ET BIDRAG TIL DE MIDDELALDERLIGE PERGAMENTHAANDSKRIFTERS TILBLIVELSES­ PROCES AF AXEL ANTHON BJØRNBO Blandt det store kgl. Biblioteks middelalderlige Pergamenthaandskrifter findes en latinsk Bibel i tre store Foliobind (gi. kgl. Samling, Folio Nr. 4), som paa Grund af dens pragtfulde Udstyr og talrige Illustrationer tør anses for at være en af Bibliotekets største Kostbarheder. I sin Bog om »De illu­minerede Haandskrifter i det store kgl. Bibliotek« har fhv. Overbibliotekar CHR. BRUUN gjort dette Haandskrift til Genstand for en ret indgaaende Be­handling. Støttet paa en Notits, som findes bag i alle tre Bind, paaviser han, at de ere skrevne i Hamburg af én og samme Skriver ved Navn KAROLUS og blevne til paa Tilskyndelse af Hamburger-Domherren, senere Dekanen BERTOLD, der levede til lidt over Midten af det 13de Aarhundrede. Færdigt forelaa Haandskriftet i Aaret 1255. Da det hamburgske Kapitel i Aaret 1783 bortsolgte sit Bibliotek ved offentlig Auktion, købtes hele Bibelhaandskriftet for 61 Mark Courant — en Spotpris for en Kostbarhed, hvis Værdi i Kroner nu maa beregnes i Tusinder. I Sommeren 1903 undersøgte den bekendte Kunst­historiker Dr. HASELOFF fra Berlin en stor Mængde af Bibliotekets Miniaturhaandskrifter og tog en Del Fo­tografier af dem, hvormed jeg var ham behjælpelig. Under dette Arbejde blev vor Opmærksomhed hen­ledt paa, at Hamburgerbibelen foruden mange andre særdeles interessante billedlige Fremstillinger — som Fig. 1.-I, folio 183 rect0. HASELOFF sikkert vil give nøjere Meddelelse om — Blaat D-Initial i 5 X S cm. stor purpur­ farvet Ramme vedSankt Hieronymus' Pro­indeholder en Del Miniaturer, der kunne tjene til at log til Daniels Bog. Guldgrund. Figur til højre Kappe sort; Figur til venstre Klæd­illustrere de middelalderlige Pergamenthaandskrifters ning purpurfarvet, Hovedbedækning hvid med sort Netmønster. Rammen mellem Tilblivelsesproces, Denne lærerige Billedserie, som Figurerne, der viser det udspændte Skind, er brungul med sorte Huller, Knivskaftet vel isærlig Grad tør paaregne Bogvenners Interesse, er rødt. det denneArtikelsFormaalatsammenstilleogforklare. Allerede BRUUN har i sin Bog (Side 63 og 66) i al Korthed omtalt flere af disse bibliohistoriske Illustrationer; og vi kunne tilføje, at lignende billedlige Fremstil­linger, om de end ikke ere synderlig almindelige,dog kunne paavises hist og her i andre saavel ældre som yngre, græske og latinske Haandskrifter; men det, der gør Billederne i Hamburgerbibelen særlig værdifulde, er deres Talrighed og sjældne Fuldstændighed; ordne vi dem paa rette Maade, gengive de os nemlig omtrent alle de vigtigste Led i Pergamenthaandskriftets Tilblivelse; derved komme de til rfptaib non awar dnmnnttifTm fir.mtriimiii mmmiarfKi. nmi tihifiu^tuobifnim^iimas inca mmomnife«obism^po .atnen-^vgwmt m qjllim rfb • oft-adiuw ab wiimnosn. ji-j^ afdtm animinjs^cmtoi '%pwtticmi(blan»tmn cpiftoUw fmbtccts apls arrøtWftyni­cccoiUutdims »sbojcantr'.«) tntiwift-comnftmos (giMft tos. " "emmdiitts oftttfbtns.jttw _ J poftolo (cderncrmpimtu •#9*\acwintl)ijs.nittiattdtflcr ,1 sin«« iwtuåos a^fcudoaplis-Dif cojdias quocpbAbwfirtgCrctf gtwjcmqjiftolcrm-mqua firøt Ulos ttdanjmcqmdtntnfione. itttcr fis ftminabam'-erqmoim ff Ults fonctatt babtbattrnmio cciiuim qutiijtwcm^amsadcr pcracqucm^røcgicerpclli a oonføno onmmmtnU»cns tllu fadiantal) minandummqua cnaw nudidicastnyftmum^ coipKis ec(aMuimst)m-ccmn babcnctiiub (umctt-tcquom •"Dcbcnctunccnwlicrtsinecdw (hw^ctdumchonrquo^in (hmttiUos-ecwimilns alys tcb?^oftqua ccgtioutc cos vcni wraam cmfléDcfuts crrojlfe. tllumcp amo confomo oduftf fe qu»incdhim vattuuaac.urø ttm^rns aoctpicnsfcHgftca oroaxtcbattcepfinnlautoawma ccoonfolaconam.in qua(bar 1 sos ittifocCårøinucnmc-ecmio cacillumtnifcmtmmi qucantm jnadidcnxc(atbattc-coiiaUan& im cttCe-bowimmMJficw |tosao mcbora^Iå ao cojrøtbi os fcdTa. . Mtisapis jtøubu-^ uolutmw dnccty inoxbcus fiamctlic dnqut ^coamfii tumfié ommb? qmfuncinurøucr faathaiagvauobis cc^r a^co nib-ccdriotint •cpo•Bcncdiflus'osccpatcr dninrtløu/pi parcnnifei cmdta^crocus ronus con folanonis. qm confolatm" nosi«onmitnbulanonc nib'w^odunus cnpficon {blancos.qunn onrnipf fmafunct) pcbrøanonem qua jrbouamm'etipfiatw. quo fitucbabundancp^Ii oncs^nnnobts.trøcc^ jrfm babundac confolaao twvStucauiCTnlmlamuf Jufacriiouanoneec(alutc-Sme confoiamut^uéiconfblanonc. fiutprb(»t5mtm;»uwtrtKOTan oneccfalutf.quto^emmrtol« wntiam ca^Dcm^aftiomt.mwf ecpanmurnos.uc^®tifafif­ma(tcpuobis-fitcmes quofmtc (bet) ^aflionum ctøs-ficcrrastc confolvtnotns.jlon cnlmuolum tgnoKW uos fis Detttbiaanonc Fig. 3. III, folio i42verso. Side at Hamburgerbibelen med udeladt Liniering. Rødlilla P-Initial i broget Ramme (5,6 X 6,5 cm.) ved Sankt Paulus' andet Korinthierbrev. Guldgrund. Figur til venstre rød Under-, blaa Overklædning. Figur til højre blaa Under-, lilla Over­ klædning. Pergamentunderlag gult. S 38 ET BIDRAG TIL DE MIDDELALDERLIGE PEKGAMENTHAANDSKRIFTERS TILBLIVELSESPROCES at danne et smukt illustrerende Supplement til de skrevne Meddelelser om Middelalderens Bogvæsen, ja paa enkelte Punkter formoder jeg, at Billederne endog yde noget mere end de skrevne Kilder. Det første Led i Pergamentets Tilvirkning bestod i, at den afflaaede Hud blev lagt i et Kalkbad, hvorved Haarene og de blodige Kødrester bleve løsnede. Dette første Moment af Tilvirkningsprocessen finde vi ikke i vor Illustrationsserie. Aarsagen til denneMangel maa vel søges dels iVanskeligheden ved at fremstille denne Del af Tilberedningen, dels i, at den i det 13de Aar- Fig. 2. T, fol. 195r. hundrede ikke mere tilkom Skriverne eller Kloster­ Blaat N-Initial i 5,1 X 4,2cm. stor pur­ purfarvet Rammeved SanktHieronymus' brødrene, men var et borgerligt Erhverv, hvis Udøver i Prolog til de 12 smaa Profeter. Guld­ grund. Figurens Kappe sort. Knivskaft Tyskland kaldtes »Buchfeller« eller»Pergamen[t]arius«. sort, Lineal gulbrun, Pergamentunder­ lag zinnoberrødt. Paa Gulvet til højre Hvis Klostrene ikke havde dereseget Pergamentværk­ violet Pult med hvid Skala. sted, sendte de deres Huder ind til Tilberedning i den nærmeste By, medens Enkeltmand, der havde Brug for Skrivemateriale, gik hen hos en Pergamentmager og købte det. Disse Forhold forklare det første af de her optagne Billeder, der netop frem­stiller en Munk1), der er ved at købe Pergament hos en »Buchfeller«, en Perga­mentmager, hvis Stand som Lægmand paa Billedet kendetegnes ved Dragten og den kyseagtige Hovedbeklædning. Billedet er iøvrig meget fornøjeligt. Munkens Fingre og Øjne have lige været travlt beskæftigede med at prøve, om Pergamen­ ^ Denne Munk skal forestille den hellige HIERONYMUS; thi det er altid ved hans Indledninger og Forord til Bibelens Skrifter, at Munkeskikkelsen forekommer i Initialerne. tirfiqumnioatørofctnfuowitcedt ctu$ obctb-Fic yfaipatns'M ^ Mt.ureflcr firma conttlBo.(bUidHtr tnd-tøce(unrgmmramics . umtomtømimmmiftmm cmbof " atnrnrdhrni^frnm mutt imo foo.ljoc cwrtribttummm ccf i it icniisiniftf.ttøircnjojpmquoboot,| Mlcwmmnim. ftatmt fol ømutrboor.Bo^ KTDepcdf (uo^riUemaiwtøtumi Wnuitobcrfi (Pbcrfi gcnmryfm^ wnmcrfo^lbittosmqmtnosetøf Ictctmir tegemT^cpuathSmé), jtnapir.plcoffctihcf. itttdimcfabcrcbolon crtnAdonT Imulmim t^m^] tmdnnt tioflm.ecumfcttKWbmdé tgtnncrduaécirr 1molion mcminigiumftimp osfm^qiiocf er (uA.nettocibulumem' cbiiidcat: Imaua tefamtlM (UAOcfiFib tcftamrquei |o$mquAm ImiusmtcCtcs tdwmnts^6^uicnitm^oem niscitilmncC Fig. 5. folio 137 v. Underste Del af Bladet med Liniering. Lyserødt U-Initial i 7,6 X 6,5 cm. ultramarinblaa Ramme ved Sankt Hieronymus' Prolog til Kongernes Bog. Guldgrund. Figurens Kappe sort, Lineal skidengul, Pergamentunderlag grønt. ET BIDRAG TIL DE MIDDELALDERLIGE PERGAMENTHAANDSKRIFTERS TILBLIVELSESPROCES 39 tet, som de to Handlende holde imellem sig, er godt eller muligvis af den saakaldet »ftydende« Slags, paa hvilket Blækket flød ud, og hvorover der netop i det 13de Aarhundrede hørtes saa mange Klager. Efter denne Prø­velse ere Munkens Fingre nu komne til Ro, og hans Øjne have rettet sig paa Pergamentmageren med det mistænksomt prøvende Blik, hvormed Køberen spørger Sælgeren lige saa meget om Varens Bonitet som om Pri­sen. Pergamentmageren er lutter Ærbødighed og holder under Armen et sammenrullet Skind rede til at tilbyde Munken, hvis det første Stykke ikke skulde behage eller Munken skulde have Brug for et Stykke til. Samtidig oplyser Billedet om det andet Led i PergamentetsTilvirkning. Naar Huden havde henligget nogle Dage — i Reglen tre — i Kalkbadet, Wnm blev den taget op og udspændt i en Ramme for at tørres i Solen og der­næst blive skrabet ren og befriet for de i Badet løsnede Haar og Kødrester. Paa Billedet se vi nu just bagved de Handlende en saadan i Ramme ud­spændt, endnu delvis uafskrabet Hud; og ind imellem Rammen og Huden har Pergamentmageren stukket Skrabekniven. Rammen er brun, d.v.s. den er af Træ, rektangulær og forsynet med en hel Del Huller til at føre Spændetraadene igennem. At man i det 13de Aarhundrede ogsaa har brugt cirkulære Rammer, ser man af, at CONRADUS DE MURE i sit Digt de natura animalium simpelthen betegner en saadan Ramme ved »circulus« 1). Den halvmaanedannede, hakkeagtige Skrabekniv med Haandgreb paa den konkave Side hed »novacula« eller »rasoria«. Den kendes ogsaa fra et Billede af en skrivende Evangelist i et græsk Haandskrift fra det Fig. 4. III, folio 105 v. 11te Aarhundrede blot hører Kniven her til Skriverens Blaat og hvidt h-Initial eget Udstyr, fordi man dengang endnu tilvirkede sit Perga­ i 4,1 X 3,7 cm. stor purpurfarvet Ramme ved Sankt ment i selve Klostrene. Hieronymus' Prolog til Johan­ nes' Evangelium. Guldgrund. Fi­ Naar Skriveren eller Munken havde udvalgt og købt gurens Kappe sort. Pergament­underlag grønt. Paa Gulvet en sit Pergament, som Billedet viser, i hele Huder, hvor blot rød og en grøn Bog. de takkede Rande vare skaarne bort, var hansførste Arbejde at snitte de store Huder ud i lige store Ark af passende Størrelse. Denne Udskæ­ringsproces — Kvadrering kaldes den hos CONRADUS DE MURE -— finde vi en Gen­givelse af paa det næste Billede i Rækken — vort Nr. 2. Munken har her bredt hele Pergamentet ud paa sin Skrivepult og er i Færd med at udskære det første Ark deraf. Med den venstre Haand holder han en Lineal — af Træ, som Billedets gule Farve viser — trykket ned mod Pergamentet, og med højre Haand fører han en langskaftet, buet Kniv langs med dens Kant. Denne Knivs Blad er af samme Facon som de Radérknive, vi finde paa de følgende Billeder, med Æg til den ene. Spids til den modsatte Side. Dog er Kniven her tilsyneladende større og Skaftet •længere og tyndere end paa de følgende Billeder. Det stærke Tryk, der maa ud­øves, for at Kniven skal skære godt igennem, og Fingrenes Stilling — Tommel­fingeren under, de fire andre samlede over Knivskaftet — er helt godt gengivet. Den Tilvirkning, Pergamentet havde undergaaet hos Pergamentmageren, var ^ Jvfr. Wattenbach; Das Schriftwesen im Mittelalter. 3. Aufl. Leipzig 1896, pag. 209. 2) Jvfr. Wattenbach, pag. 211. 40 ET BIDRAG TIL DE MIDDELALDERLIGE PERGAMENTHAANDSKRIFTERS TILBLIVELSESPROCES i Reglen ingenlunde fyldestgørende; før det var tjenligt til Beskrivning, maatte det gennemgaa en endog ret grundig Behand­ling. Først og fremmest maatte det glittes med Pimpsten. Efter hvad vi vide, tilfaldt dette Arbejde i Reglen ikke Skønskriveren selv, men en eller anden Medhjælper, i Klostrene en af de Brødre, der selv skrev daarligt, eller en Lægbroder. Dettestemmer ganske med den Fremstilling af Glitninjs­processen, som ses paa vort tredje Billede. Det Sted i Bibelen, hvor dette Miniatur er anbragt, viser, at det forestiller Apostlen PAULUS just i det Øjeblik, hvor han har adres­seret det andet Korinthierbrev. Han sidder med Pennen i den ene. Radérkniven i den anden Haand og det lige adresserede Brev i Skødet. Adressen paa Brevet er, saa vidt jeg kan se; Ad corin[thos] didicit paulus. Ved Siden af PAULUS sidder en Discipel, og Korinthierbrevets Indledning viser, at denne Discipel er Ti-MOTHEUS. Han sidder og glitter et paa et gult Bræt udbredt Per­gamentark med Pimpsten, men lytter samtidig interesseret til Apostlens Ord, og er, saa vidt man kan se, helt optagen af en op­byggelig Samtale med denne. Hele Fremstillingen er et nydeligt lille Klosterinteriør, passet ind i den Situation, hvoriMaleren har tænkt sig PAULUS og TIMOTHEUS under deres Samliv i de ældste Menigheders Tid. Fig. 6. Efter Glitningen med Pimpsten fulgte en Indgnidning med III, folio 165 r. Broget (blaa^grønt,lyse­Kridt, hvis Formaal var at styrke og end yderligere at glatte Per­ rødt m. m.) P-Initial i 5,6 X 6,3 cm. stor bro­gamentets Overflade. Denne Indkridtning, der jo iøvrig af Kolo­ get Rammeved Brevet til Titus. Guldgrund. Figu­reringshensyn var ret vanskelig at fremstille, mangler i vor Bil­ rens Underklædning (ses paa Underarmene) rød, ledserie. Et andet Led i Tilberedningen, som i visse Tilfælde var Overklædning blaa med Guldsnore paa Overar­nødvendigt, nemlig Sammensyningen eller Sammenklæbningen men. Silkegevandt i lys­ lilla vekslende Farvespil. af Revner og mindre Huller samt Indflækningen af Pergament­ Pergamentunderlag lyse­ blaat med hvid lapper i de større, oplyse Billederne i Hamburgerbibelen heller Skala. intet om. Hvad der iøvrig manglede, var kun Fjernelse af Smuds ved Hjælp af en Kniv og Udjævning af enkelte ru Steder med etJerninstrument, der kaldtes en »plana«. Paa vore Billeder findes ikke noget saadant særligt »Planeringsinstrument« ; maa­ske er her da atter et Hul i Fremstillingsrækken, men maaske har den Kniv, de Skrivende paa de følgende Billeder have i Haanden, foruden til Radering og Fjær­nelse af Smudspletter, ogsaa været anvendelig til Udglatning af de ru Steder, saa at den har været tilstrækkelig til baade at jævne Vejen for Pennen og rette de Fejl, den begik. Paa det fjerde Billede se vi Munken, der har sat sig til Rette for at skrive. Et tomt Pergamentark har han lagt foran sig paa Pulten; ved Siden af Stolen har han anbragt to Bøger, han skulde bruge ved Arbejdet; han har rustet sig med Fjer­pennen i den ene. Kniven i den anden Haand; og i Pulten er der nedstukket to ET BIDRAG TIL DE MIDDELALDERLIGE PERGAMENTHAANDSKRIFTERS TILBLIVELSESPROCES 4 I Blækhorn — Horn taget i bogstavelig Be­t37dning. Begge disse Blækhorn ere paa Bil­ledet antydedeved tosorte Klatter, Hornets Farve. Meningen med de to Blækhorn var den, at det ene skulde indeholde sort, det andet rødt Blæk. Der er i Hamburgerbibe­len endnu 4Miniaturer, der næsten ganske svare til vort fjerde Billede, og som vi der­for her kunne forbigaa. Om alle disse gæl­der det, saa længe Talen er om det 13de Aarhundrede, at det Pergament, der ligger paa Skrivepulten, ikke kan siges at være færdigt til Renskrift eller Skønskrift. Dertil fordredes nemlig, at Pergamentet skulde være linieret. Denne Liniering gik for sig paa følgende Maade. Ude i højre og venstre Rand indprikkedes der smaa Huller, som man ved Hjælp af en Passer sørgede for overalt fik samme Afstand fra hin­anden. Ved Hjælp af disse Huller, en Lineal og en Pren eller Blystift afstregedes saa først Retten, derpaa eventuelt Vrangen af Folioarket, altsaa en Dobbeltside ad Gangen. Denne Aflinie­ring foretager Munken paa vort femte Billede. Vi se, at paa hver Side bleve tilhøjre og tilvenstre, foroven og forneden to Linier trukne helt ud til Randen, hvorved der dannedes en bestemt af­grænset Skriftflade. Hvorledes denne blev overholdt, vise Om­givelserne af Billede 5; men som man ser, er i Hamburgerbibelen kun én Linie ført helt ud til Randen, og Skriften staar desuden Fig. 7. i to Kolonner. III, folio 161r. Blaat og hvidt P-Ini-Paa Billederne 6 og 7 se vi Apostlen PAULUS i Færd med paa tial i 6 X 5,6cm. stor purpurfarvet Ramme saadanne aflinierede Ark at skrive Brevene, som Anbringelsen i ved Brevet til Timo­ theus. Guldgrund. Fi-Bibelen viser, henholdsvis til TITUS ogTIMOTHEUS. Paa 6 er han gurensUnderklædning purpurfarvet, Over­ligesom Munken paa Billede 4 først ved at skulle til at skrive, paa klædning blaa. Perga­ mentunderlag gult 7 derimod har han allerede beskrevet den første halve Side. Paa med brune Striber. 6 er det opover Pulten ragende Blækhorn særlig tydeligt, og dets Tegning viser, at den hvide indeni med sort udfyldte Cirkel paa Billede 5 maa være et Blækhorn set i fuld Forkortning lige ovenfra. Billede 7 udmærker sig ved, at den Skrivende mangler Kniven i den ene Haand; dette er aabenbart udenfor Reglen; thi paa 3 andre af Hamburgerbiblens Miniaturer, der med uvæsentlige Ændringer svare til 6 og 7, hører Kniven med til Skriverens Udstyr. Kun paa et enkelt Billede, hvor den skrivende Apostel fremstilles liggende, mangler den atter. Paa Billede 7 findes der i det øverste højre Hjørne af Skrivepulten udenfor Blækhornet en Række sorte Prikker. Skønt saadanne Prikker mangle paa alle de andre Billeder, ere de naturligvis ikke komne der ved en Tillældighed. Der maa være en Mening med dem; de skulle forestille en eller anden Indretning ved Skrivepulten. De vare mig ganske gaadefulde, til Hr. Biblioteksassistent CARL S. PETERSEN fremkom med den Gætning, at det jo kunde være en fast Skala, der paa 42 ET BIDRAG TIL DE MIDDELALDERLIGE PERGAMENTHAANDSKRIFTERS TILBLIVELSESPROCES en eller anden Maade benyttedes ved Pergamentets Afstregning. Af de skrevne Meddelelser om Pergamentets Liniering har jeg ganske vist ingen Oplysninger kunnet fremdrage til Støtte for denne Hypotese, men alligevel forekommer den mig ret plausibel. Det er jo nemlig ind­ lysende, at en saadan fast Skala i høj Grad vilde lette Arbejdet, hvad enten Pergamentet nu blev lagt langs Skalaen, saa at man prikkede Hul­ lerne ind lige ved Randen, eller det blev lagt langs Pultens Rand hen over Skalaen, saa at man prikkede gennem Pergamentet ned i Hullerne. At Forklaringen virkelig er den rigtige, slutter jeg af, at der paa den blaa Pult paa Billede 6 med hvid Farve er malet en Skala med tydelige Delingsstreger og Hjørne for oven til at lægge Arket ind i. En lignende fast paa Pulten malet Skala findes paa endnu to af Ham­ burgerbibelens Miniaturer, som ikke ere medtagne her. Først naarTeksten var skrevet færdig med sort Blæk, bleve Overskrifter, Titler og Kapitelangivelser føjede til med Rødt, saafremt Haandskriftet da hørte til dem, der bleve behandlede efter alle Kunstens Regler. Yderst ude i Randen bleve derfor samtidig med Tekstafskrivningen Titler og Kapitelnumre noterede med sort Blæk. I vor Hamburgerbibel ser man ogsaa Rester af disse Notitser helt uden for Linieringspunkterne; den yderste Del af Fig. 8. III, folio 2o8r. dem er skaaret væk ved Indbindingen, og egentlig burde Underste Del af blaat og hvidt (del­ vis broget) A-Initial i 3,8 X 4,1cm. de være skrevne saa yderligt, at de vare faldne helt bort. stor rød Ramme ved Apokalypsen. Guldgrund. FigurensKlædningblaa, Var det Meningen, at Haandskriftet skulde udsmyk­ Hovedbedækning hvid. Pergament­ underlag grønt, hvorpaa er afsat kes med Initialer med billedlige Fremstillinger i, saa blev forskellige Farver. Brogede Farver i Rammen (Kassen) forneden til ved Tekstafskrivningen Plads ladet aaben,og under Siden venstre. eller ude i Randen blev det med fin, let udviskelig Blyant­skrift angivet, hvad Illustrationerne skulde forestille. I Hamburgerbibelen kan man ogsaa flere Steder spore saadanne næsten helt udviskede og nu som oftest ganske ulæselige Ordrer til Illustratoren. Denne Omstændighed bringer mig til at tvivle om, hvorvidt BRUUN har Ret, naar han antager, at det er Skriveren KAROLUS, der selv har illustreret Hambur­gerbibelen. En Støtte for min Tvivl vilde jeg gerne finde i det ottende af de her optagne Billeder. Det forestiller en Person, der er i Færd med at male et Mands­hoved paa et Pergamentark. Dette Billede er det sidste af samtlige Miniaturer i Hamburgerbibelen. Det staar ved Begyndelsen af Apokalypsen, mener ikke Hoved­initialet, idet det er malet i det nederste Ornament af dette, helt nede under Siden. Det forekommer mig derfor naturligt at opfatte det som Illustratorens Signatur, hans Underskrift under sit fuldførteArbejde, altsaa som et Pendant til den skrevne Subskription, hvormed Skriveren KAROLUS slutter hvert af de tre Bind1). Absolut sikker vilde denne Antagelse være, hvis Billedet forestillede Maleren malende sig selv, men saaledes tør det næppe opfattes. Enhver, der betragter det, vil straks se, at der ingen Lighed er mellem den MalendesTræk og det afmaledeMandshovede; ja, det er endog rimeligt, at BRUUN har Ret, naar han opfitter den malende Per­son som en Kvinde. Kysen, der dækker Hovedet, og Haaret, der stikker frem i ^ Jvfr. Bruun, pag. 61.