Fig. 1. Fra Chr. Winthers Eksemplar af Henrik Wergelands »Spaniolen« 1833. Forfatterens Pennetegning paa Omslagets Inderside og Dedikation paa Titelbladet. G ILLUSTRATIONER OG L VIGNETTER I HENRIK WERGELANDS RØGER 1 i. 1916 modtog Medlemmerne af vor Forening for Boghaandværk fra For­ ening for norsk Bokkunst en ny Udgaveaf Henrik WergelandsDigtning »Jan van Huysums Blomsterstykke«. Dens dekorative Udstyr skyldes den senere afdode norskeMaler Oluf Wold Torne, hvis Blomsterbilleder havde begejstret Andreas Aubert til at sige: »Her er meer end Jan van Huysums blomsterstykke«, de »trænger ikke besjælelsen utenfra av en Wergelands digt«. Torne havde med Iver og Talent dyrket dekorative Opgaver og ud­viklet en stærk personlig Stil, men hansVignetter med deres moderne Præg, noget grove Streg og vel tort stiliserede Blomster harmonerer neppe fuld­komment med Bogens Indhold. I hvert Fald er det dog en statelig Bog, tier tjener norsk Boghaandværk til Ære. Mellem sine sparsomme Oplysninger anfører Efterordet følgende Ud­drag af et Brev fra Wergeland d. 27. April 1840: »Dette lille Arbejde vilde jeg nu oversende med mit Svar, men den eneste Presse, der havde Forzi­ringer nok for mit Øjemed, bliver først ledig i disse Dage«. I Modsætning til Flertallet af Datidens Forfattere synes altsaa Wergeland at have vist personlig Interesse for sine Bøgers L dstyr. Det var oftest tarveligt; Wergelands Tid var i hans Land ingen Blom­stringstid for Boghaandværket. De i hans tidligere Værker indføjede Bille­4 ILLUSTRATIONER OG VIGNETTER I HENRIK WERGELANDS RØGER der og Vignetter vækker nærmest Medlidenhed og vilde ikke fortjene Op­mærksomhed. om de ikke delvis maatte antages at skyldes Digteren selv. Han havde arvet Tegnelysten fra sin Fader Præsten, hvis Selvportræt i Mi­niatur -efter Gengivelser at dømme -viser en ikke ringe Dygtighed. Alli­gevel regnede han Sønnens kunstneriske Talent for at være større; »da maa han«, skriver Wergeland 1828, »slutte fra nogle barokke Compositio­ner, jeg paa egen Haand har gjort, og har jeg et saadant Talent, da er det ikke det mindste uddannet, da jeg ikke har haft Taalmodighed til at blive under en Lærer«. »Alle hans Ideer søgte han at anskueliggøre for Øjet«, siger Faderen. »Derfor vare mange af hans Manuskripter ledsagede af Vig­netter skjødesløst udførte med Pennen, og Væggene i hans Værelse fuld af groteske Bemalinger i Legemsstørrelse«. Til Dagligstuen paa Ejdsvold Præste­gaard malte han i December 1830 et Par Dørstykker med Landskaber i øsende i) a p f g o i e n, Hegn og blændende Sol, »ret kjonne min Tro«, paastaar han selv, »malede med en saftig Pensel, som det heder i Kunst­ SaftflafcnériU sproget«, siger hans Biograf H. Lassen. De brændte med Præstegaarden 1877, Ciful dfabda. men andre af hans Malerier og mange af hans Tegninger er endnu bevarede. Især var han Specialist i Karikaturer. Et Hefte med en Snes satiriske Tegnin­ger og Titlen »Vademecum eller Collec­tion des Caricatures«, tegnede 1824, da han var 16 Aar, eksisterer endnu. Naar 4£f)nøttama. han senere gjorde Lykke mellem sine tryft l)oé Sr«btrif 1. Ctrfili 1823. Kammerater, mente han selv,at det del­vis var, fordi han »malede bedst Karika­turer om Formiddagen« og »skrev de Fig. 2. Titelblad til »Papegøien« bedste Satirer om Eftermiddagen«. Vi maa da tro, at han selv har tegnet Billeder til den Række satiriske Skrifter, han udgav under Pseudonymet Siful Sifadda, saaledes Torveslaget i »Phantasmer eller Ravnekrog-Poetens Manuskript«,1829,-men ikke de tyske Landskaber paa Pjecens Omslag­og Koncerten i »Harlekin Virtuos« fra 1830. Mellem Vignetterne er den bedste anvendt paa Titelbladet til »Papegøien« (Fig. 2). Er den end lige saa dilettantisk tegnet og skaaret som f. Eks. de ældste Billeder til »Peder Paars«, er den dog morsom, dekorativ og udmærket passende til Bogen. Dennes ringe Anledning var Arrigskab over den danske Boghandler Johan Dahl og hans i Papegøjefarver klædte Tjener, men Skuespillet horer med sine shakespeareske Skønheder i Natalfernes Strofer og sin blodigt vittige Satire over Oehlenschlåger til Wergelands bedste Værker. Vignetten frem­stiller to Ris over den til Boghandler omskabte Papegøje. Da Wergeland til »Hassel-Nødder« skrev et frænologisk Foredrag over sit Kranie, udskilte han de to Aander, det havde huset. Spøgefuglen Sifnl ILLUSTRATIONER OG VIGNETTER I HENRIK WERGELANDS RØGER Sifadda, hvis Farcer han ønskede udgivne i »eet Bind med Træsnit«, var aldeles nlig sin Halvbroder Henrik Arnold Wergeland, der aldrig havde skrevet en Linie, uden at den var elegisk og alvorlig. At Wergeland ogsaa som Tegner indlod sig med det patetiske, viser det, vort kgl. Bibliotek til­horende, af Forfatteren til Christian Winther sendte Eksemplar af »Spa­niolen«, 1833(Fig. 1). Et Krads paa Omslagets Inderside kan maaske ilvg­tig set synes at stamme fra en Barnehaand; ved nøjere Eftersyn viser det sig at være Digterens egen Fremstilling af de spidse Skakatølstinder; halvt iJ Cr /i-C /j/l 1C Fig. 3. Romdalshorn. Blyantstegning af J.S.Welhaven. sorte, halvt dækkede af Is og kun gæstede af en enlig Ørn hæver de ved Spaniolens Død deres stolte Majestæt over Skyerne. Skønt Wergeland ogsaa klippede Silhouetter med landlige Idyller, har han ikke tegnet til Gengivelse bestemte Billeder for den alvorligste Del af sin Digtning. Den mærkeligste Oprindelse har Billedet foran Titelbladet i »Skabelsen, Mennesket og Messias« med de to senere til Mand og Kvinde omskabte Engle svævende over den nyskabte Jordklode. Wergelands Mod­stander og Modsætning Welhaven fortæller nemlig i en Bedegorelse for sit Forhold til ham ; »Engang tegnede jeg, paa hans Anmodning,et Par Engle­figurer i en Bog om Religionen af P. D. Bast. Denne Tegning blev siden af en anden Haand litographeret til Prydelse for Skabelsen, Mennesket og Messias«. Welhaven havde i Bergen under Paavirkning af Lyder Sagen drømt om at blive Maler og faaet sit Talent anerkendt af I. C. Dahl; han siger selv: »Denne Tendents, hvis fulde Betydning og Anvendelse senere blev mig klar ved en nøie Omgang med liere dygtige og dannede Kunst­nere, ledede mig allerede i Skolen til en rigtigere og mere levende Opfat­ning af liere Materier i de humanistiske Lærefag«. Han var en ulige dyg­tigere Tegner end Wergeland; hans Portrætter har sikkert lignet, nogle af hans Figurtegninger minder om Thaekerays, og den i et Eksemplar af hans »Nye Digte« indklæbede omhyggelige, næsten maniereret rutinerede Bly­antstegning af Romsdalshorn(Fig. 3) danner en paafaldende Modsætning til Wergelands temperamentsfulde Skitse af Norges Fjelde. Welhaven gjorde neppe meget Væsen af sineTegninger. Skønt vi ikke i alle Tilfælde kan bil­lige hans Optræden og Anskuelser som Be­styrelsesmedlem — gennem liere Aar For­ H® •3 o g. mand — for Kunstforeningen i Kristiania, er hans kritiske Kunstsans hævet over Tvivl; den agtedes af hans Omgangsfæller mellem de danske Kunstnere. Hanvar stedse i Oppo­sition mod alt, hvad der i Litteratur eller Kunst syntes ham Fuskerarbejde;da en Kri­stiania-Grosserer havde inviteret ham for at beundre et Par Dilettant-Malerier, forlod I*eii bcUantM'fc Jotnilic. han Selskabet efter Ytringen: »Det er nogle meget smukke -Hammer!«1) »THonjo te tcbar! ^por er tu, fllonie? ?t(cnie! lappre 5ta(lilianer! fflg« fcu iffc Cbcn Wergeland var derimod -trods sit Ven­Hen? Adclanlc, Caballcro! adclaolef" skab med Fearnley -aabenbart blottet for Kritik over Kunst. Ellers vilde han neppe SneniobeXobar, fcrn ul^ffclige OTatcr, fem par bteoen (it Srebreré, Cutpig XIV.*., bper* pefce øelfcaf, ferbi ban iffe funbc blipc ©claéqucj være gaaet saa varmt i Ilden for Kunsthand­ eder øpaniené Steltljcb, QJartolomeo (fftcbaii ler Schmahrs Udstillinger af tvivlsommeMe­ 9Rurillod# er bleccn tilbage. „Jrentai) SOaflener! (jremat! Cberften bar jjiect Canbéboen til friié. sterværker. Men vi ved fra den Bog, hvis Stof m. afgaves af det nu vort Kunstmuseum tilhø­mj rende Maleri af van Huysum, hvorledes Bil­Fig. 4. i'J. v. Huysums Blomsterstykke«, 18-10. S. 9. leder satte hans Digterfantasi i Bevægelse. Han var glødende Kunst-Entusiast. Hans rent barnligeGlæde over Billeder gav ham stigende Lyst til at udnytte al den Bogpynt, Trykkerierne i Kri­ stiania kunde stille til Raadighed. Derved har Udstyret i en Del af hans Bøger faaet en særegen Karakter. 11. Hvad var det tor Skalte af Forsiringer, han havde fundet i Guldberg og Dzwonkowskis Officin, hvor »Jan van Huysums Blomsterstykke« tryktes al L. Risum tør at udsendes d. 18. Juli 1840 i et Oplag paa 500 Eksempla­rer? Rene Ubetydeligheder. Smaastempler, der sammensattes for medSom­mertugle i Hjørnerne at indramme enhver af Bogens Sider (Fig. 4), Friser, ) Kilderne for de her aftrykte Citater opføres i Halvorsens norske Forfatterleksikon. Andre logninger af Wergeland og Welhaven end de lier gengivne findes reproducerede i Henrik Jægers norske Litteraturhistorie, i Just Rings o.11. St. I København omgikkes Welhaven med Lundbye, Skovgaard og Roed. Lundbye omtaler Welhavens Vrede over, at Kunstforeningen i Kristiania nægtede at købe et al Skovgaards Landskaber; Roed har malt et godt Portræt af Welhaven. ILLUSTRATIONER OG VIGNETTER I HENRIK WERGELANDS ROGER der anvendtes til Omslaget, paa Forsiden om en Størstedelen af Bladet dækkende Ornamentik, paa Bagsiden om en Lyre. Træsnitvignetter med Overflødighedshorn, Blomsterkurve og andre Almindeligheder. Desuden nogle Vignetter, der synes beregnede til særlige Øjemed. Hvad kunde passe bedre til en Bryllupssang end Haandtrykket mellem hans og hendes Hæn­ der i en Rosenkrans! Disse Vignetter kom til at passe Bogen forunderlig godt! Overflødigheds­ hornet over Indledningsdigtet (Fig. 7), Hænderne i Rosenkransen over Ka­ pitlet med den afbrudte Brudevielse (Fig.4), Haveredskaberneover »Gamle Adriaens Blomsterbed«, Lysets Genius overSlutningsapoteosen, Stjernerne over og Laurbærgrenene med Roser om Kunstnerens Navn, Blomsterkur­ ven til sidst og Lyren paa Omslaget synes netop hjemmehørende i denne Bog. Alle disseVignetter understøtter saa udtryksfuldt Stemningen i denne Digtning med dens hqjtllyvende Romantik og stærke Naivitet, at dens Af­ løsere i den ny Udgave ikke kan hamle op med dem i saa Henseende. Tryk­ keriernes tilfældige Vignettorraad lod sig altsaa udmærket godt bruge til Erstatning tor et Illustrationsstof, der vilde være besværligt og dyrt atfrem­ skaffe og maaske vanskeligt kunde tilfredsstille de nøjsomste Fordringer til kunstnerisk Værdi eller blot nogenlunde kultiveret Smag. Derfor fik andre af Wergelands Bøger et lignende Udstyr. Nogle af de samme Vignetter anvendtes ofte mellem andre af samme Karakter. Rigest -om end ikke bedst -er Vignet-Udstyret i hans Digtcyklus »Jøden«. Bo­gen tryktes 1842 i det Lehmannske Bogtrykkeri paa ringe Papir med en tarvelig Bourgeois og staar det monstergyldige rørende fjernt. Tidens Stil og Smag, som ikke var den bedste, har fundet værdigere Udtryk, men Bo­gen har ogsaa i sin ydre Form faaet Præget af Digterens højtstræbende og naive Sjæl. Skønt Kolumnen ikke er stort større end i »E Bindstouw« fra samme Aar, og Bogen kun har 52 Sider -som i andet Oplag er forøgede med 4,— er der af Vignetter mobiliseret, hvad der paa nogen Maade lod sig anvende. Alt er taget i Brug: Lyre, Harpe, Kurv, Vase, Bikube, Duer, et Skib, et Uvejrslandskab, allegoriske Figurer, Thorvaldsens »Dagen«. Er end Vignetterne valgte med stor Skønsomhed, passer de ikke overalt lige fuldkomment; kun et begrænset Antal stod til Raadighed. Og de var ikke alle lige gode. Flertallet af dem maa dog siges at være nette, nogle er virke­lig smukke i deres Art. Hvor kom de fra? Langt tilbage i Tiden havde slige Træsnitvignetter i skiftende Stilformer været Bøgerne en almindelig og klædelig Pynt. Endnu et Stykke ind i det 19. Aarhundrede anvendtes de ofte i engelske og franske Bøger. I England, hvor Træsnittet havde opnaaet en Renæssance, fik de en ejendommelig engelsk Karakter. 1 Frankrig erstattede de det 18. Aarhundredes kobber­stukne »Cul de lampe«, hvis Stil, der endnu er bevaret i Duer ved Pilekog­gere o. 1., fortrængtes af den strenge Empire, der atter, selv i Vignetter, maatte vige Pladsen for Romantik og Realisme. I Tyskland, hvor Vignet­terne tidligere havde været saa yndede, at Rabener i det 18. Aarhundrede skrev en satirisk »Abhandlung von Buchdruckerstocken«, var det ikke længere Mode at indsætte Vignetter i Bøgernes Tekst, naar de ikke netop var udførte til Bogen. Vignetter som Wergelands fik kun Plads paa Omslag og titelblade. Her genfindes en Del af de for Wergelands Bøger benyttede Vignetter, saaledes f. Eks. de toVignetter paa Titelbladet af Arnims »Land­ hausleben« 1826. 1 Danmark fulgte vi tysk Skik. Der findes neppe en eneste Vignet i Vær­ kerne at vor Guldalder-Litteratur, uagtet de danske Trykkerier raadede over det samme Materiel af Vignetter som de norske. Vignetterne henvistes til en beskeden Plads paa Bøgernes Omslag. Vi behøver kun at gaa til Om­slagene for H. C. Andersens tidligste Bøger for at genfinde Størstedelen af de for »Jan van Huysums Blomsterstykke« anvendte Vignetter. »Skibet«, 1831, har paa Omslagets Bagside den sammeVignet med Stjerner, Roser og Laurbærgrene, der hos Wergeland omgiver van Huysums Navn, og som otte er benyttet i hans Værker med god Virkning, højtideligt i »Spaniolen« og paa Titelbladene af »Jøden« og »Jødinden« om Ordet A'«^g, satirisk i »Hassel-Nødder« over en opskruet Restaurationsregning. Omslagets Bag­side paa Andersens »Phantasier og Skizzer«, 1831, har Overflødighedshor­net over Indledningskapitlet i »Jan van Huysums Blomsterstykke« (Fig. 7), »\ignetter til danske Digtere«, 1831, den samme Rosenkrans, der med de indføjede Hænder fra Bogen om Blomsterstykket(Fig.4) overgik til Werge­lands i Kunsthandler Schmahrs Navn skrevne Digt »Forsoningen«, hvor Vignetten ved Skæbnens Ironi er bleven stillet paa Hovedet. Oftest maatte dogVignetterne med Lyrer gøre Nytte. Vignetter med Wer­gelands »Yndlingsinstrument, ædlen Harpe«, der er anvendte i et Par af hans Bøger, var meget mindre søgte. Apollos Lyre havde længe været Dig­ternes Symbol, fra Begyndelsen af det 18. Aarhundredevar den i alle Lande bleven anvendt paa et Utal af Digterportrætter og til Vignetter selv i Boger af saa lidet lyrisk Karakter som f. Eks. hos os sidste Bind af HolbergsEpist­ler og Wessels Skrifter. Lyrevignetterne naaede paa Wergelands Tid deres frodigste Blomstring. Paa Omslag og Titelblade ser vi Lyrer i mange for­skellige Former og Omgivelser, med Kranse af Laurbær eller Blomster, med Masker og Spejle, Sværd og Noder, Musikinstrumenter fra Oldtid og Nutid, Skrive-eller Maleredskaber. Der er næsten noget symbolsk i de ty­ske Lyreformers Indvandring i Norden. Gothes pragtfulde Lyre fra 1799­l dgaven at »Hermann und Dorothea« havde Kamma Rahbek overdraget C. A. Lund, — hendes Kopi er gengivet i P. Hansens Litteraturhistorie. 1827 tremtraadte en Lyre med en Egekrans til venstre og en Laurbærgren til højre paa I itelbladet at Heines »Buch der Lieder«. Derfra gik den til Bagsiden at Omslagene tor adskillige tyske Bøger, f. Eks. Fouqués »Fata Morgana«, 1830,jor hos os1832 at finde samme Plads paa Paludan Mullers »Kærlighed ved llofiet« (og endnu 10 Aar senere paa Oehlenschlagers »Di­na«). Heines Lyre har fundet samme Anvendelse paa »Jan van Huysums Blomsterstykke« og senere paa andre afWergelands Bøger, 1841 paa »Vin­agers Fjeldeventyr« og 1844 paa »Jødinden«. Maaske er det ikke aldeles sikkert, at Heines Lyre var ægte tysk. Rent tilfældige Iagttagelser kan ikke uddybe et Emne, i hvilket der trods dets Ubetydelighed ikke trænges til Bunds uden ved vidtløftige Undersøgelser i ILLUSTRATIONER OG VIGNETTER I HENRIK WERGELANDS BØGER l (Ilandets Biblioteker. I hvert Fald stammer en Del af de i Wereelands øger anvendte Vignetter oprindelig fra Frankrig. Sammenlignes det i »Jøden« over »Juleaften« slet trykte Uvejrslandskab, der ogsaa er anvendt for »Vinagers Fjeldeventyr« med det bedre Aftryk af samme Stok i »Oeuv­ res complétes de Casimir Delavigne«, Paris 1836, S. 551, viser det sig i Vir­ keligheden at være et nænsomt behandlet fransk Træsnit. Det er sagtens overlørt Ira en tidligere Udgave af Delavignes »Messéniennes«;af disse ejer vort kgl. Bibliotek kun en tredje Udgave fra 1820 med tre af Digtene. Her genfindes den 11 Aar senere til Andersens »Phantasier og Skizzer«, 20 Aar senere til Jan van Huysums Blomsterstykke anvendte Vignet med Overflø­ dighedshornet (Fig. 7). Ogsaa Vignetterne i de faa Bøger af Lamartine, Biblioteket ejer i de tidligste Udgaver, bevidner den franske Karakter i en Del al de til Wergelands Arbejder benyttede Vignetter. Det synes da, som om Vignetter, der i Frankrig var ude af Mode eller Brug, gennem Tyskland førtes op til Norden. 1 Wergelands Bøger fik de atter en til deres oprindelige Anvendelse svarende Plads. De benyttedes hei i et stort Omfang, som viser, hvor kære de var ham,fordi de med Rette syntes ham at forhøje Bøgernes Stemning. 111. For et passende Billedudstyr til »Hassel-Nødder«, de humoristiske Erin­ dringer, W ergeland nedskrev, da han allerede var mærket af Sygdommen til Døden, kunde disse Træsnitvignetter dog ikke hjælpe stort. Et Par af dem anvendtes, deriblandt det samme Skib, som allerede havde figureret i »Jøden« og i »Den engelske Lods«, men for at faa rimelige Illustrationer maatte Forfatteren alligevel søge Bistand hos Kunstnere. En Artikel al Andreas Aubert, optrykt i det af Carl W. Schnitler under 1 itlen »Norsk Kultur og norsk Kunst« udgivne Udvalg af hans Skrifter (Kristiania 1917, S. 162-107), omhandler Billederne til »Hassel-Nødder« og meddeler Wergelands tre Breve i denne Anledning til Maleren Johan Mintoe. Han var uddannet hos Malermester Peder Faxøe i København og skildres Ira den lid som en flink Gut, dygtig i sit Haandværk og til at ud­skære Smaafigurer i Fedtsten; han var senere bleven en samvittighedsfuld Leder af Tegneskolen i Kristiania, og skønt han ikke hørte til Kunstens store Lys, var han agtet som en af Datidens bedste Malere i Norge. Til ham skrevWergeland; »Jeg har paa mit Sidste nedskrevet endel Livserindringer, hvortil 1idemand har havt den Godhed at udføre et Par Tegninger som i 1 ræsnit (og de ere ypperligt udførte her i Træ) skulle tages ind i Texten. Men nu staaer jeg der. Jeg kan kun meddele et aldeles raat Omrids, men af Skizzen selv vil en begavet Tegner strax see, hvorledes det skal være. De er den Eneste, som kan hjælpe mig med de resterende 4 Tegninger, og jeg beder Dem derom«. Et Honorar vil med Fornøjelse blive betalt. 1 det følgende Brev, fra 11. Juni 1845, ledsaget af »en Rulle Papir«, om­tales 5Illustrationsemner, deriblandt Wergelands Mode med Englænderen. »Dersom De finder, at vedlagte Tegning gaaer an, saa ved Gud jeg ønsker at spare Dem«. Et løst Udkast til et andet Billede viste Hytternes Form og 32 ILLUSTRATIONER OG VIGNETTER I HENRIK WERGELANDS RØGER Fig. 5. Træsnit efter Tidemand: Wergeland spejder efter sinTilbedte. Fra »Hassel-Nødder«. Beliggenhed i en fransk Landsby; de burde dog »drejes mere forRummets Skyld«. »Men hvor lidet De gjor af dette er jeg Dem højlig taknemmelig, saa jeg forlanger Oprigtighed naar Deres Tid rent ud forbyder Dem at zire mit siste Arbeide med Deres geniale Tegninger«. Den sidste Billet til Flintoe, skrevet 12. Juni, Maanedsdagen for Werge­lands Død, takker for Fremstillingen af »Galskabens« Figur-efter den det første Brev medfølgende Skitse-og giver en detailleret Anvisning for Teg­ningen af »Den slagne Intelligensridder«. Denne skyldes vel altsaa Flintoe. Da Wergeland selv syntes ret vel tilfreds med sin Tegning af Mødet med Englænderen, har Flintoe sagtens ikke fundet Grund til at tegne en ny, og liere af de andreBilleder er saa raa, at Wergelands Udkast neppe er bleven væsentlig omarbejdede. Aubert antager ogsaa TidemandsBilleder i Bogens Begyndelse -»Den græske Profil« og »Kjærlighed paa Distance« -tegnede efter Udkast af Digteren, ligesom dens ubetinget bedste Pynt, den mor­somme og hyggelige Titelvignet. Efter at den unge Tidemand 1842 var hjem­kommen fra Udlandet, forlangteWelhaven den ham overdragne Bestilling paa en Altertavle til Vor Frelsers Kirke udført i et af Udlandets Kunst­centrer, og den bitre Strid om denne Sag havde ført Tidemand over i Wergelands Lejr, hvor han efter sin Natur og sine Anlæg ikke hørte hjemme. (En grundig Redegørelse for Forholdet »Adolph Tide­mand og Henrik Wergeland har Carl W. Schnitler givet i Festskriftet til Johan Bøgh »Kunst og Haandverk«, Kristiania, 191cS). Tidemand rejste Juni 1845 tilbage til Diisseldorf; derfor maatte Flintoe træ­de i hans Sted. Anstrengelserne foratgive Bogen et godt Illustrationsstof bragtekun Fig. 6. et kummerligt Resultat; I ræsnittenes Ud-Vignet fra Titelbladet af »Hassel-Nødder«. 1845. ILLUSTRATIONER OG VIGNETTER I HENRIK WERGELANDS RØGER løielsc ci næsten lige saa langt Ira det »ypperlige« som Flintoe fra del »ge­ niale«. Billederne har kun Interesse ved deres Forhold til Digteren;Auhert betoner med Rette, at de viser Datidens Nøjsomhed i Norge i Henseende til Kunst og Berettigelsen af Welhavens Kultursavn. Kndnu paa Dødslejet, hvor Wergeland skrev sine herligste Digte, beva­rede han Taknemmeligheden for, hvad der efter hans ukritiske Opfattelse tog sig ud som Kunst. Lassen anfører et Brev fra 27. Juni, et af Wergelands sidste: »Paa Kakkelovnsmuren i mit Værelse har jeg faaet et Stykke malet. Del forestiller Hestehagen, seet fra Præstebakken omtrent tversover for Kirken. Jeg seer mellem Træerne Muren hvidne, hvor Mor hviler. 1 For­grunden morer Brunen sig med et Ekorn. Det er et rent Portræt. Alt malet af Bratz uden videre Omkostninger. Du kan ikke troe, hvor det er godt at have for Øjnene«. ­ 1 en Afhandling har en af tekniske Spørgsmaal interesseret tysk Kunst­historiker om et Maleri at Rafael fremført den snurrige Bemærkning, at det ikke alene fortjener Opmærksomhed paa Grund af sin høje kunstneri­ske Værdi, men ogsaa paa Grund af Revnerne i dets Fernis. Det synes maaske næsten lige saa løjerligt at dvæle ved Udstyret af Wergelands Bø­ger. Der findes visselig priseligere Bogkunst end deres importerede Vig­netter og tarvelige Illustrationer. »Men nu veed jeg dog hvorledes — slige Blomster bleve til«. Hvor glimrendeen Udvikling norsk Boghaandværk og lllustrationskunst end senere har gennemgaaet, er alligevelWergelands energiske Forsøg paa at vinde Støtte hos disse Magter et mærkeligt og mindeværdigt Afsnit af deres Historie. Karl Madsen. Fig. 7. Vignet fra »Jan van Huysums Blomsterstykke«. 1840.