Dansk Bibliotekshistorisk Selskab
Styrelsens beretning 1997-2002
Dansk Bibliotekshistorisk Selskab har fortsat sin virksomhed og her-
under engageret sig i mødearrangementer.
I maj 1999 udkom bind 5 i serien Bibliotekshistorie. Redaktørerne var
Jørgen Svane-Mikkelsen og Steen Bille Larsen, som sammen med bog-
trykkeren Poul Kristensen har opretholdt tidligere binds høje standard
med hensyn til indhold og udstyr. Bogen er på 136 sider og rummer 5
artikler samt beretning 1992-1997 fra Dansk Bibliotekshistorisk Sel-
skabs styrelse. Artiklerne dækker forskellige biblioteksfaglige emner, en
af dem er i omarbejdet form arkivar, dr.phil. Lars N. Henningsens fore-
drag, som han holdt i Dansk Bibliotekshistorisk Selskab d. 26. oktober
1994 i anledning af modtagelse af E.C. Werlauff Prisen.
Styrelsen har som nævnt fastholdt Bibliotekshistorie i sin vanlige form
og kvalitet. Det er et spørgsmål, Selskabets styrelse har drøftet, fordi be-
slutningen medfører en forholdsvis lav udgivelsesfrekvens for bindene i
serien og også betyder at Selskabet ikke på nuværende tidspunkt har
rammerne for publicering af bibliotekshistorie, der befinder sig i om-
rådet mellem forskning og historiefortælling. Diskussionen om Selska-
bets publiceringsvirksomhed fortsætter med inddragelse af Selskabets
Nyhedsbrev, der under Bente Kaspersens redaktion er udkommet med
13 numre i beretningsperioden, samt Selskabets kommende hjemme-
side i overvejelserne.
Spørgsmålet om bibliotekshistorisk forskning har optaget Selskabets
styrelse. Ifølge Dansk Bibliotekshistorisk Selskabs love er det Selskabets
formål at udbrede kendskab til og interesse for bibliotekshistorie med
særligt henblik på danske formål; det formål tilgodeses i høj grad gen-
nem medlemsarrangementerne. Men det andet ben i formålsparagraf-
fen" at fremme bibliotekshistorisk forskning" har det været vanskeligere
at tilgodese i samme omfang; udgivelsen af serien Bibliotekshistorie til-
godeser forskningen, men styrelsen vil gerne være med til at inspirere
og om muligt skabe et bibliotekshistorisk forskningsmiljø, der strækker
sig ud over det, der alene har bibliotekerne som genstand; det skal for-
søges at skabe kontakt til forskningsmiljøer også uden for Danmarks
Biblioteksskole. Som en ny aktivitet har Selskabet inviteret til forelæs-
ninger med udgangspunkt i nyeste forskning.
I 1999 kunne Det Kgl. Bibliotek åbne sin nye bygning, Den Sorte
Diamant, for offentligheden, og for Selskabet var det naturligt at gratu-
lere biblioteket og donerede i den anledning en skulptur "bogsider"
udført af Bruno Kjær.
Medlemstallet har i den forløbne periode været svagt faldende og
omfattede i april 2002 i alt 222 medlemmer, hvoraf 171 var personlige
medlemmer og 51 var institutionsmedlemmer. Antallet af personlige
medlemmer har været nogenlunde konstant, mens der har været et fra-
fald af institutionsmedlemmer. Medlemskontingentet blev ændret ved
generalforsamlingen i 2000 og er kr. 150 for personlige medlemmer,
dog kr. 100 for pensionister, studerende og ledige; for institutioner er
kontingentet kr. 300 årligt.
Mødevirksomheden er fortsat en af Selskabets hovedaktiviteter;
medlemmer træffes — biblioteker og biblioteksaktiviteter sættes i fokus
ved møder, der kan være med til en bevidstgørelse om betydning, som
man ikke altid er opmærksom på i det daglige. Den forrige beretning
sluttede med studieturen til Paris i april 1997. Denne beretning starter
med Selskabets 15. generalforsamling d. 17. juni 1997, som blev holdt
på Biblioteksskolen i København; efter generalforsamlingen var temaet
for mødet Statsbibliotekets historie, selv om mødet blev holdt i Køben-
havn. Mødet om Statsbiblioteket havde Selskabet to gange forsøgt at
holde i Århus, begge gange med så ringe tilslutning fra medlemmerne,
at møderne blev aflyst. Men i København fortalte overbibliotekar
Svend Larsen så - med lysbilleder i stedet for besigtigelse in natura —
om de to biblioteksbygninger, Hack Kampmanns bygning i Vester Allé
og C.F. Møllers bygning i Universitetsparken. Svend Larsen havde
været på jagt i Statsbibliotekets arkiver, og tilhørerne fik den tilgænge-
lige viden fra Statsbibliotekets jubilæumsbøger rigt suppleret, bl.a. med
ikke-offentliggjorte tegninger af en foreslået tilbygning i Vester Allé.
Også den netop afsluttede ombygning af Statsbiblioteket blev gennem-
gået; arkitektfirmaet Kjær & Richter har stået for ombygningen, og
Svend Larsen redegjorde for overvejelserne i forbindelse med ombyg-
ningen — hvordan finder man en passende balance mellem hensynet til
tradition og behovet for fornyelse.
I august 1997 var der IFLA-konference i København; Selskabet mar-
kerede sig over for konferencens delegater, idet folderen Classical Libra-
ries in Copenhagen med Sten Tulinius' charmerende tegninger af det
bibliotekshistoriske København blev placeret i alle konferencetasker.
Årets julemode blev holdt i Rådhusbiblioteket d. 2. december. Køben-
havns Rådhusbibliotek i Martin Nyrops imponerende rådhus befinder
sig i bygningens forreste hjørne mod Vester Voldgade. De sidste 75 år
har Rådhusbiblioteket været en del af Københavns Kommunes Biblio-
teker, men biblioteket er ældre. Det var 100 år siden, biblioteket åbnede
for offentlig benyttelse, det var i Vimmelskaftet, for i C.F. Hansens råd-
hus på Nytorv var der ikke plads. Bjørn Westerbeck Dahl, Rådhusbi-
bliotekets daglige leder, berettede bibliotekets forhistorie, om åbningen
i 1897 og de første 25 års interessante og underholdende historie; det
var en beretning baseret på nye kildestudier og med adskillig ny viden.
Det første medlemsmøde i 1998 fandt sted d. 30. april på Biblioteks-
skolen i København efter afholdelse af Selskabets 16. generalforsamling.
Førstebibliotekar, dr.phil. Grethe Jacobsen gennemgik pligtaflevering-
ens 300-årige historie; udgangspunktet var hendes eget bidrag til vær-
ket om pligtafleveringens historie og hendes deltagelse i det lovfor-
beredende arbejde til pligtafleveringsloven fra 1997. Grethe Jacobsen
præsenterede såvel de historiske som aktuelle spørgsmål i forbindelse
med pligtafleveringen og påviste nye og ændrede syn på pligtafleve-
ringens historie. D. 16. maj arrangerede Selskabet besøg i Roskilde; for-
middagen rummede besøg i Sankt Hans Hospital, hvor bibliotekar
Anne Marie Paulmann viste og fortalte om biblioteket, der er en del af
Københavns Kommunes Biblioteker, og som er placeret i Kurhuset, en
af hospitalets arkitektonisk interessante bygninger. Der blev også anled-
ning til at besøge hospitalets museum, kirke og festsal. Om eftermidda-
gen var der arrangeret besøg i Vikingeskibshallen og den nyindviede
museumsø. I 1998 var Det Kgl. Bibliotek i gang med bygning af Den
Sorte Diamant, og Selskabets medlemmer fik invitation til at besøge
byggepladsen d. 2. juni, hvor direktør Erland Kolding Nielsen og over-
bibliotekar Steen Bille Larsen viste rundt og fortalte om byggeriet.
Efterårets program blev indledt d. 29. september med et møde i Bo-
rups Højskole, den eneste højskole i København og stiftet i 1891 af
Johan Borup som et alternativ til den traditionelle folkehøjskole med
dens landbobaggrund. Højskolen har siden 1924 haft til huse i det ene
af de to palæbygninger, som blev opført i 1748 af etatsråd Jacob Barch-
mann på hjørnet af Ny Kongensgade og Frederiksholms Kanal. Ram-
merne var passende for et møde om folkeoplysning. Aftenens fore-
dragsholder Ove Korsgaard havde givet mødet overskriften Lys over
landet; han tog udgangspunkt i sin bog Kampen om lyset — Dansk vok-
senoplysning gennem 500 år og redegjorde for forskellige oplysnings- og
dannelsestraditioner. Julemødet blev holdt — næsten traditionen tro —
som et besøg i Dronningens Håndbibliotek på Amalienborg, hvor
dronningens håndbibliotekar, dr.phil. Klaus Kjølsen igen viste rundt i
Håndbiblioteket og også i det såkaldte gotiske bibliotek, som tilhørte
Caroline Amalie. Endnu engang blev dette arrangement et tilløbs-
stykke, og det så meget at styrelsen besluttede at udforme retningslinjer
for at prioritere deltagerne og give personlige medlemmer fortrinsret,
når der er tale om gratis møder med adgangsbegrænsning, så institutio-
ner, som dog trods alt betaler et beskedent medlemskontingent, ikke
kan forvente at mange ansatte kan deltage inden for dette institutions-
medlemskab.
Forårssæsonen 1999 startede med et besøg d. 10. marts i Medicinsk-
Historisk Museum i Bredgade 62. Forskningsadjunkt, ph.d. Bodil
Haarmar og professor, dr.med.Torben Schiødt fortalte om museets his-
torie og museets bibliotek. Der var lejlighed til både at høre om og se
bogskatte fra bibliotekets samlinger, der har medicinens historie som
særligt emneområde og rummer godt 30.000 bind. Efterfølgende blev
deltagerne guidet gennem museets samlinger, og samtidig oplevede
man selve bygningen, Det Kongelige Kirurgiske Akademi, som fra
1785 til 1946 var hovedsæde for dansk lægeuddannelse. Selskabets 17.
generalforsamling fandt sted d. 19. maj iVartov. Efter generalforsam-
lingen fortalte sekretariatsleder Hans Grieshauge om Vartov, om det
interessante hus, dets historie, indretning og brug; der var rundvisning
i bygningskomplekset og også forevisning af Grundtvig Biblioteket.
Årets studietur gik til Borås og Göteborg d. 2.-3. oktober. Delta-
gerne mødtes ved middagstid d. 2. oktober i Biblioteksmuseet i Borås;
her gennemgik lektor Magnus Torstensson hovedtræk i de svenske fol-
kebibliotekers historie, bistået af Ingemar Rosberg, som er museets
daglige leder. Det gav stof til eftertanke at svenskerne har formået at
oprette et museum, som giver de besøgende et levende billede af sam-
spillet mellem bøgernes og folkeoplysningens verden. Aftenen og næste
formiddag havde Göteborgoperaen på programmet, om aftenen med
premiere i operaen og den efterfølgende dag med besøg i operaens
bibliotek, hvor bibliotekschef Bent Christiansen viste rundt i operaen,
herunder i biblioteket, og løftede sløret for en helt speciel form for
biblioteksvirksomhed, der indgår som centralt element i operaens pro-
duktioner. D. 16. oktober var Selskabets medlemmer inviteret til sær-
rundvisning i middelalderudstillingen Levende ord & lysende billeder i Det
Kgl. Bibliotek; seniorforsker Erik Petersen gav en kyndig og meget
spændende gennemgang af denne enestående udstilling. Det Kgl. Bib-
liotek lagde også hus til i årets julemode d. 2. december; der var arran-
geret rundtur i den nybyggede Sorte Diamant med direktør Erland
Kolding Nielsen og overbibliotekar Steen Bille Larsen som guider og
fortællere af historien omkring bygningen af Diamanten.
2000 startede med besøg i Kunstakademiets Bibliotek d. 29. februar.
Igen fik Selskabets medlemmer historie om bygninger og lejlighed til
at komme ind, hvor man normalt ikke har adgang; Charlottenborgs
Kuppelsal og Eckersbergs maleri af Thorvaldsen for blot at nævne to
ting. Det var overbibliotekar Patrick Kragelund, der var guide på turen
i bygningen, og det var også Patrick Kragelund, som viste og fortalte
om Kunstakademiets bibliotek med Abildgaard som en centralt place-
ret person både i biblioteket og i Patrick Kragelunds stærkt engagerede
beretning om sin egen forskning i Abildgaard og den forskningsmæs-
sige betydning, Abildgaards eget bibliotek har haft i den henseende. D.
3. maj holdt Bibliotekshistorisk Selskab sin 18. generalforsamling,
denne gang havde selskabet faet lov at låne et lokale i Musikhistorisk
Museum inden det efterfølgende medlemsmøde samme sted. Efter ge-
neralforsamlingen var der guided rundvisning i Musikhistorisk Mu-
seum og Carl Claudius' Samlings Bibliotek. Museum og bibliotek i
samme hus, hvor det er musikhistorien der er bindeleddet, viste tyde-
ligt værdien af de grænseoverskridende samarbejder, man bl.a. fra EU
lægger op til med samarbejde mellem Arkiv-Bibliotek-Museum for at
få etableret fælles adgang til 'historien'.
D. 9. september var Kolding Bibliotek og Koldinghus som de pro-
gramsatte aktiviteter. Turen startede i biblioteket, hvor stadsbibliotekar
Kirsten Sparvath fortalte om Kolding Folkebiblioteks særlige historie,
bl.a. om Jens Holm, som i 1933 donerede et overordentligt stort beløb,
så kommunen kunne erhverve en attraktiv og centralt beliggende
grund midt i Kolding by; Jens Holms Biblioteksfond eksisterer endnu
og er fortsat en aktiv medspiller i bibliotekets stadige udvikling. Blandt
deltagerne i arrangementet var tidligere stadsbibliotekar Thorkild
Hamming, som kunne supplere på nogle af de historiske facts. Efter
rundvisning i biblioteket gik turen til Koldinghus, som foruden sin
historie rummer byens museum. Specielt i relation til det biblioteks-
historiske må slottets smukke og på så mange måder bibliotekshisto-
riske bibliotekssal nævnes. Et første tiltag i at forsøge at skabe et biblio-
tekshistorisk forskningsmiljø, der strækker sig ud over det miljø, der
alene har bibliotekerne som genstand, var dr.phil. Henrik Horstbølls
foredrag Menigmands Medie. Læserevolution, lejebiblioteker og litteraturudbud
omkring år 1800 i Holbergsalen på det Kgl. Bibliotek d. 12. oktober.
Henrik Horstbøll, forskningsbibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek, tog i
foredraget udgangspunkt i sin disputats fra 1999 Menigmands Medie. Det
folkelige Bogtryk i Danmark 1500-1840, nærmere betegnet i den del af
hans undersøgelse, som omhandler slutningen af 1700-tallet og begyn-
delsen af 1800-tallet: Hvad havde menigmand mulighed for at læse?
Hvad var litteraturudbuddet? Hvem stod for at udbyde litteratur til den
brede befolkning? Det er spørgsmål, som alle griber ind i og er af rele-
vans for bibliotekshistorien. Arrangementet havde samlet 18 deltagere,
og styrelsen mener det var en fuldt tilfredsstillende start på en fore-
dragsrække, med præsentation af nyeste forskning af bibliotekshistorisk
relevans. Julemødet formede sig som et besøg i Det Militære Læsesel-
skab, Kastellet, Nordre Magasin, bygning lid. 30. november. Læsesel-
skabets formand, Irs. E. Wigelsen Bruun, gav en levende beskrivelse af
Læseselskabets spændende og særegne historie og dette selskabs nuvæ-
rende funktion, og major Kongsback sørgede på meget gæstfri måde
for forplejningen. Efterfølgende havde deltagerne lejlighed til at se
bogsamlingen og Læseselskabets øvrige genstande. Det er ved et arran-
gement som dette, man skønner på at være medlem af et Selskab, der
byder på nogle oplevelser, man aldrig ville have faet som 'menig'.
Selskabets 19. generalforsamling blev holdt d. 3. april 2001 i Arbej-
dermuseets fredede kælderrestaurant "1892". Efterfølgende var der
rundvisning i udstillingen med Anton Hansens tegninger, idet muse-
umsinspektør Hanne Abildgaard gennemgik den omfattende udstilling
af en af mellemkrigstidens betydeligste danske kunstnere, der som en af
de første danskere skildrede verden set fra proletariatets synsvinkel. I
weekenden 19. — 20. maj gennemførte Selskabet studietur til Karls-
krona. Der var 14 deltagere i turen, en særdeles tilfredsstillende op-
bakning om arrangementet, der formede sig som et både biblioteks-
historisk og historisk arrangement i Sveriges — i 1700- og 1800-tallet
— vigtigste flådeby. Første besøg var i Kungl. Orlogsmannasällskapets
Bibliotek, hvor Selskabets arkivar, Nicolas Ellis, viste rundt og gen-
nemgik bibliotekets historie og krydrede med marinehistoriske islæt.
Kungl. Orlogsmannasällskapet blev grundlagt 1771 som en officersfor-
ening og er nu Sveriges sømilitære akademi. Biblioteket er en omfat-
tende og interessant fagbibliotek med hovedvægt på det sømilitære
område. Carlscrona Läsesällskabs Bibliothek var det næste besøg. Bib-
liotekets leder, Torsten Samzelius viste biblioteket og berettede om dets
historie. Det er Sveriges eneste bevarede lånebibliotek fra oplysnings-
tiden, grundlagt 1794 og virksomt til 1863. Bogbestanden på næste
9.000 bind befinder sig siden 1991 i den smukt indrettede Norden-
skjöldska Gården. Søndag formiddag var der arrangeret rundvisning på
det gamle værfts- og flådeareal. Orlogsbasen grundlagdes samtidig med
byen Karlskrona i 1680. 2001 sluttede med en invitation til Selskabets
medlemmer til Ole Harbos forelæsning om Melwin Dewey i anledning
af Dewey's 150 års fødselsdag. Arrangementet fandt sted på Danmarks
Biblioteksskole, og var åbent for studerende og ansatte, foruden for Sel-
skabets medlemmer.
Det første møde i 2002 var besøg i det Kongelige Teaters Bibliotek
d. 5. marts; som følge af stor medlemsinteresse blev besøget gentaget d.
19. marts. Biblioteket rummer hele Det Kongelige Teaters historie med
skuespiltekster, librettoer, fotografier fra forestillinger, skitser og teg-
ninger. Indtil 1981 blev der ført regi journal med detaljerede note-
ringer om dagens gang; man kunne konstatere at Elverhøj er blevet op-
ført 992 gange. Den 20. generalforsamling blev afholdt d. 7. maj i Det
Kgl. Bibliotek; forud for generalforsamlingen var der rundvisning i
udstillingen "Skriftens Forvandlinger", hvor medarrangør ved udstil-
lingen Bent Lerbæk Pedersen fortalte om skriften som kommunika-
tionsmiddel og ornament, med hovedvægten på dens asiatiske, mellem-
østlige og nordøstafrikanske oprindelser.
Selskabets formand i perioden 1997-2002 var overbibliotekar Aase
Lindahl. Medlemmer af styrelsen i hele perioden 1997-2002 har været
afdelingsbibliotekar Susanne Bøggild, rektor, nu forsker Ole Harbo,
biblioteksleder Bente Kaspersen, overbibliotekar Steen Bille Larsen og
lektor Jørgen Svane-Mikkelsen. Sekretariatschef, nu timelærer Ellen
Warrer Bertelsen var medlem af styrelsen fra 1997 og indtil udgangen
af 2001, hvor hun ønskede at træde ud af styrelsen; hun blev afløst af
bibliotekschef Johannes Balslev, der blev valgt som suppleant til sty-
relsen i 2002. Overbibliotekar Svend Larsen har været styrelsessupple-
ant i hele perioden: Stadsbibliotekar Kirsten Boel var styrelsessuppleant
indtil 2000. Revisor i hele perioden har været Birgit Berg; fra 1999 har
Inger Mathiesen været revisor, hun afløste nu afdøde Esther Krarup. Jan
Østergaard Bertelsen har været revisorsuppleant indtil 2000, hvor Anni
Hansen blev valgt til revisorsuppleant.
Selskabets adresse:
Dansk Bibliotekshistorisk Selskab
c/o Danmarks Biblioteksskole
Birketinget 6
2300 København S
Tlf. 32 58 60 66