OPLYSNINGER OM TIDLIGE ILLUSTRATIONER AF LORENZ FROLICH Nu da Frølichs store efterladte Brev­samling er gjennemset, staar nye Oplys­ninger til Raadighed vedrørende Serier af Frølichske Ungdomsarbejder, der har haft særlig Betydning for dansk Bogillu­stration. Det er disse gennem Brevene opsamlede ny Holdepunkter, der i For­hindelse med hvad Originaltegninger til Illustrationerne læreros,erGenstand for efterfølgende Meddelelser. -Den ene Se­rie er Uglspil-lllustrationerne, som den foretagsomme A. C. F. FLINCH bestilte til det flot anlagte Illustrationsværk, han paatænkte at udgive, men ikkeformaae­de at gjennemføre. Den anden langt vig­tigere Serie, er den, der først i 1852 be­stiltes af en anden Xylograf, Flinchsæld­ste Elev AXEL KITTENDORFFog hans Med­ L. Frølich. Tegnet afJ. Th.Lundbye. 1844. arbejder J. AAGAARD, en Bestilling, som begejstrede Frølich til den Bække ypperlige Billeder til Fædrelandets Sagn og tidligste Historie, der pryde Fabricius' Danmarkshistorie i første Udgave. Da Frølich i Oktober 1900 fyldte firsindstyve Aar, udgav vor Forening en Aargang af »Bogvennen«, hvis væsentligste Indhold varen stærkt illustreret Fortegnelse af PIETRO KROHN over Frølichs Illustrationer, Baderinger m.m. -For de udenlandske Illustrationers Vedkommende blev der fra Dresden stillet til Raadighed H.BURCHNERS Samling af Jugend-Kalendere, i hvilke han under Billederne havde skrevet Kunstnernes Navne. Det tør derfor an­tages, at Frølichs Bidrag til disse Bøger er rigtigt opført i Fortegnelsen, thi ingen vidste bedre Besked end Biirchner, der havde fungeret som Billed­redaktør øg udført Træsnittene til disse Bøger. Et enkelt Arbejde fra Dres-dener-Tiden kjendte vi dog ikke i 1900, men det vil her blive omtalt. Fra Pariser-Forlæggeren J. HETZEL blev der ydet Foretagendet en lignende Hjælp.-Hvad Frølichs i Hjemmet trykte Illustrationer angaar, tor Krohns Fortegnelse staa fuldt til troende. Dog har der indsneget sig enkelte Fejl­tagelser, hvor han er gaaet efter andres Hukommelse eller mundtlige Med­delelser. Frølich selv stillede alle sine Samlinger til Raadighed, men gav blankt op, naar det gjaldt at stedfæste i vanskelige Tilfælde, -og det gjæl­der ogsaa Uglspiltegningerne. Krohn gaar (se Fortegnelse S. 12 Nr.15) ud fra, at Frølich ved sin Afrejse til Tyskland har givet Flinch de Billeder, han den Gang havde tegnet paa Stokken, til Udførelse i Træsnit. Krohn kjendte ikke Frølichs Brevsamlinger og Optegnelser, hvoraf vi nu med Sik­kerhed ved, at han ikke havde begyndt Illustrationerne i Kjøbenhavn, men at han under sit Ophold i Dresden (a/ii til Via 1840) tegnede syv Uglspil­ Skitse til Uglspil som Flyvekunstner. Miinchen 1841. Ikke spejlvendt paa Stokken. (Bom II S. 25). Billeder, alle paa Papir, og gjorde Serien færdig i Miinchen ved Midsom­mertid 1841. Fra Miinchen stammer de Billeder, han selv, efter Xylograf Flinchs Opfordring, har tegnet paa Stokken, men de er ikke talrige. (Se Bogen: Lorenz Frølich 1,1920 S. 49, 53, 65 og Flinchs Brev af31/? 41S. 66). Heller ikke KARL MADSEN har kjendt alle Breve vedrørende dette Sporgs­maal, særlig ikke Flinchs, da han skrev sin Redegjørelse for Uglspil-Ud­gaven, men derimod har han benyttet de Oplysninger, der fandtes i Lnnd­hyes Breve til Frølich i Miinchen (Karl Madsen: J.T. Lundbye 1895 S. 111­124). — Om Uglspil-Bogen siger Karl Madsen i el Forord til N.C. Roms sid­ste t dgave: »Uglspeils Historier bringer de Illustrationer, der for 75 Aar siden er udført til denne Bog. De har baade Interesse ved Kunstnernes Skitse til L gispil hos Smedene. Munchen 1841. Spejlvendt paa Stokken. (Rom 1 S. 20). Navne [Frølich, Lundbye og Skovgaard], og fordi de betegner det 19. Aar­hundredes første danske Forsøg paa at skabe et Illustrationsværk med Træ­snit«.-Angaaende Arbejdets Forløb giver efterfølgende Uddrag af Flinchs Breve til Frølich nærmere Oplysninger. Under 19/3 i/ skriver Flinch til Munchen: »Gode Hr. Frølich! Begge Deres Breve, det første fra Dresden og det andet fra Munchen, har jeg modtaget, tilligemed de deri værende Tegninger, hvorfor jeg takker Dem meget. Jeg havde troet, at det nu skulde været forbi med Tegninger til Ugelspeil, men Forfatteren [Claudins Bosenhoff?] har atter sendt Klader til to Capitler og har endda trøstet mig med, at der kommer endnu flere. Jeg havde vel tænkt ei at ville bebyrde Dem med disse, men da Interessen i den senere Tid er voxel meget lios alle,som har seet hvad der er færdigt til denne vor Uglspeil, og jeg jo dertor har Dem ene at takke, ei jeg ængstelig at ladt andre componere til de endnu resterende Lapitler. Jeg sendei Dem deifoi her i Brevet de to nævnte Klader med det Haah at De godhedsfuldt vil fuldende det paabegyndte Værk. I det Tilfælde, at de gjør Tegningerne, og De i Munchen kan faa Buxbom, som ere præparerede forXylografer, kun­de De maaske straks tegne dem derpaa ... Lundbye hai i sit sidste Bie\ til Dem sendt en Deel af vore Arbejder her fra Værkstedet, men forglemt tre som hermed følger ... Hvad synes De om den Fremgang lille Henne­berg har gjort?-men hvad synes Dem om den Iver, hvormed Lundbye i den senere Tid har taget sig al mit \ ærksted ? det ei et Ciødc, som jeg i mange Aar har savnet, og hvorfor jeg maae blive i evindeligGjæld til ham. Han er lutter Træskjærer, det vil sige tegner, skaffer tegnet, corrigerer, kort sagt tager sig af alt, som om det var hans eget; Skovgaard hjælper mig ogsaa betydelig ...« V5 4/:»Med denne Ledighed, hvormed jeg haaber at den hele Ladning Aftryk [af Træsnit] skal komme Dem gratis i Hænde, tillader jeg mig atter, stolende paa Deres Beredvillighed at sende Dem tre nye Opgaver til Compositioner. ... jeg stoler paa, at den Mand, dei hilled­lig kunde give os Uglspils 1 anker, ogsaa vilde kunne finde paa nogcl til dette Capitel. Af de her medfølgende Aftryk er de to Uglspiller udførte af Rothweiler og den Uglspil, som drikker, af mig selv, de lem Ornamen­ter af Henneberg, Bekjendtgjøreisen om Uglspil af mig selv, efter Win­strupsTegning [se efterst. Gjengivelse al Vindusplakaten]. Det foiste Hæfte af mine xylografiske Blade følger ogsaa med, tilligemed noget fra Lundbye, som jeg ikke veed Beskeed om ..•« Juni t8kl: »Deres Bic\ jf 24. Mai hai jtg modtaget tilligemed de tegnede Klodser. At disse i alle Maadei ei ganske fortrinlige, er ikke alene min Mening, men enhver af de Kunstnere, som har seet dem, især dem med Tuuche udførte finder man ganske mageløse. Nu skal jeg ogsaa gjøre mig Flid for at gjøre hver Streg, Punet og Prik saaledes, som de ere tegnede ... De Dem tilsendte Aftryk at 1 ræsnit ei alle tegnede paa Træet, hvormed d'Hrr. Lundbye, Skovgaard, [A.C.] Lunde og [L.A.]Smith har været mig behjælpelig, jeg selv har tegnet en Deel af de smaa Arabesker og Rothweiler under SkovgaardsVeiledning hai tegnet Uglspil som Tjener og paa Sottesengen (Munkens Hoved skal blive rettet). Hvad nu Bekjendtgjørelsen angaaer, da smerter det mig meget, at De er saa utilfreds med deres Navns Nævnelse, men jeg troer, at jeg tildeels maae kunne finde en Undskyldning deri, at alle have erklæret Tegningerne som særdeles gode, jeg veed vel, at jeg burde have spurgt Dem om Tilla­delse, men ingen af de andre Herrer havde noget at indvende derimod, og jeg troer dog at Lundbye, saatremt han havde meent, at De ikke uiu e være Arbejdet bekjendt, nok vilde have gjort mig opmærksom derpaa. Lu anden Grund for mig ei at fortie Deres Navn var denne, at jeg aldiig vi c kunne bekvemme mig til at paatage mig Æren for noget, dei eftei a es Mening var saa udmærket som Compositionerne til Uglspil, med mindre Kunstneren selv havde forlangt ei at blive nævnet, forøviigt lo\ei jeg em, saafremt nogen Kritik, der kan skade Dem skulde fremkomme, da (som jo Skitse til Uglspil bliver landsforvist. Miinchen 1841. Kompositionen helt ændret i det endelige Træsnit. (Rom II S. 13). er i sin Orden) offentlig at lillægge mig selv de paaankede Feil,som foraar­sagede ved Udførelsen .. .«. Flinch udsendte i Midten af 1841 den allerede nævnte pompøse Vindues­reklame, hvoraf kunkendesdet ene Expl. i Kobberstiksamlingen, og en Sub­skriplionsplan; i denne kundgjordes,at Værket skulde omfattetolv Hæfter. 1843-1844 fik lian omsider udgivet fire Hæfter, men dermed standsede Ud­gaven, der ikke slog an. 1 de fire Hæfter findes ti Hilleder tegnede af Frø­lich, deraf kun to,der kan antages tegnede paa Stokken af ham selv, nem­lig »Uglspil som Linedanser« S. 11 og »Uglspils Hevn over Kokkepigen« S. 32 (overførte paa Træet uden al spejlvende de existerende Originalteg­ninger).-Senere i 1818-1849 trykte Flinch i sil Dagblad »Folket«s Føljeton en større Række Uglspil-Kapitler. Derefter laa hele det gamle Billedstof hen, indtil Træsnittene efter Flinchs Død erhvervedes af N. C. Roms For­lag, der først trykte el Udvalg af disse gamle Billeder, endelig samlede dem alle i den overfor omtalte Udgave. Foruden de to nævnte Billeder kan føl­gende af de senere trykte antages tegnede paa Træ af Frølich selv: »Uglspil sigter Mel i Maaneskin«, »Uglspil som Skræder«, »Uglspil paa Hønsehan­del«, »Uglspil lærer et Æsel at læse«, »Uglspil som Flyvekunstner« og muligvis »Uglspil hos den danske Konge« og hans »Død og Begravelse«. Billederne findes i den her angivne Rækkefølge i N. C. Roms sidste Udgave 1 Hæfte Pagina 21 og 24, samt 11 Hæfte Pag. 6, 22, 25, 27 og 31. Frølichs Bidrag til Uglspil bestaar af 28 Billeder. 1 Brev til Frølich 22/i 41 skriver Lundbye, at han har overført de to Tegninger »de Blinde« og »Ugl­spil hos Slagterne« (Din Øjesten) paa Stokken. Den sidstnævnte er hergjen­givet efter Frølichs Blyantstegning paa Papir. 1 Flinchs ovenstaaende Brev 2 gives der Oplysninger om, hvem der har tegnet nogle af Frølichs andre Tegninger paa Træet. 1 saa godt som alle Tilfælde kan det ikke nægtes, at Tegningerne har lidt følelig derved. Det mærkes overalt, hvor hans origi­nale Tegning er i Behold. Hvor jammerligt det kunde gaa ud over den op­rindelige Tegning ses med al mulig Tydelighed af det Exempel »Uglspil beviser, at Bonde og Adel ligne hinanden«, der er afbildet (baade efter •fii.'ii Uglspil hos Slagterne. (Rom II S. 9). Blyantstegning, MQnchen 1841. Overført spejlvendt paa Stokken af Lundbye. Frølich-Bogen I, 49. Originaltegning og Træsnit) i Krohns Fortegnelse; og der findes endda værre Exempler.-Den Mærkelighed, at hverken Frølich selv, ej heller de andre, der overførte Tegningerne paa Træet, har gjort sig Ulejlighed med at bevare Kompositionen rigtig vendt, er noget, der hyppigt er Tilfældet med Frølichs Illustrationer. Det gjentager sig ogsaa i Raderinger til Asger Ryg 0g senere med mange Tegninger til Danmarkshistorien. Frølich har aabenbart ikke tillagt dette — ellers ret vigtige Punkt — større Betydning. Kn l udtagelse er Lundbyes Overføring af Slagterne, der er spejlvendt paa Stokken, saaledes at Billedet i Aftrykket viser sig som Originaltegningen.-Mere al de her efter Skitsebøger fra Dresden-Munchentiden fotograferede 11 14 $5cficn&t(^orclH^ OslfpUé ^iiM« h«T alhb txrrti m faa pnbfi ?«turt bo« n tlfl ^uMlfu RrtwnNgVS. Wm N forrgaamt« fourd RfHIt fon bfln(tt Ubgom, m I^tnfrmb« Hl Ittftvrrtf SttDinj og glm (U ilallSlallai Flinchs Boghandler-Plakat angaaende Uglspil-Udgaven, ca. Va St. . . Ornamenterne i Bronze. Skriftens Indramning i brunrød Farve, der ogsaa er anvendt i Uglen. Bdleder og Skrift . sort Udkast og Forarbejder til Uglspil viser samme Egenhed. De viser ogsaa,at Frø­lich har tænkt paa at indramme Tegnin­ gerne med Arabesker, en Plan han des­ værre senere har opgivet, undtagen i den store Titeltegning »Uglspils Tanker«,der N.C. Roms tidligere Udgaver var med­ taget, ogi hvilken HankerogSlyng, hvide paa sort Bund voxer op omkring Figu­ f ren.— Hele denne Illustratrationsopgave, der blev budt den unge Frolich paa det Tidspunkt, da han forlod sit Fødeland, har han sikkert ment sig forpligtet til at modtage. Han var enig med Lundbye i Synet paa slige Arbejder, de følte begge -og det samme var nifældet med Skov­gaard det som en kunstnerisk, en fol­kelig Pligt at bidrage til Menigmands Udvikling gjennem let forstaaelige Bil­ leder, særlig saadanne, der knyttede sig C. Henneberg. Blyantsfegning af Frølieh.1840. til xoie Sagn og .Eventyr. Her drejede det sig rigtignok om ganske grov­koi nede 11istoi ier, der ikke havde Bod i vor Folkedigtning, og det er neppe sandsynligt, at Æmnerne har begejstret Frolich, men han gjorde sin for­mentlige 1 ligt og holdt sil Ord, om han end ved at beklage sig over at blive iKi'N ni som Illustrator paa Subskriptionsplanen, røbede sin Mangel paa viikclig Intei esse loi Aibejdet. — 1 Karl Madsens Bog om Lundbye og i Frølich-Bogen 1gjøres der gjennem Ud­drag af Breve til Frolich Bede for Lund­byes forandrede Syn paa Flinch. Han fik efterhaanden et skarpt Blik for dennes Mangel paa finere Sands, bedømte ham strengt og tabte Interessen for at tegne til hans Bøger.-Efterhaanden blev Flinchs Almanak hans allerbedste Foretagende. Denne Folkebog gjorde ham til en vel­ staaendeMand, men han vanrøgtededen, og fik da efterhaanden dygtigere Kon­kurrenter. Ved hans Død i 1872 overtog Sønnen,den literærtinteresseredeAlfred Flinch, Almanaken, som han forsøgte at gjore værdifuldere baade i Tekst-og Illustrations-Stof. Det kostede vistnok Størsteparten af FaderensefterladteSkil­linger og vandt aldeles ikke Anerkjen­delse i dengamle Kundekreds. A. Flinch foi lod koi l efter Landet Og drogtil Ame-A.C.F. Flinch. Fotografi fra Treserne. rika, men solgte forinden Forlaget og de gamle Beholdninger af Træsnit etc.-l nogle Aar i Treserne forestod Flinch sammen med Hosenhoff Ord­ningen af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Grundlovsfester i Frederiks­berg Have. Deres Regnskaber over de betroede Penges Anvendelse findes i Raadstuearkivet. Udkast til Uglspil sigter Mel i Maaneskin. Miinchen 1841. Ikke spejlvendt paa Træstokken. (Rom I S. 21). 1 Breve fra Frolich til Svend Grundtvig og Lundbye omtaler han en større Illustrationsplan, som han syslede med efter at han i Oktober 1845 var vendt tilbage til Dresden. Det var intet mindre end en ny Dødedans. Han omtaler den første Gang i Brev til Vennerne i Kbb. Jan. 1846, og til Lundbye i Florenz skriver han under Vs 46: ». . . dernæst havde jeg be­gyndt en Dødningedans for Træsnit, men reed mig fast i nogle forbandede filosofiske Idéer, hvori det Hele blev hængende; har dernæst tegnet hen­ved hundrede større og mindreTegninger for Boghandler Wigand i Leipzig til Illustration af en »Jugend-Kalender«, der har fundet meget Bifald . ..« (se Frolich Bogen I, S. 161-63 og 169). Allerede under sit tidligere Dres­dener-Ophold havde Frolich været en søgt Illustrator. Fra den Tid stam­mede det Venskab med Biirchner, der varede ved langt hen i Frolichs Parisertid. Biirchner skriver jævnligt for at formaa ham til at tegne til hans Kalendere (se f. Ex. Krohn Nr. 80 under 1858), og saa sent som i 1865, da Frolich var k jed af de Reproduktionsmethoder, han maatte bruge til Børne­bøgerne i Paris, faar han Iletzel til at lade Biirchner i Dresden skære alle O ' Billederne i Træ til Bogen »Mademoiselle Lili å la campagne«. (Se Krohn Nr.107. 1865.) -Angaaende de os hidtil ukjendte Træsnit til Dødedansen, er del nu lykkedes-ved Museumsinspektor Leo Swanes Hjælp fra Dres­dener-Kobberstikkabinettet" at faa de sex Dødedans-1ræsnil, som kun der To Træsnit til L. Frolichs Dødedans. Skaarne af C. Henneberg. synes bevarede, fotograferede. De har alle været trykte i Nieritz' »Sachsi­scher \ olkskalender« 1818, og vi gjengive her fem af disse smaa Blade. Allerede sidst paa Aaret 1845 har Frølich gjennem sin Fader hjemsendt el af disse paa 1 ræ tegnede Billeder, som han overlod C. HENNEBERG at skære. Faderen meddeler, at Henneberg er glad for Tegningen og strax har taget lat paa Arbejdet. Han finder Planen om Dødedansen hojst interessant. Frølichske Dødedans Billeder. Dresden 1845-4C. FRØLICHS TIDLIGE ILLUSTRATIONER /V) fV~jyS^jp^ 5" EÆtife unb , in fatter 9ca(5t Pin ©remitiier Ijdlt fern tic ffladjt ©djarf gebt ter JBinb, iein Stant« ifl ©ein •i'etjblut ftocft, fein iliul« erftarvt gem ©toiem'djlaq ! — 6rll balb oorbei ' ®(i tnarrt'S im Sdjnec, — es tomrat !)etbci I ,, fflet DaV liatotc 1 " — ,, „aKotgentotl) I " 2)et iljn abtolt', ei wnr tier lod. Dødedans-Billedernes Indramning i Nieritz' Volkskalender 1848. men undrer sig over, at en saa ung Mand har Lyst til at beskjæftige sig med de alvorlige Motiver. 1 et nyt Brev al" 27/i 46 skriver Faderen, at Henne­berg har leveret ham Aftryk af det færdige Træsnit, som han sender til Bedømmelse, ».. .det lader til, at han har stor Lyst til at komme til Dres­den Jeg har imidlertid raadet til at vente, indtil Du skrev noget positivt om en saadan Rejse, jeg beder Dig derfor skrive snarest mulig ...«. Henne­berg rejste kort efter til Dresden, hvor han arbejdede i længere Tid. Der skar han endnu et af Dødedansbillederne, og disse to -Bjergboeren, der bærer Rygkurven, og Flodskipperen med den hornblæsende Dødning ri­dende over Roret -findes ganske rigtig blandt de sex Træsnit fra Volks­kalender 1848, og de er begge forsynede med Hennebergs Træskærermono­gram. Det er forresten de bedst skaarne af de sex smaa Træsnit; i Kalen­deren er Billederne anbragt i en Gren-Ramme, der forneden levner Plads til el Vers, og derunder afsluttes med en Frise med hvide Dødedans-Figu­rer paa sort Bund. Denne Ramme er dog neppe tegnet af Frølich. (Angaa­ende C.Henneberg se endvidere i »Bogvennen« 1893 under »Afdøde dan­ske Boghaandværkere« I.) Frølich har i en ubenyttet Kladde til de kortfattede Livserindringer, han, 86 Aar gammel, nedskrev 1906, berettet om sin Ankomst til Paris: »Der skete det saa, at jeg tik Forespørgsel fra KittendorfT & Aagaard i Kjøben­havn, om jeg vilde gjøre Tegninger til Fabricius' Danmarkshistorie. Ja, tiet var Jo en Opfordring at bringe i Form, hvad jeg havde syslet med mest som mit eget. Da jeg læste Texten, havde jeg Billederne strax færdige i Ho­vedet. Udførelsen laa lige for, hvad mine Hænder var bedst øvet til. -Hele Arbejdet var som et Smørrebrød; alt lykkedes strax, næsten uden Forar­bejder, sagtens mcer og mindre værdifuldt-men i én Gydning; derfor gik det ogsaa ned som varmt Brod; det viste sig bedst paa Skolebænkene. -Det var Saxos Sagnhistorie, der for min Fantasi var blevet til levende Bil­leder.« -Det er i Sandhed et beskedent Menneske, men en stor Kunstner, der her udtaler sig om en Bedrift i sin Livsvirksomhed. Og han har heldig­vis Ret, thi disse smaa Billeder tik den største Betydning for liere Genera­tioner af Danmarks bedste Ungdom. Derom foreligger mange Vidnesbyrd ogsaa fra Mænd, der senere selv vandt Ry som Kunstnere. — Om dette Ar­bejdes Tilblivelse foreligger nogle Breve fra Xylograf Axel Kittendorff til Frølich i Paris. Desværre er det i dette Tilfælde, som i tiere andre, en be­klagelig Kjendsgjerning, at Frølichs egne Breve er tabte. Hans Slægt og adskillige andre Modtagere af Brevefra ham har ikke bevaretdisse. — Under UU 1X5% skriver Kittendorff': »Ret megen Tak for de sendte Tegninger, de ere ypperlige, vi har først haft dem i nogle Dage og endnu har kun Wegener og Fabricius seet dem, begge have udtalt sig med megen Glæde om dem.... De ere fortrinlig tegnede til at skjære efter, kun er der paa to eller tre Ste­der nogle Overgange fra Skyggen til det dybeste sorte, som jeg for mit Ved­kommende kunde ønske angivet med lidet bestemtere Manerer. Ihvorvel min Mening i sig selv vel intet har at betyde, og jeg maaskee heller ikke vilde driste mig til at udtale den, naar jeg stod overfor Dem, kan jeg dog ikke lade være at udtale min Glæde over Compositionen med Skjold, som jeg finder meget levende, sand og ypperlig tænkt -ligedan Viggos Figur, det er et ganske fortrinligt Hoved han har; om Rolfs Figur havde været lidt mere fremtrædende, troer jeg ikke vilde have skadet i Billedet, den Dristighed og Lune, hvormed Viggo fremtræder, foler man tydelig-jeg seer nu desværre, at jeg bliver for dristig i mine Yttringer, og skal ogsaa holde inde. ... De otte resterende Compositioner kan De som tidligere sagt tegne i hvilken Størrelse De vil, kun ikke større end de sendte tre. Ligedan om de foretrækker ved nogle af Tegningerne at benytte Formatet paa den anden Led, da staaer det Dem frit for, . . . bliver de alle elleve af Størrelse som de sendte tre, er det godt, bliver der nogle af dem mindre, er det ogsaa godt, gjør ganske som De selv vil. Derimod de to Vignetter, som Kong Skjold og Bjørnen. Efter Frølichs Originaltegning. Paris 1852. Spejlvendt paa Træstokken. vel er Skyld i Misforstaaelsen, maae ikke være større end en Trediedeel af Siden. . .. Hensigten med disse to Tegninger er, at de skal anvendes som Prydelse ved Afsnittets Begyndelse og Slutning Jeg har endnu kun faaet Const. Hansens Priis, som er 10 Rdl.for Stykket af Tegningerne som med­følgende Aftryk [Gudefigurerne]; Wegener er ikke saa langt fremme endnu, saa han vil bestemme noget i den Retning. Jeg maae bede Dem, naar De ønsker Penge, da at lade os det vide, saa skal Deres Ønske blive opfyldt, lligemaade maae De gjerne ile saa meget som muligt med Tegningerne, da vi meget snart skal til at begynde Udgivelsen...«. I det første af Kitten- Hovedgruppen fra Billedet; Rolf og hans Mænd, der springer over Adils Ild. Efter Frølichs Originaltegning. Paris 1852. Ikke spejlvendt paa Træstokken til Danmarkshistorien. dorifs Breve, der er bevaret, og som er skrevet Vs 52 (trykt i Frølich-Bogen II, 1^21), findes opgivet Motiverne til de elleve først bestilte Tegninger, nemlig følgende Række: 1) Skjolds Kamp med Bjørnen (S. 47. De herefler ved Billederne opgivne Pag. henviser alle iil Originaludgaven af 1H54.), 2) l Iles Kamp med Saxerne (S.52), 3) Rolf og Viggo (S.56), 4) Rolf springer over Adils lid (S.59), 5) Rolfs Sæd paa Fyrisvold (S.62), 6) Viggo dræber Hjartvar, 7) Kraka og Regnar, 8) Regnar i Ormegaarden (S.77), 9) Hagbart og Signe (S.84), 10) Hervør griber Sværdet Tyrfing, 11)Jættepigen, der tager Manden, hans Plov og Oxer i sil Forklæde. — Af denne Serie har Frølich ikke tegnet 6, 10 og 11. De to Regnar-Kraka-Motiver har han forenet i en fegning. De fire saaledes udskudte Motiver har han erstattet med 1) Rolfs Død (S. 65), 2) Braavallaslaget (S. 70), 3) Stærkodder og Hother (S. 74), 4) Amlets l1 orstillelse og Hævn (S. 87). Hertil kommer: Arngrims Sønner (S.90), og forste Serie omfatter saaledes tolv store Tegninger. Endvidere er Viggo har faaet Rolfs ene Guldring. Efter Originaltegningen. Paris 1852. Spejlvendt paa Træstokken. de to af Kittendorff omtalte mindre Tegninger blevne til »Valkyrierne« over Andet Afsnit (S. 41) ogValkyrien, der paa Havhesten bringer den fald­ne Helt til Valhal, Slutvignet til AndetAfsnit (S. 92).-De Heste af disse fjor­ten Billeder, der alle er skaarne i Træ, er tegnede paa Stokken af Frølich, inden han i Eftersommeren 1852 forlod Paris og rejste hjem. -I et Brev fra Kittendorff af8/? 52 (ligeledes trykt i Frølich-Bogen II) takker han for de sidst modtagne Tegninger og glæder sig over, at Frølich er enig med ham i at undgaa de toucheredeTegninger, »de blive alledøde og kjedelige, om de end mange Gange tra Technikens Side kan være beundringsvær­dige«. Tegningerne blive »betragtede som Monstere«, og det ønskedes, »at de alle vare tegnede som Stærkodder med Bonden og Braavalla-Slaget.« »Aagaard [der forestodChemitypien] kunde nok have Lyst til at bede Dem radere nogle af de efterfølgende Billedertil Chemitypi af liere megetvigtige Grunde.« -Allerede i Brev af Vs 1852 har Kittendorff opgivet Frølich otte Efter Originaltegningen. Kjbhvn. eller Paris 1852. Ikke spejlvendt paa Chemitypi-Pladen nye Motiver, som Fabricius foreslaaer; dissevare: 1) Palnatoke vedkjender sig Pilen ved Gravøllet, 2) Kong Svend fanges af Sigvald (S. 193), 3) Bue Digre springeroverbord med sine Skatkister (S.199), 4) Jomsvikingen træk­ker Hovedet til sig, saa at Øxen afhugger begge Hirdmandens Hænder, .)) Olaf 1rygvesen kaster Sigrid Storraade sin Handske i Ansigtet (S. 205), (>) Einar lambeskelver bortkaster den brustne Bue og griber Sværdet, 7) Kong Olat springer overbord med Skjoldet over sit Hoved (S.212), 8) Gun­hild og hendes Slægts Drab, og tilføjer: »vælg som tidligere, hvilke som J ^^4 • X •) ! \ V-X ^ -';'-* '§• -:\. :^v" "S-' 1 • éw Chemitypiet fra Danmarkshistorien. tiltale Dem, og tag andre soni De synes bedre om istedetfor de udeladte«. Af disse nye Motiver har Frolich ikke tegnet til Nr.1, 4, 6 og 8. I Stedet for har han tegnet Hakon Jarl" ofrer sin Son (S.195), Englænderne maa betale Danegæld (S. 203), Kong Olaf og DronningThyre (S. 207), Dronning Thyres Sultedød efter Slaget ved Svolder (S. 213). Disse otte Billeder hører 111 Bo­gens fjerde Afsnit og ere alle udførte i Chemitypi. Endnu rummer Dan­markshistorien enkelte Bidrag fra Frølichs Haand, følgende til Middel­alderens femte Afsnit: 1) Den unge Erik Menved forviser sin Faders Mor­dere (S.527), 2) Marsk Stigs Begravelse (S.533), 3) Ærkebiskop Jens Grand lores fangen til Helsingborg (S.537), 4) Kristotfer den Anden undertegner Haandfæstning (S. 556), 5) Niels Ebbesen undsiger Grev Geert (S. 569), 6) Grev Geerts Drab (S.571), 7) Niels Ebbesen og den fattige Kvinde (S.573) og -i sjette Afsnit -8) Valdemar Atterdags sexaarige DatterMargrethe tro­loves med den svenske Kongesøn Hakon (S. 587). -Ogsaa disse otte Teg­ninger, hvoraf en Deel er mindre Billeder, er udførte i Chemitypi. Sex af dem er tydelig signerede Kbhn.1853, saa godt som hele Besten er betegnet 1852 og enkelte endvidere Paris. -Den 3. Deebr. 1852, da det maa anta­ges, at Frølich alter var i Paris, skriver Kittendorff: »Hermed har vi For­nøjelsen at sende Dem Aftryk af de af Deres Compositioner, som De ikke har seet endnu,gid de maa vinde DeresTilfredshed.« Det drejer sig utvivl­ somt endnu om Træsnitserien, thi det efterfølgende Brev af Vs 1853 er det tørste som handler om Chemitypierne: »Kjære Frølich. ... Angaaende Baderingerne maae jeg med Aagaard beklage, at de ikke eresaaledes rade­rede, at de kan lykkes i deres Heelhed. De er slet ikke kommet igjennem Grunden, hvor De har benyttet den brede Naal; om det nu tildeels kan lykkes ved med megen Moie ogAkkuratesse at eftergaae alle de brede Stre­ger, er et Spørgsmaal, men det er den eneste t dvei. Skedevandet vilde al­deles ikke angribe paa dem, der blev forsøgt med, her bliver det jo des­vaerre Deres egen Skyld, om de ikke bliver saa rene og klare, som ellers havde været Tilfælde, og som vel ogsaa vil komme til at skade Billederne i deres Virkning. Jeg havde troet at kunne sende Dem et Aftryk af en af Ba­deringerne, men vil dog ikke opsætte at berolige Dem angaaende Modta­gelsen ...«. Man har ifølge Brevet faaet de første til Chemitypi raderede Plader, som altsaa har haft den Mangel, at Frølich ikke er trængt helt igjennem Ætsegrunden, naar han benyttede den brede Naal. Har Aagaard klaret Manglen ved »med megen Møie og Akkuratesse at eftergaae alle de brede Streger«, saa maa han siges al have været særdeles heldig, thi netop disse Frølichs første Chemitypier er beundringsværdige, især fordi han har tormaaet at bruge Melhoden bredere og kraftigere, end nogen anden for eller senere har kunnet. KongSvend fanges, Hakon Jarl, Bues Død og Olaf I rygvesen, der kaster sin Handske i Sigrids Ansigt, er fortrinlige Chemity­pier. De skæmmes kun at en følelig hvid Konturering, der aabenbart er gjort med Gravstik elter Ætsningens Højstilling. Muligvis er det en Nød­hjælp lor at skjuleMangler, der hidrørte fra Efterarbejdet paa den kraftigt raderede Streg, der ikke helt har naaet gjennem Ætsegrunden.Sandsynlig­vis har de omtalte Mangler i Brugen af den brede Naal gjort Frølich usik­ker. Vist er det i hvert Fald, at de Heste af hans senere Baderinger for Che­mitypi er udførte i et tyndere og magrere Streglag, mere i Overensstem­melse med den Behandling de andre Kunstnere anvendte for Chemitypi. Det gjælder i høj Grad Marsk Stig og NielsEbbesen-Billederne, og det sidste i hele Rækken: Margrethes Trolovelse. Derimod har Frølich bevaret sin friskere, brede Behandling i Kristoffer, der underskriver Haandfæstningen, og-især-i det brillante Chemitypi: Erik Menveds Dom over hans Faders Drabsmænd. -Det sidste Brev fra Kittendorff til Frølich i Paris er fra 24/5 1853. Han sender deri otte Blade, antagelig Aftryk af de første otte Chemi­typier og beder; »om De ret snart vilde lade os vide, hvad vi ere Dem skyl­dig. ... De har ikke med et Ord omtalt det i Deres Brev. ... De giver os jo rigtignok ikke meget Haab med Hensyn til at udføre liere Billeder til Dan­markshistorien, maaskee dog vi tør haabe paa bedre Tider, naar De har fæstet Boe herhjemme i Danmark. Hav forøvrigt ret og hjertelig Tak for Deres gode Hjælp med de Compositioner, som vi har modtaget. ... Deres og (Konstantin Hansens Tegninger har været noget af det interessanteste, jeg endnu har skaaret.« -Kittendorff og Aagaards xylografiske Værksted og deres begyndende Forlagsvirksomhed havde i mange Aar Lokale i Bog­trykker Thieles Gaard, nuværende Walkendorfsgade Nr.7. Om Karakteren af denneVirksomhed og om den kammeratlige Omgang imellem dem, der arbejdede paa dette Sted, har nuværende Museumsdirektør BERNHARD OL­SEN, der selv havde begyndt sin Læretid der, fortalt i »Bogfennen« for1900. Den sidste, der toges i Lære som Xylograf i Virksomheden, var den nu afdøde ROBERT NEERGAARD. Efter hans Opgivelser kan her føjesTræskærer­navn til nogle af Træsnittene i Danmarkshistorien. Axel Kittendorff har skaaret Rolf og Viggo, Rolf springer gjennem Ilden(?), Regnar Lodbrog [trykt i »Bogvennen« Aargang 1900] og Hagbart og Signe (signeret), snart sagl det bedst skaarne af alle Træsnittene. -Henneberg udførte Skjold, Rolfs Død (signeret), Amlets Forstillelse og Hævn (signeret). [Trykt i »Bog­vennen« 1 1893.] De øvrige syv Billeder er dels udførte af Aagaard: Braa­vallaslaget, dels af ham i Forening med en svensk Træskærer,der paa den 1 id arbejdede der, og hvis Navn var Sodermann. Om en anden Svensker, tørmentlig ved Navn Rabl, der menes at have arbejdet der, kan nu intet oplyses; Museumsdirektør Bernh.Olsen husker ham ikke.-Frølichs fædre­landshistoriske Billedrække omfatter tredive Tegninger, hvoraf altsaa de tjorten første er udførte i Træsnit,de sexten senere alle i Chemitypi. Igjen­nem Brevstoffet kan man konstatere, at han har opholdt sig i Kjøbenhavn Ira August til henimod December 1852. Foruden i dette Tidsrum sandsyn­ligvis at have tegnet enkelte af de fjorten første Billeder paa Stokken, har han utvivlsomt sat sig ind i Ghemitypiens ret vanskelige Teknik. Ifølge Brevet Vs 1853 ser vi, at han omtrent paa det Tidspunkt har sendt sine første Raderinger til Chemitypi hjem fra Paris. Da det nu viser sig, at en­deel af Chemitypierne til de senereAfsnit tydelig er signerede: Kjbh.1853, erfarer vi derigjennem, at Frølich atter har været i Danmark i Lobet af 1853, hvad vi ikke ad andre Veje har vidst. Hr. Bernh.Olsen erindrer at Frølich ofte kom paa Værkstedet ved Aftentide og tegnede eller raderede flittigt. — Kittendorffs Haab: at formaa Frølich til at tegne tiere Billeder til Danmarkshistorien, gik ikke i Opfyldelse. Han,som liere andre af Frølichs Kunstvenner, der stadig opfordrede ham til at vende tilbage til Fædreian­ det, opnaaede ikke deres Hensigt. Frøliehs Flensborg-Ophold, hvor han for Staten og Justitsraad Paulsen malte fire store Malerier, levnede ham ogsaa Tid til at sysle med Illustration baade for Træsnit og Chemitypi; men det viste sig iøvrigt, at Fædrelandet ikke havde yderligere Brug for hans rige Evner. Billederne til Danmarkshistorien blev den glimrende Af­slutning paa hans Ungdoms højeste Interesser. Her gjengives nogle af Dan­markshistoriens Billeder efter de oprindelige Originaltegninger. Den første af disse Originaler der fremdroges, var Arngrims Sønner, og Gjengivelsen fandtes i Krohns Fortegnelse »Bogvennen« 1898-99. Nu ejer Haandtegnings­samlingen i Statens Museum for Kunst en Række af de oprindeligeTegnin­ger. -Utvivlsomt er liere af Træsnittene kun matte Gjengivelser af Frøliehs Tegninger, og selv har han ved Overføringen paa Træstokken tilsat endel af sit enestaaende mandige og myndige Greb om Opgaverne og af den Kraft og Bredde som Originaltegningerne eje.-Helt frigjort var han nu for Dres­dener-Skolens Maner, der i nogle Aar tog Friskheden af hans Tegninger, lian raadede over den herligste Behandling,der passede lige til Træsnittet, og ved Siden af »disse Fortrin har Billederne ogsaa den Egenskab at være dybt originale, ulig al anden lllustrationskunst og upaavirket fra den«. j|0 Olaf Trygvesen kaster Sigrid Storraade sin Handske i Ansigtet. Chemitypiet fra Danmarkshistorien. Chemitypierne »Bues Død«, -»Olaf og Sigrid« er velvilligst udlaant til »Bogvennen« af G.E. C.Gads Forlag.