Efter Maleri af James Ramsay. 
THOMAS BEWICK 1753-1828 
VED F. HENDRIKSEN 
T
HOMAS BEWICK var født 1753 i Nordengland paa en lille Bondegaard tæt ved Newcastle on Tyne, i hvilken By han 1767 blev sat i Lære hos en Metalgravør og Kobberstikker, der ogsaa lejlighedsvisskar et af detarve­lige Billeder i Træ for Byens Bogtrykkere, hvem Udførelsen af Træsnit i dets daværende forhutlede Tilstand betroedes. Bewick var tilfreds med det I'ag, han blev sat til, men sukkede dog efter sin Hjemstavns friske Bakke­strøg og Flodens Herligheder. Jævnlig vandrede han de tre Mil, hansHjem var fjernet fra Newcastle, altid nydende Landets Skønhed og iagttagende Dyrelivet. Alleredesom Barn havde han dyrket Tegnekunsten og fyldt sine lorældres og NaboernesVægge med Jagtscener og Portrætter af Heste, Køer og Hunde, og disse Billeder gav ham tidlig Rang som paalideligPortrættist af Dyrene. — 1 sin syvaarige Læretid fik han ingen Undervisning i Tegning udover at kopiere Ornamenter fra en Fortegningsbog, men han var saa heldig at træffe Folk, der forstod, at Drengen sad inde med særlige Evner, og som opmuntrede ham ivrigt til at studere Naturen og Dyrene. Da Lære­tiden 1774 udlob, fulgte Bewick sit Hjertes Trang, idet han bosatte sig i 
Cherryburn — Landsbyen, hvor hans Hjem fandtes ­og levede der to lykkelige Aar, afvexlende dyrkende sit Haandværk efter Bestil­linger fra Newcastle, men især brugende den landlige Frihed til ivrigt at arbejde paa sin egen kunstneriske Udvikling;enlængere Fod­tur forte ham tilSkotlands Hojland. -Sidst paa Aaret 1776 afsluttede han sin Ungdoms Vandretid med en Hejse til London, men der tiltalte Livet ham ikke; Xylograferne, han traf, be­hagede ham lige saa lidt, og trods Kundernes Forsog paa at holde ham fast, vendte han tilbage til New­castle, hvor han blev til sin Dod og udforte sit Livs be­tydningsfulde Arbejde. Fra disse Aar indeholder de Livserindringer, han ned­skrev som gammel Mand, gode Vidnesbyrd om hans selvstændige og friske Op­fattelse af Naturen og Men­neskene, der omgav ham. 1Ian begyndtesin Virksom­hed i Kompagniskab med sin Læremester, men kom snart til fortrinsvis at be­skæftige sig med Træsnit, der nu begyndte al lillræk­ke sig Forlæggernes og Bogtrykkernes Opmærk­somhed. Hans første sam­lede Arbejde er Billederne til en Fabelbog: »Gay's Fables«, der udkom i New­castle1779. Her er dog næ­sten alle Hillederne mere eller mindre frie Kopier 
'.U(Uu. Jaguaren, 

=4«^' ' ' " 
Bekkasinen. 

Engelsk Orne. 
Tam-Anden. 
efter en ældre Udgave, hvis første]Oplag stammer fra 1722 og er et Udvalg af Æsops Fabler, udgivet af Dr. Croxall. Det antages, at Bewick allerede i sin Læ­retid har skaaret endel af disse Træsnit, der er af hojst forskjellig Værd. 1 et­hvert Tilfælde er det Be­gynderarbejder,tegnede og skaarne paa Grundlag af de gamle Illustrationer. Fabelbogens Billeder bæ­rer endnu ikke Bewick's Særpræg, saaledes som Til­fældet blev med den næste Bog, som en stedlig For­lægger udsendte 1784. Den blev udgivet i tre Dele un­derNavnet »Select Fables«, og i dens rige Billedstof vi­ser Bewick sig helt selv­stændig som Kunstner og Træskærer. Disse tidlige Boger er store Sjældenhe­der og findes ikke i vore Bibliotheker, men heldig­vis har vi hans Hovedvær­ker »A General History of Quadrupeds« 1790 og »Hi­story of British Birds« første Bind (Land-Birds) udgivet 1797, andet Bind (Water-Birds), der fulgte i 1804.-Bewick tegnedeselv sine Billeder af de firføde­de Dyr og Fuglene, og i begge Tilfælde naaedehan, som rimeligt er, højest, naar han afbildede Hjem­landets Dyr, Hestene,Oxer­ne. Hundene; men fremfor alt er Fuglene -der alle havde hjemme i England­skarpt iagttagne og skaarne 

med største Omhu og Ud­holdenhed. -Intet Under, at Bøgerne vakte stor Op­sigt, ogsaa i videnskabelige Kredse, hvor man paa det Tidspunkt ikke kjendte til­nærmelsesvis saa dygtige Arbejder, og begge Værker kom hurtigt til at foreligge i adskillige Oplag. 
Thomas Bewick's Tek­nik er ganske uafhængig af ældre Dages Træsnit, i hvilke det overalt er Kunst­nerens sort tegnede Streg der i Aftrykket giver Hille­del. Bewick lader,ligemod­sat og bevidst, sin i Træet 
Kramsfuglen. 

graverede hvide Linie være den iøjnefaldende, udarbejdet som den er i hansTræsnit paa den mørkere eller helt sorte Grund. -Han arbejdede -ligeledes i Modsætning til de Heste gamle Træskærere -med Metalgravørens Redskab: Gravstikken, og skar sine Stokke i det faste og haarde Buxbomtræ, der var savet i Skiver paa tværs af Stammen, d. v. s.: Endetræ; i gamle Dage brugte Træskære­ren et beviklet Knivsblad og skari Stokke, der var savet paa langs af Træet, som vist fortrinsvis har været Frugttræ.-En Mindelse om Kobberstikkets sorte Streg kan nok eftervises i Bewicks hvide Linie, men han formaaede at give denne sine Træsnits Egenhed selvstændig Karakter, der sammen med den Dristighed, hvormed han bruger det helt Sorte baade i Fuglene og deres landskabeligeOmgivelser, gjør hans Smaabilleder udmærket virk­ningsfulde. Hans Brug af Gravstikken blev fuldendt, fri og frisk i Dyrebil­ledernes Fjer-eller Haarlag, og han gjor med Finfølelse Hede for Blik, Hove og Kløer. Hans Tegninger og Snit er tit i bitte smaa Figurer forbløf­
fende udtryksfulde, som f. Ex. den lille hvide Hund, der vender sig vagtsom mod sin Følgesvend den blinde Mand, og Drengen, som skal lede ham over Aaen, eller Fuglene i Luf­ten og Skaden paa den hvi­de Kos Ryg, og mange an­dre lignende Enkeltheder, som den opmærksomme Iagttager let vil opdage. — Han er i Slægt med de smaa Hollændere, men alligevel fuldblods Englænder i Mo­tivvalget til de Hundreder af Smaabilleder, der, især i Fuglebøgerne, afslutter Afsnittene. Deter en ypper­lig Kunstner,der beskeden og fordringsløs, snart med Humor, af og til dybt al­vorligt, skildrer hvad han kjendte fra sin Hjemstavns Marker eller Landsbyens Befolkning. -Fiskeren i Floden (Bewickvar selv en ivrig Fisker); Vandrings­manden, som passerer den islagte Flod, ridende over en tyk Gren, eller i Som­
Natuglen. 

merdagen læskende sin Tørst ved at drikke af sin Hatteskygge; Vagabonder af begge Kjon, der for­svarer sig mod Hund eller Fjerkræ, og som sover en Rus ud under Buske­ne; den velplejede græssende Hest med Nettet under Halen og den fattige Hønsekræmmers udslidte Øg i Vintervejret; Hanekampen og Hønen, der værger Kyllingerne mod Hunden. 
Der er skrevet meget og vidtløftigt om Bewick, og foretagsomme For­læggere og Bogtrykkere har i England trykt Mængder af tarvelige Træsnit og udgivet disse som Arbejder af ham. Englands betydeligste Xylograf 
W. J. LINTON gjør i sit store Værk: »Masters øf Wood-Engraving«, der fremkom 1889, i Kraft af den Rest af Tradition, han fra sin Læretid kjendte, sit til at rense Bewick for alle Tildigtninger og giver ham — om end lidt haardhændet -den fulde Honnør han fortjener. Fra hans Bog lærer man ogsaa endel om den Række dygtige Elever, der udgik fra Bewicks Værk­sted i Newcastle, og som har arbejdet med paa de mange Vignetter, som senere Udgaver af Fugle­bøgerne udvidedes med. Luke Clennel var en saa­dan tidlig og meget dygtig Elev, der allerede har teg­net og skaaret mange af de landskabelige Slutbilleder i anden Del (Water-Birds) 1804. Tildels paa Grundlag af ChattosOplysninger, an­giver Linton, at følgende af de her gjengivne Billeder 
nas#:
er udførte af Clennel,nem­
• 
j 
lig: Jægeren, der skyder en Fugl. Flodbilledet med Skibe paa Land og Klippe­kyslen med Bølgeslaget. Der er i de to sidstnævnte Smaabilleder virkelig en videre Udvikling af den Bewickske Teknik, der vi­ser Vej fremefter mod hans Efterfølgeres overordent­lige Udformningaf Elegan­cen i Behandlingen. Ogsaa Soens og 1.liftens tonede Partier er ny i Karakteren, thi Bevviek selv indlod sig ikke paa slige fine Tonin­ger, der krævede en Tek­
nik, han ikke naaede at mestre, og hans Træsnit har næsten aldrig Luftto­ner over Landskabets Træ­er eller 11use. Men selv med Anerkjendelse af dygtige Lærlinges Hjælp staar det alligevel fast, at det er ham alene, der gjenfødte det i attende Aarhundrede saa dybt sunkne og foragtede Træsnit, og det blev hans Elever og deres Efterfølge­re, tier i London, tildels ogsaa i Paris og Leipzig, vakte Interesse for Træ­snittets Værd.-Havde Be­wieks Teknik smagt lidt af Kobberstikket, kom Efter­følgernes Arbejder til at lignedet opdukkendeStaal­stiks sødladne Elegance. -YngreKunstnere,deriLon­don arbejdede for de be­gyndende illustrerede Bla­de, som Vittighedsbladet »Punch« og »Illustrated London News«, reddede det fra paany at gaa til 
»»-HZ.;.­
Grunde. Ligesaa gik det i Frankrig og Tyskland, og­saa dér tegnede fremragen­de Kunstnere for Træsnit og gav de trykte Billeder et selvstændigt nationalt Præg; men i Tiden helt op mod 1840 kan man endnu kjende den engelske Paa­virkning i franske og tyske illustrerede Boger. 
Det moderne Træsnits vidtforgrenede Udvikling i det nittende Aarhundrede ligger klart for Dagen. I Amerika naaedes tilsidst en mærkelig forfinet, men farlig Teknik, der sammen med et hojt udviklet Hur­tigpresse-Arbejde forte til bravourmæssige Resulta­ter. Linen var løben ud, og Træsnittets Efterblom­string, der grundlagdes af Bewick i Newcastle, afslut­tedes omtrent paa hundre­de Aar. Fotografiske Ætse­methoder blev efterhaan­den istand til at bryde Træsnittets Enevælde. Dog, en Slags Renæssance oplever vi, om end i me­get fjernt Slægtskab med den rigtige Renæssancetids Træsnit,thienyngreKunst­nerslægt begyndte sidst i det 19. Aarh. at dyrke en primitiv Træsnitsform og skar selv deres Tegninger i Træ, som de ogsaa ofte selv trykkede. -Der er Fare for at dette person­ligt prægede Arbejde ogsaa vil løbe ud i Sandet, thi man lader sig friste til at knytte Undervisning i slige 
h[ Gra«*Jum-
Træsnitsarbejder lil den Uddannelse,som Kunstskoler og Akademier yder. Delte vil vise sig at være den sikre Undergang for denne fri Form af saadant særpræget kunstnerisk Arbejde. — Her i Landet er der efterhaan­den adskillige Kunstnere, der nu og da arbejder med Træsnit. En af disse, Maleren Jobannes Larsen, har baft Forstaaelse af Værdien i He­wicks Behandling og lært af hans Brug af den hvide Linie. Det mærkes i mange af hans smaa Fuglebilleder og kommer kraftigt frem i liere, fra de sidste Aar stammende, Træsnit af Fugle i stort Format, der virke pragt­fuldt ved den dristige Brug af dybt Sort og en levende Anvendelse af den hvide Linie i Mellemtonerne. 
Forening for Boghaandværk forsøgte i sine yngste Aar al vække Med­lemmernes Interesse for de af Bewick illustrerede Værker, der fandtes i vore Bibliotheker. 1 1890 fremlagdes disse Bøger sammen med andre, der omhandlede hans Liv og hansArbejders Værd, ved et af ForeningensSøn­dagsmøder, og ved samme Lejlighed blev der gjort Rede for Mandens Be­tydning. Samtidig udførtes -med en større Fremstilling af Træsnittets Hi­storie for Øje — den Række Gjengivelser efter Bewicks Billeder, som her trykkes. Kun et Par af disse er tidligere trykt i Artiklen »Illustration, dens Fremstilling og Forhold lil Bogtryk« i »Tidsskrift for Kunstindustri« 1891, og i Svend Dahls Haandbog i Bibliothekskundskab. Her meddeles end­videre en Fortegnelse over de af haus Boger og de Værker om hans Liv og Arbejde, der tindes i vore offentlige Bibliotheker. 
IVÆS­
mmM mm 

Johannes Larsen; Bekkasin. Originaltræsnit 1921. 2/5 St. (Leo SwanesFortegnelse No.127.) 
Fortegnelse over Værker af og om Thomas Bewick 
i Kjøbenhavnske offentlige Bibliotheker og Samlinger. 

A general history ol" quadrupeds. Newcastle 1790, Universitetsbililio­theket. 
History of British hirds, I-II, haves i forskjellige Udgaver, alle trykt i Newcastle. I, 1797, Kgl. Hibliothek. I-II, 1(S()4, Universitetsbihliotheket. I-II, 180.'), Kgl. Hibliothek. I—II, 1826, begge Steder. 
Select fables, with culs by Thomas & John Bewick. London 1820, Kgl. Hibliothek. (John Bewick var Th.H.'s tidligt afdøde, talentfulde Broder.) A memoir of Thomas Bewick, written byhimself. Newcastle 1862, Kunst­industrimuseet. Ny Udgave, London 1924, Kgl. Kobberstiksamling. Thomas Hugo: The Bewick collector. A descriptive catalogue of the 
works ofT. &J. Bewick. London 1866-68, Kgl. Kobberstiksamling. Robert Robinson: Thomas Bewick. Newcastle 1887, Kgl. Hibliothek. Austin Dobson: Thomas Bewick. London 1899, Kgl. Hibliothek. 
W. A. Chatto & John Jackson: A treatise on wood-engraving. London 1839, Kgl. Hibliothek, Kgl. Kobberstiksamling, Kunstindustrimuseet. 
W.J.Linton: A history of wood-engraving. Hoston 1882, Kgl. Kobberstik­samling, Kunstindustrimuseet. 
Endelig kan det anføres, at Kgl. Hibliothek ejer en Hog indeholdende Kobberstik af Thomas Bewick, nemlig Matthew Consett: A tour through Sweden, Swedish Lapland, Finland and Denmark. Stockton 1789.