AFDØDE DANSKE BOGHAANDVÆRKERE 
I et bestemt Forhold til kunstnerisk Arbejde kom han først, efter at »Ude og Hjemme« i 1877 begyndte. I dets syv Aargange har han udført mange smukke Træsnit, hvoraf der her medtages to af de allerbedste. Nu fik han Brug for sit omhyggelige og trofaste faesimile Snit og den nænsomme Behandling af Kunstnerens Tegning, som ingen anden har haft bedre. Saavel LUNDBYES lette og yndefulde Streg — de valne Hæn­der til Trods — i den henrivende Landskabstegning, som ERIK WEREN-SKIOLDS ypperlige, mere malerisk behandlede Selskabsbillede, der her paany trykkes, er Træsnit, der i sin Art er af første Sort. Ogsaa efter HANS TEGNERSHolbergbilleder og hansTegninger til H.C. Andersen har han skaaret fortræffelige Træsnit. 
OSCAR ANDERSEN var en livlig og munter Mand, der i sine egentlige Arbejdsaar nok taalte den lange Dag at sidde stille ved den møjsommelige Gerning, som er Træskærerens, men han trængte til Gengæld til i Fri­tiden at samles med andre glade Mennesker, der forstod at se lyst paa Tilværelsen,som hanselv. Han færdedesgærne mellem Folkog bevarede sit gode Humør og sine mange Venner til det sidste. 
XIV 
EMIL VILLUMSEN 
født den 12. April 1856, død den 20. Oktober 1909 

Ogsaa denne Xylograf var Elev af H. P. Hansen, ogsaa hans Forud­sætninger var gode, men Livet bød ham vanskeligere Kaar. Skønt den største Del af hans Tid gik hen med ligegyldigt Arbejde, bevarede han alligevel længe sin Evne til at gøre gode og gennemførteTræsnit. I Mod­sætning til Andersen, hvis Omraade var helt begrænset til at skærefacsi­milt, særlig Pennetegning, havde han Betingelserfor at gøre tonede Træ­snit, og i sine tidligere Aar ogsaa Portræter, i enklar oggod Behandling. 
— Han har arbejdet meget for Carl Allers Værksted, en Del for F. Hen­driksen, og i Andersens sidste Aar skar han det meste af, hvad denne havde at udføre. Et enkelt tonet Træsnit skar han til Tegners Andersen-Udgave (»Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans Døtre«), men da var hans Muligheder alt stærkt aftagende. — Imidlertid blev Træsnittets svækkede Stilling efterhaanden ganske ødelæggende for hans lille Virk­somhed, og hvad der i hans senere Aar bødes ham af Opgaver, var gan­ske uden Betydning. Lang Tids Sygelighed slog sig til og gjorde ham Livet surt og træls. Han var et elskværdigt Menneske, et godt Hoved og en vittig Mand. 
*