmi, aux eqo jam paxfu dicam. CAPUT LXXXVIII. >^ØRecxushissGRmonibusfconsuleRepRuden'­xiones cæpi æxaxes xabulanum, ex quædam anqumenxamihiobscuRa,simulquecausamde-­sidiæ pRæsenxis excuxene, quum pulcheRRimæ aRxes peRiissenx, inxeR quas picxuRa ne mini­mum quidem sui vesxiqium Reliquissex. Tum ille: Pecuniæ, inquix, cupidixas hæcxRopica in­sxixuix. >^VeRum, ux ad plasxas conveRxaR, Lysippum, sxaxuæ uniuslineamenxis inhæRen­xem, inopia exsxinxix: ex MyRon, qui pæne hominum animas reRaRumque æRe compRe­hendix, non invenix henedem. nos, vino Ax scoRxisque demeRsi, ne paRaxasquidem aRxes audemus coqnosceRe; sed, accusaxoRes anxi­quixaxis, vixia xanxum docemus ex discimus. Ubi esx dialeexica ubi asxRonomia.^ ubi sa­pienxiæconsulxissima via / Quis, inquam,venix in xemplum, ex voxum recix, si ad eloquenxiam peRvenissex quis, si philosophiae ronxem ax­xiqissex.^ Ae ne bonam quidem valexudinem pexunx: sedsxaxim,anxequam limenCapixolii xanqanx^liusdonumpRomixxix^ipRopinquum divixem exxuleRix: alius, si xhesauRum eFFO­deRix: alius, siadxRecenxiesHS. salvuspeRve­neRix. Ipse senaxus,Recxibonique pRæcepxoR, xxxix KING S FOUNT. C. Ricketis, Bibliography of the Vale Press. London 1904. sætning til Morris' Opfattelse, og han gennemførte sin Anskuelse uden Vak­len. Cobden-Sandersons Bøger er Typografi i Benkultur, hvis eneste Ud­smykning erInitialer (uden Ornamentering), der blev trykt i rod eller blaa Farve. Ellers kun Døves Type i samme Grad til Titler, Tekst og Margina­ler. — Derimod bliver man skuffet, hvis man venter at finde nogen Afveks­ling i Bøgernes Tilrettelæggelse. Af de 25 Bøger, der er anført i Doves Press Katalog 1912, er de 23 trykt i et lille Kvartformat, men de er alle et Møn­ster paa omhyggeligt Arbejde, og den lyse Skrift giver dem et Præg af Skøn- Qui Judica-in thismatter I shall examinehereafter(it beingneed­ cis Terram fulfirst todcfinc thcnatureofvalue);proceeding then to consider within what pradlical terms a juster sys­tem maybe established;&ultimately thevexed ques­non of the destinies of the unemployed workmen. Lest, liowever, the readershould be alarmed at some of the issues to which our investigations seem to be tending, as if in their bcanng against the power of wealth they had something in common with those ofsocialism, I wish hun to know, in accurate terms, one or two of the main pointswhich I have in view. Whcther socialism has made more progress among the army and navy (where payment is made on my pnnciples), or among the manufadturing operatives (who are paid on my opponents' pnnciples), I leave it to those opponents toascertain and declare. What­evcr their conclusion may be, I think it necessary to answer for myself only this: that if there be any one point insisted on throughout my works more freq­uently than another, that one point is the impossibi­lity of Equahty. Mycontinualaim has been to show the eternal supenority of some men to others, some­timesevenof one man toall others;and toshow also the advisability ofappointingsuch personsor person to guide, tolead, oron occasion even to compel and subdue, their infenors according to their own better knowledgeand wiser will. Mypnnciplesof Political Economywereall involved inasingle phrasespoken threeyearsagoatManchester:''SoldiersofthePlough­ 58 DOVES TYPE. J. Ruskin, Unto this last. Doves Press 1907. hed, der naar sit højeste i Bibelen, det største Værk der blev udsendt, hvor ikke blot Skriftstørrelsen passer til Formatet, men hvor den enkle rene Type kommer fuldtud til sin Ret og passer til Formaalet. -I 1909 ophørte Samarbejdet mellem Cobden-Sanderson og Emery Walker, og 1916 ud­sendtes den sidste Bogfra Døves Press, hvorefter Cobden-Sanderson hældte al sin Skrift ud i Themsen. Kelmscott Press og Chancer —er der noget, der hører sammen i ens P)e­vidsthed, saa er det vel disse to Navne, og hvad kender man saa af Chan­cer? Som Regel kun Siden med den pragtfulde Tegning og det store Initial, og ud fra det danner man sig uvilkaarlig sin Dom om Kelmscott Press: Overlæsset Udsmykning.-Og af Døves Press ser man et Opslag af Bibelen eller maaske en Gengivelse af The Ideal Book, og man beundrer denne mesterlige Typografi, der helt forsager Kunstnerens hjælpende Haand. Ja, det er næsten, som om Bogen fra Døves Press kigger over paa Chaucer og tænker: Jeg takker dig. Herre, at jeg ikke er som denne. Men om Lykken saa er en gunstig, og man sidder i Bo og Mag og ser paa de originale Tryk ­ blot en halv Snes fra THE ASHEHDEHE PRESS hver af Presserne — saa faar man et an­ will sbortly bavc rcady for publicanon det Syn paa Sagen. 1 FIORETT1 DI SAH FRANCESCO For vel er den første Døves Press Bog, tbe Italun toet, witb 5^woodcut illustrations man aabner, smuk, from drawings by Cbarlcs M.Gere,Tbe book dens Typografi ren consistsof vaj. &t, 2^.0pagesmeasuring about og ædel.Skriften let læselig og Kolum­ eigbt tbree^quarter by six incbes» It will be nens Placering paa bound in limp vellum witb silk ries, Papiret ypperlig — SUBIACO TYPE. Prospectus, Ashendene Press 1922. men i den næste Bog og alle de følgende er Skrift, Format og Placering nøjagtig den samme, og man kommer ikke ret langt hen i Rækken, før man begynder at skumle: hvad er der blevet af de smukkeOrd om at tilpasse Typografien efter Indholdet? Meget lidt. Men Originalerne fra Kelmscott Press,dem tager man frem igen-de lever ganske anderledes. Man fornemmer, hvordan Morris og hans Medhjælpere har ar­bejdet for stadig at trænge længere ind i den sorte Kunsts Mysterier. Der er vel nok lidt for mange Ornamenter, men ypperligt er de arbejdet sammen med Skriften, ogSætningen og Trykningen er forbilledlig i alle Henseender. C. H. ST. JOHN HORNBY, der grundlagde Ashendene Press i 1895, trykte sine tørste Bøger med Caslon-og Fell-Skrifterne, men det var først da han fik sin egen Skrift, Subiaco, at hans Bøger kom op paa Siden af Kelmscott Press og Døves Press.-Skriften, der blev tegnet af EMERY WALKER og SID­NEY COCKERELL, tik Navn efter det Kloster i Italien, hvor Pannartz trykte sine tørste Bøger i det 15. Aarhundrede med den Skrift, der nu blev taget til Forbillede. Den første Bog med Subiaco var en Dante-Udgave i Oktav, der udkom 1902. 1 Aaret 1909 udkom en ny Dante-Udgave i Kvart, der er den bedste af de Bøger, Trykkeriet hidtil har udsendt, og som sam­men med Morris' Chaucer og Bibelen fra Døves Press regnes for at være de ypperste Bøger, der er trykt siden det 15. Aarhundrede. Subiaco's Kraft og dens gotiske Karakter minder noget om Troy og Chancer Type, men den er lettere læselig og virker ikke saa tungt. Dels er Underlæng­derne saa store, at Linieafstanden svækker det sorte Satsbillede, og dels bas sbowr) apy it bas sbowr? bow every brapcb of Art apd Craft, or)e kadirjg n^otivc, spircd ar)d guidcd, it rpay bc, by sorr)Q spccially skilkd rr?astGr,prGvails. Rcgardcd frorp tbc r^ar­rowcrstar)dpoir)ttbG objcct of tbc Guildof Iiar)d~ icraft is to supp^y to tbis ci^d a burpap apd cco­porpic rpacbipcry. ENDEAVOUR TYPE. An endeavour forwards Ihe teaching of John Ruskin and William Morris. Essex House Press 1901. giver Skriftbille­dets afrundede Former større Smidighed.Ash­endene Press Høger er en Mel­lemting mellem Kelmscott og Døves Press. Et Par af Bøgerne er illustrerede med Træsnit, og i dem alle findes haandtegnedeInitialer, der er af en vis dekorativ Virkning, men ofle virker paaklistrede, fordi Ujævn­hederne i deresTegning kontrasterer forstærkt mod den regelmæssigeSkrift. Mange andre har forsøgt sig paa det bibliofile Bogtryk, efter at Morris havde udført det grundlæggende Arbejde. Enkelte af dem, som f. Eks. Essex House Press, er helt ude i Karikaturen med en Skrift -En­deavour Tijpe der i sig selv ikke er heldig, og som er forværret ved mærkelige Krusseduller; Bøgerne er teknisk set ufuldkomne. — Men blandt disse smaa Trykkerier, der fører en ret ubemærket Tilværelse, er der et enkelt, hvis Teknik staar meget højt: LUCIEN PISSARO'S Era­gny Press. Pissaro, der er Fransk­mand, Hyttede til England, da han ikke mødte nogen større Forstaa­else hossine Landsmænd. Herkom han i Forbindelse med Ricketts, der stod ham bi med Raad og Daad og lod ham anvende ValeType, til han fik tegnet sin egen Skrift, Brook Type, der har megen Lighed med Vale Type, men er langt friere og smukkere behandlet. Det fremher­skende i Pissaros Bøger er Illustra­tionerne, Træsnit, der er trykt i flere Farver med en enestaaende T ^PREFACE.^ HE legend of the Descent of Ishtar forms part of the tvvelvc tablets of the famous ((Deluge Series» found (in fragments) in the Iibraryof Ashurbanipal atNineveh. TheSeventhTablet relatestheiour/ ney of Ishtar, Goddess of Love and Life, to the Under World in search of her husband. Tammuz; her de/ tention there by Allar,QLieen of the Dead; and thesubsequent interven/ tion of the Great Gods to obtain her release, which is unwillingly con/ ceded. The closing lines of the Tablet are so mutiiated that their sense is obscure, but it seems pro/ bable that the Goddess was obliged to return to the Upper World with/ out fulfilling her quest.The legend is of great antiquity, dating from some two thousand years before Christ, and, together with the cere/ monies practised yearly by the peo/ RROOK TYPE. D.White, The descent of Ishtar. Eragny Press 1903. god Teknik. Farvernes Samstemmen er overordentlig fin, og Teksten ind­tager en saa ringe Plads, at den ikke virker forstyrrende. Ofte forekommer det en, at han er for langt ude i Eksperimentet med sin Sats, men man til­ giver det gerne, fordi man hag de mange Forsøg følerden stadig søgende.- Alle hans Bøger er holdt i et lille Format, og det er muligvis af den Grund, han ikke er blevet saa berømt som de andre. Naar man betragter Reproduktionerne, der er vedføjet denne Artikel, og derigennem søger at danne sig en Forestilling om de forskellige Privat­pressersSkrifter, maa man tage sin Fantasi til H jælp og tænke sig dem trykt paa haandgjort Papir med en særlig dyb, sort Farve,der kun kan anvendes til Bogtryk, naar Trykningen foregaar i Haandpresse, og derfor ikke ses selv i de bedste af de Bøger, der trykkes paa Hurtigpresse. Af de mange Gengivelser, der findes af Privatpressernes Bøger, faar man derfor kun en omtrentlig Forestilling om deres Særpræg, og man maa være varsom med at foretage en virkelig Bedømmelse, før man har set Originalerne. Englændernes Interesse for Bogtryk blev vakt gennem Privatpressernes Virksomhed, og Resultaterne viste sig ret hurtigt i det daglige Arbejde,naar det gjaldtTrykningen af gode Bøger.Ganske vist kom ingen af Privatpres­sernes Skrifter i noget Skriftstøberis Besiddelse, og Kopierne var saa slette, at de ikke formaaede at gøre sig gældende, men en Række dygtige Mænd tog Studiet af den førsteTids Bogtrykkunst op, nogle af dem tegnede ypper­lige Skrifter paa Grundlag af det 15. Aarhundredes italienske Boger, og dette Arbejde skaffede Respekt for den godt trykte Bog. Bogtrykkerne selv fik lært, at Kolumnens Størrelse skal staa i et vist For­hold til Papirformatet, at Mellemrummet mellem Ordene ikke maa være for stort, og at Afstanden mellem Linierne maa reguleres med ligelig Hen­syntagen til Skriftstørrelse og Format. Interessen for bibliofile Boger blev naturligvisogsaa udnyttet forretnings­mæssigt af engelske Forlæggere, og et af de interessanteste Foretagender i den Retning er det, The Medici Society har sat i Gang. Dette Forlag er delt i to Afdelinger, en for almindelige og en for bibliofile Bøger; disse sidste sættes med Riccardi Type, tegnet af HERBERT P.HORNE. Værkerne fra denne Afdeling, der kaldes Riccardi Press,er ikke meget selvstændige og virker til Tider lidt anstrengt bibliofile, hvorimod de almindelige Bøger i al deres Fordringsløshed ofte er udmærket Bogarbejde. En Bedømmelse af Typografien i den godt udførte engelske Bog er som Regel ret vanskelig, da det i nogen Grad beror paa Tilfældighed, hvad man taar at se, naar man ikke opholder sig i Landet længere Tid, men en Ud­stilling ai engelske Bøger fra det 20. Aarhundrede, der blev afholdt i Lon­don i 1923, gav en ret god Vejledning. Udstillingen omfattede c.300 Bøger, at hvilke kun et Faatal gjorde Fordring paa at være bibliofile, medens Resten var Repræsentanter for det gode daglige Bogtryk. Langt over Halvdelen af Bøgerne var sat med Caslon, Old Style, Fell-Antikva eller en anden af de mange Skrifter, som hører til en af disse Grupper. Noget ensformigt virkede de, men det er denne stadige Anven­delse at et bestemt Skriftsnit, der er den moderne engelske Typografis Styrke og giver Bøgerne en fast Form, indenfor hvilken der er mange Va­riationer. Naar mange Bogtrykkerier anvender samme Skriftkarakter, bli­ver Skriften gennemprøvet, og den bedste Anvendelse fæstner sig. Der dan­ner si^ en Grundregel forTypografien, som de dygtigste Bogtrykkerier kan uddybe, medens den store Mængde uden at tage meget Fejl kun behøver at kopiere, og det samlede Lands Bogproduktion drives derved i Tidens Lob op til en ret hoj Kultur. Der var i Bøgerne paa Udstillingen ikke blot en overordentligSikkerhed i Forholdet mellem Kolumne og Papirformat og i Kolumnens Placering paa Papiret, men tillige i Valget af Skriftstørrelse og Liniemellemrum. De første to Ting kan man som Hegel regne sig til, men de to sidste afhænger helt og holdent af etSkøn,som kræver indgaaende Kendskab til Skriftenog stor Erfaring, og den udstrakte Anvendelse af en stor Skriftgrad til Oktav­format, som fandtes i liere af de udstillede Høger, var næppe altid faldet saa godt ud, om ikke mange Aars Erfaring havde ligget til Grund for Valget. DE BELLO GALLICO litibus ab latere impetus fieri posset,omnem eam ma­ teriam quae erat caesa conversam ad hostem con­ locabat et pro valle ad utrumque latus extruebat. Incredibili celeritate magne spatie paucis diebus 2 cenfecte,cumiampecus atque extrema impedimenta a nestris tenerentur, ipsi densieres silvas petørent, eius medi sunt tempestates censecutae uti epus ne­ cessarie intermitteretur et centinuatiene imbrium diutius sub pellibus milites centineri nen pessent. 3 Itaque vastatis emnibus eerum agris, vicis aedificiis­ que incensis, Caesar exercitum reduxit et in Auler­ cis Lexeviisque, reliquis item civitatibus quae pre­ xime bellum fecerant, in hibernis conlocavit. RICCAIU)!TYPK. Caesar, De bello Gallico. Medici Society, London 1914. Saa man nærmere til, var Ensformigheden dog kun tilsyneladende. De ledende Kolumnetitler, som Englænderne anvender meget, giver Bogtryk­kerne Anledning til mange Forsøg, og de forstaar at udnytte dem som en dekorativ Udsmykning, der ikke har meget tilfælles med de smaa for­skræmte Linier, man finder i danske Boger. Der var Antikva i en lidt større Grad end Brødskriften, der var almindelig Kursiv og Kursiv med de mor­somme Udløbere, der findes i Caslon, og som virker forfriskende, naar de anvendes med Varsomhed; men der var ogsaa nogle Bøger, hvor Bogtryk­keren havde vovet sig til at anvende den nationale gotiske Skrift, og de var ikke heldige, da det meget kraftige Snit i altfor høj Grad dominerede Siden. 1 enkelte Bøger var den ledende Kolumnetitel sat som Marginal med Bogens Skrift, og dels til Adskillelse, dels til Pynt var den trykt i en anden Farve; det var vel nærmest et Forsøg paa at bevare KolumnensEnsartethed, men det modvirkede sin Hensigt. Indenfor selve Kolumnen giver Poesi og Skuespil den eneste Mulighed for at foretage Eksperimenter. Det er i sig selv en vanskelig Opgave at faa et godt Resultat af disse to Satsarter, og der var prøvet meget, navnlig i Skuespillene, men der var trods alle Forsøg med Anbringelse af Person­ navne og Sceneanvisninger ikke naaet noget, der kan siges at være karak­ teristisk for den moderne engelske Typografi. I enkelte Boger havde man efterlignet Typografien fra Caslons Tid, og Resultatet var blevet forbløffende godt. Selv om saadanne Eksperimenter ikke har større Betydning forNutiden, vidner det dog om en udviklet typo­grafisk Kultur, naar Bogtrykkeren har formaaet at opfatte det karakteri­stiske i det ubehjælpsomme, som skyldes Fortidens mangelfulde Teknik, for uden det bliver saadanne Boger kun dode Kopier. Disse Bøger fra de to første Aartier af det 20. Aarhundrede viste en Ud­vikling henimod Enkelhed og Klarhed i Typografien, og Udstillingen dæk­kede over, hvad man saa hos Boghandlerne. Ganske vist var der her og­saa de velkendte Udgaver med fint Bind om en slet trykt Bog -til Bogskabs­brug men Hovedparten af de Bøger, der laa fremme, bar det samme Præg af Sikkerhed i Tilrettelæggelse, i Valg af Skrift, Format og Papir. Ved Gennemgangen af den engelske Typografis Udvikling siden Morris kommer Spørgsmaalet: Hvordan staar det til i Danmark? Fik det 19. Aar­hundredes store Gennembrud nogen Betydning for Danmark? F. Hendriksen og hans Samtidige skabte under Paavirkning af William Morris' Arbejde el Boghaandværk, der var dansk og som vakte Beundring i Udlandet. Men Sikkerheden og Enheden, der prægede Bøgerne i den Periode, er desværre forsvundet, og det er ikke sikkert, at de Boger, der er sendt til Paris, vil begejstre nogen, for skønt der findes gode Enkelt­heder, er der ikke noget fælles, intet udpræget Fysiognomi; og ingen vilde tænke, al de var fra et enkelt Land, hvis Danmarks Navn ikke stod over Montrerne. Del bor ikke være saaledes næste Gang vi udstiller sammen med andre Nationer. Lad os som Englænderne bygge vort Boghaandværk op paa det 15. Aarhundredes Bogkunst og ikke paa tilfældige Perioder i Typografiens Historie. Lad os ved Tilrettelæggelsen af Bøgerne tage naturligt paa Op­gaven og føje William Morris' Ord: Bogen skal være let læselig til Cøbden-Sandersons: Typografien skal søge at gine Udtryk for Bogens Indhold, saa har vi Grundlaget, hvorpaa vi kan skabe el Boghaandværk, der er Udtryk tor vort Land og 'I id -det der bør være alle danske Bogvenners Maal.