MINDRE MEDDELELSER HENRY O. HOUGHTON, Grundlæggeren af Riverside Press og Hovedlederen af dette store Trykkeri i Cambridge og For­læggerhuset HOUGHTON, MIFFLIN & Co. i det nærliggende Boston, døde den 25de Avgust 1895, 72 Aar gammel. Sam­men med den ældre HARPER og den noget yngre TH. L. DE VINNE hørte han til de fremragende Bogtrykkere, der har hævet amerikansk Bogarbejde til det uomtvistelige høje Standpunkt, det indtager. Efter at have lært sit Haandværk grundigt blev han i Stand til at ofre fire Aar paa sin Uddan­nelse i Burlingstons Højskole, og kort Tid derefteretablerede han sig i Cambridge for et Familietilskud paa et hundrede Dollars. Han har selv fortalt, hvorledes det ikke var ham muligt at opdrive andet Arbejde end et græsk Testamente, og hvor bittert det faldt ham at skaffe sig Kredit og Skrift til at udføre Bestillingen. Hans Trvkkeri gik dog snart saa godt fremad, at han kunde købe det store Jordstykke umiddelbart ved Charles River, hvor Trykkeriet nu har sine vidtstrakte Bygninger, frit beliggende i en lille Park og med den store Hovedbygning dækket af Vedbend til Taget. Nu omfatter Huset alle de Haandværk, en Bogs Fremstilling kræver, og det i udsøgt mønsterværdig Form. Forlaget, der er det næst største i Nord­amerika, har Filialer i New-York, Chicago og London. Dets Hovedkontor er i den ældste Del af Boston lige overfor Byens gamle Park. Houghtons Kontorer ere vidt forskellige fra hvad man er vant til hos os. De ere i et gammelt Beboelseshus, og Adgangen er ad en snæver Trappe. Er man vel naaet op, gaar man gennem en Række hyggelige Værelser, fri for Pulte, Skranker og høje Stole, men møblerede paa fornuftig Vis og med Arbejds­pladserne saaledes fordelte, at hver Mand — eller Kvinde — har Albuerum. Det er forstaae­ligt, at Firmaet i de samme Lokaler har kunnet samle til Fest anselige Antal af de mange betydelige Forfattere, det er Forlægger for. Houghton har maattet kæmpe haardt, før han naaede frem, thi Husets stærke Vækst krævede Penge, og han har derfor tidligt haft Kom­pagnoner. Siden Firmaets sidste Forandring, der stammer fra 1880, har dets Stilling været udmærket. Saa godt som alle Amerikas Forfattere have været knyttede til Huset gennem mangfoldige Aar, ligeledes mange engelske. Houghton var H. C. Andersens avtoriserede Forlægger, og han var ligeledes B. Bjørnsons Forlægger. En stout og gennemsolid Mand, en udmærket Haandværker, en klog og nobel Forretningsmand har afsluttet .sit betydnings­fulde Liv. Slægten Heihnann, en Samling Levnetsbeskrivelser, udarbejdede af GERHARD HEILMANN, er Navnet paa en sjælden Bog, hvis Udgivelse afsluttedes i 1895. Det er en af de nu­tildags faa Bøger, der helt unddrager sig offentlig Omtale, men da det er et ganske ualminde ligt kærligt og omhyggeligt gennemført Bogarbejde, er det rimeligt, at Bogvennen henleder Opmærksomheden paa det. I Omfang og Udstyrelse er Bogen den anseligste Personalhistorie, der er udgivet her hjemme. Trykt i et højt Kvartformat udgør den 49 Ark foruden Stamtavler og Titelark. Op­laget er 131 Eksemplarer, hvoraf et paa Bøttepapir og nogle faa Eksemplarer paa særlig godt og svært Papir. Slægten, der skildres, er af gammel tysk Afstamning. Den har vel ingen navnkundige Personligheder at opvise, men til Gengæld en Række velbegavede Mænd og Kvinder i forskellige borgerlige Stillinger. Et jævnt godt Udkomme, adskilligt godt Humør og flere Tegn paa kunstneriske Anlæg, uden at disse dog afføde hel kunstnerisk Virksom­hed, er det, der særkender Slægten. Endvidere maa der i denne være en Del Sans for at bevare Minder, thi det er et stort Materiale, der har været at bygge paa, og det er samlet med megen Energi og sikkert med stor Møje af Bogens Forfatter. Det er en velskreven og morsom Bog, der giver udmærkede Billeder af Livet i Præstegaarde, Proprietærgaarde og Embedsmandshuse fra første Halvdel af vort Aarhundrede. Forfatteren, der er Kunstner, MINDRE MEDDELELSER siden han tog fat paa denne Opgave, er bleven kendt som Tegner for Boghaandværket, har helt igennem tegnet de dekorative Vignetter og Billeder, hvormed den er rigt smykket.'Det store Antal Portrætter er efter Malerier, gamle Tegninger Silhuetter og Fotografier. Det er morsomt at se, hvor Arbejdet har været lærerigt for Forfatteren. Udgivelsen er sket i Hæfter gennem halvtredje Aar. Uden at Enheden i det oprindelige, vel anlagte Udstyr er brudt, er der en voksende Forstaaelse i Brugen af Bogtrykkets Midler og i at tegne for dets Tarv, der er meget glædelig. Smudstitlerne i Bogens Slutning, den helt selvstændigt formede Indholdsfortegnelse, den kursiverede Efterskrifts Dekoration, den gode økonomiske Ordning af en større Samling Digte af Carl Ulrik Heilmann, der optager 4I/a Ark i Bogens sidste Del og er helt festligt dekoreret Side for Side, samt endelig det dristigt, men virk­ningsfuldt formede Titelblad, ere Vidnesbyrd om et ihærdigt Arbejde for at naa det bedst mulige Resultat. Til den færdige Bog har Heilmann lavet egen marmoreret Forsats og Tegning til et Bind, der er udfort i fuldt Maroquin med Haandstempler. Det er et Bog­arbejde, der gør sin Forfatter og Leder megen Ære, og det vil blive staaende som et vakkert Vidnesbyrd om, at en Privatmand ved Omhu og Forstaaelse af Typografiens Egenskaber kan rejse sin Slægt et smukt Mindesmærke i en Bog. De i Bovennen offenliggjorte Afhandlinger »Bidrag til Lubecks Bogtrvkkerhistorie i det femtende Aarhundredet af Assistent ved det store kgl. Bibliotek H. O. LANGE ville blive oversatte og trykte i Revne des Bibliotheques i Paris. £ Efter Opfordring fra S. BINGS ny Udstilling ti'Art Nouveam i Paris har vor Forening sendt en Afdeling nyt dansk Bogbinderarbejde og en Serie illustrerede danske, norske og svenske Bøger til en international Bogudstilling, der afholdes paa dette Sted i Juni 1896! Vor Aarbogs sene — alt for sene — Fremkomst muliggør at bringe slige Nyheder i en Bos. der bærer Aarstallet 1895. e FLORIMOND BADIER. Om denne saa omstridte gamle franske Bogbinds-Mester bragte det fortjenstfulde engelske Tidsskrift Bibliographica i et af dets første Hæfter (1895) en faa Siders Artikel af WILLIAM LOUNGER I'LETCHER. Som ventelig var, hvor Talen er om Badier, træffer man her en Redegørelse for de Grunde, der tale for eller imod at stille denne Mand paa den Hædersplads i det franske Boghaandværks Historie, som indtil for faa Aar siden uan­fægtet indtoges af den berømmelige, men indtil da endnu ikke historisk paaviste LE GASCON. Forinden Forfatteren nævner de Anskuelser, forskellige Avtoriteter have fremsat om dette filtrede Problem, meddeler han de knappe, men højst værdifulde Oplysninger om Le Gascon, som 1 hoinan i sin udmærkede Bog »Les relieurs fran(;ais< saa sig i Stand til at bringe. Af de Aktstykker, hvori Le Gascon — omend beklagelsesvis kun under dette sit Tilnavn — findes nævnt, er det ældste Set. Johannes Gildets Register (Evangelisten Johannes var de franske Boghaandværkeres Skytspatron) fra Aaret 1622. 1 dette læses følgende Passus; Au GASCON pour une peau de maroquin incarnat pour relier le missel du Concil, in fol., que la Compagnie du sieur Chappelet et consors ont donné en blanc å la confrairie 4 1. 10 s. Pour un sinet pour servir audit missel 3 1. 10 s. Pour une bazane pour une housse audit missel o 1. 7 s., en Meddelelse, hvoraf det i øvrigt synes at fremgaa, at Le Gascon kun har faaet Betaling for sine Ldlæg, men har udført selve Indbindingen uden Vederlag som sin Gave til Gildet. De vigtigste Oplysninger — og saadanne, der have Betydning udover det blot at kon­statere Mandens Eksistens, har Thoinan faaet af de Uddrag, som Leopold Delisle har gjort af Brevvekslingen mellem to af Tidens største Bibliofiler, Peiresc og Dupuy. I et Brev, dateret den 12te April 1629 skriver saaledes Dupuy til Peiresc, at denne har forbavset ham i allerhøjeste Grad ved at meddele ham, at Le Gascon har beskaaret et Eksemplar af Opus­cula Bellarmini for meget; thi, skriver han længere hen i Brevet: »il est assez scrupuleux«. Og ogsaa i andre af deres Breve finder man Le Gascon nævnet. I samme Aar (1629) skriver Frangois Auguste de 1 hou til Pierre Dupuy fra Alexandria, at han der har købt flere arabiske Bøger, hvoriblandt en Koran »des plus beaux«, og han tilføjer; »la reliure vous piaira, et je massure que le Gascon s'étudiera d'imiter la dorure«. Det fremgaar altsaa af disse Ud­drag, at omkring 1629 levede der en Bogbinder, som kaldtes Le Gascon, og at denne var en skattet Mand i sit Fag; men hvad han egentlig hed, fik man ikke at vide. MINDRE MEDDELELSER Og nu Florimond Badier. Hvad man ved om ham er kun dette, at han den 30te Novbr. 1630 kom i Lære i Paris hos Jean Thomas, og at han i 1645 indskreves som Mester i Bog­haandværkernes Laug. Til Gengæld har han det forud for Le Gascon, at man kender to Bogbind, der omhyggeligt ere signerede med hans Navn. Det ene smykker et Eksemplar V:-fl i- Fig. 1, Bind med Dekoration en poinlillé. LE GASCONS Fig. 2. Bind med Dekoration en/)0tWt7/e. FLORIMOND Stil. (Efter Thoinan). BADIERS Stil. (Efter Thoinan). af Bogen: De Imitatione Christi — Paris, Imprimerie Royale 1640 (i Nationalbiblioteket i Paris), det andet et Eksemplar af Bogen: Les Plaidoyez et Harangues de Monsieur Le Maistre, cy-devant Advocat au Parlement etc. Paris 1657 (i engelsk Privateje). Det førstnævnte af disse Bind blev den lille Basis, hvorpaa Gruel i sin * Manuel histo­rique et bibliographique de Vamateur de reliureST, der bragte en straalende Gengivelse deraf, rejste Spørgsmaalet: Le Gascon eller Florimond Badier. Han tillægger dets Signatur: Flori­mond Badier fecit inv. en saa overvættes Betydning, at han i dette Navn mener at have fundet det Trylleord, der bragte den klare Dag i det Mulm og Mørke, der før havde ruget over Le Gascons Navn. For ham bliver Badier ikke alene Mesteren til hele den Række Bind, man før plejede at tillægge Le Gascon, men de to Navne blive for ham Synonymer, det første kun et Tilnavn til Florimond Badier. m De Oplysninger, som Thoinan siden bragte i sin Bog, skulde imidlertid vise, at Gruels Hypotese var bygget paa Sand; thi Badier blev — hvad Gruel var vidende om — Mester i 1^45, altsaa henved en Snes Aar efter at Le Gascon var anerkendt som Bogbinder af Rang. Alligevel fik ogsaa de af Badier signerede Bogbind en stor Betydning for Thoinan; han drog nemlig af dem den Slutning, at alle Bind, der ere i en lignende Stil som disse, bør henføres til denne Mester. Og først og fremmest gælder det om alle dem, der ere prydede med det her afbildede Profil-Hoved >en pointillé«, som før regnedes for et sikkert Kendetegn paa et Bind af Le Gascon, ja som ganske fantastisk ansaas for hans Portræt. Thoinan betragter det som Ba­diers Mærke, og ser i alle de Bind, der enten er smykkede her­med eller ere i en lignende Stil som de, hvorpaa det findes, en hel nv Bogbinds-Stil (Fig. 2), for hvis Opfindelse Badier alene bør have Æren, og som først fremtræder c. 1645. Derimod mener Thoinan, modsat Gruel, at alle de Bind, hvis Dekoration er i en mere enkel Stil (Fig. 1), og som han mener hidrøre fra c. 1622-1645, fremdeles bør regnes Le Gascon til Ære. Fletcher — hvis Artikel for øvrigt gengiver det andet af de med Badiers Navn signerede Bind — hævder derimod, at de to omtalte Bind ved nøjere Undersøgelse langt fra i Ud­ MINDRE MEDDELELSER førelsen kunne maale sig med andre lignende, der af Thoinan tillægges Badier. Han ser i dem kun en vag Efterligning af Le Gascons glimrende Teknik og stemmer for saa vidt overens med en anden Avtoritet, der om Signaturen paa >De imitatione« fecit inv. ondskabs­fuldt bemærker: »fecit — jamais; invenit — malheureusementc. e Baade i New-York og i London er der i 1895 afholdt Udstillinger af moderne Træsnit. 1 London omfattede Udstillingen Arbejder fra BEWICKS Dage og op til de sidste Aaringers gennemførte engelske Træsnit. De engelske Fagblade fra begge Sider af Atlanterhavet ere stærkt optagne af Diskussionen om Træsnittets Stilling i Væddekampen med fotografiske Ætsninger. Det er glædeligt, at man i begge Lande mener, at Træsnittets meget formind­skede Arbejdsomraade atter synes at blive større. Endog den for Ætsningen særlig indtagne Kunstner JOSEPH PENNELL skriver varme og anerkendende Ord om de moderne Træskæreres energiske Arbejde for at hævde deres gamle Fags Ære. Den samme Pennell har i anden Udgave af det af ham samlede Værk Pen Drawings optaget flere nordiske Kunstnere, som han lovpriser i to Kapitler. HANS TEGNER er repræsenteret med en Række Tegninger fra Holberg-Udgaven, men ogsaa en Del af de Kunstnere, der i sin Tid tegnede Illustrationer i Ude og Hjemme, henleder han Opmærksomheden paa ligesom paa ALB. EDELFELT og ERIK WERENSKIOLDS Illustrationer. Rigstrykkeriet i Berlin har anskaffet sig kinesiske Typer og paatænker at trykke en kine­sisk Grammatik. £ Fra alle Lande øges Klagerne over den tiltagende slette, tanketomme og afjaskede Illustre­ring af Bøger. »Folk begynde at blive glade, naar de opdage, at en Bog ikke er illustreret.« Efter Tingenes Gang hos os ser det ikke ud til, at Folk endnu ere komne saa vidt, men der kan da umuligt være langt igen. I Wien har der allerede i en Aarrække eksisteret en Højskole for Fotografi og Repro­duktionsteknik. Den er oprettet og drives af Staten og Byen Wien i Forening og ledes af Dr. EDER. Paa Finansloven for 1H96 er optaget en større Bevilling til denne Skoles Ud­videlse, saa at den ogsaa kommer til at omfatte en typografisk Højskole, der ganske særlig skal dyrke de forskellige Former for Trykning af moderne Illustration. Byen Wien, der ejer Huset, hvori den fotografiske Afdeling har frit Ophold, har ligeledes tilsagt den ny Afdeling fri Lokaler. Bogtrykkernes og Skriftstøbernes Fællesbestyrelser have erklæret sig villige til at forsvne Skolen med Skrift og tildels med Presser. Man mener at aabne Skolen i September 1896. Forsøgene paa at udgive et ægte amerikansk Blad i London ville blive fortsatte med et illustreret Ugeblad, som skal kaldes Sunday Press. Det har kostet Gordon Bennett over en Million Kroner at udgive en Londoner-Udgave af New York Herald, der nu er opgivet. Ikke stort mindre har han — ligeledes uden Held — ofret paa at bevare sit Blads Navn i London som Ugeblad. Udgiverne af det ny ovenfor nævnte Blad tilbød at betale ham en Del af Tabet mod at faa Lov til at bevare Bladnavnet, men Bennett svarede, at var det ham umuligt at trænge igennem med sin Herald i London, skulde det heller ikke lykkes nogen anden. Prof. J. F. BRIDGE siges ved ny Undersøgelser i Westminster Abbediets Arkiver at have funden en Bog med CAXTONS daglige Optegnelser fra det Tidspunkt, da han begyndte at trykke ved Westminster. Det engelske Ugeblad Lloyd's News har den 15de Februar 1896 præsteret at sælge over en Million Eksemplarer. Det siges at være den største Udbredelse, noget Blad hidtil har opnaaet. FORENING • FOR- BOGHAANDVÆRK- VIRKSOMHED 1894—95 D EN 2 DECEMBER 1894 udstilledes en Del Tryksager fra den nyeste Tid, hvoriblandt Kataloget over den danske Afdeling paa Bogudstillingen i Paris, og nogle Hæfter af det fra Rigstrykkeriet i Berlin udgaaede Værk med Faksimiler af historiske Skrifter. De fremlagte Hæfter, der vare laante fra det store kgl. Bibliotek, indeholdt italienske og tyske Skriftprøver fra Bogtrykker­kunstens første Tid. DEN 3 FEBRUAR 1895 Møde med Udstilling dels af nordiske Bøger, trykte i 1894, dels af samtlige Foreningens Julehæfter for samme Aar. Endvidere var fremlagt en Samling Elevarbejder fra Fagskolen. DEN 10 MARTS 1895 Udstilling af moderne Tryksager, saavel her fra Landet som fra Udlandet, særlig fra Amerika og England, samt af Bogbind, udførte af Flyge, Anker Kyster, Imtn. Petersen og Thorvald Petersen. DEN 7 APRIL 1895 Udstilling af Tryksager fra det Thieleske Bogtrykkeri i Anledning af dettes I25aarige Bestaaen. Udstillingen omfattede Tryksager lige fra Trykkeriets Oprettelse til den aller nyeste Tid. DEN 3 NOVEMBER 1895 bestod Udstillingen af tre Svendeprøver og en Del moderne fremmede Tryksager, særlig Farvetryk, samt et af Imm. Petersen udført Bind i hvidt Pergament med Haandforgyldning (Rankeornament efter Tegning af Hans Tegner). Bindet var bestemt for Pariserbogbinderen Gruel. Blandt de udstillede Tryksager var et fortrinligt japansk Billedværk, tilhørende Kunstindustrimuseet. DEN I DECEMBER 1895 udstilledes en Del Tryksager og Skriftprøver, hjembragte af Bogtrykker Simon Bernsteen, deriblandt en Del illustrerede Ud­hængsark fra William Morris' Kelmscott Press samt en Række Prøvebøger fra Enschedé & Zoonen i Haarlem. Endvidere udstilledes en større Samling nye Bogbinderarbejder fra Baden, Flyge, Kyster, Petersen & Petersen samt Wichmanns Efterf., og endelig fremlagdes et af den franske Bogbinder Gruel udført Bind, som Foreningen havde tilbyttet sig mod et Par danske Arbejder. FORENING FOR BOGHAANDVÆRKS AARSBERETNING DEN 15 DECEMBER 1895 var Kunstindustrimuseet tilgængeligt for For­eningens Medlemmer. Dets Bogafdeling og den for Guldvarefabrikant B. Hertz teknologiske Legat ordnede Afdeling af nyt Bogbinderværktøj fore­vistes. DEN 3 NOVEMBER 1895 afholdtes den ordinære aarlige Generalforsamling. Til Dirigent valgtes Typograf Anthon Larsen. Formanden aflagde Beretning om Virksomheden i det sidst forløbne Aar, der væsenlig havde været be­grænset til de maanedlige Udstillinger, idet Indkøbene kun havde været forsvindende. Taleren dvælede derefter ved Fagskolens Virksomhed. Det havde været nødvendigt at udvide Skolens Lokaler, saa at man nu havde i alt tre Etager i Brug; man havde derved vundet Plads til at optage Snit­forgyldning og Marmorering blandt Bogbinderskolens Lærefag, ligesom Tryk­keriet, hvis Plads forud var alt for indskrænket, havde faaet bedre Rum. Det var paatænkt at lade afholde en Række Foredrag om Maskinteknik og Be­handlingen af Maskinen, og det var da Meningen at lade Trykkere og Lær­linge udenfor Fagskolen faa Adgang hertil. Ingeniør, Maskinkonstruktør A. Juhl havde lovet at holde denne Række Foredrag. Der var i det forløbne Aar aflagt Svendeprøver af tre af Fagskolens Elever, nemlig Bogbinder Geisler og Sætterne CJir. Aug. Christensen og Vilh. Hansen. Svendeprøverne, der vare udførte under Kontrol, vare alle tre indstillede til Sølvmedaille, et Resultat, der turde regnes Skolens Undervisning til Ære. Kassereren, Boghandler G. Philipsen, fremlagde Regnskabet, der viste føl­ gende Poster: INDTÆGT UDGIFT Kr. Øre Kr. Øre Beholdning fra forrige Regn- Udstillingsudgifter 40.42 skabsaar 661.96 Udgifter ved Fremstilling af Kontingent fra Principaler og »Bogvennen« 1894. . . . 1135.50 ligestillede 792.00 Indkøb og Indbinding .... 426.73 Kontingent fra Fagarbejdere . 361.80 Opkrævning af Kontingent. . 44-40 Statsbidrag 500.00 Forskellige Udgifter 11.10 Overskud fra Chicagoudstillin­ gen 1893 158.34 Kassebeholdning 1311.5 5 Modtaget fra Pariserudstillin­ gen 1894 482.00 Renter 13.60 Kr, 2969.70 Kr. 2969.70 Regnskabet stillede sig saaledes noget gunstigere end tidligere, idet Kasse­beholdningen var stegen; men derfor var den pekuniære Stilling ikke god. Skønt der næppe var noget derved at gøre foreløbig, maatte Kassereren dog henlede Opmærksomheden paa, at »Bogvennen« slugte hele Kontingentet. Regnskabet godkendtes. INDHOLD SIDE HARALD HØFFDING: HIDTIL UKENDTE BILLEDER AF SØREN KIERKE­GAARD 5 H. O. LANGE; BIDRAG TIL LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE. III-IV . . 9 E. GIG AS: ET PAR BIDRAG TIL DANSK BOGHANDELS HISTORIE: I. ET AKTSTYKKE TIL DET »TYPOGRAFISKE SELSKABS« HISTORIE. . 29 II. ET PAR BOGPRISER FRA DANSKE AUKTIONER I GAMLE DAGE . . 35 AFDØDE DANSKE BOGHAANDVÆRKERE: IV. JOHAN JENS FREDERIK HOSTRUP SCHULTZ 38 V. LUDVIG CHRISTIAN JOHAN KØBKE 40 LUDVIG PHILIPSEN 41 MINDRE MEDDELELSER 45 FORENING FOR BO GHA ANDVÆRK: AARSBERETNING 1895 49 REDAKTIONSUDVALG E. GIGAS F. HENDRIKSEN G. PHILIPSEN TRYKT FOR FORENING FOR BOGHAANDVÆRK PAPIRET FRA DE FORENEDE PAPIRFABRIKKER BILLEDERNE UDFØRTE I F. HENDRIKSENS R E P R OD U K TI O N S-ATE L I ER MDCCCXCVI FAGSKOLEN FOR BOGHAANDVÆRK I KJØBENHAVN BERETNING OM TREDIE SKOLEAAR (1895) D EN nødvendige Udvidelse af Skolens Lokaler, som vi i Fjor tvivlede om at kunne gennemføre, er ikke desto mindre foretaget. Naar vi have vovet denne yderligere Udgift, er det paa Grund af den glædelige Omstændighed, at vore Bidragyderes Til­skud i det forløbne Aar øgedes, og det er vort Haab, at dette maa vedvare ogsaa for det kommende Regnskabsaar. Ny Anmeldelser om Bidrag sendes til Skolens Inspektør, Arkitekt V. BRUUN, Kjøbmagergade 26, 3 S., eller til Formand i Bestyrelsen, Xylograf F. HENDRIKSEN, Kunstindustrimuseet V. Skolen raader nu over tre Etager i Gaarden Nørrevoldgade 80, og vore tre Af­delinger have nu hver sin Etage. Vi have herved vundet Plads til at udvide Bogbinder­afdelingen til ogsaa at omfatte Undervisning i Snitforgyldning og Marmorering, hvilke Fag fra Oktober 1895 høre med til Skolens Undervisningsfag. Da der fra flere Elevers Side ytredes Ønske om at aflægge Svendeprøver, have vi henvendt os til Magistraten, der har nedsat en Kommission for Bedømmelse af Svende­prøver i de typografiske Fag. Forinden aflagde Skolens Elev CARL GEISLER Svende­prøve som Bogbinder, der tilkendtes Haandværkerforeningens Sølvmedalje. Af dette smukke Arbejde hidsætte vi her en Afbildning. Senere aflagdes to Svendeprøver fra Sætterafdelingen, der begge ligeledes tilkendtes Sølvmedalje, nemlig af Eleverne: CHR. AUG. CHRISTENSEN og VILH. HANSEN. Uden nogen Paavirkning fra Skolens Side synes der saaledes at være Trang hos vore Elever til at aflægge en Duelighedsprøve, hvilket tør henregnes til de glædelige Resultater af vor Virksomhed. Hr. Ingeniør JUHL har i November Maaned vist Skolen den Velvilje at holde fem Foredrag om Bogtrykmaskiner for Eleverne i Trykkerafdelingen. Efter Opfordring sendte Skolen sit Program og Aarsberetningen til den i St. Peters­borg afholdte Bogtrykudstilling og har for denne lille Udstilling modtaget et Æres­diplom. Paa Finansloven for 1895-96 tilstodes der Virksomheden 1000 Kr. til Driften og 2000 ekstraordinært til Etableringsudgifter. Endvidere har DET REIERSENSKE FOND atter i Aar bidraget 300 Kr. til Skolen. For de 5000 Kr., der i Juni Maaned overraktes Bestyrelsens Formand til Skolens Bedste, er indkøbt Obligationer, hvis Rente er bestemt til at anvendes til hele eller halve Fripladser for flinke og værdige Elever. Anmodninger om disse Pladser rettes til Skolens Inspektør ved hvert Kvartals Slutning, og der vil ved Fordelingen blive taget særligt Hensyn til den Flid og Regelmæssighed, hvormed Eleven har fulgt Undervis­ningen. I 1895 har Skolen haft 63 Elever, hvoraf 30 have besøgt Skolen i 1894. De for­dele sig paa de tre Fag paa følgende Maade: Sættere 6 Svende og 18 Lærlinge Trykkere » do. -12 do. Bogbindere 8 do. -19 do. Undervisningsaaret har bestaaet af tre Kvartaler: Januar, April og September, og Skolen har været lukket i Maanederne Juli og August samt December. Forsømmelserne have i Aar atter været noget i Aftagende, men vi tillade os dog paa ny at anmode d'Hrr. Principaler om at bidrage til, at Eleverne besøge Undervisningen regelmæssig. Skolens Lærere have været: for Sættere Hr. EMIL SØRENSEN, for Trykkere Hr. C. V. NIELSEN, for Bogbindere Hr. ANKER KYSTER i Haandforgyldning, Hr. D. L. CLÉMENT i Presseforgyldning og Hr. V. J. HANSEN i Snitforgyldning og Marmorering, i Dansk og Tysk Hr. H. C. ANDERSEN og fra November Hr. HOLGER CLEMMENSEN, og i Tegning Skolens Inspektør Hr. V. BRUUN. — Hr. H. C. ANDERSEN, der har ledet Skolens Sprog­undervisning fra dens Oprettelse, har desværre af Helbredshensyn set sig tvungen til at fratræde. Skolen tabte i ham en dygtig og for Opgaven meget interesseret Lærer. Satterafdelingen. Undervisningen for Sættere har i det væsentlige været ført i det samme Spor som i de tidligere Aar. De ældste Elever have udført mere eller mindre komplicerede Accidensarbejder, Driftsregnskaber, Annoncer og merkantile Trvksager, hvoraf nogle ind­rettedes til flerfarvet Tryk. Det yngste Hold har udført et Ark Bogsats med Titler, et Par Bogomslag i forskellig Stil, lettere Tabelsats og Accidenser, i hvilke sidste navnlig Brugen at systematiske Streger er indøvet. For de ældre Elevers Vedkommende er der i Aarets Løb afholdt en Modenhedsprøve, idet alle Eleverne have udført et Ark Bogsats med Titler, til hvilket benyttedes et i sproglig Henseende meget mangelfuldt Manuskript, der leveredes af Dansklæreren. Endvidere udførte de to videst komne Elever en Side Annoncer, to andre udførte en Tabel og tre udførte et Bogomslag med Annoncer. Ved Udførelsen af disse Op­gaver ydede Læreren ingen Vejledning. Sætterprøverne, der tidligere trvktes i Hurtigpressen af Trykkereleverne, ere i Aar aftrykte i Korrekturpressen af Sættereleverne selv, hvoraf følger, at den ydre Fremtræden ikke kan være saa pyntelig som før. Trykkerafdelingen. Dette Aars Elever ere hovedsagelig —som Skolens Hovedfag — under­viste i lllustrationstryk. Hver Elev har skaaret 6—8 Tilretninger, af hvilke nogle ere anvendte til Trykningen af Billederne til >Bogvennen«. Desuden ere nogle af Tilretningerne trvkte i 20 Eksemplarer i Hurtigpresse. Af Farvetryk er der trykt tre Omslag i to Farver, et Regn­skab over Pariserudstillingen i tre Farver og et Cirkulære i to Farver. Farvetrykkene ere trykte saavel paa almindelige Trykpapirer som paa Bøttepapir. Desuden have Eleverne trykt de Sætteropgaver, som ikke lode sig udføre i Korrekturpressen. Endelig have Eleverne haft Adgang til de ovenfor omtalte Foredrag af Hr. Ingeniør Juhl. Bogbinderafdelingen. Haandforgyldningen er bleven fortsat efter de samme Principer som i Fjor; de mere fremskredne Elever have tegnet Arbejdstegninger til Helbind. I Januar og Februar er der holdt 8 Foredrag om Kapitælstikning og Lædergøring og gode Mønstre ere foreviste Eleverne. Eleverne have haft Lejlighed til Øvelser i begge Dele. Tre Elever have aflagt Svendeprøver, til hvilke Tegninger og Forarbejder ere udførte paa Skolen. To af Svendestykkerne bleve bedømte af Bogbinder-Lauget og opnaaede hver 15 Points; det ene blev opvist for Magistratens Kommission og tildelt Haandværkerforeningens Sølv­medalje. Undervisningen i Snitforgyldning og Snitmarmorering begyndte den iste Oktober. Heri deltoge fire af de viderekomne Elever hver Søndag Formiddag. Undervisningen i Presseforgvldning er i det forløbne Aar hovedsagelig gaaet ud paa at give Eleverne Vejledning i større og vanskeligere forekommende Arbejder, saasom Tryk­ningen af større Sider, hvoraf kun en mindre Del kan trykkes paa én Gang, og lignende. Som Afslutning paa dette Hold Elevers Undervisning i Presseforgyldning er der stillet dem en Opgave, bestaaende i Trykning af to Kalveskindssider og Ryg til Tidsskriftet »Bog­vennen«, med Paalægning af flere forskellige Farver Kalveskind, udført med et enkelt Stempel, anvendt paa forskellig Maade, samt nogle faa Linier. Tegneundervisningen. Bogbinderne have haft seks ugentlige Timer Tegning. To Timer ere benyttede til geometrisk Tegning, og de øvrige fire Timer til Frihaandstegning, først efter Fortegninger, senere efter Gipsafstøbninger. De viderekomne Elever have tegnet efter Gengivelser af Bind og ere øvede i Sammenstilling af Skolens Stempler, dels til lettere Ryg­og Sidedekoration, dels til Komposition af vanskeligere Bind. Sætterlærlingene have haft to ugentlige Tegnetimer, der ere benyttede dels til geome­trisk Tegning, delstil Frihaandstegning, hvortil Bogstaver i forskellige Stilarter ere benyttede. De viderekomne Elever have tegnet efter smukke Bogomslag o. 1. Trykkerne have haft to ugentlige Tegnetimer, der ere benyttede til geometrisk Teg­ning og til Frihaandstegning (Fortegninger og Gips). Svendestykke, tegnet og udført af CARL GEISLER. Tilkjendt Haandværkerforeningens Sølvmedaille. Sprogundervisningen. Mundtlig Dansk: Manuskriptlæsning, Analyse, Grammatik, Ret­ skrivningsregler. Skriftlig Dansk; Enkelte Diktatstile. Gengivelser (mest Levnedsskildringer af bekendte Mænd); fri Opgaver af almindeligt eller fagligt Indhold. Tvsk. Taleøvelser; de vigtigste grammatikalske Regler indøvede ved disse. Poesi og Prosa læst efter Kapers Læsebog for de højere Klasser. INDTÆGT Kassebeholdning fra 1894 Statstilskud iooo +2ooo Kr Bidrag fra faglige Organisationer og fra Mestre i Tilskud fra Det Reiersenske Fond Sparekasserenter Skolepenge Brugsgenstande solgte til Eleverne FORMUE Inventarium: a. Kontorinventar samt Inventar fælles for de b. Inventar til Sætterklassen c. do. -Trykkerklassen d. do. -Bogbinderklassen FAGSKOLEN FO REGNSK, Kroner Øre 28 97 3000 Fagene I 94é 25 300 11 69 742 40 50 6069 1 41 Revideret og befundet rigtigt. Kjøbenhavn, O. C. OLSEN 3 Klasser Kr. 1941,27 Kr. 4015,11 -2485,84 -1532,85 Kr. 8033,80 -i-10 0/o 803,38 -7230,42 Kassebeholdning. . . Kroner 9171 69 I I FAGSKOLEN FOR BOGHAANDVÆRK REGNSKAB FOR iSpf Kroner Øre Kroner Øre INDTÆGT UDGIFT Kassebeholdning fra 1894 28 97 A. Etableringsudgifter (Afdrag paa Inventar, Told, Fragt m. m.). . . . Statstilskud 1000 +2000 Kr 3000 B. Driftsudgifter. Bidrag fra faglige Organisationer og fra Mestre i Fagene 1946 25 a. Husleje Tilskud fra Det Reiersenske Fond 0 0 b. Lønninger; til Inspektøren Kr. 450,00 Sparekasserenter . 11 69 do. -Lærerne -1550,00 2000 Skolepenge 742 c. Brændsel, Belysning, Rengøring Brugsgenstande solgte til Eleverne 40 50 d. Undervisningsmateriel e. Kontorrekvisiter, Porto m. m f. Andre Udgifter (Tryksager etc.) C. Tilbagebetalt Laan til Forening for Boghaandværk Kassebeholdning. . . 6069 4I Revideret og befundet rigtigt. Kjøbenhavn, denjj Januar 1896. O. C. OLSEN C. J. F. RASCH STATUS OVERSIGT Kroner Øre FORMUE GÆLD Inventarium: Skylder til forskellige Leverandører 2663 40 a. Kontorinventar samt Inventar fælles for de 3 Klasser Kr. 1941,27 Midlertidigt Laan af Forening for Boghaandværk 700 b. Inventar til Sætterklassen Kr. 4015,11 Overført Formue j| 5816 4O c. do. -Trykkerklassen -2485,84 do. Bogbinderklassen -1532,85 Kr. 8033,80 4-io0/o 803,38 7230,42 9171 69 Kassebeholdning. 11 9179 9179 oc Den 28de September iSyj aflioldtes Repræsentantmøde paa Skolen; der var mødt Repræsentanter fra samtlige interesserede Foreninger. Formanden, Hr. F. HENDRIKSEN, gav en Oversigt over Virksomheden i det forløbne Skoleaar samt over Skolens peku­niære Status. Indtægterne vare vel en Del forøgede, men det samme gjaldt Udgifterne, af hvilke baade Huslejen og Lærerlønningerne vare stegne paa Grund af Skolens Udvidelse. Kunde man paaregne samme Statstilskud i næste Finansaar som i inde­værende, var den økonomiske Stilling ikke helt haabløs, selv om der maatte ud­vises stor Sparsommelighed ved de nødvendige Nyanskaffelser for at faa Balance mellem Indtægter og Udgifter. Næste Aar maatte man saavel ved Budgettets Op­stilling som ved Ansøgningen om Statsunderstøttede bestemt fremhæve, at der maatte gjøres noget for Provinserne, saa Skolens Virksomhed ogsaa kom disse til gode. Den ved Formandens Jubilæum sammenskudte Sum af 4800 Kr., der var overladt ham til Bedste for Skolen, var afrundet til Køb af 5000 Kr. i Obligationer. Renten ønskede han anvendt til Fripladser for flinke Elever. Formanden udtalte end­videre, at naar man i det hele glædede sig over, at ikke faa Elever ønskede at aflægge Svendeprøver ved Skolen, saa maatte man dog beklage, at der i denne Henseende fandt nogen Misbrug Sted, idet der sendtes Lærlinge til Undervisning i nogle faa Maaneder, for ved Skolens Hjælp at klare Svendestykket, hvorefter de ophørte med at besøge Skolen. Dette var ikke Meningen; Skolen var oprettet for at fremhjælpe flinke Arbejdere til virkelig solid Dygtighed i deres Fag, men ikke for blot at hjælpe dem over en Svendeeksamen og saa slippe dem. Fra flere Sider udtaltes Tilfredshed med Skolens nye Indretning og Virksom­heden i det forløbne Skoleaar, og paa Repræsentanternes Vegne bragte Bogtrykker O. C. OLSEN Formanden en Tak for hans Arbejde i Skolens Tjeneste. BIDRAG ÉN GANG FOR ALLE Boghandler-Medhjælper Foreningen 50 Kr. Ferslew, C., Etatsraad, Kbhvn 100 - Simonsen, D., Overrabbiner, Kbhvn 10 - Den typografiske Forening 100 - AARL1GE BIDRAG Aalborg Amtstidende 3 Kr. Hamann, Th., cand. polyt.. In­ Aalborg Stiftstidende 25 - geniør, Kbhvn 5 Kr. Aarhus Amtstidende 10 - Hansen, C., Frederiksborg Amts­ Angelo, Red., Viborg Stiftstid. 3 - tidende, Hillerød 10 Andersen, A., Vejle A. Folkebl. 5 - Hansen, E., Bogbinder, Horsens 3 - Arnstrup, C., Bogbdr., Nakskov 2 - Hansen, J., Bogtrykker, Randers 2 - Backhausen, A., Bogtr., Horsens 4 - Hansen, H. J., Holbæk Posten . 5 - Bang, A., Boghandler, Kbhvn.. 10 - Hansen, P., Bogtr., Aalborg . . 3 - Bang, Daniel, Boghdl., Aarhus. 4 - Hegel, J., Boghandler, Kbhvn. 25 Bang, O., Næstv. Avis, Næstved 10 - Hendriksen, F., Xylogr., Kbhvn. 2 5 - Bergmann, E., Boghdl., Kbhvn. 10 - Henningsen, A. W., Bogtr., Bernsteen, S., Bogtr., Kbhvn. . 10 - Kbhvn 4 - Berthelsen, J. C., Bogb., Frede­ Hertz, W., Vejle Amts Avis . . 5 - ricia 3 - Hjorthmose, A., & F.S. Simon­ Blicher, P., Boghdlr., Kolding . 2 - sen, Helsingørs Dagblad ... 5 - Bojesen, E., Boghdl., Kbhvn. . 25 - Holst, C. P., Bogbdr., Kbhvn. 3 - Bornholms Av. ogAmtst., Rønne 5 - Høeg, Eangelandstidende, Rud- Carlsen, V., Bogtr., Kbhvn. . . 5 - kjøbing 2 Carlsen, Vilh., Red., Hjørring . 5 - Høst, Chr., Hofboghdlr., Kbhvn. 25 - Christensen, J., Fredericia Avis 5 - Jensen, A., Korsør Avis 2 - Cohen, Nic., Bogtr., Kbhvn. . . 20 - Jensen, F., Roskilde Dagblad . . 5 - Dreyer, F., Kancelliraad, kgl. Jensen, Thora, Frk. ,Heliograv., Hofbogtrykker, Kbhvn. ... 50 - Kbhvn 4 . Dreyer, J. C., Etatsr., Odense . 50 Jørgensen, A., Horsens Folkebl. 5 - Ehlert, Otto, Bogb., Kbhvn. . . 5 - Jørgensen, O. H., Redaktør, Eickhoft, J. G. A., Maskinfabri- Skanderborg Amts Avis ... 4 - kanter, Kbhvn 25 - Jørgensen, Konrad, Redaktør, Elmenhoff, S., Randers Amts Av. 10 - Kolding 10 - Erichsen, P. L., Middelf. Dagbl. 5 - Knudtzon, F. G., Dr. phil.. Bog­ Eriksen, V., Bogbinder, Kbhvn. 4 - trykker, Kbhvn 25 - Ernst, Chr., Bogbinder Kbhvn. 5 - Krarup, F. E., Assens Avis ... 5 - Flyge, J. L., Bogbinder, Kbhvn. 5 - Køhn, C., Bogbinder, Kbhvn. . 4 - Fogh, H., Horsens Avis 10 - Larsen, V., Skelskør Avis .... 2 - Forening, Dansk typografisk . . 100 - Lehmann &Stage, Boghandlere, Forening, Ny typografisk .... 100 - Kbhvn 10 - Forening, Typografisk Trykker- 50 - Lindgreen, G., Bogb., Kbhvn. . 5 - Gad, G. E. C., Boghdl., Kbhvn. 25 - Loeb, Alb., Bogbinder, Kbhvn. 4 - Græbe, Bogtrykker, Kbhvn. . . 20 - Lohse, H., Boghandler, Varde . 2 - Grøn, G. C., Boghdl., Kbhvn. . 25 - Lolland -Falsters Stiftstid., Ny- Haagensen, M., Boghdl., Kbhvn. 1 o - kjøbing p. F 10 - Haastrup, C. F., Bogb., Kbhvn. 5 - Louw, T. J., Bogtr., Slagelse . . 5 - Hagen & Sievertsen, Odense. . 10 - Madsen, C., Kapt., Middelfart . 5 - Hagerup, H., Boghdl., Kbhvn. . 4 - Madsen, L., Bogtr., Kbhvn.. . . 5 - Mårten, Ringsted Folketidende. Møller, B., Kolding Avis . . . Møller, S. L., Bogtr., Kbhvn. Mørup, C., Bogbinder, Nykjø bing p. F Nielsen, A., Morsø Avis, Nykjø bing p. M Nielsen, C., Jyllandsp., Aarhus Nielsen, C., Bogtr., Randers . Nielsen, Th., Herning Folkebl Nielsen, Th., Bogtr., Kbhvn. . Nielsen & Lydiche, Bogtryk kere, Kbhvn Nyrop, C., Professor, Kbhvn. Olsen, C., Bogbinder, Nakskov Olsen, J., Bogbinder, Kbhvn. Olsen, O. C. & Co., Bogtryk kere, Kbhvn Olsen, P. O., Bogb., Kbhvn.. OpfFer, F., Køge Avis Pallesen, V. Lund, Boghandler medhjælper, Aalborg .... Petersen, E. P., Bogtr., Kbhvn Petersen, Imm., Bogb., Kbhvn Petersen, N. T., Red., Nakskov Petersen, Viet., Bogtr., Kbhvn Philipsen, G., Boghdl., Kbhvn Pio, V., Boghandel, Kbhvn. . Politiken, Udgiverne af, Kbhvn Quist,J.D.&Co., Bogtr., Kbhvn Rasch, C. J. F., Bogb., Kbhvn Rasmussen, J., Boghdlr., Køge Reitzel, C. A., Boghdlr., Kbhvn Reventlow, A., Boghd.,Hjørring Ribe Amtstidende, Varde .... 5 Kr. 5 * 20 ­ 2 10 3 5 4 25 20 4 5 30 5 2 10 25 13 25 50 10 25 10 25 2 20 2 Rode, J. V., Bogbinder, Kbhvn Rosenberg, A., Bogtr., Kbhvn Rye, C. J., Randers Dagblad . Schou, Andr., Boghdl., Khhvn Schou, H., Bogtrykker, Kbhvn Schubothes Forlag, Kbhvn. . . Schultz, Bogtrykker, Kbhvn. . Schultz, Boghandler, Aalborg Sikora, Bogbinder, Slagelse. . Simonsen, Ludv., Overretssag fører, Kbhvn Sjodt & Weiss, Kolding .... Slagelsepostcn, Slagelse .... Sorø Amtstidende, Slagelse. . Stillhoff, Fr., Bogb., Svendborg Svarre, V., Østsjæll. Folkeblad, Køge Sørensen, H., Red., Silkeb. Av. Sørensen, T., Helsingørs Avis . Therkelsen, Bogbinder, Randers Thiele, Bogtrykker, Kbhvn. . . Thillerup, Fr., Bogtr., Odense Thisted Amts Trykkeri Thomsen, Funch, F., Bogtr.»Aar­ hus Thrue, Th., Bogtrykker, Aarhus Tommerup, L. M,, Møens Av. Stege Tortzen, C. G., Kallundborg Av. Truelsen, M., Bogtr., Kbhvn. . Willerup, Vordingborg Avis . . Willerslev,A., Boghandler, Køge Wissing, Bogbinder, Kbhvn. . . Wroblewski, Otto, Boghandler, Kbhvn 4 Kr. 4 " 5 10 25 25 100 4 2 10 5 5 10 2 5 5 5 5 100 5 5 10 5 5 5 10 2 10 Kjøbenhavn. — Trykt i Fagskolen for Boghaandværk.