EN DANSK ASTROLOGISK TABEL FRA VOR BOGTRYKKERKUNSTS ÆLDSTE TID 
Af H. O. LANGE 
M
EDFØLGENDE Tavle giver en tro Gjengivelse af en meget kuriøs Frem­bringelse af den danske Bogtrykkerkunst i dennes tidlige Barndom. 
Det er et kun paa den ene Side trykt Blad, der for en Del Aar tilbage erhvervedes af det store kongelige Bibliothek hos en Antikvar i Sydtydsk­land; det hører ligesom Almanakker, Regnebøger, Salmebøger og lignende til den Del af den ældste trykte Literatur, der var mest forgjængelig, idet den blev slidt op af Menigmand. Bladet bærer tydelige Spor af, at det har været benyttet af en Bogbinder til at klæbe paa Indersiden af et Bogbind; det af ham anvendte Rugmelsklister har sat sine umiskjendelige Mærker i Papiret. Det er ikke den eneste Kuriositet fra Bogtrykkerkunstens Barndom, der gjennem Bogbinderværkstedet er bevaret for en Eftertid, der bedre end Datiden forstaaer at vurdere dens Betydning. 
Tabellen giver en Anvisning, hvorefter Menigmand kan se, hvilke Ting han kan gjøre eller bør undlade paa de forskjellige Tider, naar Solen staaer i de forskjellige Himmeltegn. Vi have her at gjøre med en Overtro, der er saa gammel som Menneskets Historie, og som gjenfindes endnu i vor Tid i de saakaldte »Tycho Brahes Dage«. I British Museum findes en gammel ægyptisk Papyrus, der er en fuldstændig Haandbog i Dagvælgeri; den angiver med stor Omhu de Dage, paa hvilke man ikke maa »høre paa muntre Sange«, »spise Gaasesteg«, »vaske sig«, »gaa ud om Aftenen« osv. 
Hos Grækerne var Læren om »de lykkelige og ulykkelige Dage« sat omhyggeligt i System. Den græske Digter Hesiodus har efterladt et langt Digt »Gjærninger og Dage«, der behandler det samme Emne fra Overtroens Verden. 
Middelalderen havde man stærkt udprægede Forestillinger om Him­mellegemernes Indflydelse paa Menneskene og deres Liv; ved Siden deraf respekteredes de saakaldte »ægyptiske Dage« svarende til vore »Tycho Brahes Dage« omhyggeligt. 
Astrologien blev en »Videnskab«, som en Mængde af det 15., ié. og 
17. Aarhundredes store Aander dyrkede med Lidenskab. Hvad Under da, at denne Videnskab, populariseret som f. Ex. i den foreliggende Tabel, spil­lede en stor Rolle i det menige Folk? 
Naar vi læse Tabellen, vil adskilligt forekomme os saare løjerligt; at det kun er godt »at betalle skyld og geld« i de to af Aarets tolv Maaneder, 
Tidsskriftet Bogvennen 1893 
-b ••-V 
I:-"
i. ... — 

titcrcker mtbelitiaabeligt mat wmib bcf t>e 
rS^Ø/c ' f*\\'Sxt^. ' -'•. O ^ -^•.:-. ^ ttt '/ '/Vrf v, •.,*;<..'Yff-Æ;--K V uxvw: •^ ^^v-o • 
»tr« wl;u:':?tf..';-'•. 
"-S o' f. A . , ••jgj^p'Ss 
^»pivwrAiSi^r;'.-æ ISMK^ai?):'W1»«¥W«
•_r^V^-7-V rvfmmr" i >•!^ ^• v u -''"-V-vr^-V<*^vV; ^m a * ^J 
Dansk astrologisk Tabel. c. 1520. 

EN ASTROLOGISK TABEL 
har været behageligere for en Debitor end for en Creditor; at det derimod aldrig er ondt »at giffue siuge lægedom«, synes ganske forstaaeligt, hvorimod det kun daarligt stemmer med den Paastand, at det i tre Maaneder er ondt «at tage Lægedom til sig«. Gjennemgaaende faar man Indtryk af, at Bog­staverne g, o og m ere anbragte ganske tilfældigt, næsten som de ere faldne Sætteren i Haanden. Det er ogsaa et ganske mærkeligt Udvalg af Livets Sysler, der kommer i Betragtning, lige fra saa store Ting som »at legge grundwol til kircke oc slot«, »at giøre brølop« til »at skere sine Negler«. 
Bladet synes paa Midten at være fuldstændig bevaret, det venstre Hjørne er derimod stærkt medtaget. Naar Texten imidlertid lover, at «vdi denne Tafle kand mand oc see huilken lem samme tolff Maaneders Tegn inde haffue oc offuer regære paa Menniskens liiff«, saa tyder dette paa, at noget er gaaet tabt, da man ikke kan se noget saadant paa den bevarede Del. 
Spørgsmaalene om, hvor, naar og af hvem dette Blad er trykt, lade sig ikke besvare. Udstyrelsen og det anvendte Materiel af Typer og Træstokke peger paa Begyndelsen af 16. Aarhundrede, Der er anvendt 3 Slags Typer: Missaltyper i første Linie, en meget karakteristisk langstrakt gothisk Skrift i anden Linie, der i Snittet minder paafaldende om den, som Matthæus Brandis anvendte i Liibeck i Slutningen af i48oeme. Resten er trykt med en lille Schwabacher. 
hrisen foroven er trykt med to i Karakteren temmelig uensartede Klodser. Det hele gjør Indtryk af, at vi have at gjøre med en lille Bogtrykker, der levede paa sammenstykket og forslidt Materiel. Træsnittet gjør Indtryk af at stamme fra Tiden omkring 1520, medens Typerne synes at pege læn­gere tilbage i Tiden. Det vil vel ikke være for dristigt at henføre Bladet til Tiden 1515—1525.