OM AT SAMLE PAA BØGER OM INDKØB AF BØGER F alle Samlerlidenskaber er den, der omfatter Bøger, en af de ædleste. Har man om sig en Bogsamling, man selv har valgt og selv har læst, — en Bogsamling, for hvilken man har ofret talrige flygtige Glæder, og paa hvilken man har anvendt mange Midler og megen Tid, er man aldrig ene. En Skønaand, der har samlet sig et Udvalg af Verdens Poesi, en Fagmand, der har samlet sig sin Visdoms Kilder: begge vil de have Følelsen af at være i det bedste Selskab, naar de er sammen med deres Bøger. Her til Lands drives den Kunst at samle paa Bøger med ringe iver, ringe Alvor og ringe Held. Der købes naturligvis en Del BiJger i Danmark; der lever en Mængde Boghandlere i Landet; der tælles ogsaa et Antal Bog­samlinger og adskillige gode Bogskabe her i Byen. Men af hvert Hundred, der køber Bøger i dette Land, er der næppe en, som forstaar sig paa Bøger og elsker Bøger for Bøgernes Skyld. Vore Boghandlere og Bogbindere kan fortælle adskillige lærerige Historier om, hvorledes man i Danmark køber og behandler sine Bøger. Man lærer ikke at blive Bibliofil. Man fødes dertil, som man fødes til Kunstner, og man maa være lidt af en Kunstner for at blive en fin og en smagfuld Bibliofil. Men, hvad man kan lære, er visse almindelige Regler, som udgør saa at sige en Bogelskers Katekismus, og da disse Regler endnu ikke er skrevne paa Dansk, vil man forhaabentlig ikke finde det helt overflødigt, at der nedenfor er forsøgt en Sammenstilling af alle de mange Hensyn og alle de mange Overvejelser, alle de mange Opgaver og alle de mange Pligter, der paahviler og er nødvendige for den Mand, som vil smigre sig ved det velklingende Navn Bibliofil. Ikke paa de øvede og udlærte Bogsamlere er denne Afhandling beregnet, men paa de begyndende og vordende. Den er for Tydeligheds og Ordens Skyld inddelt i tre Kapitler, der bærer Overskrifterne i. Om Indkøb af Bøger, 2. Om Indbinding af Bøger, 3. Om Ordning og Bevaring af Bøger. Saasnart Bogelskeren er bleven nogenlunde klar over sine litterære Sym­pathier, maa han tænke sig nogle Grænser, indenfor hvilke han vil samle sit Bibliothek. Man maa være mere eller mindre Specialist som Bibliofil, — alt efter sin Formue og litterære Sympathier. Én samler udelukkende theologiske Skrifter, en anden banlyser dem fra sit Bibliothek. Nogle samler kun paa Encyklopædi, andre driver Monografistudiet til det yderste. Nogle samler paa Skrifter om Verdenshistorie, andre samler paa Skrifter om en Tids, et Lands, en Bys Historie. Nogle samler paa dansk Litteratur fra alle Tider, andre samler kun paa enkelte danske Forfattere i allehaande Udgaver, og denne Opramsning kunde man fortsætte i det uendelige. Jo mere Specialist man er som Bogsamler, des større Sandsynlighed er der for at skabe sig en Samling af Betydning. Er man Videnskabsmand, bliver man nødvendigvis og tvungent Specialist; er man Privatmand, bør man gøre Vold paa sig selv for at blive det. Alene af den Grund maa man være Specialist som Bogsamler, at intet enkelt Menneske kan rumme den bibliografiske Kundskab, som vilde være nødvendig for at skabe et Universalbibliothek. Og man samler ikke Bøger, end ikke Bøger fra et nok saa lille Omraade, uden et indtrængende Kendskab til det paagældende Omraades Bibliografi. 1 Oldtiden forstod man ved Bibliographos simpelthen en Afskriver. Efter Typografiens Opfindelse anvendtes Ordet undertiden som Betegnelse af Bog­trykkeren. Senere forstod man ved Bibliographos den, der kendte og kunde dechifrere gamle Skrifter. Sin nuværende Betydning fik Ordet først mod Midten af det attende Aarhundred i Frankrig, og den første Definition af det skyldes den berømte franske Lærde Gabriel Peignot. »Da Bibliografien,« skriver han:::, »er den mest udstrakte og den mest universelle af alle menneskelige Viden­skaber, synes alt at høre hen til Bibliografens Fag. Sprog, Logik, Kritik, Filosofi, Veltalenhed, Mathematik, Geografi, Kronologi, Historie og Diplomatik, — med alt dette bør han være fortrolig. Bogtrykkerkunstens og de berømte Bogtrykkeres Historie maa han kende, saavelsom Typografiens Teknik. Uop­hørlig er han beskæftiget med de gamle og de moderne Forfatteres Arbejder; han beflitter sig paa at lære de nyttige, sjældne og mærkelige Bøger at kende, ikke alene af Titler, men af Indhold; han tilbringer sit Liv med at undersøge, * Gabriel Peignot, dictionnaire raisonné de bibliologie. Paris, an X (1802) in 8°. Tome I p. 50 klassificere og beskrive dem . . . han gennemstøver Bibliotheker og Privatsamlinger for at forøge sin Viden; han studerer de Forfattere, som har befattet sig med Bibliografien; han noterer deres Fejl; han vælger i den nyere Produktion, hvad der bærer Præg af Geni og bør leve i Menneskehedens Erindring.« Som Bibliografiens Fader nævnes almindelig Conrad Gesner, »Tysklands Plinius«, hvis Bibliotheca udkom 1545 i Zurich og omfatter og nævner Værker fra alle Tider, alle Lande og alle Videnskaber. Som Følge af Bøgernes stedse til­tagende Ophobning er det imidlertid blevet umuligt at forfatte Universalbiblio­grafier, og man specialiserer nutildags i dette Fag, som i de fleste andre. Man har faaet Bibliografier, der omfatter enkelte Tider, enkelte Lande, enkelte Fagosv. Der foreligger Bibliografier over Værker om Perpetuum mobile og over Værker om Bordets Glæder, Kvinderne og Tobakken. Skrifter om Livet hinsides har fundet deres Bibliografer. Og alle de berømte Forfattere: Ariost, Boccaccio, Calderon, Cervantes, Corneille, Dante, Dickens, Goethe, Luther, Moliére, Montaigne, Petrarca, Rabelais, Schiller, Shakespeare, Shelley, Tasso og Voltaire, — alle er de blevne bibliografisk bearbejdede i særskilte Skrifter, ja, der gives endog en Bibliografi over Bøger, der er blevne annoncerede, men som aldrig er udkomne. Intet Under da, at der ogsaa er blevet skrevet Bibliografier over Bibliografier, — Fortegnelser over de Bøger, som fortegner Bøger. Hvad der her er nævnt, er i mere eller mindre snæver Forstand den fagmæssige Bibliografi. Men en stor fransk Lærd, J. C. Brunet, har skænket de Bogsamlere, der ikke er P'agmænd i nogen enkelt Videnskab eller i nogen enkelt Del af Litteraturen, en Bibliografi, som — skønt forældet — er uundværlig for enhver Bibliofil, der samler andet end Døgnets nyeste Litteratur. Brunets Manuel du libraire, hvis sidste Udgave (1860—65) er i seks Bind (foruden et Supplement paa to, 1878—80), er forlængst udsolgt. Men antikvarisk fore­kommer den ikke sjældent i Udlandet, og den betales da med et Par hundred Kroner. For Bogsamlere i almindelig Stil er dette naturligvis en stor Sum, men man bør ofre den, thi bedre Anvendelse af sine Penge finder man som Samler ikke. Paa ganske bar Bund, aldeles blottet for Bibliografier over den Art Værker, man paatænker at samle, bør i hvert Fald ingen Bibliofil begynde sit Bibliothek. Der er sikkert kun et eneste Sted i Verden, hvor man indtil Aaret 1891 har haft Mod til i nogenlunde stor Maalestok at samle Bøger uden at eje saa meget som en eneste ordentlig Bibliografi, og dette ene Sted er 1 det danske Kunstakademis Bibliothek. Resultatet bliver da ogsaa derefter i saadan en Bogsamling. Gamle, værdiløse Udgaver af Bøger suppleres ikke med nye, vigtige Publikationer undgaar Bibliothekarens Opmærksomhed, og Bøger betales til Tider med det dobbelte af deres Værd. OM AT SAMLE PAA BØGER Den Art af Bibliografi, som indeholdes i Brunet og i de fleste speciellere Haandbøger til lignende Brug, kunde man kalde den anvendte eller den materielle Bibliografi, i Modsætning til den rene eller den litterære. Sidstnævnte er af overvejende litteraturhistorisk Art; den angaar Bøgernes Indhold og tilegnes udelukkende ved Læsning og personlig Omgang med Litteraturen. Den anvendte Bibliografi er derimod mest antikvarisk-historisk; den omfatter Typografiens og Bogbinderkunstens Udvikling og angaar Bøgernes Kronologi, Alder, Udgaver, Ydre, Format, Papir etc. For Bogsamlere er den fuldt saa uundværlig som den rene Bibliografi, og den har den Fordel fremfor denne at kunne tilegnes tilnærmelsesvis fuldkomment indenfor nogenlunde store Omraader. For Bog­samlere er derfor en Bibliografi som Brunets ikke alene en Haandbog til at slaa op i, men ogsaa en Lærebog til at læse i, og jo flere gode Lærebøger, man har, desto mere lærer man selvfølgelig. Man bør altsaa grundlægge sin Samling med en Række Bibliografier over de Værker, man agter at forskaffe sig. Er man kommen saa vidt, rejser sig det Spørgsmaal, hvor og hvorledes skal man købe sine Bøger? Man kan købe Bøger nye, og man kan købe dem gamle. Nye Bøger køber man i vore moderne Boglader, hos Høst, hos Philipsen, hos Reitzel, hos Ursin etc., som ogsaa paatager sig at forskrive Udlandets nyere Litteratur. Men kun de Bogsamlere, som vil indskrænke deres Bibliotheker til at indeholde moderne Bøger, kan nøjes med disse Forbindelser. F'or alle andre er det nødvendigt at ty til Antikvarerne, som handler med gamle og brugte Bøger. Desværre er den danske Antikvariatsboghandel langt fra mønsterværdig. Strængt taget er der kun enkelte af vore Antikvariater, som bestyres med Sagkundskab, næmlig Lynges, Madsens og Skandinavisk Anti­ kvariat i Gothersgade. Adskillige andre københavnske Antikvarer indrykker daglig eller med Dages Mellemrum Fortegnelser i Aviserne over Dele af deres Lagre. Som Regel er disse Annoncer yderst kortfattede; de indeholder ikke andet end Bøgernes Titler og Priser og undertiden findes ved nogle af Numrene tilføjet et sm. indb., hvilket skal betyde »smukt indbundet«, i en Indbinding, der i 99 af 100 Tilfælde er ensbetydende med den mest barbariske Ødelæggelse af Bogen. Margenen er afskaaren. Omslaget afrevet. Bindet selv saa usseligt et Makværk, at ingen Bogven vil eje det. LyngesLagerafældredansk Litteratur er fortrinligt; »Skandinavisk Antikvariat« har sin P'orce i gammelnordisk og den paa Island trykte Litteratur. Samlere af udenlandske Specialiteter, skønlitterære saavel som videnskabelige, kan dog ikke nøjes med vort hjemlige Marked, men maa søge, hvad de attraar (deres Desiderata, som det hedder i Boghandlersproget) hos de udenlandske Antikvarer. De fleste af disse udgiver periodiske Kataloger over deres nye Erhvervelser, og disse Kataloger sendes almindeligvis gratis og franco paa Forlangende til alle Bogsamlere i Verden, i Modsætning til de danske Antikvar-Annoncer i Dag­bladene, er de udenlandske Bogkataloger ofte redigerede med den største bibliografiske Omhu, og Bøgernes Ydre (»Konditioner«) saa minutiøst beskrevne, at man kun sjældent vil blive skuffet i sine Forventninger om at modtage et godt eller skønt Eksemplar af den Bog, man ønsker. Da Kravet til Bøgernes Ydre er størst i Frankrig, er ogsaa de franske antikvariske Bøger de bedst vedligeholdte. En Smule ringere er maaske de engelske, ringest de tydske, og Bøger fra Hamburg gærne slettere bevarede end Bøger fra Berlin. For dem af Læserne, der kunde ønske at komme i Forbindelse med fremmede Antikvarer og modtage deres Kataloger, nævner vi i nedenstaaende Anmærkning Navnene paa nogle af de største Firmaer i Udlandet*. Naar man modtager en af disse Handlendes Kataloger, maa man gennemgaa den hurtigst muligt, inden de annoncerede Bøger bliver købt af andre, idet man gennemgaar Katalogen, mærker man sine Desiderata med en kulørt Blyant. Bøgerne er almindeligvis i Katalogen forsynede med Løbenumre, og man kan da enten nøjes med paa et Brevkort at angive de Numre, man ønsker, eller sende Katalogen tilbage til Antikvaren med den Bemærkning, at man ønsker sig tilsendt de indstregede Numre. De fleste foretrækker imidlertid at beholde disse Kataloger, som ofte er rige paa bibliografiske Oplysninger. Nødvendigt at bemærke er det her, at de franske og tydske (derimod sjældent de engelske) Antikvar-Kataloger som Regel betjener sig af en Slags Stenografi, der er uforstaaelig for Uindviede. Som enhver anden Videnskab har Bibliografien sin særlige Terminologi, og da det i de antikvariske Kata­loger, som i tusindvis forsendes med Posten, gælder om at faa det mest mulige sagt om Bøgerne paa den mindst mulige Plads, benytter franske og tydske Antikvarer en Række Abreviationer, som man maa kunne tyde, hvis man vil kunne skabe sig de rette Forestillinger om de annoncerede Bøger. Vi giver derfor nedenfor et Par alfabetisk ordnede Oversigter over de almindeligst forekommende Abreviationer. * I Leipzig; F. A. Broekhans, Otto Harrassowitz, Hiersemann, Kii chhoff & Wigand, K. F. Koehler; i Berlin; Liepmannssohn, R. Friedldnder; i Frankfurt a. M.: Joseph Baer &= Co.; i Køln: Paul Neubner; i Miinchen: Ludwig Rosenthai; i Paris; The'ophile Belin, A. Claudin, Damascéne Morgand, Labitte, Picard, Dorbon, Welter, Soullié, Rouquette; i London; Bernard Quaritch (tager Betaling for sine Kataloger), Walter Spencer; i Briissel; Deman; i Milano; Hoepli; i Rom; Bocca, Loescher; i Stockholm; Klemming; i Upsala; Josephson; i Lund; Quiding. En nogenlunde udtømmende Oversigt over samtlige større Antikvarer i Verden findes i The directory of second-hand booksellers. Edited by James Clegg. Rochdale, London, New York, Paris, Leipzig 1891, in 8°. Tyske Abreviationer Betydning Tyske Abreviationer Betydning A. Ausschnitt. Lips. Lipsiæ (Leipzig). Amst. Amstelodami, Amsterdam Lpz. Leipzig. Aug. Vind. Augustæ Vindelicorum (Augsburg) Lugd. Lugduni (Lyon). Ausg. Ausgabe. Lugd. Bat. Lugduni Batavorum (Leyden). Ausgeb. Ausgebessert. Lwd. Leinwand. Bd. Bde. Band. Bande. Maroqbd. Maroquinband. Bl. Blau. M. G. Mit Gold. Br. Brochiert. M. Kpfr. Mit Kupfern. Cart. Cartonniert. M. Tfln. Mit Tafeln. Col. Coloriert. M. v. Abb. Mit vielen Abbildungen. Cplt. Complet. N. i. H. Nicht im Handel. F -Fol. \ | In Folio. N. m.ersch. 0.J. Nicht mehr erschienen, Ohne Jahr. FL Fleckig. 0.0. Ohne Ort. Frkft. Frankfurt. Orgllwbd. 1 Frz. Frzbd. \ ( Franzband. • <•Ong. Lwbd.\ Ob. Schn.verg. Originalleinwandband. Oberer Schnitt vergoldet. Geb. Gebunden. Pgs. Paginas. Gepr. Perg. Gepresstes Pergament. Pbd. Pappband. Goldpr. Gr. Fol. Goldpressung. Grosz in Folio. Pgt-Prgt. | ( Pergament. Grvh. Gravenhagen. Prbd. Prachtband. G.-Schn. Goldschnitt. Qu. Fol. Quer Folio. Gzlwdb. Ganzleinwandband. S. Selten. H/z. Halbfranzband. S. A. Sonder-Abdruck. Hjuchtenb. Halbjuchtenband. Sch. Ex. Schones Exemplar. Hlbjldrbd. Halbjuchtenlederband. Schwsldr. 1 Hkldrbd. HIbklbd. \ i Halbkalbslederband. Schwlbd. | St. beschn. Schweinslederband. Stark beschnitten. Hlbmarqbd. 1 Hmaroq. | Halbmaroquinband. Taf. Tf. i 1 Tafel. Hldr. Halblederband. Unbeschn. Unbeschnitten. Hlwd. Halbleinwand. Ungeb. Ungebunden. Hprgt. Halbpergament Wasserfl. Wasserfleckig. Hrsg. Herausgegeben. Verg. Schn. Vergoldeter Schnitt. i Hs. In 40, in 8° Handschrift. In quarto, in octavo, etc. Vergr. Vsr. 1 f Vergriffen. Jhrg. Jahrgang. W.n. Wie neu. Kl. Klein. Vorz. Abd. Vorziigliche Abdriicke. Kldr. Kalbsleder. Wurmst. Wurmstichig. Ldr. Leder. Exempel: Amst. o. J. 2 Bde m 4" m. v. Abb. Kldr. m.G. ob. Schn. verg. nnbeschn. Pgs.4-8, Bd. / eiw. wasserfl. sonst sch. Ex. m. von. Abd. (s n. i. H.J. Læses; Amsterdam, ohne Jahr, zwei Bande in quarto, mit vielen Abbildungen. Kalbslederband mit Gold, oberer Schnitt vergoldet, unbeschnitten, Paginas 4-8, Band I etwas wasserfleckig, sonst schones Exemplar mit vorziiglichen Abdriicken (selten, nicht im Handel). Franske Franske Betydning Betydning Abreviationer Abreviationer A. Année, anno. Lugd. Lugduni (Lyon). Amst. Amstelodami, Amsterdam. Lugd. B. Lugduni Batavorum (Leyden). Ane. rel. Ancienne relieure. M. Maroquin. App. Appendice. M. a. Maroquin antique. Aug. Vind. Augustæ Vindelicorum (Augsburg). M. de L. Maroquin du Levant. Bas. Basane. M. d.d. m. Maroquin doublé de maroquin. Bl. Bleu. NI. d. d. t. Maroquin doublé de tabis. Bla. Blanc. Min. Miniatures. Br. Broché. Mouill. Mouillures. Broch. Brochure. Ms. Manuscrit. Gart. Cartonné. Mss. Manuscrits. Cart. Brad. Cartonnage Bradel. N. Noir. ^ C.f. Cum figuris (avec figures). N. ms. Notes manuscrites. C. et ferm. Coins et fermoirs. N. rog. Non rogné. C. de R. Cuir de Russie. P.f. Petit format eller Papier fin. Ch. Chagrin. P.v. Papier vergé. Couv. eons. Couverture conservée. P. vel. Papier vélin. D.r. 1 P. de H. Papier de Hollande. D. rel. i Demi-reliure. Piq. Piqures. Dem. rel. ) Pp. Pages. D. s.t. Doré sur tranche. Parch. Parchemin. Déd. aut. Dédicace autographe. Perc. Percaline. Dent. Dentelle. P.f. 1 Petits fers. Dent. int. Dentelle intérieure. P.fers. | Des. Dessins. PL Planche. Éd. Edition. PL enl. Planche enluminée. Ep. Epuisé. Plaq. Plaquette. Extr. Extrait. R. Rouge. F*. \ Rel. fat. Reliure fatiguée. In folio. In fol. j S. d. Sans date. F. Format. S. 1. n. d. Sans lieu ni date. F.d. Filets dorés. S. nom d'imp. Sans nom d'imprimeur. F. d.s. 1. p. Filets d'or sur les plats. T. Tome. F. comp. Palets å compartiments. Tr.dor. Tr.cis. Tranche dorée, tranche ciselée. Fig. s. b. Figures sur bois. Tr. p. Tr. m. Tranche peigne, tranche marbrée. FL d. 1. Fieurs de lis. V. Volume. Front. grav. Frontespice gravé. V. br. Veau brun. Gf-Gaufré. V.éc. V.f. Veau écaille, veau fauve. Gr. marg. Grandes marges. V. m. V.r. Veau marbré, veau racine. G. pap. Grand papier. Vel. Vélin. Grav. Gravures. Vel. d. H. Vélin de Hollande. In 4°,in 8° ete. In quarto, in octavo etc. V. Vert. L. r. Lavé, réglé. Vign. Vignettes. Lips. Lipsiæ (Leipzig). Viol. Violet. Exempel: i V. in 8°. ane. rel. m. r. d.d. m. n.dent. int. f. comp. s. 1. p. tr. dor.exempl. s. gr. pap. Læses: Volume in octavo, ancienne reliure, maroquin rouge doublé de maroquin noir, dentelle intérieure, filets å compartiments sur le plat, tranche dorée, exemplaire sur grand papier. Naar Bøgerne er saa nøjagtig beskrevne som i dette franske og foregaaende tydske Eksempel, kan man i Almindelighed løbe den Risiko at forskrive dem, idet man altid gør bedst i at skænke sin Gunst til den Boghandler, hvis Kataloger er omhyggeligst redigerede. Foruden hos Antikvarerne gives der endnu et Sted, hvor gamle Bøger er at faa, næmlig paa Auktionerne. Fra Tid til anden afholder de udenlandske Antikvarer Auktioner over Dele af deres Lagre eller over Boer, der er dem betroede. De sender da deres Auktionskataloger til de samme Personer, der modtager deres periodiske Kataloger, og er Auktionskatalogen god, d. v. s. omhyggelig i Beskrivelsen af de Bøger, der skal under Hammeren, kan man roligt give sine Ordrer indeholdende Maximums-Angivelse af den Pris, man vil betale for de ønskede Numre. Vanskeligere er det at anbefale de danske Bog-Auktioner som Marked. Paa enkelte Undtagelser nær er Katalogerne saa godt som altid tarvelige. 1 Almindelighed er ikke opført andet end Bogens Forfatter og Titel, og man maa endda være taknemlig, naar disse Angivelser er rigtig affattede, thi man har — for blot at nævne et enkelt Exempel — set danske Kataloger gøre Lui-méme til et Forfatternavn. Om Datum, Udgave, Tryksted, Bogens Tilstand, Bindets Art etc. er der saa godt som aldrig et Ord at finde i de danske Kataloger. Yderst sjældent bliver Bøgerne udstillede før Salget og man ser dem altsaa først paa selve Auktionsbordet, hvor et halvt hundred Hænder river og flaaer i dem for at faa et Glimt af dem at se. Følgen er den, at man — forudsat at man tager Del i Budene — ofte bliver Ejer af et defekt eller plettet eller ogsaa paa anden Vis værdiløst Bind, som man ikke kan indlemme i en velholdt Bogsamling. 1 øvrigt kan man rent i Almindelighed indvende mod danske Bogauktioner, at de fleste danske Bogsamleres Bøger er i en for nogenlunde kræsne Liebhabere lidet attraaelsesværdig Tilstand. Efter disse Betragtninger over hvor man skal købe, kommer det ulige vanskeligere Spørgsmaal: Hvad skal man købe, — et Spørgsmaal, som selvfølgelig ikke kan besvares i nogen fast Form. Saa meget kan dog siges strax, at man udelukkende skal købe, hvad man kan forstaa og hvad man ønsker eller har Brug for at læse. Kun i saa Fald vil man faa Glæde af sin Bogsamling, og kun da vil den blive en Individualitet for sig og svarende til Ens egen. 1 modsat Fald bliver Bogsamlingen et latterligt Parade-Bibliothek, thi — .som der staar under et gammelt Kobberstik af Lepautre: C'est bien le plus grand fou qm soit dans la nature, Que celuy cjui se plaist aux livres bien dorez, Bien couverts, bien reliez, bien nets, bien epoudrez, Et ne les voit jamais que par la couverture. Dernæst er der en god Regel, som lærer, at man aldrig skal købe daarlige Bøger, blot fordi de er billige; hvor lidt man end giver for dem, vil det altid være for meget. Omvendt kan man næsten med samme Ret sige, at man ikke skal købe Bøger ene og alene fordi de er dyre, skøndt der jo ofte kan være Sandsynlighed for, at en meget kostbar Bog maa have et eller andet Fortrin i Retning af Udstyrelse eller i Retning af Sjældenhed. Men man vogte sig vel tor at fæste altfor stor Lid til denne Betegnelse »sjælden«, som Bogantikvarerne med rund Haand anbringer i deres Kataloger. Thi det er kun ganske bestemte Klasser af Bøger, som med Rette kan betragtes som sjældne. En Bogs Sjældenhed kan være absolut eller relativ. Den er absolut, naar Bogen kun eksisterer i faa Eksemplarer. Dette er 1 ilfældet a) naar den kun er trykt i faa Eksemplarer, b) naar der umiddelbart efter dens Trykning er hændt den et Uheld, eller overgaaet den en Brand eller en Konfiskation. Relativ sjælden kan en Bog være i) paa Grund af sit Indhold, 2) paa Grund af sin ydre Form. Til den første Kategori hører a) Bøger af lokal Interesse, altsaa omhandlende en Bys, en Provins', et Akademis, et Selskabs Historie, b) Bøger fra fjerne Egne, som Mexiko og Ostindien. Til den anden Kategori hører a) Flyveskrifter, b) enkelte kolossale Værker, som sidder fast i de ofientlige Bibliotheker/ c) alt, hvad der hedder tirages de luxe, hvorved torstaas det altid indskrænkede Antal Aftryk, der af nogle Bøger tages paa Pergament, Silketøj, japanesisk Papir, Bøttepapir osv. Mange Bøger er kun tilsyneladende sjældne. En fransk Bog, hvis Aftryk flyder herreløse om paa det franske Bogmarked, kan være uopdrivelig i Køben­havn. Der er Bøger, som er trykte i mangfoldige Eksemplarer, uden at disse alligevel formaar at tilfredsstille Efterspørgslen. En særegen Gruppe Bøger af en ganske særegen — mere eller mindre absolut — Sjældenhed er de saakaldte Palæotyper eller, som de hyppigere benævnes, Incunabler, hvorved man forstaar de Bøger, som blev trykt i det 15de Aarhundred, altsaa da Typografien var i sin første Barndom [incunabula, Svøb). Enkelte Bibliografer udstrækker Tiden for disse Værker ab incunabilis årtis typographicæ til 1520, 1526 eller endog 1536. Incunablerne blev i Almindelighed trykt i 200—500 Eksemplarer, hvoraf naturligvis mangfoldige er gaaede til Grunde i Tidens Løb, thi det var først Festligholdelsen af Typografiens 300 Aars Jubilæum omkring 1740, der genvakte Opmærksomheden for det ældste Bogtryk. Af den mest absolute Sjældenhed — ligemeget hvad de handler om — er alle de Incunabler, der er trykt før Aaret 1470. De senere Incunabler søges og skattes derimod i Forhold til deres Indhold. De, der er forsynet med Træsnit saavel som de første Udgaver (editiones principes) af Klassikerne, er i højeste Pris. De 18—20,000 eksisterende incunabler kan man inddele i to Slags; de daterede og de udaterede. Da disse sidstes Alder kan være vanskelig at bestemme, skal vi angive nogle af deres almindeligste Kendetegn: 1) Manglen paa et særskilt Titelblad. Titlen trykt paa et særskilt Blad Papir forekommer første Gang omkring 1480. 2) Manglen paa trykte Initialer i Begyndelsen af Kapitlerne. 1 Bog­ mtaraaftiø:nrceaitriftiø tjuia tgoa tm fdui'fturia pft iur* ni inmutmmem relmquonrn-Dutteuatoan pfem^itum ri Difnpuli riuø^cce nutpalam loanøtttjiuftbiunullu Dmø* jlut frim^qa friø oraia:tt nn opuøtft ribi utq0 temtbgtt• Skriftfaksimile. 56-Linier-Bibelen. Gutenberg, Mainz 1450? trykkerkunstens første Dage overlodes det Kalligraferne at udføre de store Indledningsbogstaver med Farve og Guld. Punktumernes og Kommaernes særegne Form. 1 de første trykte Bøger har Punktum i Almindelighed Form af en Stjærne eller en Firkant. Komma antydes oftest ved en skraa Streg. 4) Den store Mængde Abreviationer i Texten. Dette er en Reminiscens fra de haandskrevne Bøgers Tid; navnlig siden det 13de Aarhundred havde de vilkaarligste Forkortninger af Ord taget Overhaand i Manuskripterne. De hyppigste Abreviationer i udaterede Incunabler er disse: ] i Stedet for et (og); et Slags 3-Tal efter neq og quib betyder neque og quibus; et q med et Slags EMIEDEBILEVOCE TALEOGKA tiofe&diiie Nympheabfoneperucnerano Se inconcinealla uoftra benignaaudiétia.qualc larerrificaraucitatedel urinanteEfachoalfua^ uecanto delapiangeuole Philomela.Nondi menouolendo10cumtutiglimei exili cona^ ti del intelledlo,&cumlamiapaLicula fufficié tia di (atiffare alle uoftre piaceuole petitionc, nonriftaroal potercXequale femota qualuque hefitationeepfepiuche ficongruerebbealrronde,dignamentemehfanopiuubernmo fluuio di eloquentia,cum troppo piurotundaelegantia&cum piu exornatapoli Skriftfaksimile. Italiensk Antikva. Aldus Miinutius,Venedig 1499. Kors paa den perpendikulære Linje staar i Stedet for quam eller quod\ 4 staar 1 Stedet for Endelsen mm og 9 for us. 5) Manglen paa Signaturer, Kustoder* og Paginering. Først hen­imod Midten af det 16de Aarhundred blev Paginering almindelig. 6) Papirets Art. Bogtrykkerkunsten benyttede i sine første Decennier tykt og ujævnt Papir af overordentlig Styrke og Holdbarhed. Paa de daterede Incunabler er Datoen enten skreven med Romertal eller med fulde Bogstaver (mest paa Latin), undertiden paa begge Maader sammen­blandede, sjældent med arabiske Tal. Naturligvis er den Art Incunabler lettere at kende, men man vogte sig dog for Fejltagelser og Falsknerier, og man bør overhovedet ikke samle Incunabler uden at være godt forsynet med Bibliografier desangaaende**. Men selv disse kan ikke give en Samler noget intimt Kendskab * Ved »Signaturer« forstaas de fortløbende Tal, som Bogtrykkeren anbringer under Teksten paa første Side af hvert nyt Ark. Undertiden — navnlig i ældre Bøger — er Alfabetet benyttet i Stedet for Tal. Ved »Kustoder« forstaas den Gentagelse af det første Ord paa hver Side, som de gamle Bogtrykkere anbragte underst paa den foregaaende Side. Kustoder anbragtes af Bogtrykkeren til Vejledning for Bogbinderen ved Falsning og Ordning af Arkene. Nutildags har Signaturer fuld­stændig afløst Kustoder. ** Maittaire, Annales Typographici ab årtis inventæ origine ad annum 1664, cum Supplemento Michaelis Denisii. Hag. Gom. et Viennæ, 1719—89. 7 vol. — G. Panzer, Annales Typographici ab årtis inventæ origine ad annum 1536. Norimbergæ, 1793—1805. 11 vol. in 40. — Hain, Repertorium Bibiiographicum in quo libri omnes ab arte typographica inventa usque ad annum MD typis expressi, ordine alphabetico vel simpliciter enumerantur vel adcuratius recensentur. Stuttgartiæ, 1826 38. 2 vol. in 8°. 3 til Incunablerne. Man maa med sine egne Øjne have set nogle hundred Stykker af disse gamle Bøger for ret at blive fortrolig med deres Ejendommeligheder CEOR. S tagm huhit-ans,hic pifribus dtrum I mprohHswigiU'HiemjdrusfyloqHdcibHs explct' P ojlc^utmexhaujht palti^ferrÆfy ardoredehifcunt E x'dit mfiaum/tfldmantialummtvr(]ncns S æu'itdgri!,dfper'c[;fiti,dt^ exttrrifusæjhi' N emhitummcllesfnb dmocarpcrcfomrws, N en dorfo nemorislihedt idcuifjéper herbdt, Ctrnipofitisnouus exunns^nitidns'c^iuueyxta V olHitur,dHt attulos tefhs^Htond relinquens Arduus ddlblem,et Imguismicut oretrifnlas-Morhoruvi (juocj; teaiuJds,etfignadoaho-T urpis ones tvntntfcabies,ubijrigdus ymbcr A Itinsdduimm perJedit,ethorridd(tirw B runuiiglH,uel cumtvnfis illotusddhxfit S udor}ct hirfntifecnerunt corporduepres, Dulcibus icnrco jluu'ns pecus omnermsnftri P erfundunl:,udis'^;driesm gvrgteuilhs M erfitur^nuffiis'q;fecundo defluudrnni, A uttvnfHmtrifhcontingunt ærpHt drmrat, I tfpumasmfænt drtgnti^imq;fulfurd, I dedsq;pices,etpmgtetf mguine cærds, S cylldmy.heUeboro/q; grdues,ni^rnmq; bitumtn- N ontdmenu[lcirmDcit eiø • (Bqo nullam muenioin sel. Først da den xylografiske co caufå.Eflautecofuetudo vobiø vtvnu Kunst mod Slutningen af det oimittam vobiø m pafcba.Hultiø ergoc»i= mittam vobiøregem mdeo:um^i£lamaucsekstende Aarhundred forfalder, runt riirfum omneø t>iccnteø.Irton bunc; begynder Kobberstik at vinde fed barrabam crat autem barrabaø latro. Indpas i Bøgerne. Samtidig be­%uncergoapp:ebcndit pylat9 lefumr fla gyndte selve Typografien at for­gellauit«Æt militeøplectéteo co:onam oe fpiniø impofucruntcapitiemøet vefte pur falde; Papiret blev siden Midten purea circunderunt eum:et vemebant ad af Aarhundredet ofte anvendt eum etoicebant.Bue rer iudeo:um Ætoa ulimet, blev smudsigt i Farven bant eialapaø./£tiuit iterum pylat9 fo:aø og tyndt. Trykket blev som Følge et pinteiø./^cceadduco vobiøeum fo:aø deraf urenere. Kun en eneste Skriftfaksimile. F'ransk Gothik. Af Simon Vostres: Trykker, Plantin i Antwerpen, »Heures å l'usage de Rome«. Paris 1502. hævdede fremdeles Typografiens bedste Traditioner. 1 det 17de Aarhundred blev Bøger i Oktav og i endnu mindre Formater de almindeligste. Medens Typografien i Tyskland og Frankrig forfaldt, blev * Theuerdank er Navnet paa et Digt, som Melchior Pfinzig komponerede i Anledning af Maximilians Bryllup med Marie af Bourgogne. Der arbejdedes i fem Aar paa den typografiske Fremstilling af dette Pragtværk, som Hans Schåufelein har illustreret, og hvortil der blev støbt en særlig, fantastisk snirklet Skrift. Bogen findes i vort kongelige Bibliothek og var udstillet ifjor i Industriforeningen (se omst. Figur). 3* Hollænderne de toneangivende Bogtrykkere, og Elseviers smaa Bøger er uover­træffelige i deres Art. Typisk for en ikke ringe Del af Bøgerne fra det 17de Aarhundred (navnlig Oktaverne) er den dobbelte Titel: en kobbertrykt med allegoriske Billeder og en bogtrykt; den sidste mangler stundom helt franske Bøger. Fraregnet Elseviers og enkelte andre udmærkede Trykkeres Skriftarter degenererede disse efterhaanden mere og mere, altsom de oprindelige Forbilleder gik i Glemme. Det 18de Aarhundred bragte nogen Bedring. Den tyske Fractur blev atter ^69iefacBalle t)otømc§c Skriftfaksimile. Theuerdank. Niirnberg 1517. af smukkere Form, og Huset Didot i Paris førte Antikvaen tilbage til dens oprindelige Skabelon. — Med denne lille Udflugt fra vort egentlige Æmne har det været Hensigten at ville gøre vordende Samlere opmærksomme paa Nødvendigheden af at have noget Førstehaandskendskab til Typografiens vekslende Stilarter. Vi vender nu tilbage til Spørgsmaalet om de litterære Sjældenheder, — et Spørgsmaal, der er saa vigtigt for Bogsamlerens Pung. Foruden Incunablerne maa man til de særegne litterære Sjældenheder henregne visse Udgaver af visse Værker. En Bog kan være meget almindelig, men en Udgave af samme Bog kan være saare sjælden og skattet højt af en en eller anden Grund. De sjældne Udgaver kan inddeles saaledes: 1) De Udgaver, der er trykt paa Grundlag af gamle Manuskripter. Mangen Gang er disse Udgaver videnskabelig set ingenlunde de bedste, men da de gengiver originale eller meget gamle Haandskrifter, mener man i disse Udgaver at skue Forfatternes Tanker paa nærmeste Hold, og de attraas derfor hø|t af Bibliofiler. 2) De Udgaver, der er trykt af en af Fortidens berømteste Bogtrykkere. Navne som Aldus, Giunta, Caxton, Stephanus, Plantin, Elsevier, Baskerville, Didot etc. garanterer den bedste typografiske Udstyrelse. 3) De Udgaver, der repræsenterer de første trykte Bøger i forskellige større Byer. Der knytter sig til disse Udgaver en særlig lokal interesse, og de har desuden almént Værd som Bidrag til Typografiens Historie. 4) De Udgaver, der er trykt med dertil særlig gjorte Typer. Som Eksempel paa gamle Bøger af den Slags kan anføres Melchior Pfinzigs allerede ovenfor omtalte Theuerdank (1517). 5) Udgaver, som af hemmelige eller praktiske Aarsager ikke har været i Handelen. Henhører en eller anden Udgave af en Bog til en af disse fem Kategorier, er dens Kostbarhed vel begrundet og vel forstaaelig. Men Udgave-Liebhaberiet er ikke altid saa godt motiveret, og der gives Udgaver af Bøger, som i Udlandet betales med høje Priser, blot fordi de indeholder et eller andet uinteressant typografisk Kuriosum. Det er Liebhabere til den Slags Sjælden­heder, som Pons de Verdun har spottet i dette vittige Epigram: C'est elle! Dieu, que je sais aise; Oui, c'est la bonne edition; Voila bien page neuf et seize Les deux fautes d'impression Qui ne sont pas dans la mauvaise. Alt i alt kan det da anbefales at forholde sig i høj Grad skeptisk til Bog­handlernes Betegnelse »sjælden«, thi saavel med dette Ord som med Ordet »udsolgt« drives der en udstrakt Humbug. Det er f. Eks. yderst almindeligt at se moderne franske Bøger, navnlig saadanne, der kun er trykt i nogle hundred Eksemplarer, anførte som udsolgte, medens de i Virkeligheden er opkøbt af et Spekulant, som bringer Eksemplarerne ét for ét paa Markedet til forhøjet eller fordoblet Pris. Naar da alle Eksemplarerne omsider er solgt, falder deres Pris pludselig og uforholdsmæssig i Antikvarboghandelen. Bøgernes Kostbarhed falder ingenlunde altid sammen med deres Sjældenhed. En sjælden Bog er ganske vist som oftest kostbar, men en kostbar Bog behøver paa ingen Maade at være sjælden. Stundom er endog en kostbar Bog almindelig netop paa Grund af sin Kostbarhed, der hindrer den i at finde Købere. En i Handelen almindelig forekommende Bogs Kostbarhed kan selvfølgelig være begrundet i dens typografiske Udstyrelse, dens Størrelse og Omfang, dens Indhold af Plancher etc. Men der gives ogsaa ganske uanselige og almindelige Bøger, som i Tidens Løb er blevne kostbare. Det er Bøger, om hvilke en eller anden Samler har anbragt et attraaelsesværdigt Bind, eller det er Bøger, paa hvilke en eller anden berømt Forfatter har skrevet en egenhændig Tilegnelse (Ex-dono), eller det er Bøger, som har tilhørt en eller anden navnkundig Bibliofil og endnu bærer hans Ejendomsmærke, det saakaldte Ex-libris, om hvilket der i det følgende Kapitel vil blive Tale. Men ogsaa af selve den trykte Bogs Konservering og ydre Tilstand afhænger i høj Grad dens Værdi, og den er i vore Dage frem for alt bleven afhængig af Margenens Bevaring. Elsevier-Samlerne udmaaler f. Eks. deres Bøgers Margen i Linjer, ja der gives endog en særlig dertil forfærdiget Elsevier-Maalestok. Højt betalte og meget skattede er de saakaldte témoins, hvorved forstaas Blade, der ikke ere blevne ramte ved Bogens Beskæring og som derfor har bevaret deres ru Kant. De vidner om, at Bogen kun er lidet beskaaren; deraf deres Navn. Marias Michel, den franske Bogbinder, der har skrevet nogle læseværdige Bøger om sin Kunsts Historie og Teknik, gør Tilstedeværelsen af disse témoins til en Betingelse for en udadlelig Indbinding*. — Nyere Bøger bør man saavidt muligt altid købe uindbundne for ved Ind­bindingen at kunne give dem Præg af sin egen Person. Kun hvis man fore­finder nyere Bøger i Bind efter Ens egen Smag, bør man købe dem indbundne. Bøger, der er ældre end dette Aarhundred, bør man derimod købe i de originale Bind, forudsat at disse er nogenlunde vel bevarede, thi det har sin store Vanskelighed at komponere moderne Bind i Harmoni med den gamle Typografis Stil. Bind fra Fortiden bør man ikke underkaste unødige Repara­tioner i Haab om at faa dem til at se ud som nye. Saaledes maa den meget almindelige Oplakering af gamle Bind i Skind fraraades, da den aldrig kan frem­bringe den tilsigtede Virkning. Hvis Restaureringen af et gammelt Bind viser sig aldeles nødvendig, bør den ske ud fra det Princip, at man bevarer alt, hvad der paa nogen Maade kan bevares. — * Marius Michel, la reliure frangaise depuis l'invention de rimprimerie jusqu'å la fin du XVIII6 siécle. Paris, 1880, in 40. Findes i vort kongelige Bibliothek. / Ved Kollationering af en Bog forstaas den Undersøgelse, ved Hjælp af hvilken man overbeviser sig om, at Bogen er uden Mangler paa Blade eller Billeder. Den er et kedeligt og besværligt Arbejde, som man dog ikke bør unddrage sig. Helst maa man kollationere en Bog, inden man køber den. Sekundært maa man kollationere den umiddelbart efter Modtagelsen. I Til­fælde af Defekter kan man i hvert Fald til udenlandske Antikvarer tilbage­sende de tilsendte Bøger, naar det sker i Løbet af 24 eller 48 Timer efter Modtagelsen. Man kollationerer paa forskellig Maade, efter som det er en moderne eller en gammel, en indbunden eller en uopskaaren Bog, man har for sig. Moderne uindbundne og uopskaarne Bøger kollationeres lettest paa følgende Maade; Man lægger Bogen foran sig, løfter dens Ark med højre Haand og efterser, om Arkenes Signaturer (se Anm. Side 17) følger hinanden i Orden og uden Afbrydelse. Hvis det er et Værk i flere Bind, er hvert Binds Tal som oftest anbragt vis-a-vis Signaturen, tilvenstre under Columnen, og man maa da have sin Opmærksomhed henledt paa, om ikke et Ark fra det ene Bind har forvildet sig ind i det andet, hvilket stundom hænder ved Uagtsomhed under Hæftningen. Er der Billeder paa løse Blade i Bogen, sammenligner man dem med Billedfortegnelsen; mangler en saadan findes der ofte paa Titelbladet anført, hvormange Billeder der skal indeholdes i Bogen; mangler ogsaa denne Angivelse, maa man gennemløbe Teksten for at prøve, om Billederne svarer til de deri indeholdte Henvisninger. Er Bogen indbunden, er det ikke nok at undersøge Signaturerne. Man maa da blade den igennem for at overbevise sig om, at Sidernes Pagineringer følger hinanden i Talorden. Med opskaarne, uindbundne Bøger maa man bære sig ad paa samme Maade. Vanskeligere er det at kollationere Bøger, som hverken har Signaturer, Kustoder eller Paginering, hvilket navnlig ofte er Tilfældet med Incunabler. Det bedste, man da kan gøre, er at sammenligne sit eget Eksemplar med et andet, forsaavidt man kan forskaffe sig et saadant ad privat Vej eller paa et offentligt Bibliothek. Hvis denne Mulighed glipper, maa man kontrollere Bogen ved Hjælp af dens Register (registrum chartarum), og hvis heller ikke et saadant findes, maa man gennemlæse de nederste Ord paa hver venstre Side og undersøge, om de øverst paa den følgende højre Side finder deres Fortsættelse. Viser der sig at være Mangler, noterer man dem under Kolla­tioneringen. Vi har som sagt ikke her kunnet svare paa Spørgsmaalet, hvad skal man købe. Det afhænger af Smag og Sympathi, af Nødvendighed og Nysgærrighed. Vi har maattet indskrænke os til at vise, hvorledes man skal købe, og vi har særlig beskæftiget os med, hvorledes man skal købe, hvis man vil være sikker paa at faa noget sjældent og kostbart. 1 et lille Samfund som vort bør Bogsamlere, der raader over nogle Midler, ikke helt unddrage sig den Forpligtelse at samle paa det Sjældne. Vore offentlige Bibliotheker er ganske vist ingenlunde fattige paa sjældne gamle Bøger, men der er dog adskillige Huller at udfylde, og dertil fattes Midler. Efter Evne bør da de private Bogsamlere hjælpe med til den smukke Opgave at samle indenfor Landets Grænser alt, hvad der har Værd, litterært eller typografisk, og dernæst bør de i levende Live træffe den Bestemmelse, at deres Bøger efter deres Død ikke maa forlade Landet. Talrige danske Videnskabs­mænds Bogsamlinger er blevne solgte samlede i Udlandet, og enkelte Værker af disse Samlinger har da med store Omkostninger maattet købes hjem igen til Danmark. Hvis alle de, der køber Bøger, stedse vilde have deres Opmærk­somhed henvendt paa at købe saa lidt som mulig af det, de offentlige Biblio­theker anskaffer, og saa meget som muligt af det, de ikke kan overkomme, og hvis de dernæst vilde sørge for, at — i hvert Fald — de sjældne Bestand­dele af deres Bogsamlinger efter deres Død tilfaldt de offentlige Institutioner, kunde der komme en Tid, hvor Landet vilde være endnu rigere paa litterære Skatte, end det for Tiden er.