DEN DANSKE AFDELING PAA DEN INTERNATIONALE BOGUDSTILLING I PARIS 1894 et heldige Resultat af dansk Boghaandværks Deltagelse i Chicagoudstil­ lingen gav Mod til at eiterkomme den Indbydelse, Forening for Boghaand­værk modtog i Januar 1894, om at sende en dansk Afdeling til den Bog­udstilling, der paatænktes afholdt i Palais de l'Industrie i Paris fra 23. Juli til 23. Novbr. Vi havde et Grundlag i de fra Chicago hjemvendte Sager og be­sluttede at henvende os om Tilslutning til Boghandlerforeningen, Bogbinder­lavet og Foreningen af danske Bogtrykkere. Boghandlerforeningen bevilgede 1000 Kroner som sit Bidrag til Dækning al Omkostningerne og valgte d'Hrr. CHR. HØST og GUSTAV PHILIPSEN til Komitemedlemmer; Bogtrykkerforeningen valgte d'Hrr. C. GRÆBE og JACOB NIELSEN og efter den sidstnævntes bratte Død Hr. CHR. MILO af Odense til at indtræde i Komiteen, men Foreningen mente ikke at være i Stand til at yde noget lilskud; Bogbinderlavet saa sig heller ikke i Stand til at yde noget Bidrag i Penge og valgte ingen Delegerede. Skønt Udsigterne saaledes ikke vare meget gunstige med Hensyn til Bestridelsen af Udgifterne, skrede vi dog til at danne Komité, idet Forening tor Boghaandværk valgte d'Hrr. P. CHRI­STENSEN, J. L. FLYGE, Dr. ph. F. GIGAS, F. HENDRIKSEN og IMM. PETERSEN. Fn Henvendelse til den danske Gesandt i Paris, Grev MOLTKE HVITFELDT, om at overtage Ærespræsidiet tor den danske Afdeling, blev venligt imøde­kommet af Greven, og endelig opnaaede vi, ved at vælge Hr. Prof. C. NYROP til at være Formand i Komiteen, at sætte en Mand i Spidsen for Arbejdet, hvis gamle Kærlighed til Boghaandværket og dets Historie er velkendt af os alle. Samtidig blev vor lille Kassebeholdning forøget ved et højst uegennyttigt Bidrag paa 1000 Kr. fra en Privatmand, og Indenrigsministeriet viste Sagen sin Sympati ved at bevilge os et Tilskud af 300 Kroner. Da vi naturligvis ikke kunde vente at klare Udgifterne med disse Midler, gjorde vi det til Be­tingelse for d'Hrr. Udstillere udenfor Boghandlerforeningen at tegne sig for Bidrag til Dækning af det paaregnede Underskud, og der blev paa den Maade tegnet et Beløb af mellem 7 og 800 Kroner. Komiteen indrettede sig nu og valgte F. HENDRIKSEN til Ordner af den danske Afdeling og d'Hrr. CHR. HØST og G. PHILIPSEN til henholdsvis Sekretær­og Kasserer. Det lykkedes at formaa en Franskmand, M. JULES MERCIER, som DEN DANSKE AFDELING PAA DEN INTERNATIONALE BOGUDSTILLING I PARIS kender og er velvillig stemt mod Danmark fra sit Ophold her under den nordiske Udstilling i 1888, til at repræsentere os lige over for Hovedkomiteen i Paris. Dette Hverv har M. Mercier udført med stor Opofrelse af Tid og med aldrig svigtende Elskvær­dighed lige til det sidste, og vi skylde ham vor op­rigtigeTak for hans meget væsentlige Bistand. Det besluttedes at gøre Afdelingen kollektiv, saa­m ledes at den altsaa under ét underkastedesigJuryens Dom. Vi gjorde dette, fordi vi paa den Maade modarbejdede det ofte uheldige og uretfærdige i den Karaktergivning, der Bind i olivengront Maroquin med sort Paalægning synes uundværlig ved Ud­(HANS TEGNER, IMM. PETERSEN). stillinger, og saa fordi vi mente ved dette Middel at gøre vor lille Afdeling mere sluttet og vægtig i Virkning. Resultatet har for­mentlig vist, at vi handlede rigtigt. Da den franske Udstilling, foruden at om­fatte alt henhørende til Papirindustrien og til Bøgers Fremstilling, ogsaa rum­mede en historisk Afdeling, besluttede vi at medtage en kort Oversigt over dansk Illustrations-og Raderkunsts Udvikling samt et Udvalg af danske Haand­tegninger for Illustration. Derved opnaaede vi at faa repræsenteret i Træsnit og Radering alle vore bedste Kræfter fra KØBKES, LUNDBYES og SKOVGAARDS Tid og op til den Dag i Dag. Det er lorstaaeligt, at Mænd som CARL BLOCH, LORENZ FRØLICH og HANS TEGNER fik en fyldig Repræsentation. I il disses Arbejder, der vare ordnede i ensartede hvide Kartoner og ophængte paa \ æg­gene, sluttede sig Haandtegninger, Raderinger, i ræsnit. Litografier at andre Kunstnere, samt alle Arter af grafiske Arbejder, i alt i et Antal af 52 Kar­toner. Foruden næsten alle borlæggere og Bogtrykkerier deltog velvilligst alle vore videnskabelige Selskaber og Institutioner med Prøver af deres \ ær­ker. Hertil føjede sig Bogbinderarbejder fra FLYGE, KYSTER og IMM. PETERSEN samt den Række af kunstnerisk dekorerede Bogbind, der er udført forForening for Boghaandværk, og som var forøget med adskillige ny Aibejder etter Iegnin­ DEN DANSKE AFDELING PAA DEN INTERNATIONALE BOGUDSTILLING I PARIS 47 ger af IH. BINDESBØLL og HANS TEGNER. Desuden Elevarbejder fra Fagskolen for Boghaandværk. Paa et særligt Bord havde vi fremlagt et stort Udvalg af danske Dagblade, Ugeblade og Tidsskrifter; en lille Samling grønlandske Tidsskrifter med Træsnit og Litografier udførte af de indfødte har under hele Udstillingen vakt Franskmændenes Opmærksomhed. Vi vare heldige med at fremstille en Katalog, som velvilligt blev trykt af NIELSEN & LYDICHE, og som i sit dekorative Tilsnit, trykt paa et smukt Stykke haandgjort Papir, gjorde god Virkning og er bleven afbildet og rost i mange Aviser. Paa Aabningsdagen stod vor Afdeling nogenlunde færdig, op­stillet i Paris af Hr. ANKER KYSTER med Bistand af Hr. Maler ALF. LARSEN, der begge vare paa Studierejse. Under hele Udstillingen har Afdelingen været udmærket repræsenteret lige over for de besøgende af Frøken ANNA OLSEN. Det er ikke her Stedet at dvæle særligt ved de mange Lovord, der ere ødslede — sikkert alt for rigeligt — paa den danske Udstilling. Vi gik til Ar­bejdet med Lyst til at gøre os Umage og i Forvisning om, at et saa stort internationalt Stævne for Alverdens Bogarbejde krævede Omhu ved Behand­lingen af vor Afdeling, om det ellers skulde lykkes os at blive taget i Betragt­ning. Det viste sig imidlertid, at den franske Komité ikke havde været heldig med at vinde Tilslutning overalt. Den franske Afdeling — særlig den histo­riske — var sikkert god, men hverken England, Ita­ i lien,Rusland,Spanien eller Amerika havde nogen samlet og god Udstilling. Tyskland manglede gan­ ske, og Østerrig med Bel­fSwOOHS 1 gien varevore eneste Med­ bejlere udenlands fra. Sve­ h I fSk*| rige var kun repræsenteret m i> { m M •:= ^ .•M ••teå. mm mtP ved et Par Udstillere og Norge vistnok slet ikke. ^ tT-s sNe — -v" v•«-:• Den uheldige og med fp* s? V É li y f meget Markskrigeri for­ v v, v ; v bundne Ordning af Ud­stillingen er ofte bleven rxsmm omtalt. Stærkest ere Ind­vendingerne i Forbindelse med rosende Omtale af vor Afdeling komne frem i en udførlig Korrespon­dance til det meget ansete 18 7 3 literære Ugeblad » The Na­ tion«, der udkommer i Bind i blaat Maroquin (HANS TEGNER, J. L. FLYGE). 4S DEN DANSKE AFDELING PAA DEN INTERNATIONALE BOGUDSTILLING I PARIS New York. I Nr.1525 for 20 Sept.1894 skildrer en aabenbar faglig Brevskriver, der var rejst til Paris netop for at se Bogudstillingen, det daarlige Indtryk, som den megen uvedkommende Sjakren med billigt Kram har gjort paa ham. Han siger: »Det er alene i Navnet og i den officielle Katalog, at Udstillingens internationale Karakter kommer for Dagen. Vel er det sandt, at Østerrig og Belgien have en fordringsfuld, men utilfredsstillende Udstilling, at et Rum er optaget af japanesiske Billeder og Bøger, at Danmark har den mest intelligente og omfattende Udstilling i Bygningen. Hermed er ogsaa den fremmede Del- Hind i mørkeblaat Maroquin (HANS TEGNER, ANKER KYSTER). tagelse nævnt, naar man undtager et uventet Udslag af Energi fra Cambridge University Press Side, idet man har fyldt et Skab med et Udvalg at dets Bøger« ... Og senere i Artiklen: »Midt i den herskende Forvirring er den forretningsmæssige Orden i den danske Afdeling et veltalende \idnesbyrd om hvad Udstillingen som Helhed kunde have været, hvis den var vel ordnet. De Danske, som varetog deres Udstilling, have forstaaet Meningen med og Maalet for en Exposition du Livre. Deres Udstilling er lille, men, som jeg har sagt, omfattende. Ved at fordybe sig i den, faar man god Underretning om hvor­ledes Boghaandværket udøves nutildags i Danmark, og meget af denne Op­lysning er lige saa uventet som den er interessant. At Skandinaverne have DEN DANSKE AFDELING PAA DEN INTERNATIONALE BOGUDSTILLING I PARIS 49 betydelige Malere, have alle senere internationale Kunstudstillinger vist os; nu ser man, at de ogsaa have store Illustratorer. Hans Tegner, a master in pen­and-ink; Niels Skovgaard, L. Frølich, Alf. Larsen og mange andre. . . . Og deres Arbejder udgives i Bøger, til hvis Godhed Bogtrykker og Bogbinder har ligeligt bidraget. Yderligere er det værd at meddele, at Bogarbejdet er holdt i saa megen Ære af Danskerne, at Kjøbenhavn har oprettet en Fagskole for Boghaandværk paa et lignende Grundlag som den Skole, der findes i Paris. Det er Udstillingens sande Ære, at den har bragt Danmark frem i For­grunden.« .MM' .. —- MAt. Bind i Svineskind med Blindtryk (TH. BINDESBØLL, J.L. FLYGE). Ak ja! Det er rare Ord, denne velvillige Amerikaner siger om os; men vi have vor Tvivl, om det ogsaa gaar an at tilegne os den stærke Ros som be­rettiget. Atter her turde der være Anledning til at gøre opmærksom paa, at vi, naar vi se nøgternt paa al den Virak, der er regnet over os, have at aflevere de ni Tiendedele til den lille Kreds af dygtige Kunstnere, vi have at støtte os til, medens Boghaandværkets egentlige Udøvere beskedent bør erkende, at der er saare lang Vej før vi have noget særligt at rose os af. Vi vende os til en anden Udtalelse om Udstillingen og os, der er frem­ 5O DEN DANSKE AFDELING PAA DEN INTERNATIONALE BOGUDSTILLING I PARIS kommen i Bogbindersvendenes Fagforenings Organ: »Le Relieur, Organe corporatif de la chambre syndicale ouvriére« for 25 Decbr. 1894. Foreningen havde valgt en Kommission til at aflægge Beretning om Udstillingen og havde i den Anledning ogsaa anmodet vor Afdeling om at maatte tage de Indbundne Bøger ud af Montrerne. Efter at enhver af de franske Bogbindere, der deltoge i Udstillingen, er omtalt, drages følgende Slutning: »For de fleste Forretningers Vedkommende er selve Indbindingen slet, Lædergøringen lader ofte en Del tilbage at ønske og Snitforgyldningen er ru og daarligt gjort. I det hele taget gælder, at selv om Forgyldningen har gjort Fremskridt, er dette ikke Tilfældet med Indbindingen, tværtimod, i største Delen af Montrerne er det kun Forgyldningen, der redder Æren. Vi finde kun 3—4 Forretninger, der behandle rigtige Bogelsker-Bind som det sig bør. Heldigvis have vi endnu i Paris nogle gode Firmaer, men de udstille ikke.« Derefter omtales fremmede Bind. Østerrig. »Wiener Bogbindingen er rigt fremstillet og meget godt ordnet. Denne Afdeling gør ved et Overblik et smukt og livligt Indtryk, men selv om Opstillingen er glimrende, er dette ikke Tilfældet med Bindene, saa vidt vi kunde dømme derom i Montrerne, der ikke have været aabnede for os. Hvad Indbindingen angaar, er største Delen af Ryggene alt for runde. Kapitælerne ikke behandlede ved Lædergøringen og de ophøjede Bind smaa og fremspringende over Falsen. Alt i alt lade Bindene meget tilbage at ønske.« Belgien. »De belgiske Bogbindere have ikke udstillet, og de indbundne Bøger, der findes, skrive sig fra Boghandlere. Det er væsent­ligt Godtkøbsbind til Bøger af religiøst Indhold.« England. »Den engelske Afdeling udmærker sig især ved sine meget praktiske, bløde Bind med smaa Formeringer og runde Hjørner. Kort sagt Bind, der ere meget bekvemme til at bæres i Lommen, hvad der for øvrigt er Meningen med det bløde Bind.« Danmark. »Denne Udstilling er en af de morsomste og mest opsigtvækkende. Den udmærker sig særligt ved sine Mosaiker, der i Stedet for at være paa­lagte, som man sædvanligt gør, ere indlagte, og dette Arbejde, som vi have havt i Hænde, er saa godt gjort, at det er vanskeligt for én, der ikke hører til Faget, at opdage, hvorledes det er udført. Alt er saa regelmæssigt, saa sluttende og uden noget som helst Fremspring, at Bund og Ornamenter maa være ud­skaarne med ét Snit. Hvad der leder os til at tro dette er, at Ryggen er sat paa for sig, hvorefter hver Side, som danner et Stykke, er føjet til bagefter. Alt dette Arbejde er meget omhyggeligt udført. (Som Eksempler anføres:) Weitemeyer: »Danemark« i lysebrunt Kalveskind med sort og rød Mosaik. Indvendig Forsats af hollandsk Papir. (Bindesbølls Tegning). En Skrivemappe med sort Indlægning paa gulbrun Bund; meget god.(Elise Konstantin-Hansens Tegning). Et Pergamentbind med Fantasiblomster, meget propert og godt gjort. (Hans Tegners Tegning. Disse tre Bind ere udførte af J.L. Flyge). End­videre et Bind i Folio Helbind (Slanges Chr. IV), mørkebrun med lysbrun Mo­saik, er i nøje Overensstemmelse med den Art Indbinding, man kan kalde genre DEN DANSKE AFDELING PAA DEN INTERNATIONALE BOGUDSTILLING I PARIS 5 I Marius Michel. En Folio i hvidt Maroquin med rød og lyseblaa Mosaik, lyse­blaat, mønstret Silkeforsats. (Rokokostil). Det er beklageligt, at Ryggen er for rund og Formeringerne for store. (Imm. Petersens Bind efter egen Tegning). Alle disse Bind ere meget friske og meget propert udførte, selve Indbindingen er lidt mangelfuld, ligeledes Lædergøringen. Der er benyttet vævede Kapitæl­baand, med Undtagelse af 5—6 Bøger, som ere stukne, men af en uøvet Haand. Læderkapitælerne dække ikke Kapitælbaandene godt nok. Lad os haabe, at vore danske Kollegaer ville rette disse Mangler. Trods vore Indven­dinger maa vi anerkende, at denne Udstilling er meget mærkelig og at den bringer noget nyt.« I Revue des arts graphiques fra 24. Novbr. 1894 skriver EM. BASQUET om de danske Bind: . . . »Tegningerne ere graciøse, Udførelsen beundringsvær­dig . . . Den kunstneriske Del af Arbejdet dog lidt tung, lidt massiv og blottet for den yderste Elegance i Formen, som er saa eftersøgt i Kunstindbindinger«. Han omtaler Fagskolen og gør Rede for Undervisningsfagene, Elevantallet etc., og nævner den Bog i Grolier-Genre, der findes afbildet i Fagskolens Aars­beretning for 1894. Trods de enkelte Fejltagelser, som disse Udtalelser indeholde, er der sik­kert et og andet for Bogbinderne at skrive sig bag Øret. Foruden de her gen­givne Udtalelser bør det nævnes, at Anker Kysters morsomme Papirer med Klister-Marmor have vakt megen Opmærksomhed og fremkaldt Forespørgsler fra flere Sider. Som det vil være de fleste af vore Læsere bekendt, endte vi med at sælge to Bind til Union centrale des arts décoratifs samt flere Bind til private, der­imellem to til Pariserbogbinderen GRUEL. At vi alt i alt have Grund til at være tilfredse med Resultatet, derom kan der ikke tvivles. Danmark har saa­vel indenfor Fagmændenes Kreds som i det almindelige Omdømme hævdet sig hæderligt paa et specielt Omraade, paa hvilket vi ikke tidligere have gjort nogen nævneværdig Virkning, og vi have kunnet sælge noget af vort flittigst og bedst gjorte Bogbinderarbejde. Vor nidkære og dygtige Jurymand, Hr. Boghandler CHR. HØST, har været Vicepræsident i Boghandlernes Jurygruppe og en af de tre Ærespræsidenter i Overjuryen. Vi ere vendte hjem med Udstillingens allerhøjeste Udmærkelse og endda med to Guldmedaljer, en til Fagskolen og en til Boghandlermedhjælper­foreningen for dens instruktive Arbejde »Bogen«., som Franskmændene fandt saa fornuftig gjort, at deres Boghandlerforening: Cercle de la hbraine har sat sig i Bevægelse for at eftergøre den. Vi ville da ikke lægge Hænderne i Skødet, men arbejde trøstigt videre paa at støtte og dygtiggøre det danske Boghaandværk. SKANDINAVISKE BOGBIND VED TREGASKIS' INTERNATIONALE UDSTILLING F OR anden Gang har den bibliofile Antikvarboghandler TREGASKIS i London udsendt en større Række Bøger til Indbinding i forskellige Lande. Denne Gang var det en lille Bog, en af W. Morris' Kelmscott Press Udgaver, der ud­sendtes i 75 Eksemplarer til ansete Bogbindere i Evropa, Amerika og Asien. I Foraaret 94 maatte Bøgerne være tilbage i London i færdig Stand, men IMM. PETERSENS Bind til Tregaskis' Udstilling. Fuldt Maroquin, Forsiden i Mosaik, Haand-og Stiftforgyldning. ellers havde Bogbinderne aldeles frie Hænder, hvorledes de ønskede at gøre Bogen, kun var der naturligvis sat en Pris, der ikke maatte overskrides. Til vor By kom kun et Eksemplar, der sendtes til det store kgl. Bibliotek, som overdrog Arbejdet til IMM. PETERSEN. Efter Anmodning paatog Dekora­tionsmaler N. FRISTRUP sig at gøre Tegningen, og denne har, med enkelte Ændringer i Farver, været Grundlaget for Forsiden til det Bind, vi her af­bilde. Den gode Bagside, som Bogen har, er sammenstillet af Imm. Petersen, SKANDINAVISKE BOGBIND VED TREGASKIS' INTERNATIONALE UDSTILLING 53 ana np« det samme gælder Ryg­ piiOROS gen og Doubluren. Det nytter ikke at nægte, at Tegningen til dette Bind er et Vidnesbyrd om, hvorledesen Kunst­ner, der jævnligt har gjort Udkast til vore saakaldte komponerede Pragtbind, vænner sig til at betragte kunst­nerisk Bogdekoration. Samtlige Stempler benyttede i Imm. Petersens Bind. ^ ~ rorsidens iegnmg er lige lagt til Rette for et rigt Boghandlerbind og vel skikket til at faa al sin Gulddekoration trykt fra én Plade i Forgylderpresse. Imm.Petersen, der natur­ligvis følte sig forpligtet til at sende et Arbejde i Haandforgyldning til London, tog, trods denne slemme Skavank ved Tegningen, resolut fat paa Arbejdet og har haft stor Fornøjelse deraf. Mangfoldige engelske Aviser og kunstneriske Tidsskrifter have prist detfortræffeliggennem­førte Arbejde og Bin­dets rige Virkning samt fremhævet det som et af Udstillingens aller­bedste Bind. Petersen ledsagede sin Bog med Aftryk af de til Bindet anvendte Stempler (gengivet her) samt Prøver af de 13 Farver Skind, der vare FLORX anvendte til Paalægning i Mosaik. Han gjorde endvidere saa omhyg­ geligt Rede for, hvem m der havde bunden Bo­ gen, nemlig O. HAN­ SEN, samt nævnte med Ære J. ANDERSEN, der havde dekoreret og for­ gyldt den, at han selv rent blev glemt i Eng-^ rT ^ , x, • ^ , . GUSTAV HEDBERGS Bind. Gult Maroquin. 1ræet brunt med land Og saa godt som grønne Blade. Hvide Baand og Blomster. SKANDINAVISKE BOGBIND VED TREGASKIS' INTERNATIONALE UDSTILLING aldrig nævntes i Forbindelse med Arbejdet. Dette Resultat af hans Hensyns­fuldhed som Mester er for meget af det gode. Hos os skal han i ethvert Til­fælde nævnes først; thi naar Æren ogsaa ved denne Lejlighed saa udmærket er reddet for dansk Bogbinderkunst, saa skyldes det utvivlsomt den Maade, paa hvilken han paa det givne Grundlag har ordnet og gennemført Opgaven. — Hele Samlingen blev solgt i London, og Tregaskis forhøjede Petersens op­rindelige, men alt for knappe Honorar fra £5 til 10. Sammen med Petersens rige Mosaikbind er Stockholmeren GUSTAV HEDBKRGS smukke Bind hyppigst nævnt. Det er ganske med Rette, at hans Arbejde fremhæves, thi det er enkelt, klart og kraftigt i Virkning og har utvivlsomt været gjort med hans fuldendte Teknik.— Paa Tregaskis' Forlag vil udkomme et Værk, der skal indeholde alle de indkomne Bind i Farvetryk eller Fotogravure. Et Eksemplar af dette Værk vil blive erhvervet af vor Forening i Forbindelse med Kunstindustrimuseets Bibliotek og vil altsaa blive almindelig tilgængeligt. MINDRE MEDDELELSER CARL BERENDT LORCK fyldte d. 29 Aug. 1894 sit 80 Aar og hædredes ved den Lejlighed af Leipzigs Boghandlerverden som den hojt fortjente Mand, han er. Han er født i Kjøbenhavn, hvor han blev Student 1833. Da han ønskede at blive Boghandler, raadede hans Onkel ham til at begynde med at lære Bogtrykkeriet, og han indtraadte derfor i sit 21. Aar som Sætter­lærling hos Bianco Luno. I 1836 rejste han som Svend til Leipzig og kom der i Bekendtskab med den unge Forlægger J. J. Weber, i hvis Forretning han indtraadte for allerede i 1837 at blive optaget i Firmaet. Sammen med Weber har han udgivet mange fremragende Værker, Firmaet dyrkede især illustrerede Bøger, og derfra er udsendt et saa monumentalt Arbejde som Kuglers »Geschichte Fr. d. Grossen« med A. Menzels Illustrationer. Lorck ledede Bille­dernes Fremstilling og ejer fra den Tid en stor Mængde Breve fra Menzel, der omhandle Bogens Illustrering. Sammen med Weber er han Stifter af »Illustrirte Zeitung«. I 1845 skiltes de to Mænd, og Lorck udfoldede nu en stor selvstændig Virksomhed som Forlægger. Han har udgivet en meget betydelig Række Oversættelser af dansk og nordisk Literatur og bragt mange Ofre for at gøre sit Fædrelands betydelige Forfattere kendte i Tyskland. Han var autoriseret Udgiver af H. C. Andersens Arbejder, og paa hans Forlag udkom den første Udgave af Even­tyrene med Vilh. Pedersens Tegninger. I 1856 købte han Fr. Nies' Bogtrykkeri, som han førte med Hæder til 1868, da han solgte det til W. E. Drugulin, under hvis Navn Trykkeriet fremdeles hører til Leipzigs bedste. Lorck, der næppe nogen Sinde var rigtig anlagt til Købmand, afstod senere sit betydelige Forlag og har siden da væsentlig været Forfatter i Boghaandværksfagene samt Organisator af almen­nyttige Foretagender for den tyske Boghandel. Fra 1869—77 udgav han »Annalen der Typo­graphie« og 1883 »Geschichte des Vereins der Buchhåndler zu Leipzig«. Omtrent samtidig udkom i to Bind hans »Handbuch der Buchdruckerkunst i.B. Erfindung, Verbréitung, Bluthe, Verfall 1450—1750. 2. B. Wiedererwachen und neue Bluthe der Kunst I7S1-1882.« — Lorck har gentagne Gangeledet den tyske Boghandels Optræden ved store Ldstillinger og paatogsig i sin høje Alder ogsaa at organisere den store Bogafdeling, som Tyskland sendte til Chicago-Udstillingen. Den udmærkede Maade, hvorpaa han løste dette bet3rdelige Arbejde, skaffede ham ny Anerkendelse fra alle Sider. MINDRE MEDDELELSER Han er en utrættet Arbejder for al Fremgang i Boghaandværksfagene og er Sjælen i og den egentlige Stifter af Buchgewerbe-Museet, der nu rummes i Leipzigs Boghandlerhus. Som saadan tager han nu veltalende og overbevisende Ordet for at Byen Leipzig og dens Bog­handlerstand, i Stedet for at rejse Gutenberg et plastisk Monument, som paatænkt var, skal bygge en stor monumental Fløj til Boghandlerhuset, en Gutenberghalle, som har Plads baade til Bogmuseet og Boghaandværksudstillinger, og som kan være et talende Vidnesbyrd om Byens Interesse for sine vigtigste Erhvervsgrene. Lorck er dansk Generalkonsul og kendt og afholdt af alle Danske, der, om end kun flyg­tigt , ere komne i Berørelse med ham. Sin varme Interesse for al god Stræben i Boghaand­værksfagene har han ogsaa lagt for Dagen ved at omtale vor Forenings Virksomhed. For­haabentlig vil han gøre Alvor af for »Bogvennen« at meddele nogle Erindringer fra sit Livs Virksomhed, der vedrøre hans Fødeland og de mange betydelige Mænd, han ogsaa her har staaet i Forbindelse med. ¥ »Tidsskrift for Kunstindustri«, der med 1895 begynder sin n. Aargang, har indført de i Fagskolen for Boghaandværk benyttede Satsregler: de smalle Udslutninger og smaa Indryk­ninger ved ny Linie. Bogtrykkeres og Forlæggeres Opmærksomhed burde nu snart aabnes for Nytten og Betydningen af denne lille Reform i dansk Typografi. Ved Iagttagelsen af disse faa Regler vil der opnaas en meget mere harmonisk og køntvirkende Bogside, idet de store hvide Spring og Huller, der gøre dansk Sats urolig, derved bandlyses. ¥ Saavel den franske som den tyske officielle Beretning om Verdensudstillingen i Chicago rose den danske Bogafdeling i meget anerkendende Ord. ¥ Bogbinderlavet i Leipzig fejrede i 1894 350-Aarsdagen for dets Grundlæggelse med større Festligheder og ved Afholdelsen af en Udstilling. ¥ Den amerikanske Kunstner J. PENNELL har udgivet andet Oplag af sit store og smukke Værk »Pen Drawings«, i hvilket han søger at repræsentere alle nulevende Kunstnere af Rang, der især tegne med Pen. Den ny Udgave bringer flere Billeder af HANS 1EGNER , hentede fra Jubeludgaven af Holbergs Komedier. ^ Medens J. PENNELL er en ivrig Talsmand for fotografiske Ætsninger, som han langt fore­trækker for andre Gengivelsesmaader, Træsnittet indbefattet, er dette ikke lilfældet med den ansete engelske Maler HUBERT HERKOMER. Ved to Lejligheder i 1894 har han udtalt sig skarpt imod Fotogravurer og andre fotografiske Gengivelsesmaader. — De to gode Mænd kunne begge faa Ret. Herkomer indrømmer, at en fotografisk Ætsning er langt at foretrække for et daarligt Træsnit, og Pennell hævder, at en dygtig gjort Pennetegning gengives bedst ad foto­grafisk Vej. Alligevel bliver der mange andre Omraader tilbage, hvor der kræves et fornuftigt og sagkyndigt Skøn over hvilken Vej, der er den bedste, alt under Forudsætning af, at Om­kostningerne ingen Rolle spille. Herkomers hidsige Angreb paa Fotogravurerne burde læses af de danske Anmeldere, der ere nær ved at skrive Fingrene af sig i Beundring hver Gang der udgives en oftest slet tysk Fotogravure her hjemme. ¥ Kammerherreinde POLLY BERLING, Berlingske Tidendes Indehaver siden Bogtrykker, Kmhr. Berlings Død 1871, afgik ved Døden 30 Januar 1895. Hun var født 14 Febr. 1825 og naaede saaledes næsten Støvets Aar. Ligesom Kammerherreinden havde vist stor Godgøren­hed overfor de tvpografiske Hjælpeforeninger og hendes Personales Kasser, viste hun og det Berlingske Hus ogsaa sin Interesse for Boghaandværket ved at stille en større Sum til Raadig­hed ved Fagskolens Oprettelse. Hun blev bisat i Ordrup under stor Deltagelse fra Faget. MINDRE MEDDELELSER »Den typografiske Forening« i Kjøbenhavn har i 1894 fejret sit femogtyveaarige Jubilæum og i den Anledning udgivet et Festskrift under Titel: »Danske Typografers Organisations-Historie«. Den unævnte Forfatter siger nemlig, at det under hans Arbejde for at samle Stof til de sidste 25 Aars Historie lykkedes at finde saa mange Bidrag til svundne Tiders Bogtryk­kersvendes Organisationer, at man besluttede at udvide Skriftets Rammer. Dette er meget heldigt, thi Resultatet er blevet en særdeles velskreven Bog, der giver mange karakterfulde og hidtil ukendte Træk af gamle Dages Bogtrykkerliv. Bogen er et smukt og sobert Tryk­arbejde fra F. E. Bordings Trykkeri. Der foreligger 10 Fkspl. paa Bøttepapir. ¥ WILHELM KONIG, den ældste af Ejerne af den bekendte Konig-Bauerske Fabrik for Bog­trykmaskiner i Oberzell, døde d. 29 Decbr. 1894, 68 Aar gammel. Han var ældste Søn af FRIEDERICH KONIG, Opfinderen af Hurtigpressen, og var altsaa et Barn paa syv Aar ved Fade­rens Død i 1833. Dengang laa Fabriken næsten helt under i den hidsige Kamp mod Hurtig­presserne , som de gamle Haandpressetrykkere overalt rejste. I Paris blev der under Revolu­tionen 1830 sønderslaaet en Del af Konigs Hurtigpresser, og i Tyskland bredte Fordommene og Hadet mod den ny farlige Maskine sig i større og større Kredse. Da Wilhelm var naaet sit 22. Aar, kaldtes han hjem fra den polytekniske Højskole i Karlsruhe for at bistaa Bauer i Fabri­kens Ledelse. Siden den Tid har W. Konig været Hovedmanden for Fabrikens Konstruktioner og Opfinder af mangfoldige Forbedringer paa Bogtrvkmaskinemes Omraade. Fabrikens Virksomhed steg overordentlig under hans Ledelse. Ved Bauers Død i 1860 var der udgaaet 600 Maskiner fra Oberzell, men allerede 5 Aar efter var man naaet over det første Tusende, medens man ved W. Konigs Død næsten er naaet til 6000 Maskiner. ¥ ROBERT CLARK, den meget ansete Bogtrykker i Edinburgh, døde d. 17 Marts 1894, 69 Aar gammel. Mange smukke engelske Bøger ere udgaaede fra hans Presser. ¥ JOHN WALTER, Hovedejer og Leder af Verdensbladet »Times«, dode d. 3 Novbr. 1894, 76 Aar gammel. Han var Barnebarn af Bladets Stifter og har, siden han som ganske ung Mand overtog Ledelsen, ført Kæmpebladet meget betydeligt frem. ¥ ERNST THOINAN, der i 1894 døde i Paris, 66 Aar gammel, var en lærd Bibliofil og en af de grundigste Musiklitteratur-Kendere. Han debuterede som Forfatter i 1863 med »La Musique å Paris en 1862« sammen med Albert de Lassalle og har forresten gjort sig bekendt ved Rækker af Smaarbejder og Monografier, ved Optryk af »l'Entretien des Musiciens« af Gautez, ved »Origines de l'Opéra Fran^ais« 1886, sammen med Nuittez. Hans sidste Arbejde »Histoire des Relieurs frangais« er hans Hovedværk. ¥ I »Le Livre & l'Image« findes en ganske morsom Artikel om Napoleon, benyttet i Rekla­mens Tjeneste, En af de dristigste Udnyttelser findes paa en amerikansk Reklameplakat for en Barbérsæbe. Det er Davids bekendte Portræt af Napoleon, der her holder en Pakke Sæbe i den højre Haand. Under Billedet staar skrevet: Den store Napoleons Ven, den franske Statsmand Talleyrand, svarede, da man spurgte ham om Napoleon barberede sig selv: »Ja han gør! De, der ere fødte til at regere Kongeriger, lade sig barbere, men de, der erobre Kongeriger, barbere sig selv«. FORENING FOR |BOGHAANDVÆRK %JVÆ VIRKSOMHED 1893—94 F ORENINGENS regelmæssige Maanedsmøder begyndte Søndag den 5 Novbr. 1893. Der var udstillet en Del moderne Trykarbejder, deriblandt forskel­lige Kataloger fra Chicagoudstillingen, samt nogle fortrinlige Prøver paa Bog­tryk i 3 Farver, udførte af den i Newyork bosatte Tysker Kurtz. — Forman­den aflagde paa Skoleudvalgets Vegne Beretning om Fagskolens Virksomhed i det forløbne Skoleaar. Som særlig flittige og dygtige Elever fremhævedes: Sætterne Frederik Lund og P. C. F. Søndergaard; Sætterlærlingene Jul. Sa­muelsen og W. Dahlin; Trykkerlærlingene Lauritz Prieme og Louis Olsen; Bogbindermester Waldemar Jørgensen; Bogbindersvend V. Clemmensen og Bogbinderlærling Carl Geisler. — Lærernes Virksomhed nævntes med Aner­kendelse og Tak. SØNDAG 3 DECEMBER 1893. Udstilling af en Samling amerikanske Bogbind i Skind, Silke og Shirting samt Haandpresse-Tryk af en stor Del amerikanske Træsnit, alt hjembragt af F. Hendriksen og skænket til Foreningens Sam­linger. SØNDAG 7 JANUAR 1894. Udstilling af et Udvalg af den i 1893 udkomne Litteratur, saavel fra Danmark som fra Norge og Sverige, samt af Foreningens betydelige Samling Julehæfter. SØNDAG II FEBRUAR 1894. Udstilling af amerikanske Tryksager, deriblandt de tidligere udstillede Træsnittryk, samt af amerikanske Bogbind. Samtlige Udstillingssager vare hjembragte fra Amerika af Formanden. — Foredrag af F. Hendriksen om hans Besøg i forskellige af Amerikas store Trykkerier og Forlagsforretninger samt over Boghaandværk paa Chicagoudstillingen. Tale­ren rettede en Tak til samtlige Udstillere og en særlig Tak til de Kunstnere, der ved deres Tegninger til de danske Bogbind havde den væsenligste Andel i Danmarks virkelig fremragende Udstilling paa dette Omraade. VIRKSOMHED SØNDAG I I MARTS 1894. Udstilling af danske, tyske, engelske og ameri­kanske Akcidensarbejder, udførte i Løbet af de sidste 10 Aar. — Bogtrykker Victor Petersen holdt et oplysende Foredrag om Udstillingen og om den Ud­vikling, der i de senere Aar var sket med Hensyn til Udstyret af Akcidens­arbejder i Bogtryk. Foreningens Generalforsamling, som egentlig skulde været afholdt i For­aaret 1894, maatte paa Grund af forskellige Omstændigheder udsættes til 2 December. Bogtrykker Martins Truelsen dirigerede. — Formanden, Xylograf F. Hendriksen, aflagde Beretning og dvælede især ved Danmarks heldige Del­tagelse i den internationale Bogudstilling i Paris. Det af Bestyrelsen paatænkte Forslag om en rimelig Forhøjelse af Medlemskontingentet havde man fore­løbig stillet i Bero. Vel var Kassens Stilling svag, især fordi Fagskolen i de 2 Aar, den havde bestaaet, havde laant ialt 1500 Kr.af Foreningens Kasse. Største Delen af dette Beløb maatte dog atter indbetales, hvis Foreningen fremdeles skulde kunne virke paa sædvanlig Maade. Man paatænkte atter Udgivelsen af en Aarbog i Lighed med den i Fjor omdelte.*) Et Forslag af Bestyrelsen om at tilbyde det danske Kunstindustrimuseum at indlemme Foreningens Samling af Bøger, Tidsskrifter, enkelte Blade samt kunstneriske Bogbind i Museets Bibliotek og Samlinger, dog saaledes, at Foreningen ikke opgav sin Ejendomsret til disse Sager, vedtoges enstem­ migt. Det reviderede Regnskab, der gik fra 1893 til 30/6 1894, af hvilken Grund der fandtes to Aars Tilskud fra Staten til literær Virksomhed, frem­ lagdes og udviste: INDTÆGT UDGIFT Kr. Ore Kr. Øre Beholdning fra forrige Regn- Udstillingsndgifter. . . 44.42 skabsaar 1023.33 »Bogvennen« 1893 . . I I4O.66 Kontingent fra Principaler og Indkøb og Indbinding . 493.89 andre 716. » Opkrævning af Bidrag 114.30 Kontingent fra Fagarbejdere. . 475.05 Forskellige Udgifter. . 9O.36 Statens Bidrag i to Aar .... 1000. » Laan til Fagskolen . . 700. » Renter 31.21 Kassebeholdning . . . 661.96 Kr. 3245.59 Kr. 3245.59 Regnskabet godkendtes og den afgaaende Bestyrelse genvalgtes. *) Følger herved til d'Hrr. Medlemmer, der betale yde Aars Kontingent. INDHOLD SIDE DR. PHIL. E. GIG AS: VENETIANSK BOGILLUSTRATION I TRÆSNIT INDTIL AAR 1500 ^ ANKER KYSTER; DANSKE BOGRYGGE. HOVEDFORME I DE SIDSTE HUN­ DREDE AAR 24 J. CLAUSEN: ET BIDRAG TIL EN BIBLIOGRAFI OVER H. C. ANDERSENS SKRIFTER 29 AFDØDE DANSKE BOGHAANDVÆRKERE: III. JACOB NIELSEN 32 DET THIELESKE BOGTRYKKERIS 125-AARS JUBILÆUM 35 DEN DANSKE AFDELING PAA DEN INTERNATIONALE BOGUDSTILLING I PARIS 1894 45 SKANDINAVISKE BOGBIND VED TREGASKIS' INTERNATIONALE UDSTIL­ LING ^2 MINDRE MEDDELELSER 54 FORENING FOR B OGHAANDVÆRK: AARSBERETNING 1894 .... 57 REDAKTIONSUDVALG E. GIGAS F. HENDRIKSEN G. PHILIPSEN TRYKT FOR FORENING FOR BOGHAANDVÆRK PAPIRET FRA DE FORENEDE PAPIRFABRIKKER BILLEDERNE UDFØRTE I F. HENDRIKSENS R EP R O DU K TI O N S -A TE LI E R MDCCCXCV FÅGSKOLEN FOR BOGHAANDVÆRK I KJ0BENHAVN BERETNING OM ANDET SKOLEAAR (i894) Skolens andet Aars Virksomhed har i flere Retninger vist en glædelig Fremgang. Elevantallet har den største Del af Aaret naaet det Maksimum, vore indskrænkede Lo­kaler tillade, og Bestyrelsen staar overfor den Nødvendighed at skafle Pladsen forøget. Desværre tør vi næppe paaregne at gennemføre den højst nødvendige Udvidelse i 1895, idet de Indtægter, vi i Øjeblikket kunne vente at raade over, næppe ville gøre os det muligt. Vi tillade os derfor indtrængende at gentage vor Opfordring til alle Principaler og andre, der bør være interesserede i Skolens Trivsel og Vækst, om vedblivende at støtte den med Bidrag og formaa andre til at indmelde sig som Bidragydere til Skolens Inspektør, Arkitekt Vilh. Bruun, Kjøbmagergade 26. Til Bestyrelsen har i Aarets Løb været indsendt 2 Svendeprøver til Bedømmelse. Den ene en"Trykkerprøve udført af VALDEMAR MIKKELSEN i Konrad Jørgensens Bog­trykkeri i Kolding, den anden en Sætterprøve udført af HOLGER MEYER i F. E. Bordings Bogtrykkeri i Kjøbenhavn. Begge Arbejder fandtes at være anerkendelsesværdige og udviste en forstandig Opfattelse og Flid hos de unge Mænd. Bestyrelsen har indledet Forhandlinger med Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn om at opnaa Ret til at ind­stille Svendeprøver til Medalje. Skolen har i Aar vist Resultater af sin Virksomhed i alle dens Fag ved at udstille en Række Elevarbejder i den kollektive danske Bogafdeling, som Forening for Bog­haandværk ordnede, ved den internationale Bogudstilling i Paris. Denne lille Afdeling er bleven hædrende omtalt i franske Fagblade, og Juryen anerkendte Skolens Arbejder ved at udskille dem fra Kollektiviteten og tildele den en Guldmedalje. Vi hidsætte her et Par Afbildninger, der vise nogle af de Bogbind, der vare udstillede, og som ere tegnede og forgyldte paa Skolen. Det største Bind i fuldt Skind er tegnet af Bogbinder­mester VALDEMAR JØRGENSEN, der hørte til vore ihærdigste og mest interesserede Elever. Ved hans Død i Marts Maaned var kun Tegningen færdig, og Bogens Forgyldning blev derefter udført af Lærling CARL GEISLER, der ligeledes er en af sin Afdelings bedste og flittigste Elever. Skolen opnaaede et Tilskud paa 1000 Kr. til sin Drift og 1000 Kr. til Etablerings­ udgifter paa Finansloven for 1894—9 5 0S modtog 300 Kr. tra Det Reiersenske Fond og 400 Kr. fra Det Rahen-Levetzauske Fcnd. Fra Bestyrelsen for Lærlingeforeningen har Skolen modtaget en Gave bestaaende i de Stempler, der efter særlig Tegning vare udførte til Foreningens Adresse i Anledning af Kronprinseparrets Sølvbryllup. Blandt de Besøg af tilrejsende, som Skolen har haft, nævne vi Direktøren for Kunstskolen i St. Louis, Prof. H. I. IVES, der besøgte Evropa for at gøre sig bekendt med Haandværkerskoler o«* Undervisningen har bestaaet af 3 Kvartaler: Januar, April og September. Erfaringen fra første Aar havde vist, at der i Sommermaanederne fandt hyppige Forsømmelser Sted. Skolen blev derfor i Aar lukket i Juli og August samt December Maaned. For­sømmelserne have atter i Aar været for hyppige, men vi kunne dog notere en Fremgang ogsaa i den Henseende. Medens vi i Fjor for 3 5 Lærlingelever i alt maatte udsende éo Breve angaaende Forsømmelser, have vi i Aar for 49 Lærlingelever udsendt 41 Breve. Vi have fulgt samme Regel for Udsending som første Aar, og der er altsaa en stærk Fremgang til det bedre, men vi anmode dog d'Hrr. Principaler om at bidrage til, at Eleverne besøge Undervisningen regelmæssig. Skolens Lærere have været: for Sættere Hr. EMIL SØREKSEN, for Trykkere Hr. ERNST BRUUK, for Bogbindere Hr. AXKER KYSTER i Haandforgyldning og Hr. D. L. CLÉMEKT i Presseforgyldning, i Dansk og Tysk Hr. H.C. ANDERSEN og i Tegning Skolens Inspektør Hr. V. BRUUN. Sif Herafdelingen. Undervisningen for Sættere har i det væsentligste været ført i det samme Spor som i Skolens første Virkeaar. I Overensstemmelse med de Erfaringer, der tidligere ere gjorte, har der kun to Gange i Aarets Løb været afholdt samlet Teori med alle Elever, nemlig en Gang om den elementære Tvpografi, i Begyndelsen af Skoleaaret, og en Gang om Titelsats, i Slutningen af det første Kvartal. Hver Elev har i Stedet herfor faaet en indgaaende mundtlig Forklaring med hver nv Sætteopgave. En Ledetraad til Hjælp ved Teoriundervis­ningen, der har været under Arbejde i længere Tid, er det desværre endnu ikke lykkedes at faa fuldført. Ved Undervisningen i Praksis gaas derfrem i en bestemt Rækkefølge. Hver Elev begynder med at udføre et Ark Værksats, bestaaende af Titler, Indhold, Forord og nogle Sider Tekst. Alle Opgaverne ere forskellige og paa Teksten nær udført efter skrevet Manuskript. Derefter lære Eleverne at arrangere og beregne efter Papiret ét Bogomslag med Rvgtitel paa langs og Bagside med Bogannoncer, endvidere ét Omslag med Stregeomramning og inddelt Ryg­titel paa tværs, og endelig udføre de et Omslag i antikt Klædebon, i Almindelighed indrettet til Trykning i to Farver. Den følgende Opgave har været en mere eller mindre kompliceret Tabel over to Sider; derefter øves Eleverne i Brugen af de almindeligst forekommende Ornamenteringer i Forbindelse med Streger paa 1 Punkts Kegle eller med de sidste alene. Længere end hertil ere kun et Par Elever af det yngste Hold naaede. De fortsættende Elever samt Eleverne paa ældste Hold have endvidere udtørt Lejligheds­ sange med Omramninger, Festprogrammer, Adgangs-og Indbydelseskort og nogle merkantile Arbejder i broget Udstyrelse, som Adressekort, Cirkulærer og forskellige Slags Forretnings­ papirer. Et Par af disse Opgaver vare indrettede til Trykning i to Farver. Trykkerafdelingen. Dette Aars Elever ere hovedsagelig — somSkolens Hovedfag — under­ viste i Illustrationstryk. Hver Elev har skaaret 5—6 Tilretninger, af hvilke nogle ere anvendte til Trykningen af Bogvennens Billeder, hvilken Bog Eleverne selv have trykt. Desuden ere nogle'af Tilretningerne trykte i 25 Eksemplarer i Hurtigpresse. Af Farvetryk er der trykt en »Blomsterbuket« i 6 Farver, et »Fajancefad« i 4 Farver, et Adgangskort i 2 Farver, to Cirku­ lærer i 2 Farver samt et Brevhoved til Fagskolen i 2 Farver. Farvetrykkene ere trykte saavel paa almindeligt Trykpapir som paa japansk og Bøttepapir. Desuden have Eleverne trykt alle Sætteropgaverne i nogle enkelte Eksemplarer. Eleverne faa Undervisning i Skæring af Billed­ tilretning baade med Saks og med Kniv. L egningen, Variation efter Skolens Afbildninger af Grolier-Bind, ved \ALDEMAR JORGKNSKN, Haandforgyldning paa Gedeskind af CARL GEISLHR. :ivet opgivet af HANS TEGNER. Udrørt i Blindtryk med et Doublure i Kalveskind. Motivet af HANS TEGNER, Haand-Stempel paa Svineskind af S. SØRENSEN. forgyldning af CARL GEISLER. NOGLE ELEVARBEJDER FRA BOGBINDERAFDELINGEN FAGSKOLEN FC REGNSK. Kroner Øre INDTÆGT Kassebeholdning fra 1893 96 Statstilskud 1000-fiwx) Kr 2000 Bidrag fra faglige Organisationer og fra Mestre i Fagene .... 1773 Tilskud fra det Raben-Levetzauske Fond . . . . . 4OO do. - Det Reiersenske Fond OJOO . . . 28 46 . . 7^8 50 57 Midlertidigt Laan af Forening for Boghaandværk . . I 500 6982 49 Revideret og befundet rigtigt. Kjoheuhav. O. C. OLSEN STAT Kroner Ore FORMUE Inventarium: a. Kontorinventar, samt Inventar fælles for de 3 Klasser Kr. 1878,07 b. Inventar til Sætterklassen 35 54,I7 -i-100/o 1)),42 -3198,75 .... -1219,00 843I 45 Kassebeholdning. . . 28 97 846O 42 FAGSKOLEN FOR BOGHAANDVÆRK REGNSKAB FOR 1894 Øre K ronei INDTÆGT UDGIFT Kassebeholdning fra 1893 114 96 A. Etableringsudgifter (Afdrag paa Inventar, Told, Fragt m. m.). . . . Statstilskud 1000-f-1000 Kr 2000 B. Driftsudgifter. Bidrag fra faglige Organisationer og fra Mestre i Fagene 1773 a. Husleje. April 94—April 95 Tilskud fra det Raben-Levetzauske Fond 400 b. Lønninger; til Inspektøren Kr. 450,00 do. -Det Reiersenske Fond 300 do. -Lærerne -1516,00 Sparekasserenter *. 28 46 c. Brændsel, Belysning, Rengøring Skolepenge 788 S« d. Undervisningsmateriel Brugsgenstande solgte til Eleverne 77 57 e. Kontorrekvisiter, Porto m. m Midlertidigt Laan af Forening for Boghaandværk .... 1500 f. Andre Udgifter Kassebeholdning 6982 49 Revideret og befundet rigtigt. Kjøhenhavn, den 7 Januar 189). O. C. OLSEN C. J. F. RASCH STATUS OVERSIGT Kroner Øre Kroner FORMUE GÆLD Inventarium: Skylder til forskellige Leverandører a. Kontorinventar, samt Inventar fælles for de 3 Klasser Kr. 1878,07 Midlertidigt Laan af Forening for Boghaandværk b. Inventar til Sætterklassen 3554,17 Overført Formue -r-IO 0/o 3 5 5,42 -3198,75 c. do. -Trykkerklassen -2135,63 d. do. -Bogbinderklassen -1219,00 843I 45 Kassebeholdning. . .. 28 97 8460 42 Boghinderafdelingen. De i Aarcts Løb indmeldte nye Elever have begyndt det praktiske Arbejde paa samme Maade som nævnt i forrige Aarsberetning. Til alle mere gennemførte Rygge og Sider have Eleverne først gjort nøjagtige Tegninger og sorttrykte Stempelsammen­stillinger, før de begyndte paa Forgyldningen. Disse Arbejdstegninger have i høj Grad lettet Arbejdet og forebygget Fejl i Dekorationen. De ældre Elever, som besøgte Skolen paa andet Aar, have for en stor Del trykt paa færdige Bøger og i Løbet af Foraaret navnlig arbejdet paa de Bind, som bleve sendte til Bogudstillingen i Paris. Derer dertil trykt 4 rigt dekorerede Helbind indbundne i Gedeskind, Marokin og Svineskind og en Del Halvbind med vanskelige Rvgge. 4 Elever have aflagt Svendeprøve for Bogbinderlauget; én af disse fik det højeste Points­antal, som kan opnaas, samt Haandværkerforeningens Sølvmedalje. I Undervisningen i Presseforgyldning har der i det forløbne Aar ligesom fra Begyndelsen deltaget 5 Elever med 4 Timers ugentlig Undervisning. Foruden fortsat Vejledning i Sammen­sætning al 1 itler og Rammer, disses Tilretning, Indstilling i Maskinen og Trykning paa torskellige Materialier, er der ogsaa af Eleverne blevet udført Opgaver bestaaende i at trykke en større helsides komponeret Plade paa Gedeskind, og mod Slutningen af Aaret er der givet Eleverne Lejlighed til at trykke en komponeret Plade paa Kalveskind, egnende sig til Paalæggelse af andre Farver Kalveskind, hvilket dog paa Grund af den tiltagende Værksteds­travlhed hovedsagelig blev udfort af en enkelt Elev. Tegneundervisningen. Bogbinderne have haft 6 ugentlige Timer Tegning. 2 Timer ere benyttede til geometrisk Tegning og de øvrige 4 Timer til Frihaandstegning. De viderekomne Elever, der have gennemgaaet Undervisningen i geometrisk Tegning og naaet en tilfreds­stillende Færdighed i Frihaandstegning, have tegnet efter Gengivelser af Bind og ere øvede i Sammenstilling af Skolens Stempler, dels til lettere Ryg-og Sidedekoration, dels til Kom­position af vanskeligere Bind. Sætterlærlingene have haft 2 ugentlige Tegnetimer, der ere benvttede dels til geometrisk Tegning, dels til Frihaandstegning, hvortil Bogstaver i forskellige Stilarter ere benvttede. 1 rykkerne have haft 2 ugentlige 1 egnetimer, der ere brugte til geometrisk Tegning og til Frihaandstegning. Sprogundervisningen. Mundtlig Dansk. Øvelser i Læsning af forskelligartede Haandskrifter. Analyse med særligt Henblik paa Interpunktionen. Foredrag ere holdte af Læreren om flere af det 19de Aarhundredes mere bekendte Forfattere: enkelte Værker ere blevne forelæste. Skriftlig Dansk. 1 første Halvaar Udarbejdelse over literaturhistoriske Emner, hentede fra 1 oredragene; i andet Halvaar Formularer for Forretningsbreve, Andragender, Attester, Kvit­teringer o. lign., nedskrevne efter Diktat. 1 ysk. Mundtlige Øvelser i at oversætte Sætninger af det almindelige Talesprog fra Dansk til lysk. lysk Prosa og Poesi læst efter Kapers >Læsebog for de højere Klasser«. Søndag den 20 Jaiumr iSyj afholdtes det aarligc Repræsentantmøde. Tilstedevare, foruden Bestyrelsen, Repræsentanter for FORENIKG AF DANSKE BOGTRYKKERE, DEN TYPOGRAFISKE FORENING, DEN TYPOGRAFISKE TRYKKERFORENING, NY TYPOGRAFISK FOR­ENING; Repræsentanten for Hovedbestyrelsen for DANSK TYPOGRAFISK FORENING havde ikke ment at buride foretage Rejse herover, da ingen ekstraordinære Sager forelaa. BOGBINDERI.AVET og BOGBINDERSVENDEFORENINGEN af 1873 havde ikke givet Møde, Det reviderede Regnskab forelagdes og godkendtes, og Formanden gav Meddelelser om Status og de pekuniære Udsigter for det kommende Aar. Naar en Del af Gælden til Forening for Boghaandværk betaltes, blev Budgettet omtrent som det i Aar afsluttede, og man maatte derfor beflitte sig paa stor Sparsommelighed for at undgaa igen at komme i Underskud. Man vilde dog søge et Arrangement med den nuværende Husvært om den højst nødvendige Udvidelse af Skolens Lokaler. Det henstilledes til de tilstede­værende Repræsentanter, saavel fra Formandens som Hr. P. Christensens Side om hver i sin Kreds at arbejde kraftigt for forøgede Tilskud til Skolens Drift. En Forhandling om Skolens Stilling til frivillige Svendeprøver, i Anledning af de ifjor indsendte to Prøver, førte til, at man burde tilstræbe, at saadanne Prøver aflagdes paa Skolen. BIDRAG ÉN GAXG FOR ALLE Et anonymt Bidrag til Satsmateriel. , . 5 o Kr. Schønemann, V., Boghandler, Nyborg ro - AARLIGE BIDRAG Aalborg Amtstidende 3 Kr. Haastrup, C. F., Bogb., Kbhvn. 5 Kr. Aalborg Stiftstidende 25 * Hagen & Sievertsen Odense . . 1o Aarhus Amtstidende 10 Hagerup, H., Boghdl., Kbhvn.. 4 - Angelo, Red., Viborg Stiftstid. 5 Hamann, Th., cand. polyt.. In­ Andersen, A., Vejle A. Folkebl. geniør, Kbhvn 5 5 Arnstrup, C., Bogbdr., Nakskov 2 Hansen, C., Frederiksborg Amts­ Backhausen, A., Bogtr., Horsens 4 tidende, Hillerød 10 Bang, A., Boghandler, Kbhvn.. 10 Hansen, E., Bogbinder, Horsens 3 - Bang, Daniel, Boghdl., Aarhus. 4 Hansen,]., Bogtrykker, Randers 2 -Bang, O., Næstv.Avis, Næstved 10 Hansen, H. J., Holbæk Posten . 5 - Bergmann, E., Boghdl., Kbhvn. 10 Hansen, P. H., Bogtr., Aalborg 3 - Bernsteen, S., Bogtr., Kbhvn. . 10 Hegel, J., Boghandler, Kbhvn. 25 Berthelsen, J. C., Bogb., Frede­Hendriksen, F., Xylogr., Kbhvn. 25 ­ricia 3 Henningsen, A. W., Bogtr., Beuchel, B., Bogbinder, Kbhvn. 25 Kbhvn 4 Blicher, P., Boghdlr., Kolding . 2 Hertz, W., Vejle Amts Avis . . 5 - Bojesen, E., Boghdl., Kbhvn. . 25 Holst, C. P., Bogbdr., Kbhvn. 5 - BornholmsAv.ogAmtst., Rønne 5 Høeg, Langelandstidende, Rud- Brockdorff, G., Nyborg Avis . . 2 kjøbing 2 Carlsen, V., Bogtr., Kbhvn. . . 5 Høst, Chr.,Hofboghdlr., Kbhvn. 25 Carlsen, Vilh., Red., Hjørring . Jensen, A., Korsør Avis 5 2 -Christensen, J., Fredericia Avis Jensen, F., Roskilde Dagblad . . 5 5 -Clausen, R., Nyborg Dagblad . 4 Jørgensen, A., Horsens Folkebl. 5 " Cohen, Nic., Bogtr. Kbhvn.. . . 20 Jørgensen, O. H., Redaktør, Donatzky, H. H., Helsingørs Skanderborg Amts Avis . . . 4 Dagblad Jørgensen, Konrad, Redaktør, Dreyer, F., Kancelliraad, kgl. Kolding 10 -Hof bogtrykker, Kbhvn. . . . 50 Knudtzon, F. G., Dr. phil.. Bog­Dreyer, J. C., Etatsr., Odense . 50 trykker, Kbhvn 25 Ehlert, Otto, Bogb., Kbhvn. . . Krarup, F. E., Assens Avis . . . 5 3 - Elmenhoff, S., RandersAmtsAv. 10 Køhn, C., Bogbinder, Kbhvn. . 4 Erichsen, P. L., Middelf. Dagbl. Landau, C., Bogbinder, Kbhvn. 5 ) -Eriksen, V., Bogbinder, Kbhvn. 4 Larsen, V., Skelskør Avis .... 2 -Ernst, Chr., Bogbinder Kbhvn. 5 Lehmann &Stage, Boghandlere, Flyge, J. L., Bogbinder, Kbhvn. 5 Kbhvn 10 -Fog, H., Morsø Folkeblad, Ny-Lemos, V. de, Bogtr., Skander­kjøbing p. M 4 borg 3 -Fogh, H., Horsens Avis 10 Lindgreen, G., Bogb., Kbhvn. . 5 Forening, Dansk typografisk . . i 00 Loeb, Alb., Bogbinder, Kbhvn. 4 - Forening, Ny tvpografisk .... i 00 Lohse, H., Boghandler, Varde . 2 - Forening, Typografisk Trykker-50 Lolland -Falsters Stiftstid., Ny-Fredericia Dagblad 3 kjøbing p. F 10 -Gad, G. E. C., Boghdl., Kbhvn. 25 Louw, T. J., Bogtr., Slagelse . . 5 -Grøn, G. C., Boghdl., Kbhvn. . 20 Madsen, C., Kapt., Middelfart . 5 -Haagensen, M., Boghdl., Kbhvn. 10 Madsen, L., Bogtr., Kbhvn.. . . 5 ­ Mårten, Ringsted Folketidende 5 Kr. Rye, C. J., Randers Dagblad . . 5 Kr. Milo, C., Boghandler og Bog­Schou, Andr., Boghdl., Khhvn. 10 • trykker, Odense 25 -Schou, H,, Bogtrykker, Kbhvn. 25 -Møller, B., Kolding Avis .... 5 -Schubothe, Boghandel, Kbhvn. 25 -Møller, S. L., Bogtr., Kbhvn. . 20 -Schultz, Bogtrykker, Kbhvn. . . 100 -Mørup, C., Bogbinder, Nykjø-Schultz, Boghandler, Aalborg . 4 ­ bing p. F 5 -Sikora, Bogbinder, Slagelse... 2 -Nielsen, A., Morsø Avis, Nykjø-Simonsen, Ludv., Overretssag­ bing p. M 2 -fører, Kbhvn 10 -Nielsen, C., Jyllandsp., Aarhus 10 -Sjodt & Weiss, Kolding 5 Nielsen, C., Bogtr., Randers . . 3 -Slagelseposten, Slagelse 5 - Nielsen, Th., Herning Folkebl. 5 -Sorø Amtstidende, Slagelse ... 10 -Nielsen, Th., Bogtr., Kbhvn. . . 4 Stegemann, J., Ribe Stiftstid.. . 10 -Nielsen & Lydiche, Bogtryk­Stillhoff, Fr., Bogb., Svendborg 4 ­ kere, Kbhvn 25 -Svarre, V., Østsjæll. Folkeblad, Olsen, C., Bogbinder, Nakskov 4 -Køge 5 -Olsen, J., Bogbinder, Kbhvn. . 5 -»Sydsjælland«, Næstved 2 - Olsen, O. C. & Co., Bogtryk­Sørensen, H., Red., Silkeb. Av. 5 ­ kere, Kbhvn 30 -Sørensen, T., Helsingørs Avis . 5 -Olsen, P. O., Bogb., Kbhvn.. . 5 Therkelsen, Bogbinder, Randers 5 -Optfer, F., Køge Avis 5 -Thiele, Bogtrykker, Kbhvn. . . 100 - Petersen, E. P., Bogtr., Kbhvn. 10 -Thillerup, Fr., Bogtr., Odense 5 - Petersen, Imm., Bogb., Kbhvn. 25 -Thisted Amts Trykkeri 5 - Petersen, N. T., Red., Nakskov 15 -Thomsen, Funch, F.,Bogtr., Aar­ Petersen, Viet., Bogtr., Kbhvn. 25 -hus 10 - Philipsen, G., Boghdl., Kbhvn. 50 -Thrue, Th., Bogtrykker, Aarhus 5 - Pio V., Boghandel, Kbhvn. . . 10 -Tortzen, C.G., Kallundborg Av. 5 - Politiken, Udgiverne af, Kbhvn. 25 -Truelsen, M., Bogtr., Kbhvn. . 10 - Quist,J.D.&Co.,Bogtr.,Kbhvn. 10 -Vogelius, M., Redaktør, Frede­ Rasch, C. J. F., Bogb., Kbhvn. 23 -rikshavn 5 ' Rasmussen, A., Ringkjøbing Av. 5 -Welsch, V. F., Red., Holstebro 10 - Rasmussen, J., Boghdlr., Køge. 2 -Willerup, Vordingborg Avis . . 2 - Reitzel, C. A., Boghdlr., Kblrvn. 20 -WTillerslev,A., Boghandler, Køge 2 - Reventlow, A., Boghd.,Hjørring 2 -Wissing, Bogbinder, Kbhvn. . . 4 - Ribe Amtstidende, Varde .... 5 -Wroblewski, Otto, Boghandler, Rosenberg, A., Bogtr., Kbhvn. 4 -Kbhvn 10 - Kjøbenhavn. — Trykt i Fagskolen for Boghaandværk.