FORENINGENS KUNSTFÆRDIGE BOGBIND 
FORENINGENS KUNSTFÆRDIGE BOGBIND 
I
Forening for Boghaandværks velkendte Bomærke symboliseres ved to Blomster under en Sky, som gennembrydes af Solstraa­ler, de to stedmoderlig behandlede Arbejder; Bogtryk og Bogbind. Har end Blomsterne udviklet sig og skudt Knopper,saa trænger de dog stadig til lidt Sol ogVæde fra oven, men endnu mere var dette dog Tilfældet for 25 Aar siden, da Foreningen blev stiftet. Der blev i de Bogbinderier, som dengang førte an, arbejdet spinkelt og sirligt efter ældre Stilarter, som dels kopieredes, dels søgtes forbedrede efter fremmede Forbilleder. Materialerne var ikke af bedste Sort, de bestod særlig af tyskeKalve-og Gedeskind. Arbejdet var hæder­ligt pæntBogbinderarbejde, men hverken de gamle Binds kompakte Soliditet eller den moderne franske og engelske Omhu i Indbindin­gen var kendteeller blev benyttede.Bestillinger paa haandforgyldte Helbind var sjældne, og de Bind, som Bogbinderne udførte i Udstil­lingsøjemed, blev vanskeligt solgte,i hvert Fald kun foren Brøkdel af hvad Fremstillingen havde kostet. Endnu i 1888 anmodede en­kelte Bogbinderedet store kongelige Bibliothekom at faa større Bø­ger til Indbinding i Helbind med rig Dekoration. De gjorde da Ar­bejdet uden særskilt Vederlag mod at faa Tilladelse til at udstille de færdige Bøger. 
Oplysninger om vort Bogbinderis daværendeStandpunkt vil man finde i Carl Elberlings første »Brev fra en Bogelsker« og i F. Hen­driksens Artikel om Boghaandværket paa Udstillingeni 1888 i »Tids­skrift for Kunstindustri«, endvidere i et Par Nekrologerover afdøde Bogbindere i »Bogvennen«. I Følge dem, og efter hvad der her er anført, var der god Grund til at Foreningen begyndte sin Virksom­hed med paa Udstillingen i 1888 at indkøbe en lille fransk Bog i et skønt Maroquinbind af Pariser-Bogbinderen Marius Michel, og samtidig at bestille nogle Bøger indbundne hos de to dygtigeStock­holmere Beck & son og Gustav Hedberg. 
De første Solstraaler, som Foreningen sendte til sine egne Sted­moderblomster, kom i Form af en Præmieæskning i April 1889. For Bogbinderne lød den paa »Forslag til et Bind i fuldt Skind for Bogen »Le Danemark«. Opgaven kan løses ved Aftryk i sort af de sam­menstillede Stempler og Skrifter. Prøver af Skind og øvrigt Mate­riale maa vedlægges«. Første Præmie tildeltes Imm. Petersens da­værende Haandforgylder -Forfatteren af disse Linjer -og den foresloges udført i olivengrønt Maroquin. Prøve kunde ikke ved­lægges, da Maroquin dengang ikke fandtes her i Byen. En anden Tegning, der var indsendt af Bogbindermester Thorvald Petersen og tegnet af Maleren PeterJohansen -nu Docent og Sekretær ved 
FORENINGENS KUNSTFÆRDIGE BOGBIND 
Kunstakademiet -blev bestilt udført af Foreningen. I to Aar endnu udsatte Foreningen Præmier for Bogbind og uddelte henholdsvis en anden og en førstePræmie; men da der indkom færreBesvarel­ser, standsede Sagen og toges først senere op igen som Præmieop­gaver for »Fagskolen for Boghaandværkws Elever. Endnu senere har Kunstindustrimuseet stillet Bogbinderne i hele Landet en lig­nende Opgave. 
Naar der her og i det følgende siges, at Foreningen foretog sig dette eller hint, menes der naturligvis Foreningens Bestyrelse, i hvilken der baade sad en Bogbinder og et Par Bogelskere af Rang; men Bestyrelsens Arbejde planlagdes og udførtes dengang ligesom nu hovedsagentlig af Formanden, som tog sig af alt og havde den Gave at kunne overkomme alt. 
Efter at Foreningen ved de første Præmieæskninger nærmest havde forsøgt, om der kunde kaldes nye, yngre Kræfter frem, gik den over til at gøre Bestillinger paa Bind hos Bogbinderne. Først efter de præmierede Tegninger, men derpaa efter Tegninger, som Foreningen skaffede tilveje. Den blev Ordneren af et Samarbejde mellem Kunstnere og Haandværkere, undertiden lidt af en Vold­giftsmand og i alle Tilfælde den, der tog Omkostningerne paa sin Kappe. Det var en ny Vej, Foreningen her ligesom tvang Bogbin­derne ind paa. Ganske vist var det dem ikke noget helt fremmed at tage Kunstnere til Hjælp ved kostbare Jubilæums-Adresser og lignende Arbejder; en enkelt Bogelsker havde endog bestilt et Par store Mosaikbind efter Frk. Elise Konstantin Hansens Tegning, og 
J. L. Flyge havde for egen Regning til Udstillingen i 1888 benyttet kunstnerisk Medhjælp til nogle af de der udstillede Bind. Men det er Foreningens Fortjeneste, at den paa sin egen bestemte Maade satte Samarbejdet i System. Formanden havde allerede sidst i Halv­fjerdserne gjort gældende, at en befrugtende Vekselvirkning var nødvendig mellem Kunst og Haandværk, og tillige at Kunsten i dette Forhold blev sig »sin rette, til Dels tjenendePlads bevidst«. Nu laa det i Tidens Tanker, at Kunst og Haandværk maatte arbejde mere sammen end hidtil. Baade »Tidsskrift for Kunstindustri«, som var begyndt at udkomme nogle Aar før, og Udstillingen af 1888's Ledere havde gjort sig til Talsmænd for disse Ideer, og man havde set deres første Resultater paa flere Omraader. Mest fremtrædende vel nok i »Dekorationsforeningen«, hvor Th. Bindesbøll, Aug. Jern­dorff, Brødrene Skovgaard,Th.Philipsen og flere havde vist, hvilke selvstændige Former og morsomme Paafund de ikke alene havde i Hovedet og paa Papiret, men ogsaa kunde faa udførte. Alt var for saa vidt tilrettelagt for at faa vort Fag med i denne Bevægelse og Hovedbetingelsen var til Stede, idet Bogbinderne jævnlig havde godtgjort, at de baade kunde indbinde og forgylde. 
Gotfred af Ghemen-Udstillingen, som afholdtes ved Nytaarstid 1891, gavAnledning til Foreningensførstedanske Bestillingeraf Bind. Hans Tegnertegnede til Abouts »Tolla« et Bind med svære Stem­
FORENINGENS KUNSTFÆRDIGE BOGBIND 
pier i Strømønster, mellem grove punkterede Bølgelinjer. Det var egentlig for vanskeligt at udføre i Haandtryk paa mat, lyst Kalve­skind; men det lykkedes dog for Immanuel Petersen. Til Weite­meyers »Danemark« tegnede Thorvald Bindesbøll over et Motiv af Aug.Jerndorff et farverigt Kalveskinds Mosaikbind, som Flyge udførte med stor Dygtighed. Desuden lavede Flyge til Oct. Uzan­nes »La Reliure« et rødt Maroquinbind efter egenTegning. Skindets Behandling og Kvalitet blev kritiseret af Emil Hannover i hans Anmeldelse af Udstillingen i »Politiken«, og Firmaet, som havde leveret dette her i Landet nyeSkind, hævdede i et Gensvar, at Skin­det var af bedste Sort; men blev atter imødegaaet af Anmelderen. Senere, i 1892, besørgede Foreningen selv Maroquin indkøbt i Paris og hjembragte desuden en større Samling marmoreret Papir. 
Udstillingen var international, men ikke egentlig for Bogbinde­nes Vedkommende. Dog var der en udmærket Samling moderne franske Bind,til Dels indbundne for Boghandler Chr.Høst,og flere vil huske med hvilken Glæde ogStolthed han tog disse Bøger ud af Montrerne, kærtegnede dem og fremviste alle deres aabenbare og skjulte Dyder. Paa denne Udstillingfremlagde det kgl.Bibliothek for første Gang et Udvalg af dets Skatte, hvis Eksistens kun faa havde nogen Anelse om,og Udstillingensom Helhedvakteen Del Opmærk­somhed. Den er omtalt og afbildet i »Illustr. Tidende« og anmeldt særlig udførlig i »Berlingske Tidende« og »Politiken«. 
Næste Aar forberedte Foreningen sig til Chicago-Udstillingen. Der var kommen Opfordring til at foranstalte en samlet dansk Bog­haandværks-Afdeling, og samtidig med at Formanden paatog sig dette Hverv, foreslog han, at der til denne Afdeling udførtes en Række danske Bogbind efter selvstændige Tegninger. Som Hjælp hertil tilstod man Foreningen 500 Kr. og Arbejdet gik i Gang, idet det aftaltes med Kunstnerne, at de maatte renoncere paa Honorar fore­løbig maaske ogsaa senere — og med Bogbinderne, at de rimelig­vis kunde faa Materiale og Arbejdsløn dækket; men alt vilde af­hænge af, hvorvidt der blev noget solgt.Paa disseVilkaar gik efter­haanden 17 Bind i Arbejde, idet baade Tegnerne og Bogbinderne med Iver tog fat paa denne usædvanlige Opgave. Der blev ikke sparet paa Arbejde i nogen Retning. Forskelligfarvet Skind blev an­vendt sammen med saa rigeligt Guldtryk at adskillige af Bindene var helt overdekorerede. Paa et Bind, Boganis »Jagtbreve«, gav Hans Tegners Dekoration Imm. Petersen Anledning til at forny og variere Stiftforgyldningens gamle Teknik. Han havde allerede noget f01* gjort Forsøg med den Teknik(se »Udstillingsvirksomhed« i nærv. Hefte). Til et andet Bind valgte Bindesbøll til Forsats det nylig gen­opstandne Klistermarmor-Papir. Karl Madsen havde ønsket,at man 
skulde prøve igen at fremstille denneArt Papir, og dette gavStødet til, at Klistermarmor-Forsats og -Overtræk efter hundrede Aars Hvile atter fik en vidtstrakt Anvendelse og udførtesaf Bogbinderne selv, først herhjemme, men snart efter i mange andre Lande. Det 
FORENINGENS KUNSTFÆRDIGE BOGBIND 
blev en dansk Udførselsartikel. Samme vidtrækkende Betydning fik den samtidig her begyndte Fremstilling af andet, oprindelig af Bogbinderne hjemmelavede, marmoreret Papir, som efter lange TidersVegeteren i Fabrikkernehavde tabt iVærd, baade hvadTeg­ning og Farve angik. Vi bragte disse to smukke Grene af Faget til­bage til deres Ophav; de er nu igen voksede sammen med Bogbin­deriet, og Kunstnere har af og til hjulpet med til at give dem Saft og Kraft. (SeVilh. Bruun's Artikel i Tidsskr.for Kunstindustri 1898.) 
Vor Udstilling blev rost paa mange Sprog; vægtigst vel nok i de deltagende Landes officielle Beretninger. Ved Udstillingens Slut­ning købte Museet i St. Louis en Del af vore Bind for en samlet Pris af 2400 Kr. og det blev muligt at betale Bogbinderne (se »Bog­vennen« for 1893). Da dette Arbejde begyndtes, traadte et Par Med­lemmer af Bestyrelsen til som Bestillere af Bogbind. Boghandler Gustav Philipsen betalte Fremstillingen af flere kostbare Bind. Han er senere vedblevet med at støtte Udførelsen af kunstfærdige Bogbind ved jævnlige Bestillinger, I samme gode Spor er Biblio­thekar J. Bonnesen gaaet. I nyeste Tid er han snart den eneste Mand, der med Kraft støtter Udførelsen af kunstfærdige Bogbind. Chicago-Resultatet gav Foreningen saa meget Mod. at den i 1894 dristede sig til, efter Indbydelse, at sende en kollektiv Samling af Bind og Bogtryk til en international Bogudstilling i Bogbindernes By par excellence, Paris. Vi havde Ære af denne Udstilling (se »Tidsskr. f. Kunstind.« 1895 og »Bogvennen« 1894) og først og frem­mest af de rent dekorative og for Bogbind vel egnede Tegninger, som vore Kunstnere havde præsteret. Det var nu fastslaaet ude i Evropa, at vi forstod, hvad Bogkunst betød, og to Aar efter forstær­kedes Lovtalerne, da vi udstillede i Bings »TArt nouveau« i Paris. »The Studio« vol. 9 og »Die Kunst fur Alle« 12. Jahrg. indeholder Artikler og en Del Afbildninger efter vor Udstilling. Da Stockholm-Udstillingen skulde finde Sted i 1897, ordnede Foreningen igen en samlet dansk Udstilling, der imponerede Svenskerne, som indtil da arbejdede helt efter Wiener-og Pariser-Forbilleder og uden kunstnerisk Medhjælp. I Aarene henimod 1900 deltog Foreningen i en anselig Række mindre Udstillinger rundt om i forskellige Byer, ofte arrangeret af Byens Kunstindustrimuseum(Christiania, Bergen, Trondhjem, Krefeld, Breslau, Leipzig, Munchen, Wien, Budapest, Brunn og Bryssel). Med Verdensudstillingen i Paris i 1900 afslutte­de Foreningen sin Deltagelse i de store Udstillinger, og her ydede den ogsaa sit bedste, Bindesbølls Ornamentik var bleven friere, bredere og mere personlig i den Tid, der var gaaet, siden han for første Gang tog sig af Bogbind, og der var i Aarenes Løb kommen nye Kræfter til som Joakim Skovgaard, Gerh. Heilmann, Fru Slott-Møller, Hans Nic.Hansen, Alfred Larsen og Jensen-Klint. Gengivelser af nogle af Bindene findes i »Tidsskr. f. Kunstindustri«, »Kunst« og »L'Art décoratif«, alle fra 1900. Den største Del af Bog­bindene, der udførtes ved og for Foreningen, har været afbildede 
FORENINGENS KUNSTFÆRDIGE BOGBIND 
dels i »Tidsskr. for Kunstindustri« og dels i »Bogvennen«. Enkelte af Bindene,dersolgtes i Chicago, er dog ikke gengivne, ej heller foto­graferede, men Tegningerne til vore Bind findes saa godt som alle i Kunstindustrimuseets Mapper. 
Foruden til St. Louis-Museet er der ved andre Udstillinger solgt af vore kunstfærdige danske Bogbind til: Musée des Arts décoratifs i Paris, Bogbinderen Gruel i Paris, Kunstindustrimuseerne i Krefeld, Hamborg, Wien, Budapest, Briinn, Christiania og Stockholm. End­videre til enkelte private Købere. 
Allerede ved Pariserudstillingen 1900 indordnedes vor Forenings kollektive Boghaandværks Udstilling under Det danske Kunstin­dustrimuseums Afdeling, og det samme var Tilfældet ved Udstil­lingen i Bryssel 1910 og ved den danske Udstilling af Kunsthaand­værk i Berlins Kunstgewerbemuseum 1910-11. 
Det var en fast Haand, som ledede hele denne Række Arbejder, og Hans Tegner traf det rette, naar han kaldte Formanden Gene­ralen, fordi han havde Kommandoen over os alle; ellers var jo rig­tignok hans daglige nom de guerre det mere gemytlige »Fatter«, hvori der jo i øvrigt ogsaa antydedes et Standpunkt over os alle. I Fællesskab og under kammeratlige Former blev mange Projekter drøftede og Bestemmelser tagne, og enTid lang havde vi endog fast Mødeaften paa en Kafé. Dette Fællesskab gav baade Ansvar for og et godt Humør til Arbejdet i de Perioder, hvor vi maatte anspænde os af alle Kræfter for at faa Resultaterne gode og ogsaa for at blive færdig i rette Tid. Kunstnerne kunde nok faa deres Tegninger i Or­den hurtigt; men saa var der stadig adskillige Detaljer, som først maatte forsøges og maaske ændres. Eller det kneb med at skaffe Materiale, som da vi ventede over et Aar paa kinesisk Silkeforsats til Hans Nic. Hansens »Aladdin«. Hans Tegner gik i den første Tid i sine Tegninger ud fra Studiet af de gamle Bind. Hans Tegning var altid godt gennemtænkt, Stemplerne rent og skarpt tegnede lige til at gravere efter. Bindesbøll, som var vant til Keramik-og Broderi-Tegninger med større Former, bredere Konturer og stærkere Far­ver, tog grovere paa det og stolede paa, at Detaljerne og videre Udformning nok kom frem under Arbejdets Gang; men han kom hurtigt til en intim Forstaaelse af det nye Materiale og dets Teknik. Der var altid Kappestrid mellem disse to Kunstnere, undertiden paa andre end det rent kunstneriskeOmraade.Saaledes fik Bindes­bøll til ét Bind skaaret over enSnesStempler; til det næste nøjedes han med to; saa mødte Tegner kort efter med et Bind, hvortil der kun krævedes ét Stempel, og det blev et af hans allerbedste Bind. Desværre fik ingen af dem den paatænkte Spas udført, at de hver skulde tegne et parodieret Bind i hinandes Manér. 
Naar engang vort Regnebrædt skal gøres op,vil det vel vise sig,at vi har fejlet i enkelte Retninger; vi har maaske arbejdet for mas­sivt, og Haandværket vil der ogsaa kunne gøres Indvendinger imod. 
FORENINGENS KUNSTFÆRDIGE BOGBIND 
I Øjeblikket tør man vel mene, at vor Styrke bestod i, at vi ingen Sinde kom ind paa maleriske Virkninger og endnu mindre forfaldt til at fortælle Historier udvendig paa Bøgerne. Vi lagde den gamle Indbindings-og Haandforgylderteknik til Grund, og den maatte Kunstnerne underordne sig og forme Bindets Dekorationer efter, enhver i sin personlige Stil. Kunde der komme en Hentydning til Bogens Indhold frem i Bindets Udsmykning, toges det med, men Bindet skulde først og fremmest danne et dekorativt, fastsluttende Hylster om Bogen. Af Bogbinderne forlangtes paa den anden Side, at de teknisk ydede deres bedste og anstrengte sig til det yderste. Det var hvad Foreningen havde sat igennem, og det var jo for saa vidt saa simpelt som ABC; men indtil da havde ingen anden hæv­det dette og fuldført disse Idéer for Bogbindets Vedkommende. 
ANKER KYSTER