HENDRIKSEN FOT. ÆTSNING. THIELES BOGTRYKKERI.
Plauti Comoediæ. Brixiæ 1506. Bagsiden
Groliers Eksemplar. (Tilh. d. st. kgl. Bibliothek.)
Forening for Boghaandværk. Aarsskrift 1890.
BREV FRA EN BOGELSKER
(GROLIER OG HANS SAMTID)
Kære Ven!
Du har et Par Gange spurgt mig, hvor Du skulde søge nærmere Oplysning
om de smukke franske Bind fra ældre Tid. Afbildninger af saadanne
Pragtstykker kan Du finde mange Steder; jeg vil blot nævne Album de Reliures
artistiqaes et historiqu.es aceompagné de notes explicatives par LE BIBLIOPHILE JULIEN
[Ant. Bachelin), Paris 1869, Fol., den illustrerede Katalog over Ambroise Firmin-
Didofs kostbare Bogsamling (Paris 1878—1884, 6 Bind 40) og H. BOUCHOT'S
les Reliures d'art å la Bibliothéque Nationale, Paris 1888, 40. Og har Du Lyst
til at læse en sammenhængende Fremstilling af det franske Bogbinderies
Historie, kan jeg anbefale dig MARIUS MICHEL'S smukke Bog la Reliure Francaise
depuis ''invention de l'imprimerie jusqu'å la fin du XVIIIe siécle, Paris 1880, 40;
Forfatterne (Fader og Søn) ere selv dygtige Forgyldere [relieurs-doreurs], de
ledsage bestandigt deres Ord med oplysende Afbildninger, og jeg for min Del
har havt megen Nytte af at læse deres Bog. Rigtignok har jeg, medens jeg
læste, gjort adskillige Spørgsmaal, som jeg ikke har faaet besvarede, og i
Billedværkerne er Teksten ofte saa kortfattet, at den er aldeles utilstrækkelig;
men det forstaar sig, man bliver hverken Naturkyndig eller Kunstkender alene
ved at læse Bøger, om det end er de allerbedste: man maa bruge sine egne
Øjne og se saa meget som muligt af de Ting, som Bøgerne tale om. Og Noget
kan man dog faa at se her i Kjøbenhavn. Paa et af de første Møder, som
Foreningen for Boghaandværk afholdt, var der udstillet en lille Række af
italienske og franske Bogbind fra det 16. Aarhundrede, uden Tvivl nogle af de
smukkeste Stykker, som det store kongelige Bibliothek ejer; denne Udstilling
vilde sagtens forekomme den lidt tarvelig, som har besøgt nogle af de store
Bibliotheker i Udlandet, men der var dog altid saa meget, at man kunde lære
noget deraf.
At Franskmændene i mere end 300 Aar have gjort skønt og rigt
Bogbinderarbejde i mange forskellige Mønstre, det ved Du naturligvis; men
Du ved maaske ikke, at Italienerne fra først af have været deres Lærere. Og
5*
BREV FRA EN BOGELSKER
saaledes forholder det sig dog. Det synes nemlig, som om Italienerne mod
Slutningen af det 15. Aarhundrede begyndte at pryde Bindene om deres smukke
Bøger med Forgyldning, medens man andensteds i Europa næsten kun anvendte
Blindtryk. Det er højst sandsynligt, at de have lært denne Kunst af Araberne,
der fra gammel Tid af vare Mestre i allehaande Læderarbejde; man ved, at
paa denne Tid havde Italien og især Venedig livligt Handelssamkvem med
Østerland, og endnu langt senere hentede Europæerne det bedste Maroquin
paa den anden Side af Middelhavet. Hvorledes det end forholder sig hermed,
saa er det vist, at Italienerne i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede udførte
Bogbinderarbejde, som i Lethed og Zirlighed stod højt over hvad man havde
i det øvrige Europa; de gjorde Bindene af Pap, medens man ellers brugte
Træplader, og Læderet, hvormed Pappen var beklædt, prydede de med den
rigeste Haandforgyldning.
Der var paa denne Tid mange fornemme og velhavende Italienere,
som satte Pris paa smukke Bøger; men iblandt dem er der en, hvis Navn
overstraaler alle de andres: det er THOMAS MAIOLI. Om hans Liv og Skæbne
ved man aldeles Intet; kun hans Navn er blevet bevaret for Efterverdenen
ved de Bøger, som have tilhørt ham, og som nu findes spredte omkring i de
rige Bibliotheker. Det store kongelige Bibliothek ejer en af dem; PETRI DE
BLARRORIVO insigne Nanceidos Opus de Bello Nanceiano. Impressum in celebri
Lothoringie pago divi Nicolai de Portu [o: St. Nicolas-du-Port) 1518, Folio
(30: 21 Ctm.). Bogen er et Digt i latinske Heksametre om den Krig, i hvilken
Carl den Dristige fandt sin Død; det er en ganske smuk Bog, prydet med
interessante Træsnit, og den er temmelig sjælden. Bindet er beklædt med
brunt Kalveskind, og Dekorationen paa dets Sider bestaar af Baand, der paa
de mangfoldigste Maader ere sammenslyngede; Baandene ere ikke overalt lige
brede; paa nogle Steder ere de bladformigt udvidede, og hvor deres Ender
ere indrullede, udgaa Stilke med fantastiske Blomster; disse Baandslyngninger,
som beherskes af to sværere Ornamenter, et foroven og et forneden, bedække
den største Del af Bindet, saa at kun i Midten et aflangt Felt bliver frit (dets
Bredde er noget mindre end Tredjedelen af Bindets Bredde). Baand og
Blomster ere sorte, og deres Omrids tegnede med Guldlinier, og den hele
Dekoration indfattes af en smal sort Ramme med Guldlinier. Paa Forsiden af
Bindet staar i Midtfeltet Bogens Titel: DE BELLO NANCEIANO OPVS: ,
og paa Foden, i den sorte Ramme Ejerens Mærke: THO MA IOLLI ET
•A MICOR (det vil sige, at Bogen tilhører Th. Maioli og hans Venner); paa
Bagsiden staar i Midtfeltet et stort Monogram, sammensat af Bogstaverne D,
T og M. Bindets Kant er prydet med en Guldlinie. Ryggen er glat (uden
Petri de Blarronvo insigne Nanceidos Opus. 1518. Th. Maiolis Eksemplar.
(Tilh. d. st. kgl. Bibliothek.)
38 BREV FRA EN BOGELSKER
ophøjede Bind); midt paa den er et større Ornament, og herfra udgaa Snirkler
med Blade, alt indfattet af Guldlinier; disse Prydelser have oprindelig været
sorte, men denne Farve er her tildels forsvunden, medens den paa Bindets
Sider har holdt sig særdeles godt; tværs over Ryggen, temmelig højt oppe, er
klæbet en smal Læderstrimmel, hvorpaa er trykt med Guldbogstaver: NANCE;
men denne Titel, som overskærer Tegningen, er ganske sikkert ikke fra samme
Tid som Bindet. Snittet er forgyldt, og Kapitalen er bestukken med grøn
Silke. — Da dette Bind var fremlagt ved det før omtalte Møde af Foreningen
for Boghaandværk, fængslede det i høj Grad nogle tilstedeværende Forgylderes
Opmærksomhed; de syntes ikke blot, at det var smukt og rigt, men de kunde
ikke ret forstaa, hvorledes Arbejdet var udført; at det var gjort med Ruller og
Buelinier, kunde de ikke tro. Et Par af disse Mænd havde senere Lejlighed
til at undersøge Bindet nøjagtigere, og de kom da til den Slutning, at det, de
her havde for sig, ikke var almindelig Haandforgyldning, men mere lignede
den saakaldte Stift- eller Tegneforgyldning. Denne Maade at forgylde paa siges
at være opfunden for omtrent halvtredsindstyve Aar siden af en Mand, som
boede i Florents. Man bærer sig herved saaledes ad: naar Skindet er grunderet
og dækket med Guld, lægger man herover et Stykke Papir, hvorpaa Mønsteret
er tegnet, og nu kalkerer man hele Tegningen med en varm Messingstift: ; 5.
Dette kan gøres ganske hurtigt, men Stiftforgyldningen faar aldrig saa smuk
en Glands som god Haandforgyldning. Jeg maa naturligvis udtale mig forsigtigt,
saa meget mere, som jeg aldrig har set noget Arbejde, hvorom jeg ved, at det
var udført paa denne Maade; men jeg kan nok forstaa, at adskillige Besynderligheder
ved dette Maioli-Bind kunne forklares, hvis man tør antage, at Forgylderne
i hin fjerne Tid have kendt en lignende Teknik; og det vilde da
vel ikke være første Gang, at en Fremgangsmaade blev forladt, fordi den havde
visse Mangler, blev ganske glemt og efter lang Tids Forløb opfunden igen.
Om de andre italienske Bogelskere fra det 16. Aarhundrede, Demetrio
Canevari, Giordano Orsini og hvad de ellers hedde, skal jeg intet fortælle
Dig; thi jeg ved saare lidet om dem og har i det højeste set Afbildninger
af Bind, som have tilhørt nogle af dem. Derimod maa jeg med nogle
faa Ord omtale et Par italienske Bind, som have tilhørt en tydsk Adelsmand
ved Navn NICOLAUS VON EBELEBEN, og som have Interesse, ikke blot fordi
de ere smukke og ejendommelige, men ogsaa fordi man bestemt ved, naar og
hvor de ere gjorte. Den ene af disse Bøger var fremlagt ved hint Møde af
* Jos. Meyer, Noch einiges iiber die Stiftvergoldung i Illustr. Zeitung fur Buchbinderei u.
Cartonnagefabrikation. 21. Jahrg. 34. Bd. 1888, 1. Semester. S. 115, 127, 140, 152.
AF CARL ELBERLING 39
Foreningen for Boghaandværk; det er en Udgave af Sallust {Venetiis in ædibus
Aldi et Andreæ soceri 1521, 8°, 16: løCtm.), og Bindet er beklædt med olivengrønt
Maroquin. Dekorationen dannes af én i Guld trykt Dobbeltlinie, der
brydes paa saa mange Maader, at den tegner en Labyrinth, som breder sig over
hele Bindet; de af Dobbeltlinien omskrevne Felter ere i Hjørnerne trekantede,
langs Siderne mangekantede, og- i Midten ere to større, rhombiske, det ene
over det andet; i alle de mindre Felter er der med Stempler trykt Blomster
og andre Ornamenter; i Midtfelterne staar paa Forsiden Ejerens og Forfatterens
Navne: NI COLA VS AB EB LEBE N og :C:- CRISP- SAL , paa Bagsiden
Datoen: XX MA11 M D-XL Vil! BO NON1 Æ. Bindets Kant er
prydet med Forgyldning. Ryggen er ved tre stærkere og fire svagere (uægte)
Bind delt i otte Felter, prydede med Stempler i Guldtryk. Snittet er blaat
med Guldprydelser, og Kapitalen er bestukken med gul og blaa Silke; der har
været to Par blaa Baand til at binde Bogen sammen med. Det store kongelige
Bibliothek har endnu et Bind, som ganske ligner dette: det er en Udgave af
Sophocles [Venetiis in Aldi Romani Academia 1502, 8°); Eksemplaret har tilhørt
Luxdorph*, og han har i det øverste af Ryggens Felter anbragt sit Mærke,
det bekendte Elefanthoved, som her rigtignok ikke er nogen Prydelse; men
han havde meget vel lagt Mærke til det ejendommelige Bind, og paa Forsatsbladet
har han skrevet, at der i Grev Otto Thotts Samling fandtes et Eksemplar
af MERLINI COCAII Opus Macaronicomm, Tusculani 1521, 120, der var indbundet
paa lignende Maade og havde tilhørt den samme Mand. Denne Bog findes
nu ogsaa i det store kongelige Bibliothek; den er beklædt med rødt Maroquin,
har rødt Snit og bærer Datoen: X MAll MDXLVlll, BONONIÆ. Bindet har
vel nogen Lighed med de to andre, idet der paa Midten er to større rhombiske
Felter, men Rammen udenom dem er anderledes sammensat — det er ikke
nogen Labyrinth. Jeg kender ellers ikke noget til Nicolaus von Ebeleben og
ved ikke, hvor mange saadanne smukke Bøger han har havt; kun har jeg lagt
Mærke til, at det storhertugelige Bibliothek i Weimar ogsaa ejer to Bind, som
have tilhørt ham; dem kender jeg fra STOCKBAUER'S Abbildungen von Mustereinbdnden
aus der Bliithezeit der Buchbinderkunst, Lpz. (1881) P'ol. PI. 31; de
ere ligesom de andre gjorte i Bologna og daterede d. 20. Maj 1548; Stemplerne
ere tildels de samme, som ere anvendte paa Sallust og Sophocles, men Mønsteret
er forskelligt.
Jeg tænker, at denne tydske Adelsmand under et Ophold i Italien er
bleven forelsket i de smukke italienske Bind og har ønsket at hjembringe
Bibliotheca Luxdorphiana. II. Havn. 1789, S. 440, Nr. 2014.
40 BREV FRA EN B0GELSK.ER
nogle gode Bøger i saadan smagfuld Dragt. Maaske er han her bleven Bogelsker,
ligesom det noget tidligere gik en anden Udlænding, der vel i sit
Fædreland beklædte høje Embedsstillinger, men som dog sikkert vilde være
ganske glemt, hvis ikke hans Kærlighed til smukke Bøger havde gjort ham
berømt — jeg mener GROLIER, ham, som man har kaldt Fyrsten for alle Bogelskere,
afdøde, nulevende og fremtidige*. JEAN GROLIER, Vicomte af Aguisy,
var født i Lyon 1479; omtrent 1512 var han bleven sin Faders Efterfølger som
Skatmester ved den franske Hær i Italien, og han beklædte denne Stilling,
indtil Franskmændene maatte forlade Landet efter Nederlaget ved Pavia (1525).
1 Tiden omkring 1529 var han fransk Gesandt i Rom og kom derefter til
Paris; 1537 var han Skatmester for Provindsen Ile-de-France, og 1547 blev han
en af de fire Generalskatmestre i F'rankrig; han døde d. 22. Oktober 1565 i
en Alder af 86 Aar. Medens han var ansat ved Hæren i Italien, boede han
mest i Mailand, men gjorde hyppige Rejser til Venedig og blev her bekendt
med den lærde Bogtrykker Aldus Manutius den Ældre; denne døde allerede
1515, men Grolier vedblev at staa i Forbindelse med Huset og var stundom
en god Støtte for det under vanskelige F'orhold. Her udviklede sig nu hans
Lidenskab for Bøger, og allerede 1518 var han en berømt Mæcen og Kender
af Litteratur, som man kan se af et Brev til ham fra Erasmus Roterodamus,
hvori denne siger ham mange Artigheder**. Den franske Historiker LE ROUX
DE LINCY har i en smuk Bog, Recherches sur Jean Grolier, sur sa Vie et sa
Bibliothéque, Paris 1866, sammenstillet hvad han kunde finde om ham i Bøger
og Papirer. Her maa Du selv se efter, hvis Du vil vide mere om hans Liv;
men noget fyldigt og ret sammenhængende vil Du ikke finde, og hvad mig
angaar, maa jeg tilstaa, at Efterretningerne om hans Bibliothek interessere mig
ulige mere. Denne kostbare Samling blev efter Groliers Død delt imellem
flere Arvinger, men den største Del, henved 3,000 Bind, tilfaldt en Mand ved
Navn Méry de Vie og blev i hans Families Besiddelse indtil 1676 — saa blev
den solgt og splittet for alle Vinde***, og man kan nu kun danne sig et
meget ufuldstændigt Billede deraf, idet Le Roux de Lincy, der i Bibliotheker
og Kataloger har eftersøgt Groliers Eksemplarer, ikke har kunnet genfinde
mere end halvfjerde hundrede Bind, hvorover han giver en nøjagtig Fortegnelse.
Saavidt man kan skønne heraf, bestod Bibliotheket fortrinsvis af de græske og
romerske Forfatteres Værker, nyere Latinisters Skrifter, italiensk Litteratur, samt
* »Le prince des bibliophiles passés, présents et futurs.« Brunet, Manuel du Libraire,
15. Éd. I. col. 141.
** Erasmi Roterod. Opera. Tom. III. P. I. Lugd. Bat. 1703. col. 316—319.
*** Le Roux de Lincy S. 114—115.
AF CARL ELBERLING 41
historiske og arkæologiske Bøger. Af Bøger skrevne paa Fransk findes der
kun et Par Stykker; det er naturligvis muligt, at der oprindelig har været
ikke faa, men at disse Bøger i Tidens Løb bleve mere læste og derfor maatte
ombindes, saa at Mindet om den første Ejer er udslettet*; imidlertid er det
nok saa rimeligt, at Grolier med sin store Interesse for den klassiske og
italienske Litteratur ikke brød sig stort om den franske og derfor ikke købte
synderligt deraf. For ham vare Bøgerne nemlig ikke blot en Prydelse i hans
Værelser, men som en ægte Bogelsker brugte han sine Bøger, hvad man kan
vide deraf, at flere af dem indeholde talrige Bemærkninger skrevne med hans
Haand**. Han vilde, at hans Eksemplarer skulde være saa fuldkomne som
muligt; mange af dem ere trykte paa stort Papir, et enkelt paa blaat Papir,
adskillige paa Pergament. Særlig Pris satte han paa de Aldinske Tryk; i hans
Eksemplarer heraf ere Initialerne malede med Guld og Farver***, og adskillige
af disse Udgaver ere tilegnede ham som Beskytter af Videnskaben f.
Saa smukke Bøger skulde naturligvis have smukke Bind; det sørgede
Grolier ogsaa for, og han mærkede sine Bøger med Navn og Devise. Stundom
finder man paa et af de første Blade i Bogen hans Vaaben malet med Guld
og Farver (Skjoldet er blaat med tre Guldpenge og over dem tre Sølvstjerner);
i nogle Bøger er dette Vaaben ledsaget af et Emblem med Devisen: Æqae
difficulter (lige vanskeligt eller i den Grad vanskeligt). Paa et Par Bøger
finder man Devisen: Tanquam ventus est vita mea (mit Liv er som et Aandepust,
Jobs Bog, Kap. 7, V. 7)tt. Reglen er dog, at der paa Forsiden af Bindet
foruden Bogens Titel staar Indskriften: lo. Grolierii et Amicorum, og paa Bagsiden
Devisen: Portio mea, Domine, sit in terra viventium (min Del, Herre, være
i de Levendes Land). Denne Devise er dannet efter et Vers i en af Davids
Salmer (Vulgata, Salme 141, V. 6, Dansk Bibelovers. Salme 142, V. 6): Clamavi
ad te, Domine, dixi: Tu es spes mea, portio mea in terra viventium (jeg raabte
til Dig, Herre, jeg sagde: Du er er mit Haab, min Del i de Levendes- Land).
Og nu denne Indskrift: lo. Grolierii et Amicorum, betyder den virkelig, at
Bøgerne tilhørte Grolier og hans Venner i Fællesskab? I forrige Aarhundrede
levede en fransk Lærd ved Navn Dotteville; om ham fortæller man, at han en
Dag gerne vilde laane en Bog hos en yngre Kollega, og denne kunde efter
Omstændighederne ikke godt sige Nej, men han bad kun Dotteville at behandle
Bogen godt; efter nogle Dages Forløb kom han ind i Dottevilles Værelse og
blev aldeles forfærdet, da han saa sin Bog: Laaneren havde nemlig, da han
* Le Roux de Lincy S. 63—68. — ** Samme Bog S. 78. — *** Samme Bog S. 104. —
f Samme Bog S. 49. — ff Samme Bog S. 85—86.
6
42 BREV FRA EN BOGELSKER
den foregaaende Aften holdt op at læse, taget sit Tællelys og dermed sat et
Mærke ved det Sted i Bogen, hvortil han var kommen*. Et saadant Barbari
er vistnok sjældent, men det er sikkert nok, at Mange, der meget vel forstaa
at bruge Bøger, ikke kunne lade være at misbruge dem, og maaske er det de
Færreste, der kunne haandtere en smuk Bog saaledes, at den ikke tager Skade.
Det er derfor ganske naturligt, at Bogelskere ikke holde af at laane deres
Bøger ud, og man forstaar godt den Devise, som findes paa nogle af den
før omtalte Maiolis Bøger: Ingratis servire Nephas (det er en Skam at tjene
Utaknemmelige). Dog staar der paa disse Bøger: Tho. Maioli et Amicomm;
Marc Lauwrin, Herre til Watervliet (af en fornem Familie fra Brugge), mærkede
ogsaa sine Bøger: M. Laurini et Amicomm. Det synes, som om Grolier under
sit Ophold i Italien har staaet i venskabeligt Forhold til begge disse Mænd,
og saa har han i denne Henseende fulgt deres Eksempel. Lægge nogen særlig
Betydning i denne venskabelige Talemaade, der forøvrigt i hin Tid blev brugt
af flere andre end de her nævnte**, det bør man vistnok ikke; dog maa man
med Hensyn til Grolier lægge Mærke til et eget Forhold: af nogle Bøger
kender man flere Eksemplarer med hans Navn og Devise, af den aldinske
Virgil fra 1527 endog fem, alle smukt indbundne. Hvad vilde han med saa
mange? Ja, han vilde maaske forære nogle af dem bort, — thi han synes at
have været gavmild, — og paa denne Maade bleve hans Bøger da ogsaa hans
Venners***.
De fleste Levninger af Groliers Bibliothek findes naturligvis i Frankrig:
Nationalbibliotheket i Paris har for sin Del alene 64 Bind, og adskillige findes
i de andre offentlige og i de store private Samlinger — en Bogelsker ved
Navn Yemeniz, som boede i Lyon, Groliers Fødeby, og hvis Samling blev
adsplittet i 1867, havde 12 Bind. Dog ere, især i ældre Tid, mange Eksemplarer
komne udenfor Frankrigs Grændser, og saaledes ejer British Museum idetmindste
28 Bind, og Bibliotheket i Wien \6\. Vort store kongelige Bibliothek
har to Grolier-Bøger, som Le Roux de Lincy, i Forbigaaende sagt, ikke har
kendt, og to andre have fundet Vejen til Stockholm ff.
De to, som findes her, ere: BLONDI FLAVII FORLIVIENSIS de Roma
instaurata; de Mia illustrata Opus; de Gestis Venetorum. Venetiis 1510, Folio
* Tenant de Latour, Mémoires d'un Bibliophile. Paris 1861. S. 221—222.
** Le Roux de Lincy S. 90.
*** Ed. Fournier, l'Art de la Reliure en France. Paris 864. S. 90—91.
f Le Roux de Lincy S. 152 ff. 309. 310. 314. 320.
tf Kongl. Bibliotekets Handlingar. 7. Årsberattelse for år 1884. Ofversigt af Utstållningen
i Visningssalen, S. 40.
AF CARL ELBERLING 43
(]2 ; 20 Ctm ) og PLAUTI Comoediæ cam Pyladæ Buccardi Commentario. Brixiæ
1506, Folio (32 : 21,5 Ctm.). De ere begge indbundne i lysebrunt Kalveskind,
i dem begge er Bindet indvendig beklædt med Pergament, og der har baade
for og bag været et Forsatsblad af samme Stof foruden nogle af hvidt Papir;
men i Blondus ere begge disse Pergamentsblade udskaarne, og i Plautus det
ene, saa at der nu ikke er andet tilbage af dem end smalle False, som hænge
sammen med de Blade, der beklæde Bindet. Paa begge Bindene dannes
Dekorationen væsentlig af sorte Baand, hvis Omrids ere tegnede med Guldlinier;
desværre har man som Farvemiddel anvendt Jærnsværte eller en lignende
Vædske, og Følgen deraf har været, at 'Skindets Overflade paa de farvede
Steder er smuldret hen, saa at Baandene nu ere matte, medens Grunden er
blank — kun hist og her staar den sorte Farve tydeligt. Trods disse Ligheder
ere de to Bind dog meget forskellige.
Paa Bindet om Blondus er der yderst en smal sort Ramme, kantet
med Guldlinier og prydet med en lille, bestandigt gentagen Figur, trykt i Guld
med et Stempel. Indenfor denne smalle Ramme er der en bred Ramme,
dannet af tre sorte Baand, der i det hele ere lagte parallelt, men som forbindes
med hverandre i Hjørnerne og ud for Midten af Siderne; og hvor de saaledes
skulle samles, ere de brudte i Vinkler, saa at de Figurer, de danne med
hverandre, blive Rhomber og retvinklede Triangler; det yderste Baand er ved
Hjørnerne lagt saaledes, at det danner en Cirkelbue med Hulheden udad, og
her er et temmelig stort Ornament trykt i Guld med tre Stempler (som en
Besynderlighed kan mærkes, at i et af Hjørnerne er det yderste Stempel glemt).
Baandenes Omrids ere tegnede med Guldlinier. I det temmelig smalle Felt
indenfor Baandene staar paa Forsiden Bogens Titel i ni Linier af forskellig
Længde, saa at den fylder særdeles godt: BLOND! FLAVII FORLIVIEN SIS.
DE ROMA INSTAV RATA. DE ITALIA ILLV STRATA DE VENETORVM j
GESTIS. Udenom den er en snirklet Ramme, trykt i Guld med Linier og
store Stempler, hvilke sidste ere anbragte paa de Steder, hvor det inderste af
de sorte Baand viger udad for at forbinde sig med de andre. Ovenfor og
nedenfor Titlen, saavel som paa nogle Steder imellem Baandene er der trykt
enkelte Stempler i Guld, saa at man ingensteds savner noget. Paa Foden
staar: 10. GR0LIERI1 ET AMICORVM. Paa Bagsiden af Bindet staar i Midtfeltet
Devisen: P0RT10 MEA DO MINE SIT IN TERRA VI VENTI VM].;
som Du vil se, ere Linierne delte saaledes, at der dannes en Trekant med
Spidsen nedad. — Bindets Kant er prydet med en Guldlinie, som ved Ryggen,
ved Hjørnerne og midt forpaa afbrydes af et lille Ornament; langs den indre
Rand løber en enkelt Guldlinie. — Ryggen er ved seks ophøjede Bind delt i
6*
44 BREV FRA EN BOGELSKER
syv P'elter, af hvilke det øverste og det nederste ved Fitsbindene ere delte i
to. 1 det næstøverste er anbragt en Titel: BLOND. FORLIV. DE ROM.
INSTAVT. DE ITAL. De andre Felter ere ved et Andreaskors delte i fire
Trekanter, der ere oversaaede med ganske smaa firbladede Rosetter; hvert Felt
omgives desuden af en P^ilet, og en saadan pryder ogsaa selve Bindene; i to
af de smaa Felter ved Fitsbindene mangler Andreaskorset. Efter mine Tanker
stemme Ryggens Prydelser kun lidet overens med Sidernes, og jeg antager, at
al denne Forgyldning paa Ryggen er fra en senere Tid end selve Bindet.
Snittet er forgyldt, og Kapitalen er bestukken med grøn Silke. Der har været
to Par grønne Baand til at binde Bogen sammen med.
Skøndt dette Bind visselig er smukt, staar det dog tilbage for Bindet
om Plautus. Som allerede ovenfor sagt, dannes Dekorationen ogsaa her af
sorte Baand, men disse ere ordnede paa en helt anden Maade, idet de ere
slyngede saaledes mellem hverandre, at de danne en meget sammensat Ramme
om et ovalt Midtfelt. Enderne af Baandene ere indrullede, og af saadanne
Voluter er der seks yderst paa hver af de lange Sider, medens andre findes
nær Midtlinjen. Det Hele er naturligvis symmetrisk, men af saadanne regelmæssige
Figurer som paa Bindet om Blondus er her ingen. Felterne imellem
Baandene have alle mulige Former, og i disse Felter slynge sig Guldlinier, der
stundom overskære, men oftere gennembore Baandene, og som bære stiliserede
Blomster og Blade; de hertil anvendte Stempler ere skraverede (hvad Franskmændene
kalde fers azurés), medens Stemplerne paa Blondus ere glatte.
Baandene ere indfattede af Guldlinier, saaledes at der paa den ene Side af
dem er en enkelt, paa den anden Side en dobbelt Linie. Paa hver af Voluterne
er der et Blad, hvis Omrids er tegnet med en Guldlinie; disse Blade ere sorte,
men farvede med et ganske andet Stof end det, som er anvendt til Baandene;
medens disse næsten overalt ere matte, ere Bladene stærkt glindsende, og jeg
tror, at de oprindelig have været forsølvede. Den samme glindsende sorte
Farve er anvendt til de større Blomster, og paa nogle Steder er Kanten af
Baandene (imellem de to Guldlinier) farvet paa samme Maade; men her kan
jeg ikke finde nogen Regel. Langs Randen af Bindet løber et smalt sort
Baand med Guldlinier. Paa Forsiden af Bindet staar i Midtfeltet Bogens Titel:
M. ACC1I PLAVTI COMOED1AE. XX. v, og nedenfor ere Baandene lagte
saaledes, at der dannes et stort Felt til Ejerens Mærke: 10. GR0LIER11 ET
AM1C0 RVM. j v Paa Bagsiden staar i Midtfeltet Devisen: PORTIO MEA
DO MINE SIT IN TERRA VI VENTI VM. v — Forgyldningen paa Bindets
Kant bestaar afvekslende af en enkelt Linie, der løber langs med Kanten, og
en Række Linier, der løbe paa skraa over den. — Ryggen er ved seks ophøjede
Plauti Comoediæ. Brixiæ 1506. Groliers Eksemplar. Forsiden.
(Tilh. d. st. kgl. Bibliothek.)
46 BREV FRA EN BOGELSKER
Bind delt i syv Felter, som ere omgivne af Dobbeltlinier i Guld; selve Bindene
ere prydede med en enkelt Guldlinie, og Ryggens Hoved og P'od (udenfor
Fitsbindene) med talrige Guldlinier. — Snittet er forgyldt, og Kapitalen er
bestukken med rød og grøn Silke. — Paa Forsiden af Blad 314 er under
Teksten skrevet; lo. Grolierij et Amicorum, og paa Bagsiden af samme Blad
staa i en fin lille Haandskrift to Citater fra Blad 259. Om disse ere skrevne
af Grolier, ved jeg ikke, og det kan ikke nytte at sammenligne en saadan
Optegnelse med den Kvittering, hvoraf Le Roux de Lincy giver et Facsimile
(PI. 3); men da Grolier f. Eks. bag i et Eksemplar af Senecas Tragødier har
skrevet Sententser, uddragne af selve Bogen*, var det vel ikke umuligt, at de
tre Linier i Plautus, der jo ere af samme Art, ogsaa kunde hidrøre fra hans
Haand. — Endnu kun den Bemærkning, at dette smukke Bind desværre har
lidt meget; især er Forsiden slemt medtagen, og et stort Stykke af Skindet er
afrevet ved det nederste Hjørne: den stakkels Plautus har engang havt en
krigersk Nabo — maaske det var »en sølvbeslagen tyk Homerus.«
I LEMPERTZ'S Bilder-Hefte zur Geschichte des Biicherhandels, Cd In 185]—
Fol. Buchbinderei PI. 9, er afbilde^ et Grolier-Bind, paa hvilket Baandslyngningerne
ere blaa og Bladprydelserne hvide. Af saadanne Bind med flere
Farver ejede Grolier adskillige, og stundom ere de forskellige Farver anvendte
saaledes, at en af dem, f. Eks. Rødt, hersker i de to diagonalt modsatte Hjørner,
medens en anden, f. Eks. Blaat, hersker i de to andre**. Som oftest ere disse
Dele af Bindet kun malede med Lakfarver, men nogle enkelte Bind ere prydede
med Mosaik, idet Stykker af forskelligt farvet Skind ere indlagte i Grunden
(hvad Franskmændene kalde incrustations)***. — Naar man taler om Bind i
Grolier-Stil, tænker man nærmest paa saadanne, hvis Dekoration dannes af
Baandslyngninger, men Grolier havde ogsaa Bind, der kun ere prydede med
slyngede Linier og skraverede Stempler i Guldf. Et ganske ejendommeligt
Bind er afbildet i Monuments inédits faisant partie du Cabinet de G. Libn, 2. Ed.,
Londres 1864, Fol. PI. 44; paa et Fodstykke staa to korinthiske Pilastre, der
bære en Frontispice; imellem Pilastrene staar Bogens Titel i elleve Linier:
lamblichus de Mysterys o. s. v,, og paa Fodstykket Ejerens Navn. Man træffer
jævnlig saadanne arkitektoniske Tegninger paa Titelbladene af ældre Bøger,
men til egentlig Fladedekoration egne de sig dog vel ikke.
I Le Roux de Lincy's Fortegnelse over de ham bekendte Bøger, der
stamme fra Groliers Bibliothek, meddeles ogsaa hvad Forfatteren ved om
* Le Roux de Lincy S. 276.
** H. B.Wheatley, Remarkable Bindings in the British Museum. London 1889. 40. PI. 53.
*** Marius Michel, la Reliure Fran^aise. S. 38. — f Samme Bog PI. 2.
AF CARL ELBERLING 47
Bindenes Beskaffenhed, og heraf ser man, at det hyppigst anvendte Materiale
er Kalveskind; men man finder ogsaa anført Maroquin i næsten alle Farver:
grønt, sort, rødt, gult og blaat; det grønne er hyppigst anvendt. En enkelt
Bog (en Kvart-Udgave af Val. Probus fra 1525) er indbunden i hvidt Pergament
med Ornamenter i Sort, Grønt og Guld; Navn og Devise ere her satte med
sorte Bogstaver.
Der har saaledes været rig Afveksling i Groliers Bind, og disse smukke
Bøger vare uden Tvivl oprindelig opstillede paa Hylder og Pulte saaledes, at
de vendte en af Siderne udad. Derfor var al Kunst anvendt paa Bindenes
Sider, medens Ryggene som oftest vare ganske tarvelige og uden Titel. Paa
mange af Groliers Bøger er Ryggen senere forandret og har faaet Titel, saaledes
som Tilfældet er med vor Blondas; men man kender ogsaa Eksemplarer, der
altid have været forsynede med Rygtitel*.
Der kan vel ingen Tvivl være om, at den ældre Del af dette Bibliothek
er bleven indbunden i Italien, hvor Ejeren dengang opholdt sig, og at den
nyere Del af det er indbunden i Paris. Man har nu sluttet som saa, at naar
man har for sig en lang Række af skønne Bind, som trods alle F'orskelligheder
dog ere nær beslægtede, og disse Bind ere udførte i Løbet af et langt Tidsrum,
paa forskellige Steder og af forskellige Arbejdere, saa maa Arbejdsgiveren selv
være den egentlige Ophavsmand til disse Værker**. Man mener, at Grolier selv
var Mand for at give Tegning til et Bind; men at han ogsaa fik Hjælp af
egentlige Kunstnere, er temmelig sikkert***, og her maa da nævnes Geoffroy
Tory, en mærkelig og saare virksom Mand, som var baade Forfatter, Forlægger,
Bogtrykker, Tegner og Gravør. Han var født omtrent 1480 og døde 1533;
han fortæller paa det første Blad af sin Bog Champ Fleury (Paris 1529), at
han allerede før 1523 udførte nogle Bogstaver for Grolier, og man mener, at
det er disse Bogstaver, hvormed Titlerne ere trykte udenpaa Groliers Bøger.
Dette er sagtens alt hvad man ved om et egentligt Forhold imellem de to
Mænd; men en hel Gruppe af Groliers Bind siges at være i Geoffroy Tory's
Stilf. Og nu de Bogbindere og Forgyldere, som have arbejdet paa disse
Bøger? Ja, om dem ved man ikke det allermindste, og naar man i denne
Sammenhæng har nævnet en Jean Gascon, saa er det sagt uden noget som helst
* Le Roux de Linq S. 106—107.
** Monatsschrift fiir Buchbinderei und verwandte Gewerbe. Jahrg. 1890. S. 18. (Efter
Quaritch.)
*** Ed. Fournier, l'Art de la Reliure en France. S. 78 og 81—85.
f H. Bouchot, les Reliures d'art å la Bibi. Nationale. Notices des Planches S. IX.
H. Bouchot, le Livre. Paris (1886), S. 266—269.
48 BREV FRA EN BOGELSKER
Bevis*. Betragter man den Del af Arbejdet, som disse Folk have udført, da
vil man vistnok finde Skævheder og andre Fejl, som en dygtig Forgylder nu
ikke vilde gøre sig skyldig i; men ser man paa Arbejdet i dets Helhed, maa
man indrømme, at en saadan Friskhed og Rigdom i Opfindelsen raader man i
vore Dage ikke over, og Groliers Bind ville derfor længe være Mønstre.
Dette erkendes vel ogsaa nu af Alle, som sætte Pris paa ydre Skønhed
hos Bøger, og imellem dem er Groliers Navn højt agtet. I New-York har man
dannet en Grolier-Klub, og allevegne ville rige Bogelskere gerne eje en Bog,
som er prydet med dette berømte Navn; men for at faa dette Ønske opfyldt,
maa de ogsaa være rige, thi Priserne for disse Bøger naa ofte en svimlende
Højde. Saaledes har det ikke altid været. Fra 1676 af, da Groliers Bibliothek
blev adsplittet, og indtil Slutningen af det 18. Aarhundrede, ja endnu senere,
kunde en Mand med beskedne Midler ret vel købe nogle af hans Bøger. Man
syntes jo nok, at Bindene vare smukke, men Bøgerne selv vare ikke af dem,
som Datidens Bogelskere holdt mest af, og naar Priserne stundom bleve
højere, var Grunden gerne den, at engelske Samlere vare blevne opmærksomme
paa disse smukke Ting. Det var vel egentlig først efter 1830, at Priserne
begyndte at stige stærkt; naturligvis vare allerede tidligere enkelte udmærkede
og vigtige Værker blevne betalte dyrt, men siden den Tid er det Bindenes
Skønhed og Groliers Navn, som bestemme Prisen**. Nogle Eksempler paa
Auktionspriser fra den senere Tid ville vise, at det forholder sig saaledes.
1. CATULLUS, TIBULLUS, PROPERTIUS. Venetiis, Aldus, 1515 blev paa
Libris Auktion 1847 betalt med 935 Fr. og paa Hebbelincks Auktion 1856
med 2,500 Fr.
2. VIRGILIUS. Venetiis, Aldus, 1527. Et af Groliers fem Eksemplarer
blev paa Renouards Auktion 1854 betalt med 1,600 Fr., paa Solars Auktion
1860 med 1,905 Fr., og paa Doubles Auktion 1863 med 2,850 Fr.
3. OVIDIUS. Venetiis, Aldus 1502—1503. J. Ch. Brunet, Forfatteren
af den bekendte Manuel du Libraire, ejede andet og tredje Bind af denne
Udgave, indbundne i blaat Maroquin med Groliers Mærke. Han gjorde sig
naturligvis megen Umage for at faa det tilsvarende første Bind (Metamorphoserne);
det lykkedes ham dog aldrig, og han maatte tilsidst lade sig nøje
med anden Udgave (fra 1516) af dette Bind; men det Eksemplar, han fik, var
ligeledes indbundet i blaat Maroquin og bar Marc Lauwrins Mærke. Disse tre
Bind bleve paa hans Auktion 1868 betalte med 2,500 Fr.
* Le Roux de Lincy S. 103. — ** Samme Bog S. 151, 172—176.
AF CARL ELBERLING 40
4. LEANDER ALBERTUS, de Viris illustribus or di nis Prædicatomm libri VI,
Bononiæ 1517. Et almindeligt Eksemplar af denne Bog kan efter Brunets
Mening maaske være 10 Fr. værd; men Groliers Eksemplar blev paa en
Auktion 1841 betalt med 303 Fr. og paaYemeniz's Auktion 1867 med 3,050 Fr.
5. JAC. SANNAZARII Opera omnia latine scripta. Veneiiis, Aldus, 1535.
Efter Brunets Mening kan et almindeligt Eksemplar af denne Bog være 6—12 Fr.
værd; men et Eksemplar, som har tilhørt Grolier (han synes at have havt
flere), blev 1858 købt af Double for 2,700 Fr.; paa Doubles Auktion 1863 blev
det betalt med 2,050 Fr., og paa Didots Auktion 1878 med 5,800 Fr.
6. HELIODORI Æthiopicæ Historiæ libri X, e græco sermone in latinum
translati Stan. Warschewiczki Polono interprete. Basileæ 1552. Et almindeligt
Eksemplar vurderer Brunet til højst 5 Fr.; men Groliers Eksemplar blev paa
Libris Auktion i London 1859 betalt med 110 Pd. St. (omtrent 2,750 Fr.), paa
Doubles Auktion 1863 med 3,505 Fr., og endelig paa Techeners Auktion 1887
med 12,000 Fr., formodentlig den højeste Pris, der endnu er givet for en Grolier.
Naturligvis har man ogsaa Eksempler paa Grolier-Bøger, som ere faldne
i Prisen, og Le Roux de Lincy anfører saaledes, at Tertia Pars Chronici Carionis,
1564, der 1858 var bleven betalt med 655 Fr., 1865 blev solgt for 150 Fr.;
men det er jo ogsaa kun en Del af en Bog. Andre Eksemplarer ere blevne
solgte forholdsvis billigt, fordi de ikke vare i god Stand; men i det hele ere
Priserne af en saadan Beskaffenhed, at de nok kunne friste somme Folk:
hvorfor skulde man ikke eftergøre Groliers Bind, ligesom man eftergør andre
Oldsager? Jeg har da ogsaa læst, at man skal have prøvet paa Sligt; men
noget bestemt Eksempel paa et saadant Falskneri kender jeg ikke, og i et
enkelt Tilfælde, da der var Tale om en falsk Grolier, viste det sig dog tilsidst,
at Bindet var ægte, men uheldigt istandsat*. Imidlertid ere, som det synes.
Bogelskerne blevne mistroiske overfor Eksemplarer, hvis Historie de ikke kende.
Den store Londonske Antikvar Bernard Quaritch udsendte i November 1888
en Katalog (Nr. 93) over 1,500 Bøger i smukke og mærkelige Bind, en Samling
af saa stor Kostbarhed, at man under vore smaa Forhold slet ikke begriber,
hvorledes en Boghandler kan have Sligt. Perlen i denne Samling er Psalterium,
trykt af Fust og Schoffer 1459, paa Pergament; for denne Bog forlanges
5,250 Pd. St. (95,000 Kroner), og der er andre Bøger, som skulle koste 850,
1,000 og 1,200 Pd.St. Imellem alle disse Herligheder ere ni Grolier-Bind, og et
af dem er BAYFII Annotationes in legem II de captivis et postliminio reversis &c., Basil.
1541, 40, med Groliers Navn og den sjælden forekommende Devise: Tanquam
* Bulletin du Bibliophile par Techener, 1857, S. 535—536 og 1858, S. 693.
7
50 BREV FRA EN BOGELSKER
ventus et vita mea (Nr. 124 i Katalogen). Dette Eksemplar er saa udmærket
bevaret, at Nogle tvivlede om dets Ægthed; Quaritch lod derfor tre erfarne
engelske Bogbindere undersøge det, og de erklærede, at man ikke nu kan gøre
et saadant Bind, men at Guldet og P^arven maaske paa nogle Steder ere
opfriskede. Om Bogen siden er bleven solgt, ved jeg ikke; der forlangtes
84 Pd. St. (1,520 Kroner) for den, og det er jo efter Omstændighederne ikke
nogen overdreven Pris — flere af de andre Grolier-Bind i Samlingen ere meget
dyrere, indtil 250 og 300 Pd. St.
Da Grolier havde bragt sit Bibliothek til Paris, fandt han snart Efterlignere
blandt sine rige og fornemme Landsmænd, og man kender udmærket
smukke Bind i Grolier-Stil, udførte for andre Bogelskere. Der tales saaledes
ofte om et Eksemplar af PLINII Historia mundi, Basil. 1545, Fol., som har tilhørt
Louis de Sainte-Maure, Marquis af Nesle. Dette Bind er afbildet i Monuments
inédits faisant par tie du Cabinet de G. Libri, PI. 15; Baandene, som danne
meget kunstige Slyngninger, ere sorte, hvide, gule og grønne; Bladprydelserne
ere blaa og grønne. — De franske Bogbindere fik nok at bestille, og de
arbejdede med en saadan Dygtighed, at de snart overgik deres Lærere, Italienerne.
Og det var ikke blot private Bogelskere, som gave dem noget at fortjene, men
ogsaa de pragtelskende Konger holdt af smukke Bøger. De Bind, der ere
udførte for FRANTS 1, ere prydede med det franske Vaaben og under det en
Salamander, som ligger i en Ild, oftest desuden med kronede Fer; mange af
disse Bind ere smukke, men de kunne dog ikke maale sig med dem, der bære
hans Efterfølgers, HENRIK ll's Mærke. Marius Michel indrømmer vel*, at der
iblandt denne Konges Bind findes middelmaadigt og i Hast gjort Arbejde; men
de bedste Stykker ere af en saadan Skønhed, at han neppe kan finde Ord, der
kunne udtale hans Beundring. Nogle af disse Arbejder ere udførte med
Buelinier og skraverede Stempler, men paa de mest udmærkede er hele den
rige Tegning givet alene med Buelinier. Man kender ikke Navnet paa den
Forgylder, hvem disse Værker skyldes; men efter Marius Michels Mening ere
hans Arbejder saa fortrinlige, at der aldrig senere er udført noget, som kan
maale sig dermed, og naar man sammenligner PI. 3, 4 og 5 i hans Bog med
de følgende, maa man vel give ham Ret. Paa den nordiske Industriudstilling
i 1888 saa man i det Glasskab, som indeholdt Marius Michels smukke Bind,
en Foliant, indbunden i rødt Maroquin og prydet med en bred, meget sammensat
Ramme, dannet af Guldlinier; jeg havde ikke Lejlighed til at undersøge dette
Bind nærmere, men jeg tror, at det var en Kopi af et, som har tilhørt Henrik II.
* La Reliure Frangaise. S. 57.
AF CARL ELBERLING
1 det store kongelige Bibliothek findes en Bog med denne Konges
Mærke. Det er ISOCRATES nuper accurate recognitus et auctus. Isocrates, Alcidamas,
Gorgias, Aristides, Harprocation. Venetiis in ædibus hæredum Aldi Manutii &
Andreæ Asulani 1534, Folio (31: 20,5 Ctm.). Bindet bestaar af Træplader, beklædte
med rødt Maroquin. Paa dets Sider er yderst en Ramme, dannet af flere
Linier i Blindtryk og én Linie i Guldtryk. Indenfor denne Ramme er en
anden, dannet af store skraverede Stempler, trykte i Guld og forbundne med
hverandre ved fire Linier i Guld, og denne Ramme er paa begge Sider kantet
med Linier i Blindtryk; saadanne forbinde ogsaa den indre og den ydre Rammes
Hjørner. Paa Midten af Bindet er anbragt et Skjold med de tre Liljer; over
Skjoldet er en Krone, og omkring det hænger St. Michaels-Ordenens Kæde og
Medaljon; Medaljonen omgives af en Halvmaane, og paa begge Sider af den
staar et kronet H. Udenom dette Vaaben er en uregelmæssig oval Ramme,
dannet af fire Dianas-Buer. 1 de Dele af Midtfeltet, som ikke optages af
Vaabenskjoldet og hvad dertil hører, er der efter en bestemt Regel anbragt
flere Smaafigurer: den franske Lilje, det kronede H, et Monogram, sammensat
af et H og to i hinanden føjede Der, og tre sammenslyngede Halvmaaner.
Imellem den ydre og den indre Ramme staar forneden det af D og H sammensatte
Monogram, paa begge Sider de tre Halvmaaner og foroven Bogens
Titel med græske Bogstaver: JZOKPJTOTZ AOrKAt\ TUN jIAAQN • B •
(B antyder maaske, at denne Bog slutter sig som Fortsættelse til Samlingen
Oratores Græd). Halvmaanerne og Buerne have været malede, rimeligvis
hvide. I de ydre Hjørner af den indre Ramme har der siddet Metalnagler,
hvis Hoveder, der uden Tvivl vare fladt hvælvede, havde et Tværmaal af
omtrent 23 Millim.; jeg tænker, at de have været af Messing, thi de have
efterladt lidt grønlig Rust paa Forsatsbladene. I Bindets Kant er en temmelig
dyb Fure. Ryggen er glat (uden ophøjede Bind) og prydet med Liljer og
kronede Her. Paa det forgyldte Snit er der punkterede Ornamenter, og midt
paa Forsnittet er et H, paa Oversnittet de tre Halvmaaner, og paa Undersnittet
to i hinanden føjede Der. — Bogen har været til at lukke med fire Spænder,
to fortil, ét foroven og ét forneden, og ved dens Form er der den Egenhed,
at Bindene næsten slet ikke rage ud over Snittet; men Kapitalen, som er
bestukken med Traad, er meget stor, og Ryggen er saa meget længere end
Bindene, at den baade foroven og forneden rager næsten 5 Millim. ud over
dem; i Bindenes underste Kant har der været Metalstifter, som kunde beskytte
den imod Slid: : :. Et grønt Silkebaand er indhæftet som Mærke.
* Sml. Album de Reliures par le Bibliophile Julien. PI. 37-
52 BREV FRA EN BOGELSKER
For at forstaa Dekorationen af dette Bind og af mange andre, som ere
udførte for Henrik II, maa man huske, at han havde en Elskerinde ved Navn
DIANA AF POITIERS, som havde meget Herredømme over ham, og til dette Forhold
hentydes der ved at Begyndelsesbogstaverne af deres Navne ere forbundne, og
at de franske Liljer stilles ved Siden af Gudinden Dianas Emblemer: Halvmaanen.
Buen, stundom ogsaa Pilekoggeret. Diana af Poitiers havde sit eget
Bibliothek paa sit Slot Anet, og Kongen berigede denne Samling ikke blot
med trykte Bøger, men ogsaa med herlige Haandskrifter, som han havde arvet
efter sine Forfædre. I det store kongelige Bibliothek findes et Haandskrift
paa Papir, som har tilhørt hende; Champ royal i den Thottske Samling, Nr. 59,
Folio (24,5: 17, 5 Ctm.). Bindet- bestaar af Træplader, beklædte med gulbrunt
Maroquin. Paa dets Sider er yderst en Ramme, dannet af et Par Dobbeltlinier
i Guld; Feltet indenfor denne Ramme er helt oversaaet med en lille i Guld
trykt Figur, dannet af tre Prikker; Feltets Hjørner ere skraat afskaarne, og
her er indlagt Stykker af rødbrunt Skind med et temmelig stort Ornament i
Blindtryk. Midt paa Bindet er anbragt Ejerindens Vaaben som Hertuginde af
Valentinois, rudeformet, som en fransk Dames Vaaben bør være, og udført
med Guld, Sølv og Farver. 1 Bindets Kant er en Fure, hvori er trykt en
Guldlinie. Den glatte Ryg er som paa Isocrates længere end Bindene; Forgyldningen
derpaa er i et Mønster, som ligner Skæl; Rygtitlen, CHAMP ROYAL,
trykt paa rødt Skind, er vist fra en senere Tid end selve Bindet. Snittet er
forgyldt og figureret med Stempler. Bogen har været til at lukke med fire
Spænder, af hvilke ét endnu er helt.
En Enkelthed ved Bindet om Isocrates omtalte jeg med Forsæt ikke
ovenfor: paa Forsiden staa øverst i Midtfeltet Bogstaverne -A-A-, og det
samme Mærke er skrevet med Blæk paa et af Forsatsbladene. Hvad det
betyder, ved jeg ikke, men i den før nævnte Katalog fra Quaritch findes som
Nr. 141 en Bog med Henrik Ils og Dianas Mærke, og paa Bindet er trykt
Bogstavet • A •; maaske, siger Quaritch, betyder det Anet.
Jeg tænker, at disse to Bind ere blandt de tarveligere af deres Søskende;
men de ere dog Minder om den Tid, som Quaritch kalder the grand age of
bookbinding, og derfor har jeg omtalt dem saa udførligt. Isocrates var desuden
fremlagt ved hint Møde af Foreningen for Boghaandværk, og mit Brev er jo
paa en Maade en Beskrivelse af denne Udstilling.
»Hvorledes ere disse Bøger dog komne her, saa langt fra deres Hjemstavn?
« Saaledes spurgte flere af dem, som vare tilstede ved Udstillingen, og
AF CARL ELBERLING 53
dette Spørgsmaal er ganske naturligt, men det er ikke saa let at besvare. Jeg
kunde jo sagtens sige, at Bøgerne i sin Tid have tilhørt den udmærkede
Bogsamler Grev Otto Thott; thi man vil finde dem næsten alle i Catalogus
Bibliothecæ Thottianæ, Tom. Vil, det Bind, som indeholder Fortegnelsen over
Haandskrifterne og over de indtil Aaret 1530 trykte Bøger, og alt dette blev,
som bekendt, af Ejeren testamenteret til Staten. Desværre havde Thott intet
Mærke paa sine Bøger, og man kan derfor ikke med fuldkommen Bestemthed
sige, at de Eksemplarer, som nu ere opstillede i det store kongelige Bibliothek,
ere de samme, som vare i Thotts Eje — nogle af disse kunne jo være udskudte
som Dubletter. Men selv om de alle have været hans, saa ligger det Spørgsmaal
dog saare nær: hvor meget have de vandret om i Verden, inden de kom
i hans Hænder? Og herom har jeg kun lidet at fortælle. Om Maiolis Nanceide
kan jeg sige, at den engang har tilhørt en Hollænder, thi paa Indersiden af
Bindet er skrevet: C: W: Gecollationeert En Compleete. Paa et af Forsatsbladene
i Groliers Blondus har en Mand, som hed Badger eller Budger eller
noget lignende, skrevet sit Navn samt Aarstallet 1715, og paa Indersiden af
Bindet er klæbet B. H. de Fourcy's kobberstukne Ex-Libris; denne sidste Ejer
er formodentlig Balthasar Henri de Fourcy, Abbed af Saint-Vandrille, som døde
1754. Det er ikke store Oplysninger, og kun én af disse Bøger har jeg kunnet
følge saaledes, at jeg nogenlunde kender dens Skæbne: det er Henrik Ils
Isocrates.
Da Kongen var død 1559, maatte Diana af Poitiers trække sig tilbage
fra Hoffet, og 1566 døde hun paa Slottet Anet; men hendes Bibliothek blev i
lange Tider holdt samlet, og først 1724 blev det sat til Auktion og adsplittet.
Dersom nu Isocrates har hørt til Bibliotheket paa Anet, maa den dog tidligere
være bleven udskilt derfra; thi paa Titelbladet er skrevet med Blæk: Bibliothecæ
Colbertinæ, hvorved Bogen betegnes som hørende til den udmærkede Samling,
der blev grundlagt af den berømte Statsmand Colbert; han døde 1683, men
Bogsamlingen forblev i hans Slægts Besiddelse indtil 1728; da bleve de trykte
Bøger solgte ved Auktion, medens Haandskrifterne senere afstødes til Staten.
I Katalogen [Bibliotheca Colbertina) vil man finde Bogen S. 262 som Nr. 3,785:
Isocrates & alii qaidam, Gr. Venet. Aldus, 1514. C. M. mar. Jeg tænker, at
C. M. betyder Charta major (stort Papir); mar. betyder naturligvis Maroquin
Saa kom Bogen til England og fik Plads i det kostbare Bibliothek, som var
samlet af Robert Harley, Jarl af Oxford, og hans Søn Edward. Efter dennes
Død i Aaret 1741 blev Samlingen adsplittet; Haandskrifterne bleve erhvervede
af British Museum, men de trykte Bøger købtes af en Londonsk Boghandler
ved Navn Thomas Osborne, som 1743- 1745 udgav en Fortegnelse derover i
54 BREV FRA EN BOGELSKER
fem Bind: Catalogus Bibliothecæ Harleianæ. I Vol. I, S. 258 findes Isocrates som
Nr. 5,268, og om Eksemplaret siges kun, at det har Guldsnit [foliis deauratis).
Hos Osborne købte Otto Thott mange fortræffelige og sjældne Bøger, og de
kunne i Almindelighed kendes paa, at der foran i dem med Blyant er skrevet
en Pris i engelske Penge; paa Forsatsbladet af Isocrates staar saaledes » — 15—,«
og Bogen har altsaa kostet 15 Shilling. I Catalogus Bibliothecæ Thottianæ,
Tom. IV vil man finde den S. 14 som Nr. 186, og efter dens Titel tilføjes:
t. g. f. aur. D: tegumentum gallicum foliis auratis (fransk Bind med Guldsnit).
Denne Del af Thotts Samling blev solgt ved Auktion i Slutningen af Aaret 1788;
her købte da Suhm Bogen, og saa kom den nogle faa Aar efter med hele hans
Bibliothek til det Sted, hvor .den nu er. — Som Du vil se, give de gamle
Kataloger ingen saadan Beskrivelse af Eksemplaret, at man derefter kan kende
det; men jeg troer dog, at den her givne Beretning om dets Vandringer har
al Sandsynlighed for sig. Det store kongelige Bibliothek har et Par Bind af
Thotts Katalog, i hvilke Priserne ere tilføjede, og her kan man læse, at Suhm
betalte Bogen med 1 Rdlr. 5|. 8/^; det var saamænd ganske godt Køb.
Carl Elberling.