christian høst paa fremmede Sprog, et Omraade, paa hvilket han har indlagt sig virkelig For­tjeneste. Gennem ypperlige Oversættelser paa Fransk, Tysk og Engelsk af ansete danske Forfatteres Skrifter — særlig paa det historiske Felt — har han bidraget væsentlig til at retlede Udlandets Domme om Danmark og danske Forhold. Jævnsides sin store Boglade oprettede Host for en Del Aar siden en viden­skabeligt anlagt Antikvarboghandel, som han omfattede med megen Interesse. Ogsaa her gjorde hans bibliofile Tilbøjeligheder sig stærkt gældende, og »Skandi­navisk Antikvariat«, som denne Del af hans Virksomhed blev døbt, kom i Tidens Løb til at rumme mange sjældne og kostbare Værker. Den danske Boghandlerstand har i Høst tabt et virksomt og dygtigt Medlem, det danske Boghaandværk har mistet en af dets Velyndere. oprindelsen til ordet ballhornisere AF W. SCHOKN TOHANN Ballhorn — eller Balhorn — levede i Liibeck fra 1531 —1597 eller 1599. J Han var Bogtrykker, og det eneste, man med Sikkerhed véd om ham, er, at han 1586 udgav en revideret Udgave af »Das Liibecker Stadtrecht«, en Revision, som BorgermesterLiidinghausen ogSenator v. Stiten foretoge uden at deresNavne bleve nævnede paa Titelbladet. Arbejdet var imidlertid saa slet udført, at der op­stod almindelig Uvilje derover, og da man ikke havde andre at holde sig til, faldt man over den uskyldige Udgiver, Bogtrykkeren Johann Ballhorn. Foruden dette Værk antager man, at han har udgivet en A. B. C. Vi kunne nu have Lov til at tænke os, at den salig Mand, paa dette lille Uheld nær og de Ærgrelser, det kan have forskaflet ham, har levet Iredeligt til sin Død, der som sagt indtraf 1597 eller 1599. — Men har han end haft Fred her paa Jor­den, i sin Grav fik han ikke Lov at ligge rolig. Man finder ham derpaa ikke omtalt før 1659, da Johann Balthasar Schupp el. Schuppius i sin »Kalender« paa to Steder løseligt berører hans Navn: »—wie Johann Ballhorn, der Buchdrucker zu Soest in Westphalen (1), welcher das A. B.C. Buch vermehrt und verbessert herausgeben Hess«, hedder det paa det første Sted; noget længere henne i Bogen siger han: »als ich dasselbe erbrochen, lag darin dies Pasquill, auctior et correctior, wie Johann B. zu schreiben pflag«. — Hvem er nu denne Schupp? Han var født i Giessen 1610, og som Hofpræst holdt han Fredsprædikenen ved Fredsslutningen i Miinster. Fra 1649—1661 var han Præst ved St. Jakobskirken i Hamborg. Han skal have været begavet med stort Vid, og han har skrevet gode satiriske Arbejder. Af det anførte have vi set, at han, der altsaa udgav sin Bog c. 60 Aar efter Ballhorns Død, ikke har andet at bemærke om dennes A. B. C. end at det var en »vermehrt« og »verbessert« Udgave. Havde der ved dette lille Arbejde været no­get ganske særligt at bemærke, saa er det vistnok sandsynligt, at denne Satiriker ikke vilde have skaanet ham for sin Svøbe. Imidlertid skride Tiderne fremad. Paa Tryk hører man ikke noget omJohann Ballhorn; hvad der kan være mumlet om i Krogene, det er jo ikke godt at vide. OPRINDELSEN TIL ORDET BALLHORNISERE Saa udkommer i Aaret 1784 i Mimster og Hamm hos Perrennon en Bog betitlet: Leben, Meinnngen und Thaten von Hieronimus Jobs, o. s. v., en Bog, der gjorde betydelig Opsigt, blev rost og nedrakket, men imidlertid udkom i den ene Udgave efter den anden. Det er et komisk Heltedigt som Blumauers Aeneide, der udkom samme Aar. I denne med en Del Træsnit forsynede »Jobsiade« — af Lægen Karl Arnold Kortum, født i Muhlheim 1745, død i Bochum 1824 — finde vi atter Navnet Ball­liorn. Helten i Digtet, Hieronimus Jobs, optræder en Tid lang som Skolemester og begynder med at foretage visse »Forbedringer« ved Undervisningen i Skolen i den lille By »Ohnewitz«. Vi ville her anføre Kortums egne Ord: »Gleich bei dem Antritt der Schulregierung Fand Hieronimus, mit åusserster Ruhrung, Dass das eingefiihrte A. B. C. Buch Nicht fur Kinder sei fasslich genug.« »Denn da bisher die Mådchen und Knaben Gebraucht hatten die Ballhornschen Ausgaben, So nahm Hieronimus hin und da Darinnen verschiedene Fehler wahr.« »Nachdem er nun bei sich zu Rat gegangen Hat er zu veranstalten angefangen Unter folgendemTitel davon Eine nagelneue Edition;« »Neues A. B. C.-Buch, verbessert Und mit verschiedenen Zusåtzen vergrossert Von dem Autor Hieronimus Jobs, Theologiå Kandidatus.« »Zu den schon långst bekannten Buchstaben, Welche wir im Alphabete haben, Setzte er noch das fft, Ingleichen das sch und sp.« »Die Sporen des Hahns auf der letzten Seiten Und mehr andre solche Kleinigkeiten Liess er hingegen weislich und klug Aus dem nagelneuen A. B. C.-Buch.« »Er fiigte aber unterdessen nicht minder Zur Ergotzung der lernenden Kinder Ein Nestlein mit einem grossen Ei Dem ungesporneten Hahne bei« o. s. v. Imellem 2det og 3die Vers er her indskudt et Træsnit, hvorpaa ses en Hane uden Sporer og under den en Rede med et Æg. Her tales altsaa atter om Johann Ballhorns A. B. C.-Udgaver, dog uden at han agtes for at have noget at skaffe med de i Digtet omtalte »Forbedringer«, der jo netop lægges over paa Hr. Jobs' Skuldre. Indtil dette Øjeblik synes det, som om Johann Ballhorn har kunnet ligge for­holdsvis rolig i sin Grav paa Kirkegaarden i Liibeck, men fra nu af erFreden forbi. OPKINDELSEN TIL ORDET BALLHORNISERE Nu dukke op, snart hist, snart her, de skumleste Rygter om denne forlængst afdøde stakkels Bogtrykker; han latterliggøres som den, der har villet forny sin Mynt ved at udgive en forbedret A. B. C., en »Forbedring«, der udelukkende har hestaaet i: at han har berøvet den gamle Hane dens ridderlige Sporer, og til Gen­gæld fremstillet den som en rugende Madam med et Par Æg under sig, ja, enkelte ville endog have set en hel Kurv fuld. Det er en for grov Forsyndelse mod al sund Fornuft; den Mand bør alvorligt afstraffes for sin Forbrydelse; og samtidig med at klapse ham af, kan man jo pas­sende berige Sproget. Det nye Ord er snart fundet: »ballhornisieren« eller »ver­ballhornen« (ogsaa indført hos os i »at ballhornisere«) betyder fra nu af at fore­tage en saakaldet Forbedring, som ikke er andet end en Forværrelse. Havde man end næret nogenTvivl om, at salig afdødeBallhorn havde begaaet Forbrvdelsen, saa svandt denne Tvivl fuldstændigt, da Maleren J. P. Hasenclever tegnede og ved Kobberstikkeren T. W. Th. Janssen lod mangfoldiggøre Illustra­tioner til »Jobsiaden«, hvor man paa en; »Jobs von der Universitåt zuriickkehrend, Jobsiade Cap. 17« ser en »A. B. C.-Buch von Ballhorn« liggende paa Gulvet, og paa en anden: »Jobs als Schulmeister, Jobsiade Cap. 27—28« ligeledes liggende paa Gulvet en A. B. C.-Bog med Hanen med Ægget under sig. Nu havde man jo Svn for Sagn, al Tvivl maatte vige — man havde jo set selve Bogen! Rygtet fløj videre og videre; at »ballhornisere« blev et stedse almindeligere Udtryk. Uoverkommeligt vilde det være at anføre alle de Steder, hvor det an­ vendtes og — anvendes; her kun et enkelt Eksempel. Kunsthistorikeren Joh. Dav. Passavant, født 1787, siger under Omtale af et Billede i den Coesveltske Samling i London: »es var von einem Hans Ballhorn iibermalt« o. s. v.; øjensynlig et vel­ ment Æselsspark, og den Slags Æselsspark kan den stakkels afdøde Mand vist tælle mindst i Hundredevis, ikke at tale om de utallige Gange, hvor Ordet »ball­ hornisere«, Mand og Mand imellem, er benyttet for dermed at udtrykke sin Haan over et eller andet slet Arbejde. Hans Navn gik nu over i alle mulige Leksika, dog ikke for at sige andet om ham — end at han havde gjort sig værdig til for evigt at latterliggøres. Men var der da ingen, der fandt paa at opsøge selve corpus aelicti?Jo, ganske vist, den ene og den anden søgte paa vel snart alle mulige Biblioteker men, mærkværdigt nok. Bogen fandtes aldrig! Nu og da ytrede en og anden, at Historien om denne Hane og dette Æg ikke var »durchaus verbi'irgt«, saaledes Udgiveren af den sidste Udgave af »Jobsiaden« F. Bobertag. En anden, Forf. til Artiklen »Ballhorn« i Meyers tyske Konv.-Leks. 1885, mener, at det er sandsynligt, at Udtrykket »Ballhornisieren« eller »Verball­hornen« skriver sig fra den omtalte slet reviderede Udgave af »Das Ltibecker Stadtrecht«. — Georg Btichmann siger i sine »Gefliigelte Worte« 1889 om Histo­rien med Hanen og Ægget: »Doch ist dieseswohl erfunden«. Hvortil støtter nu denne sidstnævnte Forfatter sig? Til den ganske simple Omstændighed, at Fibler med Hanen først synes at fremkomme efter Johann Ballhorns Død! Han næ\ner en saadan, udkommen hos den kurfyrstelig sachsiske Hofbogtrykker Gimel Berg, trykt 1620.