si forening • for­ o boghaandværk- VIRKSOMHED EN 9. December 1900 afholdtes Møde i Industriforeningens Foredragssal. Ldstillingen var ordnet i Tilslutning til den af de kjøbenhavnske typogra­ fiske l oreninger i Novbr. afholdte Gutenbergfest. Fremlagt var det store kgl. Biblioteks Eksemplar af Bibelen med 42 Liniersamt nogle Blade af Fust-Schoffer I ryk. Endvidere en Række Værker vedrørende Bogtrykkerkunstens Opfindelses- Historie og Oversigter over det tidligste Bogtryk fra forskellige Lande. Endelig fandtes det tyske Festskrift i Anledning af Gutenberg-Jubilæet og første Bind af Pariser-Nationaltrykkeriets ny storeVærk over Frankrigs Bogtrykkerihistorie, der var det fineste Arbejde som Nationaltrykkeriet fremlagde ved Pariserudstillingen. Den 6. Januar 1901 udstilledes en større Række skandinaviske Bogarbejder fremkomne i 1900, samt de fra Paris hjemkomne Bogbinderarbejder, der vare udførte for og ved Forening for Boghaandværk. Den 3. Februar fremlagdes en stor Samling Elevarbejder fra Fagskolen for Boghaandværks forskellige Afdelinger samt Prøver af Arbejder fra Tegneklassen og den sproglige Klasse. Udstillede vare ogsaa deKartoner medTryksager ogTeg­ninger fra Fagskolen, der vare anbragte paa Væggene i Skolens særlige Udstilling paa Pariserudstillingen 1900. Den 3. Marts udstilledes en Række nyere danske Bogbinderarbejder fra D. L. Cléments Efterf. (Imm. Petersen),]. L. Flyge og Anker Kyster. Samlingen var ual­mindeligt omfattende og indeholdt en Del Bind i fuldt Skind efter Tegninger af Heilmann, Hans Tegner (Salmebøger med Sølvbeslag) samt af BogbinderneJul. Andersen, H. Flyge og Anker Kyster. En større Række Halvbind vare ligeledes udstillede. Endvidere var fremlagt en Samling moderne Bogtrykarbejder, deriblandt de tyske officielle Kataloger fra Pariserudstillingen, det østerrigske Tidsskrift:Ver Sacrum, der nu er ophørt at udkomme, enkelte franske og engelske illustrerede Bøger og et Antal af Hollænderen T.Van Hoytemas farvetrykte Billedbøger, hvoraf et Par vare Illustrationer til H. C. Andersenske Eventyr. Fra Amerika fandtes kun Th. de Vinnes nyeste Værk: »The Practise of Typography« Størstedelen af Bøgerne vare udlaante fra Kunstindustrimuseets Bibliotek. Den 3. November mindedes Tycho Brahe, i Anledning af 300 Aarsdagen for hans Død, ved en Række Værker,for største Delen trykte og indbundne hos ham selv paa Uranienborg. Andetsteds i Bogvennen findes adskillige af disse Bøger FORENING FOR BOGHAANDVÆRKS AARSBERETNING afbildede. Samtidig vare fremlagte en Del Arbejder udgivne 1846 ved Jubilæet for hans Fødsel og de ved 1901 Jubilæet fremkomne Bøger. Den 5.Januar 1902 udstilledes det aarlige Udvalg af Trykarbejderfra Finland, Norge, Sverig og Danmark. Den 2. Februar var ved Mødet fremlagt en Række moderne Bøger fra Tysk­land, Frankrig, England og Amerika. Tyskland var bedst og fyldigst repræsen­teret. Først med et Par — i gammeldags Forstand — godt udførte Folioværker, trykte paa Bøttepapir; et Miinchener Værk om den tidligste tyske Illustrations­kunst og et Berliner dito behandlende tyske Borge i Tekst og Billeder. Det var i det sidste af særlig Interesse at se, hvor forholdsvis vellykket man havde trykt Autotypier paa det haandgjorte Papir. Et andet større Værk, men i helt moderne Udstyr, omfattede hele den tyske Illustrationshistorie lige op til de sidste Dages Frembringelser. Bladet Simplicimus' kraftige og ret ondskabsfulde Tegner 77;. Heine havde samlet nogle af sine store satiriske Billeder under Navnet »Thor­heiten«. Han er en ny og meget ejendommelig Figur i tysk Illustrationskunst. Andre tyske Bøger viste den altfor dominerende Eftergøreise af moderne engelsk Typografi, der for Øjeblikket er paa Moden i Verden. Frankrig holder dogvæsent­ligst fast ved sine Traditioner; et stort Folioværk om japansk Kunstindustri og en i Kvart smukt trykt Bog om den spanske Maler Goya viste dette. Fra England og Amerika vare nogle gode videnskabelige Arbejder fremlagte samt som Ku­riosum en lille Festbog fra det officielle Bal, hvormed den ny Præsident aabnede sin Embedsbolig i Washington. Et smukt Værk om Sølv-og Guldarbejder i Amsterdam-Museet viste Hollands Typografi i sin bedste Skikkelse. Blandt ad­skillige andre Arbejder saas den sidste Goteborger Boktryckeri-Kalender. Den 6. April bestod Udstillingen af en større Samling mere specielle danske Værker og privat trykte Arbejder fra følgende Trykkerier: Bording, Citytryk­keriet, Græbe, Knudtzon, Langkjær, Luno, Nielsen&Lydiche, P. Petersen, Qvist, Thiele og Truelsen i Kjøbenhavn samt fra nogle Provinsbogtrykkerier. Blandt de betydeligste videnskabelige Arbejder kan nævnes: Prof. Wimmers Runeværk, Affaldsdynger fra Stenalderen, Rostrups Plantepathologi, R. Schous l'Agriculture en Danemark, LøffiersVitskøl Klosterkirke, C. C. Andersens Kjøbenhavns gamle Slot, samt Arbejder fra Videnskabernes Selskab, Rigsarkivet etc. Blandt de privat trykte Bøger nævnes: Slægten Ahlefeldts Historie ved L. Bobé, hvilket stort og stadseligt anlagte Værk udgives af Lensgreve Ahlefeldt Laurvigen, Carl Elberlings smaa Studier over Oehlenschliigers Digtning, Foreningen Fremtidens Publika­tioner, Søkadetkorpsets Historie 1701—1901, Familien Olriks Slægtebog o. s. v. Desuden vare fremlagte en Del Aars-og Festskrifter fra Selskaber og Institutioner, hvoraf flere vare illustrerede og adskillige godt trykte i forskellige Provins-Bog­trykkerier. Fra Bogbinderne Flyge, Cléments Efterf. og Anker Kyster var ud­stillet en smuk Samling Bind, hvorimellem fandtes saavel kostbare Fing som gode og smagfulde Halvbind. Hertil sluttede sig en Række Svendeprøver fra Elever i Fagskolens Bogbinderklasse. Samme Dag Kl. 2afholdtesGeneralforsamling, ved hvilken Hr.MartinsTruel­sen dirigerede. Formanden aflagde Beretningom Virksomheden, af hvilken frem­10 FORENING FOR BOGHAANDVÆRKS AARSBERETNING gik, at Foreningen, foruden de sædvanlige Vintermøder og Udstillinger, efter Indbydelse fra South Kensington Museet i London havde arrangeret en dansk Afdeling til en international Udstilling af nyere Illustrationskunst, der afholdtes i det nævnte Museum i Novbr. 1900. Den danske Afdeling, der bestod af Ori­ginaltegninger og Gengivelser af vore dygtigste Illustratorers Arbejder, vakte Opmærksomhed. Til en Udstilling i Kristiania Kunstindustri-Museet i Foraaret 1901 sendte vi efter Opfordring en Samling nyere dansk Bogbinderarbejde, af hvilken Samling Museet købte 7 af Foreningens Bind. Bindene vare senere udstillede i Bergens og Trondhjems Museer. Foreningen og Fagskolen vare Deltagere i den i 1901 af­holdte Bogbinderiudstilling, som Kjøbenhavns Bogbinderlav i Forbindelse med Centralforeningen for Bogbindere i Provinserne ordnede i Industriforeningens Lokale. Det reviderede Regnskab, der gik fra ll10 1900 til 31l3 1902 fremlagdes og udviste: INDTÆGT UDGIFT Kr. Øre Kr. Øre Kassebeholdning fra forrige Udstillingsudgifter 78.30 Regnskab 318.43 Bogvennen 1898—99 2062.99 Medlemsbidrag fra Principaler Indkøb og Indbinding 328.03 og andre 680.00 Opkrævning 38.95 do. fra Fagarbejdere. . 328.50 Forskellige Udgifter 42.99 Statsbidrag for to Aar 1000.00 Kassebeholdning. . . 509.27 Salg af Forlagsskrifter 90.00 Salg af indbundne Bøger . . .. 610.00 Renter i Sparekasse 3060.53 3060.53 Regnskabet godkendtes, og derefter skredes til Valg af Bestyrelse. I Stedet for Hr. Prof. Dr. Kr. Nyrop, der ønskede at træde tilbage, valgtes Hr. Museumsassi­stent Ch. Been. I øvrigt genvalgtes den afgaaende Bestyrelse. INDHOLD SIDE D. SIMONSEN: HEBRAISK BOGTRYK I ÆLDRE OG NYERE TID. • S DR. E. GIGAS: NOGLE BØGER FRA TYCHO BRAHES BOGBINDERI . • 30 H. EHRENCRON-MULLER: JOHANNES VAHL • 39 BERNHARD OLSEN; BRØDRENE KITTENDORFF • 43 EMIL SØRENSEN; DE TYPOGRAFISKE SKRIFTSYSTEMERS UDVIKLING • 55 FORENING FOR BOGHAANDVÆRKS AARSBERETNING • 72 Med denneAargang følger to Aarsberetninger fra Fagskolen for Boghaandværk, for 1900 og1901. Billederne fra Felttogene, Fabricius' Danmarkshistorie og Boisens Læsebog ere velvilligst ud­laante til Foreningen af Hr. Universitetsboghandler G. E. C. Gad. REDAKTIONSUDVALG E. GIGAS F. HENDRIKSEN G. PHILIPSEN Trykningen afsluttet September 1902. FAGSKOLEN FOR BOGHAANDVÆRK I KJØBENHAVN BERETNING OM OTTENDE SKOLEAAR mdcccc ;V-^>. i I JF-V •**:•$':-• ., 'éåt^^MSwWM »•^r.i---rt­ • ife ;•^/vr..:;r-.\. ^-^w. - , j7;* Vft %> '• •• ; K8 FE 5»R»' •'*"v tv'ri -v • • -.". fagskolen for boghaandværk 1 KJØBENHAVN BERETNING OM OTTENDE SKOLEAJR (1900) S KOLEN deltog som selvstændig Udstiller i Pariserudstillingen 1900. Dens Afdeling var anbragt i det Galleri paa Champ de Mars, hvor alle slige Udstillinger fra Boghaandværksskoler var placeret, men desværre midt imellem højst forskelligartede Sager, som den franske Udstillingskomité havde fundet paa at knytte til de Grupper, der omfattede Boghaandværk. Juryen tildelte vor Skoles Udstilling en Guldmedalje, et Resultat, der vel maa anses for overordentligt anerkendende. Det var nemlig den eneste Guldmedalje, der uddeltes til en saadan Skoleudstilling, og den fulgte umid­delbart efter den Grand-Prix, som tilkendtes Byen Paris' Boghaandværksskoler l'Ecole Estienne for dens meget store og effektfulde Udstilling. Alle andre franske Skoler for Typografi eller Bogbinderi opnaaede kun Sølv-og Broncemedaljer. Estienne-Skolens Lærer V. BRETON fremhæver vor Skoles Udstilling med mange rosende Ord i en Artikel om samtlige Skoleudstillinger i Schweizer-Fagbladet: »Indicateur Central Graphique Suisse«. Den større Plads til Elever, Skolen i sine nye Lokaler er i Stand til at op tage, er bleven fuldt benyttet. Medens det samlede Elevantal i 1899 var 90 Elever, har det i 1900 været 134 Elever, der fordeler sig paa de tre Fag som her angivet: Sættere 7 Svende 39 Lærlinge. Trykkere 1 — 25 — Bogbindere 17 — 45 — 8 Elever har haft Friplads, deraf en Typograf for det Eickhoffske Legat. Paa Ventelisten stod ved Nytaar 1901 opført 14 Sættere, 6 Trykkere og 5 Bog­bindere. Svendeprøver blev i 1900 aflagt af 3 Sættere og 2 Trykkere samt af 6 Bogbin­dere for Magistratens Kommission. Bedømmelsen er en Del skærpet ved de typogra­fiske Prøver. Skolen har ogsaa indført faste Regler, hvorefter det kun tillades Elever at aflægge Svendeprøve paa Skolen, naar de have været Elever i en rimelig Tid. Skolen ønsker ikke at blive benyttet som en Mulighed til ved kort Elevtid at smutte over Svendeprøven. Skolen har mellem sine Elever haft to kvindelige Bogbindere og en kvindelig Sætter samt en Sætter fra Island. Sætterklassens Materiel har det været nødvendigt at udvide ret betydeligt paa Grund af det voksende Elevantal. Yderligere Forøgelse har denne Afdeling faaet ved Anskaffelse af Materiel til Nodesats samt Skrift til hebraisk og græsk Sats. For at komme til bedre Kundskab om det Standpunkt, de paa Ventelisten op­ førte indtager, har man indført en Optagelsesprøve, der første Gang afholdtes i Slut­ningen af 1900. Der kræves i 3 Timer tegnet en lille geometrisk Opgave samt en let Prøve i Frihaandstegning. 1 de typografiske Fag afholdes endvidere Prøve i Elevens Kundskab i Dansk. De, der bedst bestaar denne Prøve optages, medens de andre hen­vises til at søge teknisk Selskabs Skole for at opnaa nogen Uddannelse i elementær Tegning. Repræsentantmøde afholdtes i Skolens Lokaler den 28de Januar 1901. F. H EN­DRIKSEN gav en kort Oversigt over Skolens Regnskabsvæsen samt over Virksomheden i det forløbne Aar. Skønt man nu var fri for at betale Husleje, havde Udgifterne ved Skolens Drift dog været ret betydelige; Betaling for Lys og Rengøring i de store Lokaler havde kostet omtrent 800 Kr.; Flytningen havde selvfølgelig været ret dyr, og de nødvendige Nyanskaffelser tyngede ogsaa noget paa Regnskabets Udgifts­side. Status var for saa vidt mindre gunstig end ved forrige Aarsopgør, som Kassebehold­ningen var gaaet omtrent 750 Kr. ned; men da der var sket de regelmæssige Af­betalinger paa Skolens Gjæld, var der ikke noget egentligt Underskud. De sædvanlige Tilskud til Skolen fra Staten, det Reiersenske Fond og fra Præmieselskabet for den mosaiske Ungdoms Oplærelse haabede man blev fornyet. Bidragene fra Mestre i Fagene var desværre i nogen Nedgang. — Man havde indført skrappere Kontrol med, at Eleverne mødte til rette Tid, og i det hele skærpet Fordringerne til Orden og Opmærksomhed ved Undervisningen. Et Par Elever, som ikke havde villet ind­ordne sig under disse Ordensregler, var bortvist. Blandt Eleverne var i Aar Skolens første kvindelige Sætter, en særdeles flink Elev. Det var lykkedes at skaffe Plads paa et Trykkeri i Kjøbenhavn til et Medlem af Dansk typ. Forening, medens han besøgte Fagskolen. Der var, trods det forøgede Elevtal, stadig mange optegnede paa Vente­listen. For bedre at vælge blandt disse var indført en lille Optagelsesprøve. Det tid­ligere nævnte Tilbud fra Fabrikanterne om at levere en Linotype Sætte-og Støbe­maskine til Brug ved Undervisning i Fagskolen, fraraadede Repræsentantmødet at modtage, da man var enig med Bestyrelsen om, at Skolen ikke med sit nuværende Budget turde paatage sig Udgifterne ved en saadan Maskines Drift og Reparation, hvil­ket sammen med den nødvendige Lærerløn ansloges til ca. 1000 Kr. aarlig. UDFØRT AF SÆTTER A. BARCKOW MDCCCCI KJØBENHAVN DIDOT-BERTHOLDS SKRIFTSYSTEM TYPELEGEMERNES STØRRELSESFORHOLD, DE ENKELTE TYPELEGEMERS FORHOLD TIL DET METRISKE MAAL OG SKRIFTRH.LEDERNES STØRRELSE Fraregnet det gamle engelske Skriftsystem hviler Beregningen for Tynelegemernes Størrelses­ forhold overalt paa det af P. S. FOURNIER DEN YNGRE i 1737 op­ fundne Princip;en givenEnhed, som, multipliceret et vist Antal Gange, nøjagtig fastslaar de for­ skellige Skriftstørrelsers Ty­ pelegemer. — Betegnelserne Bertholds System,Metrisk Sy- Legeme 1 (Ottendedelspetit) = 0,37594 Millimeter Legeme 2 (Kvartpetit) 0,~51SS Millimeter abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøabcdefghijklmno ahcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøabcdefghi abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøabcde abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøa abcdefghijklmnopqrstuvwxyz? abcdefghijklmnopqrstuvwæø abcdefghijkimnopqrstuv! abcdefghijklmnopqr abcdefghijklmnopqr? abcdefghijklmn! il Legeme 5 (Perle) 1,87970 Millimeter Legeme 6 (Nonpareil) — 2,25564 Millimeter Legeme 7 = 2,63158 Millimeter Legeme 8 (Petit) = 3,00752 Millimeter Legeme 9 (Bourgeois) = 3,38346 Millimeter Legeme 10 (Korpus) = 3,75940 Millimeter Legeme 12 (Cicero) = 4,51128 Millimeter Legeme 14 (Mittel) — 5,26316 Millimeter Legeme 16 (Tertia) = 6,01504 Millimeter Legeme 20 (Text) = 7,51880 Millimeter stem og Tysk Normalsystem er knn nyere Navne for det 1784 af DIDOT paa Fourniers Grundlag ændredeSystem oghidrørerfra, at HERMANN BERTHOLD, Berlin, i 1878 overførte den Didotske Enheds-Basis fra den gamle,forlængst ophævede Pariserfod til Metermaalet, fordi der i Tidens Løbvar kommen for­skellige Mangler i Systemet. Legeme 3 (Kvartcicero) — 1,12782 Millimeter Legeme me i4 (Halvpetit, Diamant) = 1,50376 Millimeter abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøabcd! ABC1) EFGHUKLMNOPQBSTU VWXYZØ ABCDEFGHIJKLM NOPQRSTUVWX ARCDEFGHIJKLMNOPQRSTUV ABCDEFGHIJKLMNOPQRS! ABCDEFGHIJKLMNOPQR ABCDEFGHIJ KLMNOP ABCDEFGHIJ KLM? abcdefghijkl! ABCDEFGHIJ K ELEVARREJDER UDFØRT I SÆTTER-OG TRYKKERKLASSEN SKEMATISK OVERSIGT OVER DE VIGTIGS SAMMENLIGNEDE MED DET METPfl ENGELSK SYSTEM FOURNIERS SYSTEM DIDOTS SYSTEM Keglens Keglens Keglens — o typografiske typografiske ^ w oS ^ typografiske — I« ^ Betegnelse Betegnelse Betegnelse 5 °"C < 5£ Twelve-to-Pica..