VENETIANSK BOGILLUSTRATION I TRÆ SNIT INDTIL AAR 1500 
AF E. GIGAS 
II. DEN EGENTLIGE BOG-ORNAMENTIK 
T leve i en uroligt søgende og higende Tid, hvor Kunsten med Snubien og Fåmlen stræber efter nye Former, hvor det bizarre og forargende trives ved Siden af det klarende og forjættende, medens Euldendtheden endnu dæmrer i halvskjult Fjernhed, har jo for vis­se Individualiteter en Tillokkelse, 
som for dem næppe vil findes i en klassisk afklaret og form­sikker Kunstperiode. Vi Nutidsmennesker kunne tale med derom; thi hvor er vel endnu vore Dages egentlige Stil at paavise? Men selv adskillige, som til dagligt Brug gynges med Velbehag paa den bølgende og hvirvlende Strøm, der bruser fremad uden kendeligt Maal, ville dog vistnok i Øje­blikke føle ligesom en misundende Længsel efter saadanne Tider, som Kunstens Historie af og til har frembudt, hvor Stof og Form næsten pludselig og næsten legende have føjet sig sammen til en saadan Enhed, at alle maatte sige: dette er skønt! og faa Lyst til i Lighed med Faust at bede Øje­blikket staa stille. Hvem der f. Eks. havde været Tilhører ved Mozarts ypperste Symfonier og Kammermusikværker, da de paa eengang fremsprang med Ungdommens Umiddel­barhed og det modne Mesterskabs Bevidsthed! Paa lignende Vis gaar det med det 15de Aarhundredes Renaissancekunst 1 Italien Beskueren finder her en ungdommelig Stræben 
Fig. 26. APPIAN, RATDOLT & Co., 1477, lille Fol. 3/4. Fig. 27. Frise fra ALDUS MANUTIUS' Bogtr. (ARISTOTELES, 1498, Fol.). 
og Frembringelsestrang, som med sikker Haand og hurtigt griber just hvad der skal til for at fremkalde et harmonisk skønt Indtryk, overfor hvilket blot en yder­liggaaende Beundrer af det distingveret hæslige vil kunne blive blaseret. 
Ogsaa paa det snævrere Omraade af dette kunsthistoriske Tidsrums Produk­tion, som her beskæftiger os, nemlig de i Venedig trykte Bøgers Udstyrelse med Forsiringer udenfor det egentlige Billedstof — altsaa den Dekoration, som nøjest og inderligst slutter sig til Bogtrykket — møder det samme Fænomen os, dog kun, som vi skulle se, i de bedst og omhyggeligst udførte Værker: her er ind­gaaet en saa at sige naturlig Forening af selve Trykket, Initialerne, Friserne o.s.v., hvortil man sjældent finder Magen i andre Aarhundreder. 
Som i det Land, hvor Bogtrykkerkunsten opfandtes, synes man i Italien fra først af at være gaaet ud paa at smykke de trykte Bøger ganske paa lignende Vis som Haandskrifterne, for at det noget vulgære og fabrikmæssige Præg, der for en mere kræsen Opfattelse maatte klæbe ved Frembringelserne af den nye Kunst, ikke skulde gøre sig altfor stærkt gældende lige over for den hidtil brugte Maade at fremstille og dekorere Bøger paa. De rigtige Pragtstykker, som de kostelige Messebøger og Bønnebøger i Fyrsters og rige Kirkers Besiddelse, afholdt man sig klogelig fra at kopiere, men Dekorationen i de mere jævne Manuskripter, hvis førsteSide i alt Fald skinnede i Farver ogGuld,vilde man dog nok se at maale sig med. Man lod da Plads i Teksten staa aaben til Initialer, som skulde tilmales, og en Margen, hvori Forsiringer kunde anbringes, paa Bogens første trykte Side. Det næste Skridt var, at man skar Konturerne til de ornamenterede Bogstaver og til Randforsiringerne i Træ, for at de derefter kunde koloreres. Saaledes i den hos Wendelin fra Speier trykte »Valerius Maximus« (Venedig 1471, Fol.) og i »Epistlerne, Lektierne og Evangelierne paa Italiensk« (Venedig, hos Christoforo Arnoldo, 1472, Fol.), begge tilhørende det kgl. Bibliotek i Kjøbenhavn.1) Nyere Forskere — navnlig P. Kristeller i en Afhandling i »Archivio storico dellarte« 1892 — have imidlertid hævdet, at disse xylografiske Prydelser i de nævnte og i lignende Bøger ikke tilhøre Bogen i egentlig Forstand, men kun ere ind­trykte (paa fri Haand) i enkelte Eksemplarer af den, som Ejeren ønskede at ud­styre særlig fint. Hvad Stilen i disse Ornamenter angaar, saa er den mest den samme som i de samtidige italienske Manuskripter af den almindelige Slags: temmelig ensformige Planteslyngninger, hvis naturalistiske Oprindelse fremgaar af det Snit forneden, hvormed en Stængel eller Gren ses overskaaren, inden den benyttes til ornamentalt Motiv; de ere forøvrigt stærkt stiliserede, med dekora­
') De Gengivelser, der findes som Illustrationer til nærværende Artikel, ere alle direkte tagne fra Eksemplarer af venetianske Tryk tilhørende det kgl. Bibliotek. — Prøver paa Ornamenteringen fra de to Bøger, som ere omtalte ovenfor i Teksten, have ikke kunnet gives paa Grund af Kolore­ringen. 
D
AS bucblin bebenbe/bu bilhcblernen fok Vn5 es acbtefurebel geftain/rilber/vnbgolc KalenbanusgebaifTen latein Leret bich berfvnné bocbvnb mobes fcbein1 C^wchf ^eicben / vnbbeiber liecbte finftern us C^ai'gt bir uff vil lare miekurener gebechtnus Gulbin ^al/micce^eic t^wifcben fafnacbc/beibecidon Soncagbucbftab/oftern/vnb pfingflen febon Dar 5U erkennen brucb vubnewen man Att^nei pflegen vnbgute^eit aberlan Verkunbecaucb tages vnbnacbtes leng burcbs lar Dar ^u berfvnnen aufFvnbmbergang oflfenbar Quabranten vnbftunbe macben boffelicb Allentbalb ^ebraucben gewifTvnb maifterhcb Das batgemacbt maifter bans von konigfperggenant In teutfeben vnb welfcben lanben wol erkant C^u venebig gebruckt mit bubfeber vernuft vnbfunben Als bie nacbgemelten maifter wol kunben 
1^78 
Bernbart maler-^ von augfpurg 
Erbarc ratbolt —J 
REGIOMGNTANUS' Kalender. 
Fig. 28—32. REGIOMONTANOS' Kalender, RATDOLT, 1479. Fol. Titelblad og Initialer knap 1IJ 
Fig. 33. Frise fra ALDUS MANUTIUS' Bøger. 
tive Ringprydelser hist og her omsluttende den slyngede Stængel, som i det hele er glat, kun af og til brudt ved karakteristiske smaa Hjørneskud med ganske lidt udfoldede Blade. Hvor i Planteverdenen Motivet er blevet taget fra, er vanskeligt at se. Koloreringen er sober og temmelig ensformig, som i Manuskripterne ai Gennemsnits-Arten.1) 
Men den Mand, der i egentlig Forstand maa siges at have grundlagt den vene­tianske Bogdekoration, er den i iste Afsnit af vor Artikel omtalte Erhard Ratdolt. Han har besiddet ualmindelig Dygtighed og Smag. 1476 begyndte han sammen med to Kompagnoner, Bernhard Maler fra Augsburg og Peter Loslein fra Langen­zenn, at udsende smukt udstyrede Trykværker fra sit Værksted i Venedig. Det første var Johannes Regiomontanus (Hans fra Kønigsbergs) Kalender; denne Bog udmærker sig ved at besidde noget dengang helt nyt, nemlig et Titelblad: i Steden for den sædvanlige Efterskrift ved Bogens Slutning, hvori Trykkested, Trykkeaaret og Bogtrykkerens Navn meddeles, har denne Kalender — foruden alt dette — sin Titel og Indholdsangivelse paa iste Side givet i en italiensk Sonet. Denne omsluttes af en højst nydelig Ornamentramme, hvis unge Renaissance-Skønhed maaske skyldes Bernhard »Maler«, der trods sine tyske Øjne og sit tyske Haandelag (det kommer frem i nogle af Bogens Illustrationer) har ladet sig paa­virke af, hvad han saa i Italien af antik og antikiserende Ornamentik. Det kgl. Bibliotek har ikke den italienske Udgave, men det tyske Optryk fra 1478, som i alt væsentligt er ens dermed, blot at Losleins Navn er forsvundet, at Reklame-Sonetten paa Titelbladet er veget Pladsen for nogle tilsvarende tyske Knittelvers og at, kuriøst nok, d'erne, som i Udgaven 1476 ere helt Antikva, ere blevne om­byttede med nogle ikke saa »latinske« Bogstaver. Ogsaa det tilmalede Initial er gotisk. Desuden findes der til Bogens Antikva adskillige trykte Initialer i Gotik med Plantemotiver (Tidsel, Helleborus); saa udpræget gotiske de ere — og ganske lignende ere at finde i samtidige tyske Tryk —, kunne de ret godt forliges med Renaissancerammens takkede Akanthusblade.2) Hvorvidt Meningen var, at disse Kontur-Ornamenter og Bogstaver altid skulde virke ene og alene ved deres Linier 
^ Eksempler paa denne ses f. Eks.hos Tymms og Wyatt, »The art ofilluminating«, Tavl. med 
15. Aarh.'s Miniaturer, Nr. 18; sig. Tavl.10. Aarh., Nr. 2, hvor et fransk Q.med Slyngninger af en Plantestængel synes tydelig at forberede de italienske Planteslyngnings-Ornamenter. -— Den mo­derne engelske Kunstner C. S. Ricketts anvender Motivet, ganske som i Renaissance-Ornamen­tiken, i sin »Hero og Leander« (fra The Vale Press), se W. Crane, »The decorative illustration ot books, old and new«. (Lond. 1896). — Jeg har liggende for mig et af de nu benyttede italienske Frimærker, i hvis Komposition disse Ornamenter ere anvendte; man synes altsaa dér at betragte dem som noget ejendommeligt nationalt. 
2) Se Afbildningerne; det vil bemærkes, at D'et ogsaa gør Tjenestesom Q.; paa samme Maade kan M omdrejes til W. 
Prognosticon, RATDOLT, 1485, 40. FIRMICUS, BEVILAQ.UA, 1497, Fol. MELA, Cosmogr., RATD., 1482, 40. (sen Kopi eft. Ratdolt). 
REGIOMONT., Kalend., RATD.,  Prognosticon, RATDOLT, 1485, 40.  
Ogsaa Quadrip., RATD., 84, 40.  
PUBLIC., Ars orat., RATD., 1483, 40  EUKLID, RATD., 1482, Fol.  Andensteds iEUKLID 82.  

PTOL., Quadripart., RATD., 1484, 40. Prognost., RATD., 1485, 40. APPIAN, RATD., 1477, FOL-
Pig-34—45-RATDOLTSKE store Initialer fra Appian, Prognosticon, Fasciculus temporum og andre at hans Bøger, trykte i Venedig 1476—1486, c. 1I1. 
Pompomj Melis Cofmogtapbi de ficu orbis libcr primus.Proacmium. 
Rbis fitum dicere aggredior impedicum opus 6c facundi^ minimecapax.Conftaccmm m feregentiumlocoruc^nomi/' mbus: 6c eoru perplexo fatis ordmerquemperrequilonga 
ell: magisq bemgna matena: Ve^, afpidtamen cognofdc^ digniflimu;6c quod fi no ope ingenij orantis: ac ipfa fuicontemplacionepretiu oper§ attendendum abforuat.Dicam autemalias plura & exachus: Nuncaucé utqugcperuntdariflima &ftn(ftim.ac primo quidé qu§fic formå totius: qu^ maxim^paites.quo fingulgmodo fine:utc^ babitent expediam. Deinde rurfus orasommu åilittora utintra extrac^func: acq5 ur ea fubic ac circumluic pelagus: additis quginatura rcgionu incolaruq^ memoranda funt.Idquo fadlius fdri Doffit aeq^aedpi: pauloalrius fumma repetetur. 
Mundiin quattuor partcsdiuifio. Mneigit bocquicqdcd.'cui mundi c^hqjnomen mdidimusiunu idefll & uno ambieufecudacjamplcdit: 
Fig. 46. MELA, Cosm., PICTOR, RATDOLT og LOSLEIN, 1478, 40. 
il S 
i 


|mmi n 
Fig. 47—71. RATDOLTSKE smaa Initialer, c. 1/1. 
— at de formaa det er sikkert nok — tør næppe siges med fuldstændig Vished; i alt Fald maa det vel antages, at naar det tomme Skjold foroven skulde udfyldes af en Ejers Vaabenmærke i Farver, vilde man ogsaa lade Resten af1itelbladet kolo­rere.1) De nederste Linier, med Trykkernes Navne, ere i rød Farve. 
At man endnu gav sig af med at kolorere Bog-Ornamentik, uagtet den fra Bogtrykkerens Haand var anlagt paa kun at virke hvidt paa sort (eller rødt), viser desværre vort Biblioteks Eksemplar af en udmærket smuk Bog, som Ratdolt og hans Fæller udgave 1477: Appians romerske Historie, i to Dele; Ornamentranden paa iste Side i den ene Del er nemlig fordærvet ved paamalede Farver. Egentlige Titelblade findes ikke i disse Bøger, og det i Kalenderen synes længe at have været noget enestaaende. Skriften i »Appian« er af den skønneste venetianske, 
") Sig. Faksimilet i F. Ongania's »L'art de rimprimerie å Venise« (Venedigog Paris 1895—96); hans Faksimiler ere gennemggaende ikke videre godt udførte, men Bogen bringer mange af dem og er derfor ganske nyttig og interessant. 
•Sfnlaucfem cpcrføbtmté pjacdsiri a3fobamic vz monrercgioediti germano^:oecoze7noftrac aeratiøanronomo2u pzmapc 3acobi <&cntmi ^ 
Ksicinenfiø .Carmma 
^rperidcøboitå ^atøtc nmllepuellas. 
iømniø-z bcfperiagra 
iaqsrarbacanlt. 5nqoofhlna limnl ranriø fulgeimbuøarboz" 
^zebebatDommifi aareapomafmø. l^ozralnsilk mlbilibcr c bic(crede)lariniø T^åndctoroboctJi flaua cupieø qcarboieIcctoz itioioi/ ^napoma legeeaurea mille01c. ibc libcr Siureuø bie numer^quod tanco normncDigna /Affedtcaefarmliusaucro:opuø. Zempo:a romanisgenreø qmb%cra fcrebant iQuae p2op:iu nomenmdinoniø babent. 3nterualla cycIus funt bie1apollmiøalti iJDoniirarqi1oomini Utreracerta Dicm; l^jncpbaetontcoø poferiøcognolcerc motuø -u5otuo1pbocbcø bmc tibi nofteUca. 
ecia,n P^oetøP^riter lunaeq5laboje^ i©uoøqui farevolenr binc benefcirequeut ]&ic tibi vel titan com mngituripleIbzon ^ppofimlvemanetconipidcnduøadeft. 
Fig. 72. REGIOMONT. Kalender, RATDOLT, 1482, 40. 
Fig. 73—80. FRANZ RENNERS Benyttelseaf RATDOLTSKE Initialer. Dionysius, Venedig, 1478, c. VI­
— nu vilde man dog for Læselighedens Skyld give h'erne en anden Form —, Papiret fortræffeligt, og saavel Inddelingen af Siden som Dekorationen overor­dentlig smagfuld, hvad vor Afbildning af den ene Dels iste Side viser. (hig. 26). Dens skarpe og klare Snit har bragt Forskerne1) til at mene,at disseForsiringer ikke ere udførte ved Xylografi, men ved Metallografi, — ikke Kobberstik, thi da maatte jo en Pladerand ses. Det er unægtelig en Dekoration, som harmonisk sammen­smelter med Bogens Tryk. Men mærkeligt er det, naar Kristeller i sin lør cite­rede Afhandling siger saa afgjort, at det Slægtskab, man skulde have ventet mel­lem Miniaturmaleriet og den trykte Bog-Ornamentik, slet ikke er til Stede, og at Miniaturmaleriet vel hævder sig en Tid ved Siden af Træsnittet, men er helt for­skelligt derfra i Karakteren. Et Blik paa de første Blade med Gengivelser i Onga­nia's nys (i Anm. 2) nævnte Bog synes dog at vidne herimod, og især forekommer der mig ikke at være Tvivl om, at Kompositionen af de malede dekorative Ram­mer— snart helt omsluttendeTeksten, bredest forneden og ved den yderste Rand, eller kun anbragt paa de tre Sider, foroven og forneden udløbende mod Randen i et fremspringende Ornament — have afgivet Forbillede for de trykte. Ogsaa Skjoldet i en Krans forneden hører til de malede ikke mindre end de trykte Ram­mers karakteristiske Træk. Dernæst ere de store Ratdoltske Initialer, som ere komponerede i Overensstemmelse med Rammerne og findes trykte rundtom i »Appian« og andre af den venetianske Bogtrykkers Bøger, uimodsigelig i Familie med den italienske Renaissances almindelige, malede Initialer: de samme Plante­slyngninger med smaa Blade. Skønt de her meddelte større Bogstaver alle synes at henhøre til samme Alfabet og træftes anvendte omkring i de Ratdoltske I ryk, kan man i dem se en Overgang fra en mere robust Stil (P,R), nærmere de kendte malede Initialer, og en spinklere, hvis Slyngninger endog kunne se helt græs­agtige ud, og hvor en regulær antik Palmette optræder, meget naturlig motiveret, 
Det. Hertil slutter sig en Række mindre Begyndelsesbogstaver, hvori Slægt­skabet med de større er umiskendeligt, men hvor den mere spinkle Ornamente­
1) Saaledes Fisheri »Introduction to a Catalogue of early italian Prints in the British Museum« (London 1886). Ogsaa P. Kristeller i »Das Museum«,VII, S. 37. 
Suppl. chronicarum, B. BENALI, MARSIL. FICIN., CAPCASA, 1495, Fol. SACROBOSCO, Sphæra mundi, 1486, Fol. HERBORT, 1488, 40. 
Fig. 81— 83. JOH-HERBORTS, B. BENALIS og M. CAPCASAS Kopier efter RATDOLTSKE Initialer. 
ring ganske rimeligt kommer til at være fremherskende. Man kommer ved dem, som ofte ved den Ratdoltske Ornamentering, til at tænke paa Niello og i det hele den Teknik, som fremtræder i den italienske Renaissances Metalrammer o.desl.1) Forskellige botaniske Motiver ses benyttede, ogsaa i Førstesiden af Pomponius Meld's Geografi (1478), allerede anvendt 1477 til Cornelius Cæpio's Skrift om Pietro Mocenigo's Bedrifter; her synes en vild Rosenbusk med dens Tornegrene at være bleven stiliseret2). I en senere Udgave af Regiomontanus'Kalender (1482) ere imidlertid Planteslyngningerne gaaede over i Baandslyngninger (»entrelacs«), som man allerede kender dem fra gammel Tid i Ornamentikens Historie.3) 
Af Ratdoltske Trykarbejder findes i vore Illustrationer repræsenterede, for­uden de allerede nævnte: Euklides, 1482; Hyginus, Poeticon astronomicon, 1482; Alphonsi Tabulae, 1483; Ptolemæus, Quadripartitum, 1484; Publicius, Ars oratoria, 1485; Prognosticon, 1485; Fasciculus temporum, 1485. Disse Bøger ere ingenlunde alle lige kønt udstyrede og godt trykte, men Euklid og Publicius ere dog at fremhæve som virkelig smukke. At Antikva-Initialerne glat væk findes anvendte i gotisk trykte Bøger, kan ikke undgaa at støde nutildags. Ratdolt har dog været inde paa at komponere gotiske Initialer i lignende Stil som hans ita­lienske,— det ses af G'et (S.9) fra »Fasciculus temporum«. Mærkeligt er det at se, hvor hurtig andre venetianske Bogtrykkerier tilegnede sig den augsburgske Tryk­kers Indramninger og Sirbogstaver; allerede 1478 pynter Franz Reimer fra Heil­bronn en Udgave af Dionysius »de situ orbis« med nogle af Ratdolts mindre Initialer; maaske har han faaet dem overladt til Brug, eller maaske har han ube­rettiget tilegnet sig dem4). Ogsaa Joh. Herbort, Bernardino Benali ogJoh. Lucilius 
^ For øvrigt have Tymms og Wyatt (under 15. Aarh.) nogle beslægtede Smaa-Initialer fra 
Miniaturer, med sirlige metalrammeagtige Ornamenter. 2) Sig. det ene L og de to af T'erne (S. 10 og 12)iblandt de mindre Initialer. 3) Illustrationerne til F. Mazzanti's Afhandling »La scultura ornamentale romana nei bassi 
tempi« (i »Giornale storico dell'arte« 1896) vise dem i romerske og tidlige kristelige Mosaiker; navnlig S. 179 og 182. Tymms og Wyatt's Værk har en Uel Snoremotiver og Entrelacs i Minia­turer fra 7.-—10. Aarh., angelsachsiske, karolingiske m. fl. 
4) Butsch (»Die Biicherornamentik der Renaissance«, Leipzig 1878) antager ligefrem hyppig Brug af Clichéer allerede i de Tider. 
MONTEREGIO, Epitome in Almagesturn, HIERONYMUS, Opera, GREG., 1498, Fol. HAMMAN, 1496, Fol. 
GEMINIANO, Summa, GREG., 1497, 40. GEMINIANO, Summa, GREG., 1497, 4°. P.VENET.,(til Arist.),GREG.,1499, Fol. 
MARSIL. FICINUS, CAPCASA, 1493, Fol. PTOL., Almag., B. LOCATELLI, 1493, MARSIL.FICINUS, CAPCASA, 1495. Fol. Fol. (got.). 
Fig. 84—91. Venetianske Initialer fra sidste Tiaar af 15. Aarhundrede. 
2* 
PROLOGVS. 
Prohcmmm MarfilfiFidni Florenn'mi'nepiflolasruas.S.mprimum librum ad lub'anum Medicem.V.Magnam'mum. 
MAB.51LIVS FICINVS IVLIANOMEDICI.V.MAGNANIMO.S.D 
AGNYSCofmusMagnanime luli'ae auustuusparro nusfæpc platomcu illud habebatin orcrmhilad acgregiV as resagendasaccomodati'us eeg prudentiu do(5lorucp uiroru bcniuolentiaiNullucpcerdus argumétuefle uel iufti'ti'5 prudéti^ej fi ami'ci huiufmoi adfint:uel miufhV 
di iprudenti'^g fi defint.Aurcu hocPlatom's nofiri p/ ceptu.Cofmusrei'pfaét multomagi'sguerbis moi ems uira ^pbam'tuircertcpcxtens diues pecum'aru. Longe didor hoiumiprudéd^i'ufti'd^qjdidHlmus, Atcp id qd ra nfTimu 6C mirabilec filiu 8C nepoteshui'usois thefauri re 
Hqtberedes.Q^uofitucin luliano meofenéilluexquoumeopofldeuralusmea pendebat agnofca.Nemoeftigi^ qué magis faluere cupiå q lulianu. Atq? id qdé quotddiedeupr^corKobfecro.Vtautdbiammimeiuotu afledumq^cerdusde clararé:uolumcnprimumeptarumadami'cosmearu ribi ami'corum regi dedicare decreui.Q^uo&i ami'ci'omnesadunumpræcipuum referanrur amicum:6dtu i ns legendis:quodensfalutem legi's:tociensluli'anum a Marfili'oItelli'gas falurari. 
De tælici'tadsdefideno. 
Cofmus Medi'ces Marfili'o FidnoPlacom'co. S.D. Ontuli ben me (n agru cbaregmm:n6agn' fed ai colédi grati'a:Veni ad nos Marfili gpn'mu. Fertecu Platonisnofln'libru defumobono Q_ué tei'flhi'carbi'cror i'åegræca li'nguailadnåuc^pmi'ferastrånfluliTTe.Nihi'l 
em'm ardenduscupi'o:g quæui'a commodi'usadræh'ci'cacem ducarcognofccre. Vale 8C uem' nonabfque orpbi'ca lyra. Q_uæritad fceli'citatem ufa, Marfilius Fi'ci'nusMagno Cofmo.S.D. 
rajalEniaad recu pn'mum potero g libéci'lTiiTie. Q^uid, n.gradusgin cbare/ gi'o bocégradaru agro unacucofmograciaru patre uerfanJntenaccipe pauci'sqapud Platom'cosuiafitadfceltci'taté accomodan'flfima.Etqui's exiftimé nonopportereei uiå mSftran qui ppe i'a puemt ad calcé:defiden'o tamc tuo di iabfenda in pfenda obfequendu eécenfuiiOmnes boiesbeneagere hoc ed beneui'uereuolut.Bene auté uiuent fi bona illi's adfint q plunma.Bona uero hæc di'cuc.Diui'dæ:ranitas:forma: roburmobili'tas genens:honores potéti'a:pru dentiarpterea i'ufbda:fordtudo:téperanda:&pcæten's oibusfapi'enda: quæ qdé ui'm oem foeli'ci'tads c5pled:ié'.Foeh'ci'tas qm'ppein ^fperaoptati ffm's colecuti'one confifh'c.Id autéi'n fingulis facuitatibus fapiéda præbet.Siquidé pid dbi'ci'nesqc qddbi'arum ufusreqriroptimecofecunf'.Et erudi'tigråmadci'qd ad Iittcias tum legendas tu fcri'bendaspdnet.Sapi'étes quoq?gubernatoresd ^pfperum nauigado nisportu pcæten'safiecunt. Necno belliduxfapiensqcladmilidåatdnet tudus expedit.Et fapi'és medi'cusmeli'us adoptata pdudtcorpon'sualltudmé. Q^uaob/ 
^0 
3 
Fig. 92. Sammenstillet »Passepartouts-Ramme. MARSIL. FICINUS, Epist., M. CAPCASA, 1495, Fol. 
mm 
OVID, G. Rosso,  OVID, Rosso  
(Giunta), 1497, Fol.  1497, Fol.  
FIRMICUS, BEVILAQ.UA, 1497.  

PLINIUS, B. DE ZANIS, 1496, Fol. SALLUST, TACUINO, 1500, Fol. MARSIL. FICIN., CAPCASA. 1495, Fol. 
PLINIUS, B. DE ZANIS, 1496. SALLUST, TACUINO, 1500, Fol. PTOLEM. Almag. B. LOCATELLI, 1493, (got-Tryk). 
FIRMICUS, BEVILAQ.UA, 1497-PAUL. VEN., GREG., 1499 (er got.). SALLUST, TACUINO, I ^00. Fig. 93—108. Venetianske Initialer fra sidste Tiaar af 15. Aarhundrede. 
(Del af ARISTOT.), THEOPHRAST, Hist. plant, (gr.), ALDUS, 1495, Fol. Ogsaa i ARISTOT., ALD., 1497, Fol. 
THEOKRIT, ALDUS, 
1495, Fol. THEOKRIT, ALDUS, 1495, Fol. ARIST., ALD. (gr.), 1497, 
ARIST., ALD., 1497, Fol ARIST., ALD , 1497, Fol. ARIST., ALD., 1497, Fol. 
ARIST., ALD., 1497, Fol. 
Fig. 109—116. Friser og Initialer fra ALDUS' græske Bøger, 1495—98. 
RRRRRF1 RFLRRRRRRRRRRRRRRQ 
1 
TJY7 
Incomlcia IL primo IITDTO metha morphofeos de Ouidio in profa uulgarc traduto con le alegone* 
Capi'tulo pn'mo O animo mio defi'dcra de di/ redeformemu rate inoui cou pi:Sdipcio uoi idii darete am/ toa gli mei pri/ 
cipiinpcrcio cu uoi'i'dri fuouiqgli chele mutaffoaCgtudate elucrfo mio pcrpetuale;fi chi'o pofHdechi' arare le cofe effrite dal prici'pi'odel mondo perifinoalprefentedoue i'ofono. 
Dechaosfecondo eliodo R.ia cbfufle mare:terra 
o delo;crauno uoltodi natura kutol modojelql 
^14. 
Fig. 117. DVID (ital.), Rosso (Giunta), 1497, Fol. 1I2. 
Fig. 118—123. Friser og Initialer fra Poliphilus' Hypnerotomachi, ALDUS, 1499. 
Santritter møde op i deres trykte Bøger med Rat­doltske Forsiringer (se Afbildn. S. 14). Ratdolt selv forlod Venedig 1486 og gik tilbage til sin Fødeby Augsburg, hvor han vedblev at arbejde som Bog­trykker, til Dels med sit venetianske Materiale,—saa­ledes har Thurocz' ungarske Krønike, Augsb. 1488, tyske Billeder, men italienske Initialer; 1516 døde han. Hans Initialer gaa længe igen i de venetianske Bøger, sig. f. Eks. L'et med Skjoldet, der er taget af Marsilius Ficinus' Breve, trykt hos Matteo Capcasa 1495. Et temmelig plumpt Forsøg paa at kopiere 
det store C — hvilket Bogstav endog forekommer, ret manerlig efterlignet, i Udg. Sevilla 1535 af Hernando del Castillo's »Cancionero general« — ses af vort Faksimile fra Julius Firmicus' »de nativitatibus«, 1497 hos Simon Be­vilaqua. — 
En helt ny Stil opkommer omtr. 1490 i de venetianske Bøgers Udsmykning1). Dens Initialer og Rammer ere i Maneren hvidt paa sort; men de bringe ikke til at tænke paa Niello eller lignende: nu er det »Intarsia«, Træindlægningens Teknik, som først ogfremmest brin­ges i Erindring. Man be­høver blot at sammenstille nogle italienske indlagte Arbejder fra denne Periode 
1) Her skal dog bemærkes, at 
allerede Ratdolts Kalender 1476 
røber Tilløb dertil, i de Orna­
menter,somsmykkeBogensastro­
nomiske Tavler. 

Fig. 124. THEOD. GAZA, Gramm., ALDUS, 1495, Fol. Ogsaa ARISTOTELES, ALDUS, 1497, Fol. 
Fig. 125—135. Venetianske Initialer, mest i Aldinsk Karakter, fra forskellige Bogtrykkerier, 1498—99, 
Fig. 136—137. Frise ogInitial fraEtymologicum magnum. 
Z. KALLIERGIS, 1499, Fol. 
NIKO-AA 
med dens Bogdekoration for straks at opdage 
Ligheden. Men i Dekorationens Motiver genfin­
der man den Indflydelse fra den romerske Oldtids Ornamentik, 
som baade Dekorationsmaleri,Træudskæring og dekorativ Sten­
skulptur haveat opvise under den frembrydendeHøjrenaissance.1) 
Her er Lisener og Friser, Paneler og indrammede Relieffer, og 
i det enkelte saadanne antikiserende ornamentale Træk, som 
senere Slægter have optaget og efterlignet lige til vor Tid —• 
men rigtignok sjældent saa yndefuldt og frisk, som disse kunne 
være gjorte —, Vinløv og Roser, Akanthus og Bærklaser, Dyre­kranier og Vaabentrofæer, Vaser, Masker, Kandelabre og Overflødighedshorn, Delfiner, Fugle og legende Genier (»Putti«), alt i fantastisk stiliserende Blanding. Hertil henhører den i iste Afsnit af denne Artikel omtalte og afbildede Ramme fra Herodot 1494 (P'et med den skrivende Mand findes i den 4 Aar senere Gen­tagelse, i Kirkefaderen Hieronymus' Værker. Se »Bogvennen« 1894). Den anses af A. F. Butsch for at være Metalsnit,2) og Bogstaverne af samme Art have da 
1) Trods Kristellers afvisende Paastand kan man heller ikke her lade det samtidige italienske Miniaturmaleri helt ude af Betragtning. Man betragte saaledes Tvl.12, 26, 38, o. fl. i Bona Sforza's Bønnebog (British Museum, milanesisk Arbejde fra Slutn. af 15. Aarh., udg. af G.Warner, Lon­don 1894), flere Tavler i den Borromeiske Bønnebog (ligel. milanesisk, omtr. 1480, i det Ambro­sianske Bibliotek, udg. i Lystryk i Milano 1896) samt Tvl. 25—28 i Beissel's »Vaticanische Minia­
turen«, Freiburg 1893. 2) Om Vignetterne i en Bog, der udkom 1491, hvilke mødes igen i en Udgave fra 1532, siger Fisher; »Their use in numerous subsequent reprints, without any observable breakage of outline, confirms the opinion that metal instead of wood was the material they were engraved upon.« 
Fig. 138—140. 2 Initialer samt Z. KALLIERGIS' Trykkermærke fra Etymologicum, 1499. Fig. 141—142. Frise ogInitial fra Etymologicum magnum.
1 
Z. KALLIERGIS, 1499. Fol. 
OVBAftiO
mKoucs 
maaske ogsaa været det. Forresten er som Hel­
hed dette Tidsrums Bogfremstilling ikke møn­sterværdig: man var nemlig i Færd med at komme ind paa Masse­produktion og Princippet »billig und schlecht«. Bøgerne overlæsses stilløst med Billeder og Initialer, gamle og nye, gode og daarlige, ofte sjusket trykte. Da de samme Initialer træffes i mangfoldige Bogtrykkeres Tryksager, maa man formode, at Specialkunstnere have tegnet for (saa at sige) Reproduktions-Atelierer, og at Bog­
forlæggerne — det var jo i Almindelighed Bogtrykkerne — da have kunnet 
faa dem overladte for Betaling af Metallo-eller Xylograferne. De her meddelte 
Faksimiler give Prøver paa adskillige Alfabeter af udpræget Karakter hvert for 
sig, som imidlertid bruges i Flæng rundt 
om i Bøgerne; der er jo meget smukt 
deriblandt, — især fra Tegningens Side, 
thi de ere gennemgaaende ikke helt saa 
godt skaarne. Det er mest Antikva, man 
paa den Tid bruger til Initialer ogsaa i 
de gotisk trykte Bøger; dog gives der, 
som man ser, Eksempler paa gotiske In­
itialer— med lidt indblandet Renaissance 
— i et Par kønne, mindreAlfabeter, hvor­af her er gengivet en halv Snes Bogstaver samt et enkelt R, med den opstandne Frelser holdende Sejrsfanen, — et lille Stykke Kristendom midt i al »Romere­ringen«,! den hedenske MytologiogSym­bolik. (S. 17). 
Naar man i Almindelighed nævner 
Aldus Manutiussom den, der igen bragte en bedre Smag og større Omhu ind i de venetianske Bøgers Udstyrelse, saa passer det nogenlunde med de virkelige Forhold. Ganske alene var han dog ikke derom, og heller ikke er den særegne Stil i Ornamentik og Illustration, som ud­mærker Bøgerne fra de sidste Aar af det 15de Aarhundrede, alene at knytte til 
hans Navn. De enkle Konturer, som Fig. 143. NIKOLAOS BLASTOS' Udgivermærke for 
Etymologicum, 1499. 
nu atter komme frem, træffes allerede i 
Bogdekorationen, før Aldus begyn­der at lade Bøger udkomme(1494), og uafhængig af ham benyttes saa­danne i andre Bogtrykkeres Ar­bejder. Men ofte er det rigtignok temmelig tarvelige »Passepartout«-Rammer af Godtkøbsarbejde, man da bruger til at omslutte den første 
Sides Sats; de ere uden ordentlig Afslutning indadtil imod Teksten, og ere den­nes Linier for brede, saa lader man en Fodspids af en Figur eller et Hjørne af en Søjlekapitæl uden videre forsvindel Af lignende Komposition, men af fornemmere Præg, ikke til at flytte om med, er den pragtfulde Ramme i den italienske Ovid-Oversættelse, 1497 hos Giunta; den bringer jo i sin hele Opstilling til at tænke paa Marmorskulptur i Arkitekturens Tjeneste, en Alteropsats eller et Gravmæle (se Afbildningen S. 19). Undertiden sammensætter man en Indramning af en­kelte, indbyrdes usammenhængende Lister, som de fire fra første Side af Marsi­lius Ficinus' Breve (1495, Matteo Capcasa); dens xylografiske Udførelse (sig. Faksimilet) kan tjene til Prøve paa, hvordan disse Rammers Tegning almindelig er behandlet af Træskæreren: med en svag eller rettere overfladisk Teknik. 
Af Aldus' Arbejder er det først flere græske Tryk, som fortjene Opmærksom­hed: hans filologiske Begejstring førte ham jo til at anlægge sin Forlæggervirk­somhed særlig paa at udgive den hellenske Oldtidslitteratur. Nogle ypperlige Friser i decideret antik Stil høre til hans Udgaver af Theokrit, Aristoteles og af Theodoros Gaza's græske Grammatik (1495—98). Hertil svare det smukke Tau og Pi'et med den vingede groteske Maske over Palmetten; i det mindre Gamma (fra Urbanus' græske Grammatik 1497) genkommer Motivet med Vaa­bentrofæen, som kendes fra Initialerne i Intarsiamanér. En anden Række Friser og Initialer fra de aldinske Tryk af græske Bøger bevæger sig i helt andre Moti­ver, nemlig de gamle Planteslyngninger fra Miniaturerne; denne Ornamente­ring, saavel som de Ornamenter og Sirbogstaver (se Faksimilerne), der ere kom­ponerede over Baand-og Snoremotiver, klæder den græske Tryk særlig godt. Den aldinske Bog-Ornamentik kommer dernæst meget smukt frem i Udgaven af Poliphilus' Hypnerotomachi 1499, den, hvoraf vi allerede have meddelt en Række 
Fig, 144—47. Friser fra THEOKRIT, ALDUS 1495, og Initialer fra Bøger trykt hos 
BERNARDINUS VENETUS 1498—99. 

•r ib-
Fig. 148—150. Brødrene DE GREGORIIS' og I. B. SESSAS Trykkermærker. 
Illustrationer. Dens Friser, Culs-de-lampe og Initialer ere til Dels nær beslægtede med selve Billederne og skyldes vistnok samme Kunstner; men foruden disse Prydelser har Bogen ogsaa nogle enkelte andre — f. Eks. det her gengivne P med de gammeldags Planteslyngninger S. 20 — der bryde Helheden lidt vel meget. 
En Række Bogstaver i lignende Smag som de aldinske, hentede fra forskel­lige Bogtrykkeres Frembringelser (1498—99), viser, at man følte sig tiltalt af disse elegante antikiserende Linier. Især kan fremhæves det gotiske M, en nyde­lig Prøve paa »gotisk Renaissance« (S. 21). Ret morsomme og ejendommelige ere det lille E (S. 21) med den bebrillede Munk ved sin Studerepult og O'et (ligel.) med Dyrekresen, sidstnævnte fra en astrologisk Bog 1497. Men en Særstilling næsten udenfor al den anden Bogdekoration indtager det store græske Leksikon, Etymologicummagnum,som udgavesiVenedig1499, trykt dér af KretenserenZacha­rias Kalliergis paa hans Landsmand Nikolaos Biastos' Bekostning. Dens prægtige Friser og Initialer, trykte i rødt, genkalde noget den af dekorativ Metalteknik paavirkede ældre Manér, den Ratdoltske, men Stilen er dog her af en ganske egen orientalsk Karakter. Aarhundredet kunde for den venetianske Bogtrykker­kunst ikke slutte smukkere end med dette Værk og med de omtalte fra Aldus' Trykkeri. 
Endnu have vi at tilføje et Par Ord om de venetianske Trykkermærker fra denne Tid; man har mange af dem, lige fra N. Jensons til Aldus Manutius', og der er skrevet en hel Bog om dem.1) De kunne være simple Monogrammer, hvor Forbogstaverne til Bogtrykkerens Navn ere satte i from Forbindelse med en An­tydning af Christi Kors eller Navn, eller de kunne udvides til en Bestanddel af Bogens Dekoration, ja et helt selvstændigt Billede. De følge da i saa Tilfælde de 
') P.Kristeller: »Die italienischen Buchdrucker-und Verlegerzeichen bis 1555«) Strassbg. 1893. 
skiftende Stilmoder, og der haves Eksempler paa Trykkermærker i Intarsiamanér saavel som i Kontursnit. Her gives Faksimiler af Jfoannes] Bfaptista] S[essa]s Mærke, med Katten og Musen, og to Mærker fra »Etymologicum magnum«, nemlig Z. Kalliergis', med Dobbeltørnen, og Nik. Biastos', hvori ses hans Mono­gram under »lesus Christos« (forkortet) omgivet af Vinløv. De to øvrige Mono­grammer betyde Brødrene Z[oan] — d. e. Giovanni — og Gregorio de Gregoriis, et anset Firma, som fra 1480 virkede over en Snes Aar i Venedig. 
Fig. 151. Vignet fra Poliphilus' Hypnerotomachi, ALDUS, 1499, Fol­