J. St. Sehested:Dydernis Prøvesteen (etc.). Kbh. (1688—90). Bind i rødt Chagrin med Haand­forgyldning. 1875. BOGBINDERMESTER IMMANUEL PETERSEN (D. L. CLÉMENT's EFTF.) født den 1. Febr. 1836, død den 24. Juni 1903 Ved Midsommertid i Aar døde IMMANUEL PETERSEN efter én Dags Sygeleje. Han havde vel næppe tænkt sig, at han til sin sidste Dag skulde være In­ ilpil: ! i .Hi dehaver og Leder af Forretnin­ gen; thi det var ingen Hemme­ m s v fe lighed, at han i nogleAar havde følt sig sygelig og trættet og ønskede at trække sig ud af den. Det føjede sig ikke saale­ des for ham. Derimod fik han sit Ønske opfyldt, aldrig at se den store Forretning splittet ad eller vanrøgtet under nye Le­ dere. Selv havde han drevet den op, ogdet var hans Stolthed, at han holdt den i fuld Virksom­ hed og paa Højde med sin Tid. Immanuel Petersen var en af de sidste Bogbindere, som gjorde Mesterstykke — det var i 1860 —, og til en Begyndelse Efter Tegning af Hans Tegner. var det vanskeligt nok for ham at slaa sig igennem. En halv Snes Aar efter sad han dog med et godt Værksted og var anset som en af de dyg­tigste af de yngre Mestre. Haandforgyldningen var hans Speciale, og han drev det et godt Stykke videre end sine Kolleger i den Retning. Paa Udstillingen i 1872 var hans Montre fyldt med Haandarbejde, og paa Aabningsdagen solgte han straks et Bind til Kongen ior hundrede Rigsdaler. For at kunne forstaa Petersens Over­ 4 AFDØDE DANSKE BOGHAANDVÆRKERE raskelse og Glæde over dette Salg maa man erindre sig Forholdene paa denTid: hvor lidetkultiveret Smagen var forBogbinderarbejde, og hvor sjældent der blev gjort Bestillinger paaBind i fuldt Skind og med gennemført Dekoration. Det kan vel næppe være Tvivl underkastet, at hin Udstillings Resultater have opmuntret ham til at gaa videre med det fine Haandarbejde. Nogle Aar senere døde Uni­versitetsbogbinder D.L.CLEMENT, Indehaveren af Datidens største og mest kendte Bogbinderi her­hjemme.ClémentsVærkstedover­skyggede alle andre danske Bøg- StorFolio med paalagt Skind. Haandforgyldning,c.1874. binderes, det vai forsynet med Maskiner og Værktøj af nyere Dato og kunde derfor paatage sig alle Arter af Bogbinderarbejde. — Da Petersen en Dag tilfældig havde Ærinde paa Værkstedet i Aabenraa, blev Forretningen til­budt ham, og efter at have summet sig lidt paa det overtog han denne. Nu var der noget for hans rastløse Arbejdsevne at tage fat paa. Alt indrettedes efterhaan­den efter de nyeste Fremskridt; Maskinerne gik tilsidst med Damp, og han var parat til med kort Varsel at fylde BoghandlernesHylder ogVinduer medOmslagsbøgerogpressetrykte Shirtingsbind. Stadigt arbejdedes der paa Læderbind tilVaisenhusets i -LBO-JCHOT J Bibler, og hvertAar ved juletid var KJ5S hans store Værkstedspersonale i en Ugestid udelukkende beskæf­tiget med ilsomIndbinding af Vej­viseren. Naar Huset i den travle Tid var fyldt tilOvermaal med Ar­bejde, var Petersen rigtig i sit Es. Han var alle Vegne, havde sine Øjne med sig og gav Besked til højre og venstre, hvis han da ikke netop en halv eller hel Dag støt tog Plads ved en Forgylderpresse og betjente den. Naar dette skete, forstod man, at nu var det Alvor med Travlheden. »Mester ta'r selv Lille Kvart i brunt Maroquin med Haandforgyldning, sit Tag med og gaar i Spænd med c. 1889. AFDØDE DANSKE BOGHAANDVÆKKERE -s • MELS stiVÆ ;t . — CHRISTIAN iVs ; :;V H lSTOK IE Slip KiØBENHAVif 5 74a Stor Folio. Mørkbrunt Maroquin med gul Paalægning. Navnetræk i Guld, c. 1890. os andre«. Han var meget nøjeregnende overfor Arbejdets Udførelse; saa at sige hver Bog, som skulde afleveres, gik først gennem hans Hænder, og vé den Ar­bejder, som havde sjusket eller lavet Fejl. Naturligvis var der megen Brug for Tegning og Komposition til disse mange forskellige Hundredvis-og Tusindvis-Bind. Petersen tog sig selv af de mere jævne og benyttede Kunstnere, hvor Forlagene forlangte det, og dette skete hyppigt. Ol­rik, Frølich, Fristrup, Aagaard,Jerndorff, Tegner og Heilmann, for blot at nævne enkelte, have tegnet Bind for ham, og det var ikke altid saa lige til at udføre deres Ideer. Nye Fremgangsmaader, som Relief-, Bronce-og Farvetryk, maatte tages i Brug for at opnaa Lighed med Tegningen og for at forhøje Effekten, og de tek­niske Vanskeligheder hérved kunde undertiden gøre Arbejdet broget nok for Bog­binderen — Resultatet til Tider for broget for et kritisk Publikum. 4* AFDØDE DANSKE BOGHAANDVÆKKERE Til Trods for denne Fa­briksvirksomhed bevarede Pe­tersen sin gamle Kærlighed til det ærlige Haandværk. I min­dre travle Perioder var der Tid til Indbinding af Ekstra-Bind, og det interesserede ham i høj Grad — gammel Haandforgyl­der som hanvar — at sysle med Sammenstilling af sine gamle og nye Stempler paa tit helt overraskende virkningsfulde Maader. Han tegnede selv, gav Udkast til og lod i Firserne ud­føre ikke saa faa dekorerede Helbind, og da »Forening for Boghaandværk« omkring1890 foranledigede et nærmereSam­arbejde mellemKunstog haand Jubeludgaven af Holberg, Kvart. Pergament, væsentligst værksmæssigt Bogbinderi, var Pressetryk, c. 1889. han straks villig til at yde sin Indsats i Arbejdet. Ganske vist studsede han lidt, da han saa Førstegrøden, thi det var imod al gammel Bogbinder-Skik saaledes at skære helt nye Stempler for at forgylde én Bog. Det, at benytte det tilstedeværende Stempelmateriel og at faa noget godt ud af det, stod for ham som den største Kunst, og den senere Udvik­ling af denne Gren af Faget har delvis givet ham Ret. Men han var trods sin Al­der baade klarsynet nok til at kunne følge Fremskridtet og til at se Vindingen derved, og bøjelig og interesseret nok til med Lyst og Forstaaelse at kunne indar­bejde sig i disse for ham saa nymodens Former, Farver og Materialier. Baade til Foreningen og andre udførte han fra 1891 en anselig RækkeBestillinger efter forskellige KunstneresTegninger, og høstede Anerkendelse herfor i fuldt Maal og i Reglen med Rette. Stærkest kom den til Orde i Udlandet paa Grund af det rige og dygtigt udførte Arbejde, han med me­gen Møje og Bekostning havde anvendt paa et Bind til Londoner-Boghandleren Tregaskis i 1894. Desværre var det tegnet uden at der fra Kunstnerens Side var taget mindste Hensyn til Haandværkets Teknik, og Petersen selv var bagefter klar over, at Oktav. Rødbrunt Maroquin, Haandforgyld-dette var en Afvej, som man kun bør be­ning, c. 1894. træde én Gang. Han var Andelshaver i de AFDØDE DANSKE BOGHAANDVÆKKERE kollektive danske Bogafdelingers Guldmedailler og grand prix'er paa de senere Aars Verdens-og Special-Udstillinger. Næsten alle disse Kunstner-Bind have været afbildede og beskrevne i »Bogven­nen« 1893, 1894, 1896, 1898—99 og »Tidsskrift for Kunstindustri« 1888,1889,1890,1892,1895,1896. Naar man gaar Immanuel Pe­tersens ældre haandforgyldte Ar­bejder igennem, tænker man tit med et stille Suk paa, hvilken grundig og alsidig Værkstedsud­dannelse forrige Tiders Bogbin­dere fik. Den, der vilde tage Me­stergraden, maatte have sit Me­sterstykke godkendt af Lavet, og Kvart. Brunt Faareskind, Haandforgyldning, forud for dette laa nødvendigvis lang Tids redelig Stræben og Øvelse. Thi der stilledes store Fordringer til Forgylderarbejdet, som baade skulde være med »Løvefødder og Gesveisning«, og der skabtes et fortrinligt praktisk Grundlag for den unge Mester, som havde Energi og Lyst til at gaa videre. Im­manuel Petersen besad begge disse Egenskaber, og han har sikkert ikke ladet sin Øvelse og sine Evner ligge brak i sine første Mesteraar. Ganske vist kendes ikke fremragende Arbejder fra hans Haand fra Tredserne; men de store Bind, han udførte til Ud­stillingen i 1872, vidne herom og vise tillige, hvilken Indflydel­se Mesterstykkernes lovbefalede U-SflNOlSTR! Dekoration har øvet paa ham. Hetsch's Empire-Ornamenter fra Folio-Mesterstykket blive under Petersens — og muligvis Gravø­rens — Omformning til sirlige, fint udførte, romersk-stiliserede Akanthus-Blade i Spiraler, Pal­metter og Rosetter, og de gotiske Ornamenter fra Kvart-Mester­stykket simplificerer han til Kon­turstempler. Begge Sæt ere prak­tiske at arbejde med og lette at sammenføje til en Helhed. Og­ saa i de storeTræk vise disse Bind Kvart. Brunt Faareskind, Haandforgyldning, c. 1898, AFDØDE DANSKE BOGHAANDVÆRKERE fra 1872 stærk Indflydelse af det overleverede.HansHovedmotiv paa en Bogside er altid Indram­ningen; der kan indlægges me­j OBIGIiÆS gen Opfindsomhed i dens Ind­deling, der kan anvendes for­skelligfarvet Skind og Blind­tryk, tilføjes Hjørner, Titel med Haandtyper, Navnetræk eller Midterparti; men Rammen er der, enten han saa sammenstil­ler sine egne eller udenlandske Stempler. Den sidste Bog, Im­manuel Petersen selv har for­gyldt i Haanden med et Knip­lingsmønster paa rødt Chagrin, viser, at han har været en For­gylder af høj Rang. Hvertenkelt Stempel staar fint og sirligt og Kvart i Ruslæder. Haandforgyldning med Stempler „ t kt frisk væk jj^ p.la og Limer, c. 1895. cl.:,, J... D, „f!,,. Skindet, uden Benyttelse af no­gen Arbejdstegning. Guldlinien i Kanten er uheldigvis bleven for massiv og jævn­lig brudt af Overtryk af Smaastemplerne. I de følgende Aar arbejdedes der en Del efter gamle franske Mønstre, som dog aldrig kopieredes fuldstændigt, og der anskaffedes dertil flere Sæt Renaissance-Stempler. Saa kom Udstillingen i 1888, hvor Firmaet var smukt repræsenteret med Haand-og Pressetryk og stod udenfor Konkurrence. De svenske Bogbinde­res gratiøse Tegninger og overlegne Behandling virkede forbløffende, og i en lille Samling Bogbind fra Pariser-Bogbinderen MARIUS MICHEL fandt man den aller­fineste Kunst og den højest udviklede tekniske Dygtighed. Bekendtskabet med disse udsøgte Sager virkede stærkt og ansporende paa vore Bogbindere, og Petersen tog straks fat paa at udnytte de her anviste Midler. Han forsøgte Mosaikarbejde,Skind­paalægning med Schattering i Farverne og i Relief uden Guld, og han anvendte nu ofte betydelig friere Kompositioner; enkelte Blomstergrene, frit henkastede paa Bindet, og andre japansk paavirkede Motiver, endog Figurer og naturalistiske Fremstillinger. End ikke den saakaldte nye Stil blev han upaavirket af. De for­skelligartede nye Fremgangsmaader indbød dertil, og han vilde følge med i Be­vægelsen, gik undertiden i lutter Iver videre, end han vel burde, og lod arbejde efter Tegninger, som godt kunde være forblevne paa Papiret. For disse senere ArbejdersVedkommende er det ofte vanskeligt at afgøre, hvor megen DelPetersen selv har i Kompositionen, og hvor meget deraf hans vekslende Haandforgyldere have tegnet; men sikkert er det, at Initiativet til Arbejdet altid er udgaaet fra ham og at han har haft det afgørende Ord baade under Tegningens og Arbejdets Tilblivelse. Hans sidste Værk, som han ikke naaede at'se fuldført, var den store Udgave af Andersens Eventyr, dekoreret med flyvende Svaner og Tulipaner. AFDØDE DANSKE BOGHAANDVÆRKERE Det er maaskeImmanuelPetersensstør­ ste Fortjeneste, at han som Haandværker holdt Fanen højt og Traditionerne vedlige efter Lavstidens Ophør; men det maa og­ saa nævnes til hansHæder, at han i samme Overgangsperiode ledede det fabrikmæs­ sige Bogbinderi ind paa nye rationelle Ba­ ner. Han var den første, som tog Kraftma­ skiner i Brug, og han var Foregangsmand med Anskaffelsen af adskillige nye Hjælpe­ maskiner. I det hele taget fulgte han godt med paa hvad der fremkom af nyt udefra; han søgte og forsøgtestadigogstillede med største Beredvillighed sin Erfaring og sin omfattende Viden til andres Disposition. I Lavet var han i lang Tid Bisidder, indtil oktav; mørkbrunt Maroquin med Haand­ sin Død var han Bestyrelsesmedlem i »For- forgyldning, c. 1901. ening for Boghaandværk«, og i mange Aar sad han i Bestyrelsen for Det tekniske Selskabs Skole; men han afslog andre frem­trædende Tillidsposter, som bleve ham tilbudte. Hans noble Forretningsledelse var almindelig skattet baade af Kunder, Kolleger og Arbejdere, og han var en dyg­tigere Forretningsmand end de fleste Haandværkere. Han har lidt Skuffelser som Forretningsmand og blandt andet følt Tyngden af at arbejde med fremmed Kapi­tal; men i sine senere Aar kunde han tage forholdsvis fattet mod hvad Skæbnen og nymodens Forretningsgang i Bogverdenen førte med sig. Naar franske Bogbindere indbyrdes tale om deres Førstemand, Marius Michel, nævnes han altidved Fornavn. I Omtale forkortedes vor afdøde Førstemands Navn som oftest paa samme fortrolige Maade, og næppe helt tilfældigt. Mange — ja der siges de fleste — nulevende Bogbindere her i Byen have arbejdet kortere eller læn­gere Tid hos ham, og ikke faa ere vedblevne at staa i et nært venskabeligt Forhold til ham. De, som ad den Vej have lært ham at kende, vide tilfulde, hvilken dygtig Mester og elskværdig Kollega vi have mistet, og ikke mindst de kunne ogsaa tale med om, hvilket gennemdannet, finttænkende Menneske Immanuel Petersen var. Anker Kyster.