ET NYT GROLIER-BIND I DANMARK 
T al sin Beskedenhed kan det her afbildede Grolier-Bind maaske regnes 
X med blandt de gode Erhvervelser, der i de sidste Aar er kommet til 
Landet. Bindet, som indeslutter en Aldus-Udgave af Herodian fra 1521. 
stammer Ira Grolier's italienske Tid og er, som alle sine Sødskende fra 
denne Periode, yderst enkelt og behersket i sin Dekoration, i Modsætning 
til hans senere Bind, som jo ere sande Overflødigheds-Horn i opfindsom 
Flade-Dekoration i Linier og Farver. Men det forringer ikke Stilens Adel 
maaske er netop disse Bind fra Grolier's Ophold i Italien af renere Oprin­
delse end de senere Bind med deres overdaadige Udsmykning. 
Bindet maaler 17 x10 cm; til Dekorationen er benyttet 4 Stempler, som med virkelig genial Opfindsomhed er varieret Gang paa Gang paa hans Bind Ira denne Tid. Jeg har foran mig Reproduktioner efter 16 forskellige Grolier-Bind -alle Aldinere-hvortil er benyttet de samme Stempler, som alene ved Omstilling og blind-og guldtrykt Linie-Komposition har givet andre og fuldkomne Resultater. (Meget sjældent kan man træffe Bind, ikke udfør te torGrolier, hvorpaa enkelte af disseStempler findes; heromsenere.) 
Paa Midten af Bindets Bagside staar som sædvanlig Devisen: »Portio mea domine sit in terra viventium«. Ryggen har fem Bind og en enkelt Linie-Indfatning i Guld. Som de ileste af Grolier-Bindene, der endnu ikke er havnet i de store Bibliotheker, bærer ogsaa dette Præg af Tidens Magt og Vandringen tra Haand til Haand og er -udmærket -restaureret paa Ryg og Hjørner, sandsynligvis i Frankrig c. 1820. Indersiden af Papbindet er beklædt med Pergament, og Bogen har i Begyndelsen 6 hvide Forsats­blade og i Slutningen 14 (sic), hvoraf henholdsvis det 2det og 13de er af Pergament. Alle Initialerne og Aldus-Mærket er dekoreret med paalagt Guld. Bindet er ikke kendt af Le Roux de Lincy (Recherehes sur Jean Grolier, Paris 1866). 
Det er et stadigt tilbagevendendeSpørgsmaal ved Studiet af Grolier-Bin­dene: hvor er de blevet til, i Italien eller i Frankrig? Den naturligste Løs­ning af Problemet fremkommer ved at stedfæste Bindenes Herkomst efter Ornamentikkens Karakter, idet man erindrer sig de faste Holdepunkter, man har i Grolier's Liv, hans Ophold i Italien fra 1510-30 og fra 1534-37. De Meste, som har behandlet Grolier-Bindene, er da ogsaa kommet til Lrkendelse af, at Bind at denne Type stammer fra Italien, og sikkert med fuld Ret. Et Stempel som det i Midtfeltet, er ganske aabenbart af veneti­ansk Oprindelse; dets Slægtskab med Orienten er umiskendelig og nær op ad Stempler, benyttede paa Aldus" Værksted. Men iøvrigt sad der endnu i de førsteAartier af16de Aarhundrede en god Portion Gotik tilbage i Frank­rigs Dekorationskunst, i al Fald for Bøgernes Vedkommende. Saaledes er Bind, udførte for Frants den Første paa det Tidspunkt, hvor Grolier grund­lagde sit Bibliothek under Indflydelse af Vennen Aldus Manutius, tunge og dystre i Forhold til Grolier's yndefulde Renaissance-Ornamenter. Selv op i 1520erne, hvor Renaissance-Motiverne viser sig i Frants den Førstes Bind. kan de ikke maale sig med hines slanke Elegance. 
Bind af olivengrønt Maroquin over Pap, udført for Jean Grolier. ET NYT GROLIER-BIND I DANMARK 
Friherre Johannes Rudbeck's nye Iagtta­gelser angaaende dette Spørgsmaal, hvilke Iremkom i Skriftet »Pro Xovitate«, Stock­holm 1914, og som søger at bevisedisse Gro­lier-Binds franske Oprindelse, fortjener af den Aarsag en kraftig Imodegaaelse. 
1 Friherre Per Hierta's tidligere Samling­fandtes et Bind med Ejermærke:»Damianns Pfluck«, samt Inscriptionen: »Lutetiae Pari­siorum 1542«. Og i Bnchgewerbe-Mnseum i Leipzig findes et andet, som har tilhørt den Nicolaus von Ebeleben, som vi kende fra et Bind i kgl. Bibliothek i Kobenhavn; det har Inscriptionen; »Nicolaus ab Ebeleben.-Vi­vit post funera virtns. -Anno1541, Lutetiae Parisiorum«. 
Begge disse Bind er smykket med Stemp­ier, hvoriblandt kendes liere af de fra Gro-
Bind udført for Damianus Pfluck, 
liers første Bind, og Rudbeck's Konklusion er da, at derfor maa alle Grolier-Bind være Pariser-Arbejder og disse to Bind, eo ipso, være udgaaet fra Grolier-Mesterens Haand. 
Hvad angaar Bindet, som er udført for Damianns Plluck, maa det siges, at det, udover Stemplerne, har meget lidt tilfælles med sine berømte For­hilleder. 1 disse er Stemplerne be­nyttet med fuldendt logisk Mester­skab; de er altid opbyggede sam­men med de enkelte Linier i en bevidst Stil-Sikkerhed og forme sig som en Indramning til Midtpartiet, Titlen eller Devisen. Paa Plluck-Bindet er derimod de to Figurer, Rammen og Rhomben uforholds­mæssig store til Bindets Størrelse; nden Hensigt er Bladornamentet ganske karakterløst placeret, og i Midtfeltet findes, der hvor Titel og Devise burde være, et fire Gange gentaget, ikke grolier'sk Hjørne­stempel, medens Inscriptionerne tilfældigt er hensat, hvor der er Plads. Det hele mangler Grolier-Bindenes Struktur og gør nærmest Indtryk af at være en daarlig ud­ført Efterligning. 
Ebelebens Bind er langt smuk­kere. Tingene ligger paa Plads, Og Bind udført for Nicolaus von Ebeleben. 
56 ET NYT GROLIER-BIND I DANMARK 
det gør,skønt noget overlæsset og massivt, et behageligt Indtryk. Men, lige­som Pfluck-Bindet: det stammer ikke fra Grolier-Mesterens Haand. -Det er udført afStephen Roffet, kaldet »LeFaulcheur«, Frants den Førstes Hog­binder i Aarhundredets Midte. Det er nndgaaet Rudbeck's Opmærksom­hed, at denne Mesters Mærke, de to smaa Circler, findes gentagne Gange i Ornamenternes Slyngninger, meget iøjnefaldende forresten. Og det har iøvrigt, med de for hans 1 id typiske Stempler, fuldstændig hans Præg, 
Aarsagen til, at man træffer Grolier-Stempler paa Bind, som ikke er ud­tørt for ham, kan forklares, men vist aldrig bestemmes med Sikkerhed. Stemplerne kan være kopierede; de kan ogsaa være udlaante til andre Haandværkere. Men i sig selv er dette ogsaa ret ligegyldigt. Grolier's navn­løse Mester kendes nemt, og han har gennem sit Arbejde erhvervet sig Udødelighed, det, hans Efterlignere aldrig kunne naa, selv om de for­maaede at skaffe sig det samme Arbejdsmateriale, som det store Forbil­lede besad. 
Sigurd Wandel.