hebraisk bogtryk i ældre og nyere tid AF OVERRABBINER D. SIMONSEN G UTENBERGS Kunst blev hurtigt taget i Brug af Jøderne. Dog blev det ikke Opfinderens jødiske Landsmænd, der kom til at oprette de første hebraiske Officiner, men de første hebraiske Trykværker saa Lyset i Italien. Der var endnu knap hengaaet et Decennium efter at tyske Typografer havde bragt den nye Kunst i Udøvelse i Italien, før den første hebraiske Bog, der bærer et Datum, udkom, idet Abraham ben Chajjim fra Pesaro 30. Juli 1474, som det først for nylig er blevet eftervist, i Ferrara fuldendte Trykningen af Ritualværket Tur Jore Dea. Efterskrif­ten, som Mesteren sætter efter sit Værk, en ret anselig Foliant, vidner om den Møje, han har haft, og hans Glæde over at have naaet sit Maal, og endelig om hans Haab, snart at lade andre Arbejder udgaa fra sit Officin. Haabet savnede ikke Grund. Jøderne havde altid været ivrige Læsere, og da det er den fromme Israelit en religiøs Pligt »at granske i Læren«, kundeUdgaver af Bibelen, dens For­tolkninger, de talmudiske Skrifter, filosofiske Bøger, Ritualværker, ikke at tale om Bønnebøger, regne paa et stort Publikum uden for de egentlig faglærdes Kreds. Haandskrifter vare selvfølgelig ret kostbare og paa Grund af Religionsforfølgel­serne sjældne. Ared en enkelt Autodafé i Paris var der (1242) blevet brændt en Snes A ognmandslæs talmudiske Haandskrifter; som bekendt er da ogsaa kun et eneste fuldstændigt Talmudhaandskrift — nu i det kgl. Bibliotek i Miinchen — bevaret indtil Nutiden. Bogtrykkerkunsten maatte da finde en frodig Jordbund hosJøderne, hvor den i det hele fulgte sammeVeje som i de andre Officiner. Lige­som hos Gutenberg og hans Medhjælpere ere allerede de første Arbejder over­ordentlig vellykkede, klart.og smukt trykte med dybsort Farve paa godt Papir, sjældnere paa det kostbare Pergament. Man følger HaandskrifteiMe i hele Indret­ningen, og særlige 1 itelblade, Pagination og Signaturer mangle i Begyndelsen. Bogtrykkeren, der i den ældre Tid for det meste ogsaa var Boghandler, giver ofte udførlige og interessante Meddelelser, der i Regelen findes ved Bogens Slutning. A i læse der bl. a., at Fru Estelhna, gift med en af den ovennævnte Abrahams første Konkurrenter, Dr. med. Abrahamben Salomo Cunat (efter andre: Conte),hjalp med ved Sætningen af det religionsfilosofiske Værk Bechinat Olam (Mantua, uden Da­tum, men c. 1476—1480). I det hele har det været almindeligt lige til Nutiden, at Sættere og 1 rykkere, efter at Forlæggere, Bogtrykkeriejere og Udgivere ere rykkede op paa I itelbladene, have indtegnet deres Navne ved Bøgernes Slutning, og mange personalhistorisk vigtige Notitser, f. Eks. om ret mange Proselytter til Jødedommen blandt Bogtrykkerkunstens Udøvere, ere os her bevarede. Arbejder­nes Navne hjælpe ofte stærkt paa Gled til at bestemme Tid og Sted for et Værk. De kalde deres Gerning, som jo saa tidt tjente Religionens Studium og Praksis, for »det hellige Arbejde«. Ikke blot i Kulturcentrer som Ferrara og Mantua trykte man tidligt hebraisk, ogsaa i Reggio i Calabrien og i Flækken Pieve di Sacco udkom 1475 vigtige Vær­ker, i Reggio den mest læste af alle Pentateuchkommentarer: Raschi1), i Pieve Ritualværket »De 4 Turim« (Fig.1), af hvilket ovennævnteJore Dea kun er II Del. Tages Hensyn til Bøgernes Omfang, er Meschullam Kuzis Trykkeri i Pieve for­modentlig det, der først af alle er sat i Gang. Disse to Officiner præsterede, saa vidt bekendt, dog intet mere, hvorimod Dr. Abraham Cunat bl. a. udsendte Filo­sofen Levi ben Gersons Bibelkommentar, en Rhetorik, et lille astronomisk Værk 'f' . • -ma* in rMnvam »ni waw -hn iMtVsDvri <3-m mnm -6n«Tv Sy -o«S ajrrA n^>«i wuwn t>"»•v1'n*1''"I1' Tn mxmwo nnra han ,;n^•a'ayr, -KW nKtrtv ur« nKnTf aXr Tnnup« nq-irj ; u-in TOVj anx-wxrn^ ttVvtuh »S*n* h «nSsn^-m Sy »Sryn *-m i s^awa® wnn» vksi rra-p •i-vt'i *i'By hk mwS vrtm1*20 sS inn»'wm ral •jyin« ^lunnS^na •nn» nSiyn utajiS^K rm Stf Vj» w-rpya atr>'i jnh aio r3 W a naiw iS-'K •nsty'aSiyn n'iaitreSwfS m-røa t«T» nan aS ^Tn'inm Ta-m­ imr vrma o^^TnriKiTioStvn Vryn s-vai ciatiS'awaw i*nSnnB kSx tks Viaa rtTvn •a,TW« nVriwj miaym rrnnn ini n ittt3laS nasi ri* 'a-ru* nSrw wm1di JV uovn mwy1; tahah nmno"mi 'airatm BS 'niciai 'ix rmnmaxla-n rcwKi •'XiT} in lT>3> Saa ccol«"•'K*"! •oowon nana ^hna 1o'Kiai'i Sa iKiai in3j»a'»'n',K"i3inS3,iDS mnsinifi»,an3in •^nawmiayns'|3»a 721 *0 q^w1 tiuwfib'iri o'otnwn sk iwi tota 'JSatjyi U'riis 'a •wriwr Q"*S kS ym wW7»n Saan n'aa -inai mirmn f» ••H'« inanwnn'WN1 on jnS'ua iai J BSIJW maj iS^awai lairvnayw »h rrasA HaSSaan S* 39 iwk iSn rmSnw bS t^nSnrnS rmi«* icn nm K,n« a^on arS^nnn njB*rt Ta mm n» •r»Saw hak jv nhK *n cSiyn »x it«ai ^an' on • vSya1* a r*"" ri'-'-m •»s'K Sj» u^'^noaiaj* Vn ytta MH i wnatnna ta-a g-roomnawTa »m ^S'K o JnSiyniT'anS*'«#« Tai sroVvia ',vnn maSn Krna ksoSnw maS« S» nmS»d Sa* S*v«"*^ri fSi DnFum*iWnT' atoWisn my^»aw SSan ^a Vi"iDKa i»< ^na O^'SM y*m mniVhm Viawi nrva "U'inw iaa nn-! i1ran* cimarrrx iafpxthn-rnrvtmay trai om x-1««" nuSn -a*naa Vran Sy ksk nJ,i I amrnn »omitwnu xlrvTiwp nna' Fig. 1. Del af en Side af »De 4 Tiiriin«, Pieve di Sacco 1475. Ca.'2/3 af Originalens Størrelse. Forsiringen er tegnet med Pennen. og det historiske Værk Josippon (Fig. 2). Et Antal Værker, der ved de ensartede Typer vise indbyrdes Slægtskab, uden Angivelse af Sted og Tid, tilhøre ogsaa en meget tidlig Periode og ere, som jeg andetsteds har eftervist, vistnok trykte i Rom (se Fig. ^ og 4; 3 er uden Tvivl ældst). Ubekendt er det derimod, hvor den første daterede Bibeltekst, Psalmerne med David Kimchis Fortolkning 1477 (Fig. 5), tryk­ 1) Abbreviation af Rabbi Schelomo Jizchaki. Gennem den katolske Teolog Nicolaus de Lyra, der benytter Raschi meget hvor det gælder at finde Bibelordets bogstavelige Mening, er den jødiske Exeget blevet af stor Betydning for Luther, der paa samme Omraade ofte følger Lyras Udlægning. • HEBRAISK BOGTRYK I ÆLDRE OG NYERE TID tes af Mester Joseph og hans Kammerater. Paa Grund af Typelighed er den sam­menstillet med en Udgave af de 5 Mosebøger, af hvilken de Heste kendte Eksem­plarer ere trykte paa Pergament, og som foruden Teksten, forsynet med Vokaler og Accenter, endnu i Randen bringer Raschis Kommentar og den gamle kal­dæiske Oversættelse Onkelos. Paa fremmed Bekostning tryktes denne af den oven­nævnte Abraham hen Chajjim 1482 i Bologna (Fig. 6). Selv den i Hebraisk ukyndige Iagttager vil kunne bemærke, at der i de givne Prøver forekommer Typer af ganske forskelligt Snit, dels de stivere, saakaldte Kvadratbogstaver (se f. Eks.Fig. 3—4) og dels de rundere, mere kursive Rabbinske eller Raschibogstaver (Fig. 2). For begge ligge selvfølgelig Manuskripternes Bog­stavformer til Grund, og da Bibelhaandskrifter til rituelt Brug skrives med Kva­dratbogstaver, benyttes disse gennemgaaende ogsaa til Bibeludgavernes Tekst •»S rpDW ro rw 114 to*rø 3røi cnanS^S nnn53onSn snn* vw*! do-5voww*)? vywyvt ^ www vin tnsw Si-m ra? 4* VI \ prnrøf Hl „ •tyfLÆmm ^ xmn •ilk..,A'•< -«. '-s ^ÆMffl Fig. 2. Del af en Side af Josippon, Mantua 1476—80. Henved original Størrelse. foruden til meget andet, saaledes nu om Stunder i de hebraiske Aviser, hvorimod Bibel-og Talmudkommentarer hovedsageligt sættes med en af de mere kursive Former (se Fig. 5 og 6 Anvendelsen af begge Former). Beslægtet hermed er en navrjig til Trykning af Tysk brugt Type (Fig. 13), hvorimod den mest kursive Bogstavform, der i Privathaandskrifter og Breve er fremherskende, ikke brugtes synderligt af de professionelle Skrivere, og den forekommer derfor kun yderst sjældent i Tryk. Dernæst vil enhver bemærke, at Bibelteksten i Fig. 6 foruden at skille sig fra Randtrykkene ved Bogstavformerne, ogsaa udmærker sig ved et Antal Punkter og forskelligt formede Streger i, oven for og neden under Kvadratbogstaverne. Disse Særtegn — der ere af forholdsvis yngre Oprindelse og derfor ikke anbrin­ ges i de i Synagogen brugte Thoraruller, der afspejle den ældste Skrivemaade — ere dels Vokalerne, der i Hebraisk ligesom i andre semitiske Sprog ikke nødven­ digt behøve at medskrives for at det skrevne kan læses, og dels Accenterne, der gøre Tjeneste baade som Interpunktionstegn, som Betegnelse af Stavelsetonen og endelig vise den ejendommelige Cantillation, med hvilken Bibelteksten i Syna­gogen foredrages. At en saadan Tekst med Vokaler og Accenter er langt besvær­ligere at sætte end Randtrykkets, er indlysende, og man vil forstaa, at der gik nogle Aar, før man vovede sig til et saadant Arbejde; Fagmænd ville beundre den Dygtighed, hvormed det er gjort. ... • •" "• :71 _ ..... ... wwn mn itqk'ti mn-int Mjsna rnma KSTJ sS?"1 "nS S naman no-i a^at iS n-na ni riMjSica maiiaia "ri pnaaSdd3tein Fig. 4. Del af en Side af Nathan ben Jechiels talmudiske Ordbog Aruch, Rom? før 1480. Ca. 2/3 af Originalens Størrelse. vqawøra t>itbkrn&fi fri£3«^loTirrm jmmj'&v)"prsrajosnn^'a*«^ wisvrimvhirm awSs Vo3»www ^asnriins 0^naa y0^ Itøtf ^ two^a,nij»j»itt>% "WtEBftSaaWTrt'jri^'*tte1D1' ;'V^^W»Sn»v9^ajorpaW m*oi r)rriv>ttr\b9xm&jw^y&Tnivnpi^j3vrmTW'Droiviic3rov9Tffni tva M^ncs S>n«r V9? ca^tMa JT^S "hyo^-po« wriS ^røSxrra cf>W>>33»»S?ø liY't 1;;.. ^»Sw Warww M» wrS Wcr i^ro T^r» "-Is pi ^jrn wsn» vmSHntr ^ om fe.*1wtoir* rinp» wj)> wm yn -p«v*)vmroreo ywoti"pw »•»trW» K |> .•-. 5 w fMJKW« pwJnwttn« yvcfoirrh yffihntr&vr^pn fémrm tnhysx\ Jowrwari^'Dcm'^TO^n^haStaTi •v^rlm^rmWra^roero mfwcTntryv c«ip«'Tow li-jroAana«srwrø •ny#>5 a^ra "jb IHSIS-noix*OWM "WJbw jnwroowijøir ov» t vdwTtawStfi R>30 YJWW *WE^SH tar^ ipmj^wwwTO wr> yert*Wnr t^Pf^ag »»V^Wrcr HW'gffn vbrsn yptw>én» 2 "poSW -r^tbo antr MS -jtb?«wr«ni twfeUTO^ ' 1 »'^SaSw'tta *trtrh*flpit tj^f^Ttsa^? -v!« ^•a'T 'afsviBs SXJS vrrcraTOJOT >0 B* Fig. 5. Del af en Side af Davids Psalmer med David Kimchis Kommentar, Bologna?? 1477- Henved Originalens Størrelse. Bogstaver (et Eks. ses Fig. 7 Linie ^ til venstre). Sjældnere ses den daarlige Ud­vej brugt, at et Bogstav er taget af en for lille Grad, f. Eks. Petit hvor ellers trykt med Korpus. Her vil jeg endnu berøre et Forhold, som vel ingenlunde er særligt for den hebraiskeTypografi, men dog her paa Grund af Værkernes Indhold har udviklet sig paa en Maade, der atter udkræver stor Omsigt hos Arbejderen. I Udgaven afPen­tateuchen med Raschi og Onkelos (Fig. 6) skal selvfølgelig hver Side have det til Teksten svarende Stykke af den kaldæiske Oversættelse og Kommentaren. Disse tre Faktorer sammenarbejdes forholdsvis let. Men ganske anderledes vanskeligt bliver det, naar i Tidens Løb Kommentarernes Tal forøges, disse atter fortolkes. ••wmriri nrnro F« o 1**" 'ro •wwvSes w otr tnioca w* »nrw fe-? -wpTwaos rSravo nsa ws»tvk rw ^-^3 •rin|?iyttyn?*££££% ^737«!; noan "V^^r^barwr^vifQQ IZZZSXZZ pm (TD'Tii'n ron^owarnSn tot Tb" 1 , "s' r ' " •*. 1 ; ••• 4? vardn ma*nyopnDH ^ wxiv nromtX* psnTopm ^ ' jf ' » ~1 ' ' rcwcri »­ l <" :a^ jctsd an wen vw o w(wdji{<\Tn^ttHén"V^rrarr •wcmi : JJ" ) r, . " ~ ~ i' ~ Tn-rvsTj ! TIC WO) *OTt Hf XW) V "DX innxi1#"vNimnbrøp^^' >jS W »T W >!fJ • • ~ ^ Y T 'a " J * •v; v * ^ irpsrifern D IvX toD Vfid INlWNWTjT{0^7 c« OTTO SM ST" TOJ^ .L__" ^ .,r/I'1 •••* -» I-r/: y-) >;oo >Emsla»w»»e »ro vm fmsii ' Fig, 6. Del af en Side af Mosebøgerne med Raschi foroven (og forneden) og Onkelos tilhøjre, Bologna 1482. Ca. 2/3 af Originalens Størrelse. Noter af de forskelligste Arter, rent videnskabelige og rent praktiske, tilføjes, og stedse, til Bekvemmelighed for Læserne, paa hver Side netop det til Hovedteksten (Bibel, Talmud, Ritualværk) svarende skal meddeles og i overskuelig Form, saa at ingen Sammenblanding er mulig, og ingen Henvisning misforstaas. Man seFig.12 en Bibeltekst med Kommentarer og som et Mønster paa Overskueligheden i Mang­foldigheden et moderne Aftryk af en Ritualtekst Fig. 16, hvor Læseren har 14 forskellige Værker, Notesamlinger etc. for sig. Enhver, der behandler Jødernes Historie eller en Side af deres Liv i det 15de Aarhundrede, faar et Stik i Hjertet, naar han vender sig til den pyrenæiske Halvø. Ingen Sinde har vel kristelig Fanatisme paa Tronen givet sig et grummereUdtryk end da Ferdinand og Isabella, efter at Maurerne vare blevne besejrede, jog deres højtdannede og driftige Hundredtusinder af jødiske Undersaatter i Landflygtighed, til Døden eller til den med Afsky modtagne Daab. I Spanien trykte [øderne tid­'igt' 0Si Portugal, som snart fulgte Broderlandets ubarmhjertige Eksempel, havde Jøderne endog indført den nye Knnst, der først nogen Tid efter udøvedes af Kristne. Og de skønne og korrekte Værker, som udgik fra Byer som Hijar, Gua­dalajara, Leiria, Haro, Zamora og Lissabon, nu alle Sjældenheder af første Rang, lade se, hvor meget ogsaa den hebraiske Typografi har tabt ved de udmærket dygtig6 Bogtrykkeres nødtvungne Ophør med deres Virksomhed. Den Mester, der har skaaret Stemplerne til den i Hijar trykte Tur Orach Chajjim (Fig. 7), var liv" t. \yp\p 91^33Pptjtf pro5 hnM p&Z '&p%>p ynvpb? wj'j^cite^r wis*)rfmlrid vppm ; W-W:fepp W vfitytmppm iiD&ytøwJVHin&h> mM'if&fvpxhpfo > mfmr pfWmjVPPWCE hin^jvj ^Pl''P^^IW^IADPP ptfwjmf tig. 7. Del af en Side af'I ur Orach Chajjim, Hijar i Aragonien 1485. Ca.4/5 af Originalens Størrelse. en sand Kunstner, der vidste at undgaa den Stivhed, som Typesats har i Sammen­ligning med et godt Haandskrilt, og Sætteren er gaaet saa godt ind paa hans Inten­tioner, saa at dette Værk viser en lignende Forening af Regelbundethed og Frihed som den, Kelmscottpressen i vore Dage har efterstræbt1). Flere ai Bogstaverne op­ 1) Desværre giver den fotografiske Ætsning ingen Forestilling om Bogens Skønhed. Denne Afbildning og andre, der ere fremstillede efter Fotografier tagne af Incunabler i det jødisk-teolo­giske Seminar Breslaus righoldige Bibliotek, have alle faaet noget grumset over sig. Fotografen synes ikke at have holdt sig de ham givne Forskrifter efterrettelig. De her, efter Bøger i min Bog­samling, af dette Skrifts Redaktør tagne Fotografier adskille sig i den Grad fra hine, at jeg slet ikke behøver enkeltvis at angive, hvilket Bibliotek Originalerne tilhøre. træde i forskellige Former for ligesom i Haandskrifterne at kunne stemmes fuld­komment sammen med Omgivelserne. Og selv om maaske Typer og den rigtig­nok langt vanskeligere Sats i Pentateuchudgaven Lissabon 1491 (Fig. 8) ikke fuldt staar Maal med den nysnævnte Bogs, saa kan de Rossi dog med Rette kalde dette Tryk den eleganteste Bibeltekst, som det 15de Aarhundrede har frembragt. Man maa beundre den Omhyggelighed, med hvilken Teksterne ere behandlede. I den kaldæiske Oversættelse er der — hvad ret sjældent forekommer — tilsat Accenter, og i den hebraiske Tekst er den i andre Bibeludgaver næsten altid udeladte Rafe­ ' . . ,. 'jhvisc? pn irwsbpTPWw -i ivjTw\/yuy4\y^i& j-.-• »" \ hnå 'qHfaijSKk^a^t P*—,-^ > o. nAii irt*&n»^wc3^0 q y ^*1 ^ ' Fig. 8. Del af en Side af Mosebøgerne med Raschi foroven (og forneden) og Onkelos tilvenstre, Lissabon 1491. Ca. *ls af Originalens Størrelse. Pergamenttryk. streg, der betegner visse Bogstavers Aspiration, regelmæssigt vedføjet. Det benyt­tede Eksemplar er trykt paa Pergament. — Disse Trykkerier døde, som alt sagt, en brat Død. En Del Typeformer vandrede med deres Ejere til det gæstfri Tyrki, men her præsteredes intet, der kunde maale sig med de gamle Tryk. Papir og Farve er ogsaa langt daarligere end Spaniens og Portugals. Imidlertid havde i Italien en fra Tyskland stammende Familie, der efter sit Ophold i den lille øvreitalienske By Soncino havde antaget dette Bynavn som Fa­milienavn, begyndt at udfolde en overordentlig Virksomhed. Lægen Israel Natan Soncino satte 1483 sin Søn Josiia Samuel i Vej som Bogtrykker, og Officinets første Præstationer, to Bind af Talmud, viste straks de store Maal, man havde sat sig. og den udmærkede Mande, paa hvilken man søgte at løse de stillede Opgaver, saaledes ved en omhyggelig Tekstredaktion og ved Valget af de Talmudteksten ledsagende Kommentarer. Men det er fortrinsvis Josua Samuels Neveu Gerson (Hieronymus, Geronimo), der har gjort Navnet Soncino berømt. Paa mange Steder i Italien arbejdede han foruden i Soncino, trykte i Casale maggiore, Brescia, Fano, Pesaro o. s. v., indtil han endelig, træt af sin Omflakken og trykket af Konkur­rence fraVenedig, maatte udvandre til Tyrkiet, hvor han døde 15^4 i Konstantino­pel, midt i en ny betydelig Virksomhed, der overgik til hans Søn Elieser. Gerson Soncino trykte for første Gang hele Bibelen, mange Dele af Talmud med Kom­mentarer — en tidligere portugisisk Talmududgave omtales, men kendes ikke —, Bønnebøger (Fig. 9), store Ritualværker, nyhebraiske Digtere etc., og han for­synede overhovedet det italiensk-jødiske Bogmarked ganske anderledes, end tid­ligere havde væretTilfældet. Savnede han godeManuskripter til at lægge til Grund for sine Udgaver, foretog han store Rejser for at skaffe sig saadanne. Hans Virk­somhedstrang førte ham uden for hans specielle Omraade, idet han trykte mange latinske og italienske Værker, endda ogsaa lidt Græsk1). Han frygtede ikke for at kappes med en Aldus Manutius,og hans Petrarcaudgave, der tog Aldineren til For­billede, skal efter en sagkyndig som Panizzi overgaa Forbilledet i Skønhed. Til Gengæld gik Aldus lidt ind paa Gersons Omraade, idet han trykte en lille hebraisk Grammatik. For begge Konkurrenter arbejdede den fortrinlige Skriftskærer Fran­cesco da Bologna. Soncinaternes Tal er saa stort og de levnede Eksemplarer til Dels saa faa og saa spredte, at de gentagne Forsøg paa at skrive dette Officins Historie endnu ikke have naaet deres endelige Maal. Af Manzonis store Værk udkom kun nogle Dele før Forfatterens Død. Hvor højt Samtiden satte Trykkeriets Virksom­hed vidner en Sætterefterskrift om: Jesajas Ord (Kap. 2 V. 3) »Thi fra Zion ud­gaar Læren og Herrens Ord fra Jerusalem« omskrives af Sætteren til: »Thi fra Zion udgaar Læren og Herrens Ord fra Soncino«.. For den kristne Kirke er G. Son­cinos Bibeludgave, Brescia 1494, blevet af særlig Betydning: det var efter denneat Luther oversatte det gamle Testamente. Soncinaterne gribe ogsaa ind som medvirkende i et af en anden tysk Familie Giinzenhauser oprettet Trykkeri i Neapel, der fra1486—1492 leverede udmærkede Ting, derimellem et Værk af den arabiske Læge Avicenna i hebraisk Oversættelse. Et af de sidste og vigtigste Værker, der udgik herfra, var Mischna (den ældste Del af Talmud) med Maimonides s Kommentar (Fig. 10). Den Prøve, som her gives af dette Pragtværk, viser et Antal Overstregninger. De skyldes Censuren. Inkvisitio­nen passede nemlig nu paa de trykte hebraiske Bøger lige saa vel som paa Haand­skrilterne. Snart konfiskeredes Bunker af Bøger og brændtes under Paaskud af, at de indeholdt Bespottelser af den kristne Religion, og snart — og saaledes hel­digvis i de fleste Tilfælde — nøjedes man med at udrive eller slette det som be­spotteligt antagne. Eller rettere: man tvang Jøderne til selv at slette de Steder, Inkvisitionen tog Anstød af, for saa vidt da ikke Skriveren eller Bogtrykkeren paa ') Paa de hebraiske Boger kalder han sig mest med Navnet Gerson, der tilfældigvis (se II Mose­bog Kap. 2 V. 22, hvor Moses som landflygtig kalder sin Søn saaledes) stemmer med Bærerens \andreliv og derfor accentueres af ham. Lang Tid vidste Bibliograferne ikke, at Hieronymus Son­cino, hvis latinske og italienske Tryk man beundrede, var den samme som Gerson. Efter at Identi teten var bleven absolut konstateret, maatte Beundringen vokse i geometrisk Proportion. l'orhaand havde udeladt dem, og de afTribunalet befuldmægtigede Censorer, der havde Liste over, hvad der paa hver Side af de forskellige Værker skulde slettes, gennemgik da de af Politiet hos Jøderne tagne Eksemplarer. Mange gamle Bøger bære Mærker af 3—4 Gange at være reviderede. Selve denne lille Prøve viser og­saa de kuriøse Vendinger, Censuren fremkaldte. Man vil se, at der to Steder er skrevet noget som Erstatning for det slettede. Strøget er et Ord, der sigter til Oldtidsfolkene som »Hedninge«. Men Censor mente, at der sigtedes til de kristne, slettede da det anstødelige Ord, og Bogens Ejer fik Lov til i Stedet for »Hedninge« r rm crutp njni^ /wr rminWi wSsi to Dvonm onro"]-n rtott? DTPJO nron yjp •" traoak lhppVq onjp hnrm hav 310 tyw^T^hnpa rraannvi*v< -rew jon qsiuDi pii­ "Krn rjvrd'nj naan AVin •• -rrffyrø ^ro*rn tnnn rodn jtkj •rcrH ^iTO'an, '-o«-noc .cpr*|ii hrpi'uh TO -rpp oro i'N uppnn hWiTni "nnmp-nn n">"ani n^D-n rhpn .vao^TD^hi nui-h nVitn •• rniaa 'Vi njp rruim nyp fy .TTajnrfi QDXD enp erntaano enpndjti nrrpUDtn unpa^yocDC« toyrrhitw'bhi* [nshyaom ruut }>v irjr /»aw hrnahu-nnrnrs aJpp-VCD rrn rup^ uh on^Y-m njQrThtcTMT rcrp«m nap« nhp;fifirn l^rt? nai-p CTTIQJ -onnoj rHp noypup hjn nonDiPPOn-a nvp mxa TDTtTf ~ o^iscaa D^opni-ooco Fig. 9. Del af en Side af Festdagsbønnerne, Soncino og Casale maggiore 1486. Prøven indeholder poetiske Stykker. Ca. 6/6 af Originalens Størrelse. Pergamenttryk. at skrive »Samaritanere«, skønt der ikke med et Muk i hele Forbindelsen tales om Samaritanere. Det kunde være fristende at fortælle om Censuren, der i tid­ligere Tid har kostet Jøderne mange Taarer og mange — Penge, men det vilde føre for vidt. I een Talmududgave mangler hele Afsnittet om Hedenskabet; der var for den Tids Censorer saa meget at stryge, at man foretrak at stryge hele Folio­heftet. Fra Rusland, hvor Censuren jo endnu bestaar, fortælles det, at Censor en Gang har maattet ændre i Davids Psalmer, hvor han fandt, at den hellige Sanger i Ps. 40 V. 3 havde haanet den græsk-katolske Kirke. Han skal i Stedet for »Tit hajaven«, Sumpens Dynd, have læst »Tit ha Javan«, Grækernes Dynd, og da rettet Grækerne til Romere. Men denne Udgave har jeg ikke set. Men sikkert er det, at man i moderne Udgaver kan læse i Stedet for »Ikke-Jøder, som ikke ere Afgudsdyrkere« etc. det af Censor fremkaldte meningsløse »Afgudsdyrkere, som ikke ere Afgudsdyrkere«. Og ligeledes er det sikkert, at i en moderne karæisk Bønnebog et stort Stykke, der var taget fra Profeten Ezekiel, er strøget. — Resul­tatet af Censorvirksomhed har, foruden de Ulemper og Ulykker, som Censorer­nes jødiske samtidige led under, for vort Vedkommende ogsaa været, at en Række Værker ere blevne mere eller mindre forvanskede eller forkortede overleverede nnnToy trrsYiQnVpaiop« t onoy pu u?ny IST Sa KSI nravi cznay pjoSn« na-'ai Knayjo piiji -»pb^oa 'may na naaS 'uArmai nvaavn D'"P*OT aipaSaa onn penOQ pxinwQi-nen nmoaSa na« nit 1 ima DOinmcTa anm«D-oam tko rppiw 'Jo jur cjiipfj)jco 131Jo "irnSira j'p p )pj) cpj'i)inj'ijs) j^iDiu jus j'"')C"^) |io )pfen'D pitEj'jrw nxf tf vvpj'wJJ wppw w ) oWP)r)0">np c-ii'Dvip j'6) pr nipp 6jopi fiprp'o ?r>j wfcoijf) jitrcput')i psw«y»r mww J)TiJ) -pi'PO) J^Ttpi (IP'PCPP 1)fA'i pio OPO foyj)jprni ipfj) [»•'S p'ri)"jw •I uxif'owcrifopjåjsvtøs jir PP'J) Pmwp) vbY>'vpjip j'fi) yyyjp ompn ^{•po ')py j'Jjppsjj^jw^j^wojDop':) pio&j) piox wmhp n n^nvmmhv pmm j^n nwn hd-k pp-xi a Kin laiaSaxypnpSlamaa anSpiaia px nniyi T onm Siy inSnna px ppSwaSy iSxm lataiaix min1' 1pypx-a naai imo"jicdi noxSijj? iSc^ipniv poIK uf laiS nnypxi Sxny pixaovd onSpTara tonpaan mot< NnTn -imo rrn nmay n^SD3Din 1 miw xSSax avaonS pva^a xmaaimncf pSs; neinapVinn wp^nnanDTia-'naT "i "na*!jrno p^acaia^na piaia pxS nyinai an^pa oiaam jno^ mSir«i^Sa "IIDX tzanSpTaDaSxiiypxa fjx laix^av nrxa "jSpP nsinainnc pTa^ai a^napnaia x-naai a-na j:w PC)i? P OT'("3W)f> WU5jjr' P'b fDUJ P'P iS-'xnS'-xpiaia pnxS •j'u p'po pro ij)wjj)j»n -j'ijp P'P) icop cp'io npi^c PP )ifi c'U'> vpf)yx> ) U'PPJJJ'C)') p^3fijP) DW i^P vvftf PSTP WP P'P I" r,"5P c'pJn OJPJl f)i iJca PfO py Wf C vh'CO j'DU> )'P PCSV wh vj»tj P'P) j"JJ)fP D'WP -tfa') •7oij) 'o* •» oip)j»^ca3P) pp)u>/iD-irp jpp irøpo 'jcp)P)J'TTJ pi PPTT)'yufi enfnp P)P) P:&PP"»Jn pp • PP6 opi top' pi VJ' & poip ij6o'jp t'p io-'CP'P rjf hP) )j5)6 o'6^^)pi j'^p: )'PD 'ii "»fj powi) i j"5)j5 ps-ojip d)[W ')fJP) j)j;ijPj-)rv;i o-kop r^aS xbT>at?nS naxwaipaa """""d opijui)Ptj o? vjipvj ')j'jnip; p:p5p) PUOP opyi E_> nnmiay nawVaaaaxwjfianDxnvT • rtJOJ 1J»P 0'PJVJ»2V3 0'ji)PP0'J))PP )/'"'pJ -JO'iji) xS atpaSaa yvzSx rayin x-annSi ibxjc? pvp^ip) ^rni[W^0pt'Opt'oijn c'tpi f'J'p •'J)X5(j"' •»c u/Sy rxipa»wa&a pman rxiS Fig. 10. Del at en Side af Mischna med Maimonides's Kommentar, Neapel 1492. Ca. 2I3 at Originalens Størrelse. Censurmærker. til os. Moderne Kritik har hjulpet paa mange at de fordærvede Steder, men meget har man sikkert undladt at trykke, hvor nogen Kollision var at frygte. Italien beholdt foreløbig Førerstillingen i det 16de Aarhundrede. I det tyrkiske Rige tryktes der vel overordentlig meget i hele Aarhundredet, dels i Konstantino­pel, dels i Saloniki, i Palæstina i Byen Safed, og mange af disse Udgaver ere for Tekstens \edkommende endnu af største Værd, men det typografiske Udstyr kan aldeles ikke maale sig med, hvad der andetsteds præsteredes. I Frankrig og Eng­land havde Jøderne forlængst haft samme sørgelige Lod som den, der ramte deres Trosfæller i Spanien og Portugal ved den nye Tids Begyndelse: at forjages fra deres Fædreland. En Bibeludgave, som Robert Stephanus i Midten af det 16de Aarhundrede udgav i Paris, minder i sin Skønhed omSpaniens og PortugalsTryk, men er ikke korrekt. 1 Tyskland, Bogtrykkerkunstens Hjemland, var Jødernes Stil­ling ved de Forfølgelser, som Pesten (»den sorte Død«) i Midten af det 14de Aar­hundrede havde medført, blevet meget forværret, saa at vi begribe,at der i det15de Aarhundrede slet intet hebraisk Trykkeri fandtes i Tyskland. Hvad der tryktes af Hebraisk i de almindelige Trykkerier var kristne lærdes Smaating, Læseøvelser, smaa Grammatikker eller lidt Polemik mod Jøderne. I det 16de Aarhundrede finde vi vel forskellige fortjenstfulde Bogtrykkere i Augsburg, Oels, Thiengen, Ichen- Tsmira ,-£0 rmran • rrfra'wnitraa • WT'ntoyn ounra1 "M-iN Tirana nirøTasn1 rvftn os onaa 1 nat 'ja rt< II. Il Hl II Ofip Tttfl 013 • D'5vf)D vt> SJJ pjpft ^3DD DDT3 ^rf-prtOJTTi 3Ti3 o^^rns fnp:^ 1^\JPD^DTID Dlf) OD hhv 6 on onpn c^p iw "JijJI 6*0 af) DnnS ow P3 piri € Fig. 11. Titel til Elias Levitas aramæiske Ordbog Sefer Meturgeman, Isny 1541. Fol. Originalens Størrelse. Vokalerne ved de store Bogstaver ere tilskrevne. hansen, men intet Officin var af Bestand. Af særlig Interesse var Trykkeriet i den wiirtembergske By Isny, hvor den kristne lærde Paulus Fagins (Buchlin) i Forening med den af ham fra Italien tilTyskland tilbagekaldte jødiske lærde EliasLevita trykte leksikalske Værker af den sidstnævnte, et enkelt i ret splendid Udstyrelse (Fig.11). Af de ikke faa endnu uløsteGaader, som den jødiske Typografis Historie har givet Forskeren, nævner jeg den, at der i Mainz 1584 tryktes en spansk Oversættelse af den spanske jødiske Festdagsliturgi. I Byen og dens Omgivelser fandtes ingen spanske Jøder. — Det var, som alt nævnt, i Italien, at I yngdepunktet endnu laa. Men den Mand, som i Aarhundredets første Halvdel var den ledende, var hverken Italiener eller Jøde, det var Damel Bomberg fra Antwerpen, der i Venedig i Tids­rummet 1516—48 ofrede en stor Formue paa Udgivelsen af hebraiske Værker. Intet hebraisk Bibliotek af nogen Betydning savner Bøger, der ere udgaaede fra Bombergs Trykkeri. Men med L udtagelse af de allerstørste, i London og Oxford, er der næppe noget, som ejer en blot nogenlunde fuldstændig Samling af de tal­ torp ? pnrw '53 r)3'3 13'b Vup w ?>»!) owp • msp pp ; dtp rw htt inr> d' • mn-j« o : 'ui D»r> b rhtiwt itip^i' iti i&ho p:p) Pjirø r>hi n1) pdd PJP) onjs jtdp 1572 odp o mvh cyh hi D5) pi prppi rskir* po1} • i®:) :fw hmo ):!>3'0" 7)i!) tdp bfr '3 n-nv 'ix'3 )W ph phr!) jjroh CT'n op!) (pr h^nfi737 •?( »rø phs pmim'}o^h,) )i) ych [n ep!> (pp {Bjponnif)D' '!3!>pipnpp73) lOP'tøpbopo'W'TOW'srørnp!) rh TO'iPirh hpwm'iDnj •nnhv yj phiw tphjwin hj? o'uv'i djw 75d!) m y,3 -po Pp73P "j77P '3 ODSP 'si) totjotm wnnap •pa'jrnow • om bn -BiOD usr) tnSd "'Di irrnsj'^oi '1 wvn (jo )5w!> >3)37 ph 7)pd1) )3njh e'3"n uniN) 'cd) Sd 'juni«) w»! inpn 7703 ditddji 'Vot Sd'to wsiriSnjeniD^) 'Sbi ton p hj? pj '3 OT3 P33P) )337f) f))P <3 i 3»'l 77DJ 7003 O'Dl 7 OMS :UDIM Vrø oSlJO 'ijfiin Irøy 'VlN ' »AT '07p dc.'d N'KH pjp bf) ^J >n[» C'P'73 W:hD ihT O'UP !)3 )3'h p'pw (»fijn 3 WD rpn) ypiip )37»D3 5 "/o 1337 »^a-Ss-jr nanpS *WK3 ^jsa ^a'x-Sa-n« ^nS w hih ^3 'np '^03) : J>P3 (3 '3 O'jVTS i» 7Ph3 hi '7PD i^zjTKg^rjanjj D :rnn>-i3T Sd' '3 P7fJP hip) D71D p3P 7'DP >3 npp hi )P3 3D '•]53rflTD"3 q'p't ina 7Q3^SK^'-nx np ibxS nnaqn 3 hih nnhp 133 ph pn h!)d h)P) 73r3P )33 ih ixjayi Ntpjyrio naijraS •wk cyi&wsrn o>pnniJnij/n ;')j)"]33rh3,D"3 p rjp npp hi ih )33!) pa jpDrv sonS^ » 7pa n r»«rjni iu ' Dp'pin3t)» )D3 P3 p7 'Oh O iP73f3P nia«i :npns irnS« nin» niy tu^n pjuj; -ipaSig-ni 'CPV))33» :p33 Prh D)7p C» '3 01)133 Opi NiTjDnyap^wpoNionyaa •nvaa rljnaS i:;»n ona^ quS op^ch) : pnh ph o rm3P '7373 ihjrø hi) ('73OT P)3i'h ' : 0'?Dh) r)33f3 P)7')3W I'r-isno? priN'}an'i !NS'pn :npin "V3 onyaa rjin^lix'ri v 'OP'i'DS) :fP)h W'T1 •737 h)P) )'PD7,D 'pilJD nyiaa caniaa ppoi pjna*} D'SnJ cnaaf nnis nin» ;rn hi : O'pij O'i'DS j )p)»3eipr> i33 h3»' hi yvn tom iKiyjn rprin'B'j^So.T s mo'Spai n^isa onypa1D'yii n3)DS3 ' 033)3)5 "bl!™"? 033 pon : 0':ir) riuoi (3) JOnnhs hi) '033 703') wrn; t^SyxSSna jona pm u,s 3 awa x>*in yrvisi :ua^S phD 'si )D77P) j^c"' '3P31) cinjp oph hwjft Jp7 nfpp) S a»f> n wSfnaS J',j -j-ik vh nnS unx san jj;aS osi P'IDP <3hD3 nsyaS j wnpai i wrnjNS pon p'si P3)0 :u'mKh vzv: psn Sn-iaS |^NS1»»^8;p"S3"o; D3pp0ph'3 :033 "Så Njj? 3B'n rvjjnSi« «""DTp> •'pnn-Srnx hic^Snin| røn 03P3y pl3W»P ' pTT; Nava wma-pS ran n«")^ Hykn 7PhD OP73h PJ3 3Sh) 325 I33h> h -iBj-nts NjS-'nnl,ovna unmS o'a'n-Sa iaS3iaS (3Ph) POP pj3> ivjTn iNtn-i'psn"^"^ niyaS la^J-a uS-n'nn npivi ntn n3 pp »ns? )7PhB .• tmpsrn nm onj? aaS nNin niyan-Sa-n« nvi'yS •'55 "'i'33 v "inSx^ipS^^nx 3,7n30) frii)i'p7h a trø-^Kawhsni^ ^ih i33 'p ^ *7 janS'S^v nbt'n *Sk q'nSx nin' IN'3» O « 3Ph orm p)37hp omonSp ,pw3p"'paa5 i-irn-i njiTnS ^,3h r nrcnS nat'-xn nnt<~i^K 1 'N^j-iir'isjin T37l"3"[a eph '3 ."P3D' iC3l ?>9' »cjijr o if» ion ?f> rt 'hl (O'-o p? />S pNi'3D raaj; t>ti£p 'NDU'I 'ns.—ii aj/JDni naxni cjuni '3 : hp7 pcij icjl dvj >3'3P ''"P3ph'» * " fovi • pjf •^tiSn" pj-iop-i 1 "ija pa'p™ a'on onj njn^ 'pu'rn nnrri • n .55i wjfijt rif*3 r'3D?c 7pJ» : hih pDi3 dpdo •>r>i rrosjjo "»pij rS»r>3ocS? h'st ^aip [ynar^i lanp ^363 '5 »513 •»cfo • OOJ)J» q-nS« nin' djjiji :^aa O'åwjn " pon 033)73 hi ffciyyi ^i-»0P3'J» •C33")n frS fiDP? a;p pnS inrrtxt1? pnn: p3php hih ' D33 bfin lnl • o/ifro d330 onN annnonnn oriorn qaa^ rtPDCJi 1.3 U1'I» ? bvp? orh •> ipnnn-^i ipn^onnn npdp) !D3Ph " iiTi'få • ?o «•>? ©»»is r*» odp rctsj :Djnn tS) /iffj 7 0?r*i> 1">3PC3» 1 nnaS ipn'tvtS -^rro jlna , , . -•, , • • • -,; • p.jtøB nx W R?1^0I™ Fig. 12. Del af en Side af Buxtorfs rabbinske Bibel, Basel 1618—19. Lidt over lj2 af Originalens Størrelse. rige, i det hele lortræfteligt udstyrede og til Dels meget store Værker, han, selv­følgelig ogsaa benyttende sig af jødiske lærde og jødiske Arbejdere, udgav. I Ve­nedig udkom der ikke blot flere Udgaver af Bibelteksten men desuden, og endda i 3 Ldgaver, de første rabbinske Bibler d. v. s. Bibler forsynede med de gamle kal­dæiske Oversættelser, en Række af de vigtigste Fortolkninger og Masoreternes tekstkritiske Noter. Den anden Udgave, som kostede 6 Gulddukater Stykket, er bleven Grundlaget for alle senere, saaledes ogsaa for den mest udbredte, som den kristne lærde Johan Buxtorf udgavi4 Bd. i Folio (1618—19) i Basel hos sin Sviger­søn Ludvig Kønig (Fig. 12)1). Og medens det ikke var lykkedes Soncino at trykke den hele Talmud med Kommentarer, tilendebragte Bomberg dette Kæmpeværk (det store kgl. Biblioteks Ekspl. er i 18 Bd. Folio) i 3 Aar, 1520—22. Udstyrelsen er særdeles god, men det Hastværk, hvormed der tryktes, forklarer, at der er mange Fejl, som desværre forøgedes i 2 senere Aftryk. Desuden udgav han den langt mindre voluminøse palæstinensiske Talmudrecension. Tilat optælle de Ud­gaver af Bibelen, Liturgien, Midraschværker, Responsasamlinger, religionsfiloso­fiske Bøger, som udsendtes af Bomberg, er her ikke Lejlighed, og det er i øvrigt slet ikke muligt at gøre det fuldstændigt, da endnu ingen har gjort den Bomberg­ske Virksomhed til Genstand for Specialundersøgelse. Hans Blik var saa omfat­tende, at han endog forsynede Jødernes eneste Sekt, Karæerne, med en Udgave af deres Bønnebog. Og endnu længe efter hans Bogtrykkeris Ophør anførtes det som Anbefaling paa hebraiske Bøgers Titel, at de vare trykte med Bombergske Typer. En storartet Virksomhed fremkalder let Efterlignere og Konkurrenter, og Ve­ nedig saa da ogsaa forskellige andre fortjenstfulde hebraiske Trykkerier fremstaa, derimellem dem, der vare grundlagte af Adelsfamilierne Giustiniani og Bragadini. M. A. Giustiniani, for hvem den udmærkede franske Skriftstøber Guillaume le Bé arbejdede, trykte ligeledes hele Talmud, og da hans Udgave var bedre end Bom­bergs, navnlig ved Tilføjelsen af meget værdifulde Noter, som de for ham arbej­dende jødiske lærde leverede, blev det denne, som kom til at ligge til Grund for de fleste af de mangfoldige senere Udgaver. En Konkurrencestrid mellem Giusti­niani og Bragadino, der paa een Gang begge udgave Maimonides's store \ ærk Mischne Thora i mægtige Folianter, henledte desværre alt for stærkt de højere Magters Opmærksomhed paa de blomstrende 1 rykkerier, og da samtidig døbte |øder rejste nye Anklager mod Talmud, dekreterede Inkvisitionen og billigede Pave Julius III, at alle Talmudeksemplarer skulde brændes. Leo X havde op­muntret Bomberg til Udgivelsen, nu skulde, næppe en Menneskealder derefter, alle Eksemplarer forsvinde. Ingen Remonstration hjalp. I Rom brændte man I al­mud og mange andre hebraiske Skrifter den 9. September1553 (den jødiske Nyt­aarsdag), og rundt omkring i de andre italienske Byer konfiskeredes og brændtes alt hvad man hos Boghandlerne og hos Jøderne kunde faa fat paa af hebraisk Lit­teratur. Dog udkom der 1554 en ny Bulle, som bød, at Jøderne vel under Døds­ ') Den jødiske Hovedkorrektør Abraham Brunschwigs udførlige og højst interessante Efterskrilt med en omhyggeligt udarbejdet Trykfejlsliste var ganske ukendt, indtil jeg, efter et Eksemplar i min Besiddelse, fik den reproduceret ved F. Hendriksen. Prof. J.Dérenbourg lod paa Grund af Ef­terskriftens Vigtighed denne optrykke paa ny med fransk Oversættelse. — I øvrigt er der at skelne mellem to Arter af Korrektører, saadanne, som, hvoret egentligt Forfattermanuskript ikke forelaa, efter Haandskrifter eller ældre Tryk konstituerede den Tekst, der overgaves Sætterne, altsaa vare en Slags Udgivere, og saadanne, som kun paasaa, at Sætter og Trykker havde gjort deres Skyldig­hed. Rørende er det mod Slutningen af en Mischnaudgave (Venedig 1606) at læse en Notits om Bogtrykkeren Abraham ben Nachntan, der, før han var helt færdig med sit Værk, mærkede Dødens Komme. Der berettes, hvorledes han paa Dødslejet kaldte Slægtninge og Venner, men fremfor alle Trykkeriets Arbejdere, for at bønfalde dem om at fuldføre Værket med samme Omhu, som de havde udvist under hans Tilsyn. Efter den indtrængende Formaning lagde han sig til Hvile og »gik til sine Fædre«. straf skulde aflevere deres Talmudeksemplarer, men at man ikke maatte bemægtige sig andre jødiske Skrifter. Men Bogkonfiskationer og Revisioner fulgte fra nu af Slag i Slag, hvor Inkvisition og Pave havde Magt. Trykkerierne i Italien havde hermed faaet deres Grundskud, og det hjalp lidet, at Jøderne, for at besværge Fa­rerne, satte Selvcensuren i System. En halv Snes Aar arbejdede de store Trykke­rier i Venedig aldeles ikke. Før og efter denne Katastrofe er der vel trykt meget, itw b jiB ftønv cm • ftønn tø ow 'fiwtSwihuni |n>piwtm mi t jwhj ii »tø oii* •niDsp •niJJpKni« TW tm aiH 'pm |5M pi;« VM •pint'p^in Htnncjb. o-o pi» ?»3 jpi pnjDo 4«u |«• •>•»« miym uxJpbiwpntsv lifS !»•! • j3Uj| )••! jtøtt H*t-;iniMY*t jtø -bu y.sifi : y*t jJKt H*t bo • Judh om^3 H»t lp; nuø* m • wn j^p yn Jw om * vv i»»p|»n }»t113 :n^Di> p*p \H* w -} hm |i>ii w ^ b**uS oik jtn wiM Hnnpi un Fig. 13. Del af en Side af tysk Bønnebog til Nytaar og Forsoningsdag, Krakau 1571. Ca. s/4 af Originalens Størrelse. Pragtværker og Godtkøbsvarer, saasom i Sabionetta, Mantua, Padua, i Venedig af den ovennævnte Familie Bragadini indtil Nutiden, og i det sidste Aarhundrede særlig meget i Livorno, til Dels til Eksport til Jøderne i Orienten, men en Gerson Soncinos og en Daniel Bomhergs Tid kom ikke mere tilbage. Østeuropas Andel i det jødiske Bogmarkeds Forsyning blev aldrig saa glim­rende som Italiens, hvor Kunstforstand og Smag ogsaa levede i Ghettoet. Men baade i de halvt tyske og i de helt slaviske Lande finde vi dog betydelig og til 3* Dels fortrinlig Virksomhed. Saaledes i Prag. Navnkundige ere i denne Bv Bog­trykkerfamilierne Gerson Kohn og Bak (16de—17de Aarhnndrede), og fra Krakau og Lublin o. a. Stæder forsynedes den store østeuropæiske jødiske Befolkning med et rigt Udvalg af gamle og nye Værker. Den Prøve, her leveres af et Unicum fra Krakau (Fig.13), er trods de hebraiske Bogstaver en tysk Oversættelse af Bøn­nerne for Nytaarsfesten og Forsoningsdagen. Saaledes ere fra ældre Tid indtil vore Dage de forskellige Landsmaal, Arabisk, Persisk, Tysk, Spansk, Fransk, Por­tugisisk, Græsk, først skrevne, saa trvkte med hebraiske Bogstaver1). Paa denne Maade bleve Jøderne, der saa godt som alle uden Undtagelse, Mænd og Kvinder, kunde læse »det hellige Sprog«s Bogstaver paa en Tid, da Læsekunsten ellers ikke var synderlig udbredt i de store Kredse, bekendte ikke blot med jødiske Værker, men lige saa vel med 1001 Nat, Sagnet om Kong Artur og hans Kreds, men naturligvis først og fremmest med Oversættelser af Bibelen, let tilgænge­lige Moralværker, Ritualskrifter, religiøse og verdslige Lejlighedsdigte og, som i det nævnte Tilfælde, Bønnebogen. Endnu bestandig trykkes med den Konserva­tisme, der hos Jøderne saa ejendommeligt forbinder sig med Bevægelighed og Lyst til nyt, paa den tyrkiske Halvø Bøger og Aviser med hebraiske Bogstaver paa »Ladino«, et Sprog, hvis Grundlag her er det Spanske fra det 15de Aarhnn­drede, som det drog i Landflygtighed med Forfædrene, og der udgaar f. Eks. i New York Blade, langt større end noget som helst dansk, der for den mindre kyndige se ud som vare de trykte paa Hebraisk, medens i Virkeligheden Sproget er det højtyske, som med de i Middelalderen fra Tyskland fordrevne kom til de polske Lande, i Tidens Løb dels er naturligt ændret, dels broderet med hebraiske Ord og Talemaader, med polske og russiske og nu i Amerika med engelske. At den overvejende Del af den for Jøder bestemte Litteratur trykkes med Landsmaa­lets rette Bogstaver eller, naar med hebraiske Bogstaver, da ogsaa paa det hebraiske Sprog, bemærker jeg kun, for at det foranstaltende ikke skal misforstaas. Overflødigt, som det egentlig burde være at bemærke dette, kunde det maaske ogsaa være at gøre opmærksom paa, at der i mange storeTrykkerier, hvis Hoved­virksomhed ligger paa andre Omraader, ogsaa fra gammel Tid af og nu trykkes Hebraisk, til Dels endog udmærket. Særlig fortjener at nævnes de i flere Sprog trykte Udgaver af det gamle og det nye Testamente, de saakaldte Polyglotter, saa­som den Complutensiske, der er navnkundig ved at her det nye Testamente for første Gang tryktes paa Græsk (Alcala 1514 ff".), Antwerpenerpolyglotten, trykt af den verdensberømte Christopher Plantin i 8 Bd. Fol. 1569—72, af hvilken et paa fint Pergament trvkt Eksemplar, der har tilhørt Hertugen af Alba, forevises i Bri­tish Museum som en særlig Skat, Pariserpolyglotten, 9 Bind i stort Folio (hos A. Vitré 1629—45), paa hvilken le Jay ofrede sin Formue og stolt afslog Kardinal Richelieus Tilbud om Hjælp, der kun skulde ydes, naar Richelieus Navn kunde blive knyttet til Foretagendet, og endelig den mindst smukke men righoldigste af alle og med mangfoldige værdifulde Tillæg forøgede Londonerpolyglotte ') Omvendt forekommer det ogsaa, at Hebraisk omskrives med de moderne Sprogs Bogstaver, som her, hvor Majoriteten af Læsere ikke kan antages at forstaa Hebraisk, eller i videnskabelige Værker, hvor Udtalen skal fikseres. Særlig nødvendig er Transskriptionen i Musikalier med under­lagt Tekst, da Hebraisk, som bekendt, skrives fra højre til venstre og derfor kun med Vold kan anbringes under de den modsatte Retning følgende Noder. (1653—57), der i nogle Eksemplarer er dediceret Oliver Cromwell, i andre Kong Karl IL Tidspunktet, da dette mægtige Værk (8 Bind fol. max.) udkom, forklarer Variationen1). Disse Værker vare bestemte for kristne lærde; for Jøderne udgav E. Soncino i Konstantinopel 1546—47 to Polyglotter af Mosebøgerne, hvor de ara­biske, persiske, spanske oggræske Oversættelser alleere trykte med hebraiske Bog­staver. Detejendommeligste Bi belværk i vore Dage er den endnu ufuldendte »Regn­buebibel« (der for amerikansk Regning trykkes i Leipzig), i hvilken de forskellige Kilder, som Kritikerne mene at finde i de bibelske Bøger, træde frem for Øjet derved, at hver »Kilde« har sin Farve. Bogstavfarven er sort overalt, men Papiret er for den Sætning eller Sætningsdel, der skilles fra sine Omgivelser, rødfarvet, blaat o. s. v. i alle Regnbuens Farver. Men vi vende tilbage til vort specielle Tema. I det 17de Aarhundrede havde Holland modtaget mange af de saakaldte Marannos, Ætlinge af de i sinTid tvangs­døbte spanske og portugisiske Jøder, der gennem Generationer i deres Hjerte havde holdt fast ved Fædrenes Tro, og som det endelig var lykkedes at slippe bort fra Inkvisitionens lige over for de »nykristne« særligt vaagne Øje. Forfølgelser i Tyskland og særlig Kosakopstanden i Rusland (1648) bragte ogsaa mange tyske og østeuropæiske Jøder til det frie Hollands Byer, og der maatte og kunde under de frie Forhold da skaffes disse nye Skarer de nye Bøger, til hvis Tilvejebringelse de selv ivrigt medvirkede. En ny Blomstringstid begyndte, der mindede om den bedste italienske. Vi møde her som Bogtrykker: Polyhistoren, Rabbiner i Amster­dam, Manasse ben Israel, hvis Træk gennem Rembrandts Radering turde være mange bekendt. Spaniens stolte Ætling stod ikke blot i Forbindelse med den svenske Dronning Christina, ogsaa en Oliver Cromwell og hans Raadgivere lyt­tede til hans Bøn og bøjede sig for hans Argumenter, da han begærede, at hans Trosfæller igen skulde have Tilladelse til at vende tilbage til England, hvorfra de for henved 400 Aar siden vare blevne udjagede. Denne mærkelige Mand, klog Diplomat og sværmerisk Mystiker, var en af de første jødiske Bogtrykkere i Am­sterdam, ogligesom han selv ikke blot skrev Hebraisk, men ogsaa Latinsk, Spansk og Portugisisk, omfattede de af ham trykte Værker ogsaa de forskellige Sprog. Maaske blev han Praktiker for at faa sine egne teologiske og filosofiske Skrifter ud paa letteste Maade, maaske for at bøde paa den knappe Gage, han fik som Prædikant og Skolemester -— bl. a. for Spinoza, hvis Skæbne han for saa vidt kom til at dele, som han en ganske kort Tid var sat i Ban, om end af ganske an­den Aarsag end Disciplen -— i hvert Tilfælde gav han ved smagfuldt Bogtrykker­arbejde den nydannede Menighed i Holland et godt Eksempel. Langt betydeligere bleve dog en hel Række andre Amsterdamer Trykkerier, saasom luunanuel Beu­venistes, hvis største Værk, en Talmududgave (af hvilken et Pragteksemplar findes paa det store kgl. Bibliotek) i sin Tid ikke blev skattet paa Grund af de anvendte smaa Typer, men nu søges, fordi den er den lettest tilgængelige af de uden alt for megen Censur trykte Editioner; endvidere udmærkede sig Josef og hans Søn hnmamiel Athias, fremfor alt ved overmaade korrekt og smukt trykte Bibel­ ') Langt ringere ere de af E. Hutter udgivne Polyglotter, som jeg her kun nævner, fordi han i een (Niimberg 1594), der omfatter nogle Dele af det nye Testamente, har medtaget Dansk mellem Værkets 12 Sprog. Bekendt er hans Forsøg paa, ved Anvendelsen af særlige Typer, at hjælpe Be­gyndere i Hebraisk med at kende Stammebogstaver fra Hjælpebogstaver. udgaver, der dels i Original, dels gennem nye Aftryk og Udgaver af v. d. Hooght, Simonis, HaJi7i og Theile ere blevne den Tekst af det gamle Testamente, som Nord­europas kristne Teologer fremfor alle andre have benyttet lige til Nutiden. Den Athiasske Udgave af Maimonides's Mischne Thora (Fig. 14) regnes for den smuk­keste af dette ofte trykte store Værk. I den tysk-polske Menighed fremstod ogsaa betydelige Bogtrykkere, saasom Uri Phoebus ha-Levi, Lægen Naftali Hirz og Moses Kosninn, og paa en vis Maade forenedes begge Sider af det, gennem Aflæggere indtil vore Dage bestaaende, ved Savuiel Proops i Slutningen af det 17de Aarhun­drede grundlagte Trykkeri og Bogforlag. Moritz Steinschneider, den endnu utræt­teligt arbejdende enestaaende Bibliograf, hvis allerede for et halvt Aarhundrede siden udkomne Afhandling om jødisk Typografi og jødisk Boghandel meget af det her meddelte skyldes, har træften de bemærket, at som Daniel Bomberg var et Sidestvkke til Aldus Manutius, saaledes var Proops en Slags jødisk Cotta. Alt, hvad det store Publikum forlangte, blev leveret fra Proops's Hus. Og han sørgede, ved at købe Athias's Matricer, for at taa saa gode Typer, som kunde tilveje­bringes. Det første hebraiske Forlagskatalog, som kendes, er Proops's fra 1730. Fortegnelsen vidner mere om hans Forretningsdygtighed end om Lyst til at ud­give Bøger, der kun havde en snævrere Købekreds. Men ved Siden af de nævnte blomstrede en Række Trvkkerier baade i Amsterdam og andre hollandske Byer, i hvilke ogsaa kristne lærde og Praktikere toge kraftigt Del, og hvorfra der levere­des saa smukke Arbejder, at de ubetydeligere Trykkerier i andre Lande paa Titel­bladene satte, at Bøgerne vare trykte med Amsterdamer Typer1), ligesom tid­ligere Bombergs Navn havde dækket svagere Arbejder. Den største rabbinske Bibel, der eksisterer, udgaves i Amsterdam 1724—28 af Rabbinatsassessoren Moses Frankfurter. Det var da ogsaa fra Amsterdam, at Anstødet skulde gives til Op­blomstring af Bogtrykkerkunsten i de polske Lande. Men vi have først at vende vort Blik andetsteds hen. I de Aarhundreder, hvis typografiske Historie her er skitseret, var der selvfølgelig trykt overmaade meget vidt omkring i de forskellige Lande. Og hvor Jøderne selv enten ikke havde Evne eller ikke fik Tilladelse til at oprette egne Trykkerier, havde kristne Typografer eller lærde søgt at træde i deres Sted. I Frankfurt am Main, Hanau, Frankfurt a. d. Oder, Wilmersdorf, Fiirth, Berlin, Dessau, Hamborg og langt flere bekendte og — bortset fra Trykkerierne -— ukendte Stæder, end nogen Oldfux i »Den stundesløse« kunde opregne, tryktes der mangfoldige hebraiske Værker. Hvor Bogtrykkerens egne Kræfter ikke sloge til — f. Eks. ved de kostbare Talmud­udgaver — traadte mange Gange offervillige Mæcener til, der tilskød overordent­lig store Summer, for at Bøgerne kunde udkomme, sælges til overkommelig Pris eller endog bortskænkes til de talrige Studieanstalter. I Forbigaaende nævner jeg som Danmark vedkommende Moses Josef Wessely2), der som »directeur des com­ 1) Om den Anseelse, de hollandske Trykkerier i det hele stod i paa denne Tid, aflægger et Sted i Falsters »Den utidige Rangsyge« Vidnesbyrd; »Hvad Ære er det for en Bog Af hollandsk Tryk at prale Samt prægtig Titel, naar den dog Ej Hoved har og Hale?« 2) Stamfader til en højt begavet, nu næsten uddød, dansk jødisk Slægt. I denne Sammenhæng nævner jeg kun Moses Mendelssohns Medarbejder, Digteren og Exegeten Naftali Hartvig Wessely, rrnn hjdd kih nprm th *7X1 13 WD WZI ]1K:m 2T] thært psoS rura tid3n on : rorø tm ann irmn • S't -d'tm nrøn dv : nrro'D nvnm• nj? Stidi nSNncixtjSi-onr:"nin :S'xt i,-wp fpvTi'nas iS Ti'nw rrmy wi enre innn rnp noSn Sy frønn pSnai rroSnSp 'i^maSnS p nmsn nninSD oy • ran i nmOT nrøm •srSwn pVo røm 1 rotn ra» oms mn -inan 1031 tryn vSd ncsrh' :irh o-ojipa tsd-i tjsa nwann msnjnm pSroi rfl'Dan'oSnS niysn nnn Ss -paniri :rwpna nnsi HP3 wpo mn uir oxn tjojw Tjm 315 'in ic 'ino o'csp oipn nw 0'3ir6w ir <|'om n>l : J'ji •mmo lyn nn is j'odd nm« : pS™ pSn S33 opian to s? nnx :mmi hiSitj nnnaa -rø ihy vcrj) crnn o-ryoS rm : snn nsSk p-i Sp -jn-n pSn no'nna • iSn Sy cv ar« irpiao Spa KiiaS rfgtn pVDiro DTTP nAt? 5^^po row •'oo SP rpinn 7PiS b qtD3 i'ip i5?0)r» • or oi' iDpS' rorø onSi b 'j'j? ufi pDU n orron »fdj i;:i 'jjot psn orziifnd crcndn ik> wjitop w»3 ppo»p op^ tmsi ttis ?«isn3 ?3i 5rpd3) sf7j jrp? ?55 o'xp^ ?pj;pt wtr -f'o pk's mvr now rip»wro t5p ciirw rfe uvj onso'sm c'ipio %9p ij? onmans •asn reri p "onn ttoh msnsi cns-o •• V« BWpjf epV Vro P» • nm DTISK 3rOJ nracm p'eS COM TREriLEGl 0. Fig. 14. Titelblad til Bd. IV af Maimonides's Mischne Thora, Amsterdam 1702. Ca. 1/2 af Originalens Størrelse. merces pour Sa May. Danoise« Amsterdam 1695 bekostede en Pragtudgave i Fo­lio af Liturgien for Paaskeaftenerne, til hvilken en Proselyt Abraham ben Jakob, efter Sigende tidligere evang. Præst i Rhinegnene, skar Kobbertavler til Illustra­tioner1) og et tilføjet stort Kort. Her kan jeg ogsaa omtale, at den i København bosatte lærde Mår ben Isak til Minde om sin afdøde Velgører Moses Meyer eller Hansen — der bl. a. havde hjulpet den ovennævnte N. H. Wessely til at faa sit store Værk Schire Tifereth trykt — 1787 udgav et rabbinsk Værk, paa hvis Titel den afdødes Navn fremhæves saa stærkt, medens den beskedne Forflitters eget Navn maa findes i Antydninger inde i Bogen, at endog Bibliografer som Azulai og Steinschneider ere blevne ledede paa Vildspor. Denne Bog er trykt i Hamborg ligesom en lignende. Forfatteren 1803 udgav efter Velgørerens Søns Død. Bekost­ningen bares af Familien, derimellem Hofraad D. A. Meyer og den senere Etats­raad M. L. Nathanson. — Men lige saa lidt som mellem de kristne Bogtrykkere opstod der nogen Aldus eller Soncino mellem de mangfoldige jødiske Boghaand­værkere i Tyskland. Var der en enkelt, der ragede op over Mængden, som den lærde Bibliograf Sabbattai Bass (d: Bassist, fordi han som yngre havde medvirket som saadan i Synagogen i Prag), der i Slutningen af det 17de Aarhundrede ned­satte sig som Bogtrykker i Dyhrenfurth i Schlesien, saa tog falske Anklager for Angreb paa den kristne Religion og saadanne Anklagers sørgelige Følger Modet fra ham og hans Efterfølgere. En med Sabbattai Bass i Lærdom jævnbyrdig Bog­trykker gjorde et Aarhundrede senere Byen Rødelheim —ved Frankfurt a. M. — berømt i den jødiske Verden ved de herfra udgaaende meget omhyggelige Udga­ver af Pentateuchen, den daglige Bønnebog og Festdagsbønnerne. IVnlff Heiden­heim, Mesteren herfor, havde endnu ikke Stereotypien til Raadighed. Men han lod Satsen staa fra Udgave til Udgave, kun rettende de Fejl, der i Mellemtiden vare fundne. Han opnaaede derved, i Modsætning til det, der desværre ofte sker, at hver ny Udgave blev korrektere end de ældre; men Fagmænd, der høre, at f. Eks. Festdagsbønnerne udgøre 9 Bind, ville forstaa, at han vandt mere Ære end Gods ved at lade en saa betydelig Typemasse ligge aarevis ubenyttet hen. Tryk­keriet bestaar endnu. Af den meget billige Udgave af de daglige Bønner er ud­kommet 126 Oplag, foruden at den andetsteds ganske er efterlignet. Nu ere slige Oplag vel ret betydelige og vare sikkert ogsaa mange af Proops's Oplag i Amster­dam eller allerede nogle af Bombergs i Venedig. Athias's Bibeludgave af 1667, der jo havde baade kristne og Jøder som Købere, udkom i 5000 Eksemplarer. I Incunabelperioden var et Oplag paa 300 Ekspl. vistnok det almindelige, senere finde vi af gangbare Værker trykt Oplag paa 500 Ekspl. Hvor meget man kunde ekspedere hver Dag var selvfølgelig højst forskelligt. I Almindelighed gik det vistnok hurtigere, end vi vilde være tilbøjelige til at tænke os. En jævn Kvart finde vi gjort færdig paa 10 Dage, Bønnebogen fra Soncino og Casale maggiore (Fig. 9), der er over 600 pag. og besværlig, omhyggelig behandlet. Sats, blev, til Trods for at Trykningen maatte foregaa paa 2 Steder efter hinanden, færdig i der bl. a. har skrevet et hebraisk Digt i Anledning af en Synagogeindvielse i København 1766, hvil­ket dog er trykt i Amsterdam. En hebraisk Tale, holdt i Anledning af Christian VII s Fødselsdag 1772, er kun trykt i Forfatterens tyske Oversættelse. *) Om Illustrationer, kunstneriske Indfatninger, Initialer og Bogtrykkermærker har jeg slet ikke villet begynde at tale. Nogle Prøver paa Sirtyper vil man finde i de meddelte Afbildninger. mindre end et Aar, og den ovennævnte Korrektør af den Buxtorfske Bibeludgave (Fig. 12) fortæller, at der hver Dag leveredes ham 3 nye Ark af den ret kombi­nerede Sats, foruden at han skulde revidere de alt korrigerede Ark, et Arbejde, der frembød særlig Vanskelighed, fordi de kristne Sættere, der ikke forstode det Hebraiske, ved urigtig Korrektur ofte bragte Satsen i Vilderede. Egen Erfaring har lært mig, at det Hebraiskes Gaaen fra højre til venstre ikke bereder Sætteren synderlig Vanskelighed ved Sætning af en større Tekst, men derimod overmaade megen, naar Hebraisk veksler f. Eks. med Tysk, og de 2 hinanden modsatte Bevæ­vægelser da kræve særlig Op­mærksomhed. Hvad der i Norden blev trykt af Hebraiskvar forholds­vis lidet betydende. I Køben­havn skulde Universitetsbog­trykkeren være forsynet med østerlandske Skrifter, og i et Antal Disputatser, Program­mer, leksikalske, grammati­mn kalske og exegetiske Værker ITO . na n&i wv—rno er der gjort Brug af det He­ D—>i • L-m »-r^i —ip^ni braiske. Heinrich IValdkirch m—1 r-Tm • a''1—WB i'NiDur ninto t-^Dior—i indførte ca.1598 uskønne he­ pnsr n-ivm niaon u braiske Typer fra Wittenberg. 1—rai pivp-j Smaastykker af Bibelen tryk­ i-VWYrøto tes af Sal. Sartor (1631) og pp r-ra os-o Henrik Gode (1663). Af andre jiirvsnysNp Bogtrykkere, der i det samme og næste Aarhundrede fik y,—riD jviNn fvaa Brugfor Hebraisk, nævner jeg min Corfitz Luft, Chr.Wering,J. G. bu VNietø1 "i;— Høpffner, A. H. Godiche, N. J. Møller og E. Berling. Marius Fogh, der blev Byfoged i Odense, da han ikke kunde Fig. 15. Titelblad til Minchat Samuel, København 1787. opnaa et Professorat i Køben­ Ca. 1/2 af Originalens Størrelse. De store Bogstaver ere havn, udgav 1734 en Bearbej­skaarne i Træ. delse af Isak Abarhanels Kom­mentar til I Mosebog Kap. 49 paa I. C. Rothes Forlag; det godt behandlede Værk, der endnu 1893 bødes til Fals for lysthavende i et Schubothesk Forlagskatalog, har intet Trykkernavn. Skulde det være trykt i Udlandet? Af de ældre videnskabelige Værker maa fremhæves Chr. Nolds Partikelkonkordants1), trykt paa Forfatterens Forlag hos Corfitz Luft 1679. Den anselige Kvart, 1210 tættrykte Sider, vidner baade om Forfatterens Jernflid og om Bogtrykkerens Omhu. Interessant i forskel­lige Retninger er den Canticum Canticorum Salomonis, som Præsten Lauritz Pe­ 1) D. v. s. en Angivelse af de Steder i Bibelen, hvor hvert af de talrige hebraiske Smaaord fore­komme. Mange Steder ere helt aftrykte, oversatte paa Latin og udførligt kommenterede. 4 derssen l) i Nykøbing F. udgav 1640, skønt den egentlig var Bryllupsgave 1634 til Chr. IV's Søn Christian (valgt til »Kong Chr. V«, men død før Faderen) og hans Brud Magdalena Sibylla. Nykøbingpræsten har nemlig omdigtet Salomons Høj­sang i nye hebraiske Vers,som tillige med tilsvarende danske Vers, en latinsk Kom­mentar og de dertil hørende Melodier danner et Hele, der i det mindste vidner om Mandens gode Hensigt. Trykt er Bogen — jævnt godt — hos Melchior Martzan. Det var ligeledes for et Bryllups Skyld, nemlig for gennem Bogsalg at erhverve Udstyr til sin Datter, at Samuel hen Isak fra Schwerin ved Hjælp af sin Søn Jakob 1787 hos Thiele lod trykke nogle Noter til Talmud under Navnet Minchat Samuel (Fig. 15). Udstyrelsen er saare tarvelig. Sætteren har ikke forstaaet at slutte Ko­lumnerne og har derfor tilsat de saakaldte Kustoder (d. v. s. betydningsløse Be­gyndelsesbogstaver af den følgende Linie), og Trykkeriet var aabenbart daarligt forsynet med de brugelige Abbreviationstegn, da alle mulige andre Smaategn bru­ges i Stedet derfor. En Smule bedre ere nogle Smaaværker, som Eljakim eller Jacob, Søn af Israel Soldm, havde forfattet og som han selv satte og trykte hos Thiele. En lille hebraisk Katekismus, som han udgav 1787 og som med fornyet Titel og Indledning men ellers med de gamle Tekstark paa ny udsendtes 1788 (da formodentlig til Udlandet), viser, hvor mangelfuld Forsyningen var. De 13 Tros­artikler ere nemlig udeladte paa deres rette Sted, og Forfatteren angiver i en An­mærkning som Grund til Udeladelsen, at han ikke havde Vokaltegn, som her ansaas for fornødne, medens Bogen ellers er uvokaliseret. Trosartiklerne skulle da følge ved Bogens Slutning — men de findes ikke. Et lille Brudstykke af en Naturhistorie, som han samtidig og sammesteds trykte, er dediceret til Suhm, der vel altsaa har bistaaet den stræbsomme Yngling. I det hele maa der paa denne 1 id have været Bestræbelser oppe for at faa de for Gudstjenesten og Undervis­ningen nødvendige Bøger trykte her i Landet. I. M. Israel fik 1786 Privilegium paa at oprette et orientalsk Trykkeri, men han synes lige saa lidt at have benyttet det som Kappel Samson, der 1755 under visse Indskrænkninger fik Lov til at trykke hebraiske Bøger. Fra vort Aarhundrede er særlig at nævne Fabritius de Tengnagel, hos hvem der 1833 udkom første Stykke af en hebraisk Bønnebog med dansk Oversættelse af Kateket E. Levison. Typerne, der forekomme i 4 Størrelser, ere smukke, og Satsen viser egentlig kun Arbejdernes Mangel paa Øvelse ved de med Accenter forsynede Bibelstykker. Næste Aar lod N. S. Kalckar i samme Offi­cin trykke en Samling af sine hebraiske Digte, men i øvrigt tryktes hos Scharling, Schultz, Berling, Trier o. a, kun Smaating. De større Sager maatte tilvejebringes fra Udlandet. I Kiel lod Prof. H. Opitz 1709 trykke en Bibel, som han korrigerede 6—7 Gange. Betydningsfuldere var Trykkeriet i Wandsbeck, som dog ikke bestod længe; en af mine Forfædre rejste fra København for (1733) at korrigere et af den faa Aar før afdøde københavnske Overrabbiner Israel efterladt lille men værdi­fuldt, senere flere Gange oplagt. Ritualværk2). De fra Wandsbeckertrykkeriet ud­gaaede Arbejder vare dog hverken saa smukke eller saa talrige som defra det snart ') Stamfader til Slægten Thura. Det græske Ord Petra, af hvilket Navnet Peter og dettes Af­ledninger stammer, betyder som bekendt »Klippe«, hvilket Ord paa Aramæisk hedder Thura. 2) Pieteten mod afdøde lærde, der ikke havde opnaaet selv at se deres Værker trykte, har ofte bevirket, at posthume hebraiske Skrifter ere blevne udgivne. rfwi isn KCM oc A o-»i v p rtfetpdi ccj S5 w'6y WDS to : psm zhrM ijpcc pc 'i r)t» oc i/jn-) il> s's 'j sædbvi pisipm •j nem iw citos li wcm o'»5m M-I»1 r'c o: 6 : pwpm 3'o V : orøji /D -J ?5cn VW 'ICDl DIB >13 '-D C) n337D Sut l"1 ^ r6 i5*" 1'^'" "I'1 ivp P3 ^rm niNpD ncbn sn nyn nnv ant nm 'r3^ 0,W 1,5 D,i:D 116 ltt:n r:-3 ,"!"n ,ro ^"7 'i ?'? 'fni P Oft7 V715 il5 ib 73U) J«ftl O'b 'Wf) '33 11) '"u ir,"1p'7 oicn 5ip»i li'cft piow vj' '3? ftri'n fti fa o'uds iiw 'iso roe in nipn j"c»7 pis to? pen p b? ia ni7 s!5i" ,3J T130 IT^) Cft")? D°røl J5TO3 »-»C P-33TO i'f) f)07 J'SlftC 1^3 I^D D"rft 0m»3 jftj 0171 0PP51 'O ™ 'po C'fn? ptåp 6b7 O'ftl tf'fnO 1 "537)3 'TOT ftil 'CV '3X ttft J'^rø '107 OJC)33 P»f)3 VD 07V?' '371 'bD IID i53 •!.•>») l'DD ,i 5n 6'»n ote oinfc "'tø 13 fc5l'31 DTD 'b3 3"ftD)3 cjfic 'JTfi iD DC '"30 J'DOl Of))3iP bp)3 D'ssw pw o'on ?5'ni3 i,. ' 1 _ ;f d n'ni sroc ?)53 ,3"'3 , O'i f)7'3D7 Otø3 'il 013 pi'D fti hto" obnp3i tøl77 C'tøo ri37i 71B0i t'm . 'ci iwtb nn iVsftl 7313'73 i3f) 'Dl' '37 713 nipa ^ ^ ™ DTD 'b3 •IC 53W 3K3 uivnrø fn'3P7 ^D'f) 'f)7 '^50 710 bl3')3i™ ^ PW D"ft70i O'i >t ii» itc3?S 513' ril) f)107 I1'3 'Dl' '377 fTO13p7 3in3i ™ ™ ^ i=prø 'b : '6 ''C "1 to -i" O'-nt lin isn 70 'DV '377 fjWS '37)31 N"»7nQ p'Si r))3f)3 0317r3''b b37 6»J6'bo lanom (s's p'b 07' '(3i ofroip nbp j'3P 0)37 dtp 13'CrOC J"15)33 f)i bf) OTOCJ »'» T133 '7d i'313 333 ft307'13 ft'ud oc'"® T»° »'» to rum ji's pinn wnc to c 73n»? ft'3? »"n .'13 *7130' NStf na^ai ; nsj v v „e. \ , • ;rø )nfi7 0C3 V'3, ^B5 (513-, D«5p pyp 'OD il3pi '7)33i liD5 ri'D |"P)3'b -jid ii3P' 6)3D 07'r3 oppnYi Mn 0"30177 od'-»3 'D'tøi |3 f)i 0f)7 J"P)30)3 Dli'po PDD37 i"3P ]"pn ftif) 'ipn i'7 oi O'O fti 7)3f) •jft'O )3 Df)7 71)33 P1PP f)101 : j"P)3 D107 013 0710' '37 'ip)305 ''5 .r)t33Dn DIpB^i (id)t)'PD3 7'3tOD 1)33 |"P)3 ift C]P3)30IPICPi 0517D 7)36 ]f)31 Ori 071pD ditd .tux '^ya (novbit fto'p:Df»3ip ]'3Pi 'b3 03'D D0''pn'0DD17C3C CH'D .D'7©3 Dm (13)'i(3P l'JPi 7C300 Olpnc 1)33 01D b-I"p)33 '»3 0"0 J7l3Cft3 f)pl71'f)7i oi'nrj'spibfc;3 7D300 ftioc O'O Oi'DroCjV31"P)3 J'7 ]f)3 j'f)C715)3d 1)331 •jCTO f)il 7)31P|"P)30Oi £]'i' )3"731 '' C]'PD3 03C)33 j'iDltO iP 137 PDP13D 703 |'7)3 n^aB^ I"VD 'vn — — | t^ai^aKn.a^ pi?'313'f' 'tøl hw i7'3rOi i"0 013 pin« D"f'70 O'O Df)l 'lttD7)37 : DC)3 p 7TOii j'tø f)"'t]'PD3 'r3ri3 7331 p'DO D'73 nipob mr -jrp 10TO O'b b313"0l 'b -jlP ipf) 7r3 'DV '377 7)3f)p ft)3PD1 Or3 bf) 031133 PPID tøl77 PCCP O 1 07if)3i. imD3 Dmo tf"1? (ID) ^ 73^^73 b^ obpiinpn n313I? 'W Of)'3)31 j"701 f)"3D701 7"3fc70 PP77 JVS if) 73P'73 bppi O'b i33 Of)73 O'O t"Dil Oinpsi 13"01 D7n ^33 ''Df) 'TTO7 »PCP O'b ec iB3ro tti rprii 3p)j» 73P'73 ipoi D' DTP 'b3 bf) ipoi J'f) f)"i t]'PD n"5p ''D i'Pi 7f)3n3 pi O'b '71Df3 7tø3 73P'7 f|f) 71Df)i n"5p p'Di'Pi '"3 o:J'm r.1 1;™6» ^ ^I^^13 !,inu DC1 • QnB'2 P ,"in "l3 DipnS IDDtr 1133 H*? ; i"33 '7C Tci J'31 7)3l) p37••'313 iifijB 3P3i fcioc b )"P)3 if) . '13 ]"yoi S2 : os. D'i33 3iDn P315 fcioc fi3no 'ip j'bc . D'i^s U1? : 3"p p"D n"n ti'PD i"pi pDCO SmÆ TO,CC 5"15 SiC3 ^ f1''lpro O^'CTOD lif) Plftipn ]133 7)31P ftlOC D"pf) f)10C b p'P)37 f>"b p'D J"3)370 'iDD 053 '"3 s:'15 tti 5'CE3 ito [B J-ii d» .rfero >3; ms i)'iu"BC3 3p!)3 '151 I1'3 ''p)) Sico 1(5 p tjfi sJunln '53 . fii5 -is )"1U 5fmiB f>"35n Ilf!J5 '03 'IlfiiCT ri'jciKi ''031 Vi faimn 1 l'™ [IC]:moips nosa '031 KncDini fc '3 ''inai Vo 'n ''Jfioi i"i! 'i ''jnoi [. J,' „J, ,TRX . I3K [IQ] : I3_ i3"n »'33 intao I'»DT NM YN YFC ("O t7!'rti3yi DIK!? 16 0^3^ M^K »"33 "IHDD PYEN PTN «"O i*j3 . '13 D'O VR [170] : »"'O ^33 . '13 •»"C B^VI • ' -- :D"tpi 'n ''jna ""c »'m nN'3n Hruoipi ("c '3 "jno . '13 CK iVc« [Tf3] ; Dt?i tv ty'^n jH'3ni niDipo ."1033 mn'nsi Vjn rii'jca .'131 5>D»i tjfi I"IJ)3 tjfi vnm file 3p35, 133 fiic rarøn 'nns - fl3'51 »fipipjj •»'» rcnil 3p':5 )P O'n 13)3151 Ofitn 'P '3; 1P3 '13 C'151, '?'K' l.:1 • ' '-'1» plpi I''33 D'313Dft? : fi351 51P» jns nN70 -i-iL .. |"PP3 I"1P 5"0 0'l3 ;'p ^ifil D^"-« mmel pl3D n"3 DC 7PC31 7RV PlOC 33 7DP Oip)33 33P 01)3 13 O'O WC 7DP 01p)33 l(. pi3Ctø 70P)3 flif) j'iplt p7 P'P)30)3 iP3P3 lOTO D"ft701 0"3)370 0C3 '"3 3P31 . '13 D'27 JHir S"yx 20 ; fn Cjipo |»pi73 i'"" "3(313)3 )3")31 f)"' t)'PD3 370 Ot 7f)'3 7331 0"3 q'PD OC'77 n0303 lf)'3)31 71P0 PP7i »"73 3"31 71P0 PP7i n"30 3"31 ftp17 '3 tI,13P:i i15^ ?r ,PWll""3 ?»33 pi f)10C b3 O'b Di'3pi j"P» '107 Of 7f)'3 f)i 73P»01 f)10D b3 O'b Di'3pi 1'iP ]"P» ]"7p1 If 01p»» 0'f53 P1D33C 0'»0c JV3 P1D30 0'330 f)iD3 b6 p3li '3 OTO 03 c Df) 07DPD 0ip»0 O'iDIEl 0'3lftC 0,•n,, DTOC 1V5 bw'in 7"3f)70 CC3 f)"b P'D |"3»70 PSICP 0C3 '"3 . '13 imD3 DPIO ID : p3lf)B ICW 6i OiOip»i P"V7 'ffvrn K"73n IIN'3 1J0D l'^O pet irua s'ti co kSj tjx 't'd «3m n'uicnii riinja n-o i'nu '•o piniin 'n ''jno oc . '13 i'»o [2D] : D'aui -03 nis 7 D-53P] . t?»3 ]"J31 nKD (ID) : [fi^ p'D i'BP E'TP OPPE fi'np ''D fi)"3P 5115'3 Pli: '1E03 ''PI 3'nn5l 31U 13i51 D'30lft B'l -,"03 1PE3 TBO fi'35B 1'13 V3313 B3DM '351 fi'iol E3IOn D'fi ll'fi3 '13 PPEP1 3Dlfi5 PPI rpfi3 ifi 513 P1P1 'PE OB fi'351 (fi'P S1 D 0"r33) 3*'P '13 51PP1 5Plft Ip'JB Oiprø Tp 3"3 ''O D'n '1EP3 ''PI . (S'JD IPpl fi31' 1'331 )fi 0'3lfiE 13'EJ»1 OipPB 5335 D'piPP 3fl35 'Cl 5l -,100 P31) O'P 3fl3 O'Ol 113 O'P 5:3 3P31 5'DB3 3p) "P 5ipi55 OfilPDl 1'PllJ lp filpTOB IP 3635 3fi35l OSIPB D'31p)1 D'3inO Plftipn '3B D'BP) 13 P13115 'P3P "P 5EP;E i;plrp OPB 5315P 5ipn T'3 ''B3 E-P) 00330 Ifi O'SlfiE 0'3'lEn OOP mfi 0'pJ«E31 131'lp3 o'DB3 Oli 51 3'in !n;5 3lfit!5 P531E5 335 '331 '3111 '»S 51 333 'ti'i35E31 .fj! ir'35Ii5 fiill i'S> TES E'W C')p'3 55'333 -"fi 311!5 '333 C3'6 KiS 5E'355 '35E fB'i fi5 bfi |"1.U3 B'3 ffi PC515 Of) J-'njI! h 513 3n» 3',lj:3fi O.'E 5il335 Wni 513 5*3 TJllJl l'sll fi5n 5C'355 *3333 53'PD 5r3 'rEj35 Dfi OJrfi '3 'ip 5inpi q'CI' fil3 5J5 '3 '"3 5)l335 WWfll inP3 3n3n5 'WP HJVtpo '"j Zp'J' 5* W 0D31PW C'»p .'13 NM J"yD3 |V3 '315 L'U >33 K-M 'D "l'PO HlfTt MTO (l«-p'O YFFS):"! J'r 335 3'in 0E3 5"'f> jiri 3fil3'l PWI,"!) 5Ei:3 513 C'fl 3P13 55'3P5 MR '331 '3 E'JT) I) O'O 3P1' isft 1^ an TV Fig. 16. Side af Schulchan Aruch, Jore Dea, Wilna 1880, I—III. Ca. 4/7 af Originalens Størrelse. 4* ' iniD;i 13 DiB,B ^ ,:i '"6c c":!"13B37 ^ c"v "i"'5 D"'33 c:"'" olfc W5 :,,0 ''"ca ' ^ : l"1^ ' 3DM 1X3 Jpsi rhu ?•? i'75 |bi 'i» ^in isft p'irjT . 'hpk (i:) : i";B 7:3 731)'7 "? D'ISJ 0?1 'lEl 3lftci il5' I"BI5 7"cm ':i .f"B .7ein ftii 7131B j"»»a ca ciDtwc j)'3 V'1"31'7 I'1'' ?'? fcic 7DD Wpni P'BM 15"ic?c 0'B3 JDlft 13i? Of)7 ODIT '7 0C3 7'BDOi 51B 75^1 0'7Dlft C'7 BBCB1 13 il3Bi 3"3 0'7'nB C Oli: 13 if) D"3 730 atpBJ i3ft Oli: 13 P'S ftiC 7DD OipD3 ftpi77 rfc7! !?'» : J"3B S7C3 pscbm 03177 b'W wpio iow i!'h cfto ft"; cc 7ftc;i 7nv ftif) J'irm J'7 J"BB?n iB3P! W» C"ft7Pl o"3B73 13P31 . D'ST (D5) 73DB31 C"33 O'ij Pi'3Bi l'll? J"»B 1'77 7ftl3n B"B1 f)pi7 I713Cft3 75Bn ft3"C fti 1)';'3 3313 l!'ft 373C1 3ft»lB7 11'37 D1CB 3f 1'7 7ft'3 fti s"3 T7i7 i"'p r.rhs D'3;i3 '731BB D'np)3 0'i?31 fOT'ftS O'is ni'3B efter oprettede Bonnske Trykkeri i Altona, der endnu bestaar. Navnlig er herfra udkommet store og korrekte Udgaver af Festdagsbønnerne og af Mischna. En Tid lang havde ogsaa den meget lærde og meget stridbare Jakob Emden (kaldet saaledes efter Byen E., hvis Rabbinat han havde beklædt) sit eget Trykkeri, i hvil­ket han hovedsagelig trykte— dog meget ufuldkomment — sine egne Værker. Det fortælles, at han, efterhaanden som et Blad Manuskript var færdigt i hans Bolig paa første Sal, gennem et Hul i Gulvet lod det falde ned i Stueetagen, hvor Sæt­teriet var. Stridsskrifterne skulde hurtigt fra Haanden. I øvrigt har han ogsaa personlig deltaget i Sætningen og Trykningen af sine Bøger. Det er ovenfor skitseret, hvorledes den hebraiske lypografi tog sit første Op­sving i de sydeuropæiske Lande, i hvilkeJøderne ved MiddelalderensOphør endnu vare i Stand til at tage Del i den nye Tids Kultur, hvorledes for anden Gang Ty­pografien blomstrer op i det Land, hvor de i Syd og Øst forfulgte Jøder havde fundet et Hjemsted; vi maa forbigaa brankrigs og Østrigs ikke ubetydelige Tryk­kerier i de sidste Aarhundreder. Kun med ganske laa Ord skal her endnu berøres den Epoke, i hvilken vi endnu leve, hvor det Land, i hvilket den største samlede Mængde Jøder lever, maa siges at være det førende. Kosakopstanden 1648 havde tilintetgjort mangfoldige Menigheder i de slaviske Lande", mange vare flygtede, og Trykkeriet i Lublin, der havde produceret meget, blev bragt til Stilstand. En Snes Aar derefter begyndte vel paa ny dets Virksomhed, men det forvandt ikke sit Knæk. Imidlertid trængte dog den store Befolkning til Bøger, og efter at Tran­gen først var tilfredsstillet ved Import fra Holland og 1yskland, drog i Slutningen af det 17de Aarhundrede Amsterdamerbogtrykkeren Uri Phoebus ha-Levi til Ga­lizien og gav, som saa ofte, ved sin egen \ irksomhed tillige Anstød til, at andre Bogtrykkere dyrkede og indtil nu i de slaviske Lande dyrke den irodige Mark. I Lemberg tryktes og trvkkes overmaade meget, baade ældre og nyere Skrifter, men i det hele daarligt og paa slet Papir. Langt bedre var og er Arbejdet i ar­ schau, men her, som overalt i Rusland, maa Hensyn tages til den ofte ganske sindssvage Censur. Ganske fortrinlige og store Arbejder ere udkomne fra Offi­ cinerne i Szitomir og Slowita, men medens mange af de russisk-polske Trykke­ rier kun have levet kort, har det store Rommshe Trykkeri i Wilna trods den Mod­ gang, som har ramt de russiske Jøder,vidst at hævde sig gennem flere Menneske­ aldre og har foruden en Mængde andre større og mindre Skrifter (Fig.16) leveret 3 fuldstændige Talmududgaver, den ene med flere Noter og Fortolkninger end den anden. Det er ikke blot nyere lærdes kritiske Noter, her fremkomme, men hidtil utrykte Værker fra den tidlige Middelalder have de driftige Ledere ladet af­ skrive i Vesteuropas Haandskriftsamlinger. Og disse Komplekser af Bøger — mit Ekspl. af den sidsteRommskeTalmududgave udgør,Tillæggene indbefattet,29 Bd. i Royalfolio — leveres paa Grund af Arbejdskraftens Billighed og Kundekredsens Storhed til en efter vore Forhold latterlig billig Pris. Stereotypien og Hurtigpres­ sen ere nu selvfølgelig tagne i Tjeneste. — En Opregning af de smaa og store Trykkerier i de slaviske Lande og i Ungarn, som i dette Aarhundrede er kommet godt med for nyere rabbinsk Litteraturs Vedkommende, vilde være ganske umu­ lig. Alle Arter af Litteratur, original og Oversættelser, teologisk, filosofisk, histo­ risk, naturvidenskabelig, matematisk. Skønlitteratur saavel i Prosa som i Poesi, Aviser og Tidsskrifter, litterære Aarbøger o. s. v. trykkes i mægtigt Omfang, for største Delen hebraisk, for en Del i den ovenfor nævnte tyskeJargon med hebraiske Bogstaver. Kun een Art Litteratur kendes ikke: Smudslitteraturen. Her er ikke Stedet til at tale om Bøgernes Indhold, og det skal derfor blot nævnes, at mange af de saare talrige nyere Forfattere og de enkelte Forfatterinders Romaner, Digte, historiske Værker, Dagbladsartikler, ere affattede paaetrentog klassisk Sprog; de Termini technici, som Behandlingen af moderne Forhold nødvendigvis kræve, ere ofte dannede paa genial Maade. Dog er det selv for den største Purist uund­gaaeligt at optage Ord som Telegraf, Telefon o. 1. i det hebraiske Sprog, saaledes som de ere indgaaede i alle andre moderne Tungemaal. Stort aandeligt Røre sæt­ter som bekendt hurtigt Spor i Typografiens Udbredelse. Ligesom Luthers Op­træden i sin Tid i Tyskland blev af stor Betydning ogsaa paa dette Omraade, har for Jøderne i de slaviske Lande i forrige Aarhundrede en religiøs Bevægelse, den saakaldte chassidiske, i vore Dage den nationale zionistiske, fremkaldt en Mængde Smaaskrifter, der i det mindste for en Tid gjorde mindre Trykkerier levedygtige. Men jeg vil som Bevis for den Billighed, med hvilken der produceres, kun nævne eet Eksempel. I Berditschev harJacob Scheftel 1894 trykt en Talmududgave, rigtig­nok kun med denallernødvendigste Kommentar og denne atter trykt med øjenfor­dærvende Smaatyper, der slaar alle tidligere, i Warschau trykte, Godtkøbsudgaver af Marken. Den sælges for 5 Rubler, altsaa ikke fuldt 10 Kroner. Den katolske lærde, der skriver under Navnet Jean de Pavly, har ladet et Antal Eksemplarer komme til Orleans og gennemskudt det tykke Kvartbind med et Par Hundrede Sider fransk Parafrase eller blot franske Titler. Saa koster Bogen, der efter sin Tilblivelse kun kan leveres indbundet, ikke mindre end 125 Francs. Intet enkelt Land, hverken Tyskland eller Østrig, kan for Tiden i Produktio­nens Mængde maale sig med Rusland; men overalt, fra Jerusalem og Smyrna til Ægypten og Nordamerika og igen til Australien, trykkes der Hebraisk paa en Mængde Steder, hvor der boer saa mangeJøder, at Trang er til Stede til et Officin. Og i broderlig Forening og berettiget Konkurrence med de hovedsageligforJøder arbejdende Officiner kappes Institutioner som Nationaltrykkeriet i Paris, Claren­donpressen i Oxford, Ad. Holzhausens Trykkeri i Wien, W. Drugulin i Leipzig, Bibelselskabers og Missionsselskabers Trykkerier om, i højere Grad end nogen Sinde tilforn, paa bedste Maade at gengive Værker i det Oldsprog, som saa vid­underligt har bevaret sig levende gennem de mange Aarhundreder.