Jeanette og Einar Cohn, fotograferet på Einar Cohns 50 års fødselsdag den 25. juli 1935. Billed-
samlingen, Det kgl. Bibliotek.
Danske bibliotekarer med amerikansk
bibliotekaruddannelse 1907-1930.
Indledning
Her omkring årtusindeskiftet fejrer mange biblioteker i købstæderne
100 års jubilæum. Dette er et udtryk for, at udviklingen af de moderne
danske folkebiblioteker tog fart i slutningen af 1800-årene.
Københavns kommunes biblioteker blev etableret i 1885 og Frede-
riksbergs i 1887.1 en artikel fra 18861 kritiserer den senere statsminis-
ter Niels Neergaard de københavnske biblioteker ud fra sit kendskab til
de engelske folkebiblioteker, der ikke synes lederne i København be-
kendte. Dette understreges i kommunens behandling af oprettelsen af
bibliotekerne, hvor der er henvisninger til og talstørrelser vedr. de fol-
kelige biblioteker i Paris og Berlin, mens det om engelske og ameri-
kanske biblioteker blot noteres: "I England og Amerika findes Folke-
bogsamlinger i næsten alle større Byer".2
Folkebibliotekspioneren Andreas Schack Steenberg (1854-1929)
skriver i sin lille erindringsbog3 om, hvordan engelsk-amerikansk fol-
kebibliotekstankegang for alvor kom til Danmark: "I Begyndelsen af
Februar 1893 skrev jeg til Professor Edw. Reyer, der i 1891 var blevet
Medlem af Bestyrelsen for "WienerVolksbildungsverein" [...]. Fra ham
fik jeg Svar i Brev af 18. Febr. Han meddelte mig, at han lige havde ud-
givet sin Bog "Volksbibliotheken", der indeholder en udførlig Frem-
stilling af de engelske og amerikanske offentlige Biblioteker; denne Bog
Ole Harbo, cand.polit.; Danmarks Biblioteksskole, Birketinget 6, 2300 København S.
vil han sende mig. [...] Jeg mindes meget tydeligt min Glæde den Aften
(d. 7. Marts), da Posten bragte mig den lovede Bog; den Aften rykkede
de engelske og amerikanske Biblioteker ind i det danske Biblioteksar-
bejde".
Ikke mindst USA stod som det forjættede land for moderne folkebib-
lioteker, og da det samtidig var det eneste land, der også havde en for-
maliseret uddannelse af bibliotekarer til de moderne folkebiblioteker,
blev det stedet for unge fra hele Europa at rejse til for at blive uddan-
net og i praksis stifte bekendtskab med arbejdet i "free public libraries".
(Der var traditionelle bibliotekaruddannelser i Østrig, Tyskland og
Frankrig tilbage fra før år 1900. University College, London, startede
sin biblioteksskole i 1919). Især fra Norge kom der mange, som fra slut-
ningen af det 19. århundrede fik deres bibliotekaruddannelse og/eller
bibliotekspraksis i USA, således Haakon Nyhuus, der i 1898 blev leder
af Deichmannske bibliotek i Christiania (Oslo) og i løbet af fa år udvik-
lede det til det fremmeste folkebibliotek i Skandinavien, hvortil man
også fra Danmark valfartede for at studere moderne biblioteksdrift.
En oversigt fra 19264 opregner i alt 154 udenlandske studerende i pe-
rioden 1887-1926 ved amerikanske biblioteksskoler, heraf var 64 fra
Norge. Danmark er sammen med Chile nr. 2 på listen med 14. Fra Sve-
rige var der 5 og fra Finland 2. Den danske biblioteksskole blev startet
i 1918 med 15 deltagere, og selv om Steenberg havde holdt kurser for
bibliotekarer siden 1909,5 var der i Danmark behov for, også efter 1918,
at fa personer med professionel uddannelse til folkebibliotekerne, så de
moderne ideer kunne vinde indpas herhjemme.
Datamaterialet og analyserne
I det efterfølgende gennemgås de danske bibliotekarer, der i årene
1907-1930 fik en bibliotekarisk uddannelse i USA og/eller som arbej-
dede eller var på studiebesøg i amerikanske folkebiblioteker. Data er
primært hentet fra de to bibliotekarstater fra henholdsvis 19256 og
1930,7 hvortil kommer Hvenegaard Lassens folkebibliotekshistorie,8
Jens Aarsbos værk om Københavns kommunebiblioteker (KKB)2 samt
arkivalier vedr. KKB9. Der ses på, hvor i USA de fik deres biblioteka-
riske baggrund og på deres ansættelse i Danmark efter hjemkomsten.
Hvor blev de ansat, og hvilket karriereforløb fik de? Endelig sluttes der
med et afsnit om, hvad de bragte med sig hjem fra USA.
Den første danske bibliotekar, Jeanette Cohn,f Steenberg (1881-1956)
Betegnelsen bibliotekar har dobbeltbetydning, idet der både kan være
tale om en uddannelsesbetegnelse og en stillingsbetegnelse. Biblioteka-
rer ved de videnskabelige biblioteker havde en akademisk uddannelse
og lærte så biblioteksarbejdet af deres ældre kolleger på arbejdsstedet,
og bibliotekarerne i de mange små folkelige biblioteker, en redegørelse
fra 188910 angiver 1068 spredt ud over landet, havde ingen uddannelse,
før Steenberg startede kurserne i 1909.
Steenberg havde selv besøgt USA i 1902 og i årene 1907-09 opholdt
hans datter Jeanette sig i USA for at uddanne sig både teoretisk og
praktisk til biblioteksarbejdet.
Jeanette Steenberg var den første kvinde, der blev student på fade-
rens skole, Horsens Statsskole11 i 1905 og med 1. karakter. Hun blev
herefter indskrevet ved Københavns Universitet, hvor hun fulgte fore-
læsninger i psykologi og sociologi. I 1906 tog hun filosofikum. I maj
1907 sendte hun ansøgning til Training School for Children's Librarians
ved Carnegie biblioteket i Pittsburgh med henblik på at studere der fra
oktober 1907 til august 1908.1 sin ansøgning12 skrev Jeanette Steenberg
om sin forudgående praksis, at hun havde været knyttet til Statsbiblio-
teket i Århus i en måned og til Deichmanske Bibliotek i Christiania i
to måneder. Endvidere at hun havde assisteret faderen ved biblioteket
på Horsens Statsskole. Hun oplyste tillige, at hun gennem 3 år havde
undervist på skolen i fagene matematik, fysik og naturhistorie. Hun
angav at have læst megen skønlitteratur og mange børnebøger, og at
hun ville studere i Pittsburgh med henblik på at kunne give børn inter-
esse for læsning og at lære dem, hvad de burde læse og hvordan. Hen-
des referencer er faderen og Haakon Nyhuus.
Hun blev optaget på skolen og fik samtidig arbejde ved børneafde-
lingen på Carnegie biblioteket. 1908-09 arbejdede hun som assistent på
folkebiblioteket i Cleveland, Ohio.
I udtalelsen fra skolen i Pittsburgh13 hedder det om hende: Ms. Cohn
took classes from the Carnegie Library School of the Carnegie Insti-
tute of Technology in 1907-1908 and received a Certificate in Library
Work with Children on January 10, 1910. The evaluations written by
the faculty indicate their respect for her. These comments exemplify
her positive and capable demeanor: "A quick and disciplined intelli-
gence, a great deal of common sense, excellent judgment and reliability.
She has a brilliant mind." - "Her dignity and sincerity are apparent to
anyone." — "Everything Ms. Steenberg did was done well." — "Miss
Steenberg is very cordial and pleasant in her manner. She has a great
deal of sympathy and a nice sense of humour."
Efter hjemkomsten fra USA blev Jeanette Steenberg knyttet til faderens
arbejde i Statens Komité til Understøttelse af Folkebogsamlinger, hvor
hun virkede indtil begyndelsen af 1913. I 1910 blev hun gift med
cand.polit. Einar Cohn, den senere chef for Det Statistiske Departe-
|
|
Jeanette og Einar Cohn, fotograferet på Einar Cohns 50 års fødselsdag den 25. juli 1935. Billed- |
ment. Hun fulgte således det mønster, der var sædvanligt, nemlig at
gifte kvinder ophørte på arbejdsmarkedet i forbindelse med eller kort
tid efter ægteskabets indgåelse; men hendes interesse for biblioteker kan
spores i arkivalierne.14 Hun var ofte på rejse sammen med manden og
f.eks. besøg på det amerikanske bibliotek i Paris fandt sted flere gange.
Det fremgår endvidere af arkivalierne i Pittsburgh, at hun i 1934 an-
modede om at fa sin uddannelse vurderet, og man finder i Pittsburgh,
at hendes uddannelse og studier i Danmark samt uddannelsen ved Car-
negie bibliotekets skole svarer til en bacheloruddannelse, hvorfor man
godkender hende som "bachelor of science in library science"; så selv
om den formelle godkendelse først er dateret 30.4.1934, så havde hun
som den første dansker gennemført en professionel bibliotekar-
uddannelse i 1908. Det skal her tilføjes, at et forløb som Jeanette Steen-
bergs med studentereksamen, filosofikum samt nogle universitetsstudier
uden eksamen efterfulgt af biblioteksskoleuddannelse i Danmark eller
udlandet i årene inden 2. verdenskrig var en meget almindelig uddan-
nelsesmodel for bibliotekarer i Danmark.
Den indflydelse Jeanette Steenbergs amerikanske uddannelse fik på
danske biblioteksforhold var kortvarig og indirekte gennem arbejdet
sammen med faderen med kurser og administrativt arbejde i Komitéen.
I sine erindringer beklager Steenberg at han ikke selv havde haft mu-
lighed for at opholde sig i USA i længere tid; men tilføjer om datteren:
"gennem hende fik jeg min viden og min dom om amerikanske biblio-
teker sikrere underbygget." Jeanette Steenberg var den eneste dansker,
der afsluttede sin bibliotekaruddannelse i USA i århundredets første
tiår; men det næste tiår bragte en del flere.
Nyordningen af Københavns Kommunes biblioteker 1912
Under ledelse af Jens Aarsbo, der havde lært biblioteksarbejdet på Det
Kgl. Bibliotek under H.O. Lange, blev de københavnske folkebibliote-
ker reorganiseret fra 1912, således at de gamle almuebiblioteker blev er-
stattet af moderne folkebiblioteker efter amerikansk/engelsk model.
For at dette kunne ske hurtigt, blev der indført nye regler vedr. per-
sonale. Således blev det en betingelse, at underbibliotekarer (dvs. ledere
af filialer eller afdelinger i hovedbiblioteket) skulle være uddannet
enten på de statslige biblioteker eller på udenlandske biblioteksskoler.
Altså enten en praktisk oplæring, som Aarsbo selv havde faet det, eller
som Døssing fik det, eller en uddannelse ved biblioteksskole i USA (der
var dog en enkelt, der fik uddannelse ved en skole i Tyskland). Der blev
også fastsat en aldersgrænse på 35 år med det formål at få en foryngelse
på disse lederposter.15 Hermed var der skabt incitamenter til at unge
mennesker kunne få et karriereforløb i KKB efter at have fået en pro-
fessionel uddannelse i USA, og flere gik hurtigt i gang.
Harald Hvenegaard Lassen (1886-1971)
Hvenegaard blev cand.mag. i dansk, historie og engelsk i 1911,16 men
var interesseret i folkebiblioteksarbejdet, og efter indhentet råd fra H.O.
Lange tog han til USA for at få en bibliotekaruddannelse. Valget faldt
på den ældste biblioteksskole i verden, nemlig Melvil Deweys, The
New York State Library School, startet i 1887 og beliggende i Albany.
Hvenegaard studerede her fra september 1911 tiljuni 1912 og havde
lejlighed til på vejen til USA at besøge Deichmannske Bibliotek i Oslo,
ligesom han besøgte New York Public Library under sit ophold i USA.
Efter skolen var der en måneds praktik, som Hvenegaard tilbragte ved
Queens Borough Public Library, og han aflagde besøg på folkebiblio-
tekerne i Boston-området.
Jens Aarsbo tilbød Hvenegaard at arbejde for sig i København og fra
1.8.1912 blev han ansat som underbibliotekar ved KKB. Hvenegaards
ansættelse i København varede dog kun til 1.4.1914, idet han da blev
udpeget til at lede det ene af de to først oprettede centralbiblioteker,
det i Vejle, og her virkede han som biblioteksleder i 10 år, inden han fra
1924 blev leder af centralbiblioteket i Odense, hvor han var til sin af-
gang i 1956. Hvenegaard var således i høj grad den bibliotekar, der fik
placeret de moderne folkebiblioteksideer i provinsen.
par
Henny (f. 1888) og Frederik C. C. von Haven (f. 1883). - Henny var dat-
ter af den danskfødte bibliotekar ved New York Public Library, Olaf
Emil Valdemar Brandt, og hun arbejdede og blev uddannet ved dette
bibliotek i årene 1908-1913. Hun blev i 1914 gift med Frederik von
Haven. 1914-15 var hun ansat ved KKB og 1915-22 i Bogsamlingsko-
mitéen, fra 1920 Bibliotekstilsynet, og kunne således videreføre kend-
skabet til amerikanske folkebiblioteker til folkebibliotekernes centrale
instans efter Jeanette Cohn. — Frederik von Haven tog filosofikum ved
Københavns Universitet i 1904 og blev derefter uddannet som se-
kundløjtnant. I årene 1908-11 var han på studieophold i flere europæ-
iske lande og var i årene 1911-13 ansat ved New York Public Library,
hvor han traf sin senere kone. Efter hjemkomsten til Danmark i 1914
var han beskæftiget ved folkebiblioteket i Gentofte 1918-19, ved Pa-
tentdirektoratets bibliotek 1919-20 og Frederiksberg folkebibliotek
1920-22. Han var tillige deltager på den første danske biblioteksskole i
1918. Med hans virke var de amerikanske ideer også kommet ind i de
to andre store hovedstadsbiblioteker.
Ingrid Struckmann (f. Jarnøe 1889) og Margrethe Thunbo (f. 1815). - Om
begge gælder, at de efter deres amerikanske uddannelse blev ansat ved
KKB og havde hele deres karriereforløb der. — Ingrid Struckmann tog
i 1912 sit diplom ved biblioteksskolen ved Carnegie biblioteket i Pitts-
burgh, hvor tidligere Jeanette Cohn havde gået. Efter hjemkomsten var
hun en kort tid ved Det Kgl. Bibliotek, men fra 1913 ved KKB, hvor
hun i 1946 blev udnævnt til vicestadsbibliotekar. — Margrethe Thunbo
blev læreruddannet 1897-1901 og havde allerede 1907-09 opholdt sig
i USA. Hun tog bibliotekareksamen fra Pratt Institute, Brooklyn i 1913
og arbejdede som volontør ved biblioteket der samt ved universitetsbi-
blioteket ved Yale. Fra 1914 til 1945 var hun kredsbibliotekar ved KKB.
Inger Garde og Victor Slomann var uddannet ved hhv. Pratt Institute
1914-15 og New York State i Albany 1913-14 og arbejdede begge kort
tid i KKB. Garde i årene 1915-17 hvorefter hun forlod professionen på
grund af giftermål, og Slomann 1914-15 hvorefter han skiftede til
Røde Kors' krigsfangebibliotek.
Karen Neumann (f. 1891) og Harald Rolff (f. 1893) hørte til den såkaldt
anden bølge af "amerikanere" ved KKB. De studerede samtidigt ved
Deweys skole i Albany og afsluttede i 1917, hvorefter de fik ansættelse
som underbibliotekarer ved KKB. — Karen Neumann, der var bog-
handlerdatter fra Vejle, havde inden sin afrejse til USA været medhjæl-
per hos Hvenegaard Lassen og således allerede der stiftet bekendtskab
med de amerikanske biblioteksideer. Hun blev udnævnt til bibliotekar
i 1935 og afdelingsbibliotekar i 1946.- Rolff blev tilsynsførende biblio-
tekar i 1935 og vicestadsbibliotekar i 1946. Han var tillige lærer i kata-
logisering ved den danske skole fra 1918 til 1954 og fik på denne måde
stor indflydelse på kommende generationer af bibliotekarer m.h.t. ame-
rikansk bibliotekstænkning.
Karen Seip og Dina Sellæg var begge nordmænd som i ca. 1/2 år i
1917 virkede ved KKB. Begge havde fine bibliotekskarrierer i Norge.
Ved udgangen af det andet årti var det kun KKB, der var stærkt præ-
get af "amerikanerne", men Gentofte var lige kommet med. I provin-
sen var der kun tale om centralbiblioteket i Vejle. Hertil kom en med-
arbejder i Bogsamlingskomitéen og en ved skolen.
Det tredje tiår
Her er der identificeret i alt 15 personer, hvoraf 5 tog en egentlig
bibliotekaruddannelse i USA, mens de 10 andre var på studieophold
eller arbejde i USA i en periode. Af disse 10 havde 6 en dansk biblio-
tekaruddannelse, inden de tog på studieophold eller arbejde i USA, to
var der under studietiden, mens en tog den danske uddannelse efter at
have virket professionelt i USA.
De fem med uddannelse
Age Bredsted (f. 1896) blev student i 1917 og studerede teologi og his-
torie, inden han 1920-21 gik på New York State Library School. Efter
hjemkomsten blev han underbibliotekar ved KKB; men efterfulgte i
1924 Hvenegaard som overbibliotekar i Vejle, hvor han var, indtil han i
1946 blev stadsbibliotekar i Århus.
Carina Vedel (f. 1897) blev student i 1915 og tog filosofikum året
efter. Herefter blev hun ansat på Statsbiblioteket. I 1923 tog hun eksa-
men fra Wisconsin Library School i Madison og blev ved hjemkomsten
ansat i Roskilde, hvor hun fra 1938 var vicestadsbibliotekar. Hun gen-
nemførte den danske uddannelse i 1929.
Helga Mollerup (f. 1900) blev student i 1920, tog filosofikum I 1922
og lærereksamen i 1924.1 1925 tog hun, som den tredje dansker, eksa-
men fra Carnegie bibliotekets skole i Pittsburgh, ligesom hun var på
studieophold i Detroit og Cleveland. Efter hjemkomsten blev hun ansat
ved KKB og blev en af de store børnebibliotekspionerer i Danmark.
Mine Islev (f. 1909) blev student i 1926 og tog filosofikum året efter.
Hun opholdt sig 1929-30 i USA og tog 1929 en bachelorgrad i "library
science" ved Columbia University, hvor Deweys skole var i nogle år.
Hun var volontør ved KKB 1926-28 og blev efter hjemkomsten i 1930
ansat der. Fra 1938 blev hun ansat i Århus og fra 1946 i Hørsholm. Hun
tog den danske bibliotekaruddannelse i 1931.
Magnus Kr. Kristoffersen (f. 1898) blev student 1917 og tog filosofikum
1920 og lærereksamen 1921. Han gennemførte den danske biblioteks-
skole 1924-25. I 1925 tog han tillige en bachelorgrad fra skolen ved
New York Public Library. Efter hjemkomsten virkede han i Holstebro;
men flyttede fra 1929 permanent til USA.
Amerikansk praksis
Ida Bachmann (f. 1900) blev student 1919, tog filosofikum og blev elev
ved KKB 1920-23, hvoraf en del tilbragtes på orlov ved folkebibliote-
ket i Drammen i Norge. I årene 1923-26 var hun ansat som assistent
ved Brooklyn Public Library, på hvis skole hun tillige fulgte kurser.
Efter hjemkomsten fuldførte hun den danske uddannelse i 1927 og var
derefter ved KKB i 1/2 år, så Ribe 1/2 år og Esbjerg i to år. Fra 1931-
41 i Maribo. Under 2. verdenskrig var hun igen i USA som leder af den
amerikanske statsradios danske afdeling. Efter hjemkomsten var hun to
år i Holbæk og fra 1950 overbibliotekar i Kolding.
Haralda Poulsen (f. 1883) blev student i 1904 og cand.mag. i 1912.
1921 gennemførte hun den danske bibliotekaruddannelse. I 1920 var
hun på studieophold i London og Aberystwyth og blev ansat ved KKB
1920-21 og i Køge i 1921. Hun blev overbibliotekar i Roskilde fra
1921. Hendes studieophold i USA fandt først sted i 1929.
Eigil Sander-Jensen (f. 1896) gennemførte den danske uddannelse
1922-23 og arbejdede 1924-25 på orlov fra KKB som katalogisator ved
New York Public Library. Hele hans karriere var ved KKB.
Elisabeth Ostenfeldt (f. 1898) gennemførte også Statens Biblioteks-
skole 1922-23. Hun besøgte Brooklyn Public Library og Chicago Pu-
blic Library 1924-25. Efter hjemkomsten arbejdede hun i Odense
1925-33, Århus 1933-40, Maribo 1940-46 og fra 1946 i Vordingborg.
Edith Busck (f. 1902) tog Statens Biblioteksskole 1922 og 1927.1924-
26 var hun assistent ved Brooklyn Public Library og havde efter hjem-
komsten vikariater i Bibliotekstilsynet, i Køge, St. Heddinge og Hel-
singør. Så var hun 1928-34 i Struer og derefter i Herning.
Gudrun Brodtkorb (f. 1900) gennemførte Statens Biblioteksskole i
1921. I årene 1926-27 var hun på studieophold ved bl.a. Columbia
University og arbejdede som assistent ved New York Public Library.
Efter hjemkomsten var hun i Stege 1928-29,Vejle 1930-32 og fra 1932
i KKB.
Rigmor M.Andersen (f. 1899) tog Statens Biblioteksskole i 1930.1 årene
1926-27 var hun på studieophold i Chicago ved både Chicago Public
Library og John Crerar Library. Hun arbejdede 1938 i Randers, 1939-
47 i Vejle og derefter i Flensborg.
Erik Ebstrup (f. 1891) tog Statens Biblioteksskole i 1923 og var her-
efter ansat i Haderslev. 1938 blev han leder i Kolding. Han foretog 1929
en studierejse til USA.
Ruth Schultz (f. 1906) gennemførte Statens Biblioteksskole i 1929.
Hun var 1928 på studieophold ved Drexel Institute i Philadelphia og
var ansat 3 måneder ved Reading Public Library. Efter hjemkomsten
blev hun 1929 ansat i Horsens, fra 1945 som ledende børnebibliotekar.
 |
|
Constance Bennetsen, bibliotekar i Brørup ved Vejen fra 1924 |
 |
|
Constance Bennetsens bibliotekspraksis i USA var en afgørende kvalifikation, da hun blev ansat som |
Constance Bennetsen (f. 1881), 10 års ansættelse ved Fresno County
Library, Californien, bibliotekar i Brørup ved Vejen fra 1924.
Med disse grupper af bibliotekarer var de amerikanske ideer og praksis
nået til mange provinsbyer omkring 1930.
Ecole des Bibliothécaires i Paris17
Efter afslutningen på 1. verdenskrig etableredes en amerikansk hjælpe-
komité for Frankrig, CARD (Comité americain pour les Regions
dévastées de la France) og en af dens opgaver blev at etablere moderne
folkebiblioteker efter amerikansk forbillede. Komitéen var også op-
mærksom på behovet for ordentligt uddannet bibliotekspersonale og
sørgede bl.a. for at en række franske bibliotekarer kom til USA og fik
professionel uddannelse ved skolerne der. I 1923 afholdtes ved det ame-
rikanske bibliotek i Paris et 6 ugers undervisningsforløb for franske
folkebibliotekarer, og dette blev gentaget i 1924, hvor der tillige blev
gennemført et fuldt forløb af 9 måneders varighed.
Selv om det oprindelige formål var at ophjælpe de krigsødelagte
områder i Frankrig, blev sigtet med skolen hurtigt udvidet, således at
den blev et internationalt center for professionel uddannelse og mo-
derne biblioteksteknik. Skolen blev lukket i 1929 på grund af finansi-
elle vanskeligheder.
4 danskere er identificeret som deltagere i undervisningen på skolen i
Paris:
Agnes Lyngbye (f. 1898) tog Statens Biblioteksskole i 1921. Hun var
1922 på studieophold ved Deichmanske i Oslo og 1925-26 elev på
École. Efter hjemkomsten var hun 1926 vikar i Lyngby og 1927-28
bibliotekar i Aalborg.
Aase Maria Tomassen (f. 1904) tog Statens Biblioteksskole i 1930. Hun
fulgte École 1926-27 og var derefter i Vejle og 1930-32 ved KKB.
Sigurd Hartz Rasmussen (f. 1905) fulgte enkelte kurser ved École og
var samtidig volontør ved det amerikanske bibliotek i Paris 1926-27.
Herved erhvervede han bachelorgraden fra Columbia University. Efter
hjemkomsten arbejdede han på Frederiksberg.
Minni Olrik (f. 1894) havde i 1915 fulgt Steenbergs bibliotekarkur-
sus for lærere. Hun var elev på École i 1928. Hun var ansat på KKB fra
1918 og blev 1946 afdelingsbibliotekar her.
Med denne lille gruppe kom de amerikanske biblioteksideer på in-
direkte vis til Lyngby og Aalborg ud over de steder, hvor de allerede var
kendt.
Konklusioner
Library spirit og amerikansk biblioteksteknik var det dobbelte formål med
uddannelsen i USA. Man skulle gribes af biblioteksånden om åbne
biblioteker for alle som en gavnlig samfundsindretning, den jævne bor-
gers universitet. Åbenheden gik såvel på åbningstiden som på åbne hyl-
der; men også på bibliotekarernes udadvendthed i forhold til poten-
tielle brugere. Et biblioteksideal, der stod i skarp kontrast til den
kontinentaleuropæiske tradition, hvor bibliotekaren snarere var vogter
af bogskattene end den udadvendte formidler. Det hører også med til
ideologien at udbrede virksomheden via filialer og bogbusser og at lave
særlige indretninger for specielle brugergrupper, især børn og unge.
Man skulle også lære den moderne biblioteksteknik strækkende sig
fra Deweys og Cutters systemer for registrering af bøger til anvendelsen
af standardiserende kartotekskort og særlige apparater og møbler. Der
indgik spørgsmål om bibliotekernes arkitektur og meget, meget andet.
I en afhandling om norske forhold18 gennemgås alle disse aspekter
grundigt, ligeledes i Valfrid Palmgrens bog19 fra en studierejse til USA i
1907, og det er de samme forhold Steenberg trækker frem i sin bog fra
190020 om folkebibliotekerne.
Hvenegaard Lassen skriver i sine erindringsnoter om arbejdet i
København: "Det var meget interessant at være med til at indføre nye
Metoder paa næsten alle Omraader i de gamle Biblioteker, og jeg fik
rig Anvendelse for alt det Materiale, jeg havde med hjem fra Ame-
rika."21 Om Hvenegaards arbejde i Vejle skriver Oluf Abitz: "I Vejle
overtog han en bogbestand på 9.000 bind, som han straks gik i gang
med at reorganisere efter amerikanske principper, tillempet danske for-
hold. Han udarbejdede kataloger over dele af bogbestanden, indførte
åbne hylder, udvidede åbningstiderne og forberedte nye lokaler, som
kunne tages i brug i 1916."22 Den første udlånsskranke i et dansk fol-
kebibliotek blev ligeledes opstillet på biblioteket iVejle på Hvenegaards
foranledning.
Hvor i USA lærte danskerne om de moderne folkebiblioteker?
I alt 28 bibliotekarer er identificeret som havende været i USA i løbet
af de første tre årtier af det 20. århundrede. De 22 angiver at have gen-
nemgået formaliseret uddannelse i et eller andet omfang fra en bache-
lorgrad over diplomer til at have fulgt kurser i et vist omfang. 6 angi-
ver alene at have været på studieophold og/eller at have arbejdet i
amerikanske folkebiblioteker. Antallet af "amerikanere" er lavt sam-
menlignet med Norge, hvor der i samme periode blev uddannet 80
bibliotekarer i USA. Det skyldes formentlig både den forholdsmæssig
større udvandring fra Norge til USA i slutningen af 1800-årene, så flere
nordmænd havde slægtninge og bekendte i USA, samt en mere udbredt
tradition for at lade sig uddanne i udlandet og selvfølgelig at Norge
først fik sin egen biblioteksskole i 1940. Danmark var dog, sammen
med Chile, den næststørste udenlandske leverandør af studerende til de
amerikanske biblioteksskoler.
I perioden 1918-30 blev der uddannet godt 200 bibliotekarer ved
den danske skole, så "amerikanerne" udgjorde over 10% af den samlede
professionelle arbejdsstyrke i de danske folkebiblioteker.
De 22 med teoretisk uddannelse fordeler sig med 7 fra New York
State Library School, heraf 5 fra perioden i Albany og 2 fra perioden
ved Columbia University, 3 blev uddannet ved Carnegie bibliotekets
skole i Pittsburgh og 3 ved skolen ved New York Public Library, 2 ved
Pratt Institute og en ved hvert af stederne Wisconsin, Brooklyn og
Drexel Institute, og de sidste 4 fik uddannelsen ved den amerikanske
skole i Paris. I opgørelsen fra ALA 19264 er der opregnet, at 14 danskere
i perioden indtil 1926 har været indskrevet ved amerikanske skoler.
Dette totaltal svarer til min opgørelse; men fordelingen er lidt anderle-
des. Der er sammenfald vedr. Albany (5), Pittsburgh (3) og Pratt (2);
men ALA har kun en ved New York Public Library, hvor jeg har 3, til
gengæld har ALA 2 ved Wisconsin mod min ene, og endelig har ALA
en i Illinois, hvor jeg ingen har. Der kan være mange forklaringer på
disse forskelle; men afvigelsen på 2 giver ikke noget anderledes billede.
"Amerikanernes" ansættelser i Danmark
Med Aarsbos personalepolitik i KKB fra 1912 er det ikke underligt, at
KKB blev den helt store aftager af "amerikanere". Af de 28 var 16 samt
to norske bibliotekarer med amerikansk uddannelse ansat ved KKB for
en kortere eller længere periode. Omkring 1920 var de tillige blevet
ansat i Vejle, Gentofte og Frederiksberg samt i Bogsamlingskomi-
téen/Bibliotekstilsynet, ligesom en var lærer ved Statens Biblioteks-
skole. Altså en koncentration omkring hovedstaden. I det tredje tiår
kom den store udvidelse til provinsbyerne, idet de nu ansættes i:
Roskilde, Holstebro, Ribe, Esbjerg, Odense, Køge, Store Heddinge,
Helsingør, Struer, Stege, Haderslev, Horsens, Lyngby, Aalborg samt i
Brørup. Spredningen over landet er tydelig med Nordjylland, Sydhavs-
øerne og Bornholm som undtagelser. Maribo kom dog med i 1931.
Ansættelsen af Constance Bennetsen i Brørup er et eksempel på pre-
stigens magt: "Ved Mødet behandledes de indkomne Ansøgninger - 4
i alt - til Pladsen som Bibliotekar. Da Hr. Døssing hørte, at Bestyrelses-
medlem Frk. Constance Bennetsen havde været Bibliotekar i Amerika,
men ikke var Ansøger, men maaske ikke var uvillig, mente han, at Val-
get maatte være let, da de fire var uden Uddannelse i Faget. Hele den
Teknik, hvorefter vort Biblioteksarbejde virker, er hentet fra Ame-
rika."23
Døssing lagde således vægt på den amerikanske baggrund; men
Constance Bennetsens niece har givet følgende oplysninger om hendes
baggrund: "Constance must have been hard put to keep a straight face
while she sat through that first meeting in 1923, when she so suddenly
found herself unanimously designated to the position of the town's
very first Librarian. Only she knew (and she never divulged) that her
American library experience consisted of setting up a very small len-
ding library in her brother's store in Oleander, California, a little spot
on the cross-roads to nowhere."24
Med den prestige, der var knyttet til at have været i 'det forjættede
land', er der ingen tvivl om den indflydelse, de pågældende fik på deres
arbejdssteder og på deres kolleger. En række foreteelser i det danske fol-
kebiblioteksvæsen er således eksempler på, hvorledes den amerikanske
tænkning har influeret udviklingen. De centrale institutioner: biblio-
teksskolen, det bibliografiske kontor (senere DBC), Indbindingscentra-
len, Depotbiblioteket og Folkebibliotekernes Oplysningskontor er alle
eksempler på den rationelle amerikanske tankegang om biblioteks-
spørgsmål, som kan føres direkte tilbage til Melvil Dewey. Hans klassi-
fikationssystem blev fordansket i 1915 og er kommet i ialt 5 versioner.
Vi har fået de angloamerikanske katalogiseringsregler samt udviklingen
af standardblanketter osv. Alt sammen sider af den amerikanske biblio-
tekstænkning, der hurtigt blev integreret i det danske bibliotekssystem.
1. Niels Neergaard: Kommunens Folkebiblioteker. I: Tilskueren, 1886, s. 407-14.
2. Jens Aarsbo: Bibliotekerne og Samfundet, Københavns Kommunes Biblioteker gen-
nem 50 Aar: 1885-1935. København, 1935.
3. Andr. Sch. Steenberg: Erindringer fra mit Biblioteksarbejde. Særtryk af Bogens Verden.
Kjøbenhavn, 1923.
4. Bulletin of the American Library Association, volume XX, January-December, 1926,
s. 473.
5. Bertel Madsen: Det første danske bibliotekarkursus. I: Højskolebladet, 1909 (nr. 38) s.
1260.
6. Svend Dahl: Den danske Bibliotekarstand. En Samling biografiske Oplysninger. Kø-
benhavn, 1925.
7. Dansk Folkebibliotekar-Stat. København, 1930.
8. H. Hvenegaard Lassen: De danske folkebibliotekers historie 1876-1940. København,
1962.
9. Breve til Jens Aarsbo 1914-18. Københavns Stadsarkiv.
10. Ministerialtidende B, 1889, s. 915-19
11. Carl Th. Jørgensen: Hvem var Andreas Schack Steenberg. Holte, 1969.
12. Arkivalier i School of Library and Information Science, Pittsburgh.
13. Brev af 10. juli 1996 fra dean Toni Carbo, University of Pittsburgh.
14. Jeanette og Einar Cohns privatarkiv. Rigsarkivet.
15. Aarsbo: Bibliotekerne og Samfundet, s. 160.
16. Vibeke Brandt (red.): Folkebibliotekaren Harald Hvenegaard Lassen 1886-1971.
Odense, 1987.
17. Graham Keith Barnett: La léthargie des bibliothéques municipales. I: Histoire des
bibliothéques francaises. Les bibliothéques aux XXe siécle 1914-1999. Paris 1992, pp.
52-81.
18. J. Periam Danton: United States Influence on Norwegian Librarianship, 1890-1940.
University of California Press, 1957.
19. Valfrid Palmgren: Bibliotek och Folkuppfostran, Stockholm, 1909.
20. Andreas Schack Steenberg: Folkebogsamlinger. Deres Historie og Indretning. 1900.
21. Brandt (red.): Folkebibliotekaren Harald Hvenegaard Lassen, s. 13.
22. Ibid., s. 21.
23. August F. Schmidt: Brørup Sogns Historie, 1949.
24. Oplysninger fra Herdis McFarland (f. Bennesen), formidlet af bibliotekar Lone Janfelt,
Brørup.