BIDRAG TIL DEN ÆLDRE BOGBINDERKUNSTS HISTORIE AF H. O. LANGE I FTERFØLGENDE beskedne Noter, der i Aarenes Løb ere foranledigede ved stadig Syssel med det store kongelige Biblioteks Bogskatte, har jeg her for­søgt at knytte sammen som Tekst til nogle Billeder at interessante gamle Bind fra vor nationale Bogsamling, dels udenlandske og dels danske. Bogbindenes kunstneriske Udsmykning har i Aarhundredernes Løb under­gaaet store Forandringer. Det moderne Kunstbogbinderi arbejder med det dejlige Skindmateriale, Indlægning, Haandforgyldning o. s. v. Der har været Tider, hvor de rigt broderede Bind ansaas for de skønneste og kostbareste. Men forud for Grolier og Majoli og det 16. Aarhundredes fransk-italienske Renaissance i Bog­binderkunsten ligger der andre Moderetninger, der hævdede deres Plads selv ved Siden af den nye Smag. National Forkærlighed og nationalt Snille gjorde sig og­saa her gældende. Det er værd at lægge Mærke til, i hvilken Grad Tyskland lades uberørt af den franske Bogbinderkunst lige fra det 16. Aarhundrede og næsten indtil vore Dage, og hvor daarligt de tyske Bogbindere i svundne Tider have evnet at efterligne de franske Forbilleder, naar der stilledes dem saadanne Op­gaver. Haandforgyldningen synes at have haft en kort Blomstringstid ved det sachsiske Hof omkring 1560 — 70, men ellers er det Blindtrykket med Plader og Rouletter, der holder sig paa de tyske Bind gennem det 16. Aarhundrede. Denne Kunst er en direkte Udvikling af den middelalderlige Bogbinderkunst, saaledes som den praktiseredes i Europas Kulturlande allerede fra det 12. Aarhundrede. I Stedet for Pap anvendtes da Træplader til Bogpermer, og disse forsynedes allerede i den tidligere Middelalder med kostbare Beslag af ædelt Metal i kunst­nerisk Arbejde, undertiden indlagte med Ædelstene; men omtrent fra det 12. Aar­hundrede begyndte man at beklæde Træpladerne med Læder, som da kunde for­synes med forskellige Prydelser ved Hjælp af Blindtryk. Det er et endnu uskrevet Kapitel af Bogbinderkunstens Historie, Tiden før Begyndelsen af det 16. Aar­hundrede; men utvivlsomt ville omhyggelige og omfattende Undersøgelser i de større Biblioteker give interessante Resultater. En Englænder, Mr. W. H.J. Weale, har i Aarevis indsamlet Materiale: Beskrivelser, Gnidebilleder og Originaler til »National Art Library, South Kensington«, over hvilket Materiale han i 1894 ud^av en meget værdifuld Katalog.1) Den endnu ikke udkomne første Del af dette Værk skal sandsynligvis (thi der er ingen Fortale eller anden Oplysning i Bogen) indeholde en historisk Indledning, der sikkert, om den ellers nogen Sinde udkommer, vil give netop, hvad der hidtil savnes, en Bogbinderkunstens Historie før det 15. Aarhundrede. I øvrigt ville alle store Biblioteker kunne yde væsentlige Bidrag til Haandværkets Historie paa enkelte Steder. Det kongelige Bibliotek har for Eksempel en stor Række Bøgerog Haandskrifter fra detgamle Klosterbibliotek i Bordesholm i Holsten, af hvilke en hel Del kunne bevises at være indbundne i Liibeck i Slutningen af det 15. Aarhundrede; Beviset leveres af de kasserede Tryk­ark fra Liibeckske Bogtrykkerpresser, der ere klæbede paa Indersiden af Permerne. Sandsynligvis have Bogtrykkerne dengang i Liibeck ogsaa været Bogbindere, hvilket bevisligt var Tilfældet med den hollandske Bogtrykker Veldener og andre af de ældste Bogtrykkere. Medens man oprindelig nøjedes med at forsyne Bindene med Rosetter, reli­giøse Symboler, smaa Baand med Indskrifter som Maria, Jhestm o. lign., gik man i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede videre, idet man aftrykkede større sammen­hængende Ornamenter og Billeder paa Bindet, i Reglen det samme paa Forsiden og Bagsiden, ved Hjælp af Pladetryk; betydelige Kunstnere traadte her i Bog­binderiets Tjeneste, og adskilligt af det, som Tidens Tand og Menneskenes Lige­gyldighed har levnet os, fortjener at drages frem. At Bogbinderne selv fremhævede saadanne Bind som smukt og godt Arbejde, ses deraf, at adskillige Bind ere signerede med Bogbindernes Navne, saaledes som to af de her afbildede. Paa den Maade er der bevaret en hel Række Navne paa Bogbindere fra Begyndelsen af det 16. Aarhundrede, hvis Frembringelser vi kunne prøve og glæde os over den Dag idag. Disse Bogbindersignaturer stamme udelukkende fra Slutningen af det 15. og Begyndelsen af det 16. Aarhundrede. Jeg har samlet en Del saadanne sammen fra forskellige Kilder, hovedsagelig fra Weales fortræffelige Katalog, og af disse an­fører jeg her en Del. I Klostrene dreves ikke alene Bogtrykkerkunsten med Iver, men Kloster­brødrene indbandt ofte selv deres Bøger og satte deres Stempel paa; Vidnesbyrd herom haves fra St. Martins Klosteret i Wesel i Rhinpreussen og fra Brødrene af det fælles Liv i Ghent; en Johannes Richenhach capellanus in Gysslingen synes ogsaa at have været en Klosterbroder. Ellers er Rhinlandene, Belgien og Holland de Lande, hvor Bogbinderiet særligt florerede som Kunst. Familien Gavere talte mindst 3 Bogbindere, hvoraf den ene virkede i Ghent (en Prøve paa hans Kunst vil blive meddelt nedenfor). Bogtrykkeren Johannes Veldener trykte og indbandt i Lowen 1476. I Antwerpen virkede Johannes Woudix i Tiden efter 1505-Af tyske Bogbindere fra Slutningen af det 15. Aarhundrede kan nævnes Conradus de Argentina (Konrad fra Strassburg), Johannes Zulczpach (Sulzbach), Johannes Hagmayer i Ulm, Ambrosius Keller, vistnok i Augsburg. En liibecksk Bogbinder ved Navn Hintercoster har indbundet det kongelige Biblioteks Eksemplar af den 1) Bookbindings and Rubbings of Bindings in the National Art Library South Kensington. II. Catalogue. London,. 1894. 8vo. (Denne Bog citerer jeg som Catalogue). BIDRAG TIL DEN ÆLDRE BOGBINDERKUNSTS HISTORIE pragtfulde Bog Liber horarum canonicarum Lubic. fra 1478; han har 1 Blindtryk stemplet sit Værk med »hintercoster bant dit«; Bindet er sikkert fra samme Tid som Trykket og frembyder overordentlig Interesse ved de anvendte Stempler, der røbe Paavirkning fra Venedig og derigennem fra Levanten. Hanske Bogbindere fra denne 1 id kende vi ogsaa fra samme Kilder. Hemon le Fevre's Materiel blev overtaget af André Boule, som saa maatte fjerne sin For­gængers Navn paa de Bind, der udførtes med dennes Plader, og trykke sit eget i Stedet. En Bogbinder ved Navn Toussains Denis har udført Bindet til det konge­lige Biblioteks Eksemplar af Hore intemerate virginis Marte. Paris, Thielman Kervcr, 1499.') Det desværre ikke velbevarede Bind er fortræffeligt i Tegning, det har desuden ciseleret Guldsnit, der dog næppe er samtidigt med Bindet, samt brode­ rede Spænder. Ogsaa engelske Bogbindere fra samme Tid kende vi. Bi ugen af Initialer og Bomærker som »Firmabetegnelse« anbragte i Blind­ tryk paa det dekorerede Bind anvendtes ofte, og denne Brug holdt sig langt senere; desværre er disse Mærker som oftest uopløselige og derfor ogsaa intet­ sigende for os. 1 mange Tilfælde foreligger ogsaa den Mulighed, at Mærket refe­ rerer sig til Stempelskæreren, der har komponeret og skaaret Rullen eller Pladen, og ikke til Bogbinderen. Ved disse indledendeBemærkninger ville de efterfølgende Iiø\ci paa den her omtalte lids Bogbinderkunst antagelig vinde i Interesse og finde større Forstaaelse. Originalerne til dem findes alle i det store kongelige Bibliotek, og ingen af dem have, saavidt mig bekendt, været afbildede og be­ skrevne tidligere. II. Det første af de her afbildede Bind (Fig. 1) smykker den smukke lille Aldiner­udgave i 8vo af en Del græske Digtere, som udkom i November 1517, indehol­dende som I itelbladet angiver: Musæi opiisculum de Herone et Leandro. Orphei ai^onaiilua. Lmsdti/i hymm. Orpheus de lapuiibus. Bindet, der utvivlsomt er noget seneie end Udga\en, maaler 165x98 Mm., og er udført i mørkebrunt Kalve­ skind med Plade-og Blindtryk. 1 01-og Bagsiden ere forskellige, men hver af dem er delt i 3 Felter, omgivne af Limer 1 Blindtryk. Midtfelterne ere ens; her se vi i Midten Jesus (? Maria) og en fantastisk l^ugl med Skorpionhale, paa begge Sider heraf 2 Drager eller Ba­ silisker. Forsidens 1ste og 3die Felt ere identiske. Feltet deles i 2 ved en Stav, hvorom dei sl\ ngei sig et Baand. De rudede Felter indeholde smaa Fremstillinger af fan­tastiske Dyreskikkelser grupperede i 2 vertikale Rækker ved en slynget Gren. Uden om Feltet til højie læses; | oh laudem | xpi librum hnnc | recte ligani | trns de ganere. | (»Til Kristi Ære har jeg Joris van Gavere indbundet denne Bo-rettelig<0-Uden om Feltet til venstre læses: | dens det | nobis snå pace et | post morta (sic) | vita eternå arne. \ (»Gud give os sin Fred og efter Døden det evige Liv. Amen«). Bagsidens iste og jdie Felt ere ligeledes identiske. Det omgives af en Ramme *) Brunet, Manuel. V, p. 1616. 2 3 af Planteornamenter, og det indre rudede Felt bestaar af lignende, men dog andre Dyreskikkelser, som vi finde paa Forsiden; her skelnes Lammet med Flaget og nogle af Dyrekredsens Figurer, de ere arrangerede ved slyngede Grene i 2yent kale Rækker, som adskilles ved en Indskrift: om pro nobis sancta dei genitrix. (»Bed for os, du hellige Guds Moder.«) Bindet er fortrinlig bevaret. Billederne og Indskrifterne staa klart og skarpt i stærkt Relief. De grønne Baand, hvormed Bindet kunde holdes lukket, ere bortskaarne. Bogbinderen, der har udført dette Arbejde, var altsaa efter Bogens eget Vidnesbyrd Joris van Gavere (dette er den flam­ske Form for det latinske de ganeré). Han hørte til den oven­for omtalte Bogbinderfamilie, hvoraf to andre med Fornav­nene Jacob og Anton ogsaa ken­des. I det kongelige Bibliotek i Haag findes et Bind udført af samme Mester; det er Angeli Politiani opera. Lugd. 1J2S. 8yo ; Indskriften lyder her; Joris de ganere me liganit lu gandano.') (»Joris van Gavere i Ghent har indbundet mig.«) Hans Hjem­y >:.rs I! sted har altsaa været den blom­strende Handelsstad Ghent. At en saadan Bogbinder ligesom de gamle Bogtrykkere ikke al­tid blev paa samme Sted, have vi et Eksempel paa i hans Slægt­ningJacob,som efter at have vir­ Fig. 1 ket i Nederlandene indtil 1528, diog til England, hvor han slog sig ned i London; der træffes han endnu i)3 5.2) Af vor Joris van Gavere kender Weale endnu to andre Bind, ogtil hans Frem­bringelser maa endnu føjes et Bind, der hidtil har gaaet under en falsk Etikette. Det er et lille Bind, der er afbildet af Lempertz3) og hører til en Bog fra 1529. Det er delt i 3 Felter, hvoraf vi i det midterste genkende indtil de mindste Enkelt­hede1 Midtfeltet paa det her afbildede Binds For-og Bagside, medens det tredje Felt er ganske identisk med Bagsidens første og tredje Felt. Kun det øverste Felt ') Weale, Catalogue p. 181, Nr. 371. 2) Weale, Catalogue p. 181, Nr. 372. 3j Bilderhefte zur Gesch. d. Biicherhandels. Coln, 1853—66. Die Buchbinderei. PI. 9. D. er nyt, men i Stilen svarer det ganske til de her afbildede Fremstillinger. Skønt Bogbinderens Navn ikke findes, tager jeg ikke i Betænkning at henføre det til Joris van GavercsVærksted, hvorvel Lempertz maaske af lokalpatriotiske Grunde mener, at det er udført i Koln. Et i den første Halvdel af det 16. Aarhundrede meget yndet Mønster paa pressede Læderbind viser vort næste Billede (kig. 2). Det er et Bind af den Klasse, som man kunde kalde »Agern-Bind« efter det dominerende Motiv. Det afbildede Bind, hvoraf des­værre kun Bagsiden er beva­ret, hører til Erasmi Roter0­dami de recta latini græciqne sermonis pronuntiatione dialogtis. Parisiis ex off. Sim. Colinæi IJIS. 8™. Det maaler 165x 108 Mm. Feltet i Midten maa­ler 95X63 Mm. Det kongelige Bibliotek ejer 3 andre Bind, der give 3 forskellige Variationer af den samme Type. I. Grammatica Rabbi Mo­sche Kimhi, iuxta Hehraismum per Sebastianum Mnnstermn uersa. (Basil.) Apnd Andream Cratandrum. (15)31. 8vo. II. Jo. Oecolampadii Enar­ratio in Evangelium Matthaei. Basil. 1 j]6. 8vo. I og II bære paa Bindets Forside foroven et lille skraa­delt Vaabenskjold i Guldtryk med en Bi og Bogstaverne C og H (?) til højre, 2 Roser til venstre. Oven over Skjoldet paa I er skrevet med Blæk: Cæso Hilbrandus Gro­niqé. Ejeren har altsaa været fra Groningen i Holland. III. Joannis Chrysostomi, qnod mnltæ qnideni dignitatis, sed difficile sit episcopum agere, dialogi sex. Basil. apnd Jo. Frobenium 1525. SWO. En fjerde Variation af den samme Type viser et Bind, som afbildes af Lem­pertz PI. 9. B. Det bærer Navnet Hans van Collen, om hvem vi vide, at han var Stempelskærer i Koln. Det er i øvrigt sandsynligt, at det afbildede Bind er af nederlandsk Oprindelse. Det er aabenbart, at dette yndede Mønster kopieredes paa mange Steder i den første Halvdel af det 16. Aarhundrede. Det her afbildede Bind (Fig. 3) er mindre godt bevaret, men frembyder en ikke ringe Interesse, da det giver os Bogbinderens Navn. Det hører til Bogen: Philonis Judaet Alexandrini omnes qua apud Græcos & Latinos extant, libri. . . Basi­leaeper Henrictim Petnim. (1 jjS.J ^t0. I Stilen svarer dette Bind ganske til det allerede omtalte af Joris van Gavere; For-og Bagsiden ere ganske ens, og øverste og nederste Felt ere identiske. Navnet Fig-3- Johannes Gvilebert gentages altsaa 4 Gange. Bindet maaler 209x146 Mm. Denne Bogbinder nævnes allerede af Dibdin i hans »Bibliographical Decameron« II, p. 467, sammen med en anden nederlandsk Bogbinder fra Begyndelsen af det 16. Aarhundrede ved Navn Ludovicus Bloc. Et Bind, hvis Dekoration efter Be­skrivelsen maa være ganske identisk med det her afbildede, nævnes af Weale;1) til et andet, omtalt sammesteds, er kun det større Felt anvendt, ikke Midtfeltet *) Catalogue p. 164, Nr 309. 4 med Fuglemedåillonerne. Hvorfor Weale henfører Mester Johannes Gvilebert til Byen Briigge, fremgaar ikke af hans Tekst. At han er fra Belgien er dog utvivl­somt, ogat han har arbejdet endnu i Aaret 1538, er den her omtalte Bog et Vidnes­byrd om; naar Weale som Tidsgrænser for hans Virksomhed sætter Aarene 1467 og 1489, saa er det absolut urigtigt. Et Bind, ogsaa et brunt presset Læderbind, men af en helt anden Karakter, gengives i hosstaaende Afbildning (Fig. 4). Det omslutter M. Annei Lucani de ''..Ml C*7 • CV • ­ > ^ W-. _ »:• »I-'r' 't'if '• tA • u ri • " Fig. 4. bello civili Libri X. Apud Seb. Gryphium Lugduni, 1J34. 8vo. Det maaler 171 x109 Mm. Inden for en Ramme, dannet af tredobbelte Linier i Blindtryk, findes et ene ste stort Felt paa nox 70 Mm., der er frem­stillet ved Pladetryk. Vi se der en Kvinde i fuld Figur med Armene fol­dede over Brystet frem­stillet gaaende; Piede­stalen, hvorpaa hun staar, bærer Indskriften Fides (»Troen«). Hun ser op til et Kors over Skyerne, ved hvilket staar Meritum Christi (»Kristi Fortjeneste«);, bagved over hendes Skulder staar Ordet Spes (»Haabet«) og for­an hende, forneden til venstre. Ordet Chariias (»Kærligheden«). Foran hende findes følgende Ord af Davids Salmer: In te due spe | ram nb con | fundar in \ elernnrn, \ in iustitia \ tiia libero. \ me & eri | pe me. Psal | 70 | (I vor Bibeloversættelse Salme 70, 1—2: »Herre!Jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig. Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig«), I det nederste Hjørne til højre se vi Bogbinderens Mærke med Initialerne J. P. En smal Bort bærer følgende rundtom løbende Indskrift, delt ved Hjørnerne ved Rosetter: Qvoniam in |te speravii liberabd \ enni proteg |am evm qvo-&c. Psal. 90 (Salme 91, 14: »Efterdi han haver Lyst til mig, saa vil jeg udfri ham, jeg vil ophøje ham, thi o. s. v.«). Bagsiden er ganske identisk med Forsiden; der findes Spor af smalle Læder­baand, hvormed Bogen har kunnet bindes sammen. Billedet røber en Kunstners Haand baade ved Komposition og Udførelse. Naar det er udført, kan ikke bestemmes med nogen Sikkerhed; det er dog utvivl­somt en Del yngre end de her omtalte Bind og maa snarest henføres til det 16. Aai hundredes Midte. En Bog Ira 154? nævnes afWeale1) som iført et med dette ganske identisk Bind. Weale beskriver sammesteds (Nr. 432 & 433) et Par andre Bind af samme Mester J. P., som begge udvise et stort Felt med kvindelige Fi­gurer og Indskrifter; de høre til samme Smagsretning som det her afbildede. \\ eale tormoder, at Bindene ere udførte i Lowen, hvorom dog positive Vidnes­byrd savnes. At et Bind som det her beskrevne faldt i Tidens Smag, ses bedst af, at det blev kopieret, ligesom det ovenfor blev paavist med Hensyn til »Agern«-Bindene. Det kongelige Bibliotek ejer en lille Bog: Delectio nugarum Lutheri... F. Joanne 8vo Bunderio Autore. Louanij Ex officina Bartholomei Grauij IJJI. , hvis meget slidte og medtagne Bind viser en slavisk Kopi af Mester J. P.'s Bind og det der anvendte Pladetryk; den eneste Forskel, naar man ser bort fra, at Kopien i Klar­hed og\ ærdi staar tilbage tor Originalen, er, at Ordet Charitas staar i det nederste Hjørne til højie, medens Bogbinderens Masrke med Initialerne J. B. staar i nederste Hjørne til venstre. Af dette Bind kender Weale 2 Gentagelser paa Bøger fra 1541 0& 154^ ')! han tror, at de ere udførte i Antwerpen. III 1 det følgende skal der meddeles et Par Notitser til den ældste danske Bog­bmdcikunsts Historie. Den ældste danske Bogbinder, der kendes ved Navn, er Vilhelm Bogbinder, der 1496 nævnes som Medlem afJomfru Mariæ Psalters Broder­skab, og som maaske er identisk med den Bogbinder \ ilhelm, der 1510 og 1511 indbandt 2 Bøger for Kristine, Kong Hans' Dronning3). Utvivlsomt har man i Klostrene herhjemme indbundet Bøger i det 15. Aarhundrede ligesom i andre Lande, og i det kongelige Bibliotek findes et Bind, der sandsynligvis er udført i et dansk Kloster. Haandskriftet Ny kgl. Saml. Nr. i). 8yo er et Pergamentshaandskrift, der indeholder et latinsk teologisk Skrift Compendmm theologicæ veritatis. Bogens Ko­lofon udsiger, at den er skreven ai Broder Johannes, medens den højærværdige Fadei Hi. Pedei var Abbed i \ itskøl Kloster. Bogen har utvivlsomt hørt til Klosteiets Bibliotek. Den er indbunden i et brunt Læderbind, hvis pressede Orna­menter nu ere meget stærkt udviskede. Begge Messingspænderne ere velbevarede, og de bære Indskriften Abbas Henricus \ me restituit. Denne Sætning frembyder Vanskeligheder for Forstaaelsen, men den maa sandsynligvis oversættes: »Abbed Henrik har gjort mig istand«, hvorved nærmest ') Catalogue p. 200, Nr. 434. 2) Catalogue p. 201, Nr. 435. 3) Se C. Nyrop, Bidr. til d. danske Boghandels Hist., I, p. 58—59 og p. 65. maa tænkes paa Indbindingen. Bogen er vel sagtens skreven under den Abbed Peder Andersen, der omtales 1392, thi Skriftkarakteren forbyder at tænke paa den anden Abbed Peder i Vitskøl, Peder Gylboe, der levede før 1320. Den Abbed Henrik, der har ladet Bindet og Spænderne udføre, er utvivlsom Henrik Christen­sen, der blev Abbed 1493 '). Bindets Stil passer godt til den Tid. Det synes ikke at have været ualmindeligt at forsyne Bøgers Messingspænder med Inskription; desværre ere de fleste Spænder paa Bøger fra Tiden omkring Aar 1500 gaaede tabt, oftest vel afrevne ved Vold og Magt. Det kongelige Bibliotek ejer en præg­tig Foliant i presset Læderbind, hvori der findes Albertas Magnus de anirnalibas. Venetiis per Johannem et Gregorium de Gregoriis, 149 j, og Albertas Magnus de qaataor coeqaeais et de homine. Venetiis, Simon de Laere, J49S. Bindets 2 velbevarede Mes­singspænder bære Indskriften Liberd. nigri \ Egberti harlem (»Hr. Magister Egbert fra Harlem's Bog«). Her angiver Spændeindskriften Bogens Ejer, medens den paa Haandskriftet fra Vitskøl nævner Navnet paa Bogens Velgører. Et andet Vidnesbyrd om Bogbinderkunstens Udøvelse i et dansk Kloster før 1500 haves for Skovklosters (Herlufsholms) Vedkommende ved Næstved. Et Samlingsbind indeholdende trykte latinske grammatiske Haandbøger, og af hvilke nogle nu findes særskilt i det kgl. Bibliotek, havde bag i en haandskreven Notits, hvori der paa Latin fortælles, at denne Bog første Gang blev indbunden 1493 0g anden Gang 1499, da af Broder Tidikinus, den samme, der 1508 blev Abbed i Klosteret. Allerede Bruun har aftrykt denne Notits i Aarsber. og Meddel, fra d. st. kgl. Bibi. I, 53—54 efter en Afskrift af Langebek. Originalen findes bag i Mathens Herben, Dyasinthetica, s. 1. & a. 4,0. I øvrigt ligger det i Sagens Natur, at det kun er sparsomme Rester af den danske Bogbinderkunst fra disse Tider, der have modstaaet Tidens Tand. Bog­produktionen var lille og Bøger kostbare; Reformationstidens Literatur er slidt op allerede tidlig paa nær de faa, ofte defekte og daarligt bevarede Eksemplarer, som Bibliotekerne gemme som nationale Skatte. Det er kun yderst faa af disse, der endnu bære det originale samtidige Bind, og disse ere da dels saa ramponerede og dels saa tarvelige, at de ikke kunne komme i Betragtning i denne Sammen­hæng. Her skal kun fremdrages et Par Bind, der omkring Aarene 1513—1517 ere udførte maaske for Domkapitlet i Roskilde. Dette Domkapitel var paa denne 1id virksomt for at skaffe Stiftet trykte liturgiske Bøger i Stedet for de gamle haandskrevne. I 1513 trykkede Poul Reff i Kjøbenhavn, som kort Tid i Forvejen havde erhvervet Matthæus Brandis' Bogtrykkermateriel, en Haandbog for Præster Manuale Curatorum secundum usum ecclesie Rosckildensis i Kvartformat. Det ene af de to i det kongelige Bibliotek bevarede Eksemplarer har endnu det originale samtidige Bind, hvorom hosstaaende Afbildning (Fig. 5) giver en Forestilling. Det er et brunt presset Læderbind, der maaler 198x134 Mm. De indpressede Ornamenter staa svagt og udvisket,til Dels vel fordi Permerne bestaa af Egeplader. For-og Bagsiden ere ens. Hver Side viser et ved vertikale Linier tredelt Midtfelt, adskilt ved Linier fra en omløbende Bort; saavel denne som de tre Dele i Midt­ ') Daugaard, De danske Klostre p, 374. — Haandskriftet og Bindet omtales i Danske Magazin. I, p. 199—201, feltet ere prydede med Vaabenskjolde og Rosetter, der gentage sig i samme Orden, og som sandsynligvis ere fremstillede ved Hjælp af en Roulette. De følge i denne Orden: Det danske Vaaben med de 3 Løver, det svenske Vaaben med de 3 Kroner, det norske Vaaben med Løven, det vendiske Vaaben med Griffen, en stiliseret Blomst og en Rose. Ornamenterne ere unøjagtigt og ubehjælpsomt paatrykkede. Spænderne ere tabte. Men dette Bind faar forøget Interesse ved Bindet paa det ene af det kongelige Fig-5- Biblioteks Eksemplarer af BrevianmnRoschildense, som Biskop Lage Urne og Dom­kapitlet i Roskilde lod trykke i Paris af Jehan Philippi 1517 i Oktavformat. Dette Bind (lyox 112 Mm.) viser os et tredelt Midtfelt omgivet af en Bort, der svarer ganske til Borten paa det nys omtalte Bind. Nøjagtige Udmaalinger have vist, at Ornamenterne, der følge i den ovenfor angivne Orden, maa skyldes den samme Roulette, og Bindet maa uden Tvivl være udgaaet fra samme Værksted som den anden Roskilde-Bog. Det naturligste vil i dette Tilfælde være at antage, at Bindene skyldes en af Domkapitlet antagen Bogbinder, der indbandt Bøgerne, inden de sendtes ud i Verden; han har sikkert været bosat enten i Roskilde eller i Kjøben­ BIDRAG TIL DEN ÆLDRE BOGBINDERKUNSTS HISTORIE havn, ja, Tanken ligger ganske nær, at der er bleven kaldt en Bogbinder til Ros­kilde for dette Arbejde, ligesom Biskopper og Domkapitler indkaldte Bogtrykkere for at trykke liturgiske Bøger, og Frederik III. indkaldte franske Bogbindere for at indbinde Bøgerne i hans nyoprettede kongelige Bibliotek. Dog dette maa ikke tages for andet og mere end en for dens Ophavsmand tiltalende Formodning. Fra det 16. Aarhundredes Midte kendes af Navn nogle Bogbindere; Tyskeren Paul Knoblauch og Franskmanden Antoine Maillet, der indkaldtes 1550 for at Fig. 6. indbinde Christian den III. s danske Bibel. Kontrakten med Knoblauch, der var Boghandler og Bogbinder i Liibeck, er bevaret'). Han fik 2 Mark for hvert Bind til denne svære Foliant. En dansk Mand var Bogbinder Niels Povlsen, der 1559 blev Hol bogbinder (Nyrop, anf. St.). Her skal omtales et Par Bind fra en kjøben­havnsk Mester, hvis Navn ikke kendes, og som vi foreløbig kun kunne betegne ved Initialerne M. P., der findes i hans Bomærke paa Bindene. Det ene Bind (Fig. 6) pryder følgende Skrift af Philip Melanthon: Das die Filr­ ') Irykt i Kirkehist. Saml. II, p. 403 — 4. Smlgn. Bruun, Aarsberetn. og Meddel, fra det store kgl. Bibi. II, p. 443—44; Nyrop, Bidr. til d. danske Boghandels Hist. I, p. 109. stm aus Gottes beuelh und gebot schuldig sind, bey iren vnlerthanen abgbtterey, vnrechte Gottes dienst vnd falsche lehr abzuthuri etc. verdeutschet durch Georgium Maiorem. IVittemberg 1J40. 4'°. Bag i findes et Par andre Smaaskrifter fra samme Tid ind­bundne. Bindet er ypperligt bevaret med Beslag og Spænder. Det maaler 19x21 Centimeter, og Lor-og Bagside ere ens. Det er udført i brunt Kalveskind. Den yderste Bort er udført med en Rulle med det danske Vaaben, Kjøben­ havns Vaaben og en Medaillon med Erasmus fra Rotterdams Portræt; i den finde vi ogsaa Bogbinderens Bomærke.med Initialerne M. P.; over Medaillonen med Kjøbenhavns Vaaben læses Aarstallet 1542. Midtfeltet dannes af en lille, ganske fint udført omløbende Bort, der imidlertid er paatrykt temmelig kejtet med en Rulette. Der fremstilles en Jagtscene, hvor et Par Ræve (?) forfølges af Bønder med Plejle og River samt Hunde, desuden ses 3 Vaabenskjolde, hvoraf det ene viser det danske Vaaben. Dette Felt er bedst udført paa Bagsiden. Hjørnebeslagene ere gennembrudte, og Hullerne synes at have været fyldte med en blaa Pasta, der har dekoreret stærkt. Det andet Bind, der, som det vil fremgaa af Beskrivelsen, er udgaaet fra samme kjøbenhavnske Værksted, hører til Bogen: A. G elhi luculentissimi scriptoris, Nodes Athcae. Coloniae, Opera et impensa Joannis Soleris Anno 1533. Mense Septembri 8vo. Dette Bind (157x98 Mm.) er ligeledes udført i brunt Kalveskind; For-og Bag­side eie ens. ^ deist se vi den samme 23 Mm. brede Bort som paa det foregaaende Bind, udført med den samme Rulle. I Midtfeltet genfinde vi Bogbinderens Bo­mærke i mindre Størrelse. Bindet er vel bevaret. Der ei ikke Fvivl om, at omhyggelige Undersøgelser ville bringe andre lig­nende Oplysninger for Dagen om de gamle Bogbinderes Virksomhed. Maatte disse Noter henlede Bogelskeres og Bogsamleres Opmærksomhed paa de gamle ofte oversete Bind.