DANSK BAROK-BOGKUNST AF LAURITZ NIELSEN ENNEM lange Tider var Barokken som kunstnerisk Stilart Genstand for almindelig Foragt. Set i Forhold til Renæssancens Ro og Værdighed opfattedes dens overdaadige Kraftudfoldelse kun som Udartning, dens Overdrivelser kun som Udskejelser. Forst vor Tid har faaet Øjet op for Barokkens store kunstneriske Værdi. Ganske vist er adskillige af dens Frembringelser præget af en Oyerlæsselse og Unatur, som kun kan virke frastødende, men hvor en virkelig Kunstner har besjælet denne Stilform, er der i mange Tilfælde naaet det sublime. Det karakteristiske Element i al Barokkunst er en Stræben efter stor­ladne, imponerende Virkninger. Lige fra Michelangelo i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede med sine Loftsmalerier i Vatikanets sixtinske Kapel og sine mægtige Gravmæler over Mediceerne i Florens indvarslede den nye Stil, og til den efter sin Kulmination i Frankrig under Ludvig XIV gled over i Rokokoen, var denne Stræben fremadskridende i al forende europæisk Kunst, det være sig Arkitektur, Billedkunst eller Kunstindustri. Som alle andre Stilformer-eller som i vorTid Manglen paaStil-er Barokken et ty­pisk Udtryk for sin Tids Aand. Den stolteSelvbevidsthed, som endnu længe efter det politiske Forfald prægede Italiens aristokratiske Kredse, afspejler sig i Baroktidens romerske og florentinske Kirkebygninger og Paladser. Men det er især den enevældige Kongemagts Væsen, frem for alt som det ytrede sig hos dens fornemste Repræsentant Solkongen i Versailles, der træder os levende i Møde fra Barokkens pragtfulde Slotte og allegoriske Kæmpemalerier. Alle Aandslivets Frembringelser toges i Brug for al for­herlige Absolutismens Ide, og medens Folkene i de Heste af Europas Lande knugedes af Fattigdommens Byrder, bortødslede Kongerne store Summer paa Kunstværker,som skulde hævde deres Anseelse hosSamtid og Eftertid. Ogsaa indenfor Bogkunsten har denne Tendens givet sig typiske Udslag. Det er enalmindelig Opfattelse, at Tiden fra det 17. Aarhundredes Begyn­delse og til henimod Midten af det 18. Aarhundrede i den europæiske Bog­fremstillings Historie betegner et dybt og stadig fremadskridende Forfald. Dette er dog kun til en visGrad rigtigt. Ganske vist gled Bogkunsten hurtigt ned fra de straalende Højder, hvortil den i Slutningen af det 15.og Begyn­delsen af det 16. Aarhundrede havde hævet sig; den harmoniske Skønhed, som præger Renæssancens Bøger, betegner et kunstnerisk Højdepunkt, hvortil man aldrig senere er naaet. Og unægtelig indlededes, efter at man gennem hele Senrenæssancen dog havde holdt de gode bogkunstneriske Traditioner i Ære, med det 17. Aarhundredes Begyndelse en almindelig Smagsnedgang indenfor Boghaandværket. Men for en væsentlig Del be­staar Forskellen paa dette Omraade mellem de to Tidsepoker deri, at medens man i Renæssancens Blomstringstid raadede over et Overskud af Opfindsomhed og Skonhedsglæde, der gjorde næsten hver, selv nok saa almindelig Bog til et Kunstværk, sank nu den allerstorste Del af Bogpro­duktionen ned paa et meget lavt Niveau,og kunenkelte særlig fremragende Værker blev gjort til Genstand for omhyggelig Udførelse og original kunst­nerisk Behandling. Til Gengæld udstyredes disse Bøger ofte med en hidtil ukendt Pragt, og tiere af dem hører til Bogtrykkerkunstens mest impone­rende Frembringelser. For en Del hænger den almindelige Nedgang indenfor Boghaandværket i det 17. Aarhundrede sammen med Europas politiske Udvikling. Tyskland, som længe havde været førende paa dette Omraade, blev paa Grund af Trediveaarskrigen for lange Tider sat ud af Spillet. Førerskabet gik over til andre Lande, navnlig til Nederlandene, hvor just paa denne Tid en Række store berømte Bogtrykkerfirmaer, Plantin-Moretus, Elzevier, Blaeu o. a. stod i deres højeste Blomstring; i Samarbejdet mellem Moretus og Rubens naaede herden nye Stil indenfor Boghaandværketsin kunstneriske Kulmination. Ogsaa den franske Bogkunst kom til at spille en domineren­de Rolle. Omkring 1640 traadte i Paris det af Ludvig XIII og Richelieu op­rettede kongelige Bogtrykkeri i Virksomhed, og i Tidens Løb udgik herfra en Række ødselt udstyrede Pragtværker, hvori den franske Enevælde fej­rede selvforherligende Triumfer. 1 Barokkens Bogkunst genfindes alle de for Stilarten typiske Træk. Først og fremmest en stadig voksende Stræben efter det storslaaede, det pom­pøse. Denne Stræben giver sig Udtryk i mægtige Formater, store Skrift­grader, Masseanvendelse af Dekoration. I Illustrationerne tilstræber man yppige maleriske Virkninger, i Stedet for Renæssancens arkitekturmæssigt opbyggede Titelblade smykker man nu Titlerne med bombastiske Teater­motiver. En afgørende Betydning for Udviklingen fik den ved det 17. Aar­bundredes Begyndelse fuldbyrdede Overgang i Reproduktionstekniken fra Træsnit til Kobberstik. Derved mistede Bøgerne den harmoniske Overens­stemmelse mellem Skrift og Illustration, som er et fremherskende Træk i al Renæssance-Bogkunst, men fik til Gengæld et Middel til at tilfredsstille Tidens Trang til Storladenhed og Pragt. Kobberstikket imødekom med sine rige Muligheder for perspektivisk Illusion og sin delikate Linjeføring, der ofte udførtes med stor Virtuositet, ganske anderledes end Træsnittet Fordringen om malerisk Effekt. Det var ikke alene til egentlige Illustra­tioner, udført som særlige Tavler, at man anvendte denne Teknik, ogsaa selve Bogornamenteringen udførtes i Kobberstik, som indtryktes i Teksten. Denne Fremgangsmaade, som i vore Øjne kontrasterer saa stærkt mod Bogtrykkets Karakter, benyttedes til Bøger, paa hvis Udstyrelse der skulde ofres noget særligt; træskaaret Ornamenteringsmateriel ansaas for simpelt og fandt kun Anvendelse indenfor den jævnere Bogproduktion. I det hele er Baroktidens Pragtværker næsten alle skaaret over samme Læst: Store, digre Folianter, indledede med pragtfulde allegoriskeTitelkobbere og Por­trætter og trykt paa svært Papir i Reglen med store Antikva-eller Kursiv­skrifter. Ofte er de overfyldt med kobberstukne Friser, Initialer og Vignet­ter og forsynet med en Rigdom af Kobbertavler. Til dette prunkende Ydre svarer i Reglen Bogens Indhold, en svulstig og ordrig Tekst, hvortil er knyttet en servil Dedikation og lange Rækker af højttravende Æresdigte. Her i Danmark forsøgte man efter fattig Evne at følge med i denne Ud­ DANSK BAROK-BOGKUNST vikling. Gennem hele det 17. og 18. Aarhundrede var Landet næsten stadig plaget af store finansielle Vanskeligheder, som bremsede den Trang til Pragtndfoldelse, Enevældens Regenter herhjemme som andetsteds følte det som deres politiske Pligt at nære. I sidste Halvdel af det 17. Aarhun­drede vældede Ulykkerne ind over Danmark og undergravede Statens Pengevæsen, og skønt dette henimod Slutningen af Christian V.s Rege­ringstid ved Hjælp af de strengeste Forholdsregler blev bragt nogenlunde i Orden, kæmpede Folket vedblivende haardt med Dyrtid og Pengenød. Under disse Forhold kunde kun Hoffet og enkelte fremstaaende Rigmænd fyldestgøre Tidens Krav til Luksus og Overdaadighed, men selv for denne lille begunstigede Kreds blev Pragtudfoldelsen kun en svag Afglans af den Ødselhed, som stilledes til Skue ved de store Landes Hoffer, først og frem­mest det franske, som var det uopnaaelige Forbillede for alle de andre. Paa denne politiske og sociale Raggrund maa den datidige danske Rog­produktion ses, hvis man vil bedømme og forstaa dens kunstneriske Kva­litet. Ligesom København i Forhold til andre Landes Hovedstæder den­gang var en fattig, uanselig Ry, over hvis lave Tage kun Slottene og enkelte andre Pragtbygninger rakte deres Tinder mod Himlen, saaledes er Hoved­ massen af de Røger, som paa den Tid fremstilledes herhjemme, præget af skønhedsforladt Armod, og kun enkelte Pragtværker, for det meste be­kostet af Kongerne eller rige Privatmænd, rager op som Mærkepæle i det danske Rogtryks Udvikling. Som typiske Vidnesbyrd om Datidens Aand, om den skrigende Modsætning mellem Hoffets Glans og Folkets trange Kaar, har disse Værker, uanset deres litterære eller kunstneriske Værdi, stadig Krav paa Interesse. Ligesom paa andre af Kunstens Omraader kom ogsaa indenfor Rog­kunsten Danmark et Stykke bagefter de forende europæiske Lande med Hensyn til de nye Stilformers Indførelse. Først noget ind i det 17. Aarhun­drede brød Rarokstilen herhjemme igennem paa dette Omraade, til Gen­gæld holdt den sig her særlig længe, lige til over det 18. Aarhundredes Midte, da Rokokoen helt erobrede ogsaa Rogudsmykningen. Ganske vist sporer man allerede henimod Slutningen af det 16. Aarhundrede Rarok­kens Indflydelse gennem den Trang til at overlæsse Røgerne med Orna­mentik, som fra dette Tidspunkt gjorde sig gældende, men de egentlige Rarok-Rogtyper, i Forhold til de tidligere karakteriserede især ved Anven­delsen af kobberstukket Illustrations-og Ornamenteringsmateriel, viste sig forst betydelig senere. 1 lang Tid, ja egentlig gennem hele Perioden op­traadte tilmed indenfor Rogdekorationen de gamle og nye Stilformer Side om Side, ofte blandede imellem hinanden i samme Rog. De helt stilrene Røger, som paa den Tid blev fremstillet i Danmark, er snart talt. Dette hænger naturligvis sammen med den Omstændighed, at Rogtrykkerne, der som Regel sad smaat i det, raadede over en Del gammelt Materiel, som de af økonomiske Grunde stadig anvendte, selv om det forlængst var gaaet af Mode. Af samme Aarsag vedblev man herhjemme stadig i stor Udstræk­ning at anvende træskaaret (oftest klicheret) Dekorationsmateriel,som dog efterhaanden tillempedes efter den nye Stil. Særlig karakteristiske er de LiB R o PRIMO - VESTA DTSTESA DI QVARTA PASSATA COL PIE SINISTRO da ad'intcndcrc comc (idcua poitarc cllb picdc, & pcndicolarc il corpopcrda­re la botta tanto longa, comc fe folie fatra col dcflro &: comc fi dcua sfuggircil corpo, accio la fpada mcgliopolla difrcndcrc.&ccrtojchc^ucllo c mcgliormodo pcralTa­lirc, che non c ilgirarc pcrchc fl pno mutarc di nno in un" altrocffctto ncll' andaie, &: piglia­rc nouoparrito, ma li riccrca cfTerc buon conofcittore del debile,& del forte , pcrchc c]ui non (i tratta di leanfaredi uita må di abbafTaili lotto la fpada nimica del reflo (i diffende in ognicafo col fortedclla fpada feeondo 1' oportunitå , & cjiiello modo di ferire porta Icco maggiore uiuacita & anco la fpada refla piu forte, che in cjuale fi uogba altra maniera difcriie di quarta. 20. uMSB&wwÆliWii ime Salvator Fabris: De lo schermo o veroscienza d'arme. 1606. Side 46. Originalens Størrelse: 26 X 18V2 cm. Salvator Fabris: De lo schermo o vero scienza d'arme. 1606. Titelkobber. Originalens Størrelse: 27V2 X 19 cm. store xylograferede Friser og Finaler med allegoriske Motiver og de plum­pe, stærkt slagskyggede Initialer paa landskabelig Baggrund, hvoraf Da­tidens danske Høger vrimler. Gennem liele Perioden anvendtes desuden i stedse stigende Grad Røskenmateriel til Sammenstilling af Rammer, Friser og Vignetter i typiske overlæssede Mønstre. Antallet af hjemlige Kunstnere, som kunde anvendes til Udførelsen af det Bogudstyr, Datidens Pragtværker krævede, var kun ringe. Næsten al kunstnerisk Virksomhed var her i Landet i tiet 17. og første Halvdel af det 18. Aarhundrede i Hænderne paa indvandrede Udlændinge. Flertallet af Bogillustratorerne og Kobberstikkerne var Tyskere, i det hele stod dansk Bogfremstilliug stadig, lige til den franske Smag ved det IcS. Aarhundredes Midte blev dominerende, i alt væsentligt under Paavirkning fra Tyskland. I det 17. Aarhundrede fandt dog ikke faa nederlandske Kunstnere Syssel­sættelse i Danmark, ogsaa som Tegnere og Kobberstikkere. Det er saaledes en Hollænder, der har udført de første kobberstukne Bogillustrationer, der -naar man ser bort fra enkelte Portrætter-kendes her fra Landet. 1 Aaret 1606 udkom i Koheuhavn en stor, paa Italiensk affattet Lærebog i Fægte­kunst med Titlen »De lo sehermo o vero scienza danne«, forfattet af Chri­stian IV.s Fægtelærer Salvator Fabris. Denne Bog er forsynet med 190 i Teksten indtrykte Kobbere, forestillende et nøgent Fægterpar i forskellige Positioner. Disse fortrinligt udførte Illustrationer skyldes den hollandske Kobberstikker Jan van Halbeeck, som efter at have virket i Paris en Tid arbejdede i København. Han har til samme Værk udført et smukt Titel­kobber, som dog rimeligvis er en Kopi efter en fremmed Kunstner, og en rigt ornamenteret Fremstilling af det danske Vaaben. Desuden findes i Bogen Portrætter af Christian IV og af Forfatteren, hegge stukket i Kobber at »Nicolaus Andrea« (velsagtens Niels Andersen) fra Flensborg, en Kiev og Efterligner af den ansete Flensborg-Kunstner Melchior Lorichs. Disse Blade er i typisk Barokstil, navnlig Indramningen om Christian IV.s Por­træt er karakteristisk. Bogen, der er i Folio, er trykt med en smuk Tertia-Antikva, desværre paa altfor tyndt Papir. Den Bog-Type, dette Værk re­præsenterer, var paa det Tidspunkt, da det udkom, noget ganske nyt her­hjemme, og hvis Bogen ikke havde indeholdt en bestemt Angivelsederom, vilde man aldrig falde paa, at den var fremstillet her i Landet saa tidligt som 1606, men man vilde uden Betænkning henføre den til et udenlandsk Bogtrykkeri. 1 Kolofonen tindes imidlertid følgende udførlige Proveniens­angivelse: »Si tlni distampare li discorsi, adi 25.Settembre M. DC.VI. Nella citta di Coponhaghen, Metropoli del' Regno di Dania, Appresso Hendrich Walchirehen«. Waldkirch var en kendt Bogtrykker, som virkede i Køben­havn fra 1598 til 1629, og at Angivelsen ikke er et Falsum, foranlediget f. Eks. af en eller anden Forlæggerinteresse, fremgaar af, at man finder ad­skilligt ældre Materiel anvendt, som er kendt fra andre af Waldkirchs Bo­ger. Ikke alene den tidlige Anvendelse af Kobberstikket, men ogsaa den Stilsans, som trods den ikke altid lige omhyggelige Udførelse præger hele det typografiske Arrangement, gør denne Bog til et enestaaende Fænomen indenfor Datidens danske Bogproduktion. DANSK BAHOK-BOGKUNST Det omtalte Værk var i lang Tid som en enlig Svale, og dets Fremkomst under vore Breddegrader kan vist kun forklares ved, at dets fremmede Forfatter har haft Indflydelse paa Udstyrelsen. Noget egentligt Stilgennem­brud betyder Bogen derfor ikke, mange Aar endnu arbejdede man inden­for Bogfremstillingen videre i det gamle Spor. Det første virkelig monu­mentale Værk, som i det 17. Aarhundrede efter lang Tids Stilstand udkom her i Landet, er Christian IV.s store Folio-Bibel. Den udkom i København 1633, trykt af Melchior Martzan, der siden 1631 beklædte den nyoprettede Stilling som 2den Bogtrykker ved Universitetet, i Forening med Universi­tetsbogtrykkeren Salomon Sartor. Den er den tredje og sidste i Rækken af de mægtige Bibeludgaver, som blev fremstillet efter Befaling og under Protektion af danske Konger. Tidligere var udkommet Christian III.s Bibel 1550 og Frederik II.s 1589. Christian IV.s Bibel efterligner i Udstyr sine Forgængere og tilhører stilmæssigt næsten helt den ældre Tid. Den er trykt med Fraktur og smykket med en Mængde Initialer i den franske Renæs­sance-Bogkunstner Geotfroy Torys Stil og med almindelige Arabesk-Vig­netter af den Slags, som er saa almindelige i Bøger fra Slutningen af det 16. Aarhundrede. Bogen er illustreret med et Sæt træskaarne, klicherede Billeder, indsat i sammenstillede Kartouche-Rammer, en af de fabriks­mæssigt fremstillede Billedserier, som i Aarevis var blevet benyttet til Illu­strering af Bibler og Postiller i Tyskland og andetsteds. Det eneste, der viser hen til den nye Tid, er tre Titelkobbere, et for hver af de tre Dele, hvoraf Udgaven bestaar, og et kobberstukket Portræt af Christian IV. Alle disse Kobbere er udfort af Hollænderen Simon de Pas, som efter at have gjort sit Navn bekendt i England, hvor han arbejdede som Kobberstikker i en Række Aar og udførte en Del betydelige Portrætstik, 1623 blev ind­kaldt her til Landet af Christian IV og udnævnt til kongelig Kobberstikker. Hans kendteste Arbejde herhjemmefra er en Portrætserie af den danske Kongerække. At hans Kobbere til Biblen er navnlig det første Titelbillede, som hører til det gamle Testamente, et smukt og dygtigt udfort Blad. Foruden til Folio-Udgaven er Christian IV.s Navn knyttet til en Kvart-Udgave af Biblen, som blev besørget af den senere Biskop Hans Svane og udkom 1647 i Kobenhavn, trykt af de to Universitetsbogtrykkere Melchior Martzan og Melchior Winckler. Ogsaa i denne Bog er Udstyret helt af ældre Karakter, naar undtages fire l itelkobbere, et for hver af Bogens fire Dele. Disse Kobbere er alle usignerede. Den Overgangstype, som disse toBibeludgaver stilmæssigt repræsenterer, blev gennem mange Aar den herskende indenfor dansk Bogproduktion. De mere prominente Boger, som er udkommet i Tiden fra omkring del 17. Aarhundredes Midte til henimod dets Slutning, er næsten alle karakte­riseret ved denne Sammenblanding af ældre træskaaret Ornamenterings­materiel i Renæssancestil og kobberstukne Titelblade og Portrættavler i Barok. 1 tiere al Ole Worms arkæologiske Skrifter, som næsten alle er trykt i lille Folio-Format med Ornamenter og Illustrationer, er Kobber­slikket saaledes taget i Brug, men kun til Fremstilling af Præliminær­bladene, medens Illustrationerne er udført i Træsnit. I »Monumenta Da­nica« og »Fasti Danici« fra 1643 findes kobberstukne Titelblade af Simon de Pas, som til det sidstnævnte Værk desuden har udfort et Portrætstik af Worm. ()<*saa Simon Paullis »Flora Danica«, trykt 1048 af Melchior Mart­zan, som er en af Datidens smukkeste danske Høger, stemmer i sin orna­mentale Udstyrelse endnu i alt væsentligt overens med Bøgerne fra Slut­ningen af det 1G. Aarhundrede, men den nye Smag viser sig ogsaa her i de nydelige Kobberslik, hvormed Værket ersmykket. Udmærket er især Titel­kobberet med den kendte Fremstilling af »Flora« paa Baggrund af et Pro­spekt af København. Foruden denne lindes i Bogen fire Tavler med alle­goriske Fremstillinger af Aarstiderne og el Portræt af Simon Paulli, stuk­ket efter et Maleri af Karel van Mander. Alle seks Tavler er udført af den kongelige Kobberstikker Albert Halveg, en af Tidens faa betydende dansk­fødte Kobberstikkere,en fremragende Mester, som bl. a. har udført en lang Række fortrinlige Stik efter samtidige danske Portrætmalere. Til Paullis Værk er knyttet et større Tillæg med en Samling smukke træskaarne Af­bildninger af danske Planter og Blomster, men saavel disse Afbildninger som de til denne Del hørende Titelblade er udført hos Moretus i Antwer­pen. Et andet af Tidens Monumentalværker, Folio-Udgaven af Arild Huit­feldts Danmarkshistorie fra 1652, er ligeledes udstyret med tiere Kobber­stik. Til Bogen hører et Titelkobber med Billeder af Kongerne Dan, Chri­stian IV og Frederik III, udfort af Kobberstikkeren lians Andreas Greys, et Portræt af Huitfeldt, stukket af Halveg, og cn stor kobberstukket Tavle med 103smaa Portrætter af danskeKonger, løvrigt er Bogen, der er daar­ligt trykt paa slet Papir, overfyldt med det sædvanlige klicherede Orna­ menteringsmateriel og med Røskendekorationer. En af de faa danske Byer udenfor København, i hvilke der i det 17. Aar­hundrede blev trykt Bøger, var Sorø, hvor der Hill i Tilknytning til Aka­demiet oprettedes et Trykkeri, som hurtigt tik Ry for sine gedigne Frem­bringelser. 1644 begyndte her den førsteAkademi-Bogtrykker Henrik Kruse Udsendelsen af Stephanius' store Saxo-Udgave. Den udkom i to Dele og blev udgivet med kongelig Understøttelse af den københavnske Boghand­ler Joachim Moltke. Udstyrelsen er gammeldags med træskaarne Renæs­sance-Initialer ogVignetter, men ved sit kobberstukneTitelblad yder Bogen, der er i Folio-Format, sin Tribut til den nye Smag. Paa Titelkobberet, der hverken er forsynet med Kunstner-eller Kobberstikker-Signatur, lindes bl.a. en Portrætmedaillon af Christian IV og Portrætter i hel Figur at Kong Valdemar I og Biskop Absalon. Det lødigste af de Tryk, der blev fremstillet i Sorø, er Birgitte Thotts Seneca-Oversættelse, en stor Foliant paa c. 900 Sider, trykt 1658 af Kruses Efterfølger Jørgen Hantsch. Denne statelige Bog, der paa Grund af sin baade indre og ydre Fuldkommenhed med Rette regnes blandt vore betydeligste Litteraturmindesmærker, viser den samme blandede Stil. Den er forsynet med et usigneretTitelkobber og et fortræffe­ligt Portræt af Birgitte Thott, stukket af Albert Halveg efter en Original af den hollandske Portrætmaler Abraham Wuchters, som var blevet indkaldt til Danmark af Christian IV og paa det Tidspunkt beklædte Stillingen som »Tegnemester og Contrafejer« ved Sorø Akademi. Simon Paulli: Flora Danica. 1648. Titelkobber. Originalens Størrelse: 17 X ISVa cm. Blandt de Publikationer, som nød særlig Yndest overalt i Datidens hog­interesserede Kredse, indtager de store Kortværker og Landsbeskrivelser en fremskudt Plads. De udsendtes i Mængde fra de store Trykkerier i Ud­landet. Kartografien blev særlig dyrket i Holland, hvis Forlæggere udgav den ene Række af mægtige og pragtfuldt udstyrede »Atlanter« efter den anden, medens Førerskabet indenfor den illustrerede topografiske Littera­turs Omraade maa tilkendes Tyskland. Efter Schedels berømte »Welt­chronik« og Sebastian Miinsters ikke mindre beundrede, atter og atter op­lagte »Kosmograii« med deres naive xylograferede Byprospekter var fulgt Georg Brauns mægtige Kobberstikværk »Civitates orbis terrarum«, hvis l dgivelse paabegyndtes i Koln 1572. Kronen paa Værket blev sat af den navnkundige, endnu stærkt benyttede »Merian'ske Topografi«, som blev udgivet i Frankfurt a.M. af Familien Merian i Aarene 1G42-88, og som ud­gør 31 Dele med omtrent 100 Kort, henimod 1500 Kobbertavler og Masser af 1 ekstillustrationer. Ved Siden al at være repræsenteret i disse univer­selle Kæmpeværker søgte hvert enkelt Land at skaffe sig niere fvldige na­tionale Topografier, og Foretagender af denne Art, der jo tjente til at ud­brede Landets Hæder, kunde i særlig Grad glæde sig ved Fyrsternes Be­vaagenhed og Støtte. Herhjemme forsøgte den bekendte Historiker og Rets­lærde Peder Resen at realisere en saadan Plan. Under Protektion af Chri­stian V, som gav ham Tilsagn om betydelig pekuniær Støtte til Trykningen, begyndte Resen 1G()6 Udarbejdelsen af »Danske Atlas«, som skulde inde­holde en gennemillustreret Beskrivelse af Danmark med Oplysningerom enhver Lokalitets Historie og Mindesmærker. Han forfattede selv Teksten, der ved Arbejdets Slutning fyldte ikke mindre end 30 Folio-Bind, og lod forfærdige en lang Række kobberstukne Tavler med Prospekter, Byplaner, Kort o. s. v. Desværre saa dette Værk, som vilde være blevet et af vore største litterære Foretagender, aldrig Lyset. 1G85 var Udarbejdelsen afslut­tet, og der nedsattes en Kommission til at ordne Udgivelsen. Faa Aar efter døde imidlertid Resen, og kort efter blev Arbejdet opgivet. Manuskriptet, Kobberpladerne og det ovrige Materiale overgaves til Universitetsbiblio­teket, hvor det hele brændte 1728, men heldigvis er endnu Afskrifter af forskellige Dele af Værket i Behold. Det eneste af Resens Atlas, der blev udgivet i Trykken, er Beskrivelsen af Samsø, som han udsendte som Prøve paa Værket 1G75, og et Bind, som udkom 1G77 med Hovedtitlen »Atlas Danieus«. Begge er i Folio, det sidst­nævnte Bind indeholder kunTavler. Det indledes med etTitelkobber med Særtitlen »Hafniæ Daniæ metropol, deseriptio« samt Helsidesportrætter af Christian V, stukket af Hubert Sehaten, og af Resen (det til Udgaven hørende Stik af Resen er fra1G74, i enkelte af de bevarede Eksemplarer er i Stedet for dette indsat et Portræt fra 1684, stukket af Sehaten efter Maleri af Anton Steenwinkel). De fleste af de godt og vel hundrede Tavler er ud­ført af Kobberstikkeren Johan Husman, som 1G95 udsendte dem paany under sit eget Navn, samlede i et Bind med Titlen »Danmarks Provinsers Hovedstæders Delineation«. En anden rigt illustreret Bog skylder Resen sin Tilblivelse, hans »Kong ©flr ftf« 2^(11 md) fmi«'' rtn acnrnncr. Un^tva^ grnun \>ot 17. 6i« 0^11auff ©dff (le.19, ^tnb i(] (in ^irfc^ »on 6. (Snixn/ mldijH aud)nod)unianbafy 9nc&in. 1 8. øle bftøf'ffimftd^annuf 20 Ung/ nad) bcc Jprumfft »oUrn p< gant fci( ^^n^et:f groffdiJpirfc^ »orgf• fdlc^afffcn/ aQtine fi( tvoQcnfcl^t nid)i Urttti/muffw immer vonfettu ^ugcnJ* flti gefan unb tmbcn c(Trem($ Unjitøfba' t^n. Un&^asf' baf)i:(nf)it< Joh.Tantzer: Der Dianen hohe und niedere Jagdgeheimnis. 1682—89. Side 74. Originalens Størrelse: 27 X 15 cm. Frederik den Andens Krønike«, som udkom i København 1680. Den er temmelig tarveligt trykt i lille Folio-Format og ornamenteret med almin­deligt Kliche-og Røskenmateriel. Den er illustreret med 23 dobbeltsidige Kobberstik, som anskueliggør Teksten ved Fremstillinger af Land-og Sø­slag, Festoptog, Turneringer m. m. Disse Billeder er usignerede. Trods store kunstneriske og tekniske Mangler er liere af dem præget af en livfuld Fremstillingsevne, og hele Samlingen er af betydelig kulturhistorisk Inter­esse. Desuden tindes fire store sammenfoldelige Kobbertavler med Frem­stillinger at danske Kongevaaben. Endvidere er til Bogen knyttet en hel Hække kobberstukne Portrætter, nemlig et Titelkobber med Portræt af Christian V, til hvem Bogen er dediceret, stukket af Schaten, liere Portræt­ter af Frederik 11, deriblandt de ældre samtidige Stik af Hendr. Goltzius (fra 1589) og Melchioj; Lorichs(fra 1582), og endelig usignerede Portrætter af Dronning Sophie og Resen. llenimod det 17. Aarhundredes Slutning begynder Barokstilen at præge Bøgerne i mere gennemført Form. Selv om man endnu ikke tagerSkridtet tuldt ud og Iremstiller ogsaa Ornamenteringsmateriellet i Kobberstik, be­gynder man saa smaat at indtrykke kobberstukne Illustrationer i Teksten, og de træskaarne Ornamenter, der nu fremstilles, er massive og bombas­tiske, som Tidens Smag krævede det. Desværre er de Heste Bøger, som paa den Tid udkom her i Landet, over al Maade slet og sjusket trykt. Delte gælder saaledes et at vore mest omfattende ældre Illustrationsværker,Joh. låntzers »Der Dianen hobe und niedere Jagdgeheimnis«, trykt i tre Dele af forskellige Bogtrykkere i Kobenhavn 1682-89. Illustrationerne, som alle er kobberstukne og tildels indtrykt i Teksten, er yderst kuriøse, navnlig en Række Billeder med Scener af de vilde Dyrs Liv virker grotesk i deres l middelbarhed. Denne Illustrationsserie er udført med en vis Rutine af Kobberstikkeren Antony Mathysen, som ogsaa har fremstillet en stor Frontespice med Portræt af Forfatteren; de øvrige Illustrationer samt Ti­telbladet til 2den Del er tegnet og stukket i Kobber af" Fr. Ernst Wedel. Samtidig med denne Bog udkom i København et andet omfattende Illu­strationsværk. Biskop Henrik Gerners Postil, som blev trykt 1684 af Joh. Phil. Bockenholler i lille Folio med Titlen »Sædvanlige hellige Dages hel­lige tanker«. Foruden et Titelkobber med en af de sædvanlige Fremstil­linger al Jesus og Evangelisterne findes heri en Serie af den Art bibelske Billeder, som dengang hørte til enhver større Postil. 1 Modsætning til de i Danmark tidligere udkomne Postiller, hvis Illustrationer alle er udført i 1 ræsnit, er disse stukket i Kobber og indtrykt i Teksten. Kobberne, der er usignerede, men utvivlsomt af tysk Oprindelse, passer ikke til Bogens For­mat, idet de er altfor store, saa de rager ud over Kolumnen; de er tilmed meget slet indtrykt og dækker ofte over et Stykke af Satsen. Billederne staar saa slet som muligt til den øvrige Udstyrelse af Bogen, der er trykt med Fraktur og smykket med massive træskaarne Ornamenter. Det hele afgiver et typisk Eksempel paa den fattigfine Udstyrelse, som er et saa ka­rakteristisk Træk for den Tids danske Bøger. Lige ved Aarhundredets Slutning dukker endelig de helt stilrene Barok­ •rrt^ffrifrrrrirrriirimirrrBnr rj J liniWltlljltWiiliititWtiHrrlii •dEi Holger Jacobæus; Museum regium. 1696. Titelkobber. Originalens Størrelse: 39 X 25 cm. Bogtyper frem ogsaa lier i Landet. En af de første er Holger Jacobæus' »Museum regium«, det store illustrerede Katalog over Kunstkammeret, som udkom 1696. Bogen, der er trykt af den fremragende Bogtrykker Joachim Sehmetgen i København, blev udgivet efter Christian V.s Befaling og paa hans Bekostning og sendt som Gave til mange fremmede Fyrster. Det er en stor Foliant, trykt med Antikva og Kursiv og prydet med en Mængde kobberstukne Friser, Initialer og Vignetter, alle udført specielt til dette Værk med Motiver, hentede fra Kunstkammerets Indhold, udstop­pede Dyr og Dyreskeletter, Mumiekister og andre Antikviteter, Kunstgen­stande o.s.v. Værket er forsynet med 37 Kobbertavler med Gengivelser af Samlingens kostbareste og sjældneste Stykker, deriblandt Guldhornet fra Gallehus og det berømte »oldenborgske Horn«. Alle disse Billederer tegnet af Kunstkammerforvalteren Bendix Grodtschilling (den yngre) og stukket af den danske Kobberstikker Johan Erichsen, som ogsaa har tegnet og stukket det til Bogen anvendte Ornamenteringsmateriel. Det pragtfulde Titelkobber, et ægte Barok-Titelblad, hvorpaa bl. a. ses Kongens Portræt og Kunstkammerets Bygning, er tegnet af Maleren Wilken Riboldt og stuk­ket af Hubert Schaten. Jacobæus' Værk blev optrykt 1710 af en anden Bogtrykker i lidt mindre Format, tildels med Benyttelse af det gamle kobberstukne Materiel (Titel­kobberet dog i formindsket Kopi) og forøget med en Del Tavler. Udstyrel­sen er tarveligere og Udførelsen betydelig daarligere end Originalens. Den første Udgave hører til vore mest monumentale Bøger og er stadig ivrigt søgt af Samlere. Kort efter Udgivelsen af »Museum regium« udkom et andet dansk Mo­numentalværk, Vitus Berings danske Kongekrønike »Florus Danicus«. Forfatteren, der var en i sin Samtid højt beundret Digter og Historiker, var dod 1075 og havde efterladt sitArbejde i Manuskript. Kongen lod nedsætte en Kommission til at revidere det, og efter mange Genvordigheder udkom Bogen 1698. Den blev trykt i Odense i Thomas Kingos Bogtrykkeri, som paa den Tid bestyredes af den udmærkede tyske BogtrykkerChr.Schrøder. Det er et voluminøst Værk paa c. 700Sider i Folio, trykt med en stor smuk Tekst-Antikva og med kobberstukne Friser og Initialer med historiske Mo­tiver, udført specielt til denne Bog af en ukendt Kunstner. Noget egentligt Titelkobber lindes ikke, derimod kobberstukket Portræt af Forfatteren uden Kunstner-eller Kobberstikker-Signatur. Naar man betænker,at Bogen er trykt i et forholdsvis beskedent udstyret Provinstrykkeri, kan man, især naar man har et velbevaret, ikke for stærkt beskaaret Eksemplar paa tykt Papir for sig, ikke andet end beundre den Dygtighed og Stilsikkerhed, hvormed dette store Arbejde er gennemført. Det 18. Aarhundredes første Halvdel betegner for Danmarks Bogpro­duktion kvalitativt set dens dybeste Forfaldsperiode. Baade haandværks­mæssigt og kunstnerisk staar de Heste af de i dette Tidsrum trykte Bøger paa det lavest mulige Niveau. Ikke saaledes, at der ikke fremkom Bøger, paa hvis Udstyrelse der blev ofret tilstrækkelige Penge; tværtimod, adskil­lige »Pragtværker« saa Lyset, men de fleste af dem har nu kun Interesse DANSK BAROK-BOGKUNST som afskrækkende Vidnesbyrd om den Smagløshed, hvori den stadig vok­sende Stræben efter Storhed og Pragt var mundet ud. Det er navnlig inden­for en bestemt litterær Genre, Lejligheds-Litteraturen, at dette Forhold gør sig gældende. Paa næppe noget andet Omraade afspejler Tidsaanden og Udviklingen sig saa klart som her. Hovmodet fra oven og Serviliteten fra neden mødes her i fællesBestræbelse for at fejreførst ogfremmest Hof­fet, dernæst Adelen og iøvrigt alle, der er placeret i Samfundets øvre Lag. Alle mulige Begivenheder indenfor Kongehuset, Fødsler og Dødsfald, Daabsfester og Bryllupper, Rejser ja blot almindelige Fødselsdage gav An­ledning til et Utal af underdanige Hyldestskrifter, og dette efterlignedes efter en noget mindre Maalestok indenfor saavel adelige som borgerlige Kredse. Hvad der ofredes for at gøre saadannePublikationer saa prunken­de som muligt, kendte næsten ingen Grænser. Festdigtene tryktes i stort Format undertiden paa Silke med Guld-eller Solvbogstaver, til Satsen an­vendtes de største og mest snørklede Skriftgrader, og med Zirater ødsledes der som aldrig før. Sin Kulmination naaede denne Art Bogfremstilling i Ligprædikenerne. Fra de smaa beskedne, men ofte nydeligt trykte Oktav­hefter, som indeholder Ligprædikenerne over det 16. Aarhundredes Adels­mænd og Lærde, naar man gennem det 17. Aarhundredes stadig større og større Kvartbind op til mægtige Folianter,som indeholder detaillerede, illustreredeSkildringer af adelige Ligbegængelser og uendelige, intetsigende Udgydelser om de afdødes Fortjenester. Disse Ligprædikener er i Reglen trykt med Fraktur i de størsteSkriftgrader paa pragtfuldt Papir og ofte rigt forsynet med Titelkobbere og Billedtavler. Af den overvældende Mængde Lejlighedsskrifter er der kun Grund til at fremhæve nogle ganske enkelte. Et smukt ogstateligt Frakturtryk er Henr. Bornemanns Beretning om Frederik IV og Dronning Louises Salving, trykt Aar 1700 i det kongelige Bogtrykkeri. Ornamenteringsmateriellet er kob­berstukket og bestaar at baade Friser, Initialer ogVignetter med historiske og symbolske Motiver. Til Bogen hører to store kobberstukne Portrætter af Kongeparret, stukket af Tyskeren Johan Friedlein. Et pragtfuldt Tryk er Hofpræsten Hect. Gottfr. Masius' Ligprædiken over Christian V.s Son Chr.Gyldenløve fra 1709, maaske det rigest udstyrede af den Art Skrifter, vor Litteratur overhovedet ejer. Det er trykt med Fraktur i store, smukke Grader og ornamenteret med kobberstukne Friser, Initialer og Vignetter, deriblandt en Række store Finaler med Vaabentrofæer. Til Bogen hører et mægtigt Portræt-1itelkobber af Gyldenløve i fire Gange Bogens Størrelse, tegnet at Joh. Sigmund Ebert, og seks store, ligeledes sammenfoldelige lavler med Billeder at Ligfærden. Alle Stikkene er udført af Tyskeren An­dreas Reinhardt, der senere blev kongelig dansk Kobberstikker. Med en enkelt Undtagelse anføres paa dem alle som »Inventor« Gottfried Fuchs. El meget smukt Tryk er ligeledes Professor Paul Vindings Mindetale over Grev Lonrad Reventlow, trykt i København 1714. Ogsaa den er i Folio, tiykt med Praktur og Antikva i en lille Kanon-Grad; til Ornamentering er tor største Delen bemitet kobberstukket Materiel, deriblandt en Frise med heraldiske Motiver og forskellige Initialer med Fremstillinger, der symbo­ mt'mtk/ %flge lep bet odjaetobmni Icmi mmI ctc. ®(ro léntøt. Sftjcft: iii Iciiiic^ marer / gonDc^cn/ ctc. ie&lltori'cftalct=Lieutenants Unfc Obcr5 ^omnier».f)crrit / ctc. IcKptcgåitflnfé/ icp Hoper Herfaniftms/ auc^^ni^ lic()fi-StflergnaDiglter ©cvictnuait/ anno 1 /05. ben 6.Sept. gciHiltm røorbctt 53on HECT; GOTTFR. MASIO, S. S. Theol. D. Prof: Publ. unb fcr; cr pi\Ti;ri= gctc øwn for rorcOjnc funk »cl altrig vm, cnb ict Øi)it »i nu iiDtligen faac, ba Bi . faac ØUDer ømt af SorDcn, ®er8 l-ongelig IlaMw £c 4 op^ Peder Hersleb: Kong Frederik V og Dronning LouisesSalving. 1749. Side 103. Originalens Størrelse; 27 X 14 cm. '• V. . [iijiniiiiiijjifilii Peder Hersleb: Kong Frederik V og Dronning Louises Salving. 1749. Tilelkobber. Originalens Størrelse: 33 X 21 cm. P R É F A C E. es Egyptiens fe vantcnt detre un des Peuples les plus aneiens de TUnivers. Peu de Nations en effét pourroient leur difputereetteprérogative. Lenrs prétenfions å eet egard fe fondent fur une multitude de Monumens mar­ qués au eoin de l'antiquité la plus reeulée; titres d'autant plus refpeéliables, que les Auteurs de tous les fiéeles en ont parlé avec admiratlon. UnPays rendu fameux par tant de merveilles de TAn­tiquité napu que sattirer l'attention des Curieux &déve­a nir F. L. Norden : Voyage d'Egypte et de Nubie. 1755. Blad a 1. Originalens Størrelse: 30 X 20 cm. bejdet at andre paa Grundlag af hans Optegnelser og Dagbøger. Kort efter sin Tronbestigelse befalede Frederik V, at Værket, der i Udlandets arkæo­logiske Kredse ventedes med Utaalmodighed og ogsaa hurtigt blev oversat paa tiere Sprog, skulde udgives af Videnskabernes Selskab, hvilket ogsaa skete. Det er udmærket trykt-desværre i et ganske lille Oplag-paa svært Papir med smukke Antikva-og Kursivskrifter. Nordens Illustrationer fyl­der 159 Tavler, af hvilke de Heste er stukket af Tuscher, enkelte af Norden selv; de indeholder Mængder af Kort, Prospekter, Billeder af Rygnings­værker og Monumenter m. in. Til Værket hører et kobberstukket Portræt af Forfatteren og et allegorisk Titelkobber, tegnet ogstukket af Tuscher. Bogen er smykket med store, meget smukke Friser, Initialer og Vignetter, tildels med Motiver hentede fra depaa Rejsen gjorte arkæologiske Fund. DeHeste af disse Ornamenter er stukket i Kobber af Jonas Haas efter Tegninger af den senere teatermaler Peter Cramer; et enkelt -den smukke Frise over Portalen -er tegnet af J.M.Preisler. Det hele Værk er af en sjældent for­nem og virkelig pompøs Karakter. Den tyske Kobberstikker Franz Michael Regenfuss' berømte lllustra­tionsværk »Sammlung von auserlesene Schnecken, Muscheln und andre Schaalthiere« udkom i København 1758, trykt af Godiche. Arbejdet er ud­fort efter kongelig Bestilling, og 1755 kom Regenfuss selv til København tor at fuldføre det. Værket er i meget stort Folio-Format. Foruden Teksten, som er affattet paa Tysk og Fransk og derfor trykt baade med Fraktur og Antikva, bestaar det af tolv kobberstukne Tavler, hvorpaa Konkylie-Af­bildningerne findes. Disse Billeder, som i de Heste Eksemplarer er vid­underligt kolorerede, er fortrinlige. Værket er yderligere smykket med et 1 itelkobber, hvorpaa ses Frederik V.s Buste, som Engle og Genier be­kranser, og med store kobberstukne Friser og Vignetter. Disse saavel som en Række anvendte Passepartout-og Røsken-Initialer er helt i Rokoko­tidens Smag. Dette skønneVærk betegner et af Højdepunkterne i vor sam­lede Rogproduktion. Med de to sidstnævnte Værker kan man vistnok sige, at Barokken klin­ger ud indenfor dansk Rogkunst. Med dem kulminerer en gammel Stil, medens de samtidig viser frem mod en ny. Forudsætningerne havde for­andret sig, Enevældens Sol var i Nedgang og en ny politisk og social Mor­genrøde i Frembrud. Selv om Overgangen til de Stilarter, som blev den nye Tids kunstneriske Udtryksformer, skete jævnt, varede det dog ikke længe, før Tendensen indenfor Rogkunsten var slaaet helt om. Hvad der før havde været stort, skulde nu være smaat, hvor man tidligere havde stræbt mod det pralende og pompøse,søgte man nu det beskedne og ynde­fulde. En renere og ædlere Smag gjorde den følgende Periode til en af de rigeste indenfor Danmarks Roghistorie.