50 AFDØDE DANSKE BOGHAANDVÆRKERE 
I 1854 vendte J. F. ROSENSTAND hjem fra Tyskland og sluttede sig til den Kittendorff-Aagaardske Stab. Sammen med ham oprettede Henne­berg i 1858 eget Værksted, som de senere udvidede til ogsaa at omfatte fotografisk Virksomhed. Fra dette Tidsrum stammer Skovgaards Maaneskins­landskab og det smukke Portræt af Ernst Meyer efter Olriks Tegning, som Radérforeningen har udgivet. Kompagniskabet ophævedes i 1866, og det blev Henneberg, der fortsatte med Fotografien. Han udarbejdede en Me­tode for Tegningens Overførelse paa Klodsen ad fotografisk Vej, og ved­blev, saa godt som Omstændighederne tillode det, at sysle lidt med Træsnit. Den gamle Kærlighed til hans oprindelige Fag døde aldrig i ham. Da ALFRED FLINCH i 1872 overtog Almanakken efter sin afdøde Fader og forsøgte i den første Aargang at gøre Bogen til noget literært og kunst­nerisk værdifuldt, skar Henneberg til den et smukt Træsnit — Grundtvigs Grav — efter Skovgaards Tegning. Hele dette ret omhyggelige Forsøg fra den unge Flinchs Side blev tilintetgjort ved det usle Papir og det tarvelige Tryk, som han næppe havde tilstrækkeligt Øje for maatte forandres saavel som Tekst og Billeder. Senere skar Henneberg nogle Tegninger af Frølich lor Ude og Hjemme, deriblandt det store Blad Hungersnøden i Kong Snies Tid og den longobardiske Udvandring. 
Sine sidste Aar levede han uden Virksomhed og i tiltagende Sygelighed. Han var en stille, nøjsom og beskeden Mand, der mente det saare alvorligt med sin lille Gerning i Kunstens Tjeneste. I vore smaa Forhold fylder imidlertid denne lille Gerning alligevel ikke saa lidt, og han fortjener at mindes som en af de bedste i sit Fag og som en trofast Fortolker af mange danske Kunstneres Tegninger. 
II 
JENS JØRGENSEN 
født 28 December 1825, død 19 Juli 1893. 
JENS JØRGENSEN har lært i det Berlingske Bogtrykkeri. Han har arbejdet med paa de finere udstyrede Træsnit af Flinch, som denne lod trykke i de Berlingske Haandpresser. I 1849 blev han Trykker i H. H. Thieles Bogtrykkeri, hvor han senere i mange Aar var Trykkerfaktor; men han 
Iian
forlod atter denne Post i 1874, ^ Forening med 
N. C. Larsen (f. i Assens 11 Novbr. 1843, d. i Kjøbenhavn 25 Juni 1884) oprettede et Bogtrykkeri under Firma J. Jørgensen & Co. De to Mænd arbejdede de første Aar i Lokaler i Industriforeningen, men flyttede derefter til Gyl­
dendalske Boghandels Gaard. 
Den Gang saa det ud, som der var megen Trang til ny Trykkerier, men skønt Firmaet straks fik en Del Arbejde, maatte de begge haardt føle de Vanskeligheder, der vare forbundne med uden tilstrækkelige Pengemidler at 

AFDØDE DANSKE BOGHAANDVÆRKERE 5 I 
skabe en Forretning, hvis Anlæggelse var kostbar. Larsen, der passede Kon­toret og Sætteriet, bukkede tidligt under af Brystsyge, som han længe bar paa, og Jørgensens Stilling blev nok saa besværlig derefter. Ingen af dem syntes at være det, man nu til Dags kalder Forretningsmænd, noget, som altfor ofte bestaar i visse ydre Egenskaber, der ere mere bestikkende end egentlig værdifulde. Begge vare de meget elskværdige og stilfærdige Naturer, som, det var let at se, bare tungt paa den Pengekval, som Etableringen førte med sig. 
I 1887 solgte Jørgensen Trykkeriet paa heldige Vilkaar til M. A. Hannover, men vedblev at være knyttet til dette som en Slags Leder af selve Tryk­ningen. Uheldig Anbringelse af den erhvervede Afstaaelsessum bragte ham imidlertid i ny Vanskeligheder, og den gamle, men stadig ret ranke og arbejdsdygtige Mand, opgav Kampen i Mismod og Livslede. 
J. Jørgensen havde sin væsentligste Udvikling som Billedtrykker ved Just Thiele. Hans Arbejdsgrundlag var det Thieleske, men som sin egen Mand udviklede han sig ret selvstændig og opgav for en Del den lærte Maner at holde Billederne lidt for blege i Trykningen. Han blev modigere til at give Farve og bruge fastere Tilretning. Han kom dog aldrig bort fra den altfor overdrevne Udpensling af Tilretningerne, der oftere gøre Fortræd end Gavn, og han blev ilter og — for en kort Stund — umedgørlig, naar man bebrejdede ham dette og paaviste Metodens Skavanker. Da senere de fotografiske Ætsninger mere og mere trængte Træsnittet ud af Presserne, var han slet ikke mere fornøjet. Han var bleven for gammel til at se og forstaa det nys Fortrin og klagede sig stadig over det Materiale, han fik at arbejde med. 
Det er en stor Række smukke Illustrationsværker, der er udgaaet fra hans Trykkeri, og alle, der nøjere have kendt ham og arbejdet sammen med ham, ville erkende, at han var en meget dygtig Mand. Flittig og stræb­som var han alle Dage. 
Det betydeligste Arbejde, han har trykt, er H. Tegners Holberg-Udgave. Han trykkede overhovedet i adskillige Aar næsten alt, hvad der udkom fra Ernst Bojesens Forlag, og særdeles meget for Gyldendal og P. G. Philip­sen. I de syv Aar, Ude og Hjemme udgik, var han dets Trykker og skilte sig meget smukt derfra trods den knappe Tid, der ofte gaves ham til Ar­bejdet. 
Jørgensen var en brav Mand og en god Type paa en dygtig dansk Haandværker af den lidt gammeldags Skole, af dem, der synes at forsvinde mere og mere. F. H. 
r