NOGLE LITOGRAFIER OG AUTOGRAFIER AF ÆLDRE DANSKE KUNSTNERE F RÆNDE er Frænde værst. Afdøde In­spektør Leemeier, der selv var en ivrig og talentfuld Samler, havde mange snurrige Historier om sine Kollegaer. En Dag havde han paa Gaden mødt en Portrætsamler, der med Stolthed havde vist ham et lykkeligt Fund. »Ikke andet end det,«sagde Leemeier, »det Litografi af Kuhlau har jeg set 100 Gange«. »Nej, det har De ikke,« svarede Samleren, »for det er et yderst sjældent kas­seret Blad, hvor Kuhlau ved en Fejltagelse er bleven blind paa det gale Øje«. Historien forekom mig et af de pudsigste Eksempler paa absurd Samler-Monomani, indtil jeg læste dens Forklaring i den meget gode Oversigt over Litografiens Historie ude og hjemme, Pietro Krohn ved Litografiens Hundredaarsfest gav i Tidsskrift for Kunst­industri 1896. En af de bedste danske Ud­øvere i ældre Tid var Portrætmaleren CHR. Autografi af W. MAUSTRAND. HORNEMANN, der kopierede sin Pastel af Kuhlau direkte paa den litografiske Sten, saa at Komponisten, der i Virkeligheden var blind paa højre Øje, i Al­trykket blev blind paa venstre; Kunstneren maatte derfor, siger Krohn, »kassere sin første, i usædvanlig stort Format paabegyndte, livfulde Tegning og udføre en ny.« Det er altsaa et af de bedste danske Litogra­fier. Samleren fortjener Ære og l\os for at have sikret det mod tilintet­gørelse. Desværre har Litografien her i Danmark ikke frembragt overvættes meget af fremragende kunstnerisk Værd. Fra Tiden ved 1830 findes, som nævnt af Krohn, en Række interessante litografiske Forsøg af ECKERS-BERGS Elever: BENDZ, KØBKE, CONSTANTIN HANSEN, MARSTRAND og ROED; — Roeds Portræt af Toldinspektør N.F.Læssøe har faaet den vildledende Paaskrift »Roth lith.« — Derimod tror jeg Ikke, at Eckersberg selv har litograferet PI. IV til Perspektivlæren; Hannover har sikkert med Rette NOGLE LITOGRAFIER OG AUTOGRAFIER AF ÆLDRE DANSKE KUNSTNERE 25 opført det noget sløvt rutinemæssigt udførte Blad som et Arbejde af EM. BÆRENTZEN. I den retrospektive Af­ deling af den Udstilling, som det ny­ stiftede »Grafiske Kunstnersamfund« sidst i 1909 afholdt i Industriforenin­ gen, hørte Købkes lille Litografi af Kunstnerens Fader til det mærkelig­ ste og bedste. Desværre horer det til de store Sjældenheder. Paa samme . .JSIÉIPW Sten har Købke tegnet Portræter af sin Søster og af sin Svoger Pastor N. L. Feilberg. Etandet — eller fjerde — af Hannover nævnt Litografi af Købke »To Hoveder efter van Dyck« er nu aldeles ukendt. Samlerne synes alli­gevel ikke tilstrækkelig at have paa­ CHR. KØBKE: Portræt af Kunstnerens Fader. Litografi. agtet vore bedste Maleres litografiske Forsøg. Til Sjældenhederne hører ogsaa LUNDBYESAutogratier O: Overtryk af Pennetegninger, tegnede med litografisk Tusch. Indtil omtr,1840 havde Blyanten været det Tegnemateriale, vore Kunstnere som Regel helst be­ nyttede, alle deresLitografier før dette Aarstal er udførte i »Kridtmanér«. Den yngre Slægt foretrak Pennen, som Rumohr havde anbefalet Frølich og Frølich atter Lundbye. Lundbye forsøgte at anvende Autografien til Mangfoldiggørelse af sine Tegninger; det var oprindeligt hans Agt paa den­ ne Vis selv at fremstille Illustratio­ nerne til Kaalunds Fabler. Lundbyes Autografier har baade i Opfattelse og Behandlingganske de samme Fortrin som hans Haandtegninger og Rade­ ringer. Almindeligst forekommer det her gengivne nydelige lille Blad med Hønen, der efter Lundbyes egen Forklaring — kagler efter at have lagt Æg i Kurven. Til Fortegnelsen over Autografierne i den af Kunstforenin­ gen udgivne Bog om Lundbye bør føjes en Fremstilling af enSvane, som jeg paa en Auktion har set blive solgt Hønen paa Kurven. Autografi af .1. TH. LUNDBYE. for en Haandtegning. 4 26 NOGLE LITOGRAFIER OG AUTOGRAFIER AFÆLDRE DANSKE KUNSTNERE Sammen med Lundbye tegnede FRØLICH i Febr. 1845 de velkendte Gudeskikkelser til de autograferede Mindeblade fra den nordiske Høj­tid. Fra samme Aar findes — efter Krohns Fortegnelse (»Bogvennen« 1898-99) — desuden 15 Autografier af Frølich, deriblandt meget smukke Blade, som det »Maanedskrift for Børn« medfølgende Billede af Ole Lukøje og den her gengivne Fremstilling af en lille Dreng iSofahjørnet. Endnu anseligere og værdifuldere er Frølichs Pennetegninger paa Sten fra 185G; Børn, der kører i Slæde og den pragtfulde Komposition af Thyra, der bygger Dannevirke. Hidtil ukendt er den hergengivne Frem­stilling, der aabenbart har et nordisk Motiv, hvis rette Tydning det end­nu ikke er lykkedes at finde. P. C. SKOVGAARD er rimeligvis ligesom Frølich bleven fristetaf Lund­ r ' ^m,(i Autografi af P. C. SKOVGAARD: Landskab ved Slangerup. byes Eksempel til at indlade sig paa Forsøg med Autografier. Af det her gengivne smukke Landskab har jeg kun set et eneste Aftryk. Belativt hyppigt forekommer Skovgaards autograferede Portrættegninger, der­iblandt to Portræter af Lundbye. Fremfor nogen anden dansk Kunstner synes MARSTRAND egnet til at underlægge sig Litografien og lade den mangfoldiggøre hans frodige Fantasis Utal al gode Indfald. Han havde de bedste Betingelser for at blive en dansk Daumier. Krohn siger, at der kun findes en enkelt Auto­grafi Ira hans Haand, et Billedeaf Kunstnerenslille Datter. Dette smukke og anselige Blad er sikkert ikke nogen Autografi, men en fotolitografisk Gengivelse etter en Rørpenstegning; — Budtz Muller & Go. har udført en Række toto-»litografiike Facsimiler« efter Marstrands Tegninger, tre af disse Facsimiler var sammen med Originalerne udstillede paa Char­lottenborg-Udstillingen 1867. — Derimod er det mægtige og morsomme Limfarvebillede afÆgirsGæstebud, som Marstrand1849 malte til Skyde­ NOGLE LITOGRAFIER OG AUTOGRAFIER AF ÆLDRE DANSKE KUNSTNERE 27 Autografi af L. FRØLICH: Drengen i Sofahjørnet. Pennetegning paa Sten af L. FRØLICH. 28 NOGLE LITOGRAFIER OG AUTOGRAFIER AF ÆLDRE DANSKE KUNSTNERE Autografi af W. MARSTRAND: Hønsene fodres. bane-Festen i Anledning af Oehlenschlågers 70aarige Fødselsdag, gen­givet paa litografisk Sten i en ret tørt behandlet Pennetegning, der utvivl­somt skyldes Marstrand selv. Ogfra Kunstnerenssenere Aar er en Række Autografier, af hvilke Flertallet rigtignok kun erret interesseløse Penne­prøver med Fremstillinger af Hoveder, Heste, Navnetræk og Sanchos Æsel. Men mellem de Blade, jeg kender — og jeg kender næppe alle Marstrands Autografier — er der dog ogsaa nogle virkelig bemærkelses­værdige. Et af dem er den her gengivne Fremstilling af Manden (»Den stundesløse«?), der i Husdøren kalder ad sine Høns. Endnu fortrinligere er den i Kunstforeningens Bog om Marstrand S. 245 gengivneAutografi, som viser en gammel Spidsborger, der med Piben i den ene Haand og Paraplyen i den anden betænksomt og slukøret promenerer med sin Havgasse under Armen. Vore ældre Kunstneres lidet kendte Litografier og Autografler for­tjener at paaagtes. De er jo Originalarbejder fra deres Haand ganske ligesom deres Raderinger. De bedste af dem hører til de værdifuldeste Blade af ældre dansk grafisk Kunst. ^ ; ir j