BIDRAG TIL LI) BECKS BOGTRYKKERHISTORIE I DET FEMTENDE AARHUNDREDE Af H. O. LANGE ER er sagt om Bogtrykkerkunsten, »at den har givet alle, som kunne læse, et tredje Øje, med hvilket de kunne skue ud i det fjærne over Bjærg og Dal, et tredje Øre, hvormed de kunne lytte til Fortidens Spaadomme, Nutidens Aande­stemme og Fremtidens Hvisken, og givet dem, der kunne skrive, en Mund, med hvilken de kunne raabe saavel til Andes' og Himalayas Sky­regioner som til. Pampas og Saharas Sletter.«^ Hvad her er sagt i stærke, triumferende Ord, anede utvivlsomt Gutenberg og hans Fæller. Bogtrykkerkunsten kom som en Aabenbaring for det 15. Aarhundrede; dens enorme Betydning blev strax forstaaet; Kirken og Videnskaben tog den strax i sin Tjeneste, og mange ventede at kunne tjene Guld og grønne Skove ad denne nye Vej. Et af Resultaterne heraf blev, at i Løbet af 30—40 Aar led hele Kunsten og alle dens Udøvere under Overproduktion. Antallet af Bøger, der kunde finde Afsætning i Tiden, var temmelig ringe, og Konkurrencen med Eftertryk var overordentlig stor. Fra den mellemste Rhindal, hvor Gutenberg, Fust og Schøffer virkede, bredte Bogtrykkerkunsten sig med en efter den Tids Forhold rivende Hurtig­hed til alle Sider. Først til de store Stæder ved Rhinen og i Øvre Tyskland, dernæst ved rejsende Tyskere til Videnskabens Hovedlande: Italien, Frankrig og Holland. Snart var det rige Adelsmænd, snart lærde Anstalter, f. Ex. Sorbonne Paris, og snart Kirkefyrster, der indkaldte Bogtrykkerne fra Mainz til Virk­somhed paa fremmede Steder, snart var det religiøse Broderskaber som »Brødrene af det fælles Liv« og »Kogelherrerne«, der udbredte Kunsten til deres vidt omkring spredte Broderhuse. Nordtyskland stod paa den Fid betydelig tilbage for Syd-og Vesttyskland 1 Kultur, og derfor er det saare forstaaeligt, at Bogtrykkerkunsten ikke bredte sig saameget mod Nordost og Øst. De skandinaviske Lande vare i literær og videnskabelig Henseende i saa høj Grad afhængige af Tyskland, at den nye I) Falkenstein, Gesch. d. Buchdruckerkunst. Lpz. 1840. S. 1. Kunsts Dyrkere ikke fandt deres Regning ved at udstrække deres Virksomhed til dem, saalænge endnu de ældre Kulturlande kunde føde dem og forbruge deres Pressers Produkter. At just den gamle Hansestad Liibeck blev den By i Nordtyskland, der først blev Sædet for en af Bogtrykkerkunstens Udøvere, er ikke vanskeligt at forstaa. Selv om dens Magt og politiske Betydning havde kulmineret, førend den ved sine Bogtrykkerpresser blev et literært Centrum for de nord­lige Lande, saa var den dog Nordtysklands betydeligste By i Slutningen af det femtende Aarhundrede, dens Handel beherskede Østersøen og de skan­dinaviske Lande; den var et Knudepunkt for hele den materielle Omsætning mellem Norden og Syden; det var da ganske naturligt, at den ogsaa blev Knudepunktet for den aandelige Omsætning, forsaavidt denne formidledes gjennem Bogtrykkerkunsten. Udgangspunktet for de følgende Undersøgelser er Lubecks Betydning for Danmarks ældste Bogtrykkerhistorie; men dette Spørgsmaal fører ind paa en grundigere Bearbejdelse af enkelte Kapitler af Lubecks Bogtrykkerhistorie, end der hidtil er leveret. Siden Joh. Heinr. v. Seelen 1740 udgav sin Udsigt over Bogtrykker­kunstens Historie i Ltibeck1), et for sin Tid fortjenstfuldt Arbejde, der-dog selvfølgelig nu er ganske forældet, har ingen vovet sig til den Opgave at skrive Lubecks Bogtrykkerhistorie i det 15de Aarhundrede; mange have givet Bidrag til den, men den store Mængde vanskelige Problemer, som den frem­bvder, samt det uoverkommelige i at samle og overse det store Materiale, der her kommer i Betragtning, har med god Grund hidtil afskrækket selv de Mænd, der ellers havde de bedste Forudsætninger til at løse denne Opgave. Støttet paa det udenfor Liibeck vistnok enestaaende Materiale af nordtyske, særlig Lubeckske, Inkunabler, der bevares paa det store kongelige Bibliothek, troer jeg at kunne levere væsentlige Bidrag til Løsningen al Opgaven. Selv­følgelig er der mangt og meget, der er undgaaet min Opmærksomhed; det ligger i saadanne Undersøgelsers Natur. For de Bøgers Vedkommende, som jeg ikke selv har seet og undersøgt, og som jeg kun kjender gjennem andres ofte saare mangelfulde Beskrivelse eller fra ældre Faksimiler, bliver mit Ræ­ sonnement naturligvis vaklende og tvivlende. I Da Johan Snell, den første Bogtrykker, der arbejdede i Danmark, 1482 havde fuldendt Trykningen af Brevictrium Otthoniense, hvorfor han synes at være indkaldt af Domkapitlet i Odense^, vilde man i Glæden over ved den nye Kunst at kunne faa gode og korrekte Kirkehaandbøger i Stedet loi de gamle haandskrevne ofte meget unøjagtige ikke blive staaende ved at have 1) Nachricht von dem Ursprung und Fortgang der Buchdruckerey in Liibeck. Liibeck 1740. 8vo. 2) Se min Afhandling om Johan Snell, Hist. Tidsskr. 6. R. III. 1892. LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE ladet trykke et Breviar, man vilde ogsaa have et Missale. Trykningen af et Missale var en af de største Opgaver, som man paa den Tid kunde byde en Bogtrykker. Folioformatet, Trykningen med Sort og Rødt, de store Missal­og Kanonskrifter kunde ikke præsteres uden at de mest fremragende og bedst forsynede Mestre. Det kan derfor ikke undre os, at Johan Snell, denne omrejsende Bog­trykker, ikke kunde magte den Opgave at trykke et Missale for Odense Stift. Han forlod Odense og var 1483 i Stockholm. Det var under disse Forhold ganske naturligt, at Biskop Rønnow i Odense for at faa Missalet trykt henvendte sig til Liibeck, der allerede i flere Aar havde været Scenen for i det mindste én særdeles fremragende Bogtrykkers Virksomhed. Dette var Indledningen til den livlige Forbindelse, som Danmark i lang Tid derefter stod i med liibeckske Bogtrykkere. Den Mand, som paatog sig det fra Odense tilbudte Hværv, var den samme, som indførte Bogtrykker­kunsten i Liibeck, LUCAS BRANDIS. Det er ikke uden Interesse at lægge Mærke til, hvorledes hele Familier i Bogtrykkerkunstens ældste Dage helligede sig til den. To Brødre Lichtenstein fra Koln virkede i Italien, ligesaa Brødrene Alberto og Francesco Mazalo, Giinther og Johan Zainer i Sydtyskland, Brødrene Johan og Vendelin Ira Speyer i Venedig osv. En saadan Familie fik den største Betydning for Bog­trykkerkunstens Forplantning og Udbredelse i Nordtyskland, nemlig Familien Brandis, af hvilken vi finde Lucas i Liibeck, Matthæus i Liibeck og senere i Ribe og Kjøbenhavn, Moritz i Magdeburg og Marcus i Leipzig. Petrus Brandis, som vi 1528 finde i Kjøbenhavn, var maaske en Søn af Matthæus Brandis1). En Bogtrykker ved Navn Simon Brandt, der omkring Aar 1500 trykte en Del Smaabøger paa Foranstaltning af Domprovst Hans Urne i Odense2), al hvilke ingen ere bevarede, maa man maaske ogsaa henføre til samme Familie af Bogtrykkere. Slægtskabet lader sig kun paavise for Lucas' og Matthæus' Vedkommende, der angive sig at være Brødre i Kolophonen til Breviarium Otthoniense fra 1497, som de trykte i Fællesskab; men der lader sig paavise et typografisk Slægtskab mellem flere af dem, idet deres Typer ofte vise samme Snit, og enkelte Træsnit og Initialer hos Moritz i Magdeburg synes at være trykte med de samme Stokke, som Lucas og Matthæus anvendte i Liibeck. Den første af Navnet Brandis, som vi træffe paa, er Lucas Brandis. I den gamle Bispestad Merseburg, 3V2 Mil vest for Leipzig, udkom der i 1473 en lille Bog: Liber Augustini de Quæstionihus Orosiil); den bestaar af 30 Blade i Kvartformat og angiver sig at være trykt »af Lucas Brandis, født i Byen Delczsch men nu boende i Staden Merseburg.« Han siger altsaa her, at han er født i den liile Flække Delitzsch (Delczsch maa være en Trykfejl), der ligger c. 4 Mil Nordost for Merseburg. Det er let forstaaeligt, at Biskoppen af Merse­ 1) Saaledes mener Hofmeister, Jahrb. d. Vereins f. mecklenb. Gesch. 54. Jahrg. S. 209. 2) Danske Magazin I. 299. Bruun, Aarsberetn. fra det st. kgl. Bibi. I. 110—m. 3) Hain, Repertor. bibliogr. No. 2077. Facsimile hos Burger, Monum. typogr. T. 78. burg, der som den, der havde Overopsynet med Universitetet i Leipzig, interesserede sig for den nye Kunst og ønskede at gjøre den frugtbar for Kirken og Videnskaben, knyttede en ung Bogtrykker fra Nabobyen Delitzsch til sin Residens Merseburg. Hvor Lucas Brandis har uddannet sig, kan ikke siges. Merzdorf's Formodning1), at han var en Discipel af Bogtrykkeren Friessner i Leipzig, der tillige var Professor ved Universitetet, er uholdbar. Friessner kom nemlig først efter 1478 fra Niirnberg til Leipzig. Snarere kunde Lucas Brandis' Typer, som han anvendte i sine Merseburger- Tryk, vise hen paa, at han med Hensyn til Skriftstøberkunsten har staaet i Lære hos Peter Schoffer i Mainz. Ogsaa hans Anvendelse af meget fede Kapi­ taler i Liibecker Horariet, som senere skal omtales, minder om Paavirkning fra Schoffer2). Endnu i samme Aar, 1473, udkom »in civitate Merszborg« en noget større Bog: Aristotelis Lapidarius, bestaaende af 38 Blade3) i Folio med 2 Spalter paa Siden. Den er trykt med samme Typer som den ovenfor nævnte Bog af Augustin og skriver sig altsaa ogsaa fra Lucas Brandis' Presse. Vi mode ikke flere Spor af Lucas Brandis' Virksomhed i Merseburg. Paa de første Bogtrykkeres Vis, der netop derved gjorde den unge Kunst vidt og bredt bekjendt, prøvede han sig frem paa Rejser og brød da ogsaa op fra Merseburg; vi finde ham vistnok allerede 1474 i fuld Virksomhed i Liibeck. Naar nogle4) have ment at kunne hævde, at Bogtrykkerkunsten allerede før Lucas Brandis skulde være udøvet i Liibeck, saa maa det fastholdes, at dette er indtil nu ganske ubevist, og efter hvad der foreligger, tilkommer det Lucas Brandis Æren at have oprettet det første Bogtrykkeri der. Hans første daterede Arbejde, som nedenfor skal omtales, Rudimentum Noviciorum, der bærer Trykkeaaret 1475, er imidlertid saa kolossalt et Ar­bejde, at man maa antage, at han har været lang Tid om at trykke det; det vilde derfor være sandsynligt, at han allerede 1474 er kommen til Liibeck. Klemm's Formodnings), at han samtidig trykte i Merseburg og Liibeck er aldeles greben ud af Luften. Nedenfor skal omtales et Arbejde af ham, der, hvorvel det er udateret, synes at maatte henføres til 1474, og sandsynligvis er udført i Liibeck. Den 5. August 1475 fuldendte han Trykningen af en stor Foliant paa 474 Blade med mange Træsnit og store Initialer. Denne latinske Bogs Titel er Rudimentum Noviciorum^), og den indeholder en Slags Verdenshistorie 1) Serapeum XII, S. 335. 2) Denne anvendte saadanne f. Ex. i Johannis de Turrecremata Expositio super toto Psalterio. Moguntiæ, 1474. Fol. (Hain No. 15698). 3) Det ene af det kgl. Bibliotheks 2 Exemplarer er fortrinligt bevaret og har 40 Bl., idet Bl. 1 og Bl. 40 ere tomme. Beskreven udførlig af Bodemann, Incunabeln der kon. off. Bibi. zu Hannover. 1866, S. 31. No. 7. Kun 5 Exemplarer ere kjendte. 4) Deecke, Nachrichten v. den im 15. Jahrh. zu Liibeck gedruckten niedersåchs. Biichern. Liibeck. 1834. S. 1. Pauli i Zeitschrift d. Vereins f. liibeck. Gesch. III. 1876. S. 254 ff. s) Beschreibender Catalog des bibliographischen Museums. Dresden. 1884. S. 420. 6) Beskrevet af Bodemann No. 10. og af Nentwig, Die Wiegendrucke in der Stadtbiblio­thek zu Braunschweig. Wolfenbiittel 1891. No. 348. LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE fremstillet efter Verdens sex Tidsaldre. Slutningsordet (Kolophonen) lyder saaledes i dansk Oversættelse: I Aaret 1475 efter Guds Søns Fødsel og Kjøds­paatagelse, paa den allerhelligste Konge og Martyr Osvald's Dag, hvilken er den 5. August, under den allerhelligste Fader i Kristus og Herre Pave Sixtus IV og under den berømmelige Frederik III af det ædle østerrigske Hus, den uover­vindelige og altid lykkelige romerske Kejser, er dette Udtog, delt i 6 Dele efterVerdens 6 Tidsaldre, hvilket tidligere ikke fandtes nogetsteds, og som man har kaldt Rudimentum Noviciorum, .... lykkeligt trykt og fuldendt af Mester Lucas Brandis fra Schass ^ i den ædle kejserlige Stad Liibeck ved Hjælp af Bogtrykkerkunsten, der ved særlig guddommelig Naade er opfunden til de troende Sjæles Frelse osv.« Det er et typografisk Pragtværk, som Lucas Brandis her har præsteret. De tospaltede Sider præsenterer sig ypperligt paa det svære Papir. Det er ikke ganske den samme Type, som den, han anvendte i Merseburg, der ogsaa er kommen til Anvendelse her. Det er aabenbart, at han til et saa stort Arbejde har maattet supplere sit gamle Materiel; derfor har han støbt nye Typer paa samme Keglestørrelse og nogenlunde samme Snit, saa at han har kunnet benytte den gamle og nye Skrift sammen. Derfor finde vi anvendt 3 forskjellige Former af N, 2 af M, 2 af I, 2 af P, 2 af F osv. Naar Bodemann2) vil identificere hans Merseburger og hans ældste Liibecker Typer, saa er det derfor ikke ganske rigtigt. De i dette Værk anvendte Træsnit maa siges at være virkelig gode efter Tiden. De 10 første Blade indeholde genealogiske Tabeller med Billeder ud­førte med Træstokke paa c. 37 Centimeters Højde og 28 Centimeters Brede. Højst mærkelige ere ogsaa de store xylograferede Kaart, hvoraf et enkelt over det hellige Land er trykt paa 2 Blade, hvert ca. 40 X 3° Cm. stort. Efter Tidens Vis anvendes de samme Træsnit som Illustrationer til forskjellig Text. Adskillige af dem ville vi finde i andre Bøger udgaaede fra hans Presse. Endnu i denne Bog finde vi ikke mindre Initialer anvendte ved Begyndelsen af de mindre Afsnit. Derimod anvendes foran hvert Afsnit smukke Initialer 77X85 Mm. store. Det følgende Aar, 1476, udkom der i Liibeck uden Bogtrykkerens Navn 2 Bøger trykte med samme Typer som Rudimentum Noviciorum, som vi derfor ogsaa maa tilskrive Lucas Brandis' Presse. De kunne dog langtfra maale sig med hans Rudimentum i Udstyrelse og ere mindre Folianter, trykte med gjennemgaaende Linjer; der er ingen Træsnit i dem og heller ingen Initialer, hverken støbte eller xylograferede. Det er latinske Bøger til Kirkens og Videnskabens Brug, nemlig Johannis Junioris Scala coelil), en Slags theologisk Encyclopædi, alfabetisk ordnet, samt Prædikebroderen Conrad fra Halberstad's Responsorium curiosorum^), en Haand­bog i den menneskelige Viden, der besvarer de mest forskjelligartede Spørgs­maal saavel fra Moralens, Naturvidenskabens og det praktiske Livs Omraade I) Lappenberg har sikkert Ret, naar han her formoder en Trykfejl for Sachsen. Hamburg­ische Buchdr. Gesch. p. XV. 2) S. 31. 3) Hain No. 9405. 4) Hain No. 8347. saasom: Hvorfor Kvinder sjældent, men Oldinge ofte beruse sig? Om Søvn fremkalder Tørst? Hvorfor Tvætning i koldt Vand bevarer mod Kulde? Hvor­for der ikke er flere Ulve end Faar? osv. VfPente fn bcr grotenftab barfiftentc groten l7ilgl;en bar goofuluen Ipefc to ricl;ten&c alle flecl^te Cc ok (itten bouc alle be fammelhig^e bes f;atifftarken it^fu l|)p:urtie fo bibbetalle van gobe be itv bcgeringe to bemevzebe berI70 gc ftat toitøerulalem oar alle ouerulo oige v:oube is/fcre alle be oy leff"l^b^ ben ||)ere latvnswerben binen p:ebe hi bmer leue bat bine boge J?Ugé ouer vieten in -png in ereme vnwanbclba^ renvjebc (pauf^mmeircf^itTzrulalé ik l^bbe io van bi mynen vzebe beoen vnbcbozel; myner btobere tvUlé vnbe to beboue miner negefté ipozctøbefå* tnclmge tumcr negefte pnlcs f7eré go fces fo f^bbe ik gelocf?f otn gub o l^m melfclK if^rufalembin ewige licl^t vn troft vilom ewig/^ beneoignigb: Otis be.c.vn.tøci^falme/fcc gpz aketis vme fcei* a:ofihnewil­len be be koning antiocl;u8Uluftris bé ioben bebe/alfo bu vinbeft hi bé bepbe Side af det plattyske Psalterium tn'kt af LUCAS BRANDIS. Det er interessant, at i Scala coeii ere Bladene nummererede, hvilket vi her træffe første Gang i Bøger trykte af Lucas Brandis. Det vil nu være nødvendigt, for at faa et videre Overblik over Lucas Brandis' øvrige Virksomhed under hans første Aar i Liibeck, at undersøge, hvorvidt der skulde findes Bøger, der, selv om de hverken bære nogen An­ LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE I I givelse af Trykker eller Trykkested, dog maa siges at være trykte med Lucas Brandis' Typer, som vi kjende dem fra de hidtil omtalte Bøger. Og saadanne findes. Der bevares paa det kgl. Bibliothek en ogsaa andetsteds fra bekjendt plat­tysk Udgave af Davids Psalmer. Denne overordentlig sjældne Bog kjendes kun i meget faa Exemplarer, hvoraf flere som f. Ex. vort ere defekte. Den fremdroges først af Seelen1), og han saa strax, at Bogen var trykt med Typer, der i høj Grad mindede om Lucas Brandis'; den dobbelte Ørn, Liibecks Vaa­ben, ledte ogsaa naturlig hans Tanke hen paa Li'ibeck som Trykkestedet. Det af ham benyttede Exemplar blev 1733 kjøbt paa en Bogauktion i Luneburg til den engelske Bogelsker Sir John Sloane, med hvis Bibliothek det er kommet til British Museum. Et andet Exemplar er beskrevet i Fortegnelsen over den hamburgske Præst B. N. Krohn's Bibliothek2), der solgtes 1793. Sandsynligvis er det dette Exemplar, som Dibdin beskriver fra Lord Spencers Bibliothek 3), skjønt han identificerer det med det Exemplar, som Seelen har omtalt. Endelig findes et Exemplar i det kgl. Bibliothek i Haag4) og to i LubeckS). Da der hidtil har hersket en temmelig stor Forvirring med Hensyn til denne Bog, og ingen af Beskrivelserne er tilforladelig, meddeles her følgende Beskrivelse paa Grundlag af det kgl. Bibliotheks defekte Exemplar og Deeckes og Dibdins Opgivelser. Bl. 1 tomt. Bl. 2—9 Fortale. Bl. 2r [GlRegorius scrift secundo mora-jlium in deme. ij. capittel dejhilge scrift wert geseth vor | vnse gheystlike oghen etc. Bl. 9V næstsidste Linje: in der awdacht dat du wyllest dy dar ok | na richten vnde luth also Bl. ior (Bl. 1 af det egentlige Psalterium): [BjEatus vir qui nowjSalich is de do-1 ghentsome de ne j etc. Bl. 227v (218) ender Psalmernes Bog. Derefter følger en Række Lovsange: de 3 Mænds i den gloende Ovn, Zacharias', Jomfru Marias, Simeons, og kirkelige Hymner: Te deum. Gloria osv. Bl. 235v (226) L. 12 følger en ny Overskrift: DIT SINT DE. TIDE. VAN |DEME. HILGEN. GEISTE. | Dette Afsnit ender Bl. 241r (232) L. 3: Benedicam/^ Benediet si god God si j| L. 4: Hyr na volgen de tiden j vaw åer hilgew dreualdicheit | Bl. 244v (235) sidste Linie: De tide« va« vnser leue« vrouwe/z 1) De Codice rarissimo Psalterii in Saxoniae inferioris Linguam translati et Glossis aucti Commentatio hist.-exegetica. Lubecae (1734). 4°. — Ogsaa i Meditationes exegeticae. P. III. S. 1—29, 68—91. 2) B. N. Krohn, Catalogus Bibliothecae praestantissimorum Librorum Selectum comple­ ctentis. Hamburgi 1793. S. 33, No. 193. 3) Bibliotheca Spenceriana. Vol. 1. London 1814. S. 129—132. 4) Holtrop, Catalogus Librorum Sæc. XV. impress. Hagae-Comitis. 1856. S. 480, No. 859. s) Deecke, Nachrichten v. den im 15. Jahrh. zu Liibeck gedruckten niedersåchs. Biichern. Liibeck. 1834. 4° S. 3. — Deecke giver den bedste Beskrivelse af Bogen. 2* Bl. 248 v (239) Linie 8: Hyr na volgew de tyde« van| vnser leuen vrouwen mcddelide« j Bl. 249v (240) næstsidste Linie: der ewigen salicheit to ewigen tyden j AMEN || Bl. 250 (241) tomt. Bl. 251r (242): HIR HEVET AN DE VILGEi). Fra Bl. 258v (249) findes en Række Bønner ved forskjellige Anledninger. Bogen ender Bl. 264r (255) næstsidste Linie: bist in dineme gotlike« wesende dat ge j nomet is Åer zelen ewige leuewt Amen | 264 Blade. 40. 23 gjennemgaaende Linier paa Siden. Uden Signatur og Custoder. Paa Bladene 13 til 32 {4 til 23 i det egentlige Psalterium) findes trykte Bladtal (iiij-xxiii) midt over Siden tilhøjre, ellers ingen saadanne i Bogen. Uden Trykkested, Trykkernavn og Aar. Smaa tilmalede Initialer. Typerne ere de samme som de i Lucas Brandis' Merseburgertryk anvendte, kun ere enkelte Bogstaver fornyede, saaledes har han støbt et gothisk M i Stedet for det gamle latinske, der ikke passede ind i den iøvrigt gothiske Skrift. Skriften er renere end den i Rudimentum Noviciorum anvendte; endnu havde Bogtrykkeren ikke forøget sin Sats med Typer af et andet Snit, som han gjorde, da han skulde i Lag med den kolossale Opgave at trykke Rudi­mentum Noviciorum. Dette synes at pege paa, at Psalteriet er trykt, før han tog filt paa den ny Opgave, altsaa før Aaret 1475, efter Deeckes Opfattelse skulde det endog være trykt saa tidligt som i 1473. Naar derfor Dibdin sætter Psalteriet til c. 1494, saa har det intet paa sig, og man kan med god Grund opføre det som Lucas Brandis' Presses første Frembringelse i Liibeck. Merseburg er udelukket som Trykkested ved de Initi­aler med Liibecks Vaaben, som nu skulle omtales. Medens de smaa Initialer alle ere tilmalede med Haanden, findes der to større xylograferede Initialer: G Bl. 2r og B Bl. ior, begge med Dobbeltørnen, Liibecks Vaaben, indtrykt paa lignende Maade som det nedenfor afbildede Initial viser.2) Desværre ere disse og de andre Blade med xylograferede Orna­menter udrevne af vort Exemplar paa et nær, saa en nærmere Beskrivelse af Ornamenterne kan ikke gives her. Det eneste bevarede af de prydede Blade er det, hvor den 68. Psalme begynder. Her sees et xylograferet S udført over et Dragemotiv, det er 42X43 Mm. stort, tilvenstre og forneden findes Blad­ornamenter. lait har der været 7 saaledes prydede Blade. Et Vidnesbyrd om Trykkestedet give foruden Typerne og Initialerne med Liibecks Vaaben ogsaa de originale samtidige Bind paa Exemplaret i British Museum og paa Lord Spencers Exemplar, paa hvilke den liibeckske Ørn er anvendt som Dekoration. Klemm har for første Gang beskrevet en Udgave af Johannes de Tnrre­cremata s Expositio super toto Psalterio. U. St. o. A. Fol. Hans Formodning, at I) Trykfejl for Vigilie? 2) Naar Deecke mener, at Vaabnet er indmalet, saa strider det mod Dibdins Paastand, at det er xylograferet, og hvad mere er, mod Virkeligheden. LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE 1 Initial fra Josephus. denne Bog er trykt før Rudimentum Noviciorum er vistnok ganske ubegrundet1). Turrecremata's Værk nød en overor­dentlig Anseelse i Datiden, og 1474 trykte Peter Schøffer det i Mainz. Om Lucas Brandis eftertrykte denne Udgave, kan jeg ikke afgjøre, da jeg ikke har seet Liibecker-Udgaven. Den synes i alt Fald nærmest at maatte sammenstilles med Scala coeli og Responsorium curiosorum, da den er trykt med gjennemgaaende Linier og har 32 Linier paa Siden; Scala coeli og Responsorium curiosorum have 31 Linier paa Siden. Endvidere er der forlængst fremdraget en Udgave af den latinske Oversættelse af den græske Forlatter Josephus' Vær­ker, der er trykt med Typerne fra Rudimentum Novicio­rum.2) Det kgl. Bibliothek har et overordentligt smukt og vel bevaret Exemplar af denne Udgave, der ligger til Grund for efterfølgende Bemærkninger. Den stemmer i Udstyrelse overens med Rudimentum Noviciorum. Tospaltede Sider af akkurat samme Brede som i hin (186 Mm.), men der er en Linie mere paa Siden i Josephus og denne er ikke illustreret, som det er Tilfældet med Rudimentum, medens der dog er anvendt en langt større Rigdom af Initialer og Ornamenter. Paa to Steder: paa første Blad af »de jødiske Antikviteter« og paa første Blad »den jødiske Krig« findes prægtige xylograferede Bor­durer, det sidste Blad gjengives her i halv Størrelse, det her forekommende Initial Q er ogsaa anvendt i Rudimentum Noviciorum. Interessante ere ogsaa nogle Initialer I, af hvilke Dibdin har afbildet et Stykke af det ene og det andet af­bildes her. Foran hver af Bøgerne i de to Skrifter af Jose­phus, som her ere trykte, er der højst interessante Initialer; foran 9. Bog er der intet, og foran 8. Bog staaer der Plads aaben, men Initialet (et D) er aldrig indtrykt, formodentlig fordi et saadant, der kun skulde bruges dette ene Sted, ikke var skaaret. Initialerne forestille følgende Bogstaver: A, C, G, H, I, M, N, P, Q, S, T, og have en Størrelse af 85X76 Mm. For at bringe Variation ind i dem, har Bog­trykkeren benyttet følgende Fremgangsmaade: Indeni det ornamenterede Bogstav har han trykt et lille, ganske fint ud­ført Træsnit, til dette Brug havde han 3 forskjellige Stokke, hvoraf de 2 ere gjengivne hos Dibdin 3), og det tredje sees anvendt i det omstaaende formindsket gjengivne Q; han I) P-419 Nr. 881. Se ogsaa Nentwig Nr. 244. 2) Panzer IV, Nr. 674. Først tilskrevet Lucas Brandis af Santander, Diet. bibliogr. III, 53—54. Udførligt beskrevet af Dibdin, Bibi. Spencer. II, 103—108. 3) S. 108. I4 kunde altsaa variere det samme Initial ved at udfylde det med forskjellige Træsnit. Mærkeligt nok findes der 2 Initialer (et P og et T) uden noget ind­trykt Træsnit. Hvor­ledes den tekniske G^plidt^loguo^ndpmnt capifcula Fremgangsmaade her lib:ipåmi, • 1} var, om Billedet er pjimui trykt i to Gange, eller trykt paa en Gang ^^7|Gmpem.' med en Klods, sam­ beismt fe mensat af to Stykker, oiflioéttto hvoraf den ene an­ bragtes i den anden, anaodjus kan jeg ikke afgjøre. epipbanef Karakteristisk er det iuOcå fibij ogsaa, at de nærmest efter et stort Initial lubmjja*) følgende Ord ere uerit .iu satte i en lodret Li­Quooma nie med Versaler. ratfyias cu Af andre xylogra­ ferede Initialer finde liiø fut3 vi et N, é4X59 Mm., antiocborcftiterit •iiu stort, med Liibecks Quonanrioc^us ierofolima venmt Vaaben, den flakte Ørn, indtrykt; end­ gimarcepfiaiacofHtuerit Jnn. videre et D (42X42 Quoa trtfonionatatoloocciDit .r. Mm.) med en Frem­ QuoO fimone m com'mo occifo, stilling af David spil­ lende paa Harpe men Initial fra Josephus. skaaret paa én Stok. Endelig findes der ved de fleste Kapitlers Begyndelse smaa xylograferede Initialer, 21—23 Mm. høje; undertiden ere de glemte eller udeladte af en eller anden Grund, og Pladsen til dem staar aaben. Endnu en Prydelse udmærker denne Bog, og det er Sideoverskrifter, udførte i Træsnit, paa venstre Side Ordet Liber (Bog) og paa højre Side det tilsvarende Tal. Indtil midt i n. Bog af »de jødiske Antikviteteter« har Bog­trykkeren brugt en Træstok til Ordet Liber] saa ophører Sideoverskrifterne indtil lidt ind i 16. Bog. Herfra indtil »den jødiske Krig« benyttes saa en anden Stok; af og til trykkes Tallene i Sideoverskriften til højre med Typer af Textskriften. Det Spørgsmaal rejser sig nu: naar er dette Pragtværk udgaaet fra Lucas Brandis' Presse? Adskilligt tyder paa, at det er trykt efter Rudimentum Noviciorum, saaledes Anvendelsen af smaa Initialer ved Kapitlernes Begyn­delsesord, hvilke han ikke synes at have ejet 1475, da han trykte Rudimentum. LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE I) Dibdin mener at kunne sige, at Josephus ikke er trykt før 1480; herimod maa der indvendes, at der slet intet Spor er af, at Luc. Brandis efter 1480 har anvendt disse Typer; omkring 1480 var han netop beskæftiget med at skabe en Række nye Typesnit, som vi senere skulle dvæle ved. Jeg vilde derfor snarest henføre Josephus til Aarene 1477—78. Endnu maa omtales et Brudstykke af et latinsk Skrift trykt med Rudi­mentum-Typen. Det er 6 Blade, som ere udtagne af gamle Bind, der i det 15. Aarhundrede ere indbundne i Liibeck for Klosteret Bordesholm. Desværre er det ikke lykkedes mig endnu at paavise Forfatteren og den Bogs Titel, som dette Brudstykke repræsenterer. Det synes nærmest at være en Bearbej­delse af Lidelseshistorien til liturgisk Brug med Henvisninger til Bibelen i Sideoverskrifter fra Josephus. Marginen og en Række Bønner. Den har været delt i Artikler »Articuli«, hvoraf Artikel 3—7 og 38—46 helt eller delvis ere bevarede. Der findes 32 gjennemgaaende Linier paa en fuld Side, ingen Custoder, Signaturer og Blad­tal, ingen Initialer, hverken indtrykte eller tilmalede. Bogen maa efter sin Udstyrelse nærmest sammmenstilles med Scala coeli og Responsorium curio­sorum og derfor henføres til Tiden omkring Aar 1476. En Facsimile i fuld Størrelse af en af Siderne gives omstaaende. Medens alle de her beskrevne Bøger paa en nær ere latinske Værker, for hvilke der kun var Afsætning blandt de lærde og Geistligheden, skal der endnu til Slutning fremhæves en Bog, der ved Siden af den plattyske Over­sættelse af Psalmerne vidner om, at Lucas Brandis ogsaa trykte Bøger til Brug og Nytte for de bredere Lag i Samfundet. Med Rudimentum-Typen er nemlig ogsaa trykt et stort plattysk gudeligt Skrift; Spegel der mynschliken Behaltnisse, hvoraf der hidtil ikke er givet en overskuelig Beskrivelse. Der kjendes kun Exemplaret i det kgl. Bibliothek, hvorefter Nyerup beskrev Bogen1); da hans Beskrivelse imidlertid er lidt uoverskuelig, hidsættes følgende; Bl. ir Lucifers val. — i Lucifer sprack Ick vp stige in den hemmel vn | werde glick deme ouersten. Ysaye an deme. xiiij. Vnd j Apocalipsis an deme. xij. [ Dat erste capittel. || [Træsnit til venstre] [I]N godes Namen | Amen Hyr heuet | sick an eyn spegel 1 der mynschliken | behaltnisse In de" | etc. Bl. 46or L. 13; hilligen geestt(I) is ewichliken. gebenediet Amen [j Deo gratias. || 460 Bl. Fol. 32 gjennemgaaende Linier paa Siden. Uden Signatur, Custoder eller Bladtal. Uden Trykkested, Trykkernavn og Aar. Typerne fra Rudimen-I) Spicilegium bibliographicum. 1782—83. S. 147—160. tum Noviciorum. Initialerne ere tilmalede. Med 140 temmelig raat udførte Træsnit. Det foreliggende Exemplar er aabenbart ikke komplet; foran findes ind­bundet en haandskreven Fortale og Indholdsfortegnelse, som synes at være afskrevet efter et andet Exemplar allerede for 1500, fordi det foreliggende var defekt. Bogen er et gudeligt Skrift for Lægfolk, der handler om Menneskets Fald og Gjenopreisning og meddeler store Stykker af Bibelhistorien samt af de i Kirken brugte Evangelier og Epistler; det var overordentlig populært og er fra 1470 af udgivet i mange Udgaver paa Høitysk.1) Nærværende Udgave er den ældste plattyske og er sikkert udkommen før Aar 1478, i hvilket Aar Træsnittene for en Del ere anvendte i den da ud­givne Boek van der Kintheit Jesu, som senere skal omtales. Hermed have vi afsluttet Udsigten over Lucas Brandis' ældste Virksom­hed indtil c. 1478. Det er en særdeles betydelig Produktion, som vi staa over­for, en Produktion, der sætter ham i Rang med Bogtrykkerkunstens bedste Navne i det 15. Aarhundrede. Naar vi i det følgende Afsnit blive Vidne til hans Dekadence, saa staa vi overfor en af de Gaader, der ikke kunne løses efter 400 Aars Forløb, men hvortil Løsningen sandsynligvis var let for de fleste af hans samtidige i Liibeck. II Det var længe almindelig antaget af Bibliografer, at Lucas Brandis sammen med en anden Bogtrykker, Bartholomæus Gothan, i Aaret 1480 i Ltibeck trykte et Missale for Stiftet Magdeburg. Denne prægtige Foliant paa 298 Blade er udførligst beskreven af L. Gotze2), som ogsaa fastholder denne Op­fattelse. Ved nærmere at undersøge de latinske Vers i Bogens Slutning, der berette om dens Tilblivelse og Ophavsmænd, kommer man imidlertid til et andet Resultat, hvilket allerede KlemmingS) har seet. Af disse fremgaar det nemlig, at det er Bartholomæus Gothan, »Mester i Bogtrykkerkunsten«, der har udført Arbejdet »til den højestes Pris, den almægtiges Ære og Gejstlig­hedens og Almenhedens Bekvemmelighed«, at det var paa Domkapitlets Forlangende, at »den nys nævnte Mester trykte 500 Missaler«, samt at »den i Kunsten berømmelige Lucas Brandis hjalp ham, fra hvis Hænder Typernes Flod nedflød«. Dette vil ganske simpelt sige, at Lucas Brandis støbte Typerne. Der er intet i Versene, der antyder Liibeck som Trykkested; efter Klemmings Meddelelse (anf. St.) nævner Gothan i Slutningsordet til et af ham 1481 trykt Psalterium Magdeburg som sit Opholdssted, saa det er mest sandsynligt at antage, at han var en Discipel af Lucas Brandis, der fik det Materiel Ira ham, hvormed han i 1480 nedsatte sig i Magdeburg. 1) Smlgn. Hain Nr. 14953 ff. 2) Aeltere Gesch. der Buchdruckerkunst in Magdeburg. I. 1872 S. 7—12. 3) Sveriges aldre liturgiska Literatur. 1879. Fol. S. 3—4, Anm. og Sveriges Bibliografi 1481 —1600. S. 13, Anm. Tidsskriftet Bogvennen. Bidrag til Liibecks Bogtrykkerhistorie. ^lauij lolcpl;!m tpjtrtu lib:o:u be iuDa ico belio pzologus mdpic quoo cupopuloromano geflerem&ei oimmajcimu q noftra erasrinir.qcp auoitu.papim^.mmatpøcum auita tib.gentcfueomififlccu genribj.qui &amnoq^ rebus iterfurrmt.r>pana ^imcDtigruatiarrannu (crmonesau ribus colligcnteo ozarommmo:e per fcribunc.qui vero pieflo fucmnt aut romano:umob{cquio:aut oDioiuber o:u cotra fitem rerum Falfa cofirmar. fcripha aut eoipparttm accufario-'pi tim lauoaco oondnef'.nurquam pero cjcarta fiCcsrcperitur ^iftotie.ioarco ftatui quererro barbaris antra mifi patrialingua oigefta.-grccanuc ^iis qui romanoimperio regutur e^ponej re.ego Jofcp^usmat^iefilme )>:b:e^ Uø genercXacerDos e^ ierorolimis.q et mido curomanie bello confli^i• po ftea geftis quia necelTitas ejccgit m­terfui. Ram cu fyc pt Dijcimotus gra1 uiflimy cjcottuø.romano:uquioé po^ pulum Someflic^ mozb? babcbar.iu ceoulaut quietaterali&i<3imgenio turbulcnn efat.manufimulacpecui nu vigentes.abeo tempotibus mfo« lenterabufifimt.vt piomptumultig magnJtuDmchospofllOcdarum fpes 1U08 amittcnc»aipparauotientismøi fuo muateret.Quoniamiuteiqoem cunrtos edamqui tfas eufratc effenc gentilesfuoeriécum rebéllattiros efTe creaifcerant.romanos aut & finiami galatl^irritabant.nec manus celtica quicfcebat.&ifTenfionuqj plenaeråt omnia port:ncronem.Gtmultos qui temreges temp^as^tabaturrlucri aut cupiome pars militarismutado nem p?cfcnau &slifcerabat Itaq^moi gnu efle Dujci ermtem m taris ret» Dif fimilare veritatem.gi partl?os qfccm ac babilomoøarabuq^ remotilTimos &pltra eufraten gétis noftremcolas itemqj aoiabenos mea oiligenaa ve re cognofccrernte cepi(Ter bcllu.qua tjecIaDitooorhriflTet.quoucmo bcfifTj ørecos pero&romanoif aliquos q miliaam fccutinoeflTentngmédS fiue aoulacoib captos iftanefcire ratqj hyftoiiis autent eos mfcribere:Qui ptetcr^oc vtmic^iquitcm-pibef qd nictylf^numrererunt.edåix jpofito fccaount :flam cmromanos magnos volut often&ere;iulxo:ures ejetenuat Si m (^umilitatcmbeidut;flon aut m tclligo quonam pacio magni efTe pi Ccatur quiparua fupauermr.&neqj logi tempis cospubet quo beliu tra­rtum: neq^mulntuomisromanomm qua m ea milidalabotejcercuit^neqj &ucum magnituomisrquom^FeCto oloiia mmuitur-ficum multupzolero folimis befnoauerTnt.rebper eos ge fHs aliqo tcrogetur.flec taméego co tcncoeromanas res e^tollendu gen; oles meos amplificare bccreui.TeO Fa C%a qtem ptrommqj fmevUo menDa aop:olcquar:&icta pero fcc faClisre ponam;Ooloii at^affertiommee mbe flenoispafrie claoibus moulgésrfla quoO OomefKas oiftcnfioib? euerfa : éc m templu TacroFancÆu muitasro­manomm manusatq^ignemiubeom tpiam tracere; tefHs qeam uaftauit ipe cefar nt«8p omne bellum mifera tus qb^populu qS a fcDidofiscufto fiireturrlépeautoofulto Oilferri pafT^ auitaos excioiupzocurato obfiDiois fpao5;Du m6belli pemteret aucfanes Side i halv Størrelse af Josephus. - Øensluacomptobamtte ncgem« j|&eoprcdpio te Pmptindpum ftatuta flagellan • (»»fiincruceleuari Ofo. Daoneibunetrmeamus cujtimrteiulricamur, T^raculws.ljcitj. Crudsbaiulado .lej jcpce^uius fm'tpurpura, 8i inouftis wftibus.fteomeli? ab omnibj nos rceremr-fdliæt vtomnes fibi Difcretjeretit^ qw \jupri us el crctctices bonæem tmpen&ebanfSi vt fcåoafaiJa renttir omnesieo intah obpzobno*qiutamenmulta pn? ab eo uiSerc irrimcula Gtitiichnpofuemt eicm­ccm*quaiti nemo pre vciidlDiapo2fai,E,voluit»øtitie-' nto:IQatninfigura-yfaac poztam't b'gna ao ignem« fic j:pc cmæmferuentilTima cantate>quepignem fignifi catur 7^rr.xliirj*_ Cum cmcceburtio'fcilicct cutnDuobus nequa. €c cum Ceficcrct pottanfco cruccm-compellitur fymon d« rene^ &eiihagentitis«& fenpoft eum.liginfitans gé tiles conuer tenbos* Orado* Da iJ^fu cnfte*vt(é quarcmenta vefKgia tua'Volxmtanepjtanscmccm abftinende-quam alijspo:tanoam prEOico $1inttn­no.vc abnegemmemetipfum•noncarnem animalej«AVat« v} ieb pzopnam voluntatemmacÆanfco vtnonmif;).é •^•coap.v tibimuamrSitollam cmæm meanvlcilicet per abfti-i/ cojf^j tiendam cozpug affltgenbosper compafliohemp:o jdmo peccanti Cnmittéfco wlnecclTitatempadetttt currento;(cmota omniangana-vt crud tecu affigar« tiec abmani gfa-^jpterbane auds telaconejconltrin gar-no vt angaiiatus Tymon,quitnamcruæ Detulit» quatiitecunafceDif• tueIcqbatiir eum turbamFta gau&ens^pmojteemsnnpetnata.tn complaæda; fu morupontificum*S>eqbant Si mulierespllgetesQui bjiHe^iiieibrhnnohte fle fup me«§ (uper fiKos vfos;Lw^''i* Side af et endnu ikke identificeret Skrift trykt af LUCAS BRANDIS. Medens vi altsaa maa fastslaa, at Lucas Brandis kun som Skriftstøber og ikke som Bogtrykker har havt Del i Missale Magdeburgense 1480, kunne vi dog paavise et Missale, som han har trykt, og det endog for Danmark. Om denne Bog har der hidtil kun foreligget en saare uklar Efterretning fra Hams­fort, der har meddelt 7 latinske Vers, der skulde findes bagi den, hvoraf det fremgaar, at Biskop Karl Rønnow 1483 lod trykke Bogen i Liibeck; af selve Bogen har der ikke været kjendt et eneste Exemplar i de sidste 200 Aar, hvor­for ogsaa Bruun i sin Beskrivelse over de danske Palæotyper1) har været i Forlegenhed med, hvorledes Hamsforts Meddelelse burde tydes. At Sagen nu staaer anderledes, skyldes nærmest den Omstændighed, at det kgl. Biblio­thek i 1891 fra Rigsarkivet modtog en Samling Blade af gamle Pergament­haandskrifter og Pergamenttryk, blandt hvilke fandtes to sammenhængende Blade, hvoraf det ene bar de Vers, som Hamsfort har meddelt. Disse Blade høre til et Missale for Odense Stift. Ved nærmere at undersøge Samlingen af Fragmenter af Pergamenttryk fra Rigsarkivet samt Bibliothekets egen Sam­ling af saadanne, er det lykkedes at finde ialt 5 hele Blade og 3 mindre Fragmenter, der altsaa for Tiden repræsentere det første Missale trykt for et dansk Stift. Disse Blade have været benyttede som Omslag om Regnskaber og Inventarielister fra Slutningen af det 16. og Begyndelsen af det 17. Aar­hundrede. At beregne det fuldstændige Værks Størrelse paa Grundlag af de foreliggende Blade lader sig ikke gjøre. Der findes 1 Blad og 3 Fragmenter af Missalets første Halvdel de tempore o: Evangelierne og Epistlerne til Søn-og Hellig­dagene. Af den anden Del, de sanctis D: Helgendelen, er bevaret to sammen­hængende Blade, om ikke de alleryderste, saa dog af de yderste i et stort Læg paa c. 12 Blade, indeholdende Liturgien for Birginus (3. Decbr.) Barbara {4. Decbr.) Nicholaus (6. Decbr.) Octava Andree (7. Decbr.) Conceptio beate Marie (8. Decbr.) Anna (9. Decbr.) samt for Anscharius (4. Febr.) Agatha {5. Febr.) Dorothea (6. Febr.) Helena Regina (7. Febr.) Apollonia (9. Febr.) Scolastica (10. Febr.) og Valentinus (14. Febr.) Endelig findes det sidste Blad i Missalet med de 7 latinske Vers og det dermed sammenhængende, inde­holdende Sequentser Hymner til forskjellige Helgene og ved forskjellige Kirkefester. Der er 35 Linier paa Siden. Siderne ere trykte i 2 Spalter. Initialerne ere tilmalede. Bogen har været smukt trykt med sort og rødt. Der findes hverken Signatur, Bladtælling eller Custoder, i saa Henseende stemmer dette Missale godt overens med Missale Magdeburgense. Der er anvendt to Slags Typer, en større Missaltype og en mindre; i Messens Kanon, Liturgien for Altertjenesten ved Nadverens Uddeling, har der vel som i andre Missaler været anvendt en tredje, særlig stor Skrift, men intet af dette Afsnit er bevaret. De to Slags Missaltyper stemme nøje overens med de i det magdeburgske Missale anvendte, saa man vilde ubetinget være tilbøjelig til at henregne det ') Aarsberetn. og Meddel, fra det st. kgl. Bibi. I. S. 14—17. LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE til den samme Presses Frembringelser, hvis ikke 3 Vaaben, indfattede i en dobbelt Ramme, pegede i en anden Retning. Af disse tre er det længst til­venstre Dobbeltørnen, Byen Liibecks Vaaben, det mellemste med Bispestaven Biskoppen i Odense Karl Rønnows, og det yderst til højre maa man antage at være Bogtrykkerens. I Virkeligheden er dette Tilfældet. Naar man dermed sammenligner Vaabnene paa sidste Blad af Breviarium Otthoniense, der tryktes 1497 i Liibeck af Lucas Brandis med Bistand af hans Broder Matthæus, saa finde vi det samme Vaabenskjold i Forening med Liibecks Vaaben. Dobbelt­ørnen er endog trykt med samme Træstok i begge Bøgerne. Der er derfor ingen Tvivl om, at Lucas Brandis er Mester for Odense-Missalet fra 1483. De latinske Vers M cd semel 1 ter et x iimctis tribus arønis Constabit danis expost qui sunt in humanis Rex iohan electus fulget dyademate tectus Sic bona cristina micat. hec lege lingua latina In torculari sum nisus pressus amari Me facit armari lubicana sed vrhsque parari Ottoniense modo presule sub karolo er det ikke muligt at give en ordret Oversættelse af, dets Bogtrykkerlatin er om muligt endnu værre end det værste Klosterlatin fra den Tid, og Trangen til at finde poetiske Udtryk har kun ført til Uforstaaelighed. Meningen er 3X10 metl imidlertid denne: I Aaret 1483 (udtrykt ved: 1400, 1X5°^ Tillæg af 3 Aar), medens Kong Hans og Dronning Christine sidde paa Tronen . . ., er jeg trykt paa en Presse, Byen Liibeck har udført mig, men Byen Odense har beredt mig under Biskop Karl. Den Omstændighed, at vi finde Lucas Brandis anvende de samme to Slags Missaltyper i 1483, som Barth. Gothan anvendte 1480 i Magdeburg, er der intet paafaldende i, naar det erindres, at Gothan selv angiver, at Lucas Brandis støbte Typerne til ham. Det forholder sig ikke saaledes, at Gothan har solgt sine Typer til Brandis, thi han trykte med dem efter at have bosat sig i Liibeck to Missaler efter Bestilling fra Sverrig, nemlig Missalet for Strengnås Stift 1487 og Missalet fra Åbo Stift 1488. Det er let forstaaeligt, at Lucas Brandis, der sandsynligvis har ladet denne Skrift skære og selv har ejet Matricerne, har støbt Typer ikke alene til sit eget Brug, men ogsaa til Forhandling; vi skulle senere komme til nærmere at dvæle ved hans Virk­somhed som Skriftstøber paa et andet Punkt. Aaret 1483 er et Datum, der først nu indføjes i, hvad man ved om Lucas Brandis' Virksomhed. Det var ganske naturligt, at man fra Odense henvendte sig til ham for at faa Missalet trykt; thi der var selvfølgelig gaaet et stort Ry af de virkelig storartede Frembringelser af hans Presse, og Arbejdet viser, at han endnu har staaet paa Højden af sin Kunst og formaaede at levere et pragtfuldt Arbejde paa et Omraade, hvor han endnu ikke havde forsøgt sig, nemlig i Missaltryk. Og dog er der meget, der tyder paa, at det begyndte at gaa ned ad Bakke med hans Forretning. Konkurrencen i Liibeck begyndte snart at blive tryk­kende. I Aaret 1484 kjøbte Bartholomæus Gothan sig et Hus i Liibeck og hans Presse begyndte strax at udfolde en stor Virksomhed, 1485 finde vi Lucas Brandis' Broder Matthæus i fuld Virksomhed i Liibeck, og han maa endogsaa have overstraalet Broderen i den Grad, at Domkapitlet i Liibeck 1486 lader ham trykke et Missale, skjønt Lucas tre Aar før havde vist, hvad han i saa Henseende kunde præstere. Endelig bosatte Steffan Arndes sig 1488 i Liibeck og trykte en Mængde betydelige Bøger. Pra de følgende Aar er intet Vidnesbyrd bevaret om Lucas Brandis' Virk­ somhed før 1492, da han udsendte en lille Bog i Oktavformat, en Opbyg­gelsesbog paa Latin: Jordani de Quedlin­biirg Meditationes de vita et passierne Christi. pnrtid Denne Bog har jeg desværre ikke seet. at) ve cu ctu Vi høre nu intet om Lucas Brandis førend 1497, da han trykte et Breviar for Odense Stift, en ny Udgave af det, som i 1482 havde bragt Johan Snell til Odense. Domkapitlet i Odense holdt fast ved Lucas Brandis, skjønt han, som det synes, forlængst var bleven overfløjet af andre. Denne Bog, der er udførlig be­skreven af Bruun1), gjør ikke Indtryk af at være udgaaet fra den Presse, der Sactes har frembragt Værker som Rudimentum ca c\i wmftoø «fopfto fat* Noviciorum og Josephus. Papiret er daar­gete ftmtcerft pzopto: eflnta ligt, og Trykket er urent, Typerne ere fa\*q> cfi nog p« slidte. I hvilken Grad Lucas Brandis har Initial af Brev. Otthoniense. 1497. været paa Knæerne, og hvor vanskeligt det var for ham at udføre dette Arbejde, faa vi et bestemt Indtryk af ved hans eget Slutningsord i Bogen; »Trykt af Lucas Brandis i det rige Liibeck med Hjælp fra hans Broder Matthæus«. Selve dette Udtryk er ikke ganske klart. Har Lucas Brandis besørget Tryk­ningen, medens Matthæus har leveret Materiel? Eller tilhørte Typer og Initialer Lucas, medens Broderen var behjælpelig ved Trykningen? Det er paafaldende, at de i Bogen anvendte xylograferede Initialer senere ere be­nyttede af Matthæus Brandis. Poul Ræff kjøbte i Kjøbenhavn Matthæus Brandis' Materiel, og i det af ham trykte Evangelium Nicodemi. IJ14 finde vi f. Ex. Initialet F fra Breviarium Otthoniense 1497. Bl. aai utvivlsomt trykt med samme Træstok, selv om den har været mere slidt. Initialet D i Bre­viaret Bl. D^' finde vi anvendt af Matthæus Brandis i hans plattyske Saxo2). Hvad Typerne angaaer, da er det den samme Type, som Matthæus an­vendte i Ribe 1504 ved Trykningen af Biskop Knuds latinske Fortolkning af jydske Lov, og som vi senere finde i Poul Ræff's Besiddelse, om end ') Aarsberetn. og Meddel, fra det st. kgl. Bibi. I. S. 73 ff. 2) Benyttet som Initial til denne Afhandling. Tidsskriftet Bogvennen 1S93; Bidrag til Liibecks Bogtrykkerhistorie. fteergogenufftiat® fcactus.jj tulidigabzicli DU fufSf paratupt)o rrcDUla maria*Jofepl; fuCtoøDic efpauft fiJa DU coCtoerauft fciens cp tto fcrfgauft flcwfcenté ofrgula raarfamÆenc tattic oferuauit ac diatm«eDiuutgauit fpofå(5 røag niftcanit tionozae Dt Doraina ma riatti jfeliquooa cozauetut nubes ciquo cøcceucmt concteteipCfHa uecut Dicgfnia f Ctulamarta Beo mfratiDa ces ttøutlla na^jceoft fol te (fella regé DU parit pueKa tliozi tjfcf nerciamarfa j£rgo cleméa et benfgtia cuct02umq5 latibe digtta tuo itato noe cøfignapiagfuf&a øfa raacta IBtcarttalt qaa gratta ratic copeix Ccabfoluamur ot folu titranffecamm:ancelipalaciama / "^autfenta ^liantDffatia 'ria ttplu fumrae mafcftatis j^auDc macfa fpecutø tfrgintta tis,©auoe raarfa leg teffaratati gtacie #auøemarialuf02namc tiøloiie j^aune raatfa ticra fpcs ueri gatiDfi ©auDiunobiøCitDul cio Bultiø filiit^alua noa? fct«a ftifeculafecwU ^toten jfBcd femel lter ^g iucttøcnbuøanis Dams egpoft qut funt in bumamo ioftantlcctus fuløet D^aDtraate tmuø g>tc bona ctittina mitat.^c regeifngua latrøa 5n t02tuiari curømTus p^tlTuø amatf jme fent atraan lubicana un »ibs^parari jøttonienfe tnooo pzcfule rub fiarolo 7.- Sidste Side af Missale Otthoniense. 1483. ffMt potttipCÉf quob omelte bomrt5>id ttttt asnmamct Uptaasc pttiam mtttcipcfitttr m ferfø comocc vocaittibuB cu fm'3 cflpliø t(« a dacilfimo lurifutnufqs boctoicifqui^ rcq$ btto "Pctxo TRrtucnnatcTRccto«vnc usrfitam (fubtj i62tpefwolbcnf5 Øo*p»ctrtts TKaucn nasltalus ab iltu prifTmtoacgtbfifTi mo pzmdpc j5ugf (lAP^mcranicbu cc cobwctus fut ab /Q\ ^ancfumnalmnm ^Mvnmerfitaté vt vtg q51119 oibmanc le^ccem.cum pitmu pa bitcmracanoica leget?ozbrnanctiic fo lixs mtec pnttctpcs potuit^ab italia rcuowrefim mamnacaritate^fua fan ma libcralttateetdctnfria fua afmt fa Af Petrus Ravennas, Lectura super Decretali. 1499. Endnu Ira samme Aar, 1499, findes en synes ikke længere at have ejet sin gamle, store Missalskrift fra Odensemissalet 1483, thi Missal­ skriften paa Titelbladet stemmer ikke med den. Keglehøjden er større. Af xylograferede Initialer anvendes kun de to her afbilde­de og et meget tarveligt O Bl. 50v paa 14 Mm.'s Højde. Forfatteren Petrus Ravennas, Italiener af Fødsel, var Professor i Jura og Rector ved Universi­tetet i Greifswalde. Som det sees af den ovenfor aftrykte Bemærk­ning fra Bl. 5ov holdt han og­saa offentlige Forelæsninger i Liibeck. Det var derfor ganske naturligt, at han henvendte sig til en liibecksk Bogtrykker for at faa sit Værk trykt. Notits om Lucas Brandis i en af Liibecks Retsprotokoller under Datoen Corporis Christi. Det hedder der: ^f&røettmn oUegfltto iteø po(|crtcmttm rcctr« ot cozam piefato mflunoceøe mperøtoj l)abct plemtubmcj potcjTrtHs et fic pitmlegta conccbetepot antc fufcc jptam coionå/bafin egtrøimøati abcc piiftiettbfls m vcrbomjco/^lonn dc*tot mam 6 iucctu**Biot5tboctoc3 tn*Ubenc rt5CrtOrte»Gbc quabzi^en•pfaip becefcripti p:cfertmttoe*$«fi«ift item quia obrentus c(f »be caftto tit cort*cwj*qiiob tnciptt bonatto p2cbicf« bfll*tn tt»bc pace cof^antxc m q^ KOS vbt bi^ttfccurtci comunttec impc røto: concebat pjmilcgia antefufcepti05 co:one/ab*m CMU^II m ^•colu^et in c* retierabtl^ in fr^ elec^o« in c. Icgim^ ecuj»bifOn c*tnbé«itfltib^in^bp autett Af Petrus Ravennas, Lectura super Decretali. 1499. Mester Lucas Brand, en Bogtryk­ker, har for denne Bog aaben­bart bekjendt for sig og sine Arvinger, at han er Jørgen Ry­cholff eller hans Arvinger plig­tig og skyldig af tilkommende Løn 5 rhinske Gylden i efter­nævnte Terminer, nemlig efter de 4 næstkommende Ugers For­løb to rhinske Gylden og de andre 3 rhinske Gylden til føl­gende Mikkelsdag, at betale god­villigt uden længere Tøven. \ idner ere Herman Buck og Herman von Mynden, bosidden­de Borgere i Liibeck.1) Heraf fremgaar det, at Lucas Brandis i sin Tjeneste har havt en Jørgen Richolff, som synes at 1) Pauli, Zeitschr. d. Vereins f. Lii­beck. Gesch. III. 1876. S. 269. 24 have forladt ham paa Grund af resterende Løn. Richolff har sandsynligvis strax nedsat sig som Lucas Brandis' Konkurrent, thi der kjendes en Bog trykt af ham i Liibeck Aar 1500, han døde omkring 1518, da vi finde hans Enke som Indehaver af Trykkeriet; hans Søn var den i Hamborgs Bogtrykkerhistorie bekjendte Jiirgen Richolff, der af Gustav Vasa indkaldtes til Sverrig 1540 for at trykke den første fuldstændige svenske Bibel. Lucas Brandis synes efter dette at have være stærkt paa Retur; vi høre ikke mere om ham, og det er sandsynligt efter det, som ovenfor er antydet, at han er død mellem 1502 og 1504; thi i Løbet af disse Aar er hans Ma­teriel. gaaet over i Broderens Matthæus' Eje og tjente denne under hans Virksomhed i Danmark. I et senere Afsnit ville vi forsøge at paavise, hvorvidt Lucas Brandis omkring 1480 muligvis har trykt en Række Bøger, der intet Vidnesbyrd bærer om deres Ophavsmand, og som derfor have været Gjenstand for de forskjelligste Opfattelser indtil denne Dag. Derved faa vi tillige Lejlighed til at berøre hans ovenfor berørte Virksomhed som Skriftstøber.