TO AKTSTYKKER TI L BELYSNING AF TYPOGRAFERNES LØNFORHOLD FOR HUNDREDE AAR SIDEN M EDENS Materialet til Bedømmelse af det typografiske Fags sociale og økonomiske Forhold i den sidste Menneskealder er saa fyldigt til Stede, at man kan følge Udviklingen saa at sige fra Dag til Dag, er det modsatte Tilfældet med tidligere Tiders. Fordums Dages Typografer har ikke haft Adgang til at klarlægge deres Tanker om faglige Interessespørgs­maal udenfor en meget snever Kreds. Meddelelsesmidlerne fattedes dem, idet periodisk ndkommende Skrifter med det Formaal at være Samlings­punkt for faglige Drøftelser af forskellig Natur som bekendt forst fremkom i det nittende Aarhundredes sidste Trediedel. De faglige Sammenslutnings­torhold var ogsaa anderledes end vore Dages. Indtil det attende Aar­hundredes Udgang var i Tyskland og de nordiske Lande Bogtrykkerne og deres Medhjælpere traditionsmæssigt tvungne Medlemmer af Byens »hochlobliche Gesellschafft rechtschatfener Druckerey Kunstglieder«. Da kun absolut tvingende Forhold kunde fritage Medlemmerne for at være til Stede ved Møderne, afgjordes de fleste Sager mundtlig. Skriftlige Ud­talelser lod sig af denne Grund indskrænke til det mindst mulige, og Med­delelser om, hvad der rørte sig indenfor en Bys Bogtrykkersamfund, og som havde Interesse for en videre Del af Fagets Udøvere, kom ogsaa hyppig* acI mundtlig Vej til andre Byers retskafne Kunstlemmers Kund­skab ved rejsende Svende. De yderst knappe Oplysninger, der findes om de trinvis ændrede Prin­ciper, som i Kunstens første halvfjerde hundrede Aar fulgtes ved de typo­grafiske Arbejders Værdiansættelse, maa for de Landes Vedkommende, som maatte underkaste sig tyske Sædvaner, søges i de gamle »Buch­drucker-Ordnungen und Artikel«. Disse Bogtrykker-Ordninger er en an­selig Bække Tvangsforanstaltninger, med hvilke Raadene i tyske Bogtryk­kerbyer ved torskellige Lejligheder søgte at binde alle Fagets Udøvere indadtil og udadtil. I1 rankfurter-Ordningen af1573, Nurnberger-Ordningen at 1G7,) og Leipziger-Ordningen af 1701 giver forskellige og fra Forgænge­ren mere eller mindre stærkt afvigende Begler for Typografernes Løn­ninger. De ældste af disse Begler gik ud paa, at alle typografiske Arbej­dere daglig skulde levere et bestemt Maal Arbejde — ogdette var, alt ibereg­net, ret rigeligt, selv for en 13 Timers Arbejdsdag — for en vis ugentlig Løn, og Raadene forbød paa det strengeste Bogtrykkerne at røre det mindste ved de givne Begler. I Frankfurter-Ordningen af 1573 afsluttes nemlig Artiklerne om Lønforholdene med følgende Advarsel: »Es soli auch kein Drucker Macht haben abspecificirten Besoldungen mit seine 6 Gesellen selbst zu steigern oder durch Geschenke und dergleichen Nehen­wegen dieser unserer Ordnung vornehmlich in diese Punkte entgegen zu handeln oder deswegen Unsrer des Raths ernstlicher Strafe gewårtig sein«. Da Heglerne, som det ses heraf, ikke omfattede Undtagelser med Hensyn til forholdsmæssig Nedsættelse af det daglige Linieantal ved særlig tids­spildende Arbejde, og der vel ogsaa i de Tider maa have været langsomt arbejdende Typografer, som ikke kunde præstere det for Lønnen for­langte Arbejde i Ugen, tør man gaa ud fra, at de interesserede Parter paa dette Punkt ikke har brudt sig synderlig om Haadets Bestemmelser. Niirnberger-Raadets Ordning af 1673 har bedre præciserede Regler for Satsydelsens Omfang, men Principet er ellers det samme som i den hun­drede Aar tidligere givne Ordning. Leipziger-Ordningen af 1701 indeholder de spæde Kim til vore Dages Værdiansættelse. 1 Følge denne skulde Sætterne nu for hver fremstillet Form med Mittelskrift have 5 Groschen 4 Pfennige, for hver Form med Cicero 6 Gr. 4 Pf., med Korpus 9 Gr. og med Korpus og Petit blandet 16 Gr. Haandpressernes Trykflade svarede altid til det største forelig­gende Trykpapir-Format, nemlig et Ark stort Median; ved en »Form« skal derfor forstaas 2 Sider i Folio med Mittel eller Cicero, 4 Sider i Kvart med Cicero, 8—12 Sider i Oktav med Korpus og saa videre. Naar Skrift­størrelse og Kolumnestørrelse var i taalelig Overensstemmelse med Papir­formatet, kan Vurderingen for glat Sats ikke siges at være saa uretfærdig som forhen. Men Vurdering efter Arbejdets fra glat Sats afvigende Karak­ter omtales heller ikke her, og det var ligegyldigt enten Sproget var Tysk eller Latin. Trykkerne skulde med en Lærling som Hjælper ved Formens Indfarvning have 5 Gr. 4 Pf. for hvert Tusind Tryk og det dobbelte, naar de selv maatte indfarve Formen. Trykning med rødt og sort i den samme Form skulde betales som tre Forme, men ellers havde Trykkerne intet Krav paa Godtgørelse af nogen Slags. Arbejdstiden var i Løbet af hun­drede Aar nedsat til 12 Timer daglig, fra Kl. 5 Morgen til Kl. 7 Aften, og Kostpengene, saafremt Arbejderne ikke helt var optagne i Principalens Hus, steg ogsaa til det dobbelte, nemlig 1 Thaier ugentlig. Yderligere kunde Svendene i Modsætning til de ældre Ordningers Bestemmelser kræve et ugentligt Forskud paa den fortjente Løn, dog ikke over 12 Groschen (om­trent 1 Krone i vore Penge); Resten af Lønnen skulde staa i Regning hos Principalen til den halvaarlige Afregningsdag ved Paaske eller Mikkels­dag. Leipziger-Ordningen blev indtil det nittende Aarhundredes Midte det raadende Princip for Arbejdets Værdiansættelse, men selvfølgelig i engrad­vis tiltagende Specialisering, der i Datidens typografiske Sprog i Hæng kaldtes »den consensvise Beregning« eller »Beregning pr. Styk«. 1 begge Tilfælde foregik Værdiansættelsen paa den ligefremme Maade, at Princi­palen eller dennes Stedfortræder alene bestemte, hvor meget Sætteren eller Trykkeren kunde faa for sit Arbejde. Hvorvidt Indsigelser mod grov Vilkaarlighed i Værdiansættelsen, navnlig med Hensyn til Forbi­gaaelse af Satsens tidsødende Karakter, undertiden har haft praktiske Følger, vides ikke. Oplysninger om det forretningsmæssige Forhold mellem de kjobenhavn­ske Bogtrykkere og deres Medhjælpere for Organisationstiden for en Men­neskealder siden har hidtil ikke foreligget. Arkivsagerne fra det gamle Selskab for retskaffent udlærte og postulerede Bogtrykkere, som muligvis har kunnet give Vink til Forstaaelsen af fordums Dages Lønvilkaar, er formentlig blevne tilintetgjorte, da Medlemmerne efter de middelalderlige Kunstbrugs endelige Allivelse delte sig i to Grupper uden fælles Tilknyt­ningspunkter. Men da man af danskfødte Bogtrykkeres og Bogtrykker­svendes Klager til Øvrigheden i det syttende og attende Aarhundrede véd, at indvandrede tyske Bogtrykkere tvang deres danske Fagfæller til at underkaste sig de tyske Sædvaner, har man kunnet gaa ud fra, at ogsaa de i Bogtrykker-Ordningerne foreskrevne Principer for Arbejdets Værdi­ansættelse har været de gældende i Kjøbenhavn. Denne Formodning fin­der Bekrættelse i de paa de følgende Sider gengivne Prislister for Sætter­og Trykkerarbejde i Aaret 1818, som Museumsdirektør Emil Hannover [or nylig har fundet. Prislisterne viser Leipziger-Ordningens sidste Form for »Beregning pr. Styk« før Satsarbejdernes Vurdering paa Grundlag af Bog­stavet n blev det raadende. L'den at have tilegnet sig visse Forudsætninger for Forstaaelsen vil man ved Gennemlæsning af de to Prislister let faa det Indtryk, at de maa være synlige Tegn paa en bilagt Lønkonflikt, der af ukendte Aarsager er gaaet saa stille af, at end ikke Frasagn om den og dens Udfald er naaet til Ff­terverdenen. Prislisternes Fremkomst skyldes imidlertid ikke aabenlyse 1 vistemaal mellem Parterne, og Typograferne har næppe haft Indflydelse paa Udarbejdelsen. De maa skyldes de økonomiske Forhold i Tiden, og disse Forhold var fælles for saa godt som hele den danske Befolkning. Fra det nittende Aarhundredes Begyndelse led det danske Næringsliv under en langvarig økonomisk Nedgangsperiode, der skyldtes forskellige sammenstødende ulykkelige Omstændigheder, først og fremmest Rege­ringens uvederhæftige Finanspolitik. I Stedet for i rette Tid at bruge den glimrende Handelsperiode i det attende Aarhundredes sidste Aar til ved passende Skattepaalæg at faa Midler til Møntvæsenets sunde Kredsløb greb man til den forkastelige Udvej at komme over de tiltagende finansi­elle \ anskeligheder ved at torøge Seddelmængden. Skattereformerne 1802 kunde ikke raade Bod paa Fejlen; Statens Indtægter og Udgifter kom stadig i slettere og slettere Forhold til hinanden. Navnlig i Krigsaarene el ter 1807 lod Regeringen Bankerne uophørlig forøge Seddelmængden, for hvilken der selvfølgelig havdes mindre og mindre Dækning. Sølvet gled mere og mere ud al den almindelige Omsætning, gik til Udlandet, gemtes i Strømpeskafter al forudseende Folk eller blev opkøbt af Spekulanter. Uordenen i Pengevæsenet blev snart forfærdelig; i November 1810 var Kurantsedlernes Værdi kun en Femtedel af deres Paalydende, Aaret efter en Syvendedel, og i Slutningen af 1812 sank Værdien endda til en Fjor­tendedel. Embedsmænd med faste Indtægter var saa økonomisk slet stil­lede, at Regeringen ved Juletid 1811 maatte yde dem et Dyrtidstillæg af 7.) pCt. tor de første 200 Rd. Kurant, 50 pCt. for de følgende 300 og 25 pCt. for de øvrige 1200 Rd., som de havde i Løn. Regeringen maatte endelig opgive Ævret; ved Forordningen af 5te Januar 1813 ophævedes de gamle Ranker, og i deres Sted oprettedes en Rigsbank, hvis vigtigste økonomiske Rygstød blev en tvungen første Prioritet, den saakaldte Bankhæftelse, der paalagdes alle Landets faste Ejendomme. Samtidig forandredes Kurant­møntfoden, der havde været den gældende siden Christian den Femtes Dage, til Rigsbankmøntfoden. Ved Overgangen til det ny Møntsystem skaf­fede Regeringen sig paa en nem Maade af med Størsteparten af Statens Seddelgæld. Det hed sig, at Datidens største Krigsgrosserere, de saakaldte Parvenus, turde tillade sig den Luksus al tapetsere Væggene i deres »Comp­toirer« med Kurantsedler. Regeringen, der, ogsaa efter at have faael sin Seddelgæld nedsat, var i vedvarende Pengenød, lod Rigsbanken uophørlig forøge Seddelmængden. Sølv blev en stor Sjældenhed; ved Afslutningen af Rigsbankens første Regnskabsaar i Januar 1814 var Sølvbeholdningen kun 277,236 Rbd., Sed­delbeholdningen derimod over 7V2 Mill-Rbd. Da det allerede en Maa­nedstid efter Rigsbankens Oprettelse stod klart for alle Sagkyndige, at en Rank, der var afhængig af Regeringen, ikke vilde kunne føre Landet op af det finansielle Morads, del var nedsunket i, lovede Kongen i et aabent Rrev, at Rigsbanken skulde gaa over til at blive et privat Interessentskab. En Oktroikommission blev snart efter nedsat, og i Sommeren 1818 om­dannedes Rigsbanken til Nationalbanken. Nationalbanken blev selvfølge­lig ikke lige straks den frelsende Magt; Kurserne bølgede i en Del Aar op og ned, men hvert Aar bragte dog nogen Fremgang, og i 1838 stod Nationalbankens Sedler i Pari. Rigsbanken fastsatte to Gange aarlig (1. Februar og 1. August) officielle Kurser for, hvor meget 1 Rigsbankdaler i Sedler indenfor det bestemte Tidsrum skulde gælde lige overfor 1 Rigs­bankdaler i Sølv. Denne Regeringskurs fastholdtes lige overfor Ind-og Udbetalinger ved de kongelige Kasser, men i den almindelige Omsætning rettede man sig efter Børskursen, der angav, hvor meget Sedlerne imel­lem to Børsdage regnedes for, og Rørskursen stillede sig altid slettere til Sedlernes Værdi end den officielle. Uordenen i Pengevæsenet og Krigsaarenes Lammelse af Næringslivet skabte naturligvis brydsomme Tider for den overvejende Del af Befolk­ningen. Gamle ansete Handelshuse gik til Grunde, og de faa hæderlige Næringsdrivende, hvem det lykkedes at ride Stormen af, blev sjældent senere det, de havde været. Familier, der havde deres Formuer anbragte i Statens Pengerepræsentativer, sank ned i Fattigdom, og Krigen forøgede yderligere Dyrtiden. Dyrtidens Højde skyldtes dog ikke alene Krigen og Slatens økonomiske Forlis; ogsaa den samvittighedsløse Spekulation i Statens Nød bidrog til Dyrtiden ved at fremtvinge uhyre Kurssvingninger, og Aagren med de aller nødvendigste Levnedsmidler, der frembragtes i Landet selv, forøgede den store Befolknings Kamp for at bjærge Føden. Regeringen satte vel Tid efter anden Maksimalpriser for den Fortjeneste, som visse Næringsdrivende maatte beregne sig, men Forbudene blev meget ofte omgaaede. Krisen medførte ogsaa sviende Indskrænkninger i Pnfecfor^ccttecnc fra i "tTtai til i ?(ug.iSi$. CDctao=^oimatct. Dfbpcnge 0?.23. 5(i*f Sericon (fom ^3at)ené) met> 60 Sinter paa øpalten = = =11 Ovl?« = (St 5(rf (6 jtaaen&e) met) 2øpatter af46 til 50 Vinier paaf)tjer ©palte, eller met) blantet Øfrift, (Sorpué og ^etit, ut>en fpaltete øiber = 8 dit). 3 (5t ^rf (3 ftaaent)e og 2 liggentie) af dorpué met) 34 til 38 linier ^ paa øiten = = = = = = = = = = = = = = = = = = 5 Dtb. 3 sDif. (£t 5(rf (5 Itaaente eller 4 flaaente og 1 liggente) met 28 til 32 linier _ af dorpué eller dicero = = = = = = = = = = = = = = 4 4 (£t t}(rf (4 liggente) met) 30 til 34 Sinter = = = = = = = = = 4 2 iXJif. (£t ^(rf (3 liggente I fiaaente) met) 27 til 29 Sinier = = = = = 3 Oit. 5 sDif. (£t 5(rf (2 liggente og 2 ftaacnbe) met 24 til 26 Sinier = = = = 3 3 sIRf* St ^Hrf (1 liggente og 3 flaaente eller 4 llaaente) met) 20 til 23 Sinter 2 Ovt>» 5 T9iint»re formater, bliver i ^orfyolt til ovenffreime sPrifei% ^oetiffe ^nrrfer, eller antre lignente fom fan forefalde, i forffjellige Aormater, ter trpffeé mere fplentit met) faa Sinier paa Øiben; betaleé i Aorl)olt) til^f)?^ nebfatte sPrifer = = = = = = = = 2 9?t)» 3 ^Irbeiter i fremmete øprog, betaleé 2 å 4 mere pr, tyvt Xmotetfer betaleé i ^or^olt til te anfatte ^rifer wet Ccta^erne, fom li ørarc^ormvjfcr. (Jt 5(rf (10 flaaente) met) 36 til 40 Sinier dorpné eller Cicero = = 5 Ovtx 4 9Jif. St s^rf (9 ftaaente) met) 34 til 36 Sinter, famme Øfrifter = = = 4 Dit, 2 C^t 5lrf (8 ftaaente eller 6 (laaente og 2 liggente) met) 32 til 35 Sinier 3 Ditu 5 (£'t 5(rf (7 ftaaenbe eller 4 jlaaenbe og 3 liggente) met 28 til 32 Sinier 3 Oit> (£t 5(rf Soéorexdatalog met 28 eller 30 Sinter = = = = = = = l [Kt* 2 sDif. C£t %xf af X'ito met 32 til 36 Sinier = = = = = = = = = = 1 ${t» 3 St 5lrf ?OuTgler;(Eatalog = = = = = = = = = = = = = = 1 fKt. St 5(rf Otttart, met grove eller lille kittel bliver at beregne 5 X)eel rtn; gere, ent te bcr anfatte prifer for D,vartformater i ?ilminteligl)et. (£t 5(rf fpaltet Ctvart met forffiellige øfrtftforter, f. (£"r. fom ^tate; dalenteren 0. f = = = = = = = = = = = = = = = 8 Oit, 3 sintre ^irbeiter, af fpaltet O.vart, bliver betalingen i Jorfyolt til te anfatte^rifer vet Cctaverne, efter Utregning af Sinierne, fom tette er ftørre; f, (Sr^et 8vo ^(rf met 26 Sinier paa øiten og en Ctvart; øpalte met 34 Sinier paa øiten, tiffe 8 Sinier paa l)ver Øpalte ntgior 5 Octavfiter; faa bliver ^rifen = = = = = = = = = 40it. 3sTRf, ^olio=^oi-matev. (£t ^Irf betaleé i faatant ^orl)olt, nemlig: ^olio^olnmmerte Øtør; relfe qvatreret, ta bliver betalingen efter ten anfatte sPriié vet et 8vo tytf af lignente Øtørrelfe; f. (Sr> et ^olio^Irf paa (10 flaaente eller 8 ftaaente og 2 liggente) met 60 til 70 Sinier, fom et $(rf 8vo paa (5 ftaaente eller 4 jtaaente og 1 liggente) met Corpué eller di; ^ cero øfrift = = = = = = = = = = = = = = = = = = 5fKt, 4 <$1?. dt lignente met kittel øfrift = = = = = = = = = = 4 Dit. 3 ^f» Sintre §olio;^rf, i billigt §orl)olt fyerefter. tabeller. øtor ?Otetiané Øtørrelfe, met Overffrift og 6 til 10 Oinbriffer for oven og Øtreger net at = = = = = = = = = = = = = 3[Kt, 5 ^f^ Clverform til faatanne tabeller, betaleé halv priié, hvat ter giveé for tabellen felv. D^bpcnge S3L^3. £i$nent>e ^abel paa fmaat sUiet>ian = = = = = = = = = = = 3 5 éigncnbe paa mindre øorter Øfrtvpapiir = = = = = = = = = 2 Dit). 5 tabeller, fem bar mttlcftigcrc ^nbretning, eller l)»orpaa er mere^3i)g; qerie, betaleé i ^cr()elt) til ben ^it) man fan beregne, at en bnelig øætter bel)i?t?er til at giure t>en færdig, ømaat 2^rbe^^e. (£n ^olio.'dolnmne i flort format (20 til 10 Sinter) = = = = = 6 Sn i)ito i minbre S^^^t (fra 10 til 40 linier) = = = = = = 4 (£*n O.vart'Sclnmne = = = = = = = = = = = = = = = 4 (5n Octavftt>e = = = = = = = = = = = = = = = = = 4 (Jn øang eller øubffriptionéplan = = = = = = = = = = = 4 (£n s^3i|7tbillet eller 5tt)rej]e = = = = = = = = = = = = = 3 (St s^rev paa en feifce = = = = = = = = = = = = = = = 4 'DJtf, (5t s^3ret» paa 2 eller 3 ^it)er = = = = = = = = = = = = 6 (5n Aorm ^Ipctbefenøignatnrer til ^lajTer = = = = = = = = 8 TOif. (Sn Aorm afX)ito til ^(fjTer = = = = = = = = = = = = = 7 ^or forandringer i en ferm i antre pagina o. t»eél. = = = = = = = = = = = = = 1 Pvifer fov Cryffcrncfra i Vltai til i ?luq-1S1S, ©tort format, nemlig llort ^etian, jlert franffpapiir og ftort ^rnfpapiir. Dtbpenge 9L 33. øtj>rt Median: 1000 eller 42 ^oger paa een øitie = = = 1 Dit). 5 8 §. øamme ^riié for Oplaget imellem 500 og KKK). fra I til 500 eller 21 ^oger, paa een øit)e = = = = = = 1 DCL). Øtort franffpapiir: 1 (XX)Oplag eller il^3øgerpaa beggeøiter 1 4 iJJif. X)ito 5(X) Oplag eller 21 ^oger, paa begge øi^er, å formen 5 øtort ^rnfpapiir: 1000Oplag eller 41 'ooger, hvoraf l å 2 ^øger øfriopapiir, a 1000 = = = = = = = = = = = 8 8 X)ito 500 Oplag eller 21 ^3øger, booraf 1 å 2 ^3øger øfrit>; papitr, å formen = = = = = = = = = = = = = 4^JifJ2§, ØRaar Oplaget o\?er|1iger 2000 ^Irf, betaleé bet» ^lt>ifer i ^UminDeligbeC). ømaar format er alt Det, fem Mirer trrift paa ^tefube eller mintre øfriwpaptir; ^Xbpencje Du St 5(rf met) 1000 Oplag etter 42 ^3øger, å 1000 = = = = = I Oit>. 2 ^)amme sPriié for Oplage fra 700 til 1000, X)ito 700 Oplag eller 29 ^3øger, å formen = = = = = = i 9^t). 1 sDcf+ 8 X)ito 500 Oplag eller 21 ^øger, å permen = = = = = = 4 5)if, 8 §• Jer ^oranDring i en $orm met) pagina, f> (^jr, vet) feparate 5{f;trpf, for formen = = = = = = = = = = = = = = I sJJaar Det feparate Oplag øyerfHger 50 ^(rf, Da betaleé Den f)alt»e Priié, fom for et Oplag af 500« (£t ^Irf ^øeøre;(Eatalog, meD t, 2 til 300 Oplag, å formen = 3 12 §» X)noDetfer betaleé efter ftor 8t>o Prifer, i ^)enl)olD til Oplageté øtørrelfe« ^tabeller. øtort ?D^eDian: 1000 5lrf, paa een øtDe = = = = = = = 2 9iD, X)ito 500 = = = = = = = = = = = = = = = 1 D^D, 2 m. X)ito fra 1 til 10 s^øger = = = = = = = = = = = = 1 i)vD, ømaat ^eDian: lOOO^rf = = = = = = = = = = = 1 «Kd. 4 m X)ito 500 5(rf = = = = = = = = = = = = = = = I OvD. X)ito fra 1 til 10 s^3øger = = = = = = = = = = = = 4 8 §• ^or JoranDring i en Aorm = = = = = = = = = = = I '^ifnbe eller fmaat ^friypapiir: 1000 ^(rf = = = = = 1 O^D* 4 8 X)ito 500 ^(rf = = = = = = = = = = = = = = = 1 O^D. X)ito fra I til 10 ^3øger = = = = = = = = = = = = 4 sDif. 8 <£r et Oplag af en Stabel over 2000, Da betaleé Det l)ele Oplag, l)t?ert ^nfinD meD 8 ringere« Ømaae= 2(rbei6er. (X'n ^olio^olnmne meD 1000 = = = = = = = = = = = I Did« 1 sDif, 8 Sn J)ito meD 500 = = = = = = = = = = = = = = 4 m8 §• Sn Olttart'Columne meD 1000 = = = = = = = = = = = l OiD, 1 8 (£n X>ito meD 500 = = = = = = = = = = = = = = = 4 8 (£t ^iøbmaiiDébrev paa 2 eller 3 øiDer meD 500 = = = = = 1 OvD, (£n øang, Øubjlfriptionéplan, eller anDet lignenDe ^IrbeiDe, 500 Oplag paa Øfrto; eller ^rpfpaptir = = = = = = = = = 4 8 ^ ^ort'^illetter: 4 Øpil eller 200 = = = = = = = = = = 4 gjjf, 8 ^ 6 øpil eller 300 = = = = = = = = = = 5 m.8 & 8 til 10 ^)pil eller 500 = = = = = = = = l OiD, ; — 8 i &et X)e her anfatte prifer unDerfafteé ingen lobenDe ^iDérnm fra X)ato til Ifle ^(uguf^ D. %* ^>eDtaget i $orfamlingen Den 28, 5(pril 1818. BoasBriinnich, Bendixen. Breinholm. Christensen. E.M.Cohen. P. H. Hockes Enke. P. I). Kiopping. J. P. Mandra & Schiott. E. Moller. T. E. Rangel. Rostock. C. F. Schnbart. For det Schultziske Officin Salloe. Andreas Seidelin. Schlesinger. Prifer for ©Ættecne fra ifte 2(uguft I$I$ indtil uifocc. øcrar=formårer. (£t s?lrf (3 flaacnte ocj 2 liggende) af Sorpué met) 31 til 38 Si; fKbpcncje Ou nier paa øiben = = ^ = = = = = = = = = = = = 4 9ii), 4 i*t X^ito (5 flaaentc) met) 28 til 32 linier af (Eorpué ell. dicero 4 (^t X)ito ^3og?Sata(eg met) 34 36 linier = = = = = = 3 fKtu 3 C£t X)ito (3 ligejente eg i flaaenbe) met) 27 til 29 linier = = = 3 fHt). (St X)ito (1 liggende eg 3 |iaaent>e ell»4 flaaent)e) m.20 til 23 Sin. 2 9vt). 3 ^PeetijTPe ^ærfer, eller anttre lignende, fem fan forefalde i ferffiel; lioe germater, t>er trpffeé mere fplent)it) met) faae linier paa bitten; betaleé i Aerhelt« til te her anfatte ^Prifer. Xuiet^er betale^, i A*erf)elt) til t)e vet> Cctaverne anførte ^Prifer, fem I i ^Irf. (Dt>arr=^ormarer. (5t ^Irf (8 ffaaenfce eller 6 jlaaenfce eg 2 liggende) met) 32 til 35 Sinier, af øcere.eller derpné = = = = = = = = = = 3 fKt). XMte (8 (laaent)e) met> lille kittel eller greve sDiittel = = = 2 Dft). 4 X)ite Søéøre^ataleg met) 28 eller 30 linier = = = = = = 1 [Kt>. ^olic»= ^ornuuer. (5t ^(rf (10 flaaent)e eller 8 flaaente eg 2 tiggentje) met) 40 til 50 linier met) (^icere eller kittel = = = = = = = = = = 2 i)it>. 3 Xite paa (8 flaaentie eller mintre germat) betaleé met> = = = 2 Ovt). ^ Xite ^urgler^ataleg = = = = = = = = = = = = = 5 tabeller. øtert 5JJet)iané Øtørrelfe = = = = = = = = = = = 2 i)it>. ømaat 5)iet)iané Øtørrelfe = = = = = = = = = = I f)it>. 4 ^3ifnbe eller mintre Øert øfrivpapiir = = = = = = 1 O^t). 3 O.verferm til faat)anne tabeller, betaleé ()alt?^Prité, J)vat)t)er giveé fer tabeller felv. eélige = = = = = = = = 8 §» prifer for Ccyffcmc fra i 2(uguft 1S1S indtil vi&crc. ©tort format, øtort 'Xnifpapiir: 1000 Oplag eller 41 33øger, b^oraf 1 å 2 iXbpenge 33øger ^sfrmpapiir, å 1000 = = = = = = = = = = i 2 ^ito, 500 Oplag eller 21 ^Søger, hvoraf I å 2 ^øger ^)frio=papiir, å formen = = = = = = = = = = = = = 4 8 §» Ørbinair format, Orbiuair ^rpfpapitr, 1000 Oplag eller 41 ^øqer, hvoraf I å 2 ^3øger øfrivpapiir = = = = = = = = = = = 1 X^ito, 500 eller 21 35øger, f)poraf 1 å 2 33øger @fmpapitr 3 8 ^ægler^atalog fra 1 til 200 paa ^friiv eller ^rt^fpapitr, å formen = = = = = = = = = = = = = = = = 2 (St s?lrf £ø6øre;Cuitalcg met) 1, 2 til 300 Oplag, å formen = 3 @maat format, er alt t)et, fem bliver trpft paa 33ifu6e eller mtnt>re øfrivpapiir. (^t 5(rf met) 1000 Oplag eller 42 33øger å 1000 = = = = = 1 2 iDcf. X)ite 500 eller 21 Q^øger, å formen = = = = = = = = = 4 TO« 8 §. ^er ^oranbring i en ^orm met) pagina, f» vet> feparate^lftri}f, for formen = = = = = = = = = = = = 8 fj. tabeller« 33ifube etter fmaat øfrippapiir, 1000 = = = = = = = = 1 9ft)+2TO, X)ito 500 = = = = = = = = = = = = = = = = = 4 X*ito fra 1 til 10 33øger = = = = = = = = = = = = = 4 ømaae 2(cbei6er. (£*n ^olio.'dolumme met) 1000 = = = = = = = = = = = 1 Xito met) 500 = = = = = = = = = = = = = = = = 3 m8^ ^'11 Ojoart-dolumme 1000 = = = = = = = = = = = = 1 (£*n Clvart-dolumme met) 500 = = = = = = = = = = = 3 8 øang, øubffriptionéplan eller ant)et lignenbe 5(rbeit)e, 500 Oplag, ©friw; eller ^rpfpapiir = = = = = = = = = = 4 ^>i)Tt;35illetter, ^tbreffer og Øtemmefcbler fra 50 til 300 = = 3 ^5et)taget i gorfamlingeu Den 3t)ie øeptbr» 1818» Bendixen. Brodrene Berling. Bording. B. Briinnich. C. Græl)e. I. H. H5ecke. P. D. Kiopping. B. Moller. T. E. Rangel. (.. F. Schnbart. For det Schultziske Officin, Saltoe. Andreas Seidelin. Schlesinger. 7 Omsætningsforholdene. De typografiske Hjælpekassers Historieskriver, A. J. Glasmacher, optegner for 1813, at »den største Deel af mine Med­brødre vare udsatte for Mangel paa tilstrækkeligt Erhverv, nogle aldeles brødløse.« Det ved direkte eller indirekte Deltagelse i Kaperi og ved skæn­dig Udnyttelse af Statens og deres Medborgeres Nød skabte nye Penge­aristokrati bragte vel nogen Gang i Omsætningen, men denne kom dog kun enkelte Samfundskredse tilgode. De nybagte Herskaber anskatfede sig Lyststeder, Køretøjer, kostbare Møbler, Malerisamlinger og undertiden ogsaa Biblioteker, og til disse Formaals Fremme var adskillige Nærings­drivendes Medhjælp nødvendig. Det hed sig den Gang, at Haandværkerne alene af alle Næringsdrivende havde ublu Fortjeneste, men hvor lidt dette, i alt Fald for Bogtrykkernes Vedkommende, havde Bod i Virkeligheden, fremgaar af et Ordskifte om Datidens Bogpriser i to af de mest udbredte kjøbenhavnske Blade. 1 Dagbladet »Dagen« for 3. November 1813 ankede en Indsender, der synes at have hørt til Embedsstanden, over de stadi« J ' O højere Bogpriser, som navnlig føltes haardt af Forældre med skolesøgende Børn. Delte Angreb paa Boghandlerstanden blev i »Nyeste Skilderie af Kjobenhavn« for 9. November s. A. imodegaaet ved følgende Oplysninger om de væsentligste Grunde til Bøgernes tiltagendeFordyrelse i Krigsaarene: »1 Aaret 1807 kostede en Bog paa 40 Ark at oplægge, naar deraf skulde trykkes et Oplag af 1000 Expl.: 80 Bis Trykpapir a 1 Bd 80 Rd. Trykkerlønnen a 4 Bd. Arket 160 — 240 Rd. I Aaret 1813 koster 80 Bis Trykpapir å 82 Bd 6,560 Rd. 40 Ark at trykke a 150 Bd _ 6,000 — 12,560 Bd.« En Fordyrelse af 3750 pCt. paa Trykningen af en Bog synes at være et ualmindelig hæsligt Eksempel paa Graadighed, men gaar man Tallene kritisk efter, viser det sig, at der i Virkeligheden ikke har været økono­misk Fremgang for Bogtrykfaget i de mellemliggende Aar. I Aaret 1807 kostede et givet Ark i Trykningsomkostninger 4 Bd. Kurant, men da Kur­sen var 150, fik Bogtrykkeren i Virkeligheden kun 2 Bd. 4 Mark i Sølv pr. Ark, og dette Beløb var det samme som 6 Bigsbankdaler 1 Mark 10 Skilling i Sølv i November 1813. 1 Aaret 1813 kostede det samme Ark i Trykningsomkostninger 150 Bd. Kurant i Sedler, men da Kurantsedlerne ved Møntforandringen blev nedsatte til af deres oprindelige Værdi, fik Bogtrykkeren i Virkeligheden kun 25 Bigsbankdaler i Sedler pr. Ark. I November s. A. var Kursen paa Rigsbanksedlerne 800, hvorved de 25 Bigsbankdaler yderligere nedsattes til (i Rbd. 1 Mark 8 Skilling i Sølv. Den reelle Forskel i Trykningsomkostningerne androg saaledes kun 2 Sk. pr. Ark, som Bogtrykkeren endda fik mindre i Aaret 1813 end seks Aar tidligere. Den virkelige Værdimaaler for Typografernes Arbejdsløn skulde selvfølgelig ogsaa være Sølvværdien, men da Sølv, som foran berørt, ikke mere fandtes i Omløb, maatte Lønnen med visse korte Mellemrum om­regnes efter Sedlernes Stigen og Falden i Værdi. Nationalbankdirektør Marens Rubin, der bedre end nogen anden kender hine Dages økonomiske Foreteelser, har været saa venlig at gennemgaa begge Prislister, og Resul­tatet af Undersøgelsen foreligger i følgende Udtalelser; »Med Forbehold af Fejltagelser faar jeg for følgende ensartede Poster nedenstaaende Priser i Mark: For Sættere: Aprn'slptbr. For Trykkere: A^rif'septbr. Oktav-Ark med 34—38 Linier Stort Format, Oplag 1000 . . 8,5 8 paa Siden 33 28 do. » 500. . 4,75 4,5 Oktav-Ark med 28—32 Linier Ord. Format, » 1000. . 7,5 6 paa Siden 28 24 Smaat » » 1000. . 8 8 Kvart-Ark med 32—35 Linier do. » » 500. . 4,5 4,5 paa Siden 23 18 Forandringer 1 0,5 Folio-Kolumne, stort Format Tabeller, Bikube, 1000 Ark . 10,5 8 (20—40 Linier) 6 4 do. » 500 » . (5 4,5 Folio-Kolumne, mindre For-do. » 1—10 Bøger. 4,5 4 mat (fra 10—40 Linier). . 4 3 Folio-Kolumne, Oplag 1000 . 7,5 6 Kvart-Kolumne 4 3 do. » 500 . 4,5 3,5 Sang 4 4 Kvart-Kolumne, » 1000 . 7,5 6 Visit-Billet 3 1,5 do. » 500 . 4,5 3,5 Forandringer 1 0,5 Sang 4,5 4 Tilsammen 106 86 Tilsammen 84 71 For Sætterne er Gennemsnitsprisen altsaa nedsat fra 106 til 86, d.e. med 18,9 pCt., for Trykkerne fra 84 til 71, d. e. med 15,5 pCt., tilsammen fra 190 til 157, d. e. med 17,7 pCt. — Det er klart, at Tilfældigheder kan her spille ind, og naar nogle af Priserne ikke er nedsat, kan det simpelthen hidrøre fra, at man i Løbet af Sommeren har set, at de var for lave, og at man derfor ikke har villet nedsætte dem, men har bevaret det højere Niveau, andre Satser har man sat lavere ned, end der svarer til Gennemsnittet. Naar De nu spørger, om der virkelig var »saa væsentlige økonomiske Fluktuationer«, at Prisnedgangen paa Ve a V5 kan forklares, er Svaret her­paa; ja. Et hundrede Specier i Sølv var til pari = to hundrede Rigsdaler i Sølv og skulde, hvis Sedler havde været saa gode som Sølv, ogsaa været —200 Rigsdaler i Sedler. Men for at faa 200 Rigsdaler i Sølv maatte man i April 1818 give ca. 310 Rigsdaler i Sedler — medens Parikursen var 200, var Kur­sen i April altsaa 310 (der betaltes i Sedler efter deres Paalydende, »Navne­værdi«, jfr. »N.V.« over Listerne fra April)—, derimod havde Kursen bedret sig saaledes i September, at den da kun var 250, d. e. en Nedgang at 19,4 pCt. Da Retalingen, som sagt, altid skete i Sedler efter deres Navne­værdi, er det klart, at naar man i September kunde faa 100 Specier i Sølv tor 250 Rigsdaler, medens man i April havde maattet give 310, rettede man sine Priser derefter. Man lod Sætter-og Trykkerpriserne gaa ned med 18 pCt., da Kursen bedredes tilsvarende (med 19 pCt.). Det slaar endog (som sagt, vel en Smule tilfældigt) forbausende godt til.« Ved Sammentælling af de Arbejdspriser, som findes i begge Lister, viser det sig altsaa, at Gennemsnittet for Nedsættelserne er i god Overensstem­melse med den fastsatte Kurs, men Priserne paa de enkelte Arbejder er tagne paa Slump, enkelte forhøjede, nogle omkring det normale og andre meget formindskede. Den tabellariske Oversigt over Prisforandringerne i Løbet af tre Maaneder, beregnet saavel i Procenter som efter Kurs 250, viser Vilkaarligheden i Bogtrykkernes Værdiansættelse af de forskellig­artede typografiske Arbejder. Det har været en mager Trøst for de Sættere, hvis Arbejdsløn efter Prislisten for August og indtil videre blev forringet med nogle Skilling pr. Ark, at enkelte af Kollegerne paa samme Arbejdssted opnaaede en lille Lønforbedring paa deres Bekostning, saa meget mere somTabet let kunde komme til at strække sig over et længere Tidsrum. At »staa alene i Vær­ket« var nemlig i gamle Dage lige saa almindeligt for Sætterne som det nu er sjældent. Det var heller ikke Sædvane i de Tider, da »Beregning pr. Styk« var det eneste gældende Princip,at Typograferne skulde se smaa­ligt paa de Værdiansættelser, de ingen Indflydelse havde paa. Alle Arbejds­priserne afrundedes opefter eller nedefter, mest vel det sidste, og 4 Skil­ling var det mindste, der regnedes med. Indtil en Cicero bredere Format og indtil lire Linier mere paa Kolumnerne berettigede ikke til en højere Satspris. I den første Prisliste blev der for spaltet Sats i Kvartformat til­staaet Sætterne en Godtgorelse, naar Spalternes Længde var mindst otte Linier større end paa en Oktavkolumne med den samme Formatbredde. Forskellen i Linieantal skulde altsaa paa det dobbeltspaltede Kvartark andrage mindst fem Oktavsider, inden Sætteren var berettiget til at faa en lidt højere Betaling for Kolumnen. Denne Godtgørelse maa imidlertid have vist sig at være et for radikalt Brud paa en smuk gammel Tradition, thi den er strøgen i den sidste Liste. Arbejdslønnen for visse accidentia synes ogsaa, især for Sætternes Vedkommende, at have bundet i en Tra­dition, som det var vanskeligt at slippe. Uanset de vekslende Konjunk­turer var Satsprisen foren firesidet Sang, en Auktionsplakat, en Subskrip­tionsplan og et Cirkulære i Kvart endnu i min Læretid i Tredserne den samme som i 1818, nemlig 3—4 Mark. Men disse Accidenser var ikke i alle Bogtrykkerier ensbetydende med »Svinesteg«. Naar f. Eks. en Sang gik paa en langstrakt Melodi som »Der er et Land, dets Sted er højt mod Norden«, og indeholdt mindst en halv Snes Vers, altsaa ikke bød Sætte­ren særlige okonomiske Fordele, skænkedes Arbejdet til en Sætter, i mod­sat Fald hørte det ufravigelig ind under Lærlingenes Arbejdsomraade. Hvorvidt de gengivne Prislister har haft Forgængere, eller om de enkelte Principaler før April 181cS har reguleret Arbejdslønnen efter deres personlige Skøn, det vil sige: paa en mere eller mindre til deres Arbejderes Fordel grundet Udregnen af Gennemsnitskursen siden sidste Opgørelse,foreligger der ingen Oplysninger om. Men visse Uoverensstemmelser i de to Pris­lister tyder dog paa, at Prislisten for Maj—August er det første Forsøg paa at faa et Samarbejde i Stand mellem Bogtrykkerne med det Formaal for Øje, at fastsætte ensartede Priser for de almindeligst forekommende Ar­bejder. Hverken Principaler eller Typografer var paa den Tid organise­rede. Naar der forelaa Spørgsmaal af almindelig Interesse, indkaldtes Kollegerne til »Forsamling« ved Lobesedler, bragt fra Sted til Sted ved SAMMENLIGNENDE OVERSIGT OVER PRISLISTERNES FÆLLES POSTER SÆTTERARBEJDE Oktavark (3 staaende 2 liggende), 34—38 Linier . do. (5 st. eller 4 st. 1 ligg.), 28—32 Linier . do. (3 liggende 1 staaende), 27—29 Linier. do. (1 ligg. 3 st. eller 4 st.), 20—23 Linier. . Kvarlark (8 st. eller 6 st. 2 ligg.), 32-35 Linier. . do. Løsøre-Katalog, 28—30 Linier Accidens: Foliokolumne, stort Form., 20—40 Lin. do. do. mindre » 10—40 Lin. do. Kvartkolumne do. Sang eller Subskriptionsplan do. Cirkulære paa én Side do. Visitbillet eller Adresse Tilsammen _ TRYKKERARBEJDE Slort Trykpapir, Opl. 1000,1—2 Boger Skrivpap. do. * 500, 1—2 » » Ord. Trykpapir, > 1000, 1—2 > » do. » 1—500, 1—2 » Mægler-Katalog, » 1—200, Skriv-ell. Trykpapir Bikube eller siiiaat Skrivpapir, Oplag 1000 .... do. do. do. » 500 .... Løsøre-Katalog, Oplag 1—300 Forandringer i Pressen Tabeller, Bikube ellersm. Skrivpapir, Oplag 1000 do. do. » do. » 500 Accidens: Foliokolumne, Oplag 1000 do. do. t 500 do. Kvartkolumne, » 1000 do. do. » 500 do. Sang ell. Subskriptionsplan, Opl. 500 Tilsammen Prislisten fra 1. Maj fra 1. Aug. til 1. Aug. og videre 26 21 2 8 12 15 2 8 12 Procent- Forskel Priserne pCt. 15.2 14.3 21.7 11.8 -h21,7 25,o 33,3 25,o -f-25,o + 19,4 + 19,4 -r-50,o -f-18,2 ^ 5,9 -f-5,3 -T-20,0 H-41,7 ^ 42,9 4" 19,4 -f 19,4 -r-20,0 50,o 23,8 33,3 20,o -f 19,4 -r-20,0 -22,2 11,X -r-17,8 Bud. Saaledes har det sikkert ogsaa været i disse Tilfælde. Kjøbenhavn havde i Aaret 1818 22 Bogtrykkere, af hvilke de 18 sendte Repræsentanter eller var selv til Stede ved den ene eller begge Forsamlinger, medens fire (Thiele, Lnnd, Popp og Bonnier) ikke har deltaget. Ved en kritisk Gennemgang af begge Prislister faar man en sikker For­staaelse af, at den Reformiver, der præger den forste, betydeligt er afsvalet i den sidste Liste. Baade Sætternes og Trykkernes Lønsatser er foran­drede, skønt Trykkernes Arbejde i gamle Dage ikke paa langt nær udviste saa mange Forskelligheder som nu og derfor lettere lod sig omsætte i Tid end Sætternes Arbejde, hvis mere eller mindre tidsødende Karakter altid har været og altid vil blive vanskelig at bedømme. Den i den første Liste dæmrende Erkendelse af, at Sætterne for visse Satsarter havde et billigt Krav paa højere Betaling, er enten stærkt indskrænket eller helt opgivet i den sidste. Saaledes har den første Liste tidligere ukendte Godtgørelser for Sats i fremmede Sprog og for blandet Sats, ganske vist blandet i be­tydelig Grad, »som f. Ex. Stats-Calenderen«, der er strøgne i den sidste, og Godtgørelserne for Tabelsats er i den sidste Liste saa stærkt nedsat. med over 50 pCt., at de i de Heste Tilfælde maa have været betydnings­løse. Det er jo ikke udelukket, at enkelte Bogtrykkere ogsaa efter den 1ste August har ydet »consensvise« Godtgørelser for de nævnte Satsarter; men da der ikke stod noget derom i den sidste Prisliste, har de ingen virkelig Forpligtelse haft dertil. Af Dateringen paa Prislisten fra August og indtil videre fremgaar, at Bogtrykkerne endnu paa den Tid kun holdt Afregning med deres Med­hjælpere én Gang maanedlig, og at man ikke log det saa noje med Afreg­ningsdagen viser den Kendsgerning, at da Forsamlingen først har vedtaget Prislisten den 3die September — (kancelliet havde allerede den 30te Juli bekendtgjort Kursen for August og September — kan Typograferne ikke have afleveret deres Regnskabsbøger for August før Dagen efter Forsam­lingen. Sætternes Lonningsforhold udviser før øvrigt i mere end et halvt Aar­hundrede en negativ Udvikling. Jeg ejer en kvitteret Maanedsregning, søm en Sætter A. Lund høs J. F. Schultz har skrevet i December 1802. Af denne Hegning fremgaar, at Rahbeks »Den danske Tilskuer« kostede 8 Mark Kurant pr. Ark i Sætterløn. Formatbredden er 3 liggende 1 staaende, og der er 27 4-1 Linie skudt Sals paa Siden. 1 1802 stød Kurantsedlerne i Pari, altsaa stemmer de 8 Mark (125 Daler Kurant =100 Sølvspecier) med 2 Rbd. 13 Sk. i Sølv 1813. Efter føranstaaende Prisliste fra Maj til August 1818 betaltes der for et Ark med samme Formatbredde og 27—29 Linier paa Siden 3 Rbd. 5 Mark i Sedler; Kursen paa Sedlerne var i April 310, altsaa reduceredes de 3 Rbd.5 Mark til 2 Rbd. 2 Mark 13 Skil­ling i Sølv — 2 Mark mere end der blev betalt før Arbejdet i 1802. Efter Typografernes mislykkede Strejke i 1848 indførtes efterhaanden Beregning pr. 1000 /»; i det Berlingske Bogtrykkeri betaltes der indtil 1857 10 Skil­ling pr. 1000 n, men de andre kjøbenhavnske Bøgtrykkere kunde ikke strække sig øver 7—9 Skilling. Regnestykket før et Satsarbejde, svarende til »Den danske Tilskuer«, er nu meget simpelt: 1772 Cicero —21 Korpus­gevierter =42 n + 4 Skydelinier = 46 n pr. Linie. 27 Linier + Kolumne­titel — 28 Linier. Det bliver 1288 n pr. Kolumne, 20,008 n pr. Ark. X 10 Skilling = 2 Rd. 14 Skilling. Sætterne hos Berling har altsaa i Tiden fra 1848—57 faaet den samme Betaling før deres Arbejde søm Sætteren hos Schultz øver et halvt Aarhundrede tidligere; før de øvrige kjøbenhavnske Sættere var der Tilbagegang. Usikkerhed øg Vilkaarlighcd præger de typografiske Arbejds-og Afløn­ ningsforhold i gamle Dage, det vil sige: inden Fagets Udøvere sluttede sig sammen efter skarpt afgrænsede Linier til Forsvar før eller Opnaaelse af det. Parterne med forskellig Begrundelse kalder deres helligste Interesser. Indtil henimød det attende Aarhundredes Slutning var, søm tidligere berørt, alle »retskafne Kunstførvandte«, Principaler saavel søm Svende, tvungne Medlemmer af Byens faglige Samfund. Saavidt man véd, ind­ skrænkede disse Sammenslutningers Formaal sig til, foruden Understøt­ telsessager, at omfatte den strænge Udøvelse af visse udvendige Former. Bøgtrykkernes Ønske øm at købe saa billigt søm muligt mødtesikke af Ty­ pografernes Krav om at sælge saa dyrt som muligt. »Bogtrykkerherren« var i og udenfor Forsamlingen et ophøjet Væsen, som ved enhver Lej­lighed, der tilbød sig, fra hans Svendes Side gjordes til Genstand for en Kultus, der i vore respektløse Dage synes uførstaaelig. De Uoverensstem­melser, der i Kunstbrngenes Tider kunde komme Bogtrykkerne og deres Medhjælpere imellem, hidrørte, saavidt vides, kun fra Forseelser mod de traditionelle Sædvaner, som f. Eks. naar en Bogtrykker havde indladt sig paa Ting, der efter de retskafne Kunstforvandtes Mening var Faget uan­stændig og kunde bringe dets Udøveres Anseelse »in Schimpf und ver­kleinernde Naehrede«, eller naar han i et ophidset Øjeblik havde undladt at iagttage de sirlige Former i Omgangstonen, som var en vedtagen Skik mellem den berømmelige Bogtrykkerkunsts Dyrkere. Slige Udvendig­heder kunde undertiden medføre stærk Bevægelse i Andedammen. Krav om ordnede Lønforhold fremkom derimod første Gang herhjemme i De­cember 1848. Før Organisationstiden anerkendte Bogtrykkerne ingen Forpligtelser overfor deres Medhjælpere i Tilfælde af, at de ikke formaaede at skaffe dem fuld Beskæftigelse. 1 over fire hundrede Aar var Typograferne saa at sige klistrede til et Trykkeri et halvt Aar ad Gangen, fra Paaske til Mikkelsdag eller omvendt; fra omkring 1780 og i alt Fald til efter 1818, da de her gengivne Prislister saa Lyset, var Stavnsbaandets Varighed dog nedsat til en Maaned. Medens Typograferne var bundne til Pladsen under hele den Periode, der i Tiden for deres Vedkommende var gældende Over­enskomst, kunde Bogtrykkerne afskedige dem uden Varsel, naar de af en eller anden Grund ønskede at skille sig af med dem. At have Plads betød derfor langt fra, at et taaleligt Udkomme var sikret indenfor det givne 1 idsrum. Naar Arbejdet, for blot at tage et Eksempel, flovede af, maatte den stavnsbundne finde sig i uden Godtgørelse at vente til Principalen atter havde hans Tjeneste behov. Selv om en Typograf under en Hov Periode havde Udsigt til at faa Arbejde paa et andet Trykkeri, maatte han lorsage dette, naar hans Principal ikke var ham velvillig stemt og næg­tede at løse ham af Tjenesten. Bogtrykkeren kunde derimod fordre, at den arbejdsledige daglig fremstillede sig paa Værkstedet for at høre, om der i Dagens Løb var Udsigt til Beskæftigelse. Til Gengæld kunde Typo­graferne i travle Perioder faa Lov til uden Godtgørelse for Overarbejde at fremme Principalens Interesser ved at staa ved Kassen eller Pressen Dag og Nat, Hellig og Søgn. Sætterne havde ikke opfyldt deres Forpligtelser alene ved at fremstille et teknisk forsvarligt udfort Satsarbejde for den Løn, Principalen vurde­rede det til, eller for den Pris, som den blotte Udtælling af Antallet af n gav. Indtil ind i Halvfjerdserne maatte baade Sættere og Sætterlærlinge holde sig med Kolumnesnore. Sætteren maatte selv besørge Satsens Af­trækning i saa mange Aftryk, som Forfatteren ønskede det, og under­tiden selv aflevere Aftrykkene paa dennes Bopæl. Sætteren maatte yder­ligere uden Godtgørelse rette 3—4 Korrekturer, af hvilke de første ikke sjældent betød halv Omsætning, skyde Satsen ud til Tryk, lægge Format i og løse Kolumnesnorene af. Naar Formen var trykt, maatte han atter binde sin Sats ud og rydde Sluttebordet. Og endelig var han pligtig til, naar et Værk var fuldført, al rømme det tilbageblevne fuldstændig op, skyde Linierne ud, tage Udgangslinier og Kolumnetitler bort og pille alle Spatieringer, fremmede Skrifter og Tegn ud, binde den skære Sats ud i Stykker paa ca. 10 staaende og endelig, naar Satsen var tør, slaa Papir om Kolumnerne og skrive udenpaa Pakkerne, hvilken Skrift de indeholdt. Opfyldelsen af disse yderliggaaende Krav betød i Aarets Løb adskillige Arbejdsdage uden Godtgørelse. Man maa beundre fordums Dages Typografer for den Alvor, hvormed de, til Trods for teknisk mangelfuldt Arbejdsmateriale og de foran om­talte slette økonomiske Livsvilkaar, Faget bød dem, gennemførte de Op­gaver, der stilledes dem. — 1 Modsætning til de her skildrede trange Kaar, som Bogtrykket levede under for et Hundrede Aar siden, oplyser den efterfølgende Afhandling om den kortvarige, men mærkelige Blomstring dansk Bogarbejde oplevede i Slutningen af det 18. Aarhundrede. Denne foregik under Ledelse af højtstaaende, for Boghaaandværket stærkt inter­esserede Mænd, der stillede den Bække dygtigt arbejdende Trykkerier, som Kjobenhavn da ejede, smukke og betydelige Opgaver. — Nutidens Typografer har mere fuldkomment Arbejdsmateriale og bedre betryggede Arbejdsforhold. Maatte fordums Dages Stræben efter at yde det bedste atter blive almindelig for det typografiske Fags Udøvere! Emil Selmar.