E. H. BEKLING OG DET AF HAM STIFTEDE BERLINGSKE BOGTRYKKERI Af C. NYROP D EN 20 Oktober 1728 om Af­tenen opkom der Ild hos en Marketender i Lille St. Klemens­stræde tæt ved Vestervold. Det blæste en Storm den Aften, Ilden bredte sig ustandselig i næsten fire Dogn. Gade efter Gade for­tæredes af Flammerne, Kirke efter Kirke, Raadhusarkivet og Univer­sitets-Biblioteket. Kjøbenhavn var bleven ramt af en stor Ulykke. Og bl. a. vare Bogtrykkerierne haardt medtagne. Der brændte syv, Mis­sionskollegiets paa Nytorv, Johan Laverentzens i Studiestræde, Jo­kum Wielandts paa Frue Kirke­gaard, Johan Jorgen Hopffners i Skindergade, sal.Johan Philip Bo­ckenhoffers paa Graabrødretorv, eom P. J. Phønixbergs paa Hjornet af Graabrødretorv og Løvstræde og saa Johan Christopher Brandts. Kun to vare skaanede, Ove Ly-Elisabet Christine Berling novs paa Vandkunsten ogJoakim f. Godiche (?). Schmidtgens paa Nikolaj Kirke­gaard. Det Bockenhofferske Bogtrykkeri rejste sig ikke igen, og Brandt forlagde sin Virksomhed til Odense. Men i de andre Bogtrykkerier søgte man paa bedste Maade at komme i Gang paa ny. Selv den gamle Laverentzen, der var over 80 Aar, var ivrig, men han var ogsaa Direktør for det kongelige Bogtrykkeri, en rig Mand, der holdt Hest og Vogn og havde Tjener. Johan Jorgen Hopffner naaede dog hurtigst og bedst frem. Født i Luneborg havde han lært i Hamborg, 26 Aar gammel var han 1715 kommen i Tjeneste hos Jorgen Mathiesen Godiche i Kjøbenhavn, og faa Aar E. H. BERLING OG DET AF HAM STIFTEDE BERLINGSKE BOGTRYKKERI efter var det gamle Godicheske Bogtrykkeri hans Ejendom. 1720 ægtede han sin Principals Enke, og det Hopffnerske Officin blev nu en væsenlig Faktor i den kjøbenhavnske Bogtrykkerverden. Det overflojede det Bockenhofferske, og da Johan Laverentzen døde i 1729, blev Hopffner Direktør for det kongelige Bog­ trykkeri ligesom ogsaa Universitets-Bogtrykker. Om de Folk, han behøvede i sin betydelige Virksomhed, skrev han til Tyskland; 1731 fik han saaledes en Bogtrykkersvend Berling hertil fra Hamborg. Ernst Heinrich Berling var født 1708 i Meklenborg og var 1727 bleven Svend i Lauenborg, Nu stod han som 23-aarig Mand i Kjøbenhavn, hvor han gjorde endnu hurtigere Karriere, end Hopffner havde gjort. 1731 kom han til Kjøben­ havn, 1732 ægtede han sin Principals Stifdatter, den nittenaarige Cæcilie Chri­ stine Godiche, og 1733 havde han sit eget Bogtrykkeri, der hurtigt skød i Vejret og ikke mindst kom til at konkurrere med det Hopffnerske. I det hele skabte Hopffners Stifborn Konkurrence om Stiffaderens Virksomhed. Stifsonnen Andreas Hartvig Godiche, der var et Aar yngre end sin nævnte Søster, købte tyS 5 det Joakim Schmidtgenske Bogtrykkeri, og han og hans fik noget ud af det. Efter hans Død 1769 blev det fortsat af Enken Anna Magdalene f. Hopffner (hun var fra Haderslev og vel en Slægtning af Mandens Stiffader); da hun døde i 1780, efterlod hun en Formue. Den Godicheske Slægt har sikkert haft Forbin­ delser, der kunde bane Vej, og disse Forbindelser have muligvis været en Faktor ogsaa i den Berlingske Udvikling. MARIE CATHRINE MEYER t *V7 1741 ~ 1. Jorgen Mathiesen Godiche f 1717; 2. 13ls 1720 Johan Jorgen Hopffner f. 1689, t I7S9- CÆCILIE CHRISTINE GODICHE ANDREAS HARTVIG GODICHE NICOLAJ CHRISTIAN HOPFFNER f-T 'Ve J7SO f. u/i2 t 4/8 l7^9 f. u/2 1721, t 29lg 1782 ~ 1732 Ernst Heinrich Berling, ^ i2//12 1736 Anna Magdalene ~ 19/5 1749 Metta Magdalene f. 2''73 1708, f 16/10 1750. Hopffner, f.% i72i,t22/21780. Otzen f. 16/10 1729, f "/g 1784. 7 efterl. Born (5 S., 2 D.). 5 efterl. Born (3 S., 2 D.). 10 efterl. Bom (6 S., 4 D.). De Berlinger, Godicher og Hopffnere dannede en talrig Slægt, men helt godt har 1 otholdet næppe været mellem Slægtens forskellige Grene. Da Stammode­ren Marie Cathrine f. Meyer døde i 1741, kom det til stor Proces. Stifsonnen Godiche sammen med Svogeren Berling beskyldte Johan Jorgen Hopffner for Arvesvig. I det hele spillede Arveforhold en Rolle. 1744 søgte A. H. Godiche sammen med Halvbroderen N. Chr. Hopffner at hindre, at et af en Broder Jor­gen Mathiesen Godiche oprettet Testamente blev kongelig konfirmeret, det var til Foidel'for et af Berlings Born. Men slige Lorhold vare forbigaaende, blivende vare derimod Konkurrenceforholdene, og her stod Kampen navnlig mellem Hopffner og det Berlingske Bogtrykkeri. E. H. Berling var en foretagsom og energisk Mand. Det var under Kristian VI, i Pietismens lid, at han kom hertil, og at han forstod Tiden, viser sig i hans Forlag. Datidens Bogtrykkere vare tillige Forlæggere. 1735 udgiver han ved den senere Præst Niels Bugge det lille Skrift »En Uges Forberedelse, at man værde­ E. H. BERLING OG DET AF HAM STIFTEDE BERLINGSKE BOGTRYKKERI 1 3 ligen kan annamme det hoyærværdige Sakramente«, og 1737 skaffer han sig kongeligt Privilegium paa i tolv Aar at være Eneudgiver af denne »Kommunion­ bog« sammen med en anden »Guds Borns himmelske Fryde-Maaltid paa Jor­ den«. 1741 begynder han sammen med Børs-Boghandleren Frants Christian Mumme at udgive en dansk Oversættelse af den sachsiske Præst Christian Scri­ vers vældige »Siæle-Skat«; den første Del paa over 1200 Sider i Kvart dedice­ rede de til Kristian \ I, den anden, der var lidt storre endnu, til Dronning Sofie Magdalene, og 1743 udgav han ved den senere Pastor A. A. Roggenkamp »Ma­ gister Christopher Semlers hellige Skrifts Antiqviteter« og »Pauli Christophori Hoepffners Ilierosolyma antiqua«. Roggenkamp hørte til en Slægt, der nød stor Gunst af Dronning Sofie Magdalene og dennes Fader Markgreven af Branden­ borg. Men Berling havde mere end een Streng paa sin Bue. 1743 udsendte han Johan Hiibners Geografi (»fordansket, rettet og formeret«) med en Dedikation, hvori han ligesom byder Kronprinsesse Louise Velkommen til Landet, og til hende dedicerer han ogsaa Aaret efter »Den navnkundige Engellænder Robinson Crusoes Levnet og meget selsomme Skiebne«. Det er mere folkelig Litteratur, han her er inde paa, og hertil maa da ogsaa regnes Soren Mathiesens »Compen­dium arithmeticum« samt Brevbog, som han udgiver 1747. Hvad der skal lægges Mærke til, er, at Berling, der bor og virker i Store Kannikestræde, d. v. s. midt i Kjøbenhavns lærde Kvarter, som Udgiver af Hiib­ners Geografi har Professor J. P. Anchersen og som Udgiver af Soren Mathie­sens Compendium Professor Chr. Horrebow. Han er Ven med de lærde, staar i Forbindelse med selve Holberg. »Med Autors retmæssige Afstaaelse (eller Til­ladelse) trykt og bekostet af Ernst Henrich Berling« staar der paa fjerde Edition af Fiolbergs »Introduktion til Naturens og Folkerettens Kundskab« (1741), paa anden Edition af hans Heltehistorier (1742), paa" hans »Moralske Tanker« (1744), »Don Ranudo de Kolibrados« (1745), »Trende Epistler til ***« (1745), »Mindre poetiske Skrifter« (1746) o. s. v. Det er Forlag, lutter Forlag, men kun en mindre Del af hans Forlag. I en Ansøgning til Konsistorium siger han 1745 meti berettiget Selvfølelse, at Pro­fessorerne maa vide, »med hvor stor Moje og Bekostning jeg til Publici Tjeneste haver hazarderet og trykt mange og adskillige Bøger og Skrifter, store saa vel som smaa, saa at næppe nogen Bogtrykker her i Staden, i det Ringeste i vore 1ider, haver paa egen Bekostning og Forlag — uden nogen min egen Ros — trykt saa mange og kostbare Bøger.« Og Manden havde Ret. — Men han ikke alene bekostede mange Bøger, han formaaede ogsaa at give dem et tiltalende Udseende. I saa Henseende har det sin Betydning, at den Udgave af Holbergs historiske Læsebog »Synopsis historiæ universalis«, som Berling forlagde 1744, af Chr. Bruun karakteriseres med de hædrende Ord »meget smuk Tryk«. Og sikkert er det, at det Berlingske Bogtrykkeri var godt forsynet med Skrifter; det kan ses af det til Frederik V som Kronprins dedicerede Registerbind, hvormed Christian Scrivers »Siæle-Skat« afsluttedes i 1745. Her er ikke alene en god og kraftig Fraktur i forskellige Grader, men en tilsvarende Antikva, ikke at tale om baade græsk og hebraisk Skrift. Hvad der imidlertid staar som de mest mo­ E. H. BERLING OG DET AF HAM STIFTEDE BERLINGSKE BOGTRYKKERI numentale Værker fra det Berlingske Bogtrykkeri, er dog Laurids Thurahs »Den danske Vitruvius« (I, 1746; II, 1749, Fol.) og »Hafnia hodierna« (1748, 40), som Rasmus Nyerup i 1800 med Rette kalder »to af de mest magnifique Værker, som den danske Litteratur ejer«. Her se vi dog Berling udelukkende som Bog­ trykker, og det samme gor vi t. Eks. i P. F. Suhms »De Gamles Krigs-Skole« (1749). Han trykker, som det heraf fremgaar, for anselige Folk. En saa fremragende Virksomhed maatte faa sin Belønning, og den kom i 1747. I Marts Maaned d. A. blev han udnævnt til kongelig Hof-Bogtrykker, og i Juni s. A. blev han eneberettiget Skriftstøber i Danmark. I 1746 havde han som Talsmand før Kjøbenhavns Bøgtrykkere ført stærk Klage øver den da ene­berettigede Skriftstøber Didrik Christian Hesse, øg Sagen endte med, at Rege­ringen viste Berling den Tillid at overdrage ham Privilegiet. Der er Fremgang over hele Linien, noget, den gamle Hopffner næppe har set med Glæde. Ber­lings Førhold til Holberg var saaledes en Indtrængen paa et Omraade, hvor Hopffner tidligere havde spillet en Rolle. Han havde t. Eks. trykket tredje Edition af »Introduktion til Naturens og Folkerettens Kundskab« (1734) ligesøm første Edition af Heltehistørierne (1739) og i det hele haft en ikke ringe Forbindelse med Holberg. Berling gik ham oftere i Vejen, og Berlings storste Sejr over ham staar endnu tilbage. Den vandt ban, da de begge stod som Liebhavere til de Aviser, søm bleve udgivne af Jokum Wielandts Enke. Sidst i 1748 fik Berling hendes Privilegium, øg i Januar 1749 begyndte han Udgivelsen af »Kjøben­havnske danske Post-Tidender« øg »Kjøbenhavnske nye Tidender øm lærde og kuriøse Sager«. Det er i Aar 130 Aar siden. Berlings Betydning fik her en ny øg kraftig Underbygning. »Post-Tiden­derne« er den senere »Statstidende«, der fra 1833 har baaret Navnet »Berlingske Tidende«; de lærde Tidender vedblev til Udgangen af 1810. »Fra 1749 begynder en ny Periode i de danske Avisers Historie«, skriver Rasmus Nyerup (1800). Berlings Virksomhed blev paaskonnet. Professor Anchersen kalder ham »en af vore flittigste, vindskibeligste og bedste Bogttykkere«, og hvori hans Betydning bestod, ses maaske bedst ved at sammenligne den sidste Aargang af de Wie­landtske »Lærde Tidender« (1748) med den første Aargang af de Berlingske (I749). Formatet er det samme (Oktav), men den Wielandtske store, lidt grove Skrift (Fraktur) er bleven afløst af en mindre, der nok saa godt passer til Siden og i ethvert Fald giver den større Indhold. Det hele gor et akkuratere og præ­cisere Indtryk, der fuldstændig bliver eneraadende, naar det ses, at Aargangen har et særligt I itelblad og et udførligt Register. Sligt kendte den gamle Tidende ikke. Den energiske Mand førte sin Forretning paa en klog og forstandig Maade. Men længe fik han ikke Lov til at leve med sine betydelige Føretagender, han døde allerede den 16 Oktober 1750, ikke 43 Aar gammel. »Ved en anselig Lig­køndukt« blev han den 21 s. M. »gelejdet til sit Hvilested i St. Petri Urtegaard.« E. H. BERLING OG DET AF HAM STIFTEDE BERLINGSKE BOGTRYKKERI Johan Jorgen Hopffners Glans blev ligesom sat i Skygge af Berling, og hans Animositet mod det Berlingske Bogtrykkeri synes ikke at være ophørt ved dets Stifters Død. Det Berlingske Bo blev, da ingen af Bornene vare fuldmyndige, styret af Kommissarier, Professor J. C. Kali og Raadmand H. N. Nissen. De overdrog Bogtrykkeriets Ledelse til Faktor L. H. Lillie, og mod ham anlagde Hopffner Sag i 1753 : Han skulde i de Berlingske Aviser ulovligt eftertrykke de af Hopffner udgivne kongelige Forordninger. Hopffner vandt ikke Sagen, og de Berlingske Aviser vedblev at være ham en Torn i Øjet. 1755 indgav han en Ansøgning om Portofrihed for de af ham udgivne Aviser (Postrytteren), men den Ansøgning blev afvist som ubillig, ugrundet og fornærmelig for Berlings Born. Han er sikkert gaaet uforsonet i sin Grav (1759), og idet vi endnu kun skulle bemærke, at hans Bogtrykkeri og Direktørværdighed gik i Arv til hans Son N. Chr. Hopffner (f. 1721, f 1782) og Sonneson Peter Marquard Hopffner (t 1800), der 1795 solgte Virksomheden til Bogtrykker J. F. Schultz, skulle vi forlade den Hopffnerske Gren af Familien og se, hvorledes Bogtrykkerne Berling og Godiche sammen med endnu to andre Bogtrykkerfamilier, Slægterne Møller og Glasing, levede i den bedste Forstaaelse. ERNST HEINRICH BERLING { 22l3 1708, f 16/10 1750 ^1732 Cæcilie Christine Godiche f-I7I3i t 2U I7501) JOHAN CHRISTIAN, CATHRINE VENDE-GEORG CHRISTO­JORGEN MATHIAS, CHRISTIANE HEN­ f-15/io 1733, LIA, f. I735, PHER, f. 9/10 1737, døbt 31/5 I741, RIETTE MARIE, f. 3/7 t 22/2 1771, t 24/3 1794, t 2513 1778, f 1791, Juveler, 1742, f 24/1 1786, ~ 23/9 1767 Anna ^ 2019 1758 Nico-~ I. nl12 1766 •v 18/6 1773 Marie ~ 16/12 1767 Hof-Marie Frick, f.1741, laus Møller, Hof-Marie Cathrine Elisabet Linde, Konditor Johan j. 10'/e 1807. Bogtrykker, Godiche2), f. 12/5 f. 1744, t 1803. Mathias Møller, f-3/2 1733. 1741, f 2/2 1772, f. I73S. t 5/2 1806. 2. 9/10 1772 Elisa­t 10/4 1788. bet Christine Go­ diche3), f.14/3 1744, t 9/i2 1801. JOHAN CHRISTIAN, ERNST ANDREAS CARL CHRISTIAN, f. 15/4 1771, HARTVIG, f. "/JO f-2015 17 7 7. t21/3 1826 I774, t 27/IO 1812 t 1615 1824, (Ugift). (ugift). ~ 1613 1810 Sofie Hedevig Glasing, f. 27/4 1792, t 16In 1859. ') I Ægteskabet fødtes otte Bom, men tre af dem døde unge, og her er derfor kun nævnt fem Born. De tre vare; Carl Friederich Berling, døbt 15 Juni 1739; Johan Ludvig B., døbt 8 Juni 1744, og Andreas Gotthardt; den første og den sidste levede endnu den 20 September 1758,Johan Lud­vig døde før den 16 Oktober 1750. '2) Hun blev Moder til »4 Sonner og nu tilsidst 1 Datter, der alle hverken kiendte eller blev kiendt af deres Moder ved det deres Livs Lys udsluktes under Fødselen«. 3) Hendes første Barn Anna Magdalene Berling blev døbt 22 Juli 1773, men døde allerede 2 Januar 1775. 6 E. H. BERLING OG DET AF HAM STIFTEDE BERLINGSKE BOGTRYKKERI I755 oprettede L. H. Lillie et eget Bogtrykkeri, og fra denne Tid tor det vel antages, at Brødrene Johan Christian og Georg Christopher Berling have be­ gyndt selv at styre det Berlingske Bogtrykkeri, den yngste af dem var da atten Aar. Under dem sker den ydre Forandring, at Bogtrykkeriet flyttede til Pile­ stræde; Gaarden dér, hvor det endnu den Dag i Dag er, blev købt 1764. Det var en gammel Bryggergaard, og Georg Christopher Berling kaldes derfor ved sit Bryllup i 1766 »Borger, Bogtrykker og Brygger i Kjøbenhavn«. For øvrigt.gik Forretningen som tidligere, og at Boghandelen stadig var betydelig, kan ses af en bevaret »Fortegnelse paa de Bøger og Skrifter, som i Brødrene Berlings Bog­ trykkeri i Pilestrædet dels paa eget Forlag ere oplagte og trykte, dels af Andre udi Kommission udgivne, hvilke alle sammesteds for hossatte Priser tilkjøbs kan bekommes (1766)«. Den omfatter 2 Værker i Folio, 34 i Kvart, 109 i Oktav og 69 i Duodes, eller i alt 214. I en aldeles lignende Fortegnelse fra 1774 er Vær­ kernes Antal steget til 251. Hvad der imidlertid her særlig skal gores opmærksom paa, er, at Georg Christopher Berling i 1766 ægtede sin Kusine Marie Cathrine Godiche og efter hendes Død hendes Søster Elisabet Christine. Forbindelsen mellem Berlingerne og Godicherne er fyldig og god, og samtidig ægtede de to Søstre Cathrine Ven­delia og Christiane Henriette Marie Berling to Brødre Møller, af hvilke den ene var den bekendte Bogtrykker Nicolaus Møller; deres Fader Andreas Madsen Møller havde været »Bogtrykker i Nørrejylland« (d. v. s. i Viborg), og deres Stiffader var den kjøbenhavnske Bogtrykker Christoph Georg Glasing. HEDEVIG FORTMANN f. 1707, f "Z, 1758, ~ 1. Andreas Madsen Møller, -1* 1&l3 1740; 2. "/j 1742 Christoph Georg Glasing, f. 10/8 1706, f 22/6 1752. NICOLAUS MØLLER, JOHAN MATHIAS MØLLER, JOHAN ERIK GLASING, 3l'i I733> i" 'li 1806, f. 2/5 1735, -}-10/4 1788, Vinhandler, Hof-Bogtrykker, Hof-Konditor, ^27/8 i772J0hanne Nathanaela ~ 20/9 1758 Cathrine Vendelia ~ 1.16/12 1767 Christiane Hen-Kirksten, f 1810. Berling, f. 26/1 1735, f 24/3 1794. riette Marie Berling, f. 3/7 1742, t24/! 1786; 2. 12/7 1786 Christiane Frede­ rikke Kingo f. Frisch. ERNSI ANDREAS HERMAN MØL-1 første Ægteskab 4 S. Og 5 D., SOFIE HEDEVIG GLASING, LER, i. 1759, -F-1831, i andet I S. f. 2^4 1792, -J-16/u 1859, ~ 17/9 1789 Anna Sofie Seyfart. ^ 1% l8l0 Carl Christian Ber­ling, f. 20/5 1777, f 16/5 1824. Der var, som det heraf vil ses, en nær Forbindelse mellem Familierne Ber­ling, Godiche, Møller og Glasing, og dette gav sig bl. a. Udslag i en Mængde Lykønsknings-og Sorgedigte, som udveksledes mellem Familiens Medlemmer, deres Venner og nærstaaende ved alle indtrædende Lejligheder. C. G. Glasings Son Vinhandler Johan Eiik Glasing har samlet dem i to tykke Bind, der nu fin­des paa det store kongelige Bibliotek. Det ene kaldes »Glædesvers«, det andet E. H. BERLING OG DET AF HAM STIFTEDE BERLINGSKE BOGTRYKKERI »Sorgevers«. De spænde over Tiden fra 1742 til 1787 og have ikke ringe per­sonalhistorisk Betydning. Med Poesien i -dem er det ikke stort bevendt. Men havde de duet i denne Retning, maatte Kjøbenhavn ogsaa have været en hojt begavet By. Da »Borger, Bogtrykker 0g brygger« Georg Christopher Berling Hofbogtrykker Nicolaus Møller. 1766 holdt Bryllup med sin Kusine Ma­rie Cathrine Godiche og 1772 med hen­des Søster Elisabet Christine Godiche, Ernst Andreas Herman Møller. offereredes der Brudeparret første Gang mindst 18 Karmina og anden Gang mindst 22 under de mest forskellige Titler: »Ringe Æreblomst«, »Lykkens Vej«, »Ægtestandens Nødvendighed og Frugt«, »Morgenen, en Fortælling« o. s. V. Det er ikke Sange, flere af dem ere smaa Bøger med Masser af Vers, Selskabssange dukke først senere op. Det Festdigt, der 1766 offereredes »af det vel-ædle Brude-Pars ærbødige Tjenere H. J. Bestman, J. R. Thiele og F. H. Lil­lie« med Recitativer af Amor, Evfrosyne, Aglaia og Thalia, med Arier og Kor maa dog 1 alt Fald delvis have været beregnet paa at skulle synges. Men sikkert er det, at de, hvis Navne staa paa Digtene, kun sjældnere tor betragtes som Dig­tenes Forfattere. Disse langstrakte Værker vare Høflighedsbeviser, der bestiltes hos en af Tidens mange Poeter i Aabenraa1). Det er ikke sjældent Borns Navne, der staa paa dem. Ved sin Fødselsdag i 1778 fik Anna Magdalene Godiche et Lykønskningsdigt fra hendes »Dattersønner og Tjenere« Ernst Andreas Hartvig Berling og Carl Christian Berling; de vare henholdsvis 21/4: og 1/2 Aar gamle. Hvad dei herved illustreres er atter og atter Familiesammenholdet, og mærkes kan det, at den 11 December i lang Tid var en Højtidsdag, der samlede Slæg­terne. Det var Andreas Hartvig Godiches Fødselsdag den Dag, som det var hans og Hustrus Anna Magdalene Godiches Bryllupsdag Dagen efter, og derfor staar dei paa et Digt fra 1768 »en dobbelt GlædeFest for det Godiche og Berlingske Hus, som aarligen helligholdes paa den ellevte December«. Deres Datter Marie Cathrine havde den n December 1766 Bryllup med Georg Christopher Berling. I Digtenes Udstyrelse var ofte det yderste forsøgt. Enkelte vare trykte med Guld, mange med røde Linier mellem de sorte; der ødsles med træskaarne eller kobberstukne \ ignetter, og Titelbladene ere ofte møjsommeligt byggede op med alskens Sirater. Det ene Bogtrykkeri maatte vise sig for det andet. Disse snart paa Dansk og snart paa lysk affattede blomstrende Digte give i det hele en ) Dette er Regelen. Men to af Digtene tillægges ingen ringere end Johannes Ewald s. hans »Samtlige Skrifter^, II, 1850, S. 122, 156 jfr. S. 192, 314. Det ene er et Sorgedigt over Marie Cathrine Berling f. Godiche (f 2 Pebr. 1772) og det andet et Bryllupsdigt til Søsteren Elisabet Christine,^ da hun den 9 Oktober s. A. blev sin Svogers anden Hustru. Paa ingen af dem staar Ewalds Na\n. Paa Bryllupsdigtet staar i det hele intet Navn, medens der paa Sorgedigtet staar, at det er »tænkt af hendes efterladte Mands dybtsorgende Søsterson E. A. H. Møller«. — Det er ogsaa Ewald, der er Mester for det bekendte Impromptu: »Her ligger Madam Godiche, hun faldt, fordi hun stod ikke o. s. v.« (Saml. Skr. II, S. 88, 262). E. H. BERLING OG DET AF HAM STIFTEDE BERLINGSKE BOGTRYKKERI (få) # r&v. r /VVVAAA .-anewssr^. »FI tvA a^sfisiSR V'T yf v^r vvvvw v-r v-r ri' ®v ^4 v®v 5= /v <^> T <Æ> V i < ll> A ^ag Scffclct i ^aanD @om paa ^ocalcu fintcé/ 03 lat) mcb munter 2Uni) cn SSSigSfiU^© øunl)I)cl) mintcé. /A A,AA,AA XV AAAAA,/VAA-A.A/>.AAAXA./VA VVVWWVVWWVVVVWVwww (gti?l>an/ t}\?er @ie(l! ni 33^?)£211^© <1 ©faal Q3i tn^e t)il mcfc toppet SKaal <«> <^> = •^v)> ^ "(v)" Og fanimc reent irttÉTnme: ©Ui) ttorc^ <-v"? nn •<-«-)> Wnj. 2Ct>le ^ ^5191 5oc Ji v5 <3=^ J l)\)cr en Saar/ fom ©(aflfet f)ar/ Q3el= yhQA ><^4 Jh^Af >^4 h&Ktf (tøntlfer intrømmc! ©ib 25 U D cg 23!HU©^30W Icpe nwae, 5il te af SlllJer finfceé graae 3 <• fTe QSelflanté S^ige! ©it> |)uué, <> git) ®orb/ gib ^rube -©eng o <> SHaae blomflre/ fom ben grem ne (fng! ©tb ^refien brao mna fnage! ©ib Pi ab 5(are Oplag feer 2(f nry tri)ft ^og, fom feer/ cg leer/ |>Pié SSinb et ©wel? ffal blipc­gor^ mat og ©ttil port - mnvsym r&æsræ-&-*. r•§>">'&<>•<><*>•tt'* ©elp partgt «<%'Q"Q>'ty"fy^ UJ /rrr-!J maae fr— fom be (pH if; ;}! 3] fj?'u^'xr '« hans Brodersøn Johan Christian Berling postu­lerede den 13 Juni 1793 0§ hans Sonner Ernst Andreas Hartvig Berling og Carl Christian Berling den 28 Juli 1796. I de ai \ inhandler Glasing samlede over 300 Glædes-og Sorgevers er der mange Oplysninger at finde. Der er her søgt at vise, i hvilke Retninger disse Oplysningei gaa. Men hans Samling er ikke fuldstændig. I begge vore store Bi­blioteker, og da navnlig i Universitetsbiblioteket, findes der løst en Række sup­plerende Stykker, saaledes det sidste Sted en karakteristisk Lykønskning til E. H. Berling, da han den 10 Marts 1747 blev Hof-Bogtrykker »i dybeste Ydmyg­ hed og I Hertes Glæde offereret af samtlige kongelig Mayestæts Hof-Officins Forvantere«. • Efter Ernst Heinrich Berlings Død i 175° styredes det Berlingske Bogtrykkeri af L. H. Lillie, men vistnok fra 1755 træde de unge Sonner Johan Christian (f. 1733) og Georg Christopher Berling (f. 1737) til. Under dem er der, som vi ovenfor have set, Fremgang i den til Bogtrykkeriet knyt­ tede Boghandel, men om selve Bogtrykke­ riet gik fremad, kan være tvivlsomt. 1746 beskæftigede deres Fader syv Svende og fem Drenge, men 1766 synes der kun at være seks Svende og tre Drenge i det. Og skulde det være rigtigt, at det 1755 talte tretten Kunstforvante, har der efter Lillies Fratræden fundet en mærkelig Tilbagegang Sofie Hedevig Berling f. Glasin Sted. Da Georg Christopher Berling 1755 postulerede, staar der tretten Navne under det Lykønskningsdigt, han faar »af samtlige Kunstforvandte udi ovennævnte Officin« (d. v. s. det Berlingske). Men skont Digtet er trykt i »de Berlingske Arvingers Bogtrykkeri ved L. H. Lillie«, findes dennes Navn ikke mellem de tretten, hvorimod Johan Christian Berling, en al Bogtrykkeriets Ejere, den postulerendes ældre Broder nævnes først imel­lem dem. Man faar ligesom en Tvivl om, hvorvidt de tretten Nævnte virkelig ere synonyme med Bogtrykkeriets daværende ojeblikkelige Arbejdskraft. Mellem dem findes der tre, der snart efter have hvert sit Bogtrykkeri L. N. Svare, L. L. Heiden og P. H. Hoecke. Hvorledes det nu end forholder sig med de tretten Kunstforvandte i 1755, er det ikke uforklarligt, om Bogtrykkeriet lidt efter lidt indskrænkedes til væsen­lig kun at trykke de, Berlingske Aviser. Johan Christian og Georg Christopher Berling, der skabte Firmaet »Brødrene Berling«, døde tidligt. Deres Fader, Fami­liens Stamfader, blev kun 421/2 Aar gammel, men Sonnerne døde endnu yngre, Johan Christian Berling i 1771 37V2 Aar gammel og Georg Christopher Berling E. H. BERUNG OG DET AF HAM STIFTEDE BERLINGSKE BOGTRYKKERI i 1778 4072 Aar gammel. Saa gik Firmaet over paa deres Enker, og de beholdt det, til Georg Christophers Enke Elisabet Christine f. Godiche døde i December 1801. Derefter bleve tre Fætre Indehavere af Firmaet »Brødrene Berling«: Johan Christian Berlings Son Johan Christian (f. 1771) og Georg Christopher Berlings Sonner Ernst Andreas Hartvig (f. 1774) og Carl Christian (f. 1777). Den mel­lemste af dem varetog særlig Familiens Bryggeri, de to andre Bogtrykkeriet. Men allerede 1826 ere de alle tre afgaaede ved Døden, de to som ugifte, og nu kommer et nyt Enkestyre. 1826 fornyes Avisprivilegiet for Carl Christian Ber­lings Enke Sofie Hedevig f. Glasing. »Brødrene Berling« stod ikke længer i Spidsen for nogen Boghandel og trykkede ikke mere Værker for andre. Hvorledes det gik, kan ses i et enkelt Eksempel. De seks første Dele afSuhms stort anlagte Danmarks Historie ere alle (fra 1782 til 1793) trykte »med Brødrene Berlings Skrifter«, men da den syvende Del udkom i Aaret 1800, læstes paa dens Titelblad: »Trykt og forlagt af Joh. Fr. Schultz«. 1778 stod Schultz's Postulat det Berlingske Bogtrykkeri, 1783 etable­rede han sig, og da hans Bogtrykkeri brændte i Kjøbenhavns Ildebrand 1795, købte han, som ovenfor nævnt, det Hopff­nerske. Ved Siden af det Berlingske var der vokset saa fortrinlige Bogtrykkerier op som det Thieleske (1770) og det Schultziske (1783). Og dog skulde Navnet Berling endnu en Gang gore sig gældende i den danske Typografi. Den eneste mandlige Repræsen- Kammerherre Johan Carl Ernst Berling. tant. Slægten efter 1826 havde her i Lan­ det, Carl Christian Berlings Son Johan Carl Ernst Berling (f. 1812), overtog den 1 Januar 1836 Bogtrykkeriets Bestyrelse, og efter en længere Udenlandsrejse anlagde han saa i 1837 et Skriftstøberi, ligesom han i 1838 fik tre Eneretsbevillinger paa at udføre Kongrevetryk, Hojtryk og en vis Art Stereotypering. Hertil knyttede han endnu et litografisk Institut, og han gik i Gang med at skaffe Firmaet et Forlag. »Brødrene Berling« var en Udstiller, der blev lagt Mærke til paa Industriudstillingerne her i Byen 1840 og 1844. Fir­maets Maal var at skabe et første Rangs Etablissement, og fra forskellig Side skonnede man herpaa. Det Holbergske Samfund lod den af F. L. Liebenberg besørgede monumentale Udgave af Holbergs Komedier, der begyndte at ud­komme i 1847, trykke i det Berlingske Bogtrykkeri, og naar Xylograf A. Flinch vilde have et fint skaaret Portræt eller lign. særlig godt trykt, henvendte han sig i Pilestræde.1rykkeriets mange Haandpresser betjentes godt. Det skal ogsaa næv­nes, at Professor N. "L. Westergaards lærde Værk »Radices linguæ Sanscritæ«, der 1841 udkom i Bonn, blev trykt hos Berling. »Typis fratrum Berling« staar E. H. BERLING OG DET AF HAM STIFTEDE BERLINGSKE BOGTRYKKERI der paa Titelbladet. Det er et Stykke af en Bedrift, at Bogens Sanskrittyper vare skaarne og støbte i hans Skriftstøberi. Det Berlingske Kongrevetryk er omtalt i en anden Artikel i nærværende Aarbog. Men af lang Varighed blev intet af disse Forsøg (s. Skand. Bogtr.-Fid. 1871, S. 145 flg.). Bogtrykker Berling kom med Frederik VIFs Tronbestigelse ind i helt andre Forhold; han blev Kongens Rejse­ marskalk, Generalintendant for Civillisten og Kammerherre, men desuagtet er der samlet en ikke ringe Sympati om hans Navn iblandt Kjøbenhavns Typo­ grafer. Paa Grund af »Berlingske Tidendes« vældige Vækst, der i 1859 gjorde en Marinoni-Presse nødvendig og i 1881 en Viktoria-Presse, der trykker paa uende­ligt Papir, sysselsætter Bladets Sætteri et stadigt voxende Personale, 1874 havde det 21 Sættere, 1881 26 og 1899 52 1). Og det gode Forhold, som fra gammel Tid har bestaaet mellem Firmaet og dets Arbejdere, er vedblevet. Herom vidner bl. a. en lille Visebog »Souvenir«, der samler en Række Sange, skrevne til fest­lige Sammenkomster i det Berlingske Hus i Tiden fra 1862 til 1892, og herom vidner den Gavmildhed, som Kammerherre Berling og hans Hustru, Polly f. Haderup (f. 1824, f 189^), efter ham viste imod Kjøbenhavns Typografer i Al­mindelighed. Da Typografernes Sangforening i 1854 ønskede at kunne udvide sin Virksomhed, gik Berling i Spidsen for Bidragyderne med et godt Eksempel, og den 17 Aug. 1870 lagde han Grundstenen til Typografernes Stiftelse, til hvil­ken hans Enke efter hans Død i 1871 skænkede 20,000 Kr. I Rud. Jacobsens »Optegnelser om Typografernes Stiftelse« (1895) nævnes de begge med Tak, og Bogen giver deres Portrætter. Endnu skal her gores opmærksom paa, at de to ovfr. S. 3 nævnte, af A. A. Roggenkamp oversatte Bøger fra 1743 Paa ^eres Titelblade bære et Vaaben, der ogsaa ses paa de Berlingske Forlagskataloger fra 1766 og 1774 ligesom paa Vise­bogen fra 1893. Dette Vaaben omtales nærmere i Bogen »Historische Beweis­fuhrung, dass die Berlinge ein altadliches Geschlecht nordischer Abkunft sind. Dargestellt von Dr. Wilhelm Schafer und Emil Jonas« (Berlin 1857). Trods Bogens Lærdom kan man dog have Lov til at have sine Tvivl. * v * * Da Ernst Heinrich Berling for 150 Aar siden udsendte sine »Post-Tidender«, var det et lille Blad, der kom een Gang om Ugen med et halvt Ark i Oktav, nu udkommer »Berlingske 'Lidende« to Gange hver Sognedag i et mægtigt seks­spaltet Format, ofte med indtil fire Tillæg. Det er en uhyre Udvikling, der selv­følgelig staar i Forbindelse med en tilsvarende almindelig Samfundsudvikling. Skulde der nu kunne tænkes en kjøbenhavnsk Brand som i 1728, skulde der nu tilintetgøres henved 100 Bogtrykkerier for at balancere med de syv, der brændte 1728. Kjøbenhavn har efter Vejviseren 1899 126 Bogtrykkere. 1) Naar det nævnes, at det Berlingske Bogtrykkeri i 1806 havde 14 Arbejdere (s. Skand. Bogtr.-Tid. 1874, S. 53), da indbefattes heri »Tvpografer, Faktorer og Principaler«. Da der den Gang var tre Principaler og vel een Faktor, bliver Svendenes Antal 10.