AFDØDE DANSKE BOGHAANDVÆRKERE 

VIII 
HANS PETER HANSEN 
født i Kjøbenhavn den 20. December 1829, død sammesteds den 18. November 1899 

Xylograf Flinchs egne Elever ere for længst begra­vede. Den sidste, Hans Balszer Dahl, døde samme Aar som Henneberg, den 30. December 1893. Hans mange gode og ærlige Arbejder som Træskærer burde egentlig have skaffet ham en selvstændig Plads blandt Bogvennens smaa Eftermæler. 
Den Mand, hvis Navn og Portræt staar over disse Linier, var omtrent jævnaldrende med Folk, der op­lærtes hos Flinch, men han blev først Xylograf efter at være udlært som Urmager. Han begyndte i Kitten­dorff & Aagaards Værksted, særlig under Hennebergs Vejledning. Oplagt og lærenem, som han var, blev han hurtig en flink Træskærer, saa han allerede i 
1854 var færdig til at rejse udenlands. Paa Værkstedet i Helliggejststræde, hvor det — som tidligere berørt i Bogvennen — gik lystigt til, passede han ganske. Hans muntre Sind og lune Vittighed faldt udmærket i Traad med den her­skende Tone. Tilmed havde han en Evne for let karikerende Tegning, der ogsaaa har baaret Frugt i en Række ganske smaa raderede Portrætfigurer af kjøbenhavnske Originaler, som han ved den Tid udførte. 
I lyskland søgte han først til Dresden og skar der flere Tegninger af Ludwig Richler for Xylograf Gaber, men efter en lille Tid slog han sig ned i Leipzig, hvor han arbejdede for Krelzschmar, og derefter etablerede sig sammen med en Slægtning og Kollega Kanne. Senere fortsatte han Virksomheden alene, indtil han i Krigsaaret 1864 bestemte sig til at bryde op og bosætte sig i Kjøbenhavn. 
I Leipzig udviklede han sin specielle Evne for Portrættet; først ved at skære 
efter Kobberstikkeren Neumanns den Gang eneherskende Portrættegninger paa I ræ. Senere forsøgte han sig selv som Portrættegner i Neumanns faksimile Maner, og efter sin Hjemkomst blev han en meget søgt og højt vurderet Mand som Portrætxjdograf. Hans bedste Portrætter hidrøre dog utvivlsomt fra Leip­zigertiden og de første Aar herhjemme. Den Lethed, hvormed han anslog en Lighed tilligemed Opgavernes Mangfoldighed førte ham ind i en noget massiv Behandling, der ikke var af det gode. Fra Slutningen af Tresserne stamme en Række smukt og kærligt skaarne Smaabilleder til de Richardt-Rodeske Børne­bøger. Ved samme Tid fik han Forbindelse med flere Forlag i Stockholm, for hvilke han i de efterfølgende Aar var stærkt beskæftiget. Svenskerne tegnede