DANSK BOGKUNSTS FREMME 1 ANDEN HALVDEL AF XVIII AARHUNDREDE 57 

OM BOGKUNSTENS FREMME 
I ANDEN HALVDEL AF XVIII AARHUNDREDE 
I
DEN Periode, man i Litteraturhistorien har kaldt Oplysningstiden, spo­res der ogsaa i Kundskabsmidlernes ydre Fremtræden et Brud med Fortiden. Første Halvdel af det attende Aarhundrede, hvori det litterære Gennembrud finderSted med Holbergs Virken, staar i det rent Ydre endnu afhængig af de foregaaende Tidsrum. Holberg havde ikke Tid eller Tanke for den ydre Skal, for ham gjaldt det blot om at faa Kundskaben spredt i Folket —andre maatte tage sig af Resten. Holbergtiden igennem er endnu Bøgernes store Flertal præget af daarlig Smag i Forbindelse med smaa­borgerlig Økonomi. Men i anden Halvdel af Aarhundredet fremtræder de i en Skikkelse, der i højere Grad synes at staa i Pagt med den stigende Oplysning; de er mindre gnidret trykte, med en bredere Margen, frem­træder ikke med fuldt saa meget Krimskrams i Retning af Kapitelfriser, I itelvignetter og Sluttlnaler som tilforn, disse raatskaarne Trykkerstokke, der tidligere atter og atter gik igen uden Hensyn til eller Forbindelse med Indholdet; lidt længer ned i Tiden begynder de kobberstukne Titelblade at Hørere. Det er ligesom Litteraturen ogsaa i det Ydre har faaet et renere øg mere storladent Præg, er undergaaet et Foryngelsens Bad. 
Man lægger uvilkaarligt Mærke til dette, naar man jævnlig sysler med det attende Aarhundredes Boghøst. At det var fransk Paavirkning, der betingede dette tydeligt udtalte Omslag, derom er næppe Tvivl. Maaske kan noget lignende eftervises i tysk Bogkunst omtrent samtidig, og Im­pulsen kan til Dels være kommet til øs gennem denne vor nærmeste syd­lige Nabo søm saa ofte for. Men direkte Tilknytning mellem Frankrig øg Danmark savnedes ikke, den var allerede gammel og grundfæstet. Inter­essen for fransk Væsen var i Aarhundredets første Halvdel fra Aristokra­tiets Kreds trængt ud i det højere Borgerskab; Holberg var søm Forfatter­personlighed nærmest i Slægt med franske Aandsfæller, en ubestridelig Kendsgerning trods alle Forsøg paa at svække den, og de Mænd, der maa antages at have været Foregangsmænd paa det lille Særømraade, her er 1 ale øm, interesserede sig stærkt før fransk Litteratur og franske Bøger. Et vejledende Vink er det ogsaa, at en af Periodenstidligste danske Antikva­1 ryk, Ewalds Adam øg Eva, 1769, er udgaaet fra en fransk Bogtrykker øg Boghandler i København, Claude Philibert. 
Øjensynlig begyndte den litterært og boginteresserede Kreds nu ogsaa at fæste Opmærksomheden paa Bøgernes Ydre. Før var det Bogtrykkeren, der trat sit \ alg efter eget Hoved, og i visse Grene af Litteraturen hæv­dede han sin Indflydelse en rum Tid endnu. Dognpjecer og Gadeviser, der var beregnet paa det bredeste Publikum, fandt han ofte sin Fordel 
8 
ved at holde i en svunden Tids Udstyr, dels fordi han derved fik Anven­delse for sit ældste og mest slidte Materiel, dels vel ogsaa fordi han saa­ledes bedst traf sine Koberes Smag. Selve Skriften undergaar ogsaa i disse efemære Tryk efterhaanden en Forandring til det mere moderne, fordi den en Gang nødvendigvis er udtjent og maa fornyes, men hele den typo­grafiske Komposition minder ofte om Fortiden, og navnlig Billedstoffet er præget af Naivetet og primitiv Træskærerkunst. Der kan f. Eks. i Dyre­havsviser fra Slutningen af det attende Aarhundrede -som iøvrigt er den Tid, da Træsnittet er længst nede — findes saa raat skaarne Vignetter og 
^ctccnfnin^er
2(f()anMing owrr 
om 
De fcanffc ©frluerc^ 
otmDreone 
øamer SJ( V li Cl bC, 
1) -fitab
c flet 
2) sjvouil og
inDClaCte 
3) forfor te fjar (FrfbCf/ 
ferforttt i
Sfanbjfriftcr. 
af øtriuffrif^ffens
liUmtmib 
n fSfis cm Bt ©friscCnjfS Utpiifining 
•fparré Qjeorg Øfta^mufTen/ 
Philofophi* Studjofus. 
Jhetenfjarn, i??1-
Irpft ^ei ®re6rfne Merling, boenbe 
l <Piil(|lratci. 

^iøbrn^aon *77'/ rr^ftog tilfiøbs 
To Trykkefrihedsskrifter, 1771, ca. '/a Størrelse. 
Illustrationer, at de kunde tilhore Midten af det syttende eller et endnu tidligere Tidsrum, om ikke Personernes Klædedragt var et Kriterium fol­det modsatte. Dermed er ikke sagt, at den Flod af Smaaskrifter, der væl­dede frem, da Sluserne for Skrivetrangen aabnedes ved Trykkefriheds­forordn. af 1770, var lige usle, saa vist som de langtfra alle skyldtes lyssky Skriblere; der er smukke Tryk iblandt, som peger hen mod den ny Tid. 
I den højere Litteratur er Omslaget omkring 1775 en Kendsgerning. Hensigten med nærværende lille Skitse er at vise, hvorfra Initiativet kan være udgaaet og at pege paa en Kreds af Mænd, der maa antages at have vist Vej og angivet den Retning, der blev den gældende. 
Til liere af de Værker, der i denne Henseende synes at danne Udgangs­punktet, er Bolle Willum Luxdorphs Navn nøje knyttet. Hans Livsløb skal kun kort opridses; Han var født 171G, Sønnesøn af den Bolle Luxdorph, der virkede under Kristian den Femte som Oversekretær og Diplomat, 

selv fra 1734 Kancellisekretær, siden Vicelandsdommer i Sjælland, Høje­steretsassessor og Generalproknrør. En Tid lang var han Maitre des re­quetes og endte som 1. deputeret i Danske Kancelli; før han døde i 1788 fik han det hvide Baand og udnævntes til Gehejmeraad. Som Embeds­mand var han en retsindig og ubestikkelig Personlighed, hans Privatliv var sjældent harmonisk. I sit Ydre var han ikke indtagende, en lille nær­synet Mand, skæv i Skikkelsen og yderst beskeden klædt, om Sommeren i en gammel mørkegrøn eller graa Kjole, hvis Tilstand var under det til­ladelige, navnlig naar den blev prydet med Dannebrogsordenens Stjerne. Han havde ingen Børn, men en stor Bekendtskabskreds, der gerne søgte hans Hus; sjælden manglede der nogen Dag Gæster ved hans Bord. I mange Aar boede han i Snaregade i en Gaard nær ved Naboløs, og her var hans fornemste Bohave det rige Bibliotek, han i Tidens Løb havde samlet; naar de første Vaartegn viste sig, brød han op og drog med Kone og Husfolk til Nærum, hvor han ejede en Lystgaard med stor Have og lidt Agerland. Det var Luxdorphs Yndlingsopholdssted. Her puslede han om sine sjældne Boser, fodrede Karperne i Dammen og var stærkt inter­esseret i Høets Indbjergning eller Husdyrenes Formering; var det smukt Vejr, vandrede han om i Egnen, ellers sad han hjemme, læste og skrev eller var beskæftiget med sin Bogsamling, hvoraf et Anneks havde Plads paa den landlige Gaard. Venner fra nær og fjern søgte hyppig ud til ham, kun et Par Gange om Ugen maatte han rive sig løs for at give Møde i 
Kancellikollegiet og besørge sine Embedsforretninger. 
Luxdorph hørte ikke til dem, der ved original Tankegang prægede sin Tid eller paa væsentlige Omraader brød nye Baner, men hans vidtræk­kende Indflydelse i den vigtige Gren af Statsadministrationen, der var ham underlagt, er uomtvistelig og værdsættes maaske ikke højt nok. Som Medlem af Kancellikollegiet (fra 1749 til sin Død) plejede han ofte Baad med Oversekretæren og navnlig hos Otto Thott havde han en høj Stjerne; han var en tilbageholdende og yderst forsigtig Mand, der ikke lod sin Indflydelse skinne igennem, men Antydninger lader formode, at mangen vigtig Sag blev afgjort ud fra det Standpunkt, som Luxdorph ansaa for det rette. Han havde Sæde i et Utal af Kommissioner og var Medlem af den Inkvisitionskommission, der nedsattes 1772 for at undersøge og døm­me i Dronningens og Struensees Sag. Det er Sider af hans Virksomhed, der kun lidet vedkommer os i denne Forbindelse, men det er Træk, der giver et almindeligt Billede af Manden. 
Han var ikke Embedsmand alene, han havde mange Interesser; han fulgte med i alt, hvad der foregik i hans Tid og som var værd at give Agt paa. Han var Digter og Lærd, virksomt Medlem af det nyligt stiftede Vi­denskabernes Selskab, men mere en Formidler og Ansporer end en selv­stændig arbejdende Litteratur-og Videnskabsdyrker. Klassicismen var han hjemme i, han lyttede til den unge tyske Digtekunst, der begyndte at udfolde sig, men studerede navnlig med Iver de franske Historikere, Filosolfer og Digtere. Af sin Samtid ansaas han selv for en fremragende latinsk Poet, en Mester i at gøre Epitafier og Epigrammer, hvoraf mange 
Q ° 

tryktes i hans »Carmi­na«; den danske Dig­tekunst virkede han mere for som Smags­dommer, dog opnaae­de et enkelt af hans 
TUGER, Ræenbek GJ 
danske poetiske Ar­
Poelifke Skrifter bejder, Satiren »Tos­sernes Lyksalighed«, et stort Ry. I det ne­denfor omtalte »Sma­gens Selskab« sad han til Doms overde unge Poeters Frembringel­ser og han blev hørt med Respekt. At han ikke straks havde et aabent Ore for den sjældneKlangi Ewalds Lyrik, kan ikke fore­kastes ham af Efter­tiden, der har ganske anderledes gunstige Betingelser for at ud­tale en retfærdig Dom over den opdukkende Profet. Disse forskelligar­tede Interesser sam­ledes som i et Brænd­punkt i hans Sans for Kobberstukken Fortilel, ca. 2/3 Storrelse. sjældne og smukke Bøger. Han var Bogsamler og Bogelsker, følte Glæde ved at sanke Bog­skatte sammen og havde en sjælden Forstaaelse af, hvad der havde \ ærd ud i Fremtiden. Hans Indtægter var ganske vist ikke ringe og han satte en stor Del af dem i Bøger — hvad hans Kone var fornuftig nok til at se gen­nem Fingre med —, men rig var han ikke og hans Bibliotek hørte ikke til de største. Og dog er det hyppig Luxdorphs Eksemplar man iaar i Haanden, naar man paa vort kongelige Bibliotek har Anvendelse tor et ældre Værk af blivende Betydning. Han samlede paa sjældne Bøger, fordi sjældne Bøger den Gang som oftest tillige var gode Boger, der paa Grund af smaa Afsætningsmuligheder kun var fremstillet i et ringe Antal Eks­emplarer; han forstod tillige, at det var L magen værd at samle paa Pjeser og Smaatryk, som mindst af alt var sjældne i Datiden, men tvertimod blev hastigt læste og hensigtsløst kastet bort, saa at de nu om Stunder ikke er til at opdrive og dog er af den største Betydning for Litterær-og 
DANSK BOGKUNSTS FREMME I ANDEN HALVDEL AFXVIII AARHUNDHEDE 63 
Kulturhistorien som et Spejlbillede afTids-T OGER R EENBERGS aanden. Hans Sam­ling afTrykkefriheds­skrifter og Pamile^er i Anledning af Kata­strofen 17. Jan. 1772, hvis enkelte Stykker han for en Del har købt paa Gadehjor­nerne af Visekællin­
5o I: ft e £5 c c l. 
ger og Omløbere for nogle faa Skilling, kan nu ikke opvejes med Guld. 
Luxdorph var vist­nok den mest aktive og den, der hyppigst blev spurgt til Raads inden for den lille Kreds af store Bog­samlere, som det at­tende Aarhundredes sidste Halvdel har at ^iøbenfjai^n, 1769. opvise. Til Grev Otto §05 SJnfcreae Jpartvig ©o6ic{>e, bengel. Thott stod han som UnimjTms Q3ogtrt}ffer. sagt iet nært Embeds­forhold, der medførte personligt Samvær; hyppigt kom han i Bogtrykt Titel, ca. 2I3 Størrelse. hans Hus, undertiden 
i Tilfælde, hvor det blot gjaldt hans store Bibliotek. Henrik Hielmstierne var hans nære Ven og Embedsbroder, Suhm kom efter sit Ophold i Norge til at høre til deres Kreds. Alle havde de rigere Midler at raade over end Luxdorph. Thott var en af Landets største Godsejere, Suhm havde giftet sig mange Penge til og Hielmstierne havde arvet en Formue. Thotts Bibliotek var det stør­ste i Landet og rummede en meget værdifuld Haandskriftsamling, Suhms var ogsaa rigt, men indeholdt megen Ragelse, Hielmstiernes var af samme Art som Luxdorphs, det bestod af sjældne Bøger i smukke Eksemplarer, men var betydelig større. Hielmstierne og Luxdorph var de to, der var mest jævnbyrdige i bibliofil Kultur. 
De var jævnaldrende og deres Livsbaner blev sideløbende. Henrik Hielmstierne (1715—80) var Søn af en velstaaende islandsk Købmand i København, Raadmand og senere Viceborgmester, til hvis Omgang hørte et Par saa fremragende Mænd som Historikerne Gram og Hojer. Hans Døbenavn var Henrichsen, først da han 1747 blev adlet, tog han Navnet Hielmstierne. 1 sin Ungdom var han noget af en Jean de Franee, navn­lig efter sin Hjemkomst fra en toaarig Udenlandsrejse (1740—42), under hvilken han især opholdt sig i Strassburg, Paris og London. Han var 1738 bleven anbragt i Danske Kancelli og sad her til 1771, da Struensee afskedigede ham. Ligesom Luxdorph blev han hvid Ridder og Gehejme­raad. Af Videnskabernes Selskab var han Medlem fra dets Stiftelse, blev dets første Sekretær og dets Præses i de sidste Aar af sit Liv, og da Lange­bek stiftede »Danske Selskab«, blev han straks optaget. 
Tidlig havde han vist Interesse for Møntvidenskab og Danmarks ældre Historie, skrev ogsaa enkelte lærde Afhandlinger, men var navnlig en ud­præget Samler. Hans Ægteskab med en jydsk Herremandsdatter havde afrundet Arven efter hans Fader og sat ham i Stand til at forfølge sine Ønsker. Hans Bogsamling blev efterhaanden en national Skat, ikke saa meget ved sin Størrelse som ved sit Indhold; det laa ham især paa Sinde at faa bevaret Fædrelandets ældre trykte Litteratur, og her opnaaede hans Samling en Fuldstændighed som ingen anden. Værker, som han kun kunde opdrive i defekt Stand, kompletterede han ved nytrykte Blade, en­kelte Palæotyper genfremstillede han fra Ende til anden. Derved gjorde han nu ikke Litterærhistorien nogen stor Tjeneste, men det viser hans glødende Iver efter at opnaa Fuldstændighed. Som for Luxdorph gjaldt det for ham om at opspore sjældne Bøger, helst i gode og smukke Eks­emplarer, og mangt et Unikum, der ellers vilde være tabt, er bevaret i hans Samling. Gennem hans eneste Datter, der ægtede Grev M. G. Rosen­crone, overgik den som bekendt i offentlig Eje, og der er Grund til at tro, at denne Datter, en rigt begavet Personlighed, som havde arvet liere af Fa­derens gode Egenskaber, ikke havde mindst Andel i, at det gik saaledes. 
Hielmstierne og Luxdorph var nære Venner. Om Vinteren færdedes de daglig sammen i Hovedstaden, om Sommeren var der en livlig Forbin­delse mellem Luxdorphs Gaard i Nærum og Kaninholmen, hvor Hielm­stierne havde Sommerbolig. Undertiden blev Kancellikollegiet sat derude i Nordsjælland, men hyppigst var det Vennekredsen Hielmstierne, Lux­dorph, Langebek og Suhm, der her drøftede deres egne nærmest liggen­de Interesser. 
Det er utvivlsomt i denne Kreds, hvortil en Række mindre bekendte Personligheder sluttede sig, at Impulsen til en Forædling af og Fornyelse i den ydre Bogkunst maa søges. Tiden havde i .4. H. Godiche, i Brodrene Berling, Nic. Møller, Joh. Frid. Schultz, Fr.Wilh. Thiele og Joh. Rud. Thiele dygtige Bogtrykkere, der kunde føre Ideerne ud i Livet. Udgaven af Tøger Reenbergs Poetiske Skrifter, der udkom 1769 og tryktes hos Godiche, var litterært et meget fortjenstfuldt Foretagende, fordi Frugterne af dette friske og ejendommelige Forfatterskab maatte søges i vanskelig tilgængelige Digt­samlinger og Enkelttryk, men stod ogsaa ved sit smagfulde, om end jævne Ydre højt over hvad Datiden var vant til. Tanken synes at være ud­gaaet fra Luxdorph — ham var det i al Fald, der tog sig Arbejdet paa, og det var langvarigt. I September 1763 henvendte han sig til Reenbergs 
C/5oi  fan  
H  <  "c  -^  
^ w JLLJ  O Q u Ht-i  J K a QM  o tu> 1­<uU — r- ^ o  ^ 
S-^S -a to CX,  
h  
^ CO td  r1 ^  R  ^ 5 -S  
^ tdA< H  -/C/ a -cd U - 4V  2 CL,o o ffi  r-F5 •= Cu ^ L-C3 <U r­> "O C3•T c O,  
-»10) i,— C  
o (S.  
E i2­ 
•S GO < <  S tJ o CH ••<<< LO  O 
w 
P3 
J 
 ca <  ii « •* S rV '0C  
EI W Q W  O u1 c/i ow ci td  U« <  0^—( ^ o > c 
p 
-4 
 CO W00 h w  
Oh  H  
UJ  

Dattersøn, Kaptajn 
T. R. Teilmann,om Udgivelsen og forst i Foraaret 1769 var 
S c r f e 9 
Værket færdigtrykt. 
i be 
Det var Luxdorph, 
fPiønnc 0$ m)tticje
derlod Preislerstik­ke Digterens Por­træt, det var ogsaa Luxdorph, der fik 
den løjerlige Ide at goiftc 25ini>. formaa Retshisto­rikeren Kofod An­cher, en af hans nære Venner, til at skrive Fortalen, som derved kom til at handle om Poesi og Jura i en under­lig anstrengt Blan­ding; KofodAncher 
a^Mue^^JoLøyJyy
vilde nødig dertil, 
53cb 
saa meget meresom 
et patriotijT SeljTab.
Digterens Arbejde havde faaet »til 
1764,
Værgeen af vore Ti­ders største Poeter [en elskværdig,men udbredt Overdri­
Titel til 1. Bind af »Smagens Selskab«s Skrifter. 
velse], som baade Trykt i Sorø af Jonas Lindgren. Ca. 2/3 Størrelse. 
Kobberstukken Vignet af Preisler. 

Natur og Flid har dannet til en retskaffen Kunst-Dommere om Vers«. At Luxdorph ikke selv gjorde det, men indskrænkede sig til Noterne og Levnedstegningen af Reenberg, var et af hans, ofte ilde anbragte Udslag af Beskedenhed. Luxdorph besørgede ogsaa Afregningen med Boghandler Heineeke,da Bo­
gen udkom i Sommeren 1769. 
Kvartudgaven af Peder Paars, som vel tor siges at være det ypperste, der i det attende Aarhundrede præsteredes af fornem Bogkunst, var lige­ledes i Arbejde gennem en Række Aar. Allerede i Februar 1765 ved et Aftenselskab hos den bekendte Læge og Botaniker briis Rottboll forhand­lede Luxdorph med Wiedewelt og Peder Als om Kobberstykkerne til Bo­gen. Als tegnede kun Titelbilledet, Dorothea Stadsmø, Wiedewelt alle de øvrige for hin Tid uovertræffelige Illustrationer, der strutter af djærv Komik; de blev stukne af Joh. Fr. Clemens, den Gang endnu en ukendt ung Mand, som navnlig ved dette Arbejde vandt det Skub fremad, dei grundlagde hans Fremtid; l dgiverne af Peder Paars gav ham en mindre 
DANSK BOGKUNSTS FREMME I ANDEN HALVDEL AF XVIII AARHUNDREDE 67 
S11IH i Rejsestipen­dium, hvortil Kon­gen og Akademiet fojede lignende Be­



LUXDORPHIÅNA 
løb, og Clemens drogi 1773 til Paris. Peder Paarsvar ud­kommet Aaret for-

F ]L A T C 
iilden og paa Titel­bladet stod, at Bo­gen var udgivet af »et Selskab«; saa 
S U M T I B U S 
vidt vi ved var det

?£T]RI FRIDERICI SUHMII. 
Luxdorph, Wiede-
C U M 
welf, Andreas Sclui-
ANNOT ATION1BUS 
macher, Astrono­
E D I D I T 
men J. S. Augustin

O L A U S W O R M I U S , og Klokkerved Hel-
MAG. ET RECT. SCHOL. HOTHERSNES. 
liggejstes KirkeLa^­
rids Nielsen Sehov. 
PARTICULA 
Bogen blev trykt hos Godiche med 
H A V N I A E 1790 
en smuk Antikva; i 

EXCUDEBAT J 0 H. FRID. SCHULT Z, 
rrrocRAFHUs. 

Subskriptions-Ind­
C. G. PROFTIUM IH cos 
bydelsen hed det, at man til Værket havde udvalgt »la­tinskeSkrifter,hvil­ke saavel i vort na­

Luxdorps Anmærkninger over Plato. Bekostet af Suhm, udgivet ved O. Worm (Rektor i Horsens). bolige Sverig som Trykt hos Joh. Fr. Schultz. Ca V2 Størrelse. 
paa nogle Steder i Tyskland tiltage sig efterhaanden Rettighed til at fordrive de gamle gotiske, ligesom de og i de øvrige europæiske Lande allerede forlængst ere ind­førte.« Det var Mad. Godiche, som fik Privilegiumexclusivum paa Udgaven, 
A. H. Gorfzc/ze var død 4. Aug. 1769 paa Blaagaard. 
Lavrids Schov havde en betydelig Andel i Paars-Udgaven som han havde det i Reenbergs Poetiske Skrifter. Det var »en lærd Karl«, som en samtidig siger om ham, især en god Filolog. Luxdorph havde taget sig af ham, da han som en ældre, fattig Student endnu omkring sit tredivte Aar laa paa Borchs Kollegium, skatfede ham 1765 Stillingen som 2. Lektie­hører ved Vor Frue Skole, senere Embedet som Klokker og havde megen 
Tillid til ham. Som Amanuensis og Bibliotekar havde han sin Gang i Luxdorphs Hus, sædvanligvis tilbragte han Aftenen i sin Velynders Sel­skab og jævnlig toges han med paa Raad i de videnskabelige eller litte­rære Foretagender, Luxdorph havde under Hænder. Ogsaa Suhm benyt­tede hans Hjælp, bl. a. ved Udgivelsen af Langebeks Scriptores og skrev et latinsk Æredigt om ham ved hans Død (1789). Han horer i det hele til dem, der fortjener at mindes, fordi han virkede i Stilhed i mere frem­trædende Personligheders Skygge. 
Æren for »Forberetningen« til Peder Paars, der med Hette anses foret grundlæggende Forsøg i den videnskabelige Holbergførskning, tilkommer utvivlsomt Lavrids Schov, om end Luxdorph ogsaa har sin, maaske ikke helt ringe Del deri. Ved den fik Høgen et indre Værd, der staar i Forhold til det ydre Udstyr. Men ogsaa som Pragtværk betragtet laa der et højere Formaal bag — man vilde skabe et Værk, »som i et og alt er iværksat og fuldført af blot indfødte danske«, og navnlig rejseHolberg et værdigt Minde; »længe siden havdedettesindrige Poema«, hedder det i Forberetningen, »for­tjent at iklædes en bedre Dragt end den, det hidtil har været set udi, og fremstilles i en Skikkelse, der kunde være baade dets indvortes Godhed og dets berømmelige Forfatters Anseelse værdig.« Det var derfor et Mis­greb og en Meningsløshed, naar Gyldendal i 1794 foranstaltede et billigt og daarligt Optryk. At den oprindelige Udgave fremkom anonymt, var næppe andet end et Udslag af Luxdorphs Sky for at træde offentlig frem, et Træk, der gaar gennem hele hans Færd og som han paatrykte sine Omgivelser; af samme Grund udkom hans egne Carmina uden Forfatter­navn, først ved anden Udgave tvang Forlæggeren ham til at navngive sig for at øge Høgens Afsætning. 
Det Selskab, der udgav Peder Paars, virkede kim for denne ene Opgave. Et andet, der bestod gennem en lang Aarrække og havde et mindre be­grænset Formaal, kan ogsaa antages at have bidraget til Højnelse af den ydre Hogkunst. Det var Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Fremme eller som det hyppigt kaldtes Smagens Selskab, hvortil Lux­dorph ogsaa var nøje knyttet. Initiativ besad han ikke i nogen boj Grad og Tanken var heller ikke hans, men da den virkeliggjordes, kom han og 
A. G. Carstens snart til at indtage Pladsen som Selskabets ledende Mænd. Carstens var af samme Støbning som Luxdorph, Kancelliembedsmand og latinsk Digter paa een Gang, Videnskabsmand og Skønaand, en He­fordrer af Digtekunsten og en jævn, elskelig Personlighed, der kim skaf­fede sig Venner. 
Hvem Selskabets Stiftelse egentlig skyldes, er ikke ganske klart. Maaske var del Tyge Rothes Ide; han udkastede den oprindelige Plan for Selska­bets Virksomhed og blev dets første Sekretær, men med sin spredte og urolige Virksomhedstrang var han kun en lille Tid aktivt Medlem. Det synes at være konstitueret i et Mode den 6. Decbr. 1759 hos Justitsraad Georg Nielsen, en i Datiden for sine litterære og musikalske Interesser bekendt Hofembedsmand. Ved Midten af Decbr. fremkom Meddelelser i Bladene. Der udsattes to Prisopgaver aarlig, en for det bedste danske Digt, en anden for det bedste danske Prosastykke. Selskabet modtog alle Slags poetiske Værker, naar deres Indhold ikke stred mod Religion, Dyd og gode Sæder og var af »den Beskedenhed, der især bor være Viden­skabernes og Kunsternes Dyrkere egen«; »nedrige Satirer og uanstændig Skæmt« blev paa Forhaand »tildømt den visseste Foragt«. Alle sindrige 
-f • 
>3-OO 
S

x-t 
vTi j tf>

/ZJ QO O JS . C O 1
M T r-ct 89 vO ' ( ©1 o 5
»«> -«—» "w i< ; s« ^CC 2^ g
o 
c: *• ^•••^ •o J vCv
S m 
g & ^ Si 
*5 l^\ O 
vO yo g o
c* 
*£>

O eo 
<S5 CDer? 
O
e» 
& 


• 

w U
C? 
i-3 
W
-tJ \fx

> bj ( C oi §1 s 
< 


CCJ h «
O w
a N s 
>-^ D UJ t)
Z W < <J c o u 
> 
UJ 
H D co £ ^ 

S 

O Q m -a ty s < o 

x 
CO 
D Q s i 6 X 
PAR
NS
d'Eloqu
J* ^ 
t_) 
w "S 0 
< 

s 

H 

CJ O G 
cti h
nin Q 
< 

D ^ Q
a* 
Ui
OO 

"3 

H 
tq 
CO 

^ 

NM 
ot 

od 

^ §
1—( w 
H O 3 
U u 
P7TT1 
tS 

. h 
< 

U K < w ee: •S S 1 < E . CL« 
Oj
Oh h 
E ?S

UL Q 
CJ 
w Q Q 

Afhandlinger i ubun­den Stil, o^saa »be­skedne Kritikker« log Selskabet imod, men med »grammatikal­
ske Krige« befattede man sigikke,derimod 'il-y boldt man alt, hvad 
der angik Skueplad­Æ Ijy­
••fynU\(rJ\nt. 

sens Forbedring, for 
• Js/s/Z /frrt/j y/t/nA/r?/ sr/t/d/vsm //tst/ sn//// y/Zr/so.,
saare vigtigt. 
i /S/Jf /ys* 4/j-e/rf/ss ys/'/fijtft/t/e, A/Y'J Et Selskab af denne Ifs/sS/s// Art maatte, navnlig i hin Tid, drage megen Opmærksomhed paa siu o«* desuden var
O O 

det omgivet af en vis Mystik. Smagsdom­merne var ikke blot tavseSfinkseroverfor Offentligheden, uud­grundelige i deres Dom, de var overbo­vedet ikke kendte; Datiden vidste ikke, hvem der sad i Sel­/'uy 4* F/v*/' srtd skabet, om end der 1700 sivede Rygter ud, og det er knap nok,at vi nu har Hede paa den 
Kobberstukken Tilel med Vignet tegnet af .lens .Juel. oprindelige Medlems-Chr. Fr. Holms Bogtrykkeri. Ca. 2/3 Størrelse. stamme. Rothe, Lux­dorph, Carstens, den nævnte Justitsraad Nielsen og Hofpræsten Joh.Andr. Cramer var i hvert Fald med ved dets Stiftelse, rimeligvis ogsaa Jens Schielderup Sneedorjf, som i de faa Aar indtil sin Død (1764) var et meget virksomt Medlem; om N. K. Bredal (hos hvem et af Selskabets tidligste Møder boldtes) hørte til Medlemskredsen, vides ikke. De første Præmier tilfaldt Tnllin for det bekendte Digt om Søfarten og Hans Schjermann for Oversættelsen af Voltaires Merope, Luxdorph fandt begge Arbejder ekseellente, men Resten af de indsendte Prisskrifter mindre end maadelige. Der kom snart til at gaa Ry af de Kendelser, der afsagdes af den anonyme Smagsdomstol; man maaler den Ærbødighed, de om­fattedes med, af den unge Johannes Ewalds Tilskrift til Selskabet i At hand­lingen om den guddommelige Forløser (1762); han omtaler de høje og gunstige Herrer som »Kendere af den fineste Smag«, »Dommere, som Erfarenhed viser at være de skarpsindigste.« 
DANSK BOGKUNSTS FREMME I ANDEN HALVDEL AF XVIII AARHUNDREDE 71 
I de første fire Aar varVirksomheden ik­ke meget omfattende, der udsendtes kun et enkelt»Stykke« (Halv­hind) af Selskabets »Forsøg i de skønne og nyttige Videnska­
r//e //A oa/njfa C 
ber«; dets Betydning inden for Litteraturen daterersig navnlig fra April 17G3, da Kon­gen—hvem Kunster­nes og Videnskaher­nes Udbredelse i hans Riger og Lande især og til enhver Tid laa paa Sinde, som det saa smukt hedder i den kgl. Uesolution— 
y,r/ tilstod det 400 Rdr. aarlig af Partikulær­Aif bctt havn.179? 
kassen.PaadetteTids­
føj S/-^^a/u/r , r//<y,'%cl//f/j/Å//er 
punkt var foruden de allerede nævnte Mænd tillige Profes­sor og Navigations­direktørLotz.s, Ewalds Ven Præsten Andr. Benj. Poulsen,og Ilof-
Kobberstukken Titel med Vignet tegnet af Abildgaard. Ca. % Størrelse. skriver Fr. Ad. Mul­ler,Grundlæggeren af det Miillerske Pinakotek, Medlemmer af Selskabet; siden tilkom hl. a. Tullin (1764), Galdberg (1766) og Suhm (1772). Joh. Heinrich Schlegel blev 1763 Sekretær; han var indvandret Tysker og hørte næppe til de bedst udrustede, naar det gjaldt Bedømmelsen af danske Aands­frembringelser, men havde dog opholdt sig i Landet en Bække Aar og med Flid studeret dansk Sprog og Historie. Han fik en ikke ringe Ind­flydelse paa Prisuddelingen; Selskabet holdt sine Møder i hans Hus og han besørgede Skrifterne trykt. Der udkom 1764—79 ialt syv Bind af »For­søgene«, hvert i to »Stykker«; 1.-4. Stykke tryktes i Sorø hos Jonas Lind­gren, der ikke blot var en dygtig Bogtrykker, men nær knyttet til Snee­dorfif, som endnu de første Aar efter Selskabets Stiftelse var Professor ved Akademiet. Vignetten med den fyndige Underskrift: Sku, fol og syng, som Luxdorph »til Selskabets Brug havde opfunden,« blev stukket af Preisler og kom første Gang til Anvendelse, da andet Stykke udkom og dermed 
første Bind afslut­tedes (1764); fra 4. Bind benyttedes en anden, men lig­nende. Langtsene­re rettedes stærke Bebrejdelser mod Selskabets Ledelse af Christen Pram, som derved kom i Folemik med den daværende Sekre­tær Jacob liaden (1789), og ved sam­me Lejlighed ud­talte sig meget ned­sættende om »For­søgenes« ydreKlæ­debon. »Man kun­de,« siger Pram, »ogsaa have givet Æstetikernes Pro­dukter en lidt pyn-
NYTAAR SGAVE 
FOR 


DAMER 
1759. 
Kobberstukken Titel. 
Efter Tegning af Thors-aidsen. Ca. a/3 St. 
Bogen trykt hos N. Christensen. 

teligere Form og ikketryktdem med de stygge Skrifter, med den ene jam­merligeVignet,paa det leede Køkken­papir.« Det var nu ganskeuretfærdigt, thi »Smagens Sel­skab«s Skrifter hø­rer til sin Tids smukkeste Høger. Selskabets videre Historie skal der ikke gøres Rede for her, blot skal bemærkes, at det allerede fra Begyn­delsen af det nit­tende Aarhundre­de mistede sin Be­tydning, som for­dum havde været 
© a m I f n g 
«r 


(iitil UtCQfK {S Tromme
^ o c f i e r. 
S^ptaocégabe 1782. 

o'tidak/l jchwarz 
lartructeur ir?llU((oi((ev • 
hos/oh Riid&lp/i ThieJe
6 iy85 
O 6« n f 1 M 3» «t f c n. 

Trykt i Odense hos Iversen, ca. '/s St. Kobberstukken Titel, ca. 2/3 Størrelse. Kobberctukken Vignet. Bogen trykt hos J. B. Thiele. 
meget indgribende. Jac. Baden hævder i sin nys omtalte Polemik med Pram, at Ewald »skyldte Selskabet til de skønne Videnskabers Forfrem­

nielse alt, ikke alene sin poetiske, men næsten fysiske Eksistens; han skulde ikke alene bleven en middelmaadig Skribent, men omkommet længe for Tiden af Nod og Udsvævelser, dersom ikke Selskabet ædel­modigen var kommen ham til Hjælp med Haad og Daad.« Der er noget sandt i det, saa overdrevent det end er. Sikkert og vist er det, at baade .lac. Baden og hans Broder Torkel paa Rygaard tog sig af den syge og nedbrudte Ewald, endnu sikrere at Sneedortf og navnlig Carstens stod ham bi i hans Digterkald paa den smukkeste Maade. Beundringen var til Stede i fuldt Maal ogsaa hos Samtiden, men Forstaaelsen glippede paa aføørende Punkter; Selskabets bekendte nedsættende Votum over Rolf 
o 

Krage er Bevis derpaa. 
En anden Sammenslutning til Litteraturens Fremme, det saakaldte Typografisk Selskab for Danmark og Norge, havde trods sit Navn næppe større Indflydelse paa Bogkunstens Udvikling. Dets Formaal var over­vejende praktisk, at hjælpe gode og nyttige Boger frem og skaffe dem Ind­gang i videre Kredse ved at interessere Medlemmerne i Selskabets Drift. Det var nemliget Interessentforetagende efter udenlandsk Mønster; enten kunde man indbetale et vist Aktiebeløb fik da en aarlig Rentesum ud­betalt i Bøger eller man kunde tegne sig for en »Portion« og derved sikre sig den af Selskabet udgivne Litteratur til en ringere Pris. Det var den bekendte Agent Holck, der havde udtænkt Planen, som støttedes af en Hække fremragende Mænd, bl.a. Suhm og Guldberg; den samme Schlegel, der var Sekretær i »Smagens Selskab , og Professor Abraham Kali var Forstandere. Navnlig i Norge fik det typograliske Selskab Medlemmer, men Interessen kølnedes snart og efter ni Aars Virksomhed (1772-81) gik det ind. 
/•/u.eS Uft ÆJl-.fU/r 
Slutvignet li! P. A. Heibergs Skuespil, 2. Bind. 
Kobberstik efter Jens JuelsTegning, ca. '/i Størrelse. 

DANSK BOGKUNSTS FREMME I ANDEN HALVDELAF XVIII AÅRHUNDREDE 75 
Kobberstukken Slutvignet efter Tegning af Abildgaard. Fra G. L. Lahdes »Samling af fortjente danske Mænds Portraiter«. Ca. Vi Størrelse. 

De vedføjede Gengivelser af Titelblade og Tekstsider vil forhaabentlig give et nogenlunde fyldigt Indtryk af dansk Bogkunst i dens højeste Ud­vikling i sidste Halvdel af det attende Aarhundrede. Der kunde være til­føjet et og andet, om Pladsen havde tilladt det, f. Eks. Prøver af en sær­lig Pragtudgave af Reenbergs Samlede Skrifter 1769, i stort Kvartformat og med stiliseret Bort om Titel og Tekstsider, men ellers i Typografien den mere gængse Oktavudgave lig og med samme Kolumnestørrelse. Den er næppe fremstillet i ret mange Eksemplarer. Billedstoffet er iøvrigt ført ud over de tidsmæssige Rammer for nærværende Afhandling, helt frem til Tiden omkring Aar 1800. Snart efter vældede Ulykkerne ind over Lan­det og Nøjsomheden satte sit Stempel paa Bøgerne ogsaa. I de sidste Aar­tier forinden er de kobberstukne og kalligrafisk udstyrede Titelblade hyp­pigt forekommende og vidner om Tidens gode Smag. Usandsynligt er det ikke, at baade Baggesen og Oehlenschlåger i den Henseende har haft sær­lige Ønsker, thi Baggesen var bekendt for sin smukke Haandskrift og den unge Oehlenschlåger anvendte megen Omhu paa sine Manuskripters sir­lige Udseende. 
En fagmæssig eller kunstnerisk Vurdering skal jeg ikke komme ind paa, det er Spørgsmaal, der overlades til mere sagkyndig Besvarelse; Hen­sigten har blot været at pege paa Mænd fra Litteraturens Verden, der kan tænkes at have gjort deres Indflydelse gældende paa dette Omraade. Een kan med Sikkerhed nævnes: Luxdorph. ,
1 Luer Nystrøm.