BIDRAG TIL ABC-LITTERATURENS HISTORIE I DANMARK 
Af JULIUS CLAUSEN. 
IBLIOGRAFIENS Love øre ofte besynderlige og unddrage sig al menneskelig 
Beregning. Større Bøger ville ikke let forsvinde, selv om de ere trykte i et ganske lille Antal Eksemplarer; som Bevis herpaa kan tjene den anselige Mængde Palæotyper, der baade findes rundt om i Bibliotekerne og i enkelte Bibliofilers Eje. Smaåtryk vise sig derimod at have ondt ved at friste Livets Modgang, skønt de ere udsendte i hundred-, ja maaske tusindvis. Det er saa­ledes værdt at notere, at der ej lader sig opspore noget Eksemplar af en dansk ABC, denne Grundpille for al Undervisning, før fra 1731. Det synes da næsten, som det er en Bogs Kvantitet og ikke dens Kvalitet, der bliver bestemmende for Varigheden af dens Tilværelse, og at jo større en Bog er af Dimensioner, desto bedre vil den kunne holde sig oppe i Kampen for Tilværelsen. 
ABC'en og Katekismen — det er de to Skrifter, som vel i mere end tusind Aar have været al Elementår-Undervisnings Alfa og Omega. Baade i Kloster­skolerne og i Løbedegnenes Hænder er det ene haandskrevne Stykke Perga­ment, hvorpaa Alfabetet og den kristelige Religions fornemste Bønner vare nedskrevne, opslidt efter det andet. Forbindelsen imellem Religionens Hoved­stykker og Betingelserne for at kunne tyde disse laa jo ogsaa meget nær, og helt op imod vort Aarhundrede udgør Fader-Vor, Tros-Artiklerne, Morgen­og Aften-Bønner ABC'ernes væsentligste eller eneste Indhold, som den unge Skolar skal øve sig paa, efter at han først har lært at kende de prentede Bog­staver paa Bogens første Side. Man kan vel overhovedet slaa fast, at Under­visningen ude paa Landet sjældent strakte sig videre, og at ABC-Katekismen har været den eneste trykte Bog, Flertallet af Bondebefolkningen har ejet. Det er ogsaa værdt at mærke sig, at i et saa stærkt religiøst farvet Land som Skotland er ABC'en den Dag i Dag trykt sammen med Katekismen. Her har man endnu ikke opgivet den vanskelige Kunst at gøre Børn til Kristne, før man gør dem til Mennesker. 
Kun i England har man hidtil gjort ABC'ernes Historie til Genstand for særlig Forskning, og endda kun den specielle Form af dem, som kaldes »Horn-Books« ^ Ved en »Horn-Bog« forstaar man et lille Stykke Pap, paa hvilket Alfabetet — de store og smaa Bogstaver — og nedenfor i umiddelbar Fort­sættelse Fader-Vor er aftrykt; det er omsluttet af en simpel Træramme, der 
1) A. W. Tuer; History of the Horn-Book. I—II. London 1895. 
forneden ender i et lille Skaft, for at man kan holde det i Haanden, og be­varet bag gennemsigtigt Horn, for at Smuds kan holdes ude. Generationer af engelske Børn have vandret til Skole med den lille Tablet hængende i et Baand omkring Livet. Den har vistnok været i Brug allerede før Bogtrykker­kunstens Opfindelse, og den sidste Leverance Horn-Bøger solgtes af en lon­donsk Boghandler til Provinserne i 1799. Skønt der saaledes maa have eksi­steret Millioner af dem, findes der i hele Hendes Britiske Majestæts Rige maaske ikke halvtreds tilbage, og et enkelt forekommende Eksemplar betales nu al­mindelig med en halv Snes Guineas. Horn-Bøgerne synes at have været noget for England specielt. Thi trods al mulig Efterforskning har man ikke kunnet opspore et eneste Eksemplar af
IU 
denne Form for ABC'er paa Fastlandet. 
/attouia t pi 
\l /ib »b ih 00 ub 04 be b> bo b«i| Men om end Horn-Beklædningen og hU z i\ «ii 
Trærammen har manglet, have sand­
m tbc uarqcof IheÉUlKv jflyw or synligvis de første ABC-Brædter eller
c$ou tf oCmmv©;o(i.scwc% 
Fibler haft samme Udseende og Ind­v tu ftatbe v xobiel; art IU hold rundt om i Europa som i Eng­land. Rigtignok har man trods al an­
Irø^mj^Oomcfotae. 
vendt Umage hverken i Tyskland eller
MnchtéWtb tbi ss MA) OUT bte^ i hele Skandinavien kunnet opdrive et ^.th)foWi^CUSouHrefpaffctftetf 
Eksemplar af et saadant ABCdarium. 
Forj^c ttcm tljAltøp^ffca^amf 
Men i Margarita Philosophica Nova (Ar-
Tiotinto tcmptA gentorati 1512),-en Bog, som handler om alt muligt mellem Himmel ogJord, findes en Afbildning af en tysk ABC-Tablet; og endvidere eksisterer endnu et simpelt flamsk ABCdarium af oven­staaende Form, saa at det næppe er for dristigt fra Flandern at slutte til en Analogidannelse for de andre Landes 
Engelsk Horn-Book. Vedkommende1). At saadanne ABC­
darier hos os endnu have været i Brug i Holbergs Tid, ses af Pernilles skønne Tiltale til Mag. Rosiflengius, hvem hun titulerer: Dit ABC-Brædtl — Den sidste ABCdarieform, jeg kender, er paa de gammeldags Navneklude, hvor Anbringelsen dog vel snarere er sket med de­korative end med pædagogiske Hensyn for Øje. 
Den første trykte engelske ABC-Bog formodes at være fra 1538 og an­gives at være »imprynted at Londo in Pauls Chyrche Yards by thomas Petyt«. Indholdet er det sædvanlige: Alfabetet, Fader-Vor, de ti Bud osv. Den Form og Skikkelse, de tidligste danske ABC'er, vi kende, antager, er imidlertid laant fra Tyskland. Dette gælder først og fremmest Hanen. Hanen er Aarvaagen­
') Se ogsaa F. A. Specht; Gesch. d. Unterrichtswesens in Deutschland. Stuttgart 1885. 
hedens og Vagtsomhedens Symbol og forekommer allerede i tarveligt Træsnit i den første virkelige tyske ABC, trykt i Niirnberg 1537 0& udgivet af \ a­lentin Icksensomer i Rothenburg, medens den i et omtrent samtidigt Efter­tryk fra Liibeck er bleven forbedret saaledes, at man har givet den en Rede til at lægge Æg paa. I Sandhed — en noget vanskelig Opgave for en Hane! Denne Forbedring skyldtes Bogtrykkeren Ballhorn, der derved er bleven Pader til Vendingen »at ballhornisere« [o: at gøre en Forandring til det værre). Fra Tyskland er ABC'en vistnok samtidigt vandret mod Nord til os og mod Vest til Holland. Her kaldes den sædvanlig »Hane-Bogen«1) og har samme religiøse Indhold, der undertiden slutter med en Række alfabetisk ordnede 
Aforismer af moralsk Beskaffenhed. 
Skønt Tallet paa de danske ABC'er naturligvis i ingen Henseende kan komme paa Højde med Massen af engelske, tyske eller franske, vil det maa­ske alligevel forbavse, at den danske Litteratur kan opvise ikke mindre end 182 forskellige ABC-Bøger, naturligvis indbyrdes afvigende i Princip og Om­fang, men dog alle stemmende overens i at begynde med ABC. Regner man, at hver af disse gennemsnitlig har naaet mellem 2 og 3 Oplag — og det er snarere for lavt end for højt regnet — vil man som Resultat komme til det halve Tusinde, et Resultat, som vist kun den lille Katekisme kan vise Magen til blandt Bøger, trykte i Danmark. Man kan derfor trygt slaa fast, at Kate­kismen og ABC'en ere de to mest udbredte Skrifter. 
Den første danske ABC, jeg har set, er som sagt ikke ældre end fra 1731. Som man kan læse paa sidste Blad under den obligate Hane, er den trykt hos Universitets-Bogtrykker Ove Lynow paa Vandkunsten »og findes hos hannem tilkiøbs«. Bogen udgør kun 8 Blade og er trykt paa grovt, kardus­agtigt Papir, formodentlig for bedre at kunne modstaa Angreb fra smaa, iltre Fingre. Den eneste Dekoration er en tarvelig træskaaren Ramme, som om­slutter hver Side. Efter Alfabetet, baade store og smaa Bogstaver, selv-og medlydende Bogstaver og »Stafvelserne«, der tilsammen kun optage halvanden Side, er Resten som i de tyske og engelske ABC'er viet Katekismen: Først »HErrens Bøn«,dernæst »vor christeligeTroesArtikle«, »de ti GUds Bud«,»Daa­bens og Alterens Sacramente« og tilsidst Bordbønner, »Gratias«, Morgen-og Aftenbønner og »en nyttig Bøn for Smaa Børn«. Hanen optager alenesidste Side. 
Lynows ABC, som her kun har faaet en udførligere Beskrivelse, tordi 
den er den første, vi kende, kom i flere Udgaver. Den anden fra 1732 er 
enslydende med den første. I den tredje af 1737 er tilkommet et lille Kristus­
hoved foran Stavelserne, og til sidst følgende to Verslinjer som »Hanens Morgen-
Skriig«: 
Stat op, Barn lille! og klæd dig paa] I Skolen at læse skal du gaa. 
Den er mangfoldige Gange bleven op-og eftertrykt, sidste Gang i Odense 1846, og repræsenterede saa at sige den »normaliserede« ABC. 
1) Denne Titel har ogsaa Fru Julie Heins bevaret paa Omslaget at sin danske Læsebog 
for Smaabørn (1871). n.Udg. 1895. 
5* 

Dens Afløser og Besejrer blev den »rigtige gamle ABC«, den med Dyre­rimene om Krokodillen og Marekattenes fæle Rænker, om den mærkelige Hest Xanthus osv., og som endnu erindres af den ældre Slægt, hos hvem Gen­synets Glæde er stor ved Synet af den nu allerede sjældne Bog, naar et Eks­emplar kommer den i Hænde. Det er i og for sig heller ikke saa besynder­ligt, om vi yngre betragte denne kostelig naive lille Bog med pietetsfulde Øjne, thi efter den have vore Fædre og Mødre baade i andet, tredje og maaske tjerde Led lært at stave deres a-b ab og for første Gang forsøgt sig i Littera­turen ved Tydningen af de smaa filosofiske Vers under de ikke mindre ejen­dommelige zoologiske Fænomener. Det var det bekendte Bogtrykker-Firma Johan R. Thiele, som i sine unge Dage importerede denne ABC og vist har haft en god Fortjeneste derved. Adskilligt tyder paa, at Versene ere Over­sættelse fra tysk, saaledes den mærkelige Anvendelse af Ordet Ygel (tysk 
»Igel« o: Pindsvin) i Verset: 
Man slige Ygler seer paa Landet, De andre finder man i Vandet, 
hvor et Pindsvin er afbildet. Muligt er det jo, at den foretagsomme Bogtrykker Thiele selv har været Mand for Oversættelsen. I hvert Fald er intet Forfatter­navn knyttet til ABC'en. 
Det tidligste Eksemplar, jeg har set, er fra 1770. Det bærer endnu sit originale Bind; et stift Papomslag med Læderryg. Paa Pappen er klæbet tysk Billedpapir, som Tiderne rigtignok have stærkt medtaget, men af hvis Rester man dog paa Forsiden kan tyde en »Clavierspielerinn«, en lille Pige ved et Spinet, og paa Bagsiden et uforholdsmæssigt stort Fruentimmer med Under­skriften »Riesinn«. Paa første Doublure er et Ur afbildet med følgende Vers under: 
Ved hvert et Klokkeslag Dig Tiden minder, 
At dine Ungdoms-Aar for snart forsvinder, 
O, brag den vel! Spild ei den mindste Tid, 
Da signer Gud i Himmelen din Flid! 
og paa anden Doublure ses en Løve med disse Verslinjer: 
Viis Dig høimodig som den ædle Løve, 
Naar Næsten maae i Nød din Hielp behøve. 
Og undertryk og ei den Svage ved din Magt, 
Ved mild Godmodighed Du vinder Alles Agt. 

Indholdet og Rækkefølgen er i øvrigt den samme som i den ældste ABC indtil Bagsiden af fjerde Blad, hvor de meget mærkelige Afbildninger af virke­lige og mytologiske Dyr med tilhørende Rim tage fat, som maaske ikke mindst have bevaret sig i den almindelige Erindring ved den parodiske An­vendelse, J. L. Heiberg har gjort af dem i sin »Ny A-B-C-Bog i en Times Underviisning til Ære, Nytte og Fornøielse for den unge Grundtvig« (1817). 
Den moralsk-pædagogiske Hensigt med Dyrerimene indprentes i et lille Ind­ledningsvers: 
See her, Barnlille, vises Dig, 
Hvorledes mange Dyr afbildes, 
Lur nu at læse skikkelig. 
Og blandt Bogstaver ei forvildes, 
Saa tit. Du seer paa Dyrene, 
Saa maae Du paa hvert Bogstav see. 

Jeg skal blot — vel mest til Glæde for yngre Læsere — opfriske nogle af de mest kendte Rim, f. Eks.: 
A. ABEKATTE. 
En ABEKAT blandt Dyrene Meest findes lig et Menneske. 
C. CROCODILLER. 
Kaar CKOCOD1LLEN ynksomst græder, Den allersnarest Folk opæder. 
]. JÆGER. 
See JÆGEREN sigter og skyder. Ved ham sig ei Dyrene fryder. 
M. MAREKATTE. 
De fæle MAREKATTES Rænker 
Er større, end du muelig tænker. 

P. PAAFUGLE. 
PAAFUGLEN vel har smukke Ejere; Dens Been af Saar dog fulde ere. 
X. XANTHUS. 
XANTHUS var en af de Heste, Som Neptunus saae tilbedste. 

Z. ZOBLER. 
Af ZOBLER faaes de Foder-Skind, Hvori de Store svøbes ind. 
0. ØRN. 
En ØRN kan meget gammel blive. Og holder sig ved Rov i Live. 
— Det har i alle Billed-ABC'er altid knebet med at faa Dyr eller Begreber fremstillet, der repræsenteres ved de sjældne Bogstaver X og Z. En »Bibelsk Billed-ABC« fra 1846 maa hjælpe sig med den lidet bibelske Person Xerxes, og Chr. Winther maa i den ABC, han i 1863 (formodentlig i Digterens ikke usædvanlige Pengeforlegenhed) udgav med Tegninger af Const. Hansen, tage til Takke med Xeresvin. Derfor maa man ikke dømme for strengt om den Hest Xanthus. H. C. Andersen endelig har i sit morsomme lille Eventyr »ABC­bogen« (Nye Eventyr og Historier 1861) hjulpet sig med Xantippe, men ind­rømmer forresten ogsaa, at han nok saa godt kan lide den gamle Xanthus. At de tidligere Generationer har yndet den, viser bedst den Omstændighed, at »den gamle ABC« endnu var i almindelig Brug helt op i Fyrrerne i vort 
yoficbc 


mnoHtl 
^ £ 55? 9? O «1) £5 31a 
£ U SS $ §) 3 96 43 ABCDEFGHI JKLMN O P Q R S T U V X Y Z Æ 6 
liiiimimiiimimiiiiiniin 11 


abcdefghijklmnj
LIN IIIIIIII1i <11IIIIII mi111il AWA'Alh'A'llk'ik'H'Ml opqrfstuvxyzæo 
Veb fjvett etKloffffUS/ *>*9 Cioeit minder, 
bitte Ungbome Hav fol-fnart forft>itib«r. 1234567890 
<D, brug fcem vel! jpilt) ei t>en min&(le 5:i& 
©<» figner ®iib i himmelen 6in 51ib! 
og filf|e6« bo« 3o6ati JRaftoIpt Hicif, i (lore J>»ll(j(£|«jfl(?me 07c. I50 cg 15). 
Doublure og første Side af Rudolph Thieles ABC fra 1770. C. 3/4 St. 
Aarhundrede, og at man siden da har optrykt den, baade i København 1866 og i Hobro 1890. 
Samtidigt optrykte Thiele den ældste ABC med Bønnerne og forhandlede ogsaa den fra sit Officin i »Helliggeiststræde«. Træ-eller Papbindet var i Reglen prydet med et paaklistret Skillingsbillede. Andre ABC'er saa ogsaa Lyset; foruden Bogstaverne indeholdt de kun Stavelser og enkelte sammen­hængende Ord, særlig vedrørende Verdensdele og Byer, samt til Slutning et Par Ordsprog. 
Den første, der bragte en Reform ind i »Abecetens« — saaledes kaldte man den i forrige Aarhundrede — Verden og udvidede dens lidt trange Rammer, 
var en pædagogisk interesseret Præst THOMAS RASMUSSEN, hvis ABC fra 1787 straks efter Alfabetet for første Gang indfører smaa meget moralske Fortæl­linger om »De go-de Lee-ge Børn, Den rare Pige til at læse. Den tyvagtige Dreng« osv. Titelbladet er prydet med en træskaaren Vignet, som forestiller en Lærer, der holder en Krans i Vejret foran to Smaabørn. Vedføjet læses: »See hvilken Krands, den gode Lærer sidder med, den er bestemt til et Æres-Tegn for den flittigste og dydigste blandt hans Disciple, hvilket Barn vilde ikke stræbe for saadan en Belønning.« Rasmussens ABC gjorde ligesom hans lille Læsebog »Abctens Afløsning« megen Lykke og oplevede mange Oplag. 
Sognepræsten i Glostrup, H. J. BIRCH, kendt som Forfatter til en Mængde Pjecer angaaende Reformer paa den højere Undervisnings Omraade, forsøgte sig 1790 med en »Nye ABC eller Stave-og Læsebog for Børn i Dannemark og Norge«, som var endnu mere omfattende end hans Kollega Rasmussens. I den findes baade Fortællinger, Leveregler, Samlinger af fremmede Ord, Smaavers og »Noget af Naturhistorien« med seks vedføjede Tavler med zoo­logiske Billeder. Slutningen af forrige Aarhundrede var i mange Henseender en Grødetid; ny og friske Livsspirer tittede overalt frem, og ikke mindst paa Undervisningens Mark. Der nedsattes Kommissioner, der skulde reformere baade Latin-og Almueskolen, de første Seminarier paa Blaagaard og Jonstrup grundedes, og man maatte følgelig ogsaa være betænkt paa at skaffe ny og tidssvarende Lærebøger. I Tyskland, hvorfra alle de aandelige Hovedstrøm­ninger dengang kom til os, havde allerede i længere Tid Pædagoger med saa kendte Navne som Basedow og Salzmann ivrig beskæftiget sig med Barnets første Undervisning. I Modsætning til tidligere Dages lidet humane Podex-Piskeri og uforstandige Fordringer til Eleven, der blev reduceret til en blot og bar Hukommelses-Maskine, vilde man nu bestræbe sig for, at Barnet skulde forstaa alt, hvad det lærte, men gik igen til en anden Yderlighed ved at ville gøre Arbejdet til en Leg for Barnet. Den upraktiske Basedow vilde saaledes lære ABC efter den ny og ret ejendommelige Metode, at de enkelte Bog­staver skulde indbages i Kager. Han fik næppe nogen Tilhænger her hjemme, men derimod forsøgte f. Eks. F. Høegh-Guldberg at slaa til Lyd for den mere sobre Salzmanns pædagogiske Reformer ved at oversætte hans »Peder Jensens ABC og Læsebog eller Anviisning til paa den naturligste Maade at lære at læse« (1800). Men deres Tal er i øvrigt Legio, som hos os, hver ad sine Veje, forsøgte Reformer og ny Metoder ved den første Undervisning. Det var selvfølgelig især Lærere, baade fra Land og By; men ogsaa mange Præster forsøgte sig som Pædagoger, og endog en Universitetslærer, ANDERS GAM­BORG, Professor i Filosofi, en sær, halvt forrykt Person, der er mest kendt ved sit »Forslag til at forbedre Fuglenes Sang i vore Skove«. I 1797 udgav han en »Lærebog for de allerførste Begyndere«, men tyve Aar senere, da han levede som Pensionist i Roskilde og her dyrkede sine berømte Nelliker, havde han udtænkt en ganske ny Metode til at lære at læse, der var stik modsat hans tidligere, og udgav en »Anviisning til uden Staven i saare kort Tid at lære smaae Børn at læse«. Da denne lille Bog paa sin Vis betegner det grun­
digste Brud med alle ABC'er, hvis Kategori den alligevel tilhører, og den ved Siden af Forfatterens sære Ideer utvivlsomt indeholder en Del sunde Tanker og gode Iagttagelser, aftrykker jeg her Begyndelsen som en Mundsmag: 
»Da nylig en lille Dreng kom til mig og spurgte, hvorledes han i en Hast kunde lære at læse, blev mit Svar langt anderledes, end det var for en Snes Aar siden. Jeg skammer mig nemlig ikke ved at tilstaae, at jeg den lid var en Idiot i Sammenligning med hvad jeg nu veed og forstaaer. Mit Svar blev nu ikke som den Gang: »Du skal først lære at tegne og skrive Bogstaver og stave udenad, inden Du begynder paa at læse«; thi det var det samme, som om en Modehandlerinde vilde sige til en Jomfrue, der forlangte at lære at stikke op, »De maa først lære at sye Skoe og Skræddersyning, inden De tænker paa at sye Hovedstads«. Heller ikke blev mit Svar som den Gang »Du maa først lære at skrive Bogstaver, Stavelser og Ord og at læse Skrift og alt, hvad man skriver Dig for, inden Du tager Bog i Haand; thi saa bliver Overgangen fra det trykte til det skrevne saare let. Naar Du saaledes i lang Tid har beskæf­tiget Dig med at skrive og læse Skrift: saa behøver Du ikke lang 1 id for at lære at læse.« Men allermindst blev mit Svar: »Du maa gaae til en af en Professor oplært Skolelærer, der kan anvende de tydske Pædagogers Lydlære, Sprogtonekunst og det ortoepografiske System m. m. paa Dig.« Nei! Mit Svar 
blev nu ganske enfoldigt; »Hør, mit Barn! Vil Du lære at læse i en Ge­svindighed, saa begynd strax at læse! Gaae til din Moder eller hvilken anden Person det skal være, som kan læse — thi hvad En ikke veed, kan han heller ikke lære andre — og beed hende eller ham at læse med Dig, men vel at mærke ikke i nogen Abecet — thi med det Slags Bøger bruger Du over Aar og Dag til at lære at læse og læser endda meget slet. — Nei beed den, der vil lære Dig at læse, at kiøbe Dig en Stavelsebog, saa kan Du strax begynde. Læs saa deri hver Dag, saa ofte Du har Lyst og din Moder eller tilstede­værende Lærer har Lid at hielpe Dig. Jeg tænker. Du vil ofte om Dagen have Lyst, og da Du allerede efter et Par Dages Forløb vil kunne lære meget paa din egen Haand, saa at Du ikkun sjelden og ikkun for faae Øieblikke behøver din Lærers Medlæsen eller Hielp, saa vil denne heller ikke lettelig mangle Tid til at lære Dig. — Har Du saa været flittig blot i fire Uger: saa tør jeg forsikkre Dig, Du skal kunne læse ethvert forekommende Ord i hvilkensomhelst Bog, det skal være (naar samme blot er trykt med det Slags Bogstaver, Du er vant til at læse). Men skjønt Du saa kan læse alt, skal Du dog ikke læse uden Dit Modersmaal eller det Sprog, Du er vant til at tale, og Du skal ikke lade franske eller engelske Drenge see, hvad Du læser, da 
Du saa let vilde komme i Klammerie med dem. Naar Du for Exempel læste: jestis christ, saa vilde den lille lystige Franzos sige: Du Nar! Der staar jo sjesy hi, og den lille alvorlige Engeismand vilde sige: I tage begge feil! der staar goddamm ingen af Delene, men dschisos kreist.« 
Gamborg fortsatte i en hel Række Stavelsebøger, hvoraf han udsendte baade latinske, franske, tyske og engelske Udgaver, sine pædagogiske Reform­forsøg. Paa Titelbladet af en af dem tilbyder han »i mindre end ålte 1imer 
at lære Børn tilgavns at stave«. Gamborg er vistnok den første danske Skri­
bent, dei adopterer Rasks Anvendelse al svensk å for det sædvanlige aa. 
Det tælles og karakteristiske for alle ABC'erne ved Aarhundredskiftet er 
Banlysningen af det religiøst-dogmatiske Indhold, der for Fremtiden alene er 
henvist til Lærebogen. Dette er sikkert ikke uden Forbindelse med de raadende 
rationalistiske Strømninger. I de i sin Tid meget kendte Skolemænd, Brødrene 
C. B. og MORTEN HALLAGERS ABC'er findes endnu vel et Par Psalmer, men hverken Bønner eller Tros-Artikler, Dette er heller ikke Tilfældet i Kapellanen 
P. 1 HONBØES »ABC til Brug i Landsbyskoler« fra 1801, som naaede en Mængde Oplag og havde sit vigtigste Tilholdssted blandt de unge Agrarer, medens »den gamle ABC« beholdt Overtaget i Byerne. Det er de moralske Smaa­tortællinger, som nu træde i det religiøses Sted. Samtidig bliver den tidligere obligate Hane sjældnere og sjældnere. I Morten Hallagers ABC findes den endnu med den sædvanlige Opfordring til tidlig Opstandelse udsat paa ny 
Vers; 
/ Morgen-Stunden Hanen galer, Og os derved et Billed maler, Hvorefter Børn skal rette sig, Og stande op betimelig. 
Ligeledes i den Viborger-Boghandler og Forligelses-Commissair A. F. JUST'S Billed ABC fra 1805, hvor det hedder: 
Aarvaagenhed af Hanen her! Som Bi og Myre flittig var! 
Men hermed har Hanen ogsaa for lange Tider galet sit sidste Vers, indtil den i vore Dage igen er tagen til Naade. 
De ABC'er, som forskellige foretagsomme Skolelærere udgav i Aarhun­dredets første Aartier, prange ofte med Titler, der lede Tanken hen paa de pietistiske I raktater i forrige Aarhundrede — f. Eks. »En from Christens Nat­hue« — og som formodentlig har haft samme Hensigt, for at tale Holbergsk, som 1 jære paa et Vognhjul: den ene kommer Vognen, den anden Bogen til at løbe. Her skal kun nævnes et Par, som N. J. C. Thornums »Kort og sim­pel Børne-Melk« (1821) eller »Biekuben eller nyeste Billed ABC. En Gave for lærvillige Børn« (S. A.). 
I sin Art enestaaende og forud for sin Tid er et spinkelt Forsøg paa at anvende den fonetiske Metode, som jo ellers først er kommen i Kurs i de allersidste Dage. Det skyldes Læreren ved Petri Pigeskole, J. A. BRAMSEN, og bærer Titlen: »Naturlig Stavemaade, hvorved man i en ulige kortere Tid end ved den nu brugelige Stavning kan lære at læse det danske og tyske Sprog« (1824). Forfatteren skriver f. Eks. Oerd = Ord, A rt = Art o. s. v. 
Som meget udbredte ABC'er skulle Frølunds samt Borgen & Rungs, begge fra 1843, nævnes; de udkomme endnu i vore Dage. I Fyrrerne synes det for øvrigt at være Billed-ABC'erne, som florere, og som afløse »den gamle ABC«, hvis Rim og Billeder vel sagtens nu ere forekomne Pædagogerne for lidet tidssvarende. Der foreligger saaledes en »Bibelsk Billed-ABC« (1846) med gudelige, men ikke altid heldige Vers, som man kan se af denne Prøve: 
X. 	Mangt Hjerte skjalv som Træets Løv for Xerxes Krigennagt; Nær hos den Sjæl, som elsker Gud, staaer Naadens Engle Vagt. 
I en Billed-ABC fra 1849 har man prøvet delvis at beholde de gamle Bil­leder, men at ombytte de gamle Dyrerim med ny, f. Eks.: 
K. 	Naar ej Kamelen mer kan bære, At rejse sig den lader være. 
Æ. 	Den, som vil ikke læse lære, Maa Navnet doven Æsel bære. 
0. 	Af Rov ernærer sig en Ørn, Og snapper stundom spæde Børn. 
Det famøse X volder igen her Knuder. Den for seksaars Poge ubekendte Xanthus er bleven ombyttet med en dem vist lige saa fremmed Fisk Xiphias, om hvilken det hedder: 
Xiphias kaldes af de Lærde 
En Fisk med tre Fod lange Sværde. 

Endelig foreligger fra samme Periode en »Naturhistorisk Billed-ABC«. Særlig populær blev i de første Krigsaar en Billed-ABC, der baade besang den lille Hornblæser og den tapre Landsoldat. Næsten berømt er Digtet om »Søren Top« bleven: 
Søren Top 	han i sin Skole gik. 
stod 	tidlig op Min lille Ven! 
og læste i sin Bog; 	han gik derhen 
han 	læste baade A og 0 og lærte Brug og Skik. 
og om den blinde Mand; Ja, Søren Top 
han 	læste om den blanke Sø han vokste op 
og om sit Fædreland. 	0? blev en rask Krabat; 
Til rette Tid 	og nu er han, som alle véd, 
med 	Lyst og Flid »En tapper Landsoldat«. 
De tilhørende Billeder forestille først Søren som ung, studerende ved Lys, 
og derpaa Søren som rask Soldat med fuld Oppakning. 
Den skandinaviske Retskrivningsbevægelse med konsekvent Gennemførelse 
af smaa Begyndelsesbogstaver og Anvendelse af svensk å giver sig Udslag i 
en anonym »Ny dansk AB eller stave-og læse-bog for begyndere« fra 1862. 
Det 	følgende Aar har en A. FRTBERG forsøgt at slaa paa de patriotiske Strenge 
i en 	»Ny Billed ABC«, hvor der findes temmelig grulige Træsnit af Frede­rik VII, Danmarks Vaaben, Dannebrog, den tapre Landsoldat med tilhørende Vers, f. Eks.: 
»Kong Frederik den Syvende med Tilnavn Folkekjær, 
Velsignet af os alle, han er afbildet her; 
Vel seer Du ei hans Hjerte, saa dansk og godt som Faa 
Men naar Du bliver større, vil klart det for Dig staa.« 

Chr. Winthers og Const. Hansens smukke ABC er allerede nævnt oven­for. Trods de smukke Billeder og de naturlige og jævne Vers har den ganske rimeligt aldrig kunnet faa større Indpas, vel netop paa Grund af sit nette Ydre, der har gjort den mindre anvendelig til daglig at blive gramset paa af smaa sorte Fingre, og som Følge deraf højere Pris. Det er kun en ABC for velstaaende Børn. 
Af de sidste Decenniers ABC-Litteratur skal der for en Fuldstændigheds Skyld blot nævnes nogle af dem, der have fundet videst Udbredelse. At nævne alle vilde være det samme som at skrive et helt lille Bogkatalog. Thi ved en flygtig Gennemgang af den seneste ABC-Masse faar man unægtelig det Ind­tryk, at snart hveranden Lærer betragter det som sin Pligt at skrive en ABC. Det Held, som har fulgt disse mange Forsøg, har været højst forskelligt. Meget populær er en »ABC for Smaafolk paa Landet« bleven; den kom i 
7. Oplag 1891. Som Titlen viser, henvender den sig særlig til Landsby­ungdommen og henter i sine Billedrim meget fornuftigt Emner fra Børnenes Verden (Ploven, Røgteren og Landsbykirken). I Udbredelse kan den dog langt fra maale sig med den Bog, som skyldes Skoleinspektør JOAKIM LARSEN og bruges i de fleste københavnske Almueskoler. Herfra maa de for danske For­hold usædvanlig høje Tal lade sig forklare: ABC'en udkom første Gang i 1879, Oo i ^95 var den trykt i 160,000 Eksemplarer. Nærmest op mod den kommer ROMS »Dansk Billed ABC« (1879), 6. Oplag i 1891, E. SAUTERS og P. HOLMS »Billed-ABC« (1872), 5. Oplag i 1886, og INGVOR BONDESENS og VESTERGAARDS »Ny dansk ABC for Skolen og Hjemmet« (1890), 4. Oplag 
i 1895. 
Som et Led i den sønderjyske Sprogbevægelse maa den af den kendte Redaktør JESSEN udgivne »Flensborg Avis's Stavelsebog for Hjemmet« (1884) opfattes. 
Dette Bidrag til vor hjemlige ABC's Historie gør ingen Fordring paa at være udtømmende. For de ældre Tiders Vedkommende har Materialet svigtet, for de nyere Tider vilde en fuldstændig Redegørelse være mere kedsommelig end karakteristisk. Jeg har kun villet vise, hvorledes de forskellige Aands­strømninger og den skiftende Mode ogsaa sætte deres Præg paa Elementår­undervisningen.