FEM DANSKE BOGKUNSTNERE 
FRANTS HENNINGSEN 
1850-1908 
Han var den yngste af de her omtalte Kunstnere.Som Illustra­tor var hans Evner lettere, ele­gantere end de andres, men hans Tegningers Karakter fik tidlig et virtuosmæssigtSving, som nu og da robede en Tomhed i Udtryk og Indhold, der foles, naar man vender tilbage til Arbejderne. Undertiden kan hansTegninger, særlig saadanne, han har gjort uden at tænke paa deres Anven­delse til Illustration, minde om Lundbyes. Det gælder især let gjorte landskabelige Motiver el­ler Dyr,men nærmere beset hol­der de selvfølgelig ikke Sam­menligningen ud. Alligevel var han enIllustrator, der ikkealene fyldte stærkt i hvadder herhjem­me tæller med, men det bedste han har gjort, vil altid hævde sin Plads. 
Det er ikke faa Billedbøger, som han helt og holdent har illustreret. Uden at medregne Tingene fra hans yngste Tid, bor fremhæves de to Samlinger »Børnerim«" med farvetrykte
»Han skal i Skole til Etteraaret«. 
Billeder; J. Helms: »Soldater­
Træsnit efter Tegning af FR. HENNINGSEN. (Chr. Richardt: »Billedtexter« 1879.) liv« 1889; den store Udgave af 
P. F. Pxist: »En Rekrut« 1897; Poul M. Møller: »En dansk Students Eventyr« 1896. Desuden et Par af »Fremtiden«'s storeBilledhæfter og en Mængde Illustrationer rundtom, 
f. Ex.i »Ude og Hjemme«, i Bojesens Juleblade og i mange Bøger, hvor­til Billedstoffet var tilvejebragt fra flere Kunstnere. — Hans Formaaen spænder fra spøgefulde Børnesituationer til alvorsfulde Emner fra Kri­gen i 64, fra en lystigt skildret Gadescene til følelsesfulde Billeder af Almueliv fra Landet og Fiskerlejet. -— Illustrationerne til Folkevisen: »Dronning Dagmar« viser dog hans Uformuenhed til at behandle en saadan episk Digtning; her strakte hans Evner ikke til. Derimod er der gode Ting i Soldaterbillederne og vellykkede Tegninger i de elegant be­
FEM DANSKE BOGKUNSTNERE 
»Hjærtesorg«. Træsnit efter Tegning af FR. HENNINGSEN. (»Ude og Hjemme« Okt. 1880.) 
handlede Træsnitillustrationer til Poul Møllers »Krøllede Frits«. Bedst og friskest er som Regel de Pennetegninger, han bragte med hjem fra Rejser eller Landophold, Han var en rap Iagttager, en overordentlig ilittig og hurtig Arbejder, og det lønner sig at eftersøge de Bidrag, han i slige Tegninger har spredt rundt i Bøger og Blade. 
* * 

Det er folelige Tab, dansk Bogkunst har lidt i de forløbne fem Aar. Rækkerne af vor ældre Stab af Kunstnere med Evner for Illustration 
FEM DANSKE BOGKUNSTNERE 
er stærkt udtyndede, og den gamle Form for Tegning synes at dø helt ud. -—De unge Folk, der nu tegner, bruger helt andre Virkemidler end de to Generationer af Kunstnere, som de her omtalte tilhørte. Den æl­dre, troskyldigt realistiske Form for Billedtegning i Bøger forsøges nu alløst af stiliserede Tegninger, der tit synes at passe daarligt, i ethvert Tilfælde naar det er ældre Forfattere, der illustreres. 1 saa Henseende er der f. Eks. fra forskellige Lande fremkommet højst aparte Forsøg paa at illustrere H. C. Andersens Eventyr. Billederne ligner snart gamle tyske Træsnit, snart italienske Illustrationer fra Slutningen af sekstende Aarhundrede, og snart er de — til en Afveksling — tegnede i saa ekstra­moderne Form, at de ganske falder ud af Sammenhæng med Eventyre­nes Karakter. 
Sammen med vor Tids Bestræbelser for i det hele at gøre Bogens typografiske Bygning fast i Holdning og kraftig i Virkning har Kunst­nere, der nuomstunder tegner Illustration, nok at tage Vare paa. 1 saa Henseende lod de gamle Tingene gaa, som de længe havde gaaet, men ikke desto mindre er mange af de ældre illustrerede Bøger herlige at se paa. Netop tiere af de her omtalte Kunstnere, saavel som andre endnu virkende, HANS TEGNER og BRØDR. SKOVGAARD f. Eks., hørte til dem, der fik Øjnene op for, at der burde og skulde være Sammenhæng mellem Illustrationen og Kolumnens Bygning. — Nogle af de hypermoderneste Folk derimod bliver, af lutter Iver for ikke at være gammeldags, ikke saa lidt kunstlede, og det er just ikke et attraaværdigt Fremskridt. 
F. Hendriksen.