"Biblioteket som musikkens
skatkammer"
Aspekter på et bibliotekarisk uddannelsesforløb
Af Bent Christiansen
I tidsskriftet Bibliotekaren kan man i årgang 1957 under overskriften
"Grammofonpladeudlån" læse interessante erfaringer, som bibliote-
kar Helge Jensen (senere Albrecht) fik under en studierejse til engel-
ske musikbiblioteker.1 Her kommer han også ind på bibliotekarens
kvalifikationer og skriver bl.a.: "Af bibliotekaren kan man forlange,
at han skal have nogen føling med musikken, og han må have noget
kendskab til orkestre, dirigenter og eksekutører, som forekommer på
pladerne. Den fortrolighed og de erfaringer, bibliotekaren far ved
det daglige arbejde med samlingen, må være kvalifikationer nok.
[...] Hvad danske bibliotekarer far brug for, kunne de måske erhver-
ve på kursus foranstaltet af Danmarks Biblioteksskole. [...]
Bibliotekarens rådgivende arbejde bliver formodentlig ret beske-
dent. Ganske vist vil lånerne komme til at danne et bredt udsnit af
befolkningen, men det bliver den del, som er velorienteret om em-
net, og som har en bevidst og sikker holdning over for musikstoffet.
[...] Nogen grund til at puste spørgsmålet om bibliotekarens kvali-
fikationer så stærkt op, er der efter min mening ikke. Selv om man
måske nødig vil høre sandheden, må det dog frem, at det i det store
og hele snarere er formidling end vejledning, der bliver tale om."
Bent Christiansen, bibliotekar, DB 1963. Musikbibliotekar ved Lyngby-Taarbæk kom-
munes biblioteker 1963-69; ass. fagleder ved Danmarks Biblioteksskole 1969-1990;
bibliotekschef ved GöteborgsOperan 1991-2000.
Debatten om pladesamlinger på folkebibliotekerne var i fuld
gang, og kun fa år senere begyndte nogle biblioteker at indkøbe
plader og at udbygge deres node- og bogsamlinger til hvad der
skulle blive 'rigtige' musikafdelinger. Derfor var spørgsmålet om
kvalificerede bibliotekarer allerede dengang aktuelt — og kun 10 år
senere skulle det vise sig, at de nødvendige kvalifikationer var af
langt mere videregående karakter, end ovenstående citat giver ud-
tryk for.
I denne artikel vil jeg beskrive baggrunden for og udviklingen af
den musikbibliotekariske uddannelse, først og fremmest i Danmark,
men med udblik til Sverige. En central skikkelse for uddannelsen
herhjemme var Preben Kirkegaard, rektor for Danmarks
Biblioteksskole 1956-1983, hvorfor jeg finder det naturligt at tage
udgangspunkt i Kirkegaards personlige tanker og initiativer.
Impulser fra andre lande vil blive belyst, ligesom det nordiske sam-
arbejde inden for området. Udviklingen følges frem til årtusindskif-
tet, hvor en ny Lov om biblioteksvirksomhed gjorde musiksamlin-
ger ved folkebibliotekerne obligatoriske — endelig gav næsten 40 års
kamp for dette et positivt resultat!
1950'erne — sådan begyndte det
I Danmark diskuteredes musik- og grammofonpladesamlinger liv-
ligt i 50'erne, og på et bibliotek var man meget nær på at realisere
planer om en musikafdeling med node- og pladesamling, og det var
centralbiblioteket i Vejle. Dette gennem en reel indsats fra den ini-
tiativrige og musikinteresserede overbibliotekar Preben Kirkegaard.
Hvordan var denne aktive interesse opstået?
Under en længere samtale med Preben Kirkegaard i efteråret
1998 fortalte han selv om sin musikinteresse. Han var født og op-
vokset i et grundtvigiansk hjem i Århus, her fandtes klaver samt en
levende interesse for tidens åndelige og politiske rørelser. Moderen
sørgede for at sønnen fik klaverundervisning, og som 12-13 årig fik
han en stor musikoplevelse, da han hørte en opførelse af Haydns
"Skabelsen" i Århus Domkirke. Videre berettede Kirkegaard, at da
han var i boghandlerlære (omkring 1930), var han den flittigste lå-
ner i Statsbibliotekets musiksamling. Ud fra dette er det ikke van-
 | Elever fra den engel- |
skeligt at forstå, at da Kirkegaard i 1946 — kun 33 år gammel - blev
overbibliotekar i Vejle, stod oprettelsen af et større musikbibliotek
højt på hans ønskeseddel. At planerne var nær ved at blive realise-
rede, viser bl.a. nogle tegninger fra 1949 af en planlagt tilbygning til
det eksisterende bibliotek; her ses bl.a. et 'diskotek og radiorum' på
27 m2, men desværre findes ingen skriftlige kommentarer.2 Ifølge
Kirkegaard blev tegningerne skitsegodkendt, møbler og reoler skul-
le tegnes af Ole Wanscher, og inspirationen til musikafdelingen hav-
de han faet under et besøg på det dengang aldeles nye Amerika
Gedenkbibliothek i Berlin, hvor der fandtes en fantastisk musikaf-
deling. Om kvalitetsniveauet mente Kirkegaard, at det skulle være
på højde med hans opfattelse af biblioteket som skatkammer for lit-
teraturen — f.eks. skulle man have Beethovens 9. symfoni i 4-5 for-
skellige indspilninger (Furtwängler, Klemperer m.fl.). Hvilken ide-
strøm! — ikke så mærkeligt, at Vejle blev et mønsterbibliotek under
Kirkegaards periode dér. Som i øvrigt sluttede, da han i juni 1956
blev konstitueret som rektor for den nyoprettede Danmarks
Biblioteksskole.
Bent Christiansen - "Biblioteket som musikkens skatkammer" 173
Impulser fra Sverige
I vort naboland Sverige var man tidligere ude med musikafdelinger
— oftest i form af et musikrum eller musikhjørne — end i Danmark.
Således fandtes i slutningen af 50'erne mere end 25 biblioteker med
pladesamlinger, mere end dobbelt så mange med nodesamlinger —
men pladsforholdene var dårlige, og man savnede uddannet perso-
nale. Uddannelsessiden var svag: i årene omkring 1960 indgik i den
svenske bibliotekaruddannelse i alt 5 timers undervisning i musik-
klassifikation og —katalogisering, plus et besøg på Sveriges Radios
diskotek. At kravene til en musikbibliotekarisk uddannelse var af
betydeligt større omfang, viser bl.a. en artikel af C.-G. Stellan
Mörner: "Att låna hem musik", trykt i det svenske Biblioteksbladet så
tidligt som i 1948. Her kan man bl.a. læse, at "det blir nämligen här
inte fråga enbart om biblioteksutbildning, inte går det heller med
enbart en musikalisk utbildning". Og videre: "En sådan musik-
bibliotekarie måste kunna [...] lämna råd och upplysningar om
grammofonskivor, tonsättare, konstnärer, kompositioner. [...] Känna
väl till de olika stildragen, vara bevandrad i uppförandepraxis,
måste själv ha prövat på harmoni- och formlära, kontrapunkt, veta
något om musikestetik och gärna också något om musikpsykologi.
Slutligen måste han kunna läsa partitur och spela (helst) piano hjäl-
pligt." På spørgsmålet om hvordan man far fat i musikbibliotekarer
med disse kvalifikationer, mener Stellan Mörner, at de unge musik-
historikere i Uppsala gennem studierne dér får de musikalske for-
udsætninger, og at de efter afsluttet akademisk eksamen let kan
tilegne sig biblioteksundervisningen. En model, som senere blev
aktuel i den svenske bibliotekaruddannelse.
I Danmark blev det første egentlige musikkursus for bibliote-
karer afholdt februar-marts 1955 af Københavnskredsen på
Københavns Hovedbibliotek, dengang beliggende i Nikolaj kir-
kebygning.3 Kurset strakte sig over 6 på hinanden følgende
tirsdagsaftener, å 2 timer. Bibliotekar Jens A. Nielsen, som drev
musikstudiekredse ved Haslev bibliotek, orienterede om musik-
kens historie, musikinstrumenterne og de vigtigste musikudtryk;
afdelingsbibliotekar Kjeld Hasselbalch-Larsen fra København gen-
nemgik de vigtigste bibliografiske hjælpemidler ved ekspedition og
indkøb af musikalier, og opridsede grundlinierne for en musikali-
esamlings sammensætning. Endelig gav bibliotekar Jens Maarbjerg,
som havde foretaget en omkatalogisering af Københavns kommu-
nebibliotekers musiksamling, en redegørelse for principperne i ny-
katalogiseringen. I kurset deltog i alt 16 bibliotekarer. Det store be-
hov for sådanne kurser, også med nye emner som f.eks. grammo-
fonpladeudlån, understregedes.
Impulser fra Tyskland: Uddannelsen i Stuttgart
I begyndelsen af 1960'erne besluttede man i Lyngby-Taarbæk
kommune nord for København at forberede oprettelsen af et mu-
sikbibliotek. Til dette formål ansattes bibliotekar Anette Brandt, som
tidligere havde arbejdet som børnebibliotekar; hun gennemførte
efter sin ansættelse 1/2 års musikbibliotekarisk specialuddannelse
ved biblioteksskolen i Stuttgart. Som den eneste tyske biblioteks-
skole havde Stuttgart-skolen etableret denne uddannelse, som sam-
men med den normale 3-årige bibliotekaruddannelse skulle kvali-
ficere til at arbejde ved musikbiblioteker. Uddannelsen var kræven-
de: det forudsattes, at man havde arbejdet i et uddannelsesberettiget
musikbibliotek for at fa praktiske erfaringer. Videre krævedes, at
kandidaten spillede et hoved- og et biinstrument, samt havde er-
hvervet sig kendskab til musikhistorie og -teori, f.eks. ved et par se-
mestres studier ved et konservatorium. Hertil var det obligatorisk at
følge den ugentlige musikforelæsning (gennem 1 semester) på
biblioteksskolen, med flg. emner: Musikkens betydning for den fol-
kelige kultur; Musikbiblioteket og den folkelige musikkultur;
Musikvidenskab; Musikpraksis; Teknisk musikgengivelse; Musik-
historie; Ny musiks væsen og udvikling. Der afsluttedes med en
mundtlig eksamen, hvor spørgsmålene faldt i 3 grupper: Musik-
historie, musikteori og musikbiblioteksvæsen.4
Denne uddannelse fulgte Anette Brandt i et semester, og det er
interessant at iagttage, hvilken afsmittende virkning den fik ikke
blot for hendes arbejde i Lyngby, men også i et videre perspektiv for
den kursusvirksomhed og uddannelse, som senere blev iværksat på
den danske biblioteksskole, og som hun selv tog aktivt del i.
De første danske og nordiske kurser i 1960'erne
Den 7. januar 1957 blev Danmarks Biblioteksskole indviet, med
Preben Kirkegaard som rektor. Skolen havde da til huse i Lærer-
højskolens gamle bygning i Odensegade i København, hvor også
Bibliotekstilsynet lå, men i december samme år blev der mulighed
for at leje lokaler i en bygning på Lindevangs Allé på Frederiksberg,
og denne skolebygning indviedes den 5. marts 1959.
Trods det store arbejde som Kirkegaard havde fra skolens start
med at udforme studieplaner, rekruttere lærere, deltage i undervis-
ning og eksaminer m.m. engagerede han sig også i sit interesseom-
råde, musikken. Allerede 1958 indmeldte han biblioteksskolen i
den internationale musikbiblioteksforening AIBM, og arbejdede
sammen med Erling Winkel fra Statsbiblioteket i Århus for opret-
telse af en dansk sektion.5 Og i marts 1960 gennemførtes det første
kursus for musikbibliotekarer på Danmarks Biblioteksskole, 1 uge
fra den 7.-12. marts.
Med lektor Mogens Iversen som daglig leder fik ugen en kur-
susplan, som tydeligt afspejler Kirkegaards og Winkels ideer om de
kommende 'folkelige musikbiblioteker': Winkel selv med emner
som "Musikliv og noder gennem tiderne" og "Musikbibliografier";
bibliotekar Helge Jensen (senere Albrecht) fra Århus om "Valg af
musikalier"; musikchef Vagn Kappel fra Danmarks Radio om
"Radioens musikkulturelle opgave"; programassistent Erik Schack,
ligeledes fra radioen, om "Grammofonplader i biblioteket"; dispo-
nent Kurt Manscher fra Engstrøm & Sødring om "Det musikpæ-
dagogiske materiale"; bibliotekar Ove Bjørnum fra Københavns
Kommunebiblioteker om "Systematisering og katalogisering af
musikalier"; samt førstebibliotekar Sven Lunn fra Det Kongelige
Bibliotek om "Nodetrykket gennem tiderne". Hertil en række stu-
diebesøg på Danmarks Radio, Engstrøm & Sødring, Musikhistorisk
Museum (dengang i Bredgade), Københavns Kommunes Hoved-
bibliotek samt Det Kongelige Biblioteks musikafdeling. Og kursets
afsluttende diskussion om lørdagen handlede om bibliotekernes
hjælp til musiklivet! Det har desværre ikke været muligt at frem-
skaffe nogen deltagerliste fra kurset, men man må formode, at alle
bibliotekarer, som var beskæftigede med at indkøbe nodemateriale
til større danske biblioteker, deltog. Samme år i oktober måned blev
Foreningen af danske musikbibliotekarer stiftet, med 18 personlige og
17 institutionsmedlemmer — et lignende antal, mellem 15 og 20,
deltog sikkert i kurset.
Fem år senere, den 9.-14. august 1965, fulgte næste kursus, den-
ne gang henlagt til Statsbiblioteket i Århus, og med lektor J. B. Friis-
Hansen som daglig leder. I alt 28 deltog, de fleste fra folkebibliote-
ker, men to kursister kom fra Det Kongelige Bibliotek og fra Det
kgl. Garnisonsbibliotek. Kursusplanen, som blev udarbejdet af
biblioteksskolen i samarbejde med musikbibliotekarforeningen
(Erling Winkel, Helge Albrecht, Ove Bjørnum, Anette Blauenfeldt
(tidligere Brandt) og Svend Bruhns), havde samme grundstruktur
som 1960-kurset, dog med en udbygning af emnet "Opbygning af
grammofonpladesamlingen". Her var der foretaget en opdeling i
vokalmusik (ved Hansgeorg Lenz), symfonisk musik (ved program-
sekretær Kjeld Neiiendam) og jazz (ved Erik Wiedemann), endvi-
dere gennemgik fuldmægtig Edv. Jeppesen fra Kulturministeriet de
ophavsretlige problemer, og på den sidste kursusdag fortalte Anette
Blauenfeldt om "Et musikbibliotek i praksis" — nemlig Lyngby. Af
kursuskritikken fremgår det, at de fleste ønskede en længere kursus-
tid, 10-14 dage, samt at kurset burde følges op af videregående kur-
ser.
I perioden mellem disse to kurser var der sket ganske meget på
musikbiblioteksfronten. Således åbnede det første fuldt udbyggede
musikbibliotek i Lyngby den 13. marts 1963, med Anette Brandt
som leder. Og i de følgende år åbnede flere andre biblioteker en lig-
nende virksomhed, med noder, musiklitteratur og grammofonpla-
der. Den geografiske spredning var ganske stor, det samme gælder
spredningen mellem store og små biblioteker: fra Skagen i nord,
over Randers, Silkeborg, Odense, Hillerød og Køge til Åbenrå og
Nakskov i syd, hvilket yderligere nuancerede uddannelsesbehovet.
De første nordiske kurser
Det var også i 1960'erne, at de to første nordiske kurser i musikbi-
blioteksarbejde blev etableret. Som forudsætninger for disse kan ses
de nordiske fortsættelseskurser for bibliotekarer ved folkebibliote-
 |
|
Nogle deltagere i nordisk kursus i musikbiblioteksarbejde, Bergen 1965. Fra venstre: Helge |
kerne, som blev etableret på initiativ af de nordiske biblioteksdirek-
tører. Det første af disse blev afholdt i København sommeren 1949.
De blev videreført 1958-68 af Den nordiske Fortsættelsesskole for
bibliotekarer, med fast kursussted: Nordiska Folkhögskolan i Kung-
älv, og fast kursusleder: den danske biblioteksdirektør, som i hele
perioden var Erik Allerslev Jensen. Fra disse kurser foreligger nog-
le skriftlige arbejder, som fik betydning for musikbiblioteksvirk-
somheden, f.eks. Bodil Foss: Organisation og administration af musik-
bibliotek (1968).
Det var den norske biblioteksdirektør og Statens bibliotektilsyn i
Oslo, som i 1962 og 1965 afholdt de to første nordiske kurser i mu-
sikbiblioteksarbejde. De fandt begge sted i Bergen i maj måned, var
af 1 uges varighed og havde programsekretær Ella Arntsen som kur-
susleder. Fælles for de to kursers faglige indhold var de nationale
rapporter (Finland var dog ikke repræsenteret i 1965), gruppearbej-
derne om analyse af virkeområde, indretning og udstyr, uddannelse
og specialsamlinger samt orientering om ophavsret; ellers er kurset
i 1965 meget præget af arbejdet med grammofonplader: udvalg, ka-
talogisering, diskussion om popmusik. I 1962 ses bredere emner
som musiksamlingens opgaver i folkeoplysningen, nodeproblemer
samt samarbejde mellem musikbibliotek og radio. Kurserne fik stor
betydning for deltagerne, af hvilke de fleste så nordisk samarbejde
som både naturligt og nødvendigt — trods dette gik der mere end
20 år, før en tilsvarende kursusvirksomhed blev taget op igen!
Danmarks Biblioteksskole 1969
I marts 1968 skrev rektor Kirkegaard til lektor Gunnar Heerup, i
dennes egenskab af primus motor i organiseringen af musiklinien i
gymnasiet, med henblik på en drøftelse af specielt det musikfaglige
indhold i det planlagte første 3-måneders kursus i musikkundskab.
En vigtig kontakt blev skabt, og Heerup blev en central person ik-
ke blot i planlægningen af kurset,6 men også som lærer ved dette.
Kurset fandt sted på biblioteksskolen i perioden 3. februar — 26.
april 1969, med 4 daglige undervisningstimer mandag-fredag. For
deltagelse krævedes bibliotekaruddannelse samt "kendskab til kla-
verspil, så man fra bladet kan spille en melodi i Folkehøjskolens
sangbog eller dertil svarende færdighed i nodelæsning", som det er
formuleret i kursusopslaget. Lærernes faglige niveau afspejlede
Kirkegaards intentioner: universitetslærerne Torben Schousboe og
Gunvor Krabbe med emnerne Musikhistorie og Musikteori, andre
musikfagfolk som Sven Lunn (Dansk musik), Jørgen Plaetner
(Elektronisk musik), Eva-Britt Fanger (Bibliografi), Dan Fog
(Nodetryk og musikforlag), Erling Winkel (Nationalt og internatio-
nalt samarbejde m.m.), Mette Muller (Musikinstumenter), Anette
Blauenfeldt (Musikken efter 1945), Finn Slumstrup (Jazz) m.fl. - I
alt deltog 13 bibliotekarer: 11 fra folkebiblioteker, 2 fra Det Kgl.
Danske Musikkonservatoriums bibliotek.
Hvordan gik kurset så? Ambitionsniveauet var tydeligvis for højt,
dette viste sig specielt i emnet musikteori. Nogle år senere gav rek-
tor Kirkegaard udtryk for, at det skulle være muligt i løbet af et så-
dant kursusforløb at lære partiturlæsning - dette er knapt troligt.
Men allerede efter dette første lange kursus begyndte diskussionen
om, hvilke krav der kan stilles til musikbibliotekarens musikfaglige
viden og færdigheder, og hvordan vægtningen skal være mellem
dette område og det rent biblioteksfaglige område (katalogisering
& klassifikation, referencearbejde, anskaffelsespolitik etc.).
Musikken i grunduddannelsen
Samtidigt med forløbet af dette kursus skete der en etablering af
emnet musikbiblioteksarbejde i den almene bibliotekaruddannelse.
Denne var ifølge loven om Danmarks Biblioteksskole organiseret i
to sektioner: sektion I uddannede bibliotekarer til folkebiblioteker-
ne, og sektion II meddelte biblioteksteoretisk undervisning til bi-
bliotekarer, biblioteksassistenter og andre grupper af medarbejdere
ved videnskabelige og faglige biblioteker. Emnet musikbiblioteks-
arbejde blev specielt udviklet ved sektion I, hvilket var en naturlig
følge af musikafdelingernes etablering og udvikling inden for fol-
kebibliotekssektoren.
Siden revisionen af Lov om folkebiblioteker i 19647 havde åbnet
mulighed for at folkebibliotekerne kunne indkøbe "andet egnet
materiale" (= audiovisuelt materiale) med statstilskud, om end på
visse betingelser, var en række biblioteker startet på dette nye om-
råde. Men såvel bibliotekarmangelen som den utilstrækkelige
biblioteksfaglige uddannelse blev en hæmsko for udviklingen, der-
for var presset på biblioteksskolen stort for en fornyelse af såvel
grund- som videreuddannelse. — På musikbiblioteksområdet var det
specielt arbejdet med de nye audiovisuelle materialer, her grammo-
fonpladerne, som krævede supplerende uddannelse. I 1967 udkom
Bibliotekstilsynets betænkning Audio-visuelle Materialer i Folkebiblio-
tekerne, hvori der fremsættes ønsker ikke blot for den bibliotekari-
ske grunduddannelse, men også for kursusvirksomheden: "Udvalget
foreslår derfor biblioteksskolen at der gennem en videregående
undervisning på skolen gives mulighed for en specialistuddannelse
indenfor forskellige audio-visuelle områder ligesom disse må kun-
ne indgå i undervisningen som linjefag" (Betænkningen, s.53).
Ud fra dette forekommer det ganske naturligt, at der på biblioteks-
skolen blev etableret et nyt fagområde, kaldet "Audiovisuelle mate-
rialer og samlinger", personalemæssigt bemandet med en fagleder,
Jesper Engelstoft, som havde det overordnede ansvar for hele fag-
området, samt en assisterende fagleder, undertegnede, som havde et
delegeret ansvar for specielt at udvikle musikområdet. Men altså
kun den del af dette, som kunne defineres via de audiovisuelle ma-
terialer. At dette medførte en uheldig opsplitning af emneområdet
"musikbiblioteksarbejde" i sin helhed, belyses nærmere i næste af-
snit.
Det problematiske emne 'musikbibliotekskundskab'
Man kan finde adskillige eksempler på forsøg på at definere emnet
'musikbibliotekskundskab'. Eeks. skriver Bodil Foss følgende i sit
Kungälv-arbejde Organisation og administration af musikbibliotek fra
1968 (s. 18 f.):
"Undervisningen på biblioteksskolen må omfatte følgende om-
råder: Musikhistorie, musikteori, solfege, temagennemgang, kata-
logisering af noder og grammofonplader, værkgennemgang, ap-
paraturlære, udlånspraksis og kontaktarbejde."
Såvel i dette som i andre forsøg på definitioner ses en tydelig op-
splitning mellem biblioteksfaglige og musikfaglige emner, og netop
dette gav anledning til problemer i uddannelsen. På bibliotekssko-
len valgte man som nævnt for det første at oprette et audiovisuelt
fagområde, hvor undervisning i de 'nye' musikmaterialer (fono-
grammer = grammofonplader og kassettebånd) samt tilhørende
apparatur blev placeret.Videre indgik også undervisning i markeds-
forhold for fonogrammer, diskografi og indkøbspolitik, musik-
biblioteksindretning samt lovgivning af betydning for musikbiblio-
teksarbejde. Ud af fagområdets samlede timetal på 45 blev musik-
delen tildelt 15 timer.
De rent musikfaglige emner som musikhistorie og -musikteori,
tema- og værkgennemgang m.v. blev placeret i fagområdet "Fag-
encyklopædi og —litteratur, Humaniora" — en videreudvikling af det
tidligere område "Bogkundskab" - i valgfaget Musik, hvor tillige
emner som typologi og indkøbspolitik for musikalier og musiklit-
teratur samt referencearbejde blev placeret. Musik var her fra be-
gyndelsen i 1971 et 2-points fag med 60 timer pr. kursus, men blev
nogle år senere opgraderet til 3-point med 90 timer pr. kursus, det
højest mulige. - Øvrige emner, specielt katalogisering og klassifika-
tion af såvel bogligt som ikke-bogligt materiale, skulle integreres i
de relevante fagområder, men denne integration af musikkatalogi-
sering og -klassifikation blev også ganske problematisk. For at tileg-
ne sig disse regler er det nødvendigt såvel at have indsigt i materi-
alernes typologi som at have et alment kendskab til musikkens for-
mer og genrer. Og en sådan undervisning var der ikke mulighed for
at give under disse fagområder — den blev derimod givet under
Fagencyklopædi, Humaniora: musik, som var et tilbudsfag, og under
Audiovisuelle materialer og samlinger, musikdelen.
Dette betød, at studerende som ønskede at fokusere på musikbi-
bliotekskundskab var nødt til at hente deres viden fra flere forskel-
lige fagområder, hvilket måske ikke forekommer så mærkværdigt.
Men fagområderne var ikke ligestillet eksamensmæssigt, f.eks. var
undervisningen i audiovisuelle materialer og samlinger nok obliga-
torisk, men eksamensfri. Dette stred også mod den ligestilling
mellem boglige og ikke-boglige materialer, som skete med Lov om
folkebiblioteker af 1964 (se foregående afsnit) — denne gjorde dog
ikke samlinger af musikbærende materialer obligatoriske ved folke-
bibliotekerne.
Den undervisning, som er omtalt i det foregående, var placeret i
studiets 2. del, som strakte sig over 3 semestre. Efter 2. dels 2. semes-
ter (studiets 5. semester) var der placeret en 5-måneders biblioteka-
risk volontørtjeneste (månederne februar-juni), hvor der i videst
muligt omfang ved placeringen blev taget hensyn til de studeren-
des specielle uddannelsesønsker. Studerende, som ville specialisere
sig i musikbibliotekskundskab, fik således mulighed for i hele eller
en del af volontørtiden at blive placeret ved et musikbibliotek.
Hvilket mange selvfølgelig benyttede sig af.
Endelig skulle de studerende under det 4-årige studiums 3. (og
sidste) del, som strakte sig over et semester, vælge et liniefag som
særlig studeret område. Musikbibliotekskundskab eller emner med
stærk tilknytning til dette område blev altid udbudt - men stadig
med opdelingen mellem de forskellige fagområder som beskrevet
ovenfor. Der skulle udarbejdes en skriftlig hovedopgave inden for
liniefaget, som endvidere blev afsluttet med en mundtlig eksamen.
Liniefagsundervisningen omfattede i alt 45 lektioner, evt. kunne
også en studierejse indgå.
Ser man på musik-liniefagenes udvikling fra 1971 og videre
frem, falder det i øjnene, at emnerne de første år typisk var "Musik-
biblioteket, dets opbygning og drift", udbudt inden for AV-fag-
området. Senere slår mere musikfaglige emner igennem, sikkert et
resultat af de fagencyklopædiske musikkurser, med emner som
"Opera", "Jazz", "Det moderne gennembrud" samt "Dansk ryt-
misk musik". Samarbejde med andre fagområder ses fra slutningen
af 70'erne i liniefag som "Musikarbejde for børn og unge" (sam-
men med Børnebibliotekskundskab), "Musik og samfund" (sam-
men med Fagencyklopædi, Samfundsfag), "Musikkatalogisering og
-klassifikation" (sammen med Katalogiserings- og klassifikations-
områderne). Hovedopgaverne spredte sig emnemæssigt ret bredt
mellem disse liniefag, og et ganske betydeligt udvalg af dem blev
vurderet så positivt, at de blev udgivet i skolens skriftserier.
Det var altså muligt for en biblioteksstuderende på sektion I (fol-
kebibliotekslinien) at studere emnet Musikbibliotekskundskab i
sammenlagt 150 lektioner, fordelt på AV (15 lektioner, eksamens-
frit), Fagencyklopædi (90 lektioner, eksamen eller afløsningsopgave,
men valgfag, hvorfor optagelse ikke kunne garanteres) samt liniefag
(45 lektioner, hovedopgave + mundtlig eksamen, optagelse blev
normalt gennemført). Hertil kan føjes et mindre antal lektioner
med anknytning til musikbibliotekskundskab inden for andre fag-
områder.
Samtidigt pågik der en stadig argumentation for at samle al den-
ne undervisning under et fagområde, betitlet musikbibliotekskund-
skab. Musikbiblioteker blev jo i løbet af 1970'erne etableret ved de
fleste større biblioteker i Danmark, om end de ikke var lovfæstede
som børnebibliotekerne. Lærermæssigt fandtes der ved skolen i
København een fast stilling; hertil kom i årene 1973 - 1979 yder-
ligere en stilling på halv tid. I disse år var lærersituationen tilfreds-
stillende, men den fagmæssige opsplitning var fortsat et problem.
Lærebogsmateriale
Et fælles problem for mange af fagene var, at der savnedes biblio-
teksrelevant undervisningsmateriale, og dette var måske i særlig
grad mærkbart inden for musikområdet. Her blev den fagmæssige
opsplitning endnu mere tydelig. Et eksempel herpå er kompendie-
materialet i musikbiblioteksarbejde som blev udarbejdet til under-
visningen inden for AV-området. Heri fandtes bl.a. et ret stort afsnit
om diskografier, d.v.s. bibliografier over indspilninger — såvel under-
visningen som dette undervisningsmateriale burde selvfølgelig
sammenlægges med den musikbibliografiske undervisning, som var
placeret i det valgfri fag i Fagencyklopædi. Og flere lignende ek-
sempler kan nævnes. Under alle omstændigheder blev det en be-
tragtelig arbejdsbyrde såvel at udarbejde undervisningsmateriale
som stadig at holde det ajourført. Den globalisering af musiklivet,
som satte i gang i 70'erne og stadig pågår, satte stærke spor i pro-
duktionen af fonogrammer og i udviklingen af den faglig/viden-
skabelige musiklitteratur inklusive referencelitteraturen. Dette be-
tød nødvendigvis årlige revisioner af undervisningsmaterialet, af
hvilket især kompendierne som blev anvendt på de valgfri musik-
kurser under fagencyklopædien blev ganske omfattende. Her fand-
tes ud over annoterede fortegnelser over de forskellige typer hånd-
bøger og bibliografier også musikhistoriske oversigter med beskri-
velser af musikalske genrer og stilarter, samt oversigter over musik-
livets organisationer.
I 1979 udkom Håndbog i Musikbiblioteksarbejde på Biblioteks-
centralens Forlag. Bogen, der var tænkt både som håndbog for folk,
der beskæftiger sig med musikbiblioteksarbejde og som lærebog for
biblioteksstuderende, havde en ganske lang tilblivelseshistorie. Det
var på Dansk Musikbiblioteksforenings generalforsamling i 1973 at
ideen om en sådan håndbog fremkom. En redaktionskomité blev
nedsat,8 som udarbejdede en betænkning med en synopsis for bo-
gen, dateret juli 1976. Bogen, som blev disponeret efter arbejdspro-
cesser, tilsigtede stor alsidighed, og skulle dække alle biblioteks- og
materialetyper. Forfatterlisten blev lang, omfattende i alt 36 perso-
ner, af hvilke 20 var bibliotekarer ved folkebiblioteker. Dette gjor-
de naturligvis ikke udarbejdelsen og det redaktionelle arbejde lette-
re, og når bogen fik en noget blandet modtagelse med ord som
"ukritisk" og "beskrivende", skyldes dette vel især at der burde ha-
ve været én ansvarshavende redaktør — og ikke fem. Men visse af-
snit i bogen, f.eks. om materialer, referencearbejde samt planlæg-
ning og indretning af lokaler, kom til udmærket anvendelse i den
bibliotekariske uddannelse.
Udvikling af kursusvirksomheden i musikbibliotekskundskab
Siden 1969, da en fast lærer i musikbibliotekskundskab blev ansat
på Danmarks Biblioteksskole, har skolen anvendt mange ressourcer
på kursusvirksomheden inden for området. Som omtalt ovenfor
lagde man ganske flot ud i 1969 med det første 3-måneders kursus
i musikkundskab; 1971-72 stod et lignende på programmet igen,
men denne gang udvidet til 4 måneder (1+3 mdr.), og allerede
september-november 1973 løb det næste 3-måneders kursus af sta-
belen. Efterfølgende lange musikkurser fandt sted i 1976 (3 mdr.)
samt i 1980, 1985 og 1990 — disse tre sidste dog af 2 måneders va-
righed. Disse kurser må anses for at være flagskibene blandt musik-
kurserne, især på grund af deres emnemæssige mangfoldighed — om
end de ikke levede op til Preben Kirkegaards oprindelige intentio-
ner, nemlig i lighed med 3-måneders kurserne i børnebiblioteksar-
bejde at blive forudsætning for at få stilling som musikbibliotekar.
Trods dette kan det i dag konstateres, at langt størsteparten af dan-
ske musikbibliotekarer frem til midten af 1980'erne deltog i kurser-
ne.
Det er inden for tilrettelæggelsen af kursusvirksomheden man
tydeligst ser det nære samarbejde mellem biblioteksskolen og de
praktiserende musikbibliotekarer rundt om i landet, repræsenterede
gennem Dansk Musikbiblioteksforening og Faggruppen for musik-
bibliotekarer. Ovenfor er beskrevet hvordan de tidligste kurser i
1960 og 1965 blev organiserede i et sådant samarbejde, og efter op-
rettelsen af den faste lærerstilling i 1969 blev informationsudbyttet
og diskussionerne mellem skolen og disse to faglige foreninger end-
nu mere intensivt. Initiativet til nye kursusformer og -emner kom
ofte fra foreningerne, som for øvrigt selv fra midten af 70'erne ar-
rangerede kortere kurser og temadage. Eksempler på sådanne er
kassettekurserne af 1-2 dages varighed, som fra starten blev afholdt
på Sostrup slot på Djursland, og som for øvrigt blev meget popu-
lære.
Men også på biblioteksskolen blev der fra begyndelsen af
1970'erne arrangeret mange kortere musikkurser, å 1-2 ugers va-
righed. Her ses den samme udvikling som inden for liniefagene: de
første år var disse kurser koncentrerede omkring arbejdet med de
ikke-boglige materialer, siden ses kurser om bestemte musikgenrer
(jazz, beat, folkemusik, klassisk musik, musik for børn), men også en
del katalogiserings- og klassifikationskurser, edb-kurser m.fl.
Samarbejde mellem fagområder resulterede i 1980'erne i store
tværfaglige kurser som "80'ernes ungdomskultur og biblioteker-
ne", "Kulturindustri/massekultur" og "Temaer i europæisk kultur-
og idéhistorie", i hvilke musikken fandt sin helt naturlige plads. I
denne sammenhæng skal også peges på kurser som "Kulturpolitik
og musik i lokalsamfundet" og tilsvarende, som kom til i et samar-
bejde mellem musiklæreren og fagområdet "Bibliotekssociologi og
kulturformidling", hvor man diskuterede musikbibliotekets betyd-
ning i et lokalsamfund, i forhold til den førte kulturpolitik og til
musiklivet i øvrigt. Sådanne og tilsvarende kurser blev undertiden
placeret ude i landet, som internatkursus i en bestemt by, hvilket gav
mulighed for en virkelighedsnær kontakt med lokale politikere,
musikfolk og bibliotekarer.
Endelig gav den diskussion, der som tidligere nævnt bestandigt
blev ført — specielt under de lange musikkurser — om niveauet for
musikbibliotekarers musikteoretiske viden, sig også udslag i de kor-
tere musikkurser. I slutningen af 1979 fik skolen et brev fra Dansk
Musikbiblioteksforening, hvori man foreslog udarbejdelse af et læ-
rebogsmateriale i musikteori/musikterminologi, evt. i samarbejde
med en konservatorielærer, og specielt beregnet for biblioteksstu-
derende og bibliotekarer. Behovet for et sådant lærebogsmateriale
var allerede da tydeligt, såvel ved de fagencyklopædiske kurser og
liniefag som ved videreuddannelsen. Efter en forsinkelse gennem-
førtes fra 1982 årlige 1-uges kurser i musikalier, musikterminologi
og instrumentlære, og undervisningsmateriale fra disse kurser resul-
terede i et modulopbygget lærebogsmateriale "Musiklære for
bibliotekarer".
Konkluderende kan man sige, at udviklingen af den ovenfor be-
skrevne kursusvirksomhed i musikbibliotekskundskab på mange
måder videreførte Preben Kirkegaards oprindelige intentioner med
ganske megen vægt på musikhistoriske og musikteoretiske emner.
Genremæssigt skete der en udvidelse, med inddragelse af populær-
musikken og musik fra andre kulturer, og specielt fra 1980'erne blev
musikken og musikbibliotekerne placeret i et samfundsmæssigt og
kulturelt samspil, som modsvarede udviklingen af musikhistorie-
skrivningen i øvrigt.9 — En nærmere granskning af kurserne 1980-
1990 viser to tydelige tendenser: for det første krympede de lange
musikkurser i antal (5-års intervaller) og i længde (fra 3 til 2 måne-
der), og for det andet mindskedes antallet af gæstelærere (i mange
tilfælde specialister) udefra. Forklaringen på dette er, dels at vikar-
godtgørelsen til kursusdeltagerne blev indstillet fra 1979 (på grund
af budgetreduktion), dels at der fra begyndelsen af 1980'erne fand-
tes en vejledende regel om, at kun 30 % af lærerkræfterne til kur-
serne måtte hentes uden for biblioteksskolen. Dette ramte især de
lange musikkurser hårdt. Trods dette viser en samlet oversigt over
alle biblioteksskolens musikkurser (inkl. kurser, hvor musik indgik
som en vigtig bestanddel), at der i perioden 1973-1990 gennem-
snitlig blev tilbudt 9 ugers musikkursus pr. år, hvilket må siges at
være et ganske stort antal.
Internationale aspekter
I 1951 blev den internationale musikbiblioteksforening AIBM
(Association Internationale des Bibliothéques Musicales) dannet i
Paris, under UNESCOs auspicier. Det var med henblik på at lette
samarbejdet mellem musikbiblioteker i forskellige lande og for at
opnå en større kontaktflade, at foreningen blev dannet, og Danmark
blev tidligt medlem af denne.10 AIBM's struktur udgøres afkommis-
sioner for større bibliografiske projekter, for de forskellige biblio-
tekstyper (folke-, forsknings-, konservatorie- og radiobiblioteker
m.fl.) og for bestemte biblioteksfunktioner (bibliografisk forskning,
katalogisering og klassifikation). Som eksempel på en nyere kom-
mission kan nævnes Uddannelseskommissionen (Commission for
Education and Training), som blev dannet i 1975 ved årsmødet i
Montreal med Don L. Roberts fra University of Illinois som præ-
sident og undertegnede som vicepræsident. En af kommissionens
vigtigste opgaver var at forsøge at opstille retningslinier for en mu-
sikbibliotekars kvalifikationer, og ved de følgende årsmøder blev
forskellige landes uddannelse og ønskemål belyst. I 1980 blev ud-
kastet til "Qualifications for Music Librarians" klart, og i en svensk
oversættelse blev det præsenteret og diskuteret ved det 3. Nordiske
musikbiblioteksmøde maj 1981 i Stockholm og Mariehamn
(Alandsøerne).11 Mange af punkterne i udkastet modsvarede helt de
danske og svenske synspunkter, men to punkter afstedkom megen
debat:
(1) En musikbibliotekarie måste ha förmåga att läsa noter och
analysera musik
(2) Utbildningen bör omfatta elementär färdighet på åtminstone
ett musikinstrument
Ad (1) Hvordan skal ordet "musik" defineres — er det nodemateri-
alet eller musikken de skal analysere? Et vist elementært kendskab
til musikanalyse bør musikbibliotekaren have, men niveauet af den-
ne viden er afhængig af den bibliotekstype, man arbejder ved. Ad
(2) Kan det være meningen at en biblioteksskole skal tilbyde instru-
mentalundervisning? Ved mødet var der en overvejende stemning
for at kravet skulle fjernes. Mødet kunne i øvrigt konkluderende
enes om følgende krav til kvalifikationer:
En musikbibliotekarie skall ha:
- utbildning i praktiskt biblioteksarbete med hänsyn till musik-
biblioteksverksamhet
- kunskaper i musikens historia och olika musikgenrer
- administrativa färdigheter
188 Bent Christiansen — "Biblioteket som musikkens skatkammer"
Ny dansk bibliotekaruddannelse
Fra september 1985 startede en helt ny dansk bibliotekaruddan-
nelse, ofte kaldet 'fællesuddannelsen', idet den hidtidige sektion I
(folkebibliotekerne) og sektion II (forskningsbibliotekerne) blev
slået sammen til en fælles uddannelse for bibliotekarer. Dette var det
foreløbige sluttrin i en udvikling, som startede allerede i begyn-
delsen af 1970'erne, hvor et kulturministerielt nedsat udvalg afgav
en betænkning om de bibliotekariske uddannelser,12 og hvor man
allerede dengang pegede på en fællesuddannelse — men der gik alt-
så 12 år, før en sådan blev en realitet. I planlægningen af uddan-
nelsen ønskede man bl.a. at sikre, at den fik et bredt erhvervssigte,
at den gav mulighed for at specialisere sig, samt at uddannelsen blev
mere studiepræget, tværfaglig og metodisk. Hvilken plads fik mu-
sikbibliotekskundskaben nu i uddannelsen?
Overordnet blev det bestemt, at intet fag skulle op- eller ned-
prioriteres i den nye uddannelse, d.v.s. at fagenes timetal skulle
modsvare et vejet gennemsnit af timetallene på den hidtidige sek-
tion I og II. For faget musik betød dette et timetal som blev lidt la-
vere end det hidtidige på sektion I (hvor musikken havde haft be-
dre vilkår end på sektion II). Samtidig skete der dog en meget po-
sitiv ting, nemlig at delingen mellem bogligt og ikke-bogligt mate-
riale forsvandt. Dette skete i forbindelse med en sammenlægning af
fagområderne "Audiovisuelle materialer" og "Bogvæsen", hvor det
blev besluttet at den hidtidige AV-musikdel skulle integreres i mu-
sikkurserne under Fagencyklopædi, Humaniora — dette lykkedes
altså efter mere end 10 års diskussioner.
Den nye uddannelse var 4-årig, opdelt i 8 semestre, af hvilke de
4 første var fælles for alle, mens der fra 5. semester var mulighed for
at vælge og specialisere sig — men også her fandtes fælles forløb.
I det samlede uddannelsesforløb fandtes musikbibliotekskund-
skaben på 4. semester som et 60-timers kursus i "Materialevalg og
—formidling" — endvidere var musik repræsenteret i et tværfagligt
kursus i Kultur- og idéhistorie. Fra 5. semester indgik musik i 2 se-
minarrækker, som var tilvalgsundervisning: "Humaniora med
hovedvægt på andre medier og deres anvendelse" (52 timer) samt
"Humanistisk information med særligt henblik på æstetiske medi-
er" (20 timer). Endelig var 8. semester viet udarbejdelse af en
hovedopgave, hvis emne kunne ligge inden for musikområdet.
Trods en betydelig bedre struktur i uddannelsen løste den ikke
problemet med at integrere et konkret musikfagligt uddannelsesfor-
løb — der foregik stadig en løbende debat om dette. I denne forbin-
delse er det interessant at se lidt på et forsøg med en variantuddan-
nelse i musikbiblioteksarbejde, som i årene 1984-86 blev etableret
på den svenske biblioteksskole i Borås.
Denne variantuddannelse blev tilrettelagt i et samarbejde mellem
Högskolan i Borås og den musikvidenskabelige institution ved
Göteborgs Universitet. Forløbet af uddannelsen blev, at man indled-
te med delkurset musikteori (1 point) ved universitetet. Derefter
fulgte de studerende det første studieår på grunduddannelsen i
Borås. — I det andet studieår fulgte de studerende 40-point-kurset i
musikvidenskab ved universitetet. Dette kursus gav kundskaber om
musik som samfunds- og kunstforeteelse, musikkens historie, rolle
og funktion, inkl. europæisk og svensk folkemusik, andre ikke-
europæiske kulturers musik samt den vestlige verdens populær-
musikformer. Videre fik man færdigheder i musikteoretiske elemen-
ter som er nødvendige for at analysere, forstå og opleve musik, og
endelig indgik oversigter om musikproduktion og -konsumption
og kulturpolitik. Den afsluttende mindre skriftlige opgave skulle
have forbindelse til musikbiblioteksvirksomhed. — Endelig skulle de
studerende det tredje studieår følge 3. og 4. semester på den alme-
ne uddannelse i Borås, hvor man kunne vælge mellem to studieret-
ninger: kultur/information eller information/dokumentation. Her
skulle også udarbejdes et større speciale.
Forsøgsuddannelsen blev gennemført for to årgange: 1984/85 og
1985/86, med fem studerende for hver årgang. Derefter blev den
nedlagt, tilsyneladende uden nogen nærmere begrundelse. Pro-
blemet ved uddannelsesforløbet var især, at man under det tredje
studieår i Borås ikke tog hensyn til de musikvidenskabelige kund-
skaber, som de studerende havde tilegnet sig under det 2. studieår.
Men forsøget var spændende, og burde have ført til en fra biblio-
teksskolens side mere bevidst holdning til emnet musikbiblioteks-
kundskab. — Et tilsvarende samarbejde mellem biblioteksskolen og
musikvidenskabeligt institut eller musikkonservatoriet var også ble-
vet drøftet i Danmark, men blev aldrig realiseret, kun i form af ind-
dragning af universitets- og konservatorielærere ved bibliotekssko-
lens kursusvirksomhed i musik. Fordelen ved den svenske uddan-
nelse var dog helt tydeligt, at det som oftest blev folk med en uni-
versitetsgrad i musikvidenskab, som efter afsluttet bibliotekaruddan-
nelse blev musikbibliotekarer.
Konkluderende må det konstateres, at musikbibliotekskundska-
ben fik betydeligt bedre forhold i den nye danske fællesuddannelse.
Det blev i højere grad muligt at skabe et sammenhængende under-
visningsforløb, ikke mindst takket være sammenlægningen af AV og
Fagencyklopædi: Humaniora, og i de forskellige tværfaglige forløb
fandt musikken sin naturlige plads. Dette syntes specielt tydeligt i
det kulturhistoriske kursus på 4. semester, hvor ganske komplicere-
de ændringer i musikalske stilarter kunne tydeliggøres via belysning
af tilsvarende ændringer i samfundsforhold og forandringer i andre
kunstneriske udtryksformer.
Nye nordiske tiltag
Nordisk samarbejde inden for musikbiblioteksområdet startede
ganske tidligt og manifesterede sig i to typer: egentlige uddannel-
seskurser med kurserne i Bergen 1962 og 1965, som er omtalt
ovenfor, samt nordiske musikbiblioteksmøder — i ét tilfælde kaldet
nordisk AIBM-konference — som blev initierede af de nordiske
AIBM-sektioner. Af disse blev der afholdt i alt 4 frem til midten af
1980'erne: 1968 i Lund og København, 1971 på Hindsgavl (Fyn),
1981 i Stockholm og Mariehamn, samt det fjerde møde 1985 i
Trondheim. Det var ved dette sidstnævnte møde at ideen om en
genoplivning af 60'ernes nordiske kurser blev diskuteret og vakte
stor tilslutning.
Herefter begyndte det hårde og seje arbejde, dels med at udfor-
me et tema og en detaljeret plan, dels — og ikke mindst — at skabe
en økonomisk baggrund for kurset. Undertegnede, som blev an-
svarlig for hele projektet, fik en meget positiv støtte fra rektorerne
for de nordiske biblioteksskoler, og via denne blev kurset finansie-
ret af NORDFOLK og NORDINFO, som hver bevilgede 60.000
danske kroner. Efter forslaget i Trondheim skulle den musikviden-
skabelige institution ved Göteborgs universitet være hjemsted for
kurset — ikke mindst på grund af institutionens medvirken ved den
musikbibliotekariske forsøgsuddannelse i Borås, som er beskrevet i
det foregående — og såvel institutionen som ikke mindst professor
Jan Ling var yderst positive, og et samarbejde blev aftalt.
Kurset blev tilrettelagt af en kursuskomité, hvis medlemmer blev
udpeget af de nordiske AIBM-sektioner — 2 fra hvert land, fra Island
dog kun 1 - og i løbet af foråret 1988 blev den detaljerede plan for
kurset lagt, bygget op omkring det overordnede tema "Problemer
omkring produktion og formidling af ny nordisk musik"; der blev
taget kontakt med foredragsholdere, indrykket annoncer i nordiske
bibliotekstidsskrifter m.m. Størsteparten af det praktiske arbejde
blev dog varetaget af arrangementskomiteen i Göteborg, som be-
stod af musikforsker og bibliotekar Laila Barkefors, som repræsen-
terede den musikvidenskabelige institution, samt undertegnede.
Kurset fandt sted i ugen 7.-11. november i Agrenska Vilian, som
tilhørte Göteborgs universitet, med 42 deltagere fra alle nordiske
lande, af disse 22 fra folkebiblioteker og 20 fra videnskabelige eller
specialbiblioteker. Hver dag havde sit klart definerede indhold i for-
hold til det overordnede tema; foredragsholderne repræsenterede i
øvrigt også de fem nordiske lande. Og det var ikke blot forelæs-
ninger, men også levende musik, paneldiskussioner samt en musi-
kalsk happening, som indgik i kursusplanen. Som der i øvrigt var
stor tilfredshed med — et citat fra en omtale af kurset i Bibliotek 70:
"For det var et væsentligt og inspirerende kursus med appel til alle
os musikformidlere, som alt for ofte lider af berøringsangst over for
den "svære" og "uforståelige" moderne musik".13
I en ganske fyldig rapport om kurset14 beskrives hele forløbet
samt det forberedende arbejde, herunder ikke mindst alle proble-
merne omkring økonomien. Ved kursets afslutning var det glæde-
ligt at konstatere, at alle var interesserede i en fortsættelse af sådan-
ne kurser — de følgende fandt sted i Finland oktober 1992 omkring
temaet "Rock och jazz i nordiska folkbibliotek: kulturella, sociolo-
giska och praktiska aspekter" og i Norge maj 1997 med temaet
"Folkemusikk i Norden".
192 Bent Christiansen - "Biblioteket som musikkens skatkammer"
Den akademiske musikbibliotekar
Den 29. marts 2000 blev Danmarks Biblioteksskole en højere ud-
dannelsesinstitution, fik altså universitetsstatus og dermed forplig-
telse til forskning til højeste niveau inden for biblioteks- og infor-
mationsvidenskab. Da havde man allerede nogle år tidligere etable-
ret en bacheloruddannelse og uddannelse til bibliotekar DB, som
var en revision af fællesuddannelsen fra 1985. Bacheloruddannelsen
blev 3-årig, og efter denne kan den studerende vælge enten at fort-
sætte yderligere 1/2 år (7. semester) i et såkaldt erhvervsrelateret
projekt og da fa erhvervskompetence til at arbejde som bibliotekar
både i det offentlige og det private bibliotekssystem, eller søge ind
på skolens 2-årige kandidatuddannelse og blive cand. scient, bibi.
Hermed nåede biblioteksskolen det mål, som allerede Preben
Kirkegaard stilede mod under sin rektortid. Men uddannelsen fik
en noget blandet modtagelse: mens glæden var stor på biblioteks-
skolen og faktisk også i Bibliotekarforbundet, var mange bibliote-
karer og især biblioteksledere skeptiske. Praktiktiden blev afskaffet i
bacheloruddannelsen, hvilket mange var modstandere af, og desu-
den frygtede man at de fleste studerende ville vælge kandidatud-
dannelsen, som forlænger den tidligere uddannelse med et år - og
en akademisk uddannelse kræver sikkert lønløft. — Men hvordan
blev nu musikkens placering i denne uddannelse?
På de 2 første semestre findes ingen decideret undervisning i
musik. Her introduceres bibliografi og informationssøgning, videre
findes nye fag som videnskabssociologi og forskningsmetode. På 3.-
4. semester findes et valgfag, som hedder Bruger- og mediestudier,
og her udbydes musik som fag, hvor emner som musikinstitutioner,
musiklivet og dets ressourcer, brugertypologi og bibliotekernes mu-
sikformidling behandles. På 4.-5. semester følger så et decideret in-
formationssøgningskursus - også her er musik et valgfag — hvor
man beskæftiger sig med musikkens genstands- og grænseområder,
dens håndbøger, bibliografier og databaser, samt med forskellige
klassifikationssystemer. På 5. semester findes videre valgfaget
"Informationsselektion i fag" - tidligere kaldet materialevalg — hvor
musik kan vælges. Her kommer mere praktiske elementer ind, som
materialevalgskilder, og hvad bibliotekerne skal lægge vægt på i de-
res bestandssammensætning af musikmaterialer. Endelig kan den
studerende på 6. semester, hvor undervisningen er mere tværfaglig,
vælge musik som biblioteks- og informationsvidenskabeligt emne
og skrive sin bacheloropgave inden for samme. — Formålet med det
erhvervsrelaterede projekt på 7. semester er at de studerende skal af-
prøve deres teoretiske færdigheder på en praktisk virkelighed i
BDI-sektoren. I semestret indgår seminarundervisning og vejled-
ning med 25%, samt feltpraktik og projektopgave med 75%. Musik-
området kan komme ind her, f.eks. i form af et it-baseret produkt,
et arrangement, en udstilling, eller udarbejdelse af en undersøgelse
eller analyse af en problemstilling.
Og endelig findes musik nu også repræsenteret på kandidatud-
dannelsen: fra november 2002 udbydes en videreuddannelseslinie i
musik — interaktiv informationsformidling og vidensorganisation med vægt
på informationsformidlingsmæssige aspekter. Omfanget er ca. 120
undervisningstimer, svarende til ét semesters arbejde, og indholds-
mæssigt behandles følgende emneområder:
- Musik som biblioteks- og informationsvidenskabeligt domæne
- Musik og kulturformidling i en digital tidsalder
- Musik som redskabsfag (musikteori, hørelære, nodelære)
- Vidensorganisation samt Informationssøgning og -formidling
Videreuddannelseslinien udbydes af Institut for Informations-
studier, hvorunder musikken er placeret og musiklæreren ansat.
Selvom indholdet ser meget relevant ud, såvel her som i bachelor-
uddannelsen, virker det mærkeligt at musikken har faet denne pla-
cering, al den stund der findes et Institut for Kultur og Medier.
I en præsentation af instituttet for informationsstudier15 hedder
det, at instituttet primært beskæftiger sig "med det, vi tillader os at
kalde kerneområdet i biblioteksfaget: informationsformidling", og
at det drejer sig om en sammensmeltning af de gamle fagområder
bibliografi og referencearbejde, katalogisering og klassifikation, in-
formationsformidlingsteori og fagdokumentation. Det fremgår vel
ganske tydeligt, at det først og fremmest drejer sig om de informa-
tionsteknologiske aspekter. I præsentationen af instituttet for kultur
og medier 16 hedder det bl.a., at det har været oplagt at få samlet en
bred mediemæssig ekspertise, og at man har fokus på både medier-
nes muligheder og på det indholdsmæssige. Inden for instituttet fin-
des meget tværfagligt samarbejde, og som eksempel nævnes en se-
minarrække om amerikansk kultur, der både indeholdt litteratur,
musik og billedkunst. Instituttets forskningsprogram er bygget op
omkring tre hovedtemaer: bibliotek og brugere, bibliotek og medi-
er samt kulturplanlægning og kulturformidling. - For undertegne-
de virker det fuldstændig indlysende, at musikken hører hjemme
under dette institut.
Musikbiblioteks-obligatorium
Den 1. juli 2000 trådte en ny bibliotekslov i kraft17 med hvilken
man ville realisere et udvidet biblioteksbegreb. Dette ses allerede i
lovens §1: "Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, ud-
dannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbø-
ger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende
materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder
Internet og multimedier". Med denne nye lovtekst afsluttedes næ-
sten 20 års kamp for at gøre musikbiblioteker obligatoriske, nu blev
musikbærende materialer sidestillet med bøger, og lovteksten gør
også udlån af alle de nævnte materialer obligatorisk.
Det nye obligatorium betød, at mange, først og fremmest min-
dre, folkebiblioteker blev tvunget til at opbygge musiksamlinger —
ifølge lovteksten med 1.1.2003 som seneste frist for udlån — samt at
mange bibliotekarer måtte skaffe sig en kompetence inden for om-
rådet.
Afslutning
Hvordan tegner fremtiden sig nu for musikbiblioteket og for ud-
dannelsen? Vil det være muligt at integrere musiksamlingerne så
meget i folkebiblioteket, at de ikke længere afgrænses som en sær-
lig afdeling, som er bemandet med specielt uddannet personale — og
er det denne udvikling musikbibliotekarerne i dag ønsker? Sikkert
er i hvert fald, at musikbærende materialer vil indgå i alle danske
bibliotekssystemer, og at dette vil kræve en ganske omfattende ind-
sats på den bibliotekariske uddannelse, hvis obligatoriet skal funge-
re. Her kan det være interessant med en kort beskrivelse af et kom-
petenceudviklingsprojekt, som biblioteksskolen har iværksat. Her
gav man bibliotekarer — og inden for musikken blev det de lidt æl-
dre erfarne musikbibliotekarer — en uddannelse til såkaldte 'træne-
re'. Meningen var at disse, efter denne uddannelse, skal fungere som
rådgivere, konsulenter og undervisere for biblioteker, som skal op-
bygge musiksamlinger. Hele landet blev inddelt i 4 regioner, hvor
region 1 består af Københavns og Frederiksberg kommuner samt
tilsvarende amter. Til denne region er knyttet 13 trænere, af hvilke
4 er musikbibliotekarer - altså en ganske kraftig satsning på musik-
ken.
Men hvilke krav vil brugerne stille til musiksamlingerne og
bibliotekets service? Kirsten Voss skriver i en artikel fra 200018 om
en udvidelse af musikbiblioteksbegrebet og mener hermed den
kraftige og hurtige udvikling af musikindustrien — hvilke medier
skal der satses på? Skal bibliotekaren som nye arbejdsfunktioner
f.eks. kunne anbefale den bedste database til udskrift af noder via
internettet? Og hvordan skal bibliotekerne i øvrigt forholde sig til
al den musik som kan fas via nettet?
Det 'klassiske' musikbibliotek som det kendes fra starten i 60"er-
ne frem til 80'erne har ændret sig betydeligt. Dengang stod selve
musikoplevelsen i centrum, via bredden og kvaliteten i samlinger-
ne, i dag spiller hele informationssiden en lige så væsentlig rolle, vil
mange sige. Bibliotekarerne skal kunne rådgive på hele medieom-
rådet, og i denne forbindelse er også en ophavsretlig viden absolut
nødvendig. Men alt dette forudsætter fortsat en viden om musik
som fag: musikterminologi, stil- og genrelære, den musikhistoriske
baggrund. Og som tidligere vil det fortsat være den bibliotekariske
kompetence, som bestemmer service-niveauet på biblioteket - per-
sonlig er jeg ikke i tvivl om, at behovet for den 'klassiske' musikser-
vice stadig vil være til stede.
Det er altså store krav der stilles til uddannelsen. Hidtil har de læ-
rere, som har varetaget musikundervisningen på biblioteksskolen,
haft en bibliotekarisk uddannelse og erfaring, men også i nogle til-
fælde en akademisk uddannelse. Der vil blive stillet store biblioteks-
faglige krav til kommende nye lærere, som jo er akademikere, men
også krav om et højt niveau i deres eget fag. Her indtager musik-
ken måske en særlig plads, for mens bibliotekerne inden for de fle-
ste videnskabsområder skal anskaffe litteraturen om disse, findes der
inden for musikken også selve værket, som er genstand for beskri-
velse. Nemlig i form af fonogrammet, som gengiver det klingende
forløb, og i form af musikalierne, som er en nødvendig forudsæt-
ning for fremførelse af megen musik. Med baggrund heri bliver be-
nytternes krav og forventninger til bibliotekernes service inden for
musikområdet større, hvorfor der også kræves en ganske omfatten-
de musikfaglig viden af bibliotekarerne. Og kan denne ikke skaffes
via den bibliotekariske uddannelse, må den skaffes på anden vis.
Endelig skal jeg som en yderligere begrundelse for dette syns-
punkt pege på de øgede ansættelsesmuligheder for nyuddannede
bibliotekarer med musikkompetence. Eksempelvis kan nævnes mu-
sikinformationscentre, musikforlag, pladeselskaber, biblioteker knyt-
tet til radio- og tv-stationer, samt biblioteker knyttet til koncert- og
operahuse. Sidstnævnte har tidligere ofte haft uddannede musikere til
at varetage biblioteksfunktioner, men en del har i dag indset nytten
af at ansætte faguddannede bibliotekarer med musikkompetence.
NOTER
1. Helge Jensen 1957.
2. For yderligere information henvises til Jørn Godrum Bech, 2003.
3. Kurset er refereret af Leo Aister i: Bibliotekaren, 1955, s. 92-93.
4. For yderligere information om den tyske specialuddannelse henvises til
Anette Brandt, 1961.
5. For yderligere information henvises til Bent Christiansen, 1992.
6.1 planlægningsgruppen indgik i øvrigt: Erling Winkel, Statsbiblioteket; Sven
Lunn, Det Kongelige Bibliotek; Helge Albrecht, Gladsaxe bibliotek; Karen
Dela og Viggo Bredsdorff, begge Danmarks Biblioteksskole; samt underteg-
nede Bent Christiansen, Lyngby-Taarbæk kommunes biblioteker.
7. Lov nr. 171 af 27.maj 1964 om folkebiblioteker m.v.
8. Den oprindelige komité bestod af Svend Bruhns samt undertegnede, begge
ass. fagledere ved biblioteksskolen, videre af musikforlægger Dan Fog, afde-
lingsbibliotekar Bodil Foss, bibliotekskonsulent Anna Johansen og cand.mag.
Nanna Schiødt. Dan Fog udtrådte i marts 1974, og komiteen supplerede sig
med musikbibliotekar Ove Bjørnum, der udtrådte juni 1974. September
1974 blev komiteen anerkendt som endelig redaktionskomité af musikbiblio-
teksforeningens bestyrelse.
9. Et eksempel på dette er Gyldendals Musikhistorie, som udkom 1982-84 i 4
bind med titlen: Den europæiske musikkulturs historie.
10. Erling Winkel fra Statsbiblioteket i Århus, initiativtager til Dansk Musik-
biblioteksforening, tog allerede i slutningen af 1951 kontakt med Vladimir
Fédorov fra Bibliothéque Nationale i Paris, AIBM's første generalsekretær.
11. Tredje nordiska musikbiblioteksmötet. Rapport 1981.
12. Betænkning 671, 1973.
13. Nils Hemmeth, 1989.
14. Bent Christiansen, 1989.
15. Biblioteksskolenyt, september 1999.
16. Biblioteksskolenyt, november 1999.
17. Lov nr. 340 af 17. maj 2000 om biblioteksvirksomhed.
18. Kirsten Voss, 2000.
KILDER
Publicerede kilder
Albrecht, Helge: Hvordan skal vi planlægge musikbibliotekaruddannelsen? I:
Bogens Verden, 1965, s. 529-532.
Audio-visuelle Materialer i Folkebibliotekerne. Betænkning afgivet af det af
biblioteksdirektøren den 1. december 1965 nedsatte udvalg. Bibliotekstilsynet,
1967.
Bech, Jørn Godrum: Preben Kirkegaards diskotek. I: Musikbib, 2003, nr.l, s.10-
11.
Biblioteksskolenyt
September 1999, nr. 4, s. 6-10: Institut for informationsstudier.
November 1999, nr. 5, s. 6-10: Institut for kultur og medier. Interview med
institutleder Claus Secher.
Brandt, Anette: Musikbibliotekar-uddannelsen i Vesttyskland. I: Bibliotekaren,
1961, s. 41-45.
Christiansen, Bent: Musiklære for bibliotekarer. Hefte 1-4 (1. Grundlæggende
Musikteori. 2. Videregående Musikteori. 3. Instrumentlære. 4. Musikalie-
typologi). Danmarks Biblioteksskole, 1989.
Christiansen, Bent: Nordisk kursus i musikbiblioteksarbejde. Göteborg 7.-11. no-
vember 1988. Rapport. Danmarks Biblioteksskole, 1989.
Christiansen, Bent: ...med musiklivet i centrum. Om Erling Winkel, en pioner i
dansk musikbiblioteksarbejde. I: Bibliotekshistorie 4, 1992, s.54-84.
Dansk Musikbiblioteksforening - DAIBM: Håndbog i musikbiblioteksarbejde,
redigeret af Svend Bruhns, Bent Christiansen, Bodil Foss, Anna Johansen og
Nanna Schiødt. Bibliotekscentralens Forlag, 1979.
De bibliotekariske uddannelser. 3 delbetænkninger. København, 1972.
Hemmeth, Nils: Slå et slag for den svære musik! I: Bibliotek 70, 1989 (nr. 2), s.
64-65.
Jensen, Helge: Grammofonpladeudlån. Erfaringer fra en studierejse. I:
Bibliotekaren, 1957, s. 149-165.
Lov nr. 171 af 27. maj 1964 om folkebiblioteker.
Lov nr. 340 af 17. maj 2000 om biblioteksvirksomhed.
Mörner, C.-G. Stellan: Att låna hem musik. I: Biblioteksbladet, 1948, s. 161-165.
Statens offentliga utredningar 1969: 37. Utbildning for bibliotek, arkiv och infor-
matik. Stockholm, Utbildningsdepartementet, 1969.
Tredje nordiska musikbiblioteksmötet 13-16 maj 1981 i Stockholm och Marie-
hamn. Rapport. Red. Birgitte Horne Jensen. Stockholm: Svenska musikbi-
blioteksforeningen, Musikaliska akademiens bibliotek, 1981.
Vind,Tine: Musik på biblioteker. København: Biblioteksstyrelsen, 2000. (Råd og
vink fra Biblioteksstyrelsen, 5).
Voss, Kirsten: Fremtidens musikbibliotek — visioner og skræmmebilleder. I: Mu-
sikbib, 2000, nr. 2, s.8-9.
Upublicerede kilder
Arkivalier
Danmarks Biblioteksskole: Arkivalier for perioden 1969-1979. Arkivpakke nr. 68.
Rigsarkivet.
Dansk Musikbiblioteks Forenings Arkiv: Acc. Nr. 2002/119:
Kps. 6A Nordiske kongresser og møder.
Kps. 8E Bestyrelsesmøder 1991-1999.
Kps. 10D+E Korrespondance 1985-1996 + 1997-1999.
Kps. 16D Korrespondance 1950-1979.
Interview
Preben Kirkegaard, tidl. rektor,Vemmetofte Kloster. 15. august 1998.
Tine Vind, lektor, Danmarks Biblioteksskole. 6. marts 2001.
Nils Hemmeth, musikbibliotekar, Holte musikbibliotek. 7. marts 2001.
Klaus Lyngbye, organist, cand.phil., Nærum. 27. oktober 2003.