Steenbergs bog om folkebog-
samlingernes historie med
vejledning i oprettelse og
drift af folkebogsamlinger
blev en klassiker i dansk
bibliotekslitteratur.
DANSK BIBLIOTEKSHISTORISK SELSKAB
Bibliotekshistorie 6
Udgivet af Dansk Bibliotekshistorisk Selskab
Redaktion: Steen Bille Larsen under medvirken af Ole Harbo,
Svend Larsen og Jørgen Svane-Mikkelsen
© Dansk Bibliotekshistorisk Selskab 2002
ISSN 0109-923X
Sats og tryk
Phønix-Trykkeriet A/S, Århus
Den udenlandske indflydelse på den danske biblioteksudvikling
med udgangspunkt i foreningen Danmarks Folkebogsamlingers
virke i årene 1905-1919
Af Martin Dyrbye.............................. 5
"Amerikanerne
Danske bibliotekarer med amerikansk
bibliotekaruddannelse 1907-1930
Af Ole Harbo ................................ 29
Viden er vækst
Studiekredsene og bibliotekerne 1910-1930
Af Bodil Holt Kjær............................. 45
Danske folkebiblioteker under besættelsen
En personlig beretning
Af Preben Kirkegaard ........................... 77
Folkebibliotekets kulturelle rolle under besættelsen
Af Anna Skov Fougt og Vibeke Højmark Larsen.......... 91
Dansk Bibliotekshistorisk Selskab
Styrelsens beretning 1998-2001 ................... 129
Den udenlandske indflydelse
på den danske biblioteksudvikling
med udgangspunkt i foreningen Danmarks
Folkebogsamlingers virke i årene 1905-1919
Indledning
I 1905 stiftedes Danmarks første biblioteksforening, foreningen Dan-
marks Folkebogsamlinger, som fungerede indtil 1919, hvor den blev
sammensluttet med Dansk Biblioteksforening, under det nye navn
Danmarks Biblioteksforening. I 2005 har foreningen således 100 års ju-
bilæum. Foreningen har i perioden 1905-2005 spillet en betydelig og
central rolle for grundlæggelsen, etableringen og udformningen af det
moderne offentlige danske biblioteksvæsen som vi kender det i dag.
Foreningen fik især betydning for folkebibliotekernes opståen og virk-
somhed i moderne forstand, og den medvirkede særdeles aktivt i sam-
arbejde med staten og kommunerne for at fremme det som benævntes
bibliotekssagen, dvs. udbredelsen af et professionelt, offentligt drevet
biblioteksvæsen i hele landet.
I det følgende skildres med udgangspunkt i den danske bibliotekshisto-
rie, hvorledes foreningen Danmarks Folkebogsamlinger forholdt sig til
idéer, tanker og strømninger fra udlandet og disses betydning for fol-
kebogsamlingernes udvikling i årene 1905-1919. Men allerede før
1905 gjorde en af samtidens førende bibliotekspionerer en enestående
Martin Dyrbye, cand.mag. & phil. & cand.scient.bibi; lektor ved Danmarks Biblioteksskole, Birke-
tinget 6, 2300 København S.
indsats for at tilegne sig viden om udenlandske biblioteksforhold, hvil-
ket også vil blive behandlet.
Den udenlandske indflydelse på den danske folkebiblioteksudvikling
i perioden analyseres med udgangspunkt i følgende spørgsmål:
• Hvilken rolle spillede den udenlandske biblioteksudvikling i årene
forud for dannelsen af foreningen Danmarks Folkebogsamlinger?
• Kan oprettelsen af en dansk biblioteksforening og opbygningen af et
organiseret professionelt og offentligt understøttet biblioteksvæsen i
Danmark ses som udløber af en tidlig erfaringsudveksling, hvor mo-
dellen for dansk adfærd på området i dens væsentligste træk hente-
des fra den udenlandske biblioteksudvikling?
• Har biblioteksudviklingen i udlandet haft afgørende indflydelse som
forbillede for dannelsen af foreningen Danmarks Folkebogsamlinger?
• På hvilke områder gjorde den udenlandske indflydelse sig i særlig
grad gældende i forhold til den danske biblioteksudvikling set med
nutidens øjne?
På det overordnede plan er det interessant at fremdrage nogle væsent-
lige eksempler på den udenlandske indflydelse, som fik afgørende be-
tydning for biblioteksudviklingen i Danmark, og som kan iagttages på
to vigtige områder i dag, når låneren opsøger og anvender det danske
folkebiblioteksvæsen, nemlig:
• at der i det demokratiske samfund er fri og uhindret adgang til
bibliotekets informationer gennem et velorganiseret og samarbej-
dende bibliotekssystem;
• at folkebibliotekerne har fælles standarder og ensartede regler, dvs. et
fælles system, der letter benyttelsen og medvirker til at gøre materi-
alerne tilgængelige og dermed også øger udlånet.
I det følgende eksemplificeres, hvorledes den udenlandske indfly-
delse har gjort sig gældende på forhold, som i dag tages for givet, og
som må anses for særligt betydningsfulde for biblioteksudviklingen i
Danmark. Eksemplerne vedrører dels bibliotekstekniske forhold, dels
forhold som angår folkebiblioteksvæsenets opbygning.
Den første pionertid med særligt henblik på årene før 1905
Få år før dannelsen af foreningen Danmarks Folkebogsamlinger i 1905
udgav bibliotekspioneren, adjunkt og medlem af Statens Komité til
Understøttelse af Folkebogsamlinger, Andreas Schack Steenberg i år
1900 bogen Folkebogsamlinger. Deres Historie og Indretning. I løbet af
1890'erne havde Steenberg knyttet kontakter til biblioteksfolk i Tysk-
land, England og Amerika, dels gennem korrespondance, dels ved en
rejse til England i 1895. Gennem en dansk ven, bosiddende i England,
ingeniøren Sigwald Muller fik Steenberg informationer om engelske
biblioteksforhold, idet vennen sendte udklip fra blade herom, som
Steenberg læste med stor interesse. I 1893 påbegyndte Steenberg en
brevveksling med den østrigske professor, dr. Eduard Reyer, som varede
ved til dennes død i 1914. Fra Reyer modtog Steenberg dennes bog
Entwicklung und Organisation der Volksbibliotheken (1893), som udmær-
kede sig ved at indeholde "en udførlig Fremstilling af de engelske og
amerikanske offentlige Biblioteker", og om sin glæde ved Reyers bog
anførte Steenberg siden i sine erindringer: "Jeg mindes meget tydeligt
min Glæde den Aften (d. 7. Marts, da Posten bragte mig den lovede Bog
[...]; den Aften rykkede de engelske og amerikanske Biblioteker ind i
det danske Biblioteksarbejde."2
Steenberg fortsatte sin indsamling af informationer og viden om of-
fentlige biblioteker i England, og "fik sendt Beretninger og Udlaans-
regler fra dem", og desuden fik han kontakt med "forskellige Bibliote-
karer", deriblandt sekretæren for den engelske biblioteksforening The
Library Association, J.Y.W. MacAlister, der tillige redigerede The
Library. Også andre engelske biblioteksfolk udviste "redebon Hjælp-
somhed" overfor Steenberg. I 1893 opnåede Steenberg kontakt med
den berømte amerikanske bibliotekar C.A. Cutter, der tilsendte ham
sine katalogiseringsregler". Aret efter bragtes Steenbergs "første større
Artikel om Folkebogsamlinger" i Tilskueren (1894), og udgangspunktet
var den ringe rolle folkebogsamlingerne faktisk spillede i Danmark i
befolkningens bevidsthed i modsætning til England og Amerika, "hvor
der gennem offentlig Diskussion var samlet en Række Beviser for den
Betydning, som de offentlige Biblioteker havde for Folkeoplysningen."
Udgangspunktet for Steenberg var Reyers føromtalte fremstilling af
forholdene i England og Amerika, og den danske læser fik gennem
Steenbergs artikel et indblik i de engelske "Free Public Libraries", samt
"de folkelige Biblioteker i andre Lande, særlig i Nordamerika".3
To faktorer var for Steenberg væsentlige ved fremhævelsen af navn-
lig de engelske og amerikanske folkebibliotekers fortræffeligheder,
nemlig at bibliotekerne i disse lande betragtedes som en "offentlig Sag,
som Staten og Kommunen maatte tage sig af ligesom af Skolerne." For
skolemanden Steenberg var der en naturlig sammenhæng mellem sko-
len og biblioteket, hvilket senere blev fremhævet igen og igen af for-
eningen Danmarks Folkebogsamlinger. Sammenhængen mellem børns
læsning, skolegangen og bibliotekernes betydning for højnelsen af ud-
dannelsesniveauet blev en af de væsentligste mærkesager blandt for-
eningens medlemmer. Den anden faktor, som også senere blev en væ-
sentlig forudsætning for folkebogsamlingssagens fremme og senere
folkebibliotekssagens store succes i de følgende hundrede år, var prin-
cippet om, at det offentlige, staten og kommunen, skulle understøtte
den gode sag, nemlig fri, lige og gratis adgang for alle til at benytte
bibliotekerne i samfundet.
Et par år senere, i 1895, fik Steenberg gennem en statslig rejseunder-
støttelse mulighed for ved selvsyn at stifte nærmere bekendtskab med
de offentlige biblioteker i England, deriblandt i London og omegn samt
Liverpool. Under opholdet i England blev der også lejlighed til at træffe
biblioteksfolk og derigennem indhente informationer fra praksis.
I 1897 besøgte Steenberg atter England, og hans indtryk fra denne
tur og rejsen i 1895 blev meddelt til en større kreds gennem artikler i
bladene, som senere samledes i Skildringer fra England, der blev udgivet
på foranledning af Udvalget for Folkeoplysnings Fremme (1899).
Denne bog gav anledning til omtale og "i "Politiken" førte det til en
længere Drøftelse af Sagen." Steenberg fortsatte med at skrive om de
engelske biblioteksforhold i Illustreret Tidende og Nordstjernen. Takket
Steenbergs bog om folkebog- |
|
være en målrettet indsats med henblik på at informere om biblioteks-
udviklingen i England og Amerika blev folkebogsamlingssagen gjort til
genstand for "Drøftelse".
I slutningen af 1890'erne knyttedes nærmere kontakter mellem
Steenberg og svenske biblioteksfolk, som drog nytte af hans viden, og
et foredrag holdt i 1896 på Askov Højskole i forbindelse med et nor-
disk skolemøde i privat regi blev trykt i det svenske Verdandi og "be-
nyttes som Grundlag for et Agitationsarbejde i Sverige for Biblioteks-
sagen." Steenbergs indflydelse og betydning for udviklingen af
folkebogsamlinger/folkebiblioteker i de øvrige nordiske lande under-
stregedes yderligere ved, at han på det følgende nordiske skolemøde i
1898 i Sverige indledte drøftelsen ved at tale om "Bibliotekssagen" til
trods for, at den ikke stod på dagsordenen.
Kontakten til de udenlandske biblioteksfolk førte til, at Steenberg fik
mulighed for at rejse udenlands, og han nød således så stor respekt i
England, at han "blev opfordret til at være Medindbyder til det andet
internationale Biblioteksmøde", der fandt sted i London i 1897. På
mødet talte Steenberg om biblioteksforholdene i de nordiske lande.
Stort indtryk gjorde en diskussion af et biblioteksfagligt spørgsmål,
nemlig princippet om åbne hylder versus lukkede hylder, som ifølge
Steenberg "satte Sindene stærkest i Bevægelse." Denne diskussion blev
senere taget op i Danmark. På mødet gjorde især amerikanske biblio-
teksfolk et stort indtryk på Steenberg, der selv fik lejlighed til at stifte
bekendtskab med det foijættede land ved hans store amerikarejse i
1902.4
Mødet i London i 1897 og samværet med engelske og amerikanske
biblioteksfolk blev skelsættende for Steenberg: "Den store og venlige
Hjælpsomhed, som de siden viste mig, naturligvis særlig under mit Op-
hold i Amerika i 1902, blev af den største Betydning for mit Arbejde
og var mig til megen Opmuntring under de ofte ret trælsomme Kaar,
under hvilke det blev udført. Men mit største Udbytte af Mødet var
dog Følelsen af, at jeg var kommet med i etVerdensarbejde, og at jeg i
mit eget Arbejde, saaledes som en engelsk Bibliotekar, der tog Ordet
efter mit Foredrag, lovede mig, kunde gøre Regning paa Hjælp fra de
Lande, der var kommet videre med Sagen end mit eget Land. Det Løfte
er ærligt blevet holdt."5
Rejserne til England og Amerika resulterede i nyttige kontakter til
biblioteksfolk, der havde gjort en række erfaringer, som Steenberg
fandt kunne bruges i udviklingen af folkebogsamlingerne i Danmark.
Foruden omfattende brevvekslinger med fremtrædende engelske og
amerikanske biblioteksfolk vedligeholdt Steenberg også kontakten med
tyske og andre europæiske, herunder nordiske biblioteksfolk. Kontak-
terne til de udenlandske biblioteksfolk og viden om deres erfaringer, i
særdeleshed viden om forholdene i England og Amerika, fremhævede
Steenberg siden som medvirkende til, at han fik "en sikker Forestilling
om, i hvilken Retning Udviklingen skulde søges ført, og hvorledes et
nyt Bibliotekssystem skulde bygges op."
I 1899 blev folkebogsamlingssagen styrket, da kontorchef i Kulturmi-
nisteriet A.P. Weis og Andreas Schack Steenberg udpegedes som de
eneste to medlemmer i den nyoprettede Komiteen til Understøttelse af
Folkebogsamlinger, der afløste Komiteen til Uddeling af Boggaver.
Steenberg blev den praktiske og daglige leder af den nye komité. Ifølge
Steenberg var bogsamlingernes forhold på landet og i byerne misera-
ble, selvom uegennyttige og ulønnede frivillige mennesker gjorde en
stor indsats i bogsamlingssagens tjeneste. Løsningen på opgaven med at
højne standarden i folkebogsamlingerne bestod i at drage nytte af andre
landes erfaringer: "Det stod klart for mig, at skulde det lykkes at
komme fremad med Bibliotekssagen, maatte vi her i Danmark lære de
engelsktalende Folks Biblioteker at kende for derigennem at faa en
Forestilling om, hvor nyttig en Ting et velordnet Bibliotekssystem er
for hele Folket."
Steenbergs overordnede formål med at arbejde for bogsamlingssagen
var med andre ord etableringen af et bibliotekssystem. Forudsætningen
for dette var udbredelse af kendskabet til "Biblioteksteknikken" — det
vi i dag bl.a. henregner under de biblioteksfaglige aspekter af biblio-
teksarbejdet — og desuden "til den Litteratur, der egnede sig for Folke-
bibliotekerne, særlig Oplysningslitteratur", dvs. bogvalget eller mate-
rialevalget. Som en tredje vigtig forudsætning for sagens fremme
betonede Steenberg arbejdet for etableringen af "Børnebogsamlinger."6
En bevilling på finansloven for 1899/1900 og privat støtte fra den
Raben-Levetzauske Fond muliggjorde udgivelsen i år 1900 af en bib-
lioteksfaglig publikation, som kunne anvendes i bogsamlingssagens tjene-
ste, nemlig den førnævnte Folkebogsamlinger, deres Historie og Indretning,
som i øvrigt var den første danske fremstilling, der også omhandlede
bibliotekstekniske spørgsmål, siden udgivelsen af Molbechs bog Om of-
fentlige Bibliotheker i 1829.1 bogen drog Steenberg rig nytte af den viden,
som han havde opnået gennem personlige kontakter til udenlandske
biblioteksfolk, samt fra læsning af udenlandsk biblioteksfaglig litteratur.
Takket være Steenbergs store forarbejde gennem adskillige år, hans
store viden og kontaktflader i ind- og udland havde han de bedste for-
udsætninger for at skrive en vejledning, som tog udgangspunkt dels i
bibliotekshistorien, dels i samtidige udenlandske erfaringer med hensyn
til hvorledes biblioteksvirksomhed kunne udmøntes og organiseres i
praksis. I form og indhold mindede bogen om John Cotton Danas
Library Primer (1899), som Steenberg i øvrigt også henviste til.7
Den væsentligste inspirationskilde for Steenberg var uden tvivl ud-
viklingen af free public libraries i henholdsvis England og Amerika,
som han besøgte på studierejser. Opgaven med at skrive bogen var van-
skelig, idet der skulle findes danske ord for en biblioteksfaglig termi-
nologi, der udsprang fra udlandet. Alligevel erindrede Steenberg arbej-
det med glæde:
"Men det var paa den anden Side et yderst fornøjeligt Arbejde at
fortælle om de udmærkede Biblioteksforhold i England og Amerika, og
det var en lykkelig Fornemmelse gennem Fremstillingen at faa Orden
paa alt det Stof, jeg efterhaanden havde samlet vedrørende Biblioteks-
teknikken. Bogen blev forsaavidt skrevet paa et meget heldigt Tids-
punkt, som man i Amerika, hvorfra jeg særlig hentede mine Oplys-
ninger, netop da havde faaet udviklet Systemer for de forskellige Sider
afTeknikken."8
Det var således efter engelsk og amerikansk forbillede, at folkebibliote-
kerne i Danmark efter Steenbergs mening burde indrettes og organiseres.
I Amerika dannedes allerede i 1876 en biblioteksforening, American
Library Association, og året efter, i 1877, den tilsvarende engelske Li-
brary Association of the United Kingdom. Direkte inspireret af den
amerikanske biblioteksforenings valgsprog redegjorde Steenberg i sin
bog om folkebogsamlingerne for, hvad han mente, at målet for folke-
bogsamlingsarbejdet burde være: Vil man med faa Ord udtrykke det
Maal, som Folkebogsamlingerne arbejde hen imod, kan man bruge den
amerikanske Biblioteksforenings Valgsprog: "De bedste Bøger for det
største Antal Læsere med de mindste Omkostninger"."9
I bogen gjorde Steenberg sig til talsmand for at benytte folkebiblio-
tekernes organisation og udvikling i England og Amerika som et ideal,
og hans bog blev således et forbillede for det fremtidige danske biblio-
teksvæsens udvikling i det 20. århundrede, men også en væsentlig for-
udsætning for at professionalisere biblioteksarbejdet. Som tilfældet var
det i Amerika og England, fremhævede Steenberg, skulle bibliotekerne
være frie og offentligt drevne og i øvrigt gratis at benytte.
I begyndelsen af 1900-tallet syntes forudsætningerne at være tilstede,
for at få udviklet et mere velorganiseret folkebiblioteksvæsen i Dan-
mark. Det statslige tilskud medvirkede til at tilskynde til oprettelsen af
folkebogsamlinger. Endvidere fandtes, takket være Steenbergs bog, et
nyttigt biblioteksfagligt arbejdsredskab, som ville gavne de mennesker,
der arbejdede for bogsamlingssagen. I 1905 styrkedes arbejdet for at or-
ganisere folkebogsamlingerne ved stiftelsen af foreningen Danmarks
Folkebogsamlinger, som skulle blive et overordentligt vigtigt, fælles
koordinerende forum, der kunne tale folkebogsamlingernes sag med én
stemme og samtidig varetage deres interesser overfor staten og kom-
munerne.
At forbilledet for dannelsen af foreningen og inspirationen hertil
hentedes fra udlandet er sandsynligt, idet Steenberg i sin føromtalte bog
gentog den amerikanske biblioteksforenings motto og fremhævede, at
den havde "haft en meget betydelig Indflydelse paa Bibliotekernes Ud-
vikling".10 Desuden hæftede Steenberg sig ved den engelske biblio-
teksforenings virke: "Den har haft en betydelig Indflydelse paa den
engelske Bibliotekslovgivning i de sidste Aartier og har i det hele været
de engelske Biblioteker til megen Nytte. I flere Egne af Landet findes
der stedlige Biblioteksforeninger."11
Etableringen af foreningen Danmarks Folkebogsamlinger
I sensommeren 1905 blev der taget initiativ til stiftelsen af en forening
for folkebogsamlingerne. Steenberg havde "i nogen Tid gaaet og tum-
let med Planer om en Forening for Bibliotekerne" og ville have taget
et initiativ på et skolemøde i 1905, men forinden blev han kontaktet af
lærer Jens Bjerre fra Lemvig, der ville tage et lignende initiativ. I et brev
til Steenberg skrev Bjerre bl.a.: "Jeg har spekuleret paa om ikke Lan-
dets Bogsamlinger burde slutte sig sammen til en Fællesorganisation
med en Fællesbestyrelse." Derved kunne man "optræde med større
Vægt overfor Regering og Rigsdag og derved opnaa større Statstilskud
og andre mulige Fordele."
 |
Jens Bjerre, foreningen |
Steenberg sluttede op om Bjerres forslag. For at undgå at stå i en
dobbeltrolle overfor Statens Komité til Understøttelse af Folkebogsam-
linger ville Steenberg ikke selv være medlem af foreningen, men der-
imod gerne finde en form, hvorunder han alligevel kunne bidrage til
foreningens arbejde. Han hjalp således Bjerre med at kontakte personer,
som "vilde være med som Indbydere til et konstituerende Møde".12
Den 25. november 1905 stiftedes foreningen Danmarks Folkebogsam-
linger i Fredericia. Steenberg var med til det stiftende møde, hvor Jens
Bjerre valgtes til formand. Medlemmerne var først og fremmest "of-
fentlige Folkebogsamlinger", og desuden kunne "Foreninger og Insti-
tutioner, der delvis virker gennem Bogsamlinger" og "Mænd og
Kvinder, der udfører et Arbejde i Bogsamlingernes Tjeneste" optages
som medlemmer. Foreningens opgaver i fremtiden var følgende: "Op-
naaelse af billigt Bogkøb, Udgivelse af et Blad, Forøgelse af Tilskud fra
Stat og Kommune, Oprettelse af nye Bogsamlinger ogVandrebogsam-
linger."13
Den udenlandske biblioteksudvikling og omtalen heraf i Bogsamlingsbladet
I lighed med biblioteksforeningerne i Amerika og England udgav for-
eningen et tidsskrift som kontakt- og oplysningsorgan, Bogsamlingsbla-
det, der udkom i årene 1906-1920. Bladet fik en helt central betydning
såvel for medlemmerne som for biblioteksfolk i almindelighed og der-
ved for dansk kulturliv.
En af de hyppigt anvendte rubrikker i bladet var "Fra fremmede
Lande", men også i andre artikler og indlæg fik læseren lejlighed til at
stifte bekendtskab med biblioteksudviklingen i udlandet.Ved gennem-
gangen af Bogsamlingsbladet kan den udenlandske indflydelse på udvik-
lingen af folkebogsamlingernes virksomhed afdækkes. Helt overordnet
gjorde den udenlandske indflydelse sig gældende på to måder. (1) Gen-
nem enkeltpersoners interesse for sagen, især med henblik på biblio-
tekstekniske spørgsmål og spørgsmål vedrørende organiseringen af
biblioteksarbejdet, og (2) ved foreningens egen brug af udenlandske ek-
sempler og erfaringer i agitationsøjemed.
Det er karakteristisk at enkeltpersoners bidrag i høj grad bestod i at
viderebringe oplysninger om, hvorledes det praktiske biblioteksarbejde,
løsningen af bibliotekstekniske spørgsmål og organiseringen af biblio-
teker fandt sted i andre lande. Bidragyderne til sådanne indlæg var
hovedsageligt enkeltpersoner, som stod uden for foreningens ledelse,
men i øvrigt bakkede op om bogsamlingssagen. Navnlig Steenberg var
en flittig bidragyder til rubrikkerne om den udenlandske biblioteksud-
vikling. Når foreningens ledelse ytrede sig om de udenlandske forhold,
skete det hyppigst når et udenlandsk eksempel kunne bruges agitato-
risk i den gode sags tjeneste.
Indsamlingen af informationer om udenlandske biblioteksforhold
skete dels ved læsningen af udenlandske biblioteksfaglige tidsskrifter og
udenlandsk litteratur om biblioteker og bibliotekstekniske spørgsmål,
dels ved enkeltpersoners indsamling af viden under besøg i udenland-
ske biblioteker og andre institutioner, som havde med biblioteksvæsen
at gøre, f.eks. gennem studieophold på udenlandske biblioteksskoler.
Tanken bag formidlingen af erfaringer fra udlandet var uden tvivl at bi-
drage med forslag til løsninger, der kunne lette bogsamlingsfolkenes
daglige arbejde.
Med hensyn til lande, hvorfra der hentedes informationer eller in-
spiration, kan det konstateres, at det især drejede sig om Amerika, Eng-
land, Norge og i mindre grad Sverige og Tyskland, mens informationer
fra andre europæiske lande i reglen begrænsedes til at være af rent ori-
enterende karakter.
Den udenlandske indflydelse og påvirkning af de danske folkebog-
samlinger gjorde sig gældende på to overordnede områder: (1) udfø-
relsen af det bibliotekariske arbejde, og (2) opbygningen og organise-
ringen af et sammenhængende, professionelt bibliotekssystem, dvs.
systemtænkning, hvis forbillede hovedsageligt havde sit udspring i
Amerika og England.
De bibliotekstekniske spørgsmål og deres løsning
En nærmere indholdsanalyse viser tydeligt at netop Bogsamlingsbladet fik
stor betydning for det praktiske biblioteksarbejde og udbredelsen af
viden herom til medlemmerne af Danmarks Folkebogsamlinger. I øv-
rigt havde foreningen ingen forpligtelse overfor medlemmerne med
hensyn til at informere om bibliotekstekniske spørgsmål, hvorfor denne
opgave hovedsageligt blev varetaget af medlemmer og sagkyndige, som
interesserede sig særligt herfor, og som skrev herom i bladet til gavn og
glæde for medlemmerne.
Nye metoder og tekniske muligheder blev jævnligt omtalt. De fleste
af de personer, som havde ansvaret i det daglige for folkebogsamlinger-
nes drift havde ikke egentlige biblioteksfaglige kundskaber, og derfor
var der en kærkommen lejlighed til at følge med udviklingen inden for
det biblioteksfaglige område gennem artikler i Bogsamlingsbladet, her-
under anmeldelserne af biblioteksfaglig litteratur. Især fire af samtidens
bibliotekspionerer var optaget af bibliotekstekniske og biblioteksfaglige
spørgsmål og henviste hyppigt til udenlandske erfaringer, nemlig Steen-
berg, H.O. Lange, Thomas Døssing og H. Hvenegaard Lassen.14
De følgende eksempler tager deres udgangspunkt i faktorer, som i
dag er af overordnet og væsentlig betydning for lånerens møde med
folkebiblioteket i forhold til benyttelsen af materialerne, og hvor den
udenlandske indflydelse i særlig grad har gjort sig gældende. Det ene
angår den fysiske adgang til materialerne, det andet angår lånerens mu-
ligheder for at fremfinde materialerne enten på egen hånd eller med
hjælp fra bibliotekaren.
Et af de tidligste eksempler i Bogsamlingsbladet på formidling af erfa-
ringer fra udenlandske biblioteker, som senere fik stor betydning for
folkebibliotekernes udvikling, var Steenbergs fremhævelse af betyd-
ningen og nytten af "aabne Hylder" i folkebogsamlingerne. Som tidli-
gere nævnt havde Steenberg fulgt diskussionen herom i Amerika og
England, og derfor havde han den fornødne viden om fordelene og
ulemperne i denne sag.
I en artikel fra 1907 om det Deichmannske Bibliotek i Norge strej-
fede Steenberg spørgsmålet om åbne hylder, som gav lånerne uhindret
adgang til reolerne, og dermed lærte de "at skatte Bogsamlingen."15
Aret efter vendte Steenberg tilbage til spørgsmålet på baggrund af en
artikel i det amerikanske Library Journal (marts 1907), og han sørgede
ligeledes for omtale i Bogsamlingsbladet da bibliotekerne i Lemvig og på
Frederiksberg indførte åbne hylder.
Trods øget behov for plads og faren for tyveri fandt Steenberg, at er-
faringerne fra udlandet i dette spørgsmål var så gode, at han kunne an-
befale åbne hylder, idet ekspeditionerne blev lettere og billigere ved et
sparet tidsforbrug, og samtidig satte åbne hylder "Laanerne ganske an-
derledes i Stand til at faa de Bøger, som de ønsker", ligesom "de har en
udmærket opdragende Indflydelse paa Laanerne, der bliver langt mere
bogkendte ved Hjælp af de aabne Hylder."16
Som bekendt har danske folkebiblioteker i dag åbne hylder. Idéen
hertil udsprang fra Amerika, og blev præsenteret på det første interna-
tionale biblioteksmøde i London i 1877.17
Indtil for få år siden, da folkebibliotekerne anvendte kartotekskort til
katalogerne, tog såvel bibliotekaren som låneren det for givet, at uanset
hvor i landet man befandt sig, var systemet ensartet opbygget efter en
fælles standard, hvilket sparede tid for såvel personale som for låneren.
De første ansatser til en fælles løsning på katalogiseringsspørgsmålet rej-
stes allerede omkring første verdenskrig, men ikke af Danmarks Folke-
bogsamlinger, derimod af enkeltpersoner, som takket være deres kend-
skab til udenlandske biblioteksforhold kunne se nytten af, at bibliote-
kerne samarbejdede om fælles løsninger for at spare tid og penge.
Samtidens fremtrædende biblioteksfolk rejste således spørgsmålet om
nytten af fælles standardisering inden for den del af biblioteksarbejdet,
som vedrørte registreringen af materialerne, dels med hensyn til kata-
logisering, dels med hensyn til klassifikation.18
For katalogiseringens vedkommende rejstes spørgsmålet af Thomas
Døssing i 1914, da han i Bogsamlingsbladet redegjorde for erfaringer ind-
høstet i Amerika og Norge med hensyn til udarbejdelsen af "Saglister
og Emnekataloger".191 det følgende år gjorde Steenberg og H.O. Lange
på et møde i Bibliotekarforeningen sig til talsmænd for en ensartet fæl-
les katalogisering. Deres idé førte til nedsættelsen af et udvalg, som
skulle foretage ændringer i Dansk Bogfortegnelse, og samtidig blev det
foreslået, at der udarbejdedes trykte katalogkort. Om sidstnævnte hen-
viste H.O. Lange direkte til erfaringer hermed fra Amerika, hvor trykte
katalogkort blev fremstillet og forhandlet ved Kongresbiblioteket i
Washington. Samtidig foreslog han, at "Gads Bogfortegnelse burde ud-
komme én gang om Ugen, trykt paa Kort af den internationale Nor-
malstørrelse."20
Spørgsmålet om anvendelsen af trykte kort, som fulgte en ameri-
kansk inspireret international standard, blev genoptaget i 1918, da
Hvenegaard Lassen foreslog, at de danske folkebogsamlinger skulle an-
vende den "amerikanske Størrelse paa Katalogkort". Samtidig frem-
hævede han deres nytte også i forhold til de danske folkebogsamlingers
arbejde, idet de kunne fa "stor økonomisk og praktisk Betydning."21
Endvidere fandt Hvenegaard Lassen, at en fælles standard for kortene
ville medvirke til opfyldelsen af et væsentligt mål for alle, der ønskede
at fremme bogsamlingssagen, nemlig et gnidningsfrit samarbejde
mellem bibliotekerne i Danmark: "Ved at indrette sit Bibliotek — det
være sig stort eller lille - med "Normalstørrelse" overalt, hvor det er
muligt, gør man sit til at lette og fremhjælpe det Biblioteks-Samvirke,
som maa være et af vore Maal."22
Ved opbygningen af folkebogsamlingerne var det af afgørende betyd-
ning, at disse fik et fælles klassifikationssystem, således at biblioteks-
arbejdet blev lettet og ressourcerne derved blev anvendt så rationelt og
hensigtsmæssigt som overhovedet muligt i forhold til de knappe øko-
nomiske midler, der stod til rådighed for dem, der i det daglige havde
ansvaret for driften.
Blandt dem, der holdt foredrag om klassifikationsspørgsmål, var na-
turligvis Steenberg og andre "Sagkyndige" i Statens Bogsamlings-
komité, som løbende fulgte udviklingen i andre lande. For Steenberg
herskede der ingen tvivl om, at fremtidens klassifikationssystem måtte
være baseret på Deweys amerikanske system, men samtidig måtte det i
en omarbejdet form indarbejdes i de danske folkebogsamlinger, hvilket
også blev tilfældet efter udgivelsen af en dansk Decimal-Klassedeling til
Brug ved Ordningen af Bogsamlinger.221
I dag tages det for givet, at folkebibliotekerne anvender et ensartet
klassifikationssystem, nemlig DK5, men tankegangen bag det blev in-
troduceret under første verdenskrig. Det var ikke Danmarks Folkebog-
samlinger, men derimod enkeltpersoner, som rejste spørgsmålet om en
ensartet klassifikation gennem foredrag og artikler i Bogsamlingsbladet.
De nye bibliotekstekniske tiltag blev ikke taget på foranledning af Dan-
marks Folkebogsamlinger, idet mange medlemmer så med skepsis på
disse eller direkte modsatte sig indblanding i deres anliggender og tog
afstand fra øget statslig indflydelse. Derimod kom initiativet dels fra Sta-
tens Bogsamlingskomité, dels fra personkredsen bag Dansk Biblioteks-
forening, der oprettedes i 1916, og som sluttede op om "et dansk fol-
kebibliotekssystem efter anglo-amerikansk model".24
Eksempler på den udenlandske indflydelse
på organisationen af folkebogsamlingerne
Om Danmarks Folkebogsamlingers overordnede målsætning, som sig-
tede mod at organisere folkebogsamlingerne og styrke dem ved at
fremme en række mærkesager, anvendtes i samtiden betegnelsen 'bog-
samlingssagen' som en fællesnævner for en række spørgsmål, der skulle
løses på kortere eller længere sigt. På et overordnet plan arbejdede for-
eningens ledelse for at fremme den frie og lige adgang for lånerne til
bogsamlingerne. Princippet om fri og lige adgang var i væsentlig grad
inspireret af biblioteksudviklingen i Amerika og England. Denne del af
bogsamlingssagen betragtedes som en af de væsentligste mærkesager for
foreningens ledelse, men samtidig arbejdede en række enkeltpersoner,
der ikke tilhørte foreningens ledelse, for at fremme enkelte mærkesa-
ger, som siden skulle få overordentlig stor betydning for foreningens
virksomhed og ikke mindst for organisationen af folkebogsamlingerne
og de senere folkebiblioteker. Foreningens medlemmer fik rig lejlighed
til at stifte bekendtskab med nye ideer om organisationen af et fremti-
digt bibliotekssystem gennem læsningen af Bogsamlingsbladet.
De følgende eksempler belyser to vigtige mærkesager, som på afgø-
rende vis fik betydning for organisationen af folkebogsamlingerne og
senere folkebibliotekernes udvikling. Folkebogsamlingernes lånere var
voksne mennesker, mens børnenes læsning blev overladt til hjemmet og
skolen. Som det var tilfældet i Amerika, fandt også de danske bogsam-
lingsfolk det vigtigt, at indsatsen for at fremme børnenes og de unges
læsning blev styrket, hvilket burde ske ikke blot i skolens, men også fol-
kebogsamlingernes regi. Et andet væsentligt spørgsmål var, hvorledes
samarbejdet mellem folkebogsamlingerne, såvel de større i byerne som
de mindre ude på landet, kunne forløbe mest hensigtsmæssigt. Sidst-
nævnte spørgsmål indgik i diskussionen om oprettelsen af central-
bibliotekerne.
Med hensyn til organisationen af folkebogsamlingerne, som i årene
1905-1920 efterhånden udviklede sig til egentlige forløbere for vore
dages folkebiblioteker, hentedes i vid udstrækning inspiration fra ud-
landet. Navnlig med hensyn til opbygningen af børnebogsamlinger, de
senere børnebiblioteker, og centralbibliotekerne spillede den uden-
landske indflydelse en afgørende rolle.
Udenlandske erfaringers betydning for oprettelsen af børnebogsamlinger
Børn og unge
Navnlig på et område blandt de mærkesager, som Danmarks Folke-
bogsamlinger ivrigt agiterede for, fandt foreningen hyppigt anledning
til at henvise til udviklingen i andre lande, især med henblik på at
fremme udbredelsen og udvidelsen af foreningens aktiviteter. Hvis fol-
kebogsamlingernes sag skulle nyde fremme på længere sigt, måtte bog-
samlingssagen ikke alene omfatte de voksne lånere, men også fremti-
dens lånere, dvs. børnene og de unge.
Spørgsmålet om børnebogsamlingerne rejstes i 1908 af Steenberg på
baggrund af et referat fra et foredrag, som amerikaneren G. Stanley Hall
havde afholdt, og som blev trykt i Library Journal. Især var der grund til
at hæfte sig ved Halls idé om, at bibliotekerne skulle regnes som en na-
turlig del af uddannelsessystemet fra folkeskolen og til universitetet.
Denne tankegang vandt også indpas i det danske bibliotekssystem, og i
dag er det en selvfølgelighed, at uddannelsessystemet og biblioteksvæ-
senet samarbejder på en lang række områder.25
Aret efter blev spørgsmålet om børnebogsamlinger i folkebogsam-
lingerne atter rejst. På bogsamlingsmødet i Aarhus 1909 var den ind-
budte foredragsholder Anna M. Monrad, som havde været i Amerika og
studeret biblioteksforhold, en varm fortaler for at integrere børnebog-
samlinger i "det store Bibliotekssystem" med særligt uddannet perso-
nale til at varetage børnebiblioteksarbejdet. Hendes foredrag mødtes
med "stærke Haandklap" i forsamlingen. Også hos Danmarks Folke-
bogsamlinger vandt idéen tilslutning. Johannes Høirup fra bestyrelsen
støttede tanken om "en almindelig Børneafdeling i det almindelige
Folkebibliotek", og lærer Grønborg påpegede, at der manglede littera-
tur for børn, og at denne i øvrigt også burde være fængslende for
dem.26
Steenberg genoptog i 1911 temaet om oprettelsen af børnebogsam-
linger. I en artikel i Bogsamlingsbladet henviste han atter til indsatsen i
Amerika med hensyn til de offentlige bibliotekers varetagelse af "Bar-
nets Læsning, og saa stærk er deres Interesse for dette Arbejde, at de
endog har indført Fortælletimer i deres Børnebiblioteker for at vinde
Barnet for Bøgerne." I Danmark derimod var man langt tilbage, og an-
svaret for børnenes læsning var alene skolens, selvom der ganske vist var
"enkelte Folkebogsamlinger, som ogsaa anskaffer Børnebøger". Steen-
berg gjorde sig også til talsmand for, at kommende lærere efter ameri-
kansk forbillede burde have kendskab til børnelitteratur, og efterlyste
samtidig den "Samklang", som netop herskede i Amerika mellem sko-
levæsenet og biblioteksbevægelsen.27
I nutidens folkebiblioteker gøres en stor indsats for at tiltrække unge til
bibliotekerne, først og fremmest aldersgruppen 14-18 år, dvs. dem, som
er for gamle til at benytte børnebiblioteket, men samtidig finder vok-
senafdelingen mindre attraktiv. Denne problemstilling er imidlertid
ikke ny, men kan faktisk spores tilbage til tiden under den første
verdenskrig.
I forlængelse af agitationen for oprettelsen af børnebiblioteker i fol-
kebogsamlingerne gjorde Steenberg sig i 1915 til talsmand for, at der
skulle gøres en særlig indsats for at tiltrække unge til folkebogsamling-
erne. Han fremhævede således, at biblioteksfolk i de engelsktalende
lande med held havde gennemført en ordning, hvorefter "Børne-
bogsamling og Ungdomsbogsamling" var slået sammen under samme
tag som folkebogsamlingen, mens man i Danmark havde knyttet bør-
nebogsamlingen til skolerne. Steenberg ønskede imidlertid ikke at
ændre på børnebogsamlingernes tilknytning til skolerne, men han fandt
det "naturligt, at Bogsamlingen for de unge knyttedes til Folkebogsam-
lingen." En "særlig Afdeling for de unge" ville derved "ogsaa kunne
blive en betydelig Støtte for den Ungdomsskole, der for Tiden er under
Dannelse, og for de Aftenskoler, der allerede virker."28
Både før og efter vedtagelsen af Lov om statsunderstøttede Biblioteker
i 1920 var der mulighed for at søge statstilskud til børnebiblioteker
"efter lignende regler som for de voksnes biblioteker", men de blev
ikke omfattet af loven, idet spørgsmålet herom blev henvist "til den lige
nedsatte store skolekommission". Det betød dog ikke, at interessen for
børnebibliotekssagen mindskedes. Således gjorde børnebibliotekarer,
deriblandt Eleonora Sørensen i Vejle og Helga Mollerup i København,
en stor indsats for børnebibliotekssagens fremme i mellemkrigsårene.29
Først ved revisionen af Lov om statsunderstøttede Biblioteker i 1931
blev der givet mulighed for statstilskud til selvstændige børnebibliote-
ker, og endelig i 1964 førte den nye og fremadrettede Lov om folkebi-
blioteker m.v. til et påbud om, at kommunerne skulle drive folkebi-
blioteker med afdelinger for voksne og børn. Idéen om selvstændige
børnebiblioteker rejstes som en mærkesag af Danmarks Folkebogsam-
linger før den første verdenskrig og inspirationen hertil hentedes fra
biblioteksudviklingen i navnlig Amerika og England.
Den udenlandske indflydelse på udviklingen af idéen
om etablering af centralbiblioteker
I forbindelse med afholdelsen af Landsudstillingen i Aarhus i 1909 blev
der arrangeret et biblioteksmode, hvor H.O. Lange holdt et foredrag
Om Bibliotekssagen udenfor København. Foredraget, som også blev udgi-
vet i trykt form, fik stor betydning, og mange af de tanker, som H.O.
Lange gjorde sig til talsmand for, realiseredes siden hen. H.O. Lange gik
ind for, at organisationen af biblioteksvæsenet i Danmark skulle ske
efter amerikansk mønster. Organisationen burde finde sted på en sådan
måde, at der var en tydelig sammenhæng mellem bibliotekaren, bø-
gerne, arbejdsmetoden og lokalet, dvs. et udtryk for systemtænkning, i
modsætning til dengang herskende forhold i Danmark, hvor der først
og fremmest blev tænkt på bøger og lokaler, mens man undervurderede
"det personlige Element i Bibliotekssagen". På længere sigt sejrede
H.O. Langes synspunkt, idet der efter amerikansk forbillede etableredes
kurser og fra 1918 en egentlig selvstændig uddannelse af bibliotekarer.
På biblioteksmodet fremkom H.O. Lange i sit foredrag med en ba-
nebrydende idé, som i løbet af få år fik tilslutning fra medlemmerne af
Danmarks Folkebogsamlinger og det øvrige biblioteksvæsen. H.O.
Lange foreslog oprettelse af centralbiblioteker efter amerikansk forbil-
lede, men han var ikke upåvirket af tanker og initiativer til lignende
biblioteker, som var kendte i Danmark i årene før 1909. Således funge-
rede Holbæk Amts Folkebogsamling, oprettet på Rasmus P. Nielsens
foranledning i 1902, som "en for by og amt fælles bogsamling", og i
Vejle fungerede biblioteket på lignende vis. Den ledende skikkelse i
bogsamlingsarbejdet ved Biblioteket for Vejle By og Amt, Fr. Orluf re-
degjorde i en artikel i Bogsamlingsbladet i 1908 for arbejdet i Vejle med
etableringen af et amtsbibliotek. Mange af Langes hovedtanker fandtes
nævnt i artiklen, og sandsynligvis havde Lange ladet sig inspirere af
Orluf.30
Bølgerne kom i de følgende år til at gå højt i Danmarks Folkebog-
samlinger med hensyn til fordele og ulemper ved opbygningen af cen-
tralbiblioteker, og diskussionen blev i øvrigt sammenkædet med Stats-
bibliotekets rolle i forhold til folkebogsamlingerne. I 1913 tog
formanden Jens Bjerre spørgsmålet op og anmodede medlemmerne
om deres støtte til hans "Forslag til Centraler", idet han samtidig refe-
rerede til de amerikanske "county libraries" i Californien, der var hans
forbillede.31
Spørgsmålet om oprettelse af centralbiblioteker efter amerikansk for-
billede blev fulgt op af Hvenegaard Lassen, som i et indlæg i Bogsam-
lingsbladet faktisk samtidig indledte en ny linje i bogsamlingssagen ved
at betone, at man ikke uden videre kunne overføre idéer fra udlandet
til danske forhold, men dermed være ikke sagt, at man ikke kunne lade
sig inspirere deraf for at nå videre på nogle områder end de lande, som
man gerne ville sammenligne sig med: "Danske Biblioteksforhold kan
ikke direkte sammenlignes med amerikanske. Blandt Forskelligheder
vil jeg i denne Sammenhæng fremhæve, at Amerikanerne kan bygge
paa langt større og bedre udstyrede Bybiblioteker, naar de vil bringe
Læsning ud til Landboerne, medens vi omvendt har alle vore Landsby-
bogsamlinger, hvor Amerikanerne som oftest maa begynde paa bar
Bund. Hvis vi skynder os at faa vore Distriktsbiblioteker i System, er
der ikke noget i Vej en for, at vi kan komme til at staa som et Mønster
for en national Biblioteksorganisation, der naar ud til alle; det er selv
Amerikanerne endnu langt fra at have naaet."32
H.O. Langes idé blev efter mange diskussioner realiseret i 1913, da
der fra statens side bevilgedes midler til et forsøg med oprettelse af cen-
tralbiblioteker. De første etableredes i Holbæk og Vejle i 1914, netop i
de byer, hvor forløberne til centralbibliotekerne blev skabt. Med ved-
tagelsen af Lov om statsunderstøttede Biblioteker i 1920 blev der skabt
basis for et system af centralbiblioteker i Danmark, men ideen herom
udsprang af biblioteksudviklingen i Amerika.
Afslutning
Som påpeget i det foregående spillede den udenlandske biblioteksud-
vikling en væsentlig rolle både før og efter stiftelsen af foreningen Dan-
marks Folkebogsamlinger. I årene før 1900 og frem til 1905 gjorde især
bibliotekspioneren Andreas Schack Steenberg en indsats for at følge
udviklingen i udlandet og formidle viden herom i både aviser og tids-
skrifter samt ikke mindst i hans banebrydende skrift Vore Folkebogsam-
linger.
I årene 1905-1919 var Bogsamlingsbladet det organ, hvori især enkelt-
personer, deriblandt samtidens fremtrædende bibliotekspionerer, for-
midlede viden om biblioteksudviklingen og nye ideer fra udlandet,
herunder bibliotekstekniske forhold, til de danske bogsamlingsfolk.
Dette er blevet eksemplificeret med udgangspunkt i diskussionen om
åbne hylder, klassifikation og katalogisering af materialerne.
Når diskussionerne blandt bogsamlingsfolkene vedrørte Danmarks
Folkebogsamlingers overordnede formål, fremme af "bogsamlings-
sagen", blev også udenlandske erfaringer inddraget, og såvel forenin-
gens ledelse som enkeltmedlemmer deltog da i debatten, således som
det var tilfældet i spørgsmålet om fremme af selvstændige børnebog-
samlinger og oprettelse af centralbiblioteker. Karakteristisk for diskus-
sionerne om disse emner er, at også her spillede bibliotekspionererne
en særlig rolle, idet deres viden og indsigt om netop de udenlandske
forhold tilførte foreningen en viden, som hverken medlemmerne eller
foreningens ledere havde nævneværdige muligheder for at opdyrke i
det daglige arbejde.
I årene 1905-1919 skabtes fundamentet for den systemtænkning, der
senere blev karakteristisk for folkebiblioteksvæsenet i Danmark. Bag
systemtænkningen lå især den amerikanske og engelske helhedsforstå-
else af folkebibliotekernes rolle i samfundsudviklingen. Væsentligt for
systemtænkningens gennemførelse på længere sigt var, at der i årene før
vedtagelsen af Danmarks første lov om folkebiblioteker i 1920 efter
især anglo-amerikansk forbillede blev etableret fælles systemer for fol-
kebibliotekerne, dvs.:
• Lige, fri og uhindret adgang til bogsamlingerne, dvs. åbne hylder og
fri adgang til materialerne.
• Et ensartet klassifikations- og katalogiseringssystem, som sparede tid
og penge for det enkelte folkebibliotek og samtidig lettede adgangen
for lånerne til at skaffe sig informationer.
• Oprettelsen af børnebiblioteker som bindeled mellem folkeskolen og
folkebibliotekerne.
• Opbygningen af et sammenhængende folkebiblioteksvæsen baseret
på et gnidningsfrit samarbejde mellem landets biblioteker gennem
etableringen af centralbibliotekerne.
Selvom der blandt nogle af medlemmerne i Danmarks Folkebogsam-
linger herskede modstand over for ønskerne om standardisering og
centralisering under opbygningen af det danske folkebibliotekssystem,
kan det påvises, at den udenlandske biblioteksudvikling takket være
fremsynede bibliotekspionerer og foreningen Danmarks Folkebogsam-
linger på afgørende vis fik betydning for den danske biblioteksudvik-
ling.
1. Svane-Mikkelsen: The Library System in Denmark, 1997.
2. Steenberg: Erindringer fra mit Biblioteksarbejde, 1923, s. 5fF.
3. Steenberg, 1923. - Ege: Omplantningen af det angelsaksiske "Public Library" til dan-
ske folkebiblioteker, 1972. — Scherling Jørgensen: En beskrivelse af Andreas Schack
Steenbergs tanker om bogen som oplysningsmiddel set i sammenhæng med hans agi-
tation for oprettelse af bogsamlinger, 1972. — Strømkjær: Public Library-ideen, dens
opståen i USA og omplantning til Danmark og Sverige, 1976.
4. Steenberg 1923. - Svane-Mikkelsen: Rejsen til Amerika, 1978.
5. Steenberg, 1923.
6. Ibid.
7. Steenberg: Folkebogsamlinger. Deres Historie og Indretning, 1900.
8. Steenberg, 1923.
9. Steenberg, 1900, s. 9.
10. Ibid., s. 50.
11. Ibid., s. 33ff.
12. Bogsamlingsbladet, 1914 (nr. 10 a) s. 144-146.
13. Bogsamlingsbladet, 1906 (nr. 1) s. 1-13.
14. Bogsamlingsbladet, årgangene 1906-1920.
15. Bogsamlingsbladet, 1907 (nr. 4) s. 62-64.
16. Bogsamlingsbladet, 1908 (nr. 5) s. 88-89.
17. Steenberg, 1923.
18. Allerslev Jensen: Bibliotekscentralens forhistorie og første år, 1979, s. 15-19.
19. Bogsamlingsbladet, 1914 (nr. 12) p. 185.
20. Bogsamlingsbladet, 1915 (nr. 9) s. 140-141.
21. Bogsamlingsbladet, 1918 (nr. 12) s. 243. - Allerslev Jensen, ibid.
22. Bogsamlingsbladet, 1918 (nr. 12) s. 244.
23. Bogsamlingsbladet, 1915 (nr. 3-4) s. 41-44.
24. Høgh, Steffen: Danmarks første folkebibliotekslov, 1999.
25. Bogsamlingsbladet, 1908 (nr. 2) s. 22-25.
26. Bogsamlingsbladet, 1909-10, s. 80-83.
27. Bogsamlingsbladet, 1911 (nr. 12) s. 209-214.
28. Bogsamlingsbladet, 1915 (nr. 7) s. 99.
29. Hvenegaard Lassen, H.: De danske folkebibliotekers historie, 1962, s. 304-313.
30. Bogsamlingsbladet, 1908-1909, s. 49-53. - Hvenegaard Lassen, 1962, s. 111-116.
31. Hvenegaard Lassen, 1962, s. 124-168. - Bogsamlingsbladet 1913 (nr. 10) s. 139-143.
32. Bogsamlingsbladet, 1913 (nr. 12) s. 185.
Allerslev Jensen, Erik: Bibliotekscentralens forhistorie og første år. Ballerup: Bibliotekscen-
tralens Forlag, 1979.
Bogsamlingsbladet: årg. 1906-1920.
Ege, Jane Birgitte: Omplantningen af det angelsaksiske "Public Library" til danske folkebi-
blioteker. Hovedopgave (utrykt). København: Danmarks Biblioteksskole, 1972.
Hvenegaard Lassen, H.: De danske folkebibliotekers historie 1876-1940. København:
Dansk Bibliografisk Kontor, 1962.
Høgh, Steffen: Danmarks første folkebibliotekslov. I: Bibliotekshistorie nr. 5. Dansk Biblio-
tekshistorisk Selskab: København, 1999, s. 74-98.
Scherling Jørgensen, Irene: En beskrivelse af Andreas Schack Steenbergs tanker om bogen
som oplysningsmiddel set i sammenhæng med hans agitation for oprettelse af bogsam-
linger. Hovedopgave (utrykt). København: Danmarks Biblioteksskole, 1972.
Steenberg, Andreas Schack: Folkebogsamlinger. Deres Historie og Indretning. Aarhus og
København: I Kommission hos Jydsk Forlags-Forretning, 1900.
Steenberg, Andreas Schack: Erindringer fra mit Biblioteksarbejde. Særtryk af Bogens Ver-
den (1921-1923). København: Græbes Bogtrykkeri, 1923.
Strømkjær, Karen Margrethe: Public Library-ideen, dens opståen i USA og omplantning til
Danmark og Sverige. Hovedopgave (utrykt). København: Danmarks Biblioteksskole,
1976.
Svane-Mikkelsen, Jørgen: Rejsen til Amerika. Om Andreas Schack Steenbergs møde med
den amerikanske biblioteksverden i 1902.1: Bag ved bøgernes bjerg. En hilsen til Mo-
gens Iversen. København: Danmarks Biblioteksskole, 1978, s. 111-129.
Svane-Mikkelsen, Jørgen: The Library System in Denmark. Royal School of Library and
Information Science, Copenhagen, Denmark, 1997.