DEN DANSKE BOGAFDELING PAA CHICAGOUDSTILLINGEN EN Bogafdeling, der fondtes paa Danmarks Udstilling i Chicago, blev — efter Opfordring — ordnet af Forening for Boghaandværk. Der blev lagt Vind paa at samle et snævert Udvalg af det bedste Arbejde, som vi have frembragt, og Planen vandt Tilslutning fra alle de Fagfolk og viden­skabelige Selskabers Side, til hvilke vi rettede Anmodning om Deltagelse. Ved et lille Tilskud fra den danske Udstillingskomite og med velvillig kunstnerisk Hjælp af d'Hrr. TH. BINDESBØLL og HANS TEGNER begyndte vi endvidere paa Udarbejdelsen af nogle gennemførte og selvstændige Bogbind i fuldt Skind. Det var Meningen at fremstille fem eller seks ny Bogbind, men vi endte med at faa sytten Bogbind færdige, alle efter særlige Tegnin­ger og udførte med ny, for hver Bog skaarne. Stempler. Nogle af disse Bøger bleve dog lavede for privat Regning. Trods fri kunstnerisk Hjælp og billig Beregning af Arbejdet fra de fire Bogbinderes Side, der udførte Bindene, kom vi naturligvis i et betydeligt Underskud, der dog nu er dæk­ket ved det Salg af Bind (for c. 2,400 Kr.), der, henimod Chicagoudstillingens Lukning, skete til Kunstmuseet i Byen St. Louis. De medvirkende Bogbindere ere alle repræsenterede, hver med et af deres Arbejder, i de fire Gengivelser af vore Bind, vi her vedføje. Fra Stuttgarts Geverbemuseum er der kommen Forespørgsel til os om at sende Museet et Udvalg af disse Bogbinderarbejder, da man ønskede at købe et Par af Bindene til Museets Samling. Sammenholder man dette Resultat med den rosende — til Tider alt for rosende — Omtale, den danske Bogafdeling har faaet, særlig i den ameri­ kanske og tyske Fagpresse, have vi al Grund til at være tilfredse med vort Arbejde. — Den danske Udstillingskatalog, der var omhyggeligt ordnet og trykt paa ordentligt Papir, samt dekoreret meget virkningsfuldt og karakter­ istisk af Hans Tegner, bidrog væsentligt til det gode Omdømme, vi fik. Den er overalt bleven særdeles hædrende omtalt. De Penge, den har kostet, og den Flid, der er anvendt paa dens Fremstilling, maa siges at være vel anbragte. Hvad der i Bogtrykafdelingen især interesserede, var atter Arbejder fra de senere Aar, hvilke fremtraadte med selvstændig Dekoration, deriblandt ogsaa de smaa Arbejder (Akcidenser), hvortil de samme, ovenfor nævnte Kunstnere havde tegnet. Et vist fornemt Sving fik vor lille Afdeling end­ DEN DANSKE BOGAFDELING PAA CHICAGOUDSTILLINGEN videre ved de forholdsvis mange større Værker, arkæologiske, zoologiske og botaniske etc., der vare fremlagte, og som støttede vor Udstilling af ellers ret knapt udstyrede Bøger. Paa de to Hovedvægge var, i ens store Kartoner, ophængt Prøver af dansk Illustrationskunst, samt en Repræsenta­tion af videnskabelige Afbildninger i Kobbertryk, Litografi og moderne fotografiske Tryk. Der var sørget for kun at udstille dansk Arbejde paa Bind efter Tegning af TH. BINDESBØLL udført af IMM. PETERSEN. disse Vægge. De Trykkerier, der udstillede Aftryk af udenlandske Ætsninger, bleve som Følge af denne rimelige Ordning anbragte paa de smaa Ende­vægge, der afsluttede vor Plads. I Hjørnet mellem de to Hovedvægge fandtes en større Montre, hvor Forening for Boghaandværks Samling af Bind var opstillet. I lave Montre langs Væggene laa Bogtrykarbejdet, medens en frit­staaende mindre Montre indeholdt Bogbinderudstillinger fra d'Hrr. Flyge og Imm. Petersen. Hele Opstillingen virkede godt og dekorerede udmærket i Rummet, navnlig tog Hjørnemontren sig helt stateligt ud med de rigt forgyldte DEN DANSKE BOGAFDELING PAA CHICAGOUDSTILLINGEN 5 5 Bind, ligesom de to Væggeflader med de mange Billeder i hvide Kartoner gjorde god Virkning. For en anden Gangs Skyld vil forhaabentlig ærede Udstillingskomiteer have faaet Øjet op for, hvilket godt Dekorationsmiddel en saadan Bogafdeling kan være, saa Pladsen, der gives den, bliver af noget større Værd end den, vi havde i Chicago. Bind efter Tegning af HANS TEGNER udført af ANKER KYSTER. Paa andet Sted er det sagt, at Hovedæren for den Opmærksomhed, vore ny Bind have vakt, tilkommer Kunstnerne. Det lader sig nemlig ikke nægte, at der var bedre Bogbinderarbejde paa Chicagoudstillingen end vort. Der var imidlertid ikke meget. Frankrig havde kun en af sine gode Bogbindere, LEON GRUEL, fremme, England kun ZAEHNSDORF, men begge er os sikkert betydeligt overlegne baade i Behandling af Maroquinet og i Forgyldningen. Tyskerne kunne vi bedre maale os med. De arbejder videre paa en ret flad Udtværing af deres Renaissance. Forresten havde Tyskland kun meget lidt DEN DANSKE BOGAFDELING PAA CHICAGOUDSTILLINGEN gennemført Arbejde, men derimod en Mængde Fabrikationsbind. Amerika­nerne dyrke væsentligst Boghandlerbind, men begynde dog at interessere sig for gode haandgjorte Bind. De to dygtige svenske Bogbindere, som vi kende godt her, F. BECK & SØN og GUSTAV HEDBERG, udstillede meget smukke Arbejder. Den sidstnævnte et Par fortrinlige større Bind i rig fransk Renaissance, der havde fortjent en fremtrædende Plads paa enhver Udstil­ling, men som i det svenske Hus paa Chicagoudstillingen vare saa godt gemte, at der hørte Held til at finde dem. Bedømmelsen af den danske Bogafdeling blev foretagen af en tysk Bog­trykker G. BUXENSTEIN fra Berlin, GEORGE SCAMONI, Chef for den helio­grafiske Afdeling i det kejserlige Statstrykkeri i St. Petersborg, samt af en Amerikaner CAMERON, hvis Livsstilling er os ubekendt. Dommen faldt, som man véd, særdeles smigrende ud for os. For en Ordens Skyld aftrykke vi her Listen over Medaljerne i Bogafdelingen: AXEL E. AAMODTS Etablissement, Bogtrykker FR. BAGGE, F. E. BORDINGS Bogtrykkeri, CENTRALTRVKKERIET, Bogtrykker C. GRÆBE, CHR. MILOS Etablisse­ment (Odense), NIELSEN &: LYDICHES Bogtrykkeri, P. PETERSENS Bogtrykkeri, N. C. ROMS Etablissement, H. H. THIELES Bogtrykkeri, Bogtrykker MARTIUS TRUELSEN, Oberstløjtnant A. STAGGEMEIER, Litograf CHR. J. CATO, Litograf CARL CORDTS, det HOFFENSBERGSKE Etablissement, Litograf A. KITTENDORFF, PACHT 6C CRONES Illustrations-Etablissement, Forlagsbogh. ERNST BOJESEN, Universitetsbogbinder D. L. CLÉMENTS Efterfl. (Imm. Petersen), Bogbinder J. L. FLYGE, FORENING FOR BOGHAANDVÆRK. Udenfor Censur var F. HENDRIKSEN, der fungerede som Jurymand, Prof. L. FRØLICH, Prof. MAGNUS PETERSEN, samtlige videnskabelige Selskaber og andre Udstillere af videnskabelige Værker, Generalstaben og alle de i den kollektive Bogafdeling deltagende danske Forlæggere. Part i det Forening for Boghaandværk tildelte særlig rosende Diplom have foruden de to Bogbindere, der fik Medalje for deres selvstændige Ud­stillinger, d'Hrr. Bogbindere ANKER KYSTER, A. M. PEDERSEN (Wichmanns Efterfl.) og THORVALD PETERSEN. Foruden det ovenfor omtalte Salg af kostbart Bogbinderarbejde, blev der i Chicago solgt en Del Bøger, udstillede af danske Forlæggere. Dette er saa meget mere glædeligt, som det — saa vidt vides — er første Gang, der er solgt dansk Bogarbejde ved en stor international Udstilling. MINDRE MEDDELELSER Ved Budgetbehandlingen i Københavns Borgerrepræsentation udtalte GUSTAV PHILIPSEN, efter at have anbefalet en videre Udvikling af Folkebibliothekerne; . . . Denne Bemærkning fører mig til ogsaa at berøre Fagskolespørgsmaalet, hvorom der dog en Gang burde tales i denne Forsamling. De Beløb, der af det offentlige stilles til Raadighed for Fagskolerne, ere saa smaa, at Staten kan forsvare at overtage dem, og hele Sagen er desuden endnu i den Grad paa et Forsøgsstadium, at det offentlige har haft Grund til at stille sig forsigtig dertil; men skal der stiftes Nytte derved, navnlig for ubemidlede Lærlinge og unge Svende, er det nødvendigt, at det offentlige tager bedre fat, og man kunde da ikke lade Staten være alene derom. Naar Spørgsmaalet blev praktisk, vilde Københavns Kommune ikke kunne nægte at give sit Bidrag. Borgermester HANSEN sagde i sit Svar angaaende Bibliothekerne: . . . Alt saadant kunde kun gennemføres ved store Dotationer; men Ulykken var, at man her hjemme vil, at alle Foranstaltninger af almen Interesse alene skulde bæres af det offentlige. Den samme Be­mærkning fandt Anvendelse paa Fagskolespørgsmaalet. Man kunde kun glæde sig over den smukke Maade, hvorpaa der arbejdedes i Fagskolerne, særlig i Fagskolen for Boghaandværk, men derfra var der et Spring til at lade Kommunen tage sig af Sagen. Haandværkerstanden var den, der i første Linie skulde bære denne Undervisning, thi Fagskoler vare kun blevne nødvendige, fordi Fagundervisningen paa Værkstederne er gaaet tilbage. e St. Bride technical Institute. I London indsatte Prinsen af Wales d. 20 Novbr. en Minde­tavle i ovennævnte Skolebygning. Skolen skal omfatte teoretisk og praktisk Undervisning i de grafiske Fag, særlig Bogtryk og Litografi. Det er — som altid -— lidt vanskeligt at finde Rede i, hvorledes en saadan engelsk Organisation kaldes til Live. Efter Beretningen i Printers Regi­ster om den festlige Indvielse, synes det at være St. Brides Sogn, der af sine egne Midler opretter Institutet, og man følger derved en i 1888 af Londons City's Kirkekorporation ved­tagen Plan. Det var ogsaa St. Brides Sognepræst, der holdt Hovedtalen ved denne Lejlighed. Han pegede paa, at dette Sogn var Hovedkvarteret for Londons Trykkerier, og det var derfor rimeligt, at man oprettede en Skole for disse Fag, saa meget mere som udenlandsk Konkur­rence var trængt stærkt ind paa det engelske Boghaandværk, der maaske ikke paa alle Om­raader havde den samme Udvikling som i enkelte andre Lande. Prinsen af Wales udtalte sin Glæde over de fornuftige Bestræbelser, der havde ført til Skolens Oprettelse, og fremhævede den gode Tanke, at man ved Siden af faglig Undervisning forsynede Institutet med Gymna­stiksal og Svømmebad. Efter at endnu Lord Mayoren havde talt, takkede C. J. DRUMMOND, den tidligere Formand for Typografernes Organisation i London, Prinsen for hans Deltagelse. Han mente at være den i Forsamlingen, der med størst Autoritet kunde sige, hvor haardt der tiltrængtes en Højskole for Londons Trykkerilærlinge.— St. Brides Sogn omfatter det Mylder af Smaagader omkring Fleet Street, hvor næsten hverandet Hus er optaget af Trvkkerier. Til Skolen er erhvervet den bekendte afdøde Bogtrvkker WILLIAM BLADES store Biblio­tek, og ved Dotation af PAISMORE EDWARDS er der sørget fordette Biblioteks Vedligeholdelse og Forøgelse. Skolen agter at begynde Virksomheden i Løbet af 1894. e JOHN BASKERVILLE, den navnkundige engelske Bogtrykker og Skriftstøber, der arbejdede Birmingham (f. 1706, d. 1775), har ikke fundet Fred i sin Grav. Manden, der var en ivrig Ateist og Voltairianer, indrettede sig en Gravhvælving paa sin egen Grund og anordnede i sit Testamente, hvorledes han der ønskede at begraves uden Kirkens Bistand. Paa en Urne MINDRE MEDDELELSER 5' over Graven lod han sætte følgende Indskrift: »Fremmede! Under denne Kube, i uindviet Jord, bestemte en Ven af Menneskets Frihed sit Legeme nedlagt. Maatte Eksemplet bidrage til at befri din Aand fra Overtroens daarlige Frygt og Præsternes skadelige Indflydelse.« (The wicked arts of Priesthood.) I 1825 blev der fort et Kanalanlæg igennem Gravstedet, Kisten optaget af Kanalentre­prenøren og ført til hans Værksted, hvor den blev aabnet og hvor den henstod i ca. 4 Aar. Senere flyttedes den til et Glarmesterværksted, og begge Steder blev Liget benyttet til Ud­stilling som en Raritet. 1829 har en endnu levende Mr. T. H. Ryland set Kisten aaben, og Baskervilles Lig liggende deri. Han skildrer ham som en sirlig lille Gentleman, omhyggelig klædt i en Slags gammeldags Hofdragt. Derefter vidste man kun hvad Rygtet sagde, nemlig at Liget var smuglet ned i Kristus Kirkens Gravhvælvinger i Birmingham. En anden ældre Mand, Mr. S. Timmins mindes for mange Aar siden at have hørt, at Kirkeopsvnsmanden erklærede, at han ikke saa sig i Stand til at tage imod Liget i Kristus Kirkens Hvælvinger, men at han hver Morgen gik ud paa den og den Tid, og altid efterlod Nøglen til Kirkens Hvælvinger paa Bordet i sin Forstue. For nogle Maaneder siden holdt TALBOT B. REED et Foredrag om Baskerville for Midland Institute, og dette gav Anledning til en endelig Undersøgelse efter den gamle Bogtrykker i den nævnte Kirkes Hvælvinger. Undersøgelsen fandt Sted under behørig Kontrol den 12 April i Aar. Det viste sig, at Kirkens Boger indeholdt Oplysninger om alle, der vare jordede i Kirkens Gravkamre med Undtagelse af et enkelt Kammer. Man bestemte derfor at aabne dette Aflukke, der heller ikke udvendig havde nogen Betegnelse om, hvis Lig det rummede, og da man kom ind til Kisten, viste det sig, at man havde søgt rigtig. Kisten, der var af Bly, havde i paalagte store Typer af Baskervilles eget Snit Ordene: JOHN BASKERVILLE Med halvtudvisket Kridt var neden under skrevet: >Removed 1829.« Ved at aabne Kisten, fandt man, at Liget svarede til Mandens Højde, og at det kraftige Kranium med det svære, firkantede Underansigt passede til bekendte Portræter af Baskerville. Af den statelige Dragt var der kun sørgelige Rester tilbage. Da Undersøgelsen var til Ende, indsattes Kisten igen paa sin Plads og John Baskemiles jordiske Levninger kom forhaabentlig til endelig Hvile. John Baskerville, der begyndte som Tjener hos en Præst, blev senere Kaligraf og Gravør og erhvervede sig Formue ved Handel, begyndte først i 1750 paa at være Bogtrykker. Han anvendte 6 Aar paa at forberede sit Trykkeri. Han engagerede de bedste Stempelskærere, an­ lagde selv Skriftstøberi, bvggede selv sine Presser og eksperimenterede med Fremstillingen af en bedre Farve end den dengang almindelige, tilstræbende at naa til lignende skønne Resultater som Fortidens store Trykkere. Hans første Arbejde var en Virgil, som udkom 1757. Aaret efter udgav han — som na­ turligvis var sin egen Forlægger—Miltons »Tabte Paradis«. 1763 udkom hans Hovedværk, en Folioudgave af Bibelen, samt omtrent paa samme Tid to Udgaver af den almindelige en­ gelske Bønnebog. Med Bibelen antages hans Mesterskab at have kulmineret. Senere trykkede han en Række Klassiker-Udgaver i Kvart. En Del af de her nævnte Arbejder vare fremlagte i det store kgl. Biblioteks Udstilling paa Bogudstillingen 1891. Han anvendte den største Omhyggelighed paa ethvert Stadium af Arbejdet. Papiret, han lod forfærdige, var af udmærket Stof og skøn Farve, og hans Maade at give sit Tryk det fuldendte Udseende, der karakteriserer det, siges at være følgende: Naar han trykkede, havde han et større Antal glatte, ophedede Kobberplader ved Haanden, og hvert færdigtrykt Ark blev lagt imellem to saadanne hede Plader. Fugtigheden uddreves saaledes hurtigt af Papiret, Farven tørrede, og Trykket fik det færdige og pragtfulde Udseende, som kun de bedste Haandpressetryk paa fortrinligt haandgjort Papir kan have. Han var ikke heldig som Forlægger. Forretningen gik daarligt. Manden var forud for sin Tid og dens Smag, og hans noble Skriftkarakter fandt ikke Paaskønnelse i Samtiden. Hans Enke solgte senere hans Skriftmateriel til BEAUMARCHAIS, der anvendte det til den fuldstændige Udgave af Voltaires Værker, der fuldendtes 1790 og tryktes paa tysk Grund i Nærheden af Strasburg. MINDRE MEDDELELSER TALBOT BAINES REED, som ovenfor er nævnt, døde d. 28 Novbr., 42 Aar gammel. Han var Søn af Sir CHARLES REED, Chef for et af Englands bedste Skriftstøberier. Han er særlig kendt gennem nogle fremragende literære Arbejder om Typografi. Hans Hovedværk er; A History of the old English Letter Foundries with Notes Historical and Bibliographical on the Rise and Progress of English Typography. London 1887. & Den bekendte Dusseldorfer-Bogbinder PAUL ADAM — Forf. til flere læseværdige Bøger om sit Fag — har nylig polemiseret i Buchgewerbeblatt mod en anonym Forfatter i The British Bookmaker. Polemiken drejede sig om den tyske Bogbinderkunst, som havde faaet en meget unaadig Bedømmelse i det engelske Fagskrift, og til hvis Forsvarer Paul Adam følte sig kaldet paa sine Landsmænds Vegne. Han drager i sin Artikel Die deutsche Buch­bindern durch englische Brille gesehen talrige Sammenligninger mellem tysk, engelsk og fransk Bogbinderteknik og gør det med den Sikkerhed, som hans mangeaarige Erfaring og betydelige historiske Indsigt giver ham. Da han ogsaa udenfor sit Fædreland er anerkendt som en dygtig Tekniker i Faget, har det Interesse at høre, hvad han har at sige om vigtige tekniske Spørgsmaal, og særlig turde hans Udtalelser om de Fordringer, man kan stille til Bind med »fast Rygs fortjene almindelig Opmærksomhed. Begrebet >fast Ryg« er forklaret af Hannover i hans Afhandling om at samle paa Bøger i Forening for Boghaandværks Aars­skrift 1891, og tør derfor forudsættes ogsaa Ikke-Fagmænd blandt vore Læsere bekendt. Hos vore Læsere, siger Paul Adam, har den Mythe faaet Borgerret, at et Bind straks skal kunne falde op med Lethed. Men naar Talen er om et lille Bind med fast Ryg omkring en Bog med kraftigt og spænstigt Papir, kan man umuligt forlange, det øjeblikkelig skal kunne »falde op« i Ordets videste Forstand. Shirtingsbind og andre Bind, som hænge løse i Ryggen, opfylde denne Fordring med Glans. Men dette er ikke Idealet. Idealet er, at et Bogbind skal være saa stærkt, at det kan overleve sin Ejer og hans Arvinger i flere Genera­tioner, og Betingelserne herfor ere frem for alt: mange Heftesnore og fast Ryg. ]o slettere og skødesløsere et Bind er forarbejdet, jo farre Heftesnore det har, siger den tyske Bogbinder, desto bedre falder det op. Og han slutter; Dette bør d'Hrr. lægge sig paa Hjerte, som dømmer et Binds Kvalitet ud fra dette ene; om det falder let op eller ej. e Bogbinderfirmaet F. BECK & SØN i Stockholm har fejret Halvhundredaarsdagen for dets Oprettelse ved Udsendelsen af et lille Festskrift. Bogen indeholder en Del Oplysninger af Interesse om Bogbinderiets Udvikling i Stockholm i det sidste halve Aarhundrede,'og bringer en Række Afbildninger af store Arbejder, der ere udgaaede fra Værkstedet. Lædermosaiken er den fremherskende Form for Firmaets Virksomhed. Denne Teknik er indført her i Norden af Værkstedets nuværende Indehaver, VICTOR BECK. é. I Republiken HAITIS Afdeling paa Chicagoudstillingen fandtes nogle Bind, der vare sendte fra en teknisk Skole. Et af disse blev tilkendt Medalje for Haandforgyldning. I Palais de 1'Industrie i Paris afholdes i Aar en international Bogudstilling, omfattende alt, der angaar Bøgers Fremstilling. Udstillingen ordnes af Cercle de la Librairie og staar under Protektion af Ministrene for Undervisning, Kunst og offentlige Arbejder. Formanden for Forening for Boghaandværk har modtaget Opfordring om at danne en Komite for en dansk Afdeling, og indledende Aftaler ere allerede trufne. Udstillingen agtes holdt aaben fra 1 Juli til November. Til vor Forening er ligeledes indgaaet Anmodning fra Grolierklubben i New York om at sende en Repræsentation af danske dekorerede Boghandlerbind til en Udstilling af saa­danne Bogbinderarbejder, som Klubben vil afholde. 20 Bind, alle udførte i de senere Aar, ere afsendte. 8* éo MINDRE MEDDELELSER Endvidere har vi fra den bekendte amerikanske Illustrator JOSEPH PENKELL faaet Opfor­dring om at være ham behjælpelig med at faa skandinaviske Tegnere repræsenterede i et nyt Oplag af hans store Værk; Pen Drawings. Det er særlig Hans Tegner og Erik Werenskiold, som han har hørt lidt om. I første Udgave af Bogen fandtes ingen Tegninger af danske eller norske Kunstnere. Den danske Chicago-Katalog er som nævnt bleven meget smigrende omtalt i amerikanske, engelske og tvske Fagskrifter. The Inland Printer, der udkommer i Chicago, bragte Gengivelser i halv Størrelse af nogle Vignettegninger fra Katalogen samt vor Forenings Mærke. Tidsskriftet siger: . . . Den kgl. danske Komites smukke Katalog er en af de interessanteste Bøger, Ud­stillingen har fremkaldt. I og for sig er den et Mønster for Bogarbejde. Den er trykt paa godt Papir fra de forenede danske Papirfabrikker hos Nielsen & Lydiche i København og Tryk­ningen er udmærket udført. De dekorative Tegninger ere af Hans Tegner og fremhæves for Originalitet og kraftig Karakter . . . Forening for Boghaandværks Bind faa en hædrende Om­tale , ligeledes Faksimilet efter Flatøbogen. Anmeldelsen slutter med at erklære vor Katalogs Udførelse karakteriseret ved gennemført Omhu og god Smag, lige fra det karakterfulde Om­slag til Bogens sidste Side. Omtalen er unægtelig meget rosende, men har dog ligesom en Luftning af bedre Forstaaelse over sig end andre — endnu mere smigrende — Bedømmelser, Katalogen har faaet. é Den dygtige Xvlograf ADOLF CLOSS er afgaaet ved Døden, 53 Aar gi. Han arbejdede i Stuttgart og havde i Halvfjerdserne en meget stor Virksomhed. Tonede Landskabstræsnit var hans særlige Omraade, men fra hans Værksted er udgaaet smukke Arbejder i alle Retninger. 1 hans Institut er udført en Del af Tegners Illustrationer til Holberg. FORENING • FOR I BOGHAANDVÆRK VIRKSOMHED 1892—93 D E regelmæssige Møder begyndte Søndag den 2. Oktober. Udstillingen omfattede et Udvalg af Literatur vedrørende Christofer Columbus. Fremlagt var endvidere nogle Prøver paa nyere dansk typografisk Farvetryk. SØNDAG 4 DECEMBER. Udstilling af moderne Bogtrykarbejder. Ved Mødet gav Formanden Oplysninger om Fagskolesagens Stilling. Udvalget, der arbejdede i denne Sag, havde nu besluttet at skride til Skolens Oprettelse og fastsat et Regulativ for dens Ordning. SØNDAG 8 JANUAR 1893. Udstillingen bestod af et Udvalg af nordiske Bøger, udgivne i 1892, samt Foreningens Samling af illustrerede Juleblade. Endvidere en Del moderne fransk Bogarbejde. SØNDAG 5 FEBRUAR. Moderne Bogtrykarbejder, franske, engelske og tyske, vare fremlagte. Endvidere en Samling danske og franske Bogbinderarbejder. Løsningerne af Foreningens Præmieopgaver udstilledes. SØNDAG 5 MARTS. Udstilling af 19 danske Bogbind i fuldt Skind og med Haandforgyldning. Bindene vare væsentligst udførte efter Tegninger af Th. Bindesbøll og Hans Tegner og bestemte for Chicago-Udstillingen. Bogbinder­arbejdet udført af d'Hrr. Flyge, Kyster, hnrn. Petersen og A. M. Pedersen. SØNDAG 7 MAJ. Udstilling af en stor Række Blade i forskellig Fremstil­ling fra Værket Collection Spitzer, samt en Del moderne Trykarbejder. Fore­drag af Professor R. Mejborg om Forfatterens Stilling til Bøgers Fremstilling med særligt Henblik paa illustrerede Værker. ^ ed samme Møde afholdtes den aarlige Generalforsamling, der lededes at T rykkeribestyrer P. Christensen. Formanden, Xylograf F. Hendriksen, aflagde Beretning. Da de udgivne Aarsskrifter trods den billige Fremstillingsmaade # 62 FORENING FOR BOGHAANDVÆRKS AARSBERETNING havde vist sig at være for dyre for Foreningens Kasse, havde man i Aar maattet indskrænke sig til at udsende en Aarsberetning. Man haabede dog i det kommende Aar at kunne genoptage Virksomheden med Udgivelsen af et Skrift. Paa Foreningens Præmieopgaver var der kun indkommen tre Løsninger, en for hver Faggruppe. Sætter-og Trykker-Arbejderne vare ikke blevne ind­stillede til Præmie, hvorimod Løsningen af Bogbinderopgaven var tilkendt første Præmie. Løsningen var en Bog i fuldt Maroquin, tegnet og udført af Bogbinder Anker Kyster, og Arbejdet fortjente særligt at fremhæves. Da Interessen blandt Medlemmerne var saa ringe for Præmieopgaverne, agtede Bestyrelsen foreløbig at indstille Virksomheden i den Retning. — Fagskolen var aabnet under heldige Forhold og med glædelig Tilslutning, især fra Bog­bindernes Side. Bestyrelsen havde overtaget Skolens Ledelse med Bistand af et raadgivende Repræsentantskab, valgt af de faglige Organisationer. Kassereren, Boghandler Gustav Philipsen, aflagde Regnskab, der om­fattede to Aar, da man i Fjor paa Grund af Aarsskriftets sene Fremkomst ikke havde kunnet afslutte Regnskabet. Kassereren fremhævede den ufor­holdsmæssig store Del af Indtægterne, Aarsskriftet slugte. Han henstillede til Overvejelse, at der indførtes en rimelig Ekstrabetaling for de Bøger, For­eningen udgav. Det reviderede Regnskab fremlagdes og udviste: INDTÆGT Kr. Ore Beholdning fra forrige Regn­skabsaar 211.28 Kontingent fra Principaler og andre 13 36.00 Kontingent fra Fagarbejdere. . 843.75 Statens Bidrag 2 Aar 1000.00 Salg af Skrifter 264.93 Renter 3.75 Kr. 3659.71 UDGIFT Kr. Øre Udstillingsudgifter 118.74 Restbetaling Aarsskrift 1890 . 169.00 Aarsskrift 1891 1398.23 Indkøb og Indbinding 661.00 Præmier 107.00 Opkrævning af Bidrag 105.16 Forskellige Udgifter 77-25 Kassebeholdning 1023.33 Kr. 3659.71 Regnskabet godkendtes og den afgaaende Bestyrelse genvalgtes. Formanden sluttede med at takke de mange Institutioner og Private, der stadig viste Foreningen Velvilje og opofrende Imødekommenhed. *) Dette omdeles herved til d'Hrr. Medlemmer, der have betalt 6 Aars Kontingent. INDHOLD SIDE H. O. LANGE; BIDRAG TIL LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE .... 3 MED TO BILAG C. ELBERLING: BREV FRA EN BOGELSKER 25 TO BOGBIND FRA HENRIK DEN ANDENS TID . . . . 33 H. O. LANGE: EN DANSK ASTROLOGISK TABEL 36 MED ET BILAG BOGARBEJDET PAA ARTS AND GRAFTS-UDSTILLINGEN I LONDON . . 38 AFDØDE DANSKE BOGHAANDVÆRKERE: I. CHRISTIAN HENNEBERG 44 MED ET BILAG IL JENS JØRGENSEN 5o DEN DANSKE BOGAFDELING PAA CHICAGOUDSTILLINGEN 52 MINDRE MEDDELELSER 57 FORENING FOR BOGHAANDVÆRK: AARSBERETNING 1893 .... 61 DE I ARTIKLEN OM HENNEBERG INDSATTE TRÆSNIT ERE VELVILLIGST OVERLADTE FORENINGEN AF D'HERRER G. E. C. GAD, TH. LIND OG N. C. ROM REDAKTIONSUDVALG E. GIGAS F.HENDRIKSEN G.PHILIPSEN TRYKT FOR FORENING FOR BOGHAANDVÆRK PAPIRET FRA DE FORENEDE PAPIRFABRIKKER BILLEDERNE UDFØRTE I F. HENDRIKSENS REPR ODUKTI ONS-ATELIER MDCCCXCIV FAGSKOLEN FOR BOGHAANDVÆRK I KJØBENHAVN BERETNING OM FØRSTE SKOLEAAR (1893) Idet Bestyrelsen herved udsender Beretning om det første Aars Virksom­hed, tillader man sig indtrængende at anmode de ærede Mestere i Bog­haandværksfagene samt de Herrer Boghandlere og Bladudgivere om fortsat Støtte til Gennemførelse al det formentlig heldigt begyndte Arbejde. Det er, trods den store Imødekommenhed, som Skolen ved sin Oprettelse har fundet, vanskeligt at komme over Betalingen af de betydelige Anskaffelser, der vare fornødne, og vi staa endda overfor den Nødvendighed at maatte anskaffe yderligere Materiel til alle Skolens Afdelinger. Vi anmode derfor alle i Sagen interesserede om at virke for, at ny Bidragydere tegne sig, og henvise til omstaaende Blanket, der i udfyldt Stand kan sendes til Skolens Lokale. I Slutningen at nærværende Beretning findes en Fortegnelse over dette Aars Bidragydere. Foruden til disse skylder Skolen Tak til DET REIERSENSKE FOND, til Firmaerne D. L. CLEMENTS EFTF. (IMM. PETERSEN), J. G. A. FICKHOFF og F. OXELBERG, alle af Kjøbenhavn, samt Skriftstøberi-Firmaerne GENZSCH & HEYSE af Hamburg og SCHELTER & GIESECKE af Leipzig, der alle have vist Planen stor og beredvillig Imødekommenhed. Paa Grund af den strenge Vinter, der forsinkede Ankomsten af en Del bestilt Der Materiel, blev Fagskolen for Boghaandværk først aabnet den 15 Marts 1893. indmeldtes 40 Elever. Den 1 Maj steg Antallet til 46, der vare fordelte paa de tre Fag paa følgende Maade; Sættere 5 Svende og 1 3 Lærlinge Trykkere 7 do. -5 do. Bogbindere 1 Mester, 8 Svende og 7 Lærlinge. i Skoleaarets Løb har Skolen i alt været besøgt af 58 Elever. I Sommer­maanederne Juli og August fandt en Del Forsømmelser Sted. Forsømte en Lærling fem Gange eller derover i Løbet af en Maaned, blev der sendt hans Principal Meddelelse derom. — Den i November sluttede Skolen sit Undervisningsaar med 35 Elever. Skolens Lærere have været: for Sætterne Hr. EMIL SØRENSEN, for Trykkerne Hr. HALBERG indtil I Septbr., derefter Hr. DAHLQUIST; for Bogbinderne Hr. ANKER KYSTER og for Presseforgyldningens Vedkommende Hr. D. L. CLÉMENT; i Dansk og Tysk Hr. H. C. ANDERSEN og i Tegning Skolens Inspektør Hr. Arkitekt V. BRUUN. SÆTTERAFDELINGEN Undervisningen for Sættere var i Skoleaarets første to Kvartaler indrettet paa den Maade, at Svendene havde fire, Lærlingene to Timer Praksis, medens to Aften­timer i hver Uge benyttedes til Forklaring af Typografiens Theori. Den ene Uge holdt Læreren trinvis fremadskridende Foredrag om de forskellige Satsarter, og den følgende Uge nedskrev Eleverne efter Diktat et summarisk Sammendrag af det forud forklarede. Denne Ordning lagdes dog til Side i Løbet af Sommeren, da den ikke viste sig formaalstjenlig; dels vare Forsømmelserne stærkest de Aftener, hvor Eleverne vidste, de havde Theori, dels formaaede ikke alle Elever at følge med, og dels kom der hver Maaned ny Elever til, hvilke sidste selvfølgelig manglede Forudsætningerne for at forstaa Foredragene. I Skoleaarets sidste Kvartal henlagdes den samlede Theori; samtidig med de praktiske Opgaver fik hver Elev enkeltvis en theoretisk Forklaring om den paagældende Satsart. Forandringen viste sig heldig, thi Forsømmelserne ind­skrænkedes betydeligt. En Ledetraad i Typografiens Teknik til Brug for Skolen er under Udarbejdelse og forventes fuldført i Løbet af det kommende Aar. Ved Undervisningen i Praksis begyndte Eleverne med at udføre to Sider »skær Sats«. Disse to Sider benvttedes senere som Materiale for Sætning af levende og døde Kolumnetitler, Norm og Signaturer, forskellige Slags Rubriker, Nedryknings­sider med almindelige og ornamenterede Initialer samt med og uden Friser, Udgangs­sider med Slutningsstreger og culs-de-lampe. Marginaler og Linjetællere samt Noter under Teksten. Endvidere have Eleverne udført et Titelark efter skrevet Manuskript, indeholdende Smuds-og Hovedtitel, Forord, Indholdsfortegnelse, Afdelingstitel og 2—4 Sider Tekst; et Par af Opgaverne havde ogsaa Tilegnelse. Opgaverne vare forskellige for hver Elev; to af Opgaverne vare franske, tre tyske, én svensk og Resten danske. Eleverne have endvidere lært at beregne Ryggen og sætte et Bog­omslag med Annoncer paa Bagsiden; de have udført ét Omslag uden Omramning og med Rygtitelen paa langs, og ét med Omramning og Rygtitel paa tværs. 4 Elever have arrangeret og udført en Dobbeltsides-Tabel etter skrevet Manuskript. Tabellen skulde passes ind i et Bogarbejde, hvortil Kolumne-Format og Bundsteg vare opgivne. 2 Elever have hver udført en Lejlighedssang med Omramning om alle Sider og endelig har 1 Elev fuldført et Adgangskort i to Farver til et Festmaaltid og paa­begyndt Sætningen af et Festprogram paa fire Sider med Titel, Menu, Musik-og Danseprogram. TRYKKERAFDELINGEN Efter at Eleverne havde deltaget i Hurtigpressens og Haandpressernes Opstilling, tog Undervisningen sin Begyndelse med Støbningen af \ aiserne til Hurtig-og Haandpresserne, dernæst i Grundreglerne for Udskydning, Formatindretning og Form­slutning. Efter at have trykt Skolens Skriftprøver tog man fit paa Undervisningen i Billedtilretning, som Skolen særlig vil lægge Vægt paa som Hovedfag. Eleverne have i alt udført cirka 40 Tilretninger, af hvilke 28 ere trykte i 15 Ekspl. i Hurtigpressen og 4 af Billederne i Haandpressen. Stokkene vare smaa, særlig passende for Be­ gyndere og første Aars Elever. I Haandpressen er tillige trykt en Titel i tre og et Adgangskort i to Farver. Eleverne have trykt samtlige Sætteropgaver i nogle faa Eksemplarer. BOGBINDERAFDELINGEN Ved Undervisningen i Hanndforgyldning have Eleverne begyndt med Sorttryk paa Papir, indtil de have opnaaet en nogenlunde Magt over Føringen af Fileten, hvorefter de, paa ufarvet Faareskind, have trykt Blindtryk for at lære den nødven­ dige Varme at kende, før de ere gaaede over til at trykke med Guld paa Skind­ rygge. Først Faareskind, indtil dettes Behandling er lært, derefter Shirting, Gedeskind, Kalveskind o. s. v., og naar endelig de tekniske Vanskeligheder ere overvundne, og Haand og Øje have faaet lidt Øvelse, er der taget fat paa en fyldigere Dekoration med indrammede Felter, sammenstillede Stempler og vanskelige Titler. De fremme­ ligste Elever have begyndt at anvende Rulle og Stempler til Forgyldning af Sider. Jævnsides med denne praktiske Øvelse er der i det første Kvartal holdt et ugent­ligt Foredrag over Haandforgyldningens Theori, Værktøjets afvigende og hensigts­mæssigste Former, de forskellige Stofters Behandlingsmaade og om Anbringelsen af Dekoration og Titel paa Rygge og enkle Helbind, alt oplyst ved Tegninger og Eks­empler, som ere kopierede af Eleverne og derefter tildels udførte i Praksis. Undervisning i Presseforgyldning kom først i Gang i de sidste tre Maaneder og med et Hold paa 5 Elever. Vejledningen har i dette Tidsrum omfattet Sammen­sætning af mindre Titler og Rammer, disses Tilretning og Indstilling i Maskinen samt Trykning, dels som Blindtryk og dels i Guld. Fremgangsmaaden ved Under­visningen er den, at der af de i Undervisningen deltagende Elever samtidig sammen­sættes og tilrettes en Titel eller Ramme af hver, hvorefter der tages et Aftryk af hver enkelt Sammensætning af samtlige Elever. TEGNEUNDERFISNINGEN Bogbinderne have havt seks ugentlige Timer Tegning. Heraf benyttedes to Timer til geometrisk Tegning, medens Frihaandstegning har optaget de fire øvrige Timer. Saa godt som alle Eleverne vare rene Begyndere, der maatte gaa langsomt frem fra smaa lette Tegninger til store Konturer; dernæst benyttedes nogle sværere Renæs­sanceornamenter til Forbillede. Endelig tegnede de videst komne Elever efter Skolens Gengivelser af smukke ældre og nyere Bind. Sætterlærlingene have havt to ugentlige Tegnetimer, der ere benyttede til Fri­haandstegning. Fra lette Fortegninger ere Eleverne gaaede over til store Konturer, hvorimellem Bogstaver i forskellige Stilarter ere benyttede. Trykkerne have havt to ugentlige Timer Tegneundervisning, der ere anvendte til Frihaandstegning. Efter Benyttelsen af Fortegninger fulgte Tegning efter fritstaaende Legemer, men saa langt naaede kun én Elev. SPROGUNDERVISNINGEN Mundtlig Dansk. Læsning af Manuskript er til Stadighed øvet, særlig med gothiske Bogstaver, som er den Skriftart, Eleverne i Reglen have mindst Kendskab til paa Forhaand. Orddannelse og Sætningsbygning er klargjort ved Analyse af det læste og ved mundtlig Meddelelse af de vigtigste grammatikalske Regler. Afvigelser mellem de forskellige Retskrivningsmethoder ere paapegede. Betyd­ningen af en Del Fremmed-og Kunstord er bleven forklaret og deres Oprindelser angivet. Enkelte af vore mest bekendte Forfatteres Værker ere forelæste af Læreren. FAGSKOLEN FO Kroner Øre INDTÆGT Bidrag én Gang for alle 2163 Aarsbidrag 1743 Sparekasserenter 14 21 Skolepenge 654 Brugsgenstande solgte til Eleverne 53 92 Tilskud fra Det Reiersenske Fond 500 5128 I3 Ovenstaaende Regnskab er af os undertegnede revideret 02: befunde O. C. OLSEN Kroner Øre FORMUE Inventarium: a. Kontorinventar, samt Inventar fælles for de 3 Klasser Kr. 1861,59 b. Inventar til Sætterklassen -3291,28 c. do. -Trykkerklassen -2078,32 d. do. -Bogbinderklassen -1145,25 8376 Kassebeholdning. 114 8491 FAGSKOLEN FOR BOGHAANDVÆRK REGNSKAB FOR I89J Kroner Kroner INDTÆGT UDGIFT Bidrag én Gang for alle A. Etableringsudgifter (Afdrag paa Inventar, Told, Fragt m. m.). . . . Aarsbidrag. . . B. Driftsudgifter. Sparekasserenter a. Husleje. April 93—April 94 Skolepenge b. Lønninger: til Inspektøren Kr. 400,00 Brugsgenstande solgte til Eleverne .... do. -Lærerne -1059,00 Tilskud fra Det Reiersenske Fond .... c. Brændsel, Belysning m. m Kr. 91,25 Rengjøring m. m -170,00 d. Undervisningsmateriel e. Kontorrekvisiter, Porto m. m f. Andre Udgifter Kassebeholdning. . . Ovenstaaende Regnskab er af os undertegnede revideret og befundet rigtigt; dog henstiller vi, at lade Kassebogen fremtidig føres af én Person. Kjøheuhavn, den 13 Januar 1894. O. C. OLSEN C. J. F. RASCH STATUSOVERSIGT KronerKroner Øre FORMUE GÆLD Inventarium: Skylder til forskjellige Leverandører . . a. Kontorinventar, samt Inventar fælles for de 3 Klasser Kr. 1861,59 Overført Formue. b. Inventar til Sætterklassen -3291,28 c. do. -Trykkerklassen -2078,32 d. do. -Bogbinderklassen -1145,25 8376 44 Kassebeholdning. . . 114 96 849I 40 Skriftlig Dansk. Der cr skrevet i a 2 Stile om Ugen. Disse have været dels Diktatstile, først af lettere almindeligt Indhold, senere indeholdende Forrningsbreve, Brudst5Tkker af videnskabelige Skrifter o. s. v., dels frie Stile af forskelligt Indhold, f. Eks. »En Dag i Sætteriet«, »Om Boghaandværk«, »Et Referat« etc.; afvekslende er et fejlfuldt Manuskript forelagt Eleven til fejlfri Afskrivning. Samtidig med de skriftlige Øvelser i Dansk ere Eleverne vejledede i at erhverve sig en letløbende og sirlig Haandskrift, hvilket har bidraget meget til at skærpe deres i Forvejen kun svagt udviklede Sans for Orden med de skriftlige Arbejder. Danskundervisningen er — særlig for Sætternes Vedkommende — fulgt med glædelig Interesse; som Følge deraf er Resultatet blevet et kendeligt Fremskridt for de flestes Vedkommende. Med Hensyn til den faglige Betydning af denne Under­visningsgren bør det Faktum paapeges, at de flinkeste Elever i Dansk tillige ere de dygtigste Sætterelever. Undervisning i Tysk har været udelukkende mundtlig. De Elever, der have del­taget i samme, have fulgt den med Interesse. Den har bestaaet i 1) Oversættelse af Sætninger af det daglige Talesprog fra Dansk til Tysk i Forbindelse med Indøvelse af de vigtigste grammatikalske Regler — den Ahnske Methode; 2) Læsning af sam­menhængende Stvkker af tyske Forfattere, mest Prosa. Enkelte Elever — særlig saadanne, der besad lidt Forkundskaber — ere naaede til at oversætte ret flydende. Skolen har i Aarets Løb havt Besøg af Delegerede fra de faglige Foreninger, Bestyrelsesmedlemmer af DET TEKNISKE SELSKABS SKOLE, DET REIERSENSKE FOND, Tegneinspektør C. F. ANDERSEN, Embedsmænd fra DET STORE KGL. BIBLIOTHEK samt enkelte udenbys boende Mænd, der interesserede sig for Skolen. Søndag den i) Januar 1S94 afholdtes det i Skolens Vedtægter fastsatte Repræsentantmøde. Tilstede vare, foruden Bestyrelsen, Repræsentanter for BOGBINDERLAVET, FORENINGEN AF DANSKE BOGTRYKKERE, DEN TYPOGRAFISKE FORENING, DEN TYPOGRAFISKE TRYKKERFORENING, NY TYPOGRAFISK FORENING, BOGBINDERSVENDEFORENINGEN AF 1873 samt for Hovedbestyrelsen af DANSK TYPOGRAFISK FORENING. Efter at det reviderede Regnskab var forelagt og godkendt, gav Formanden nærmere Meddelelser om de Skridt, der vare foretagne for at hjælpe paa Skolens Budget. Derefter førtes nogle Forhand­linger om Enkeltheder i Skolens Arbejde. En eventuel Omlægning af Tids­punktet for Repræsentantmødet besluttedes opsat til næste Aar. De mødte Repræsentanter udtalte sig meget anerkendende om første Aars Arbejde. En Henstilling om i Aarets Løb at udsende Prøver af Skolens Arbejder til Lokalforeningerne i Provinserne lovede Bestyrelsen at efterkomme. For­manden anmodede sluttelig d'Hrr. Repræsentanter om af og til at besøge Skolen, og sluttede derefter Mødet. BIDRAG ÉN GANG FOR ALLE Backhausen, Bogtr., Viborg ... 5 Kr. Holm, N. P., Bogh., Ringkjøbing 8 Kr. Berling, Kammerherreinde, Kjø-Lynge, H. H. J., Boghandler, benhavn 1000 -Kbhvn 50 -Brandt, Boghdl., Svendborg. . . 20 -Mohr, J., Redaktør, Præstø. . . 30 -Ferslew, C., Etatsraad, Kbhvn.. 1000 -Petersen, Imm., Bogb., Kbhvn.. 50 - AARLIGE BIDRAG Aalborg Amtstidende 3 Kr. Fredericia Dagblad 3 Kr. Aalborg Stiftstidende 25 - Gad, G. E. C., Boghdl., Kbhvn. 25 - Aarhus Amtstidende 10 - Grøn, G. E., Boghdl., Kbhvn. . 20 - Angelo, Red., Viborg Stiftstid. 5 - Haagensen, M., Boghdl., Kbhvn. 10 - Anderschou, J. H., Bogbinder, Haastrup, C. F., Bogb., Kbhvn. 5 - Randers 2 - Hagen & Sivertsen, Odense . . 10 - Andersen, A,, Vejle A. Folkebl. 5 - Hansen, C., FrederiksborgAmts­ Arnstrup, C., Bogbdr., Nakskov 2 - tidende, Hillerød 10 - Backhausen, A., Bogtr., Horsens 4 - Hansen, E., Bogbinder, Horsens 3 - Bang, A., Boghandler, Kbhvn.. 10 - Hansen, J., Bogtrykker, Randers 2 - Bang, Daniel, Boghdl., Aarhus. 4 - Hansen, H. J., Holbæk Posten . 5 - Bang, O., Næstv. Avis, Næstved 10 - Hansen, L. V., Sjællandsposten, Bergmann, E., Boghdl., Kbhvn. 10 - Ringsted 5 - Bernsteen, S., Bogtr., Kbhvn. . 10 - Hansen, P. H., Bogtr., Aalborg 3 - Berthelsen, J. C., Bogb., Frede­ Harreschou, S., Frøken, Korsør 10 - ricia 3 - Hegel, J., Boghandler, Kbhvn. 25 - Beuchel, B., Bogbinder, Kbhvn. 25 - Heise, V., Boghdl., Hjørring . . 2 - Bielefeldt, C. H., Bogh., Kbhvn. 10 - Hendriksen, F.,Xylogr., Kbhvn. 25 - Blicher, P., Boghdlr., Kolding . 2 - Henningsen, A. \V., Bogtr., Bojesen, E., Boghdl., Kbhvn. . 25 - Kbhvn 4 " Bornholms Av.ogAmtst., Rønne 5 - Hertz, W., Vejle Amts Avis . . 5 - Brockdorff, G., Nyborg Avis . . 2 - Holm, A., Boghdl., Ringkjøbing. 2 - Bønnelycke, K., Bogtr., Silkeb. 5 - Holst, C. P., Bogbdr., Kbhvn. 5 - Carlsen, V., Bogtr,, Kbhvn. . . 5 - Høeg, Langelandstidende, Rud- Carlsen, Vilh., Red., Hjørring . 5 - kjøbing 2 - Christensen, J., Fredericia Avis 5 - Høst, Chr., Hofboghdlr.,Kbhvn. 25 - Donatzky, H. H., Helsingørs Jacobsens, H., Efterfølger, Bog­ Dagblad 5 • binder, Kbhvn 5 - Dreyer, F., Kancelliraad, kgl. Jensen, A., Korsør Avis 2 - Hofbogtrykker, Kbhvn. ... 50 - Jensen. F., Roskilde Dagblad . . 5 - Dreyer, J. C., Etatsr., Odense . 50 - Jørgensen, A., Horsens Folkebl. 5 - Ehlert, Otto, Bogb., Kbhvn. . . 5 - Jørgensen, O. H., Redaktør, ElmenhofF, S., RandersAmtsAv. 10 - Skanderborg Amts Avis ... 4 - Ericksen, P. L., Middelf. Dagbl. 5 - Jørgensen, Konrad, Redaktør, Eriksen, V., Bogbinder, Kbhvn. 4 - Kolding 10 - Flyge, J. L., Bogbinder, Kbhvn. 5 - Kjelst, Redaktør, Vestjyllands Fog, H., Morsø Folkeblad, Ny- Dagblad, Varde 2 - kjøbing p. M 4 " Knudtzon, F. G., Bogtrykker, Fogh, H., Horsens Avis 10 - Kbhvn 25 - Forening, Dansk typografisk . . 100 - Krarup, F. E., Assens Avis ... 5 - Forening, Ny typografisk .... 100 - Køhn, C., Bogbinder, Kbhvn. . 4 - Landau, C., Bogbinder, Kbhvn. 5 Kr. Rasmussen, A., RingkjøbingAv. 5 Kr. Larsen, V., Skelskør Avis .... 2 - Rasmussen, J., Boghdlr., Køge. 2 - Lehmann &Stage, Boghandlere, Reitzel, C. A., Boghdlr., Kbhvn. 20 - Kbhvn Lemos, V. de, Bogtr., Skander­borg 10 3 -• Ribe Amtstidende, Varde .... Rosenberg, A,, Bogtr., Kbhvn.. Rosendahl, J., Bogb., Kolding . 5 4 2 --- Lind, T., Boghandler, Kbhvn. . Loeb, Alb., Bogbinder, Kbhvn. Lohse, H., Boghandler, Varde . 25 4 2 --- Roskilde Avis Rye, C. J., Randers Dagblad . . Schleimann, C., Bogbinder, Rud­ 5 5 -* Lolland -Falsters Stiftstid., Ny­ kjøbing 2 - kjøbing p. F 10 • Schou, Andr., Boghdl., Khhvn. 10 - Louw, T. J., Bogtr., Slagelse . . 5 * Schou, H., Bogtrykker, Kbhvn. 25 * Madsen, C., Kapt., Middelfart . 5 * Schubothe, Boghandel, Kbhvn. 25 • Madsen, L., Bogtr., Kbhvn.. . . 5 • Schultz, Bogtrykker, Kbhvn. .. 100 - Mårten, Ringsted Folketidende 5 - Schultz, Boghandler, Aalborg . 4 - Milo, C., Boghandler og Bog­ Sikora, Bogbinder, Slagelse. . . 2 - trykker, Odense 2$ * Simonsen, Ludv., Overretssag­ Møller, B., Kolding Avis .... 5 * fører, Kbhvn 10 - Møller, S. L., Bogtr., Kbhvn. . 20 - Sjodt & Weiss, Kolding 5 * Mørup, C., Bogbinder, Nykjø- Slagelseposten, Slagelse 5 * bing p. F 3 - Sorø Amtstidende, Slagelse. . . 10 - Nielsen, A., Morsø Avis, Nykjø- Stegemann, J., Ribe Stiftstid.. . 10 - bing p. M 2 - Svarre, V., Østsjæll. Folkeblad, Nielsen, C., Jyllandsp., Aarhus IO - 5 * Nielsen, C., Bogtr., Randers . . 3 - »Sydsjælland«, Næstved 2 - Nielsen, Th., Herning Folkebl. 5 - Sørensen, H., Red., Silkeb. Av. 5 - Nielsen, Th., Bogtr,, Kbhvn. . . 4 • Sørensen, T., Helsingørs Avis . 5 - Nielsen & Lydiche, Bogtryk­ Therkelsen, Bogbinder, Randers 5 * kere, Kbhvn 25 " Thiele, Bogtrykker, Kbhvn. . . 100 - Nørregaard, P. P., Bogbinder, Thomsen, Funch, F., Bogtr., Aar- Helsingør 2 - 10 - Olsen, C., Bogbinder, Nakskov 4 * Tommerup, L. M., Møens Avis, Olsen, J., Bogbinder, Kbhvn. . 5 " 5 - Olsen, O. C., & Co., Bogtryk­ Tortzen, C.G., Kallundborg Av. 5 * kere, Kbhvn 30 - Truelsen, M., Bogtr., Kbhvn. . 10 - Olsen, P. O., Bogb., Kbhvn.. . 5 - Thisted Amts Trykkeri 5 * Opffer, F., Køge Avis 5 * Thrue, Th., Bogtrykker, Aarhus 5 * Petersen, F. P., Bogtr., Kbhvn. 10 - Typografisk Trykkerforening. . 50 - Petersen, Imm., Bogb., Kbhvn. 25 * Vogelius, M., Redaktør, Frede­ Petersen, N. T., Red., Nakskov 15 - rikshavn 5 * Petersen, Viet., Bogtr., Kbhvn. 25 * Willerup, Vordingborg Avis . . 2 - Philipsen, G., Boghdl., Kbhvn. 50 - Willerslev, A., Boghandler, Køge 2 - Pio V., Boghandel, Kbhvn. . . 10 - Wissing, Bogbinder, Kbhvn. . . 4 - Politiken, Udgiverne af, Kbhvn. 25 * Wroblewski, Otto, Boghandler, Quist,J. D.&Co.,Bogtr., Kbhvn. 10 - 10 Rasch, C. J., Bogb., Kbhvn. . . 25 - Wulff, W. L., Bogh., Kbhvn. . 10 Kjøbenhavn. — Trykt i Fagskolen for Boghaandværk.