SKOLESTATISTIK SKOLESTATISTIK E FTER længere Tids forudgaaende Travlhed med Indkøb og In­stallering af Maskiner og Materiel, paabegyndteSkolen sinVirk­somhed den15. Marts 1893 i de dertil lejede Lokaler, Nørrevoldg.80. Ved Skolens Oprettelse var følgende Lærerkræfter knyttede til den: Arkitekt Vilh.Bruunsom Inspektør ogTegnelærer; Emil Sørensen Lærer i Sætterafdelingen, Hallbergi Trykkerafdelingen. I Bogbin­derafdelingen undervistes af Anker Kyster og D. L.Clément,samt ved Udvidelsen 1895 yderligere af V. Hansen. Undervisningen i Dansk lededes i de første Aar af Kommunelærer H.C.Andersen.-I de to førsteAar fungerede endvidere Dahlquist og E.Bruun som Lærere i Trykning. Fra 1895 overtoges denne Afdelings Lærerger­ning af C. V. Nielsen, der ligesom E. Selmar (Emil Sørensen) og Clément endnu er Lærer ved Skolen.11909 afløstes Anker Kyster og V.Hansen i Bogbinderafdelingen af OscarJacobsen og C. Carlsen, der begge er forhenværende Elever af Skolen. -I Sygdomstilfælde har følgende Herrer velvilligst vikarieret i Sætterafdelingen; Faktor N. Jacobsen og de tidligere Elever af Skolen, Trykkeribestyrer H. C.Jørgensen, Bogtrykker Chr. Christensen og Typograferne Alb. Olsen og Reinert Evertsen. I Trykkerafdelingen har Skolens Bestyrelsesmedlem A. DahlquistiævnMgt vikarieret.-Som Lærer i Dansk og Sprog tiltraadte H. Clemmensen i 1895. Cand. theol. S. Nissen afløste ham i 1900 og var Lærer til 1910. En kort Tid underviste derefter Cand. phil. K. Bønsøe, hvorefter Cand. theol. C. S. Christiansen overtog Arbejdet. Ved Vilh. Bruuns Fratræden i September 1899 overtog Arkitekt P.V.Jensen Klint Pladsen som Inspektør ogTegnelærer, og funge­rede til Udgangen af 1902, hvorefter D. L. Clément overtog Inspek­tionen og Maler Alfred Larsen Tegneundervisningen. Elevantallet var ved Skolens Begyndelse 46, deraf 18 Sættere (5 Svende, 13 Lærlinge), 12Trykkere (7 Svende, 5 Lærlinge) og ^Bog­bindere (1 Mester, 8 Svende, 7 Lærlinge); med Udgangen af Aaret 1893 havde det samlede Elevantal været 58, det derefter følgende Aar 68, og saaledes bestandig stigende med det højeste Antal i 1898, 95 Elever. I Skolens første to Arbejdsaar raadedes der kun over 3. Sal og Kvistetagen, og Arealet udgjorde ialt 307 •Al. Fra 1895 udvidedes Lokalerne med 4.Salen, hvorved Arealet voksede til 463•Al. Efter Flytningen til Kunstindustrimuseet ved Nytaar 1900 steg den sam­lede Plads til det dobbelte, nemlig 930 •Al. Da vi samtidig slap for at betale Husleje og efter nogle Aars Forløb ogsaa for Udgift til Lokalernes Opvarmning og Belysning, blev Kaarene betydelig let­ SKOLESTATISTIK tere, men samtidig steg Elevantallet og Kravene i alle Retninger De oprindelig meget knappe Lærerlønninger blev det ligeledes nød­vendigt at forhøje. Det første Skoleaar i Museets Tagetage beløb det samlede Elev­antal sig til 134. -Januar 1913, Skolens 21de Arbejdsaar, begyndte med 86 optagne Elever, hvilket er det Gennemsnitstal, der kan un­dervises hvert Kvartal. I Aarenes Løb har enkelte Mestre og 159 Svende været Elever paa Skolen.68 Lærlinge harfortsat som Eleverud over Læretiden. y. *. s z. /• p H-K+444 Plan af Skolens forste Lokale, 3.og 5. Sal, ved Nørrevold. 25 var kvindelige Elever (17 Bogbindere, 8 Sættere), 25 var Islænde­re og Udlændinge. 1894 aflagdes den første Svendeprøve ved Skolen. Senere har 85 Sættere, 52 Trykkere og 92 Bogbindere aflagt Svendeprøve fra Sko­len. 73 indstilledes til Haandværkerforeningens Medalje, adskillige opnaaede Ros forPrøven, ligesom den Dalhoffske Præmie er tildelt flere for vel udførte Svendeprøver. 1902 oprettedes det første Sommerkursus med Heldagsundervis­ning for unge Provins-Typografer, og dette udvidedes i 1906 med en Afdeling for unge Provins-Bogbindere. Elevantallet varfor Sættere: 1902 3-1903 7 -1904 5 1905 4 1906 6 -1907 4 -1908 5-1909 10 1910 10 1911 12.-For Bogbindere:1906 9-1907 12-1908 14-1909 16 1910 15 1911 14. — 1912 afholdtes ingen Sommerskole, da Bevillin­gen til Stipendier, der hidtil var tilstaaet Provinsernes Principal­foreninger til Fordeling mellem skolesøgende unge Folk, var slettet paa Finansloven. Ved Skolens Oprettelse blev der vist den særdeles Velvilje fra /. G. A. Eickhoff's Maskinfabrik og Oxelbergs Snedkerier her i Byen ogSkriftstøberierne Genzsch& Heyse,Hamborg,og Schelter & Gieseckef Leipzig. SKOLESTATISTIK Til øjeblikkelig Hjælp ved Skolens Oprettelse indgik Bidrag en Gang foralle fra forskellige Principaler Deriblandt to Bidrag, hver paa 1000 Kr., fra Huset Berling og C. Ferslew 2493 Kr, Paa Finansloven for Aaret 1894-95 bevilgedes til Etableringsud­gifter 1000 Kr. og til Skolens Drift 1000 ­1895-96 ekstraordinært til Etableringsudgifter 2000 ­samt til Skolens Drift 1000 ­fra 1897-1905 3000 Kr. aarlig 27000 ­fra 1906-12 4000 Kr. aarlig 28000 ­ 60000 Kr. Det Reiersenske Fond gav ved Skolens Oprettelse sit første Bidrag 500 Kr. og derefter fra 1894-1912 300 Kr. aarlig 5700 ­ 6200 Kr. Præmieselskabet for den mosaiske Ungdoms Anbringelse til Kunstner eller Haandværker skænkede 1899 Skolen . . . 1000 Kr. og fra 1900-12 500 Kr. aarlig 6500 ­ 7500 Kr. Fra den Skrikeske Stiftelse er fra Aarene 1902-06 aarlig mod­taget 300 Kr 1500 Kr. og fra 1907-12 aarlig 200 Kr 1200 ­ 2700 Kr. Det Raben-Levetzauske Fond gav i 1894 et Bidrag paa 400 Kr. Det danske Kunstindustrimuseums Bidrag fra 1900-1912 i frit Lokale, Belysning og Varme beløber sig til 38588 Kr. 1902 modtog Skolen af Guldvarefabrikant Bernh. Hertz' tekno­logiske Legat et Bidrag til Hjælp ved Anskaffelsen af en ny Hur­tigpresse 2000 Kr. I Bidrag fra faglige Organisationer, Mestre i Fagene og andre in­ teresserede er i alt indgaaet 32066 Kr. Elevernes Skolepenge har udgjort 26278 Kr. I 1898 modtog Skolen fra L G. A. Eickhoffs Maskinfabrik, i An­ ledning af Firmaets Halvtreds-AarsJubilæum, et Legat paa 500 Kr., hvoraf Renten anvendes til Friplads paa Skolen. I 1908 blev der af Skriftstøberfirmaet Genzsch & Heyse, i An­ledning af Forretningens 75-aarigeJubilæum, afskrevet 300 Kr. paa Skolens daværende Gæld til Firmaet. Til Etableringsomkostninger, Udgifter til Nyanskaffelser af In­ventar og Materiel samt til Reparationer og Vedligeholdelser er medgaaet 30631 Kr. Denne samlede Sum angiver, hvad Inventaret har kostet Skolen, men vi skylder at oplyse, at der paa alle saadanne Indkøb er givet os 40 % Afslag. SKOLESTATISTIK Lønninger til Inspektør og Lærere har været 84536 Kr. Øvrige Administrationsudgifter, som tillige omfatter Udgifterne til de af Fagskolen til forskellige Tider udgivne og omdelte Smaa­skrifter. Husleje, Belysning, Opvarmning (heri indbefattet Kunst­industrimuseets Bidrag), Flytninger, Rengøring, Porto, Kontorud­gifter, m. m., udgør 61492 Kr. Skolens samlede Indtægter har i de forløbne 20 Aar, 1893-1913, udgjort 178225 Kr. De samlede Udgifter 178659 - Den lille Forskel vil udlignes ved enkelte smaa Indtægter, som Salg af udgivne Bøger etc. ^ Elevarbejder har været udstillede: I Paris 1894, Stockholm 1897, Paris 1900, Bogbinderudstillinger i Kjøbenhavn 1901 og 1910, Kejser Wilhelm Museet i Krefeld 1902. Museet ved Haarlem 1902, Milano 1904, Kristiania 1905, Det danske Kunstindustrimuseum 1908, Ber­lins Kunstindustrimuseum, som Led i den danske Kunsthaand­værksudstilling, 1910-11, D.L.CLÉMENT