Det kgl. Biblioteks ny Bygning. Set fra Lange Tøjhusgaard. DET KGL. BIBLIOTEKS NY BYGNING I Overbibliotekar H. O. Langes foranstaaende Artikel, fremhæves særlig den tidligere Overbibliotekar Dr. Chr. Bruuns Forhold til og ihærdige Arbejde for at skaffe et nyt Bibliotekshus. Den er ledsaget af to Billeder, et der viser den i 1890 ministerielt approberede Facade imod Christiansgade, og et andet efter en fra samme Aar stammende Skitse, hvor Bygmesteren viser Facaden vendt mod føjhusgaarden med fornøden Angivelse af denne Gaards fuldstændige Renselse for alle Artilleriets Værksteder. De to forreste Kontorbygninger, ligeoverfor den gamle Biblioteksbygning, har Arkitekten ment bibeholdte. Hovedindgangen til Bibliotekets saaledes tænkte store Forplads menes anlagt fra Kavalergaarden ved en Gennembrydning af Frederik IIFs nu forladte Biblioteksbygning. Dette var et sidste Forsøg fra Arkitekten, Prof. HansJ. Holms Side paa at faa en hel og sammenhængende Plan lagt for Biblioteksbygningen og dens nærmeste Omgi­velser. Der fandtes imidlertid ikke Ørenlyd derfor, og Spørgsmaalet henstaar endnu i meget væsentlige Henseender uafgjort. Det er baade lærerigt og bedrøveligt at sætte sig ind i Biblioteksbygningens Historie. Visselig hører der Taalmodighed til at være Bygmester, maaske særlig for Staten; men en saa lang, vidtløftig og trælsom Vej, som her er tilbagelagt, er dog ganske urimelig. Man maa undres over, at det -trods alt -endda lykkes at faa et smukt og godt Resultat; thi det synes nærmest at være de høje Myndig­heders Opgave at tage Livet af al kunstnerisk Stræben. -Arbejdets Begyndelse er, at Arkitekten, efter Vejledning af Overbibliotekar Chr. Bruun, udarbejder sine første Skitser til Brug for Byggekommissionen af 1879. Planer, der 50 60 70 80 OO Plan til det store kgl. Biblioteks Bygning. 1880. Underste Etage. Øverste Etage. a. Forstue, h. Portnerbolig, c. Bogbinderværksted, t-2. 20. Forstue. 21. Læsesal. 22. Arbejdssal og Udlaan. Bibliotek. 3. Forevisningssal. 4-19, Bibliotek. 19. Danske 23-37. Bibliotek. 37. Danske Afdeling, d-g. Garderobe, Afdeling. Toilet etc. h. i.Lokaler for Administration ogPersonale. k. Bibliotek. siraks af Bruun fremhævedes som indeholdende »Momenter, der ere fortræffelig afpassede til det store kgl. Biblioteks Tarv, thi der var tilvejebragt en god Grup­pering af Læsesalen, Udlaans-og Arbejdslokalerne og den danske Afdeling.« Han ønskede derfor, at der kunde blive arbejdet videre med denne Plan som Ud­gangspunkt. Det er mærkeligt at erfare, at disse første Planer ere udarbejdede med Henblik paa den Grund ved Gyldenløves Bastion, hvor nu Raadhuset er bygget. Da Bruun mente at se sine mangeaarige Bestræbelser for at skafte Biblioteket et nyt Hus rykke nær til sin Virkeliggørelse, har han været forhaabningsfuld nok til at kaste i' ED Plan til det store kgl. Biblioteks Bygning med Facade mod Christiansgade og uden Tværbygning, i Henhold til Loven af 1897. Galej bygningen indlemmet. Underste Etage. Øverste Etage. 1. Hovedport. 2. Forstue og Hovedtrappe, a-a. Danske 2. Hovedtrappe. 3. Vestibule. 4. Arbejdssal. 5. Læsesal. Afdeling, b-b. Biblioteksrum. a-a Danske Afdeling, h-b. Biblioteksrutn. • , BOGVENNEN MCMIV-VI i• i i Biblioteksplan af 1895. Mateiialgaardens Byggeplads. ** angiver hvor langt Bygningen bør flyttes mod Syd. Biblioteksplan af 1895. Tøjhusgaardens Byggeplads med Facade mod Cbristansgade og Tværbygning. Begge med Angivelse af senere Udvidelsesplaner. sine Øjne paa denne udmærkede Beliggen­ hed.Tiden lærte ham, at Vejen endnu var saare lang og der og­ saa hvad Byggegrund angik maatteslaas me­ get af. Kammerherre Mel­dahl fandt som Kom­missionsmedlem For­slaget uøkonomisk, han kunde ikke tiltræ­de det, han krævede — som altid -Konkur­rence, medens lige saa selvfølgelig Prof. Her­holdt som den anden Arkitekt i Kommis­sionen fluidt Planerne gode og energisk be­kæmpede Konkurren­ce. Dog foreslog Her­holdt at begrænse det bebyggede Areal til Hovedrummeneogde Bogrum, der formen­tes at kunne strække til for c. 40 Aar. Saa­ledes er, som vi nu ved, Bygningen ogsaa endt med at blive op­ ført. Den sidste Kom­mission, den af 1892, beskæftigede sig med at afveje Fordele og Mangler ved fire for­skellige Byggegrunde, og Arkitekten maatte udarbejde Planer til dem alle. Dens Indstil­lingaf September 1895 ledsages af to Planer, en Stueplan paa Grun­den i Tøjhusgaarden ved Christiansgade og en Hovedetageplan vist paa Civiletatens Material­ ogaards ogo Artillerikaser­nens Grund ved Frederiks­holms Kanal. I begge Til­fælde er angivet, hvorle­des den senere Tilbyg­ning tænkes lagt. Det var ArsrAHOf-N disse to Grunde, Kom­missionen tilraadede at vælge imellem. Forsøg var dog ogsaa anstillet med at anbringe Biblio­teket paa Hjørnet af Chri­stiansgade og Frederiks­holms Kanal, paa den Grund, der nu er optaget af Chr. IV's gamle Bryg­hus og tilstødende Byg­ninger. Det fjerde For­slag gik ud paa at lægge Biblioteket paa en af Kommunens Grunde ved Vester Boulevard, c. 660 Fod sydvest for Ny Carls­ FKrDCRiKHouKS CA.1AI­ berg Glyptotek. For den­ne Beliggenhed var Over­bibliotekar Bruun mest stemt; men Kommissio­nen frafaldt af økonomi­ske Grunde Indstilling om at bruge den. Af mange Aktstykker og Papirer fremgaar det tydeligt nok, hvor ind­gaaende man har beskæf­W//M tiget'sig med Planen om at lægge Biblioteket paa Materialgaardens Grund. Bruun, der var en Fjende af denne Plan, skriver 221e IS93 om et Kommis­ 70 i0 tO 20 JO *0 fO 00 70 80 90 fOO //O 120 /JO M /SCa? sionsmøde til Arkitekten: ». . . man var mest tilbøje­ Skitseplaner fra c. 1893. lig til at vælge den Grund, Biblioteksbvgningen paa Materialgaardens Grund. Fra Tøjhusgaarden mod Christiansgade før Bibliotekets Opførelse. I ilvenstre Værkstedsbygningens søndre Gavl, i Midten Tøjhusvagten, bagved denne Chr. IV's Galejbygning, i Baggrunden Proviantgaardens gamle Magasinbygning. Hvælvingsrum i den gamle Galejbygning (nu Avismagasin). 6 ÆLLLESr ^RISTIAN^GADE: Situationsplan af Tøjhusgaarden med den ny Biblioteksbygning. 1906.* * De under og efter Bibliotekets Opførelse nedrevne Bygninger ere angivne med punkterede Linier og uden Skraffering. A. A, Kgl. Biblioteks ny Bygning. B. Store kgl. Biblioteks forladte Bygning. C. Lange Tøjhus. hvor der nu staar en Kaserne, og hvor Civiletatens Materialgaard er, imellem Vestervoldgade og Frederiksholms Kanal, -altsaa med Kongens Bryghus som Genbo -en nydelig Beliggenhed? Det vil jo blive en Skandale, som maa mod­ arbejdes efter Evne. Saa er der Grunden inde i Tøjhusgaarden, og saa er der Grunde i Maanen! . . .« Medens Prof. Holms oprindeligste Plan igennem mange Overvejelser ved­blivende gaar igen i sine Hovedtræk, indtil den endelig forkludres ved Lov­forslaget af 1897 og atter nogenlunde genvindes ved Tværbygningens Bevil­ling i 1901, saa viser eksempelvis de her meddelte Skitser til Bibliotekets An­bringelse paa Materialgaardens Grund, at han har været inde paa adskillige ny Ordninger. At fordybe sig i de aarelange Forhandlinger om Tøjhusgrundens Overdra­gelse, der dels førtes med Krigsministeriet, dels med Indenrigsministeriet for den kgl. \ edhaves Vedkommende, og dels med Artillerigeneralen for saa vidt det angik hans Have, vil føre for vidt. Endelig lykkedes det at komme over Vanskelig­hederne, i det mindste de nødvendigste. Foran Biblioteket mod Christiansgade staar endnu nogle gode gamle Træer, og i Bygningens østre Gaard er et gammelt Morbærtræ bevaret; de stamme alle fra Artillerigeneralens Have. Hvordan hele Tøjhusgaarden var benyttet før Bygningens Opførelse vil fremgaa af medføl­gende Situationsplan, i hvilken de nedrevne Bygninger ere angivne med punk­terede Linier og uden Skraffering. Hvorledes Byggesagen udviklede sig i Rigsdagen og dens endelige Ordning, fremgaar af foranstaaende Artikel; men naar det i 1901 lykkedes at faa Tværbyg­ningen bevilget, er det den ny Overbibliotekar H. O. Langes indtrængende Forestillinger til den ny Kultusminister J. C. Christensen, der frugtede, og naar det endnu var muligt at gennemføre Forandringen, skyldes det Prof. Hans J. Holms udholdende Tro paa, at Fornuften dog omsider maatte sejre. I Tillid hertil havde han og hans stadige Medarbejder, Arkitekt Magdahl-Nielsen, nemlig lagt det vidt fremskredne Byggearbejde saaledes til Rette, at Vendingen af Planen og Indføjelsen af den for Bibliotekets fornuftige Brug saa absolut nødvendige Tvær­bygning endnu var mulig. Lad os her, forinden der gaas over til en kort Beskrivelse af Bygningen, tage nogle af Bygmesterens Indlæg frem for at høre hans egen Mening. De stamme D. Proviantgaardens store Magasinbygning, benyttes nu af Generalstaben. E.Rigsarkivet. F. Christiansborg, a. a. Chr. IVs Galejbygning. Senere Proviantmagasin og Bageri; ved Afleveringen benyttedes Stuen til Seletøjs­magasin og Værkstedsrum for større Affutager, første Etage og Loftet til Magasin for Seletøj og Hesteudrust­ningstøj til Artilleri og Rytteri, b. Kongens Vedhave. c. (indenfor Linien ) Artillerigeneralens Have. d. Mindre Haveplads bag Vagten med tre Lysthuse for Officerer, Underofficerer og Tøjhusarbejdere, e. Tøjhus­vagten, Bibliotekets første Tegnestue, f. Kontor for Direktøren for Artilleriets tekniske Tjeneste. Tidligere Ar­tilleriets Konstruktionskontor og Kontor for Tøjhusafdelingen, g. g. Vognskure under Tøjhusafdelingen, h. Tøjhuskompagniets Værkstedsbygning (opf. under Chr. VII). Ved Afleveringen benyttedes underste Etage til Maskinværksted (tidl. ogsaa til Smedie) samt Hjulmagerværksted. Første Etage var Kontor, Sadelmager-, Telt­mager-og Snedkerværksted (Bomskærerværksted). Nordligste Del benyttedes til Bibliotekets Tegnestue endnu 1906. i. i. Geværfabrik, senere Kanonværksted, j. j. Kedelhus og Dampskorsten, k. Geværfabrik og Smedie. 1. Smedie og Malerværksted (senere Teltmagasin), m. m.m. m. m. Indhegnet Plads og Skure, tildels halvtags, til Opbevaring af Træ, Jærn etc. n. Styrkeprøvehus for Geværfabriken, senere kemisk Laboratorium for Tøj­huskompagniet. o. Geværfabrikens Skydehus, p. Markørhus. q. Skydeskive, r. r. Kontor for Artillerigeneralen og Tøjhusafdelingen, med en nu nedlagt Have bagved, s. Kontor for Artilleriets Hovedkasse, Modelsamling og Bibliotek, t. Gamle Tøjhusvagt,' senere Arkiv, nu atter Vagtbygning, u. Portnerbolig til Proviantgaarden (Generalstaben), v. v. Gamle Proviantforvalterbolig med Have, senere Kontor for Geværfabriken, sidst Bolig for Rustmesteren og Kontor for Rustkammerforvaltningen. Nu tomt. x. x. X. Nødtørftshuse. y. Artillerigene­ralens nuværende Have. z. Z. Z. z.Kgl. Stalde og Staldmestergaardens Udbygninger, aø. Tilbygget Trappehus til gamle Galejbygning, d. Havehus i Vedhaven. Oj. Tilbygget Begkogeri. 62. Nyopført Eiskehalle. 6* sandsynligvis fra Aarene 1892 —97, og ere vist Kladder og Optegnelser til Skri­velser, enten til Kommissionen eller snarere til Ministeriet. »I November ifjor var det 20 Aar siden jeg modtog den første Opfordring til at være behjælpelig ved et Udkast til det store kgl. Bibliotek. Der er i disse Aar vel næppe gaaet en Uge uden at mine Tanker have beskæftiget sig med denne Sag, og det har været mig muligt i den Tid at se de fleste nybyggede Biblioteker hos vore Naboer i Øst og Syd lige til Alperne. Vi behøve herhjemme ikke at skamme os, og vi have især god Grund til at gøre Studier for at skille ad, hvad man bør optage og hvad man bør lade ligge, naar der tænkes paa at bygge et r~aT?n Kgl. Bibliotek. Underste Etage. 2, Forstue, b. Danske Sal. c. Varmeværk, d. Avismagasiner, e. Bogbinderi, f. Pakrum. g. Fyrbøder, h. Portner, i, W. C. k Cyklerum. /. Kort-og Billedsamling, m. Porte. n. Bogrum. o. Elektriske Hisser. Bibliotek ... I 1857 blev Opførelsen af Universitets-Biblioteket her i Kjøbenhavn paabegyndt, efter at Arkitekt J. D. Herholdt, saavidt jeg ved, Aaret i Forvejen havde faaet første Præmie ved en Konkurs, som vistnok var bleven bestemt, fordi man ikke havde rigtig Smag paa Bindesbøll. Herholdt havde dengang mest Lyst til at gøre lave Reoler, som man da allerede havde set i Munchen (1832—43) og navnlig i St. Genevieve i Paris, bygget af Labrouste (1843— 50). I St. Geneviéve laanes ikke Bøger ud, man sidder i selve Biblioteket omgivet af Bogrækkerne, og paa Reolerne gaa Altaner rundt, saa at Bibliotekarerne kunne gaa overalt og tage Bøgerne ud uden Brug af Stiger. Til Søjler var brugt Jern, hele faget er af Jern og dækket med Metal, og der er anlagt Varmeværk. — Men Bibliotekarerne her­hjemme vilde paa ingen Maade have det anderledes end paa Trinitatis Kirkeloft. Brugen af Stiger var dem en Vanesag, og de mente at faa langt længere Veje at gaa, naar Reolerne var lave (og det er ogsaa sandt). Herholdt anbragte da en Stang til at hæfte Stigen fast paa, og man fandt straks paa at benytte denne til at træde til Siderne paa. (Dette gaar senere igen over hele Europa, efter at man slet ikke be­nytter Stiger!) Der er i Herholdts Bygning noget lignende som i Labroustes, nemlig den gennemgaaende Lyst til at svare ligeud paa det stillede Spørgsmaal, den knappeste Benyttelse af Pladsen (naar Stigen skulde bruges) og den kærlig­ste Behandling af de valgte Materialer, ogsaa hvor der maatte skaffes Former til hidtil ikke behandlede Emner, som Jernsøjler, Jernbjælker, Formsten etc. Biblio­tekshuset har det smukke Paafund i Planlægningen, at enhver, som kommer ind og skal laane en Bog, straks faar et Indtryk af hele Bogsamlingen, som uagtet Kgl. Bibliotek. Hovedetage. i. Vestibule. 2. Hovedtrappe. 3, 4. Garderobe. 5. Taarntrapper med Opgang til det mod Vestibulen aabne Udstillingsrum. 6. Danske Sal (5 Etager). 7. Danske Kontor med Trappe til det ovenover liggende Overbibliotekarværelse. 8. Udlaans­ekspedition. 9. Katalogværelse. Ovenover Personalets Værelse. 10. Læsesalsinspektion. 11. Læsesal. 12. Tidsskriftaflukke. 13. Bord til Aviser og store Værker. 14. Gang udenom Læsesalen bag Haandbiblioteksreolerne. 15. Aaben Altan med Brystværn over den østlige Del af de gamle Hvælvinger. 16. Bogrum i fem Etager. 17. Afleverings-og Sorteringsrum for danske Tryksager. 18. Bogrum, delvis aabne og forsynede med Gallerier ind mod 19. Bibliotekarværelse. 20. Skrivemaskine­aflukke. 21. Udenlandske Kontor omgivet af Haandbiblioteksreoler. 22. Udlaansekspeditionens Kontor. 23. Reserveret Gang til Ekspeditionen. 24. Elektriske Hisser, 25. Gaarde. den kun har en snæver Gang i Midten, gør et mægtigt Indtryk. Universitets­biblioteket er færdigt 1860, ti Aar efter St. Geneviéve, og i begge disse Bygninger er der kun Sidelys.« — Efter en Fremstilling af Forskellen mellem de ældre saa­kaldte Salsbiblioteker, hvor der ikke laanes ud, og de moderne Bogmagasiner, hvorfra der udlaanes, samt om Anvendelsen eller Ikkeanvendelsen af Ovenlys, omtales tre tyske Universitetsbiblioteker fra den sidste Tid, nemlig Halle, Greifs­walde og Kiel: »Disse tre Biblioteker staa i Henseende til den konstruktive Løs­ning, den aandfulde Besvarelse af Programmet, den smukke Gennemførelse langt under de andre, jeg har omtalt. Det er den haandværksmæssige Del af Arkitek­tens Arbejde, der her er besørget.« u -2 FLH »Saa i 1890—93 bygges herhjemme Provinsarkiverne i Viborg, Kjøbenhavn og Odense. Ved disse Bygninger ere alle de Erfaringer, som ere gjorte siden Uni­versitetsbibliotekets Opførelse, tagne til Indtægt, og de staa alle, i enhver Hen­seende, paa et højt Trin, sunde i Anlæg og forfriskende i Gennemførelse; men de vare ikke blevne til det, de ere, hvis Herholdts Bygning ikke var gaaet forud. Det indrømmes andensteds, at vore tre Arkiver staa saa højt over lignende Arbej­ ttli Snit gennem Tværbygningen. Kgl. Bibliotek. Fagade mod Øst. der i Udlandet, at Danmark i den Retning godt kan siges at indtage en Førerstil­ling i Europa. — Siden 1880, da der i Bruuns Program for et Bibliotekshus var opgivet som Bygningsemne Sten og Jern, er der blandt Arkitekter efterhaanden kommet Forstaaelse af, at Jernet ikke skal bruges for frejdigt, og Tilliden til det som brandsikkert Bygningsemne er taget godt af. I de to sidstbyggede Arkiver have Arkitekterne frigjort sig helt fra Jernet til bærende Led.« »Ved Biblioteksprogrammet fra 1880 tænkes paa to Etager; men for Bog­magasinernes Vedkommende er Etageadskillelsen helt bortfalden, det er høje 7 Rum med fire Ristegulve, D: fem Reolhøjder.« Prof. Holm har hele Tiden stillet sig tvivlende til Anvendelse af Ovenlyset i de egentlige Bibliotekslokaler, og efter et Besøg i Leyden, hvor en Tilbygning til Biblioteket havde Ovenlys, men hvor dette under et svært Hagelvejr var slaaet itu og Vandet trængt ned i Biblioteks­rummene, fraraader han Brugen af Ovenlys. Ligeledes fraraader han, i Henhold til Betragtningerne ovenfor. Brugen af Jern som bærende Led. Angaaende sine Planer siger lian: »Ensartetheden i de mange fremlagte Planer til de forskellige Grunde hidrører fra det kgl. Biblioteks særlige Indretning, svarende til at dets Bogmasse benyttes dels paa Læsesalen, dels i Hjemmene ved Udlaan, og at den danske Samling, som benyttes mest, danner et Bibliotek i Biblioteket. Uagtet det TS^fiWv,. Flyttebroen fra det gamle til det ny Bibliotek. har været forsøgt at klare Planen paa mange andre Maader, er man under Arbej­det stadig kommet tilbage til Udgangspunktet.« Efter at Arkitekten var bleven klar over, hvor galt det var at følge Loven af 1897, der lagde Facaden mod Christiansgade og strøg den Tværbygning, der op­rindelig indeholdt Trappehuset, gaar der et Par Aar med Bestræbelser for at paa­virke Ministeriet til at tage Spørgsmaalet om Tværbygningen op paany og faa Facaden lagt mod Tøjhusgaarden. Blandt mange Optegnelser fra dette Tidsrum hidsættes: »Tværbygning eller ikke Tværbygning! at den er borte er givet, men den er bortkastet som Trappe ved Indgangen fra Christiansgade. Foreslaas en Tværbygning ved Vendingen, da er det ikke for at bruge den til 1rappe, men for at genvinde de Fordele, som Trappebygningen medførte. Den kan endda op­føres forholdsvis billigt, idet der kan indskrænkes paa andre Steder, ogder vindes Reollængde.« — »Ministeriet maa svare; om fem Dage er det to Aar siden der blev spurgt.« — Det endte jo imidlertid med, at Ministeriet approberede Planen, som Loven af 1897 forudsatte, og Ændringen kom først 1901. Da alle disse Genvordigheder vare overstaaede, viste sig nye. Nogle Aar senere gaves der, trods alle Protester, Lov til at opføre en Fiskehalle paa Havne­pladsen, der fra alle Sider set forulemper Bibliotekshuset. Særlig fra Havnen og Ira Langebro gør den uhjælpelig Fortræd, hugger hele den ellers statelige og brede Christiansgade med Tøjhus, Bibliotek og Proviantlængens morsomme Gavl til Pindebrænde. Det gjaldt dog i 1902 ikke blot at skifte Facaderne om, men nok saa meget En Flyttevogn paa Vej til det ny Bibliotek. at bringe Bibliotekets hele indre Teknik i Overensstemmelse med vor Tids vidt­gaaende og stærkt specialiserede Fordringer til en Biblioteksbygnings mest hen­sigtsmæssige Ordning. Det Samarbejde, der her har fundet Sted mellem Prof. Holm, Arkitekt Magiahl-Nielsen og den ny Overbibliotekar, har været meget omfattende. Det vil, tro vi, naar alle have vænnet sig til de stærkt forandrede Forhold, som Flytningen fra de gamle til de ny Lokaler frembød, blive anerkendt som en meget væsentlig Forbedring i alle Retninger. De store Vanskeligheder, Arbejdet har været undergivet, ikke mindst ved Indarbejdningen af Chr. IV's gamle Bygning, kunneikke lades ude af Betragtning. Fre Forholdene maaske ikke overalt ideale for Bibliotekets Embedsmænd, saa have til Gengæld Bibliotekets Kunder og Gæster den allerstørste Grund til Filfredshed. Ad Hovedtrappen, hvor en Afstøbning af det Oldtidsmindesmærke, som Dr. Kinch saa fortjenstfuldt y* har afformet en Klippevæg paa Rhodos, fylder en hel Væg, naar man den ottekan­tede, ejendommeligt kuplede Vestibule, hvis omløbende Galleri aabner sig med saare smukke Arkader mod Midt­rummet. Herfra er Adgang tilhøjre til Udlaanskontorerne og ligefor til den virkeligt imponerende Læsesal, hvis Lofts Tøndehvælving bæres af seks polerede Søjler. Et saa skønt Studererum for c. 100 Mennesker skal nok vinde sine BrugeresTaknemlighed. Mellem Udlaanskontoret og Læsesalen findes Bibliotekets nu for de Besøgende tilgæn­gelige Katalogværelse, hvor en Embedsmand er til Vej­ledning for Brugerne saavel Lysekrone i Læsesalen. Arkitekt Magdahl-Nielsen. af den alfabetiske som af den systematiske Katalog. I Tværbygningen gaar, ligesom i Læsesalen, Hovedarbejds­rummet helt til Taget, medens de fem Etagers Bogrum, der ellers optage Byg­ningen, ere c. fire Alen høje. 1 alle Bogrummene ere Væggene upudsede, Gul­vene ere ret aabneJernriste med gennemfaldende Lys, og Reolerne et System af lernstandere med letskiftelige og snildt konstruerede Hyldeholdere. Disse Holdere ere af amerikansk Oprindelse; Overbibliotekaren og Magdahl-Nielsen har set dem anvendte i et Folkebibliotek i London og derfra hjembragt Modellen. Den danske Sal findes tilhøjre for Vestibulen ligeoverfor Læsesalen. Ogsaa den er i fem Stokværk, hvælvet og med et aabent Rum fra Stue til Loft i sin Midte. I den Aarets tristeste Tid, Biblioteket er blevet aabnet, falder der noget mørkt derinde. Efter Erfaringen fra Leyden og af Hensyn til Bibliotekets Sikkerhed er man veget tilbage fra at give dette store og dybe Rum et kraftigt Ovenlys, som ellers i denne Sal maatte have kunnet gøre fortrinlig Virkning. Nu vil det blive nødvendigt at afhjælpe Manglerne ved lysforholdene paa adskillige Steder ved elektrisk Lys i Vintermaanederne. Fra de store, de tre øverste Etager spændende, Vinduer, ser man ned i de to meget fredelige Gaarde, der smykkes af Have­anlæg. Af Chr. IV's gamle Hvælvinger, ind under hvilke Sagnet siger, at hans Galejer have kunnet sejle, og hvor de ophængtes i vældige Ringe, bruges den nordligste Del til Avismagasin, Bogbinderværksted og Pakrum, Midten under Vestibulen til Varmeværk etc. Foruden at have været Prof. HansJ. Holms Konduktør og Medhjælper under hele det store Byggearbejde, har Arkitekt Magdahl-Nielsen megen Ære af det helt igennem smukke og karakterfulde Bohave, han har tegnet til Huset. Det er gennemgaaende i mørk Mahogni og har netop den rolige, harmoniske Virkning sammen med Husets ellers gennemførte Hvidhed, der passer sig for et Bibliotek. Alt dette Snedkerarbejde, saavel som de af samme Kunstner tegnede kraftige Lysekroner til Læsesalen og Bibliotekarernes Arbejdssal, fortjener at ses nøje. Det er i det hele en Fornøjelse at se det fortræffelige Arbejde, vor Bys Haand­værkere atter her har præsteret. Et Vidnesbyrd blandt flere fra de senere Aar om det lykkeligste Samarbejde mellem Kunstnere med fint udviklet Smag og Vilje og de dygtige Haandværkere, der kun vente paa de rette Opgaver, de rette strenge Krav og den sunde Ledelse for at udfolde godt Haandværksarbejdes bedste Egenskaber. Det kgl. Biblioteks ny Bygning. Set fra Christiansgade.