PRAKTISKE RESULTATER PRAKTISKE RESULTATER D ET er altsaa nu 25 Aar siden Forening for Boghaandværk kom til Verden, og selv om der ikke er Tale om at fejre noget Jubi­læum, er der dog Anledning til at overveje, om det Maal, Forenin­gen ved sin Stiftelse satte sig, i nogen nævneværdig Maade er ryk­ket nærmere, om den i det danske Boghaandværk har sat sig Spor, der er værd at mindes. For mit Vedkommende skal Vægten lægges paa, hvad der ved Foreningens Hjælp er udrettet indenfor det typo­grafiske Omraade. Synes man maaske, at det opnaaede er magert nok, maa man ikke glemme de mange tekniske Vanskeligheder og andre praktiske Hindringer, der har været at overvinde. Blandt de øjensynlige Resultater af Foreningens tidligste Virken skal jeg pege paa Bestræbelserne for at fremskaffe en ren og kraftig Skrifttype, den absolute Betingelse for at udføre virkelig godt Bog­tryk. Efter en sejg Modstand, der fortsattes gennem flere Aar, lyk­kedes det at faa det ansete Skriftstøberfirma Genzsch & Heyse i Hamborg til at købe Matricer i alle Størrelsegrader til den kraftige Antikva, hvortil Stemplerne var skaarne hos det franske Skriftstø­beri Deberny. Det var det første Slag imod det spinkle og blege Tryk, der for 25 Aar siden var højeste Mode i vore Bøger og som gav dem et saa fattigt Udseende, langt borte fra den Kraft og Ka­rakterfasthed, der prægede Bogtrykkerkunstens gamle Arbejder. Genzsch & Heyse havde mangeBetænkeligheder ved at bryde med den herskendeSmag for tynde og fine Skrifttræk; men den franske Antikva, som den nu kaldtes, slog hurtig igennem og har siden gaaet sin Sejrsgang over hele Skandinavien, uanfægtet af nyere frem­komne Modeskrifter. Denne Skrift brugtes første Gang i Ny Carls­bergs Jubilæumsskrift 1896, og derefter -i Begyndelsen ikke uden Modstand fra ForfatternesSide — i »Danmarks Riges Historie«,samt i Julius Martensens Udgave af Holbergs Komedier. Den indførtes samtidig som Brødskrift i Fagskolens lille Bogtrykkeri og i flere af Københavns store Trykkerier; i mange følgende Aar dominerede Skriften i nordisk Bogarbejde, og den er i den nyeste Tid med Held brugt i det monumentale Værk: »Joakim Skovgaards Malerier i Viborg Domkirke«. For Skriftstøberiet blevden Omstændighed, at vor Forening gennemtvang denne Skrifttypes Anskaffelse, en Kilde til meget stor Omsætning. I det sidst udgivne Bind af »Bogvennen« (1907-1910) afløste den franske Antikva endelig den fra Begyndel­sen anvendte blege Skrift, den saakaldte »Elzevir«. Sidst i 1904, da Foreningen forberedte Udgivelsen af særlige Bø­ger ved Siden af »Bogvennen«, fandt Lederen i det omtalte Skrift­støberi's Prøvebøger to saakaldte Akcidensskrifter: en halvfed PRAKTISKE RESULTATER Schwabacher og en kraftig Antikvatype, der begge anskaffedes i Fagskolen som Brødskrifter til disse Publikationer. Antikvaen brugtes første Gang til Trykning af Foreningens reviderede Love i 1904, Schwabacheren første Gang i St. St. Blichers Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog 1905; begge Skrifttyper fandtes 1907 i den lille Udgave af Niels Palladius' »Aarsage huorfaare en Christen bør at sky oc fly den formaledidede Druckenskab«. Endelig anvendtes Antikvaen 1909 til Foreningens Udgave af Carl Elberlings »Breve fra en Bogelsker«. Som Skrifterne fremtraadte i de nævnte Arbejder, trykte paa haandgjort Papir, som De forenede Papirfabrikker be­redvilligt fremstillede efter Ønske fra Foreningen og med dens sær­lige Vandmærke, gjorde de fortræffelig Virkning, ogSkriftstøberiet kom paa det rene med, at disse Skrifter med Fordel kunde støbes som Brødskrifter i Stedet for som hidtil kun at bruges til Udhæv­ning af enkelte Ord i en mindre kraftig Skrift. Antikvaen gav man Navnet »Plantin« og kompletterede den med Kursiv og Titelskrifter; men der burde være faret noget varsommere frem hermed, thi Forøgelserne var ikke alle heldige og har Mangler, der misklæder Skriften. Forinden var Plantin anskaffet til det store Værk: »Kjø­benhavns Raadhus, opført 1893-1905«, hvis Trykning begyndtes iJa­nuar 1907. Senere er denne Skrift indkøbt til flere mindre Trykkerier hvoraf et Par er anlagte af Elever fra Fagskolen -og til enkelte større; den bruges blandt andreSteder nu i Medlemsbladet for For­eningen til Hovedstadens Forskønnelse, og det er den, hvormed nærværende Bind af Bogvennen er trykt. I den allerseneste Tid har saavel den halvfede Schwabacher som Plantinen fundet Anvendelse i de af Det danske Sprog-og Littera­turselskab paabegyndte betydelige Arbejder: Schwabacheren til »Danske Viser« og Plantinen til en Udgave af Tycho Brahessamlede Skrifter. Særlig det sidstnævnte Trykarbejde, til hvis Tekst der an­vendes kompres Cicero Plantin, tegner til at blive et smukt Stykke Boghaandværk. Uden vor Forenings forudgaaende Virksomhed havde disse Værker sikkert ikke faaet det Udstyr, hvori de nu kom­mer til at fremtræde, og det er ikke nogen Hemmelighed, at For­eningens Formand har betydelig Indflydelse paa deres typografiske Ordning. Men helt bortset fra de mønstergyldige Bøger, Forening for Bog­haandværk selv har ladet trykke, og fra de enkelte festlige Bøger, der er udførte undersagkyndig kunstnerisk Ledelse, Bøger, i hvilke Tryk, Papir og kunstnerisk Udsmykning er fælles om at give et har­monisk Hele og af saadanne kostbare Trykarbejder kan der i et lille Land som vort kun fremkomme ganske faa helt bortset her­fra kan man ikke være blind for, at adskillige af de almindelige Bø­ger, der mellem Aar og Dag kommer paa Markedet herhjemme, vidner om en ikke ringe Fremgang sammenlignet med vore Bøger for 25 Aar siden. Naar jegovenfor nævnte tekniske Vanskeligheder, tænkte jeg nærmest paa det store kostbare Skriftmateriel i spinkle PRAKTISKE RESULTATER Skrifter, der fandtes i Trykkerierne, og som det var ugørligt at kaste i Smelteovnen inden det var nogenlunde udslidt, ligesom adskillige ældre Forfattere stædig fastholder at faa deres Værker trykte med sammeTyper, der brugtes til deres Ungdomsarbejder; men de fleste Nyanskaffelser gaar dog i Retning af rene og nogenlunde kraftige Skriftsnit, og Skriftstøberiagenterne vil kunne fortælle om, hvor ringe Afsætning de her har for alle de snørklede Misfostre af Skrif­ter, der i de senere Aar er støbte. De meningsløse typografiske Or­namenter, der ved deres Gengangeri virkede saa irriterende, er nu saa godt som manede til Hvile; det er gaaet op for de fleste dygtige typografiske Arbejdere, at en Titel ikke maa være en Udstilling af de flest mulige forskellige Skrifter, men skal holdes i samme Stil som Bogens Tekst, at der maa være et vist Forhold i Mellemrum­met mellem Ord og Linier, naar en Bogside skal være ordentlig, og andet lignende, og flere af vore Forlæggere vaager over, at der ved anstændig Papirtykkelse, ved Sidernes Størrelse i Forhold til Margenen o. s. v. gives Bøgerne, ogsaa de billige, et nogenlunde til­talende Udseende. Alt dette kan Forening for Boghaandværk siges ved sit Eksempel at have udvirket. Meningen med denne lille Oversigt skulde være at paavise, at den Virksomhed, Forening for Boghaandværk har udfoldet, ikke har været betydningsløs for det rent tekniske Bogarbejde, tværtimod. Jeg ønsker, at Foreningen kan fortsætte sit Liv og sin Virken, og stoler paa, at det,den har slaaet til Lyd for, har fundet Klangbund og vakt Forstaaelse hos mange danske Bogvenner, en Forstaaelse, der nok vil bære sin Frugt i Fremtiden. 5 P. CHRISTENSEN FAGSKOLEN FOR BOGHAANDVÆRK 1893-1913