SKOLEN OG ELEVERNE 
D
A man sidst i 1892 varnaaet til en endelig Beslutning om at op­rette Fagskolen for Boghaandværk, blev der med Kraft be­gyndt paa de forberedende Arbejder. Om Lokalernes Ringhed og Knaphed kan der læses i de efterfølgende Udtalelser fra gamle Ele­ver, men læses kan der ogsaa om hvor godt Elever og Lærere al­ligevel fandt sig til Rette i de tarvelige Kaar. Fra 1894 blev nu af­døde Borgmester H. N. Hansen en jævnlig Gæst paa Skolen, thi fra det Aar begyndtes der med Svendeprøver,og han var Formand i Magistratens Kommission for Aflæggelsen af frivillige Svendeprø­ver. Det var ganske efter den Mands Hoved at finde sin Vej op ad en tarvelig Trappe og komme ind i de smaa Lokaler,hvor der blev arbejdet med Lyst og Fart.Borgmester Hansen varen høj og state­lig Mand. og hans Hoved var ikke mangeTommer fra Loftet, naar han besøgte vor Kvistetage, men saadanne spartanske Forhold saa han paa med Tillid, og han var Skolen en god Ven gennem en Række af Aar.-Mærkeligere endnu var den Virkning, vor lilleSkole gjorde paa en af vore tidligste Gæster, Prof. H.I. /ves, Direktøren for Museet i St. Louis. Det var ham, der i 1893 købte en Række af vore Bogbind paa Chicago-Udstillingen, og nu var han paa Rejse i Evropa for at gøre sig bekendt med Haandværkerskoler. Til vore smaa Lokaler kom han efter at have set adskillige Skoler, der var større og festligere indrettede; men vort beskedne Udstyr og ringe 
Plads tiltalte ham ganske særlig. Han kom flere Gange og glædede 
sig over, at en saadan Gerning ogsaa lod sig gøre paa vor Maade. 
Senere har vi, særlig i det ny og store Lokale, som Kunstindustri­
museet har stillet til vor Raadighed, haft mange Gæster fra mange 
til Dels meget fjerne Lande, og alle har de syntes at vor Ordning 
af en Boghaandværksskole var god og fornuftig. I de seneste Aar 
har vi paa ny haft Besøg af finske og svenske Udsendinge, der var 
paa Rejse fordi Stat og Kommune i deres Land var betænkt paa at 
anlægge Haandværkerskoler. Naar vi har maattet svare disse be­
søgende, at hos os saa det ud som Staten tænkte paa at tage Støt­
ten, den hidtil havde ydet, fra os, har disse Herrer ikke forstaaet 
Tankegangen. Vi andre -ogsaa Administrationerne af de Fonds, 
der lige saa længe som Staten har støttet os -havde ligeledes ondt 
ved at forstaa Meningen, men nu synes det jo som om Ministerium 
og Rigsdag har betænkt sig og Skolen beholder sin Statsstøtte. 
Nu, da vi har afsluttet vort tyvende Arbejdsaar, har vi ment, det 
var af Interesse at erfare, hvorledes tidligere Elever ser paa Skolens 
Gerning, og vi har udbedt os skriftlige Vidnesbyrd, der uden Lov­
prisninger var et naturligt Udtryk for vedkommendes Opfattelse. 
Lovord er der alligevel bleven en Del af, endda vi har tilladt os at stryge mange, ligesom vi paa Grund af Emnets ensartede Behand­ling har maattet forkorte nogle Bidrag og helt udelade andre. Vi skylder alle BidragyderneoprigtigTak for den Beredvillighed, hvor­med de fleste har taget Pennen i Haand. 
Forinden der gaas over til Elevernes Udtalelser, hidsættes nogle Ord, som den Mand, der i lang Tid var en udmærket Lærer i Dansk for Typograferne, siger om sin Gerning. Han berører Modsætnin­gen mellem de to Grupper af typografiske Elever; Sættere og Trykkere, et Forhold, der muligvis er lige saa gammelt som selve Typografien. 
Fra Foraaret 1899 har jeg gennem c. 10 Aar været Lærer i Dansk ved »Fagskolen for Boghaandværk« i Kjøbenhavn. I Begyndelsen var der den Vanskelighed forbundet med Undervisningen, at Sæt­terne og Trykkerne paa hvert af de to Hold hveranden Gang under­vistes sammen, og da Sætterne i Følge deres daglige Arbejde var langt de dygtigste baade i skriftlig og mundtlig Dansk, var det ikke godt at tilfredsstille begge Parter. 
Dertil kom, at Sætterne i Kraft af disse deres Fortrin,som de vel vidste at vurdere, havde ondt ved at lægge Skjul paa deres med­lidende, eller, for de mere robuste KarakterersVedkommende, for­agtelige Følelser overfor de »stakkels ubegavede« Trykkere, saa disse med Rette følte sig krænkede. Kort sagt. Stemningen var fjendtlig, Udbyttet af Undervisningen under disse Forhold ikke stort, og Arbejdet med de unge Mennesker langtfra altid muntert. 
Jeg talte derfor med Skolens Leder om Sagen, og han omordne­de da beredvillig straks fra næste Kvartal Skemaet saaledes, at Trykkerne blev undervist for sig selv paa en bestemt Dag i Ugen. 
Det var forunderligt, som det hjalp, og jeg kan med Sandhedsige, at min Virksomhed deroppe paa Kunstindustrimuseets Tagetage efter denTid har været mig en stor Fornøjelse, efterdi Eleverne, de fleste af dem i hvert Fald, arbejdede med stor Lyst og Interesse. 
Ved Undervisningen blev der særlig lagt Vægt paa Skriftlæsning og litteraturhistoriskeStile, gennem hvilke Eleverne lærte vore Dig­teres Liv og Betydning at kende, ligesom de ogsaa teoretisk hos mig og praktisk hos Læreren i Sætterafdelingen fik Kendskab til de græske og hebraiske Bogstaver. Naar saa de to Trediedele af Undervisningstiden, der jo altid strakte sig over c. 2Timer, var for­løbet, blev der læst højt for Eleverne, enten af klassiske eller mo­derne skandinaviske Digterværker, og det var naturligvis denne Del af Undervisningen, som blev modtaget med den største An­erkendelse. Mangfoldige Gange har jeg glædet mig over den inter­esserede, lydhøre Opmærksomhed, hvormed Eleverne fulgte Op­læsningen, og med Taknemmelighed mindes jeg deres elskværdige og hensynsfulde Adfærd overfor mig. SVEND NISSEN 
cand. theol., Kommunelærer. 
I Marts1893 da »Foreningfor Boghaandværk« aabnede Fagskolen i Nørrevoldgade, indmeldtes jeg som en af dens Elever. -Det var med store Forventninger, at jeg søgte Skolen, og disse blevlangtfra skuffede; thi den dygtige Ledelse forstod stadig at holde Elevernes Interesse fangen. 
Ofte har jeg senere i Livet truffet Elever fra Fagskolen, og vi har da opfrisket mange muntre Episoder fra Skoletiden. Et udmærket Sammenhold bestod altid; vi havde dannet en Forening, der afholdt Fester, hvor Taler og Sange afløste hinanden; Talerne opponerede imod alt mellem Himmel og Jord, og Sangene indeholdt mange ge­mytlige Rap til Lærere og Elever. Mange Typografer staar i en stor Taknemmelighedsgæld til Fagskolen for det gode Udbytte, de har høstet der. Som et lille Eksempel paa den store Interesse, Skolen vakte, kan jeg nævne, at en Provinstypograf, der som Soldat laa i Kjøbenhavn, tilbragte sin Fritid her i videre Uddannelse. Vedkom­mende er nu Bestyrer af et herværende stort Bogtrykkeri. 
Maatte Skolens Velynderes Tal mangedobles, saa at Fremtiden nu da Sjælen i det hele trækker sig tilbage -blev betrygget, vilde det i høj Grad glæde L.PRIEME. 
Kjøbenhavn, December 1912. Trykkerfaktor. 
Den »gamle« Skole, d. v, s, de Lokaler, hvor Fagskolen for Bog­haandværk havde til Huse fra sin Oprettelse, til den flyttede til de nuværende Lokaler i Kunstindustrimuseet, laa paa Nørrevoldgade Nr. 80 i Bagbygningen (hvor Bogtrykker Simon Bernsteen i sin Tid havde Trykkeri), Gennem en Port, hvor et søvnigt Gasblus brændte i stille Ensomhed, gik man over Gaarden til Baghuset, hvis Stue­etage var indrettet til Butik for en Urtekramforretning; man maatte atter gennem en Port, i hvis Mørke man famlede sig frem mellem Urtekræmmerens Trækvogne og Emballagekasser, hen i Hjørnet til højre, hvorOpgangen til Skolen fandtes; ad ensmal Trappe med høje Trin klavrede man saa op paa 3die Sal, hvor Skolen i 3 smaa Værelser,ikkestørreend en almindelig3Værelsers Lejlighed, havde indrettet Sætteri og Trykkeri samt et lille Kontor. Bogbinderafde­lingen laa paa 5te Sal, men da Nedskriveren af disse Linjer har været Elev i Sætterklassen, vil her særlig blive dvælet ved denne Afdeling. Straks man kom ind paa 3die Sal, var der et Forværelse, som benyttedes til Garderobe forEleverne, derfra førte en Dør ind til det første Værelse, der var indrettet til Trykkeri; midt i Lokalet stod en enkelt Median Hurtigpresse, det var alt det Maskineri, der fandtes, og den dreves ved Haandkraft. Langs Væggene var fast­gjort Borde, der benyttedes ved Tegne-og Danskundervisningen, Sætteriet laa i Værelset ved Siden af; dér stod 5-6 Reoler og lige indenfor Døren en Haandpresse, der benyttedes til Aftrækning og af Trykkerne under de fattige Maskinforhold til Trykning af Bil­leder og Flerfarvetryk, Det tredie og mindste Værelse optoges af Kontoret, hvor et stort rundt Mahognibord og et Bogskab samt en 
Pult omtrent var det eneste Bohave. Belysningen var Petroleum, og Udstyrelsen og Inventaret i det hele yderst tarveligt som Følge af de stadige økonomiske Vanskeligheder, Skolen havde at kæmpe imod; men trods det spartanske Udstyr ogde snævre Lokaler vilde et opmærksomt Øje opdage den sikre Smag, der prægede Skolen, og som med faa Midler skabte smukke og harmoniske Omgivelser. 
At Forening for Boghaandværk ved Oprettelsen af Fagskolen havde afhjulpet en Mangel ved den daværende Lærlingeuddan­nelse, viste den storeTilgang af Elever, Skolen straks havde,og som stadig øgedes. Arbejdstiden for Lærlinge var dengang lO-lO1/-'Time, og naar denne forøgedes med 2-3Timers Skoleundervisning, kunde det til Tider knibe med at holde Interessen vaagen. I Skolens første Tid benyttedes i Sætterklassen to Aftentimer om Ugen til »Teori«, Eleverne sad paa høje, trebenede Stole uden Ryg, grupperede om­kring Læreren, der forklaredeTypografiens Teori. Den stadige Stil­lesidden øvede snart sin Virkning paa de trætte Elever, der lidt efter lidt begyndte at nikke med Hovedet, ja, det kunde hænde, at Fore­draget om »det gyldne Snit« pludselig blev afbrudt af en lydelig Snorken; jeg husker en Aften, hvor Emnet var »Titelsats«, og Lære­renjust forklarede Tyngdepunktets Stilling, da der pludselig lød et vældigt Brag, en af Eleverne var stille slumret ind og efterhaanden gledet ned af den høje Stol. Teori-Timerne blev da ogsaa forholds­vis hurtig opgivet, da Forsømmelserne var størst paa disse Aftener. I det hele taget var de Fag (Sprog-ogTegneundervisning), der faldt udenfor den egentlige Praksis, ikke særlig populære, ja, det kunde hænde i Tegnetimerne, at hele Klassen var skrumpet ind til et Par Mand, og Resten havde fundet hverandre ved en Pot Kegler i en Kælder i Frederiksborggade. Dog skylder jeg Sandheden at tilføje, at Kommunelærer H.C. Andersen, Danskundervisningens første Leder, behændigt gjorde disse Timer underholdende. Ved en elsk­værdig, nænsom Omgangstone forstod han at vinde Elevernes Sympati. 
Naar disse Minder er løbet mig i Pennen, maa man dog ikke tro, at Tendensen blandt Eleverne dengang gik i Retning af at unddrage sig Undervisningen; selvfølgelig fandt der en Del Forsømmelser Sted, men gennemgaaende fulgtes Undervisningen med Interesse og god Forstaaelse. Det saa man i Søndagstimerne, til hvilke Ele­verne mødte uden Træthed; da blev der arbejdet intensivt og med større Udbytte end i de sildige Aftentimer. Materiellet var i den første Tid ikke særlig righoldigt; der var kun én Skriftart, Genzsch & HeysesElzevir, saa det har ikke været nogen let Sag for Lederen af Sætterklassen at variere Opgaverne. Eleverne begyndte med et Par Sider skær Sats. der senere anvendtes til Sætning af et Halvark med Smuds-og Hovedtitel, Forord, Indholdsfortegnelse, etc.; nogle af Opgaverne var sat paa fremmede Sprog, der gjorde Kasserne defekte. Eleverne i Trykkerklassen skulde trykke Sætternes Arbej­der, men det var ofte et ret indviklet Regnestykke for Lærerne at faa Opgaverne trykte, saaledes at Materialet atter blev frigjort til Aflægning og Opsætning paa ny. Trods alle Vanskeligheder blev der arbejdet med Liv og Lyst; et Bevis herpaa turde være, at der fra flere Elevers Side fremsattes Ønsket om at aflægge Svendeprø­ve, uden at der skete nogen Paavirkning fra Skolens Side. Æren for de gode Resultater, Skolen har naaet,skyldes Lærerpersonalet, der forstod at se gennem Fingre med de lidt kaade Udslag af ung­dommelig Livslyst og bevarede en kollegial Kontakt med Eleverne, uden at Grænserne overtraadtes. En munter Replik satte Kolorit paa Arbejdet og gjordeOpholdet indenfor Skolens Vægge hyggeligt og let. Jeg husker en Søndag Formiddag, Klokken var tolv, og Ele­verne stod i en tæt Kreds om Vasken, da Skolens Leder kom henne fra Maskinen og slog en af Eleverne venskabelig paa Skul­deren med de Ord; »Naa, du gamle Borger, kan en ældre Svend komme til og faa vasket Næverne!« 
En Mand skal mindes, der nu ikke mere er knyttet til Fagskolen, nemlig Skolens første Inspektør, Arkitekt Vilhelm Bruun, der til­lige var Lærer i Tegning og virkede i denne dobbelte Egenskab ved Skolen fra dens Oprettelse, til den flyttede til Kunstindustri­museet, Han var en stilfærdig Mand. der omfattede Skolen og dens Virksomhed med den varmeste Interesse, var altid imøde­kommende og hjælpsom, næsten alt for overbærende mod de ung­dommelige Elever. Som Inspektør kom han i Berøring med alle Eleverne, og disse lærte hurtig at sætte Pris paa denne Mand med det smukkeSmil og holde af ham; ved hans Fratræden overraktes ham en Adresse, som Eleverne selv havde udført. Han vil mindes som en stille, fin og nobel Personlighed, hvem Skolens Ve og Vel laa varmt paa Hjerte. 
Fagskolen var et Fristed for den, der vildedygtiggøre sig i sit Fag. Den opmuntrede og understøttede LærlingensStræben efter at op­naa den størst mulige Duelighed, skabte Glæde ved Arbejdet, gav ham Lejlighed til at øve sig paa stadig større Opgaver, saa hans Evner kunde udvikle sig frit. For mit eget Vedkommende kan jeg sige, at Fagskolen har haft afgørende Betydning for min Uddan­nelse, og jeg vil altid mindes mit Ophold paa Skolen med Glæde og Taknemmelighed; ikke mindst efter at jeg har paabegyndt selvstæn­digVirksomhed, har jeg lært at værdsætte det solide Fond af Kund­skaber, Skolen har givet sine Elever med som Ballast paa deres Færden ud i Verden. Den lærte dem Respekt for Arbejdet, Kærlig­hed til Faget, lærte dem at stille store Krav til sig selv, til altid at yde det bedste, aldrig at staa stille, men stadig sætte sig nye Maal, 
-den lærte dem at skatte Arbejdets Velsignelse. 
Kjøbenhavn, Nytaar 1913, CHR. CHRISTENSEN, 
Bogtrykker. 
Vi var ikke mange Elever, da Skolen begyndte i 1893 -en lille Snes Stykker i en Alder fra 16-28 Aar. Det kunde synes, som om et godt Samarbejde mellem Menneskeri ensaa forskelligAlder maatte 
blive vanskeligt, men det blev det ikke.-Der var nemlig en Ting. der 
bandt os: den Interesse, der netop gennem Skolen blev vakt i os 
for vort Fag. Skønt vi først søgte Skolen efter »Fyraften«, var vi i 
Reglen kede af at skulle forlade den igen Kl.10. Næsten altid tog vi 
Søndagen til Hjælp, og naar vi havde fuldført et Arbejde, kritisere­
de vi det og lavede om paa det, til det blev godt. Det udviklede. 
Skolen lærte Eleven at lave gode stilfulde Arbejder med smaa 
Midler. Mit Udbytte fra Skoletiden gik i denne Retning, og jeg har 
-de smaa Forhold til Trods haft baade Glæde og Nytte af de to Vintre, jeg var Elev ved Nørrevold. Det er mig en Tilfredsstillelse her at kunne bringe Skolen min Tak. P0UL SØNDERGAARD, 
Odense, Januar 1913. Bogtrykker. 
En Efteraarsaften 1895 kom jegførste Gang igennem Porten til den pakhuslignende Bagbygning, hvor Fagskolen for Boghaandværk dengang havde Lokaler paa 3., 4. og 5. Sal. Jeg var lidt ængstelig til Mode,da jeg bankede paa Døren, hvorArkitekt Vilh.Bruun havde sit Virkefelt Kontor og Tegnestue -et 2-Fags Værelse med en Vask i Baggrunden. 
Det varede nu ikke længe, førend jeg fandt mig godt til Rette her i de nye Omgivelser. Jævnaldrende Kammerater, Tegning, Haand­forgyldning, Presseforgyldning, Marmorering og Guldsnit altsam­men noget, der optog min Interesse, og som jeg ikke før havde set paa nært Hold. Den Maade, man arbejdede paa, var noget nyt. At man kunde sætte Stempler sammen, saa at de fik denønskede Virk­ning, at man selv kunde marmorere sit Papir, ja, dette og meget mere imponerede mig, som kom fra et af de mindre Værksteder, hvor det fineste dengang var rødt Chagrin-Bind med sort presset Papir paa Siden. De Aar, som nu kom,var meget lærerige og havde stor Betydning for min senere Uddannelse. Jeg mindes vor Lærer i Marmorering,V.Hansen, naar han paa sin raske Maade slog Far­verne op for Eleverne, og D. L.Clément, der underviste i Presse­forgyldning i et Værelse, hvor der ikke var Plads til flere end to Elever. Til Tider kom han ind til os, som stod ved Haandforgyld­ningen, for at bistaa med Raad, som vi lærte at sætte Pris paa. Ved Haandforgyldningen fik jeg mest at gøre med Anker Kyster, og hos ham kom jeg senere til at arbejde i en lang Aarrække. Var end Lokalerne trange og smaa, var de dog hyggelige, og i de Afte­ner, vi sad bænkede omkring Bordet med Kyster for Bordenden, medens han holdt et af sine smaa Foredrag med fagligt Emne, kunde der være noget frit og utvungent over det hele. Helt familiært blev det, naar Formanden kom. Da lød det baade fra Lærere og Elever: »Der har vi Fatter!« 
Den, som vi gamle Elever først faar i Tanken, naar vi tænker til­bage til Nørrevold, er Arkitekt Vilh. Bruun. Sjælden er vist nogen Lærer bleven saa afholdt af sine Elever som netop han. Nogen Tugtemester var Bruun ikke; men hans fine og beskedne Væsen øvede en gavnlig Indflydelse paa os Elever. Selvfølgelig var vi tak­nemmelige for hansArbejde og vilde gerne vise, at vi paaskønnede det. Men det var nu ikke saa let. Dog det lykkedes ved en Skovtur, hvortil Skolens Ledelse i 1897 indbød baade Lærere og Elever. Vi tog samlet ud til Klampenborg, hvor vi først foretog en lille Afstik­ker ind i Skoven. Senere, da vi samledes omkring Punchebollen paa Klampenborg Badehotel, kom Lejligheden. Vilh. Bruun fik nu at vide, hvad der længe havde tynget os.-Han længe leve! Hurra! 
Saa flyttede Skolen til sine nye Lokaler i Kunstindustrimuseet. De indviedes Nytaarsaften 1899. Store var de og med et Utal af elektriske Glødelamper-som et Fagblad skrev -men de smaa hyg­gelige Lokaler og Hr.Bruun savnede alligevel vi 68 Elever, der fulgte med fra Nørrevold. Vi havde lavet en Adresse og vilde overrække Bruun den til Minde om det, han havde været for os; mendesværre, han viste sig ikke. Havde han vidst, hvor skuffede vi blev, fordi han ikke kom, og hvor gerne vi vilde have hilst paa ham endnu en Gang, saa havde han sikkert opsat sin Rejse til et senere Tidspunkt. 
Kjøbenhavn, Nytaar 1913. OSCAR JACOBSEN, 
Bogbindermester. 
,.. Skolens Undervisning er god; man lærer, hvorledes et Stykke Arbejde skal være, og den yder et udmærket Grundlag at arbejde videre paa. Skolens Virksomhed har sikkert sin store Del af Æren for, at man har faaet Øjnene op for, at der af forskellige Grader af samme Skrift ved Vekslen mellem Versaler og smaa Bogstaver, af­brudt af en enkelt Linie eller Afsnit med Kursiv, kan gives Teksten en saadan Renhed og Enkelthed, som man ikke tidligere har kendt. 
Det er efter min Mening en væsentlig Fejl, at Tegning ikke er et tvungent Fag for Sættere. Det kan jo ofte forekomme, at man maa skitsere et Arbejde, og da var det af Betydning, om man havde lært lidt Fagtegning. 
Jeg kan dog kun udtale min Tilfredshed med den Undervisning, som Skolen byder, og som for mig personlig har været af stor Be­tydning, da min Sans for Faget derigennem blev vakt, og jeg fik et saadant Fond af faglige Kundskaber, at jeg stedse vil mindes den Tid, jeg gik der, som den bedst anvendte Fritid. r „„„„
.L. HØLÉSR, Ringkjøbing, den 29. Decbr. 1912. Trykkeribestyrer. 
Da jeg som Lærling begyndte paa Skolen, var det jo lige straks et betydeligt Minus i den just ikke saa rigeligt tilmaalte Fritid, men det varede ikke længe, inden den faglige Undervisning hørte til mine kæresteTimer. Den var baade interessant og afvekslende, og vi fik altid Lejlighed til i Praksis at prøve, hvad vi lærte. Af ikke ringe Betydning var det efter min Mening, at vi paa Skolen altid beredvilligt fik Oplysning om de mange smaaVanskeligheder, som mange Gange indfinder sig ved de forskellige Arbejder, men som en Lærling, ja somme Tider Svendene med, staar ret fremmede overfor. 
I Skolen blev der efter min Formening ydet en god. solid Under­visning paa alle Omraader af det grafiske Fag, og jeg er overbevist om, at mange med mig vil erkende, at det, vi her lærte, paa mange Maader har dannet et Grundlag foret dygtigt, maalbevidst Arbejde. 
For de unge Svende, som vil rejse i Udlandet for at uddanne sig, er det af allerstørste Betydningat aflægge Svendeprøve helst med Udmærkelse for at komme i Besiddelse af Haandværkerforenin­gens smukke farvetrykte Svendebrev, der foruden paa Dansk til­lige er affattet i de 3 Hovedsprog. Jeg havde virkelig udmærkede Anbefalinger fra flere Trykkerier her i Kjobenhavn, men det var Svendebrevet fra Fagskolen, som hver Gang skaffede mig Arbejde, og det var paa store, første Klasses Trykkerier. 
Mit Raad til alle unge Typografer, som gerne vil se sig lidt om i Udlandet og arbejde der, er derfor; Hæng i paa Fagskolen og se at faa en Medalje med paa Rejsen, det skal nok lønne sig. 
Kjobenhavn, Decbr. 1912. H. CHR. RUGH, 
Bogtrykker. 
Da jeg blev Elev paa »Fagskolen for Boghaandværk«, havde jeg en treaarig Læretid bag mig, og samvittighedsfuldt oplært i Tryk­keriet, kom jeg hurtigt over Begyndelsesgrundene og fik Lov til at uddanne mig i forskellige Specialiteter, hvilket har været mig til stor Gavn. 
I det hele blev Arbejdet mig fra den Tid af til større Glæde, og jeg har ofte, naar jeg stod overfor en vanskelig Opgave, med Taknem­melighed tænkt paa Fagskolen. Trængte jeg til Støtte eller Vejled­ning, fandt jeg altid Hjælp hos Skolens Forstander og Lærere, og paa sammeMaade er det gaaet mange andre, der paaSkolen fandt Lejlighed til Dygtiggørelse og Udvikling. ALBERT QLSEN 
Nytaar 1913. Typograf. 
Nørrevoldgade 80! Hvilke Minder om belærende, nyttige og gla­de Timer knytter der sig ikke til den gamle Bagbygning, hvor vi modtog vor Undervisning paa Fagskolen. -Aarene løber hastigt fra os, vi staar nu i vor Manddoms Aar; men dvæler vi et Øjeblik ved de Dage og Timer i Halvfemserne, da vi var Elever paa Fag­skolen, da tror jeg, vi alle tænker med Glæde paa den gamle Byg­ning. 
Fra de 3 Aar, i hvilke jeg ofrede en Del af min Fritid ved de osen­de Petroleumslamper paa 4.Sal, glemmer jeg aldrig vor dygtige og elskværdige Lærer, Emil Sidrensen. Gennem sin Lærebog harhan sikkert gavnet Typografernes tekniske Begreber om Faget i høj Grad; mendet Arbejde, han udførtesom Lærer for Skolens Elever, og som i mange Tilfælde maatte begynde med at oplyse dem om de mest elementære Grundregler, er saa stort, at kun den, der har virket hos ham, er i Stand til at bedømme det. 
Der er mange Smaating, som rinder mig i Hu, naar jeg nu tæn­ker tilbage paa det gamle Sætteri ved Nørrevold; alle de mange unge Mennesker, jeg lærte at kende, hvoraf mange endnu er mine gode Venner. Jeg erindrer ogsaa Fagskolens to Skovture, af hvilke den første blev bekostet ved særlige Midler, der i nogle Aar stod til Raadighed, medens den anden fremkom som en Tak til Ledere og Lærere fra Eleverne. 
Fra Sætteriet ved Nørrevold var der gennem de gamleTagvinduer en fortrinlig Udsigt. Naarman Søndag Formiddag var til Undervis­ning og kigede ud paa et straalende Foraarsvejr, saa man til den ene Side Landemærket ogVognmagergades gamle og faldefærdige Huse, medens man til den modsatte Side saa Boulevarden og Ør­stedsparken med det friske grønne, mod Lys og Luft. Som disse to Kontraster mellem gammelt og nyt her mødtes, mødes ogsaa nu Undervisningen i de gamle og nye Lokaler. Kan Eleverne mu­ligvis endnu mærke, at »n«-og »k-Fagene i Sættekasserne er no­get fedtede, da kan jeg oplyse om, at det stammer fra Petroleums­lamperne ved Nørrevold; forekommer det Jer, at EdersArbejde er smukkere, end det I ser fra de tidligere Elever, da kommer det af, at Materialet er forøget og forbedret; kort sagt, at det Arbejde, »For­ening for Boghaandværk« grundlagde i Baggaarden i Nørrevold­gade 80, har haft Fremgang til Fordel for Jer og hele den typografi­ske Stand. 
CH. ANDERSEN, 
Nytaar 1913. Typograf. 
Søm Elev paa et af SkolensSommerkursus har jeg kun Grund til med Taknemmelighed at mindes, hvad Fagskolen har været formig. Der fik jeg Øje for, at der ogsaa indenfor vort lille Fag er et saare skønt Virkefelt. Ved Siden af at følge bestemte Regler fik man paa Skolen Lejlighed til at prøvesine egne Ideer, og viste disse sig at gaa i forkert Retning, blev manvejledet paa en Maade,der kun forøgede Interessen, Under saadanne Forhold kan enhver Spire udvikles, mer eller mindre, eftersom Evnerne er til, og det var ønskeligt, om den Tid ikke var fjern, da enhver Lærling som sidste Afpudsning gennemgik et Kursus paa Fagskolen. Naar Mesteren saa vilde gøre sit til at lempe Overgangen fra Skoleundervisningen til Arbejdet paa Værkstedet, tror jeg, at mange gode Resultater vilde opnaas. Jeg selv kan kun sige, at jeg har haft stor Fordel af at have besøgt Skolen. Foruden at Arbejdet er blevet mig en Fornøjelse, har jeg faaet en god Plads, hvor jeg de sidste 4 Aar foruden andet Arbejde har udført alt Forgylderarbejdet og til Tider ogsaa haft Lejlighed til at bruge min Fantasi. 
EMIL BYSKOU, 
Aarhus, December 1912. Bogbinder. 
Tyve Aar!Er det virkelig tyve Aar, siden Fagskolen for Boghaand­værk begyndte den Virksomhed, der har sat saa dybe Spor? 
Det var med meget ensidige typografiske Kundskaber, jeg for mit Vedkommende i sin Tid stillede i Nørrevoldgade 80 paa »Knasten« over Gaarden. Pragtfulde var Lokalerne jo ikke. Man klatrede op ad en Slags Køkkentrappe, og da Sætteriet laa oppe under Taget, var der ikke noget at tage fejl af; man skulde baresaa højt op, man kunde komme. 
Da Eleverne af egen fri Vilje mødte paa Skolen, arbejdedes der med Lyst og Interesse, og da jeg efter fire Aars Forløb forlod Fag­skolen for Boghaandværk, havde jeg erhvervet mig et saa grundigt Kendskab til Fagets forskellige Grene, at jeg uden Brovten med Rette kunde kalde mig »Typograf«. Og senere, da jeg ex professo blev stillet over for den Opgave at skulle bedømme et Stykke Bog­haandværk, var det mig en let Sag at kende Forskel paa godt og ondt, ligesom Øjet var blevet opladt for, at Boghaandværk kan være Kunst. 
Meget fiffige var de fleste joikke, naar de for førsteGang indfandt sig paa Kvisten. Jeg mindes saaledes, hvordan en særlig begavet Elev, der havde en Schwabacherkasse oppe,i fuldt Alvor nedlagde en kraftig Protest, da en Kammerat, der satte Antikva, vilde laane Spatier hos ham: »Er du tosset. Dreng! Du ka' vel nok se, at det er Schwabacher-Spatier?« 
Nede paa 3. Sal foregik Tegneundervisningen, ligesom Undervis­ningen i Dansk, Tysk og Engelsk fandt Sted her.-I dyb Taknem­melighed mindes jeg Lærereni sidstnævnte Fag, afdøde Kommune­lærer H.Clemmensen, hvis stoute joviale Sømandsskikkelse ind­gød enorm Respekt. Han var en glimrende Pædagog, der vidste, hvorledes Ungdommen skulde tages. Under Sprogundervisningen fik C., der var en vidt berejst Mand, Lejlighed til at fortælle en eller anden interessant Oplevelse fra Udlandet, og han havde en vidun­derlig Evne til at lære sine Elever noget, fordi han aldrig gjorde Un­dervisningen kedelig. Jeg har ham at takke for, at jeg i sin Tid sproglig set klarede mig saa godt »paa Valsen« gennem Tyskland og Frankrig, ligesom det skyldes ham og derigennem Fagskolen, at jeg slap saa let over Tysk og Engelsk, da jegsenere tog Præliminær­eksamen og Artium.* 
Efter Skoletid dyrkedes med Lidenskab den ædle Fodsport, der var svært paa Mode dengang, og da Fodsporten netop havde en af sine mest udmærkede Repræsentanter og Ildtilbedere paa Skolen 
»det høje C.«, som han populært kaldtes arrangeredes hyp­pigt Væddeløb ned ad Boulevarden. Hensynsløs som en Orkan jog den vilde Jagt af Sted til Rædsel for fredelige Pasgængere, der var ude at gaa Aftentur, og som desværre aldeles manglede Forstaael­sen for Fodsportens overordentlige Betydning forSamfundet —jfr. Favoritten »høje C.«s urokkelige Mening. 
Forholdet mellem Lærere og Elever var ganske ligetil uden nogen som helst Dikkedarer. Der herskede et smukt gensidigt Tillidsfor­hold i Forstaaelsen af, at vi unge kom for at lære noget, og Om­
* Holger Sofus Clemmensen, født i Lek (Slesvig) 17. Oktbr. 1855, var Elev paa Søkadetakademiet, gik i Koffardifart, tog Styrmandseksamen 1876. Opgav denne Vej af Helbredshensyn, tog Skolelærereksamen 1880, var Lærer i Kbhvns. Kommune­skoler og forskellige Institutioner til sin Død 23. April 1908. 
8 
gangstonen kunde være næslen kammeratlig, fordi vialdrig glemte, hvem der var Lærere og hvem Elever. 
Det er da med Glæde og Taknemmelighed, at jeg tænker tilbage paa Læreaarene paa Fagskolen for Boghaandværk, der, hvor pri­mitiv denend var, udrettedeen Mission,som har baaret rige Frugter. 
Kolding, i December 1912. M. G. MICHELSEN, 
p. t. Redaktionssekretær v. »Kolding-Avis«. 
Naar man som jeg -der i mit sidste Læreaar i Sommeren 1906 som Sætter deltog i et af Skolens To-Maaneders Kursus for Provins­typografer kommer fra et Provinsdagblads Sætteri, hvor ens væ­sentligste Beskæftigelse har været at stable Spalter op til Avisen, og hvor Arbejde ved Accidenser ikke hører til Dagens Orden, kan man kun faa det Indtryk, at Fagskolen eren udmærket Institution. Her gaas der metodisk til Værks, hvilket langt fra kan siges om Læresteder i Almindelighed. Der lægges først og fremmest megen Vægt paa at give den skære Sats et smukt, ensartet og roligt Ud­seende, hvilket bl. a. opnaas ved den ganske simple Ting, at gaa bort fra de fra ældre Tider nedarvede ret meningsløse Brydnings­regler, der ofte kan drage saadanne Konsekvenser efter sig, at der lige efter en stærkt kneben Linie følger en stærkt spærret. 
Naturligvis lægges dog Hovedvægten paa Accidenssats. Og i den Retning kan der læres meget paa Fagskolen, vel at mærke, naar Ele­ven da møder med den fornødne Interesse. Og de gode Resultater, der kan opnaas, skyldes egentlig ikke, at der er noget overvælden­de stort Udvalg af Materiale til ens Raadighed. Men Sagen er sna­rere den,at der, ved saa faa og enkle Midlersom muligt, tilstræbes at frembringe et smukt Stykke Arbejde; og hvad der kan opnaas ad den Vej, er ikke Smaating. 
Jeg, der altsaa mødte med et ret begrænset Kendskab til Sætning af Accidenser, maa erkende, at det i Løbet af den korte Tid, jeg søgte Skolen,lykkedes mig at opnaa en ikke ringe Grad af Færdig­hed i Sætning af de forskellige Tryksager. Selvfølgelig kunde der ikke ofres saa megen Tid paa de enkelteTing, da Kursuset kun va­rede to Maaneder; men der skabtes i alt Fald et Grundlag, hvorpaa der i det praktiske Arbejde med Fordel kunde bygges videre. 
Decbr. 1912. KNUD FRANTZEN, 
Sætter. 
Med Glæde har jeg imødeset en Lejlighed til at bringe »Fagskolen for Boghaandværkas Ledere og Lærere ved Sommerskolen 1906 og 1907 min bedste Tak for den grundige Undervisning, der blev mig til Del i de forskellige Fag. Ganske særlig maa jeg erkende at have haft meget Udbytte af Hr. O.Jacobsens Undervisning i Haandfor­gyldning efter Skolens Metode; den har senere været mig til stor Nytte ved mit daglige Arbejde. Min yngre Broder, der til Dels paa min Tilskyndelse har besøgt Fagskolens Sommerkursus, deler min Opfattelse og beder mig bringe Skolen sin inderligste Tak. 
Senere har jeg haft Lejlighed til at se Arbejde fra »Gewerbliche Fachschule ftir Buchbinderei« i Berlin, og det synes mig ved Sam­menligning, at Elevarbejdet fra Fagskolen i Kjøbenhavn fuldt ud staar paa Højde med hvad dér blev fremvist. 
Skive, 2. Decbr. 1912. KARL CHRISTENSEN, 
Bogbinder. 
Min Lyst til at komme paa Fagskolens Sommerkursus, naar min Læretid paa Esbjerg Avis'Trykkeri udløb,var ikke af ny Dato. Min Søgen efter Kundskaber i Typografi havde allerede tidlig fundet Næring i Emil Sørensens Haandbog for unge Typografer; men For­staaelsen af de deri omtalte Emner blev kun Teori for mig. Umid­delbart efter at have bestaaet den typografiske Svendeprøve op­naaede jeg et Ophold paa Fagskolen for Boghaandværk i Kjøben­havn i MaanederneJuli-August 1910. Og som en af de glade Modta­gere af Statsstipendie gennem Organisationen af Bladudgivere i Provinserne mødte jeg paa Fagskolen den 1. Juli. 
Den nyudlærte opdager ret ofte, at han staar omtrent blottet for egentlig Kendskab til Typografi, naar han kommer i det Tilfælde at skulle lave et vanskeligt Arbejde. Han kan ikke. Den Usikkerhed, der følger ham i alt, hvad han foretager sig, er Skyld i, at han ikke kan udføre det paalagte Arbejde tilfredsstillende. Om man derimod vidste, paa hvilken Maade man sikkert begyndte sin Opgave, og om man kendte Forudsætningerne forArbejdets Udstyrelse og hele Om­fang, vilde man værenærmereved at løseOpgaven til Forbrugerens Tilfredsstillelse. Naar der derfor nu gives unge Elever fra Fagskolen Lejlighed til at sige deres Mening om dens Nytte, vil jeg mene, at den giver osBetingelserne for at naa det, de allerfleste ungeTypografer har Gavn af at lære, nemlig at være omsorgsfulde ved Arbejdet. Korrekturrettelser fra Skoletiden satte Skik paa Idéerne, og vi lærte først og fremmest at bruge vore Øjne, hvor det gælder at skabe Harmoni, hvor vanskeligt det end kan være. Det er ikke saa ligetil her at gøre Rede for, hvor stor Betydning Skolen har for unge Ty­pografer, men selv ved jeg, at de Dage, jeg tilbragte der, var nogle 
af de bedste i mit unge Arbejdsliv. HARRY HANSEN, 
Aarhus, December 1912. Typograf. 
Man hører ofte Fagfæller udtale den Mening, at det man lærer paa Fagskolen ikke lader sig anvende ved det praktiske Arbejde paa Værkstederne, fordi Eleverne paa Skolen staar og »nusser« med et Arbejde i en lille Evighed, medens der i det praktiske Liv stilles Fordringer om, at Arbejdet skal gøres i den kortest mulige Tid. Overfor saadanneMeninger har jeg altid betonet, at Formaalet med Fagundervisningen maa være, at der gives Eleven et Grundlag, hvorpaa han kan arbejde videre; det afhænger saa af hans Evner og Energi om han udnytter, hvad han lærte paa Skolen. 
Og spørges der, om Fagskoleundervisningen har haft økonomisk Betydning for mig, saa maa jeg svare, at jeg altid har haft lettere 
ved at faa godt betalt Arbejde baade herhjemme og i Udlandet end andre Bogbindere i sammeAlder som jeg, og dette maa jeg tilskrive Skolens Vejledning, thi hvis den ikke havde været, hvor skulde jeg da være gaaet hen for at faa det nødvendige Grundlag til atarbejde 
videre paa.
^ HANS JØRGENSEN, 
Frederiksberg, Nytaar 1913. Bogbinder. 
Som Elev paa Fagskolen for Boghaandværk i Aarene 1908-10 kan jeg kun udtale min Glæde over den Undervisning, jeg der nød. Jeg fik der Lejlighed til at øve mig i forskellige Arbejder udenfor det almindelige, som Illustrations-og Farvetryk, hvilket jeg ikke havde saa megen Lejlighed til paa Lærestedet. For mit gode Udbytte af Undervisningen retter jeg særlig Takken til Skolens dygtige og af­holdte Lærer i Trykkeriet, Hr. Carl Nielsen. 
Vordende Trykkere, der virkelig har Interesse for deres Fag, bør søge Fagskolen for Boghaandværk. Det vil de aldrig fortryde. 
Kjøbenhavn, Januar 1913. R V. E. MØLLER, 
Trykker. 
Den Undervisning, der tildeles Eleverne paa Fagskolen for Bog­haandværk, finder jeg af virkelig praktisk Betydning for den unge Svend, som frasit Lærested kommer ind paa et andet Arbejdssted. Den Erfaring5 har jeg6 selv giort.
J SJ ANNA WARTENBERG, 
Kjobenhavn, Decbr. 1912. Sætter. 
Skolen for Boghaandværk er jeg meget taknemmelig for de to Sommerkursus, jeg der har deltaget i. Det, jeg der har lært,er kom­men mig til stor Nytte i mit daglige Arbejde, og efter mit Skøn er Fagskolen et udmærket Led i Uddannelsen, navnlig med Hensyn til Forgyldning, som man sjælden faar lært grundigt i Læretiden. 
Odense, Decbr. 1912. KNUD NIELSEN, 
Bogbinder. 
At jeg overhovedet blev Elev paa Fagskolen, skyldtes min Lære­mesters Uvilje mod denne. Han var en ældre og paa det faglige Om­raade noget konservativ Mand, der ellers med Dygtighed ledede en mindre Virksomhed, og i den mente han, alle hans Lærlinge kunde faa langt mere end det fornødne. Jeg har aldrig kunnet give ham Ret. Og i hver Time, jeg tilbragte paa Skolen, fandt jeg Retfærdig­gørelse for min oprørske Handling, at have meldt mig til Optagelse uden hans Vidende. 
Den af Lærerne, der fik den størsteIndflydelse paa mig, var Sko­lens Lærer i Dansk, Svend Nissen.Ingen forstod som han den van­skelige Opgave at bibringe os lidt Kendskab til vort Sprog, dets Grammatik, dets Historie, dets Litteratur. Vi sværmede ikke for hans »Systematiske Stile«, der var et Virvar af Fremmedord, som vi ofte kunde stave paa lige saa mange Maader, som vi var Elever i Klassen -uden at træffe den eneste ufejlbarlige ikke heller for den kedelige Skriftlæsning eller de græske Læseøvelser — men al­ligevel reves vi med. Der var et ildnende Lune i Nissens Maade at undervise paa, og hans Timer blev aldrig kedelige. Vi kunde hos ham fremsætte vore Meninger — og af dem havde vi mange -han fandt Rede og ledte Vej frem i alt det halvfærdige og overfladiske, vi gik og bar paa. 
Men efter Stilene og Diskussionen slukkede vi vore Lamper og rykkede sammen om Nissens Plads for at høre ham læse op af den nordiske Litteraturs Storværker. Og saaledes tilbragte vi Aften ef­ter Aften uforglemmelige Timer sammen med Bjørnson og Ibsen, Lagerlof og Turgenjew, Drachmann, J. P.Jacobsen, Herman Bang, Pontoppidan og Joh.V.Jensen, Timer, som maaske har givet ikke saa faa af dem, der dagligt slider i Arbejdet for at fremstille Bøger, deres Livs eneste Smule litterære Nydelse. 
Sammenholdet mellem Eleverne paa Skolen var ikke det bedste. Vi Typografer saa ikke til en Bogbinder, og indbyrdes skelnede vi skarpt mellem Sættere og Trykkere. Det var maaske Grunden til, at den Skovtur, vi foretog i Juni 1903, kun talte en halv Snes Delta­gere. Et Par tidligere Skoleskovture havde betaget selv vor Ven, Lærer Nissen, Lysten til at være med. Saa tog vi afsted alene. Tu­ren, der gik til Hillerød, gennem Grib Skov og over Esrom Sø til Fredensborg med Middagi Asminderød Kro,blev overordentlig vel­lykket og savnede intet -heller ikke en passende lyrisk Stemning. Saaledes hed det i en af de to Sange, der blev afsunget: 
Af Støvet fra Landevejen Vi ligger i Skoven i Skygge 
blev Klæderne næsten graa, af Bøgenes Silkehang, 
af Støvlernes Blomstermejen Naturen den summer af Lykke 
hang Løvetandsfnuggene paa. og Dagen er lys og lang. 
Da Toget om Aftenen standsede ved Nørrebros Station, steg vi alle ud og løb over i Hørsholmsgade, hvor Nissen dengang havde sin Ungkarlelejlighed. Han var hjemme og var, bortset fra en Smule Ærgrelse over, at han alligevel ikke var taget med os, i glimrende Humør. Thekedlen kom paa ude i Køkkenet, og efter et hyggeligt Aftensbord satte Nissen sig til Klaveret, hvor han med sin smukke Sangstemme hensatte os unge Mennesker i en Begejstring, som maaske ikke engang Broderen Helge havde kunnet fremkalde, og ved et Par Timers fornøjeligt Samvær skaffede han os en festlig Afslutning paa Skoleskovturen. 
JENS PETERSEN. 
Typograf. 
Skoletimerne hører til de kæreste Erindringer fra mit Ophold i Kjobenhavn. De Erfaringer og Resultater, som blev indhøstede der, har jeg al Grund til at være fornøjet med. 
Stavanger, Julen 1912. REINERT EVERTSEN. 
Typograf. 
Under kyndig Vejledning faar Lærlingen og den nybagte Svend paa Skolen først rigtig Lejlighed til at tumle med Opgaver, der paa Lærestedet ellers forbeholdes ældre og mere erfarne Køl­leger; og en stor Del Avissættere faarherde første Grundreglerfor Bog-og Accidensarbejde. Skolen er fuldt ud sin Opgave voksen . . . Jeg for mit Vedkommende har været udmærket tilfreds med det Udbytte, som min Deltagelse i Sommerskolen for Provinstypogra­
fer i 1908 gav mig. CARL J. HAMRE, 
p. t. Konstabel paa »Trekroner«. 
Fagskolen, mener jeg, er en udmærket Institution for unge Typo­grafer; jeghar haft stort Udbytteaf at være Deltager i et af Skolens Sommerkurssus, og maa takke de Mænd, der har oprettet Skolen. 
Aalborg, Decbr. 1912. CARL QVISTORFF, 
Typograf. 
Fagskolen er en Del af en Lærlings Uddannelse, som har stor Værdi og ikke maa overses. TYGE BRUUN 
Bogbinder, 
Laerer paa Skolen for vanføre. 
Ved min Deltagelse i et to Maaneders Sommerkursus paa Fag­skolen for Boghaandværk i Aaret 1910 blev jeg sat i Stand til at af­lægge Svendeprøve et Aar senere, uden den Frygt og Bæven, hvor­med saa mange Avis-Sætterlærlinge ellersgaar til denne Handling. Det var, hvad jeg opnaaede i teknisk Henseende. Dertil kommer, som det ikke mindst vigtige, den Lyst og Interesse,som vor Lærer forstod at vække hos os Elever for vort Fag, baade som Haand­værk og som den »sorte Kunst«, Bogtrykket med Rette er. Jeg er Skolen megen Tak skyldig herfor, thi Lysten driverVærket! 
Kjøbenhavn, Decbr. 1912. CARL INGV.JENSEN, 
Typograf. 
Faa den fulde Betydning fortalt, som Fagskolen for Boghaand­værk har haft paa min Uddannelse, bliver ikke let, da den næppe kan vurderes saa højt, som den egentlig burde. 
Paa Skolen kom jeg i Januar 1901. Og efter at have naaet over dens tre første reglementerede Opgaver, tog min Lyst og Interesse saadan til, at Holdets 6 å 7 ugentlige Timer i Sætning ikke nær slog til. Ved Skolens Læreres Velvillie fik jeg meget let Tilladelse til at arbejde i Sætteriet hver Skoleaften og hele Søndagen. Time­antallet om Søndagen var for mig ofte 10 å 12 Timer. Skolen var for mig et ypperligt Sted, hvor jeg ret kunde eksperimentere med de Opgaver, som jeg nu og da fik Lyst til at udføre.-I syv Aar har jeg med Lyst og Interesse deltaget i Skolens Undervisning. 
Lyngby, 15. Januar 1913. VILHELM LINDBERG, 
Typograf. 
Da jeg i 1909 begyndte paa Skolen og saa de ældre Elevers Ar­bejde, tænkte jeg; der er lang Vej for at naa saa vidt. Hver Gang en havde faaet sin Svendeprøve bedømt med en god Karakter, da ønskede jeg, at det blot var mig. Da Bogbindermester O.Jacobsen blev vor Lærer, syntes vi jo nok, han saa noget ung ud; men efter­som vi lærte ham at kende, forstod vi,at det var ham en Æressag at bringe os saa langt frem som muligt. Naar han underviste, kom der ny Fart i os; det faldt os let at tale med ham om Arbejdet. Hos vor Lærer i Tegning, Hr. Alf. Larsen, blev vore Ideer kritisk prø­vede. Var et Motiv taget efter tysk Forbillede, protesterede vor In­spektør, Hr.Clément.Clément havde Ord for at være meget streng, men overfor mig har han ikkeværet det, og somTiden gik, kom jeg ofte til ham efter Raad. Det er mig altid en Glæde at se paa den Række af mine egne Bøger, som jeg har forgyldt paa Skolen, men jeg husker ogsaa paa den Møje, det somme Tider har kostet at faa en Tegning, jeg selv syntes om, godkendt af tre Lærere. 
Nu da mit første Maal -Svendestykket er overstaaet, kan jeg overse de tre Aars Arbejde paa Skolen. Jeg maa da erkende, at uden Fagskolen vilde det ikke have været mig let at opnaa et Re­sultat, der kunde ligestilles med det opnaaede. Jeg tænker dog ikke at blive staaende derved, det gælder nu at sætte sig sværere Op­gaver og derigennem vedligeholde Øvelsen og komme videre frem. 
Kjøbenhavn. Januar 1913. NIELS BADEN, 
Bogbindersvend. 
Som Elev paa et af Skolens Sommerkursus for unge Typografer fra Provinserne følte jeg mig snart fortrolig med den Fremgangs­maade, Skolen anvendte, og som ogsaa i Tidens Løb har vist sig at være en praktisk og let anvendelig Arbejdsmetode. -Lærerens teo­retiske Forklaringer dannede Grundlaget og bibragte mig Forstaael­sen af det praktiskeArbejdes Gennemførelse, og mere og mere aab­nedes mit Blik for Udførelsen af de mig stillede Opgaver, og jeg fik Forstaaelse af Arbejdets Skønhed. 
Det er mig en Glæde at omtale Fagskolens Virksomhed som en Gerning, der bør paaskønnes, og jeg er heller ikke i Tvivl om, at enhver Elev, der møder med Lyst og Interesse for sit Arbejde, med­tagerfra Skolen et Udbytte,som han medTaknemmelighed mindes. 
Kolding, 13 Decbr. 1912. EJNAR HJORTH ROSENDAHL, 
Typograf. 
Den allerførste Begyndelse til at jeg fik Lyst til at gaa paa Fag­skolen, stammer fra det, mine ældre Lærekammerater fortalte mig deroppe fra, og først i Oktober 1909 begyndte jeg som Elev. Mit før­ste Indtryk var, at der herskede god Orden, alt havde sin bestemte Plads, og den var ikke svær at finde. Den førsteVinter var den drøje­ste at komme igennem. Det bliver jo en temmelig lang Arbejdsdag, naar denne først afsluttes Kl.10 om Aftenen, og saa var det endda, som om man begyndte helt forfra med at sætte. Det var jo saadan, at en enkelt Aften deroppe kunde bringe mere Udbytte end lange Forklaringer paa Arbejdsstedet, fordi man nu begyndte at forstaa, hvad det drejede sig om, medens man før kun fik at vide, at »man tager Den første Tid var altsaa tung; men der blev lagt en god Grund, som siden skulde komme en selv til Gode. Senere blev Op­gaverne friere. Arbejdet lettere. Noget af det bedste, jeg har lært i Praksistimerne, er Titelsats, Liniefald og de rette Forhold, og jegsaa mange Gange, at et smukt Liniefald er langt at foretrække for me­get af den Kassesats og lige lange Linier, som man for Nemheds Skyld sætter paa Arbejdsstedet. Det skete jo nok, at vort Arbejde blev kasseret engang imellem, men det var altid saadan, at vi for­stod, at det skulde til; og det var altid saadan, at det ikke saarede. I de tre Aar, jeg gik deroppe, har jeg ikke hørt nogen for Alvor be­klage sig over den Kritik, der blev deres Arbejde til Del henne ved det sorte Bord. Dansklæreren, Cand.theol. A.Christiansen, gjorde sig Umage for at gavne og fange, saaledes at Dansk blev et saa in­teressant og morsomt Fag, at man meget nødig vilde forsømme en Dansktime. Vi var mange, der holdt af Fagskolen, og som dér blev gode Venner. For os betød Skolens Undervisning øget Interesse for vort Fag, og at Arbejdet blev lettere og gik hurtigere; endvidere større Lyst til Læsningaf alle gode Bøger, ikke alene Skønlitteratur, og Lyst til at faa noget mere ud af Livet end det, der i Almindelig­hed naas. Det er mig kært at faa denne Lejlighed til at sige alle mine Lærere Tak, fordide gjorde Fagskolen til et godt Sted for mig, et Sted. hvor jeg gerne gik endnu, om jeg kunde. 
Nytaarsaften 1912. GUNNAR KRONVALL PETERSEN, Typograf. 
Naar jeg, der nu -af Sagen uvedkommende Grunde-staar uden­for Faget, skulde forklare, hvorfor jeg saa tit i Tankerne søger til­bage til »Fagskolen for Boghaandværk« som til noget opløftendeog forbilledligt, saa er det ikke blot fordi jeg der har lært alt, hvad jeg i mit Fag kan det tør jeg sige uden at gaa nogen for nær, thi min eneste egentlige Vejledning, inden jeg kom paa Skolen, var Emil Sørensens Haandbog, og da jeg saa kom der (1900), gik det jo videre under hanspersonlige Medvirkning -jegsiger med Vilje Med­virkning,fordetsmukke ved Emil Sørensenssom ved P.V.J.Klints Undervisning var, at Mester og Lærling saa at sige arbejdede sam­men. 
Nej, endnu større Betydning har Fagskolen haft for mig ved sit Eksempel overhovedet -dens Lederes Valgsprog synes at være: det bedste er netop lige godt nok. Og det er et godt Valgsprog, ikke blot for Boghaandværkenes Arbejdere, men for enhver Arbejder i enhver Virksomhed, om den kaldes Haandens eller Aandens -det meste af det, der duer, er dog skabt ved et flittigt Samarbejde mel­
lem disse to. INGEBORG PETERSEN, 
Nexø, 5.Januar 1913. forhen Sætter. 
Som Lærling kom jeg fra et lille Bogtrykkeri, hvor Læremeste­rens egen faglige teoretiske saavel som praktiske -Viden ikke var aldeles overvældende. Da jeg i mit sidste Læreaar søgte til Skolen og efterhaanden blev paavirket af Undervisningen, gjorde denne et stærkt Indtryk paa mig. 
Jeg skylder ikke mindst Fagskolen min senere Udvikling. 
Jeg erindrer min Forundring, da jeg paa Fagskolen for første Gang blev gjort bekendt med Punkt-Systemet og indsaa Nødven­digheden af at kende det for at arbejde med den fornødne Sikker­hed. Paa Lærestedet kendtes dette Begreb ikke, endskønt Materi­alet dér var af »fransk System«. Forundringen var ikke mindre, da jeg efterhaanden blev gjort bekendt med, at der var noget, som hed »Sats-Regler«, og at der var mange ogvægtige Hensyn at tage, naar det gjaldt Fremstillingen af tilforladeligt Arbejde. Skolen vakte i Virkeligheden først den Interesse for Typografgerningen, som Læ­restedet ikke havde formaaet at bibringe mig. I Modsætning til Lærestedet var her noget at se og tage Nytte af. Jeg husker, med hvilken Forundring jeg saa paa en af de ældre Elevers Arbejder. Hvilken storslaaet Satsbygning -tænk, at kunne trække en saadan Sats ud til Trykning i to eller flere Farver dette forekom mig som noget særligt vanskeligt. Da jeg senere erfarede, hvor nøje Sammen­hæng der var netop mellem denne Del af en Sætters Gerning og hans Evne til at beregne sit Materiale med Punkt-Systemet som Grundlag, forstod jeg Vigtigheden af en Fagskoleundervisning. 
Skolen gav mig absolut den første og mest værdifulde Afslibning. Den gjorde mere end det, den vakte min Skønhedssans. Jeg havde paa Fagskolen en for mig tidligere ukendt Lejlighed til at se Arbej­der, hvor Teknik og Dekoration dannede et harmonisk Hele. Min medfødte Sans for Dekoration blev særlig inspireret ved, at jeg til­fældig fik Lejlighed til at se nogle meget smukke Bogbind, og fra det Øjeblik blev jeg Iagttager »om en Hals«. Efter at have studeret de i Tegnelokalet ophængte indrammede Prøver paa dekorative Bogbind o. Ign., saa ofte jeg kunde faa Lejlighed dertil, søgte jeg andetsteds at finde Tilfredsstillelse for mine Øjne. Jeg blev en flittig Gæst paa Kunstindustrimuseet, søgte Sats-og Trykprøver og deko­rative Former, hvor saadant kundetænkes at forefindes.Lad være, at jeg paa den Maade, uden kyndig Vejledning og Raad, kritikløst slugte en Del mindre godt — Sansen og Interessen, hvorpaa der se­nere med Selvkritik og fornøden Vejledning blev bygget videre, var vakt, og det kan jeg takke »Fagskolen for Boghaandværk« for, og jeg gør det. QVE DYVA 
Kjøbenhavn, den 9. Januar 1913. Tegner, forhen Sætter. 
Et Væld af Minder stiger frem, naar jeg tænker paa mit Ophold paa »Fagskolen for Boghaandværk«; det var jo min Ungdoms skønneste Tid, da Fremtiden laa i straalende Sollys for mit Blik, ingen Skygge formørkede Udsigten til det skønne Liv i Virksom­hed og Daad, som jeg -ligesom vel de fleste unge -betragtede som min særlige Lod. 
I en saadan Periode har det stor Betydning for den unge at kom­me i Berøring med modne Mænd, som forstaar ham og er i Stand til at bringe det bedste ud af hansSinds frugtbare, men endnu man­gelfuldt bearbejdede Muldjord. 
Jeg erindrer endnu tydeligt disse Mænd, der i de smaa Lokaler i Nørrevold Nr. 80 udklækkede de unge »Muligheder«. 
Den tavse, alvorlige Emil Sørensen -logisk og kortfattet som selve hans »Haandbog i Typografi« -havde sin Hyre med at vænne sine Elever i den ædle Sættekunst af med den »Brokken sammen«, som de var vant til paa deres mere eller mindre heldige Læreste­der. I utroligkort Tid formaaede han at bringeSymmetri og virkelig Sans for Skønhed og Akkuratesse ind i den unge Mands Arbejde. Begik man en Fejl, eller hvad naturligvis ofte skete, en Drengestreg, var hans irettesættende Ord ikke mange. En kort Bemærkning, sagtmodig i Formen, men bidende i Mening og Indhold, fik Synde­ren til i sit stille Sind at love Bod og Bedring for Fremtiden. Adskil­lige dygtige Sættere kan den Dag i Dag takke Emil Sørensens Un­dervisning for deres tekniske Forstaaelse. 
Arkitekt Bruun var stillet paa Skolens Uriaspost, nemlig Tegne­undervisningen. Endskønt det nu fra mange Sider erkendes, atTeg­ning er et af de vigtigste Fag for en Typograf, saa var det for de fleste af os det Fag, hvortil vi gik med den største Ligegyldighed. 
Naturligvis faldt den enkelte Lærer ikke lige godt i alle Elevers Smag; vi havde hver for sig vor Favorit, som vi syntessærlig godt om. Det var særlig Læreren i Dansk, Hr. C/e/n7720/75073 (vistnok en Broder til den bekendte Arkitekt), som jeg for mit Vedkommende syntes om. 
Jeg erindrer saaledes engang, da Eleverne havde planlagt en Skovtur.Jeg var af forskellige Grunde »fornærmet«, og da saa Fest­udvalget bad mig om at skrive enVise, følte jeg mig »stor« og sag­de Nej. Der havde jeg imidlertid gjort Regning uden »Klemme«; da han erfarede Historien,satte han mig i Arrest, d.v.s. han indespær­rede mig i et ubenyttet Lokale med den Besked, at naar Sangen var færdig, kom jeg ud -ikke før! Arresten gjorde god Virkning. 
Hvor Ungdom kommer sammen, er der Strid. Det er nu engang Ungdommens Væsen. Gudskelov! Og paa Skolen gik det ofte liv­ligt til. Blandt os unge Knægte var der en Del, der allerede havde en »politisk Overbevisning«. Og til Tider blev Diskussionen meget skarp; thi alle mulige Opfattelser var repræsenteret. Der var baade krasse Højremænd og Forsvarsvenner samt blodrøde Socialister. 
Rask og munter var i det hele taget den Tid, vi besøgte »Fagsko­len for Boghaandværk«, og ingen af os gamle Elever fortryder de Timer, vi har tilbragt der. Jeg for mit Vedkommende vilde nødig have undværet dem. 
Udbytte har disse Timer givet, men det kunde have været større, hvis Undervisningen var foregaaet i Formiddagstimerne, som et Led i Arbejdstiden, og mit Ønske i Anledning af Foreningens Jubi­læum er,at denne Reform snarlig maa gennemføres, samtidig med at Fagskoleundervisning paabydes ved Lov. J SCHRØDER, 
Kjøbenhavn, den 11. Jan. 1913. Redaktor af »Typ.-Tid.«, 
Borgerrepræsentant.