DANSKE BOGKUNSTNERE 
I
vor Forenings periodisk udgivne Aarbog »Bogvennen«,der bærerAars­tallene 1907—10, ristedevi Minderunerover fem den Gang afdøde Kunst­nere, som alle havde Betydning, liere af dem fremragende Betydning, for vor hjemlige Illustrationskunst og Bogdekoration. Naar vi denne Gang begrænser os til særlig at dvæle ved to af de senere afdøde Kunstnere, har det sin Grund i, at disse to — Oiio Haslund og Carl Thomsen — viste en Interesse for Illustration, der var stærkere og varigere, end den mere lejlighedsvise, som saa mange andre Kunstnere i unge Aar ofrer paa fore­faldende Illustrations-Opgaver. — Maleren Edvard Petersen (f. 1841,d.1911), der hørte til samme Slægtled som de to nævnte Kunstnere, stod i et saa­dant flygtigere Forhold til Illustration, endskønt han tidligere end sam­tidige Kammerater viste et ualmindeligt Haandelagfor at tegne med Blyant paa Træstokken. Saa tidligt som 1863 i »Folkekalender for Danmark«, har han tegnet en lille Bække nydelige Billeder til to Fortællinger med Emner fra Livet paa Landet; navnlig et Par Billeder med travende Heste foran Vogne fyldte af Mennesker, er Vidnesbyrd om et Greb paa at skildre smukt og naturligt, som det er mærkeligt ikke blev stærkere benyttet. Men det var endnu knappe Tider, og der sparedes stærkt paa Billeder i Bøgerne. Senere var han af og til Bidragyder til illustrerede Bøger, f. P^ks. i 1875 til »Fra Fjeld og Dal«, i 1878 til Fremtiden's Bog »Maanederne« og til tiere lignende Sammenskudsbøger, som Tiden og de større For­læggere den Gang yndede, men det blev aldrig til noget større samlet Ar­bejde. Paa samme Vis gik det Hans Smidth (f. 1838, d. 1917) og Frans Schwartz (f. 1850, d. 1917). De havde begge let ved at tegne, og de var, lige­som Edv. Petersen, paaskønnede Medarbejdere i »Ude og Hjemme«, men det blev ogsaa for dem lejlighedsvis, at de illustrerede. Schwartz tog tidlig Radérnaalen til Bedskab og blev en meget anset raderende Kunstner. Hans Smidth paatog sig én Gang en samlet Opgave og fik Fornøjelse deraf. For »Fremtiden«s Billeder af danske Kunstnere tegnede han en Række ypperlige Illustrationer til Blichers Mowns (»E Bindstouw«). De slutter sig fuldkomment til Digtet, saa ægte og ravjyske som de er i Karakter. 
OTTO HASLUND 1842—1917 
Hans kunstneriske Form var afgjort bestemt af hans nøje Tilslutning til den rene danske Side i vor Kunst. Han var en Ætling af Lundbye og Skovgaard, baade i sit Syn paa Naturen og i sin Behandling, særlig i Teg­ninger. Han brugte, som disse Kunstnere, fortrinsvis Pennen som Redskab og lørte den med stor Sikkerhed og Skønhed. I Henseende til malerisk \ irkning opnaaede han mere end Forgængerne. Han formaaede at give 
•I UVEJRET«. 
Efter Otto Haslunds Tegning i Johan Krohns ' Billedbog for Børn«, 1870. 

Baggrunden i sine smaa Billeder en samlet Tone, der gjorde Billedvirk­ningen smuk og harmonisk og som fremhæver Hovedmotivet, hvad enten delte er Dyr eller Mennesker, fyldigt og kraftigt, I Modsætning til Hans Smidth, der var Jyde af Herkomst og Natur, var Otto Flaslund den ud­prægede Sjællænder. 
Nær knyttet til Pietro Krohn, begyndte han sammen med denne Ven at illustrere den første Udgave af Johan Krohns »Peters Jul«, der udkom hos Wøldike 18G() i en lille tarvelig Udgave, der nu er en stor Sjældenhed. De smaa Billeder blev omtegnede paa Sten og kolorerede, men begge Dele saa yderligslet, at der ikke er Gnist tilbage af Kunstnernes Streg eller Karak­ter. Stort bedre gik det ikke med deres næste Fællesarbejde: »Brevet til Christusbarnet«, der et Par Aar senere udkom i C. G. Iversens Boghan­del. Ogsaa her er de i Sten graverede Billeder afslikkede for al Sammen­hæng med Tegningernes Karakter. — Forst i Johan Krohns »Billedbog for Børn«, der udkom ved Juletid 1870, kender man Haslunds og Krohns Tegninger i den fortræffelige, med Pen paa Stenen udførte Gengivelse, der skyldes den forlængst afdøde, dygtige Lithograf Harald Jensen. Bogen, der af Forfatteren er tilegnet IL V. Kaalund, er næst dennes Fabler til 
J. Th. Lundbyes Billeder den smukkeste Børnebog, der er udgivet i Dan­mark. Hvor godt disse unge Mænd arbejdede sammen, derom kan de her gengivne Billeder af Haslund og det ægte og nydelige Vers, Johan Krohn har skrevet til den ene Tegning, vidne. 
1 nøjeste Sammenhæng med de nævnte Børnebogstegninger er den lille 
i£n tTJorgen^tljen. 
„9"iu Ipéner bet i øfo^en, ec; Sloffen, ben er fem, 
9Ru ffal m ut) paa ^Irbeit), jeg maa træffe Rognen frem. 
Ouaa fuf nu ei faameget, LMH enb er (it>t træt! 
Ouaar blot man funbe lære X)icj at tage 2h)et (et! 

^>n bar bwer X)ag ^tn J^atjce eg a(tit) bele øfe, 
Og bet bar iffe alle, ^Mté, bet fan X)u roligt troe; 
Og bar i øtalben, faafnart XHI gaaer ber^en, 
^er X)u bar ingen ^ene, fem altib gi'er X>ig Øfjenb!—" 

Efter Otto Haslunds Tegning i Johan Krohns »Billedbog for Børn«, 1870. 
Hække Haderinger, Haslund har efterladt sig. Ogsaa i disse Blade slutter han sig nær til Traditionen i tidligere danske Arbejder. Jævnt og natur­ligt i Motivvalg, der væsentligst er hentet fra stilfærdigt landligt Liv, skild­rer Haslund i sine Haderinger og Tegninger med dyb Forstaaelse Bon­dens og Smaakaarsfolks Liv og Arbejde. Ogsaa for Børnenes og for Dy­i enes Færden har han et vagtsomt Øje, og han har tegnet og malet nogle af de skønneste Borne-og Dyrebilleder, som findes i dansk Kunst. 
Overfor de Emner, i Vers eller Prosa, der blev ham budt til Illustre­i ing, vai han meget kræsen. Kaalund, Chr. Hiehardt og Johan Krohn var de Digtere, han helst indlod sig med. 1 de Aar, han efter sin første Italiens­rejse boede i Sorø, det var 79—80, var han særlig godt oplagt til at tegne. »Jeg længes efter at tegne Noget paa Træ, men er saa fattig paa Motiver i denne Tid. Hvis Du skulde faa en Bondehistorie, der skal tegnes til, saa lad mig laa den, og Du skal faa ekstrafine Tegninger af bedste Fa­brikat,« . . . skriver han fra Sorø i 79. — Til »Ude og Hjemme« var han i (iisse Aar en llillig Bidragyder, men med Bondehistorier kneb det, thi de nyere Forfattere var aldeles ikke efter hans Hoved. 
Han havde paataget sig efter Riepenhausens Billede at tegne et Portræt af Oehlenschlager til 100-Aars Dagen i 79. Det voldte ham Kvaler, men det blev dog til det smukke Billede, der findes i »Ude og Hjemme«. »Gud­skelov, det kun er Oehlenschlagers 100-aarige Fødselsdag én Gang i ens Levetid... Jeg har aldrig tegnet den Slags Ting før og skal vel vogte mig for at paatage mig lignende Sager for Eftertiden... Hvis Du ønsker Føde­stedet og Graven, skal jeg tegne dem i en Fart,... men skær dem saa rig­tig pænt, saa jeg kan have lidt Fornøjelse af dem. Da jeg sidst tegnede Fødestedet til »Illustreret Tidende«, skar de det saa gement, at jeg skam­mede mig ved, at mit Navn stod paa det.« — Træsnittet til Oehlenschla­gers »Morgenvandring«, der stammer fra »Fremtiden«s Maanederne, og Billedet af den gamle Kone, der slikker Foraarssol,tegnet til et Marts-Vers af II. Drdchiuonn i »Ude og Hjemme« Decbr. 1880, er smukke Prøver paa Haslunds Evner. — Var han tro i det, han holdt af, viste det sig, at en af hans egne Digtere, H. V. Kaalund, gjorde Gengæld. I Begyndelsen af 1879 indeholder »Ude og Hjemme« en størreTegning: »Billeder af Hestens Liv«, som Kaalund skrev til. Da han sendte Digtet, takkede han i hjærte­lige Ord for den Glæde, det havde været ham at skrive til dette Billede: 
Gav Du paa Livet Agt  Da giv dig Tid at se  
ej blot i Setskabssate,  i Ro paa dette Billed. —  
kan i sin sini])le Dragt  Spørg ej om  dets Idé:  
det til dit Hjærte tale.  »Hvad Kunstneren har villet?«  

Hvad her et dijbt Genujt Betragt hvert enkelt Felt 
med Mesterhaand har givet, som Akt af en Tragedie, 
det er slet intet nijt, — Hvem der er Stykkets Helt, 
kun lidt fra Dyrelivet. det ser du i den tredie. 
Det er et Sorgespil, Og det vil føres op 
opført saa langt tilbage, til Verdens sidste lider, 
som Skabningen var til, indtil der siges Stop, 
fra Verdens første Dage. og Ingen mere lider! 
Med Holger Drachmanns Muse forligtes Haslund undertiden godt. 1 il den lille Hække Digte, der kaldes »Fred i Naturen« (»Ude og Hjemme«, Maj 83) tegnede han fire saare smukke Billeder, men disse Digte har ogsaa en blid Sødme og en ægte dansk Tone. — End ikke (Jir. Winther faldt helt i Traad med hans Natur. I 1888 tegnede han til Foreningen »Frem­tiden«s Billeder af danske Kunstnere en Række Illustrationer til denne Digters »Christen og Lene«. Haslund var den Gang sygelig, og det kneb for ham at blive færdig: »Det skal vare noget, inden jeg binder an med Chr. Winther eller Consorter igjen,« skrev han, men Billederne blev gode 
7 
'•.-.*.-e 
MORGENVANDRING 
aa huldt til den hellige Bøgeskov Det vinkte mig, O, Jord! hvor end aldrig den tunge Plov Havde furet Dig. De hulde Smaablomster saa venligt stod I dunkle Ly, De smilte saa inderligt ved min Fod Mod Himlens Sky. 
Til Skoven jeggjennem en Mark monne gaa. Da fik jeg at se En vældig Stenhob paa Marken staa Mellem Hoje tre; Den stod saa ærværdig, graalig hvid. En aflang Ring, Her holdtes der vist i gammel Tid Et Kongething. 
o, !x\^v^: 
r ^53^*3^ 
Træsnit efter Tegningaf Otto Haslund til Oehlenschlågers Digt i Carl Andersens »Maanederne i Digt og Billeder«,1878. 
»SOLSKIN I MAHTS«. 
Træsnit efter Tegning af Otto Haslund i »Ude og Hjemme«. Decb. 1880. 

nok endda, og de vil altid indtage en Hædersplads i dansk lllustrations­kunst, — Desværre har det ved Eftersøgning vist sig, at disse Træsnit, saa­vel som Hans Smidth's til Blicher og saa godt som alle de øvrige Træ­snit til Billeder af danske Kunstnere og til Maanederne,er mere eller mindre ødelagte. — Rogen »Maanederne i Digt og Billeder« var ikke planlagt af Foreningen »Fremtiden«. Den fremstilledes i 1876 ved et Samarbejde mel­lem Ernst Bojesen (Thomsen & Bojesen) og F. Hendriksen, men det lyk­kedes ikke at faa den færdig til .Inlen 1876. »Fremtiden« overtog da hele Samlingen og udgav den i Februar 1878. Auy. Jerndor/J'hiwde oprindelig tegnet smaa Vignetter til hver Maaneds Titelblad, men disse blev udskilt og dannede en særlig, lille Bog: »Vignetter. Billeder til ældre Smaadigte«, 1877. Til »Fremtiden«s Udgave tegnede O. A. Hermansen nye Vignetter. — Haslunds Tegninger maa man søge op. Paa de Steder, hvor de illustre­rende Kunstnere flokkes, er han næsten aldrig at finde. Ogsaa i saa Hen­seende var han sig selv og søgte helst et snævert begrænset Selskab. 
% 

/rfSHPW; 
Vi-o ^ 

MORGEN 
n vaagner [)aa Grene til Hvisken hver Sisken og Dompap og Stær og Irisk og Mejs' og Musvit og den øvrige kvidrende Hær; 
først snakkes der sammen om Vind og om Vejr, 
de Sager de ligger jo Smaafolk saa nær; men eftersom Taagerne svinder, og Solen til Frembrud gjør Tegn, 
saa stiger en jublende Trille mod Himlen til Tak, at det ikke blev Regn. 
Endnu har Naturen ej ombytted Morgenens Flors Negligé; det er, som om Engnymfen vimser i Skjørternes Bølge-Plisé; saa stryger hun Haaret fra Kinden og sætter det op med en Kam, og staar i den bleggrønne Robe og sér sig i Vandmøllens spejlblanke Dam. 
Det sér ej den Møller, som tumler derinde ved Kværn og ved Drev, ej Mollerens Kone, som bærer til Smaakræet Mad i en Slev; 
paa Vinden og Vejret det kommer ej an, 
thi Møllen den maler, naar blot der er Vand; men Møllerens Søn, som til Præst skulde læse, men næppe blev Degn, han skriver et morgenfriskt Vers til den Nymfe, der skjærmer hans Fødestavns Egn. 
HOLGER DRACHMANN. 
Fotografisk Ætsning efter Tegning af Otto Haslund i »Ude og Hjemme« Nr. 294, 1883. 
CARL THOMSEN 1847—1912 
Fra Monlc Pincio. 
Træsnit i l'dc og Hjemme Nr. 10, 1. Aarg. 

han med Pennetegninger; forst med nogle Minder fra sin forste Italiensrejse, derefter med en Serie Billeder til //. Drachmanns ufuld­endte Novelle-Cyklus »Kunstnere«; de er undertiden robustere, vel og­saa tit hastigt tegnede. Igennem Bladets syv Aargange kan hans Ud­vikling omtrent folges. Man kan ogsaa der skonne om, hvor han har sin Styrke, og hvor sin Be­grænsning. 
De Vignetter, han i 1880 tegnede til Edvard Brandes' »Dansk Skue­spilkunst«, er særdeles omhygge­ligt gennemførte. Skuespiller-Por­træterne, for en Del tegnede med Blyant paa Stokken paa Grundlag af Fotografier, men gennemgaa­ende komponerede sammen med Situationer fra de omtalte Skue­spil. — 1 1884 illustrerede han Oeh­lenschlågers »Morgenvandring« i en Række store Tegninger til »Frem-
Han var den frodigste Illustrator af de her omtalte Kunstnere og har, si­den han i 1876 begyndte at tegne, ydet mangfoldige Bidrag til Bladeog Bøger; men ogsaa paa egen Haand og alene har han illustreret en anselig Bække Boger. Enkelte Smaating fraregnet, blev hans forste gennemførte Illustra­tion trykt i »Maanederne« 1878 til J. L. Heibergs Digt »Foraar om Vinteren«. Den var tegnet med Pen og lidtTusch­toner paa selve Stokken og er, med sin gammeldags kuriøse Indramning af Motiverne, en Begynders meget ny­delige Illustration. — 1 »Ude og Hjem­me s første Aargang 1877—78 fortsatte 
Til Drachmanns »Kunstnere«. 
Træsnit i Ude og Hjemme« Xr. 24, 1. Aarg. 

tiden«s Billedhæfter af danske Kunstnere. Han gjorde sig i disse Arbejder megen Umage og naaede ogsaa et smukt Resultat. Emnet laa udmærket for det bløde danske, lidt romantisk følsomme Studenter-Sind, der var hans af Fødsel og Herkomst. Senere —i 1893 — viser han det samme Sind 
Træsnit til »Aftenpassiar«. »Ude og Hjemme« Nr. 129, 3. Aarg.,1880. 
1 Billederne for C. Hostrups »Velkomst til Bussen«, som han ligeledes ud­førte til de nævnte Billedhæfter. 
Ved disse Tegninger var han blevet godt kendt som en dygtig Illustrator, og Bestillingerne myldrede ind. Mangfoldige mindre Billeder til Borne­bøger forefaldt aarlig, men ogsaa de større Opgaver meldte sig. Reitzels Furlag betroede ham i 1882 at illustrere Blichers »E Bindstouw«, et van­skeligt Hverv, som han viede et stort Arbejde og som delvis lykkedes godt, skønt han ikke raadede over den jyske Forstaaelse, som Hans Smidth havde vist i »Mowns«. — Denne smukt trykte Bogs Billeder blev endnu helt udfort i Træsnit, endog Veteranen blandt Xylograferne, C. Henneberg, 
e tvar e %vtcu fa bette sl)tv(aw; ten -nej [)olC>! (mwver-t>e ii>a 
t>en finnen faf)r ve inbba, tæ røa s^3int)ftcunj te e øftvelmæj; lleré, bani ^ræn ^ouflrup -3 finne barn ival? \i>a fjenn ham,fer emefintern>af)an øfrøolmæjflcr, men em e øeim mer tva ban iQiubrnurjtfer; aa ban ma licjl) t)øgtig te beggi l>ie(. 
Indledningsbillede til »E Bindstouw«. Træsnit af H. P. Hansen efter Carl Thomsens Tegning. 


mffl 

LtmmuHo*." 
Træsnit af J. F. Rosenstand efter Carl Thomsens Tegning til Jens Jensens Fortælling i Blichers »E Bindstouw«. 
skar liere af Billederne, men dermed var det ogsaa forbi med de træskaarne Tegninger. Carl Thomsen forlod den gamleTeknik, lag­de Pen og Blyant næsten helt bort, for at anvende Tusch og Pensel og tilstræbe en fyldig, malerisk Virkning. — De fotografiske Ætsninger for Bogtryk trængte ved den Tid igennem og lettede Billedfremstillingen væ­sentligt, men desværre,de forte ogsaa mange Tegnere paa vilde Veje, idet man overvur­derede de ny Methoders Muligheder.— Ernst Bojesen havde forlængst begyndt sine ».lule­roser« og føjede snart en ny Julegave til, der kaldtes »Børnenes Juleroser«. Til begge Blade tegnede Kunstnerne llittigt, og Udgi­
veren var en opfindsom Mand, der forstod Træsnit af C. Henneberg 
at stille Opgaver. Ogsaa Carl Thomsen borte efter Carl Thomsens Tegning 
i »E Bindstouw«.
til de stadige Medarbejdere, og da Bojesen i 1886 til 87 udgav sit dristige Forsøg paa at lave et stort skandinavisk, litterært-kunstnerisk Maanedsblad, som han kaldte »Norden«, sav han
' O 
Carl Thomsen det Hverv at tegne en Række Billeder til »Dansk Præste­gaardsliv«, som vor gamle berømte Skildrer af Præstegaards-ldyllen; Nicolai, skrev Teksten til. — Tegningerne blev næsten helt og holdent ud­fort i Pensel-Teknik og fremstilledes i Autotypi i Wien. Efter Tidspunk­tets Muligheder er Udførelsen god, men Tekniken var endnu ikke helt udviklet, og Tegningernes Behandling stillede for store Fordringer. Gaar man nu de mange inden-og udendørs Motiver igennem, hvoraf en Del er ført helt ned idybe, kraf­tige Toner, saa virker de ikke saa lidt plettede, det vil sige, den tuscherede Tek­nik bliver i Gengivelsen ret skjoldet og uren. Vender man tilbage til Originalerne de gjorde saa stor Lykke, da de var udstillede, at de blev erhvervede til den Hirschsprungske Samling — saa maa det erkendes, at Ulemperne har sin Grund i
I 
Tegningerne, kun at Manglerne er blevet mere iøjnefaldende i Ætsningerne. En Gennemarbejdning af de malede Flader med Pen havde utvivlsomt været gavn­lig. — Men Motiverne er fortræffelige og Billedernes Fortælling mættet af Hygge og sløret i Stemning. Ingen anden sam-Fotografisk Ætsning fra »Kommissionæren', tidig Kunstner havde været i Stand lil,saa 
Smaablomster! ak, som det eder gaaer, Saa gaaer det mi En stakkels Poet som en Kornblomst staaei Og græmmer sig. Det nærende Korn kim i Véien han er; Hvad retter han ud1? Han hæver sit barnlige Farveskiær Kun fromt til Gud. 
Kom, Blomster! vi hore tilsammen, vi. Kom, vakkre Glut! Og slyng dig med tryllende Sympathie Om denne Luth Og bæv, som Zephir bevæged dit Blad, Ved Strængens Klang; Saa synge vi hver vor Skaber glad En Morgensang. 
J.'—tf/A 
-vy. 
1 ræsnit af J. 1<. Rosenstand efter Carl Thomsens Tegning til Oehlenschlagers Morgenvandring«. Fra »Fremtiden«s Billeder af danske Kunstnere. 
levende, som Carl Thomsen formaaede, at skildre det Præstegaardsliv, som vor ældre Litteratur saa ofte har beskæftiget sig med og lovsunget.-Han vendte senere tilbage til lignende Emner, der vedblivende lykkedes godt for ham, om han end aldrig naaede udover, hvad han i 1886 ydede. 
Af anden Art, men i samme Behandling, tegnede han i 1889 til Inge­manns »Morgen-og Aftensange«, i 1891 til J. L. Heibergs »De Nygifte« og i 1894 til Chr. Richardts »Fadervor«. Han tilsatte dog i disse Arbejder, ligesom i »Salmer og Sange for Børn«,1888,en god Del af den friske Stem­ning, som hans tidligere større Arbejder indeholdt. I sin Velmagts Dage burde han have tegnet til Grundtvigs »Kirkeklokke, ej til Hovedstæder stobtes du, men til den lille By«. Den Sangs danske Tone og den Naturens Fred og Stilhed, som den aander, havde han kunnet skildre smukt i Billeder. — Thomsens Illustrationer er stærkt spredte og maa søges ad mange Veje. Af Bornebøger har han f. Fks. illustreret mange for Thaning 
S: Appel. Til »Tusind og een Nat« tegnede han for P. G. Philipsen, og senere forsynede han Blichers Noveller med \ ignetter ior Gyldendal. Adskilligt af disse Ting blev altfor let og hurtigt afleveret og bærer ogsaa Præg deraf. 
Baade som Maler og Tegner har han hentet Motiver fra det finere Bylivs Omraader, men hans Evner var utvivlsomt ægtest, naar han skild­rede Livet i smaa Byer og under hyggelige, landlige Former. Man kan tinde mange Eksempler derpaa rundtom blandt hans spredte Illustra­tioner, som f. Eks. de gamle Koner under Træerne i Stiftelsens Gaard og Hilledet af Kobstadsgyden ved Aaen til »Sukkerbøssen«, henholdsvis fra 1886 og 1895 i »Børnenes Juleroser«. — Fra Det Schuhotheske Forlag's smaa illustrerede Boger medtages her et Par Prøver af hans smukt be­handlede Smaabilleder i Carl Bernhards »Kommissionæren«, fra 1895. Han er her mere sikker i Tuschbehandlingen, og Ætsningerne er ogsaa blevet bedre. 1 en anden af disse Boger, Karl Gjellerups »G.-Dur«, 1899, vendte han helt tilbage til sin oprindelige og bedste Udtryksform i en Række meget smukt behandlede Pennetegninger, der ligesom hans tidlige Tegninger viser, at Carl Thomsen var en al vore gode Illustratorer, der ikke alene raadede over en sjælden Fortælleevne, men ogsaa besad ual­mindelig Sans for Billedvirkning. p ti 
Vignet fra »Kommissionæren«