MODERNE HÆFTNING 
Arkene ved en saadan Behandling ikke faa den nødvendige rene Kant til Anlæg, og Snittet kan heller ikke altid træffe gennem Punkturhullerne, hvilke to Ting ere de første Betingelser for, at Falsemaskinerne kunne false nøjagtigt. Fejlen vil vel nok i Tidens Løb blive afhjulpen, men der er Grund til at gøre opmærksom paa, at den er til Stede. False-og Hæftemaskinen besørger omtrent 16,000 Oktav­ark om Dagen, naar Arkene lægges til efter Kant, og det halve, naar der lægges til efter Punktur. Hvert Ark hæftes for sig og forbindes kun med de øvrige ved Klister paa Ryggen og ved Omsiagspapiret. Maskinen har bragt en hel Forandring i Omslagshæftningen ved at præstere hurtigere Arbejde til billigere Priser, men den kan ikke paatage sig det gode Arbejde, trykt paa haandgjort eller andet svært Papir. Dette maa som hidtil overlades til de mere intelligente Maskiner, der have øvede Hænder og sikre Øjne. 
A. K. 
WILLIAM J. LINTON 

der døde 30te Decb. 1897 i New Haven, Nordamerika, 76 Aar gammel, var den betydeligste og dygtigste af den store Flok Træskærere, der uddannedes i Lon­don omkring 1830 af Bewicks Elever og disses Efter­følgere. Selv var han alle Dage en begejstret Beundrer af Bewicks bedste Arbejder, og han svor til det sidste til den hvide. Linie, der indførtes af Bewick i Træsnit­tets Teknik, som det ene rette, det absolut eneste Mid­del, hvormed Træskæreren var i Stand til at hævde sig som Kunstner. Han skar i sine unge Dage, til Dels i Samarbejde med Orrin Smith, der var en af Tidens ele­ganteste Virtuoser i Træskæreri, mange fortrinlige og yderst gennemførte Træsnit, især Landskaber. Da llhistrated London News i 1842 begyndte, skar Linton i en Række af Aar for dette Blad, og hans Evner udvikledes overordentlig, saavel ved de større Opgaver, han fik, som ved den knappere Tid, der levnedes ham til Arbejdet. HansTræsnit af Landskaber, Søbilleder og Maleri­gengivelser fra den Tid ere beundringsværdige ved Friskhed i Behandlingen og Finhed i Farven. Han var selv et Stykke af en Akvarelmaler og et stort Stykke af en Poet. Fra Revolutionsaaret 1848 stammer en Del Digte af ham, der ret tydeligt viste, at hans Sympatier vare hos de revolutionære. I de to Digtsamlinger, han senere har udgivet i 65 og 89, lod han dog kun enkelte Prøver fra hine Aar blive staaende. I Slutningen af Tredserne forlod han London og bosatte sig i NewYork. Som Træskærer fandt han sig aldrig ganske til Rette i Amerika. Allerede dengang var den nu saa vel kendte amerikanske Behandling af Træsnittet i sinVorden, og af dette urimelige og forkastelige, fine og urene Snit var Linton en heftig og liden­skabelig Modstander. I flere Pjecer og et enkelt større Arbejde har han stærkt taget til Orde imod det, men Moden var stærkere end han. Som gammel Mand