AFDØDE DANSKE BOGHAANDVÆRKERE 
JOHAN JENS FREDERIK HOSTRUP SCHULTZ 
født den 29de Januar 1834, død den 28de Juni 1895. 
EN ubønhørlige Død har atter i 
Aar taget en Boghaandværks­mand, der fortjener en Plads i »Bog­vennen«s Mausoleum. Fredag den 28
pé*. 
Juni overraskedes Familie, Arbejdere og Venner ved den sørgelige Med­delelse, at Bogtrykker JOHAN JENS FREDERIK HOSTRUP SCHULTZ Aftenen forud pludselig var afgaaet ved Dø­den. Som Chef for et af Landets ældste og største Bogtryketablisse­menter har afdøde spillet en Rolle, der paa forskellig Maade har haft Be­tydning for Fagets Udøvere. Han blev født d. 29de Jan. 1834 paa »Benzons­eje« —enstørre Landejendom mellem Køge og Roskilde —, der paa den Tid var i Faderens, senereJustitsraad JENS NIELS NIC. HOSTRUP SCHULTZ'S Be­siddelse. Et Par Aar efterdenne ældste 
Søns Fødsel flyttede Familien til KjøbenhaVn, hvor Faderen først ledede og senere overtog som Ejendom det Sehultz'ske Officin, der som Fælleseje tilhørte Arvingerne efter Direktør JENS HOSTRUP SCHULTZ. Skønt FR. SCHULTZ, hvis Skole-Opdragelse afsluttedes paa Herlufsholm, oprindelig havde lært Malerfaget og i denne Egenskab besøgt Kunstakademiet, blev han, som ældste Sønnesøn og sandsynlig Arving til Trykkeriet, senere Typograf og kunde fejre sit Svende­gilde som Sætter den 3die Juli 1858. Trykkeriets Udvikling havde begyndt at tage Fart og krævede mere Rum, end de indskrænkede Lokaler i Virk­somhedens snart hundredaarige Hjemsted paa Højbroplads kunde yde. 1872 opførtes derfor den nuværende Trykkeribygning med tidssvarende, hensigts­mæssige Arbejdsrum og Plads til Udvidelse paa alle Omraader. Det var en glimrende Periode for Forretningslivet og ikke mindst for Bogtrykkerierne i 
AFDØDE DANSKE BOGHAANDVÆRKERE 39 
Hovedstaden; de ældre Etablissementer udvidedes og en Del nye anlagdes; men samtidig voksede ogsaa Arbejdernes Krav paa Part i disse Velsignelser i Form af højere Løn og lettere Arbejdsvilkaar, og disse Krav antog af og til Dimensioner, der bevirkede, at Faderen allerede 1875 blev træt og over­drog Frederik Schultz hele Virksomheden, hvortil han ogsaa var udrustet som faa Principaler er det. Som Sætter og Faktor havde han i flere Aar del­taget i den daglige Virksomhed, og selve Trykkearbejdet havde han lært i det Vieweg'ske Trykkeri i Brunsvig, hvor han opholdt sig i et Aarstid 1862—63. Schultz havde en sjælden fin Forstaaelse af Billedfremstillingsmetoderne og var en Mester i at gøre »Tilretninger« — Skade, at den forcerede \ irksom­hed, som Regeringsarbejdet kræver, og som væsentlig fylder Trykkeriets Tid, saa sjældent har givet ham Lejlighed til at vise sin Færdighed. Medens Schultz som Trykkeriets Ejer virkede i 20 Aar, har dette udviklet sig i be­tydelig Grad og staar den Dag i Dag uanfægtet af alle Angreb som officielt 
Rigsdags-, Regerings-og Universitetstrykkeri. 
»Foreningen af danske Bogtrykkere«, der paa Initiativ af SALLY B. SA­LOMON og med ham som Formand stiftedes 1872, fik allerede 2 Aar efter Lejlighed til at byde Frederik Schultz Formandspladsen, hvortil han saa­vel ved Evner som Stilling særligt egnede sig, og han beklædte denne Plads i Foreningens vanskeligste Periode under Strike og Tarifordninger. En vis Stivhed i Karakteren var her paa rette Plads, men han lod sig undertiden henrive til Stædighed, og dette bevirkede, at han forlod Foreningen. En Gerning, som Schultz udførte under sin Formandsledelse, var Oprettelsen af en Fagskole for Sætter-og Trykkerlærlinge; han og Foreningens Vice­formand fik Skolen oprettet i Teknisk Selskabs Skoles Lokaler i Læderstræde, og der samledes straks henved 70 Lærlinge ved de Foredrag, som de 2 Herrer skiftevis holdt over Typografiens Teori. Principalerne modarbejdede imidler­tid Sagen; hertil bidrog maaske ikke mindst den vedvarende bitre Stemning, som Kampen mellem Arbejder og Arbejdsgiver vedligeholdt. 
Frederik Hostrup Schultz var en fuldstøbt Personlighed, tætbygget, noget 
over Middelhøjde og uden Hjælp af flatterende Pynt en nobel Skikkelse; af 
hans klare Øjne lyste den Hjertensgodhed, der saa ofte har givet sig Udslag 
overfor hans Arbejdere, dels personligt og dels i Form af store Gaver til 
fælles Nytte for dem; i sit Væsen var han ligefrem og af Tænkemaade 
human, livlig i Konversationen og ofte træffende i sin Dom. 
I en Alder af 53 Aar angrebes Schultz af en alvorlig Underlivssygdom, 
der nedbrød hans iøvrigt stærke Konstitution. Syg og træt trak han sig da 
tilbage til sit Landsted i Hellebæk, hvor han hos sine Børn og sin Hustru, 
hende han vandt i det Vieweg'ske Hus i Brunswig, søgte Fred og Hvile. Et 
Par Dage om Ugen opholdt han sig ved Forretningen i Kjøbenhavn, og her 
overraskede Døden ham. 
I December 1895.