FEM DANSKE BOGKUNSTNERE 
var ogsaa fremlagt en lille Række Børnebilleder, han i 1843 tegnede i Dresden efter sin Søsters Børn. Disse, der ikke var bestemt til Udgi­velse, er set med samme klare Øjne som de senere, men udførte i en enkelt tynd Streg, lidt i Dresdenermaneren. 
Frølich opholdt sig ialt tre og tredive Aar udenlands, og i den lange Tid var det kun korte Besøg han aflagde herhjemme. Hans Ungdoms be­tydeligste Arbejder kom dog os tilgode, og efter at han atter tog fast Op­hold herhjemme, syslede han igen fortrinsvis med nordiskeMyther, dem der ejede hans tidligste Kærlighed,men som der herhjemme fra kun ga­ves ham ringeLejlighed tilat behandle. For Bogillustration bevarede han sin gamle Interesse til sin højeAlder, og hans Bidrag til dansk Bogkunst er, trods de mange Aar han arbejdede ude, af største Vægt og Betydning. 
Tegning af L. FRØLICH. Dresden 1843. 
PIETRO KROHN 
1840—1905 
Af Herkomst og Udvikling var PIETRO KROHN en Beundrer af den Kunstnerkreds, FRØLICH var udgaaet fra. Ivrig Samler, som han var, begyndte han tidligt at arbejde paa Fortegnelser over disse Kunstneres Raderinger og Illustrationer, og det var hans gamle Begyndelse til et saadant Arbejde over Frølichs Kunst, der blev Grundlaget for Forteg­nelsen, vi udgav i 1900. Det var sande Ord, de hvormed han den Gang sluttede sin Efterskrift: ». . . Den vil vistnok blive suppleret med ad­skillige Blade, som Frølich har spredt rundt om, navnlig i udenlandske Bøger og Tidsskrifter. Men Fortegnelsen er udført med det Kendskab, som Forf. har kunnet skaffe sig til Kunstnerens Værker, og med den Kærlighed, som han har følt derfor fra sin tidligste Ungdom«. 
FEM DANSKE BOGKUNSTNERE 
Krohn kæmpede som Kunstner haardt for at Mive Herre over Be­handlingen. Han interesserede sig levende for Illustration og var tidligt fuld af Planer i saa Henseende. I sine nnge Dage, da han, tildels sam­men med Vennen OTTO HASLUND, tegnede Billeder til en lille Række nydelige Børnebøger, der udgaves i Kjøbenhavn mellem 18(38 og 71, plejede han al sige, at naar han Dagen igennem havde ærgret sig ved at male (og hvem kunde ærgre sig som Krohn), maatte han om Afte-
Den døde Krage. Pennetegning paa Sten. Efter PIETRO KROHN. 
Billedbog for Børn 1871. 

nen vinde sig en lille Glæde ved at tegne. — Del var i hine Tider, hvor de Smaabilleder, der tryktes litografisk, blev om tegnede med Pen paa Sten af en Litograf, medens de, der blev skaarne i Træ, af Kunst­neren maatte tegnes omvendt paa den med tynd hvid Farve præpare­rede Buxbomplade. 
1 Slutningen af Tredserne tegnede han endel Illustrationer til Digte og Fortællinger, der spredtes omkring paa mange Steder, samt de mor­somme og mange Gange senere optrykte Billeder til Folkevisen: »I Skoven skulde være Gilde, all hos den gamle Ørn«. — Endvidere Bil­lederne til den store, i 1870 trykte anden Udgave af Broderen Johan 
11 1 Cl 
v iJ _jJ _i.eJ —1 

Bogomslag i Træsnit eftei-Tegning af PIETRO KROHN. 1871 
FEM DANSKE BOGKUNSTNERE 
O. Poulsen som Onkel Janus. Træsnit efter Tegning af PIETRO KROHN. (»Ude og Hjemme« Sept. 1882.) 
Krohns Digt: »Peters Juul«. (Træsnittene til denne Bog ødelagdes i Stockholm ved Nationaltrykkeriets Brand i Firserne.) 1 1871 rejste han sydover med Kufferten fuld af Træklodser, hvorpaa han, under Ophold forskellige Steder i Tyskland, tegnede og hjemsendte adskillige Ting, f. Ex. til Foreningen »Fremtiden«s Hæfter; »Træsnit« og til Joh. Krohns »Børnehistorier« o. s. v. 
Med en let Tilknytning til Lundbyes og Frølichs Arabesker i Rand­tegninger besad han en smuk og frisk Evne til at indramme Billed­motiverne i sin Tegning, saa de virkede dekorativt paa Bogsiden. Var der blandt Slægt og nære Venner en festlig Lejlighed, tegnede Krohn de nydeligste Billeder i Randen om Festsangen og fik den i sidste Øje­blik trykt i Autografi fra litografisk Sten. 
Efter at han var naaet til Italien, hørte alle disse mindre Arbejder op for mange Aar, og hele Kraften blev lagt paa at male, studere Kunst og samle, samle videre paa Billeder af den store Kunst, paa Literatur og paa meget andet, men efter sin Hjemkomst tegnede han igen endel for Træsnit, navnlig i 1879—81 for »Ude og Hjemme«. 
Derefter holdt han op, og hans Tid blev optaget af helt andre Ting. Der kom Aar, hvor han nærede det fantastiske Ønske at udslette og tilintetgøre all det, han som Kunstner havde gjort. Dette laa heldigvis udenfor hans Kræfters Muligheder, thi meget af hans Arbejde, særlig hans Illustrationer, har sin sikre Plads i dansk Bogkunst.