CHARLES ENSCHEDÉ 
Skrifter som Indlæg i Sagen Coster contra Gutenberg; det kan ikke for­bavse os, at han som indfødt Haarlemmer erklærede sig som Tilhænger af den første. Men det Arbejde, hvormed han har indlagt sig den største For­tjeneste, er det store Pragtværk paa over 400 Foliosider; Fonderies de ca­ractéres et lenr materiel dans les Pays-Bas du XV. au XIX. siede. Notice historique principalement d apres les données de la collection typographi­que de Joh. Enschedé en Zonen. Haarlem 1908. Den Betydning en saadan Bog, skrevet at en bagmand paa Grundlag af et glimrende Materiale, har for Studiet af den nederlandske Boghistorie indtil Aar 1800, behøver ikke at drøftes. Men det er værd at gøre opmærksom paa, at ogsaa for dem, der ikke har Interesse lor den historiske Side af Sagen, er Bogen af den største Værdi. I dens talløse Prøver afskrifter, Initialer og Ornamenter kan en­hver, der har Sans lor Bogkunst, stadig fordybe sig og finde Stof til rent æstetisk Nydelse. Baade Form og Indhold gør Navnet Enschedé den stør­ste Ære. Ved dette Værk har Forfatteren sat sig det bedste Minde. 
H. Paulli. * 
AUGUST BANG f 11)20 Forening for Boghaandværk havde ved sin Oprettelse mange gode Venner, og Boghandler Aug. Bang var en af de bedste og mest trofaste. Strax ved Begyndelsen betænkte han os med Gave. Han lod Bogbinder Carl Petersen forfær­dige ensmuk Protokol i fuldt Kalveskind og med haandforgyldt Dekoration, et særdeles nydeligt Arbejde fra Tiden 1888. Vi satte ham -sammen med en anden af vore gode Venner, Bogtrykker O.C.Olsen -til at være Kasserer i Foreningen? senere ogsaa i Fagskolen. De blev begge paa Po­sten fra 1888 til 1919, endskjondt vore Begnska­ber vist ofte voldte dem begge -maaske særlig Aug. Bang-baade Sorg og Bekymring.-Flittig, ivrig og tidlig ved Arbejdet, som hans Natur var, blev han sin egen Mand i sit 22. Aar. 6. Oktbr.1866 aabnede han sin Bog­lade paa Vesterbrogade 57, ved den Kgl. Skydebane, som han plejede at skrive. Bang blev strax en populær Mand paa det gamle Vesterbro, lige højt vurderet af de ældre Beboere og Skolebørnene. En venligere, mere pligtopfyldende Forretningsmand havde Forstaden aldrig kjendt. Ogsaa blandt Kjøbenhavns Forlæggere blevhan hurtig noteret som en Sortiments­boghandler med stor Omsætning, og en fin Betaler var han alle Dage. Bang havde selv Lyst og Drift til at udgive Bøger, men Butiksvirksom­hedens Omfang og Travlhed var en Hindring. Alligevel tik han i 1871 be­gyndt med et illustreret Børneblad, der var et smukt lille Foretagende, men det fik aldrig nogen større Udbredelse.-Tidlig kom han i Forbindelse 
AUGUST BANG 
med Landbohøjskolen o^ udgav efterhaanden mange Lærebøger for Høj­skolens Professorer og Lektorer. Han var den forretningsførende Deltager 
t dgivelsen al de Illustrerede Kataloger over Kunstudstillingerne; deltog som Parthaver i det sidste Aars Forsøg paa at bringe »Ude og Hjemme« til at svare Regning og besørgede Forhandlingen af det store Værk om Kjø­benhavns Haadhus. En bedre og noblere Parthaver i saadant Fællesskab fandtes ikke.—Han forstod at vurdere godt Bogarbejde og vaagede omhyg­gelig over Arbejdet ved sine egne Bøger. Det viste han f. Kks. ved sin Ud­gave at H.C. Frederiksens »Et Juledigt« m. Aug.Jerndortfs Illustrationer og Th.Oppermanns »Kunstens Historie i Danmark«. -Ved hans Død blev der med Rette skrevet om ham: »Aug. Bang var i Sandlied en Mand uden Svig ... med en dyb Følelse af Forpligtelse til at arbejde for, hvad hans Samvittighed bandt ham til ... og han stod ganske frigjort for Forhaands­respekt l'or givne Anskuelser eller Institutioner, men samtidig var han op­fyldt af den dybeste Ærbødighed for enhver Opfattelse, der virkelig var ægte og drev Vedkommende til et Liv og en Virken i det godes og Samfun­dets Tjeneste^ Han var en herlig Blanding af en travl Forretningsmand 
-dog af dem, for hvem intet menneskeligt var fremmed -og en ivrig Fri­luftsnatur. Det lille Landsted han erhvervede sig i Øverød kælede han for og opelskede der med egne Hænder en smuk Have. Var han rigtig med­taget at' Dagenes Møje tog han Stav i Haand og strejfede med Hustru og Børn rundt i Landet paa store Fodture. Og han udstrakte disse Fodture til ganske omfattende Rejser i Sydevropa. -Men tog Vinteren fat med Strenghed aabnede Aug. Bang sin Samaritan« ude i Tvedes gamle Bryg­gerikældere. Der stod Dørene paa vid Gab for alle der trængte til en Skaal varm Mælk og el Par drabelige Skiver Smørrebrød. Der var ikke Brug for særlige Undersøgelser. Folk der kom gaaende til del Traktement, han formaaede at yde, de var sultne, det var han vis paa. -Hans Sind higede efter kunstnerisk Næring og lyttede opmærksomt til det han gjennem Samliv lærte.Tit følte den, han betragtede som Læreren,det lige omvendt, som det var Bang der besad Følelsen, Forstaaelsen. EnSide af denneTrang fik han i mange Aar tilfredsstillet i »Kammermusikforeningen«, hvor han var en stadig og taknemlig Tilhører. 
Men omsider mindede hans Hjærte ham om, at Kræfterne gik paa Held. Fodturene maatte opgives, men Arbejdet skulde alligevel passes del længst mulige. Da han endelig ikke længere formaaede at arbejde, lagde han sig ned og ventede paa Døden. Et mærkeligt Dødsleje, llii hans Omtanke og Syslen med at tilrettelægge og ordne alt, hvad han havde haft sine travle Hænder i, vedblev at beskæftige ham. Han var taknemlig for at have sin 
tankes Klarhed i Behold og faa Lov lil at tænke alt Sit endeligt og for sid­ste Gang igjennem. Og saa døde han uden Klage, og vi mistede en trofast Ven, Byen og Landet en udmærket Borger. 

F. //. 
•fc