Dansk Bibliotekshistorisk Selskab
Styrelsens beretning 1992-1991
Dansk Bibliotekshistorisk Selskab har fortsat sin virksomhed og
herunder engageret sig i mødearrangementer.
I januar 1992 udkom bind 4 i serien Bibliotekshistorie. Redaktøren
var igen Jørgen Svane-Mikkelsen, som sammen med bogtrykker
Poul Kristensen, har opretholdt de tidligere binds høje standard med
hensyn til indhold og udstyr. Bogen rummer 107 sider med seks
artikler. Bindet er tilegnet tidligere rigsbibliotekar Palle Birkelund i
anledning af hans 80-årsdag d. 29. januar 1992. Palle Birkelunds in-
teresse for bibliotekernes historie har altid været meget stærk. Den
er kommet til udtryk i forskning og skribentvirksomhed, i det om-
fang embedspligterne har tilladt det. Det kan derfor ikke undre, at
det forberedende arbejde, som i april 1982 førte til dannelsen af
Dansk Bibliotekshistorisk Selskab, blev fulgt med stor interesse af
Palle Birkelund, som også blev Selskabets første formand. Det har
derfor været helt naturligt at tilegne ham bind 4 af Bibliotekshistorie.
Bindet dækker bredt biblioteksfaglige aspekter, med udsyn til nor-
diske forhold.
Medlemstallet har i den forløbne periode været nogenlunde kon-
stant, og omfattede ved udgangen af 1997 ca. 175 personlige med-
lemmer og ca. 60 institutionsmedlemmer. Kontingentet har Selska-
bet også holdt konstant: kr. 100,00 for personlige medlemmer, kr.
200,00 for institutioner og kr. 50,00 for studerende, pensionister og
arbejdsledige. Disse årskontingenter har været uændret siden Sel-
skabets stiftelse.
Det hører blandt Selskabets opgaver at udbrede kendskabet til og
interessen for bibliotekshistorien samt skabe grundlaget for en mere
professionel bibliotekshistorisk forskning. For at fremme dette ar-
bejdede styrelsen i flere år med en idé om at etablere en biblio-
tekshistorisk pris. I forbindelse med Selskabets tiårs jubilæum i 1992
indstiftedes prisen, som fik siden fik navnet Werlauff-prisen til
minde om overbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, E. C. Wer-
lauff, vor første store bibliotekshistoriker. Prisen kan tildeles for-
fatteren eller forfatterne til et nyligt offentliggjort arbejde af høj
kvalitet, som falder inden for Selskabets formålsparagraf og behand-
ler forhold af en sådan karakter, at det skønnes at have biblioteks-
historisk faglig relevans. Prisen kan uddeles med et eller flere års
mellemrum. Prismodtageren er forpligtet til enten i forbindelse med
modtagelsen eller på et senere medlemsmøde at forelægge sit ar-
bejde for medlemmerne. Udpegning af kandidat til æresprisen fore-
tages af Selskabets bestyrelse.
I 1994 uddeltes prisen, som er på 10.000 kr., for første gang.
Prismodtageren var dr. phil. Lars Henningsen, som fik den for sin
afhandling Dansk Biblioteksvirke i Sydslesvig 1841-1970.
Med oprettelsen af prisen har Selskabet påtaget sig en ny opgave,
nemlig at inspirere og tilskynde historikere til at beskæftige sig med
biblioteksemner. Styrelsen overvejede i den forbindelse muligheden
for at udskrive en prisopgave, men er indtil videre veget tilbage fra
ideen. En samlet fremstilling af de danske forskningsbibliotekers
historie er en anden opgave, som trænger sig på, men det vil kræve
betydelige forskningsbevillinger, som styrelsen ikke har set nogen
udvej for at skaffe.
Den fremtidige anvendelse af Den Classenske Biblioteksbygning i
Amaliegade er et andet emne, som har optaget arbejdet. Biblio-
teksbygningen blev i 1980-erne gennemgribende restaureret og har i
de seneste år været benyttet midlertidigt af Det Kongelige Bibliotek
i forbindelse med dets ombygninger. Når ombygningen er slut har
Det Kongelige Bibliotek ikke længere brug for lokalerne. Styrelsen
har derfor rettet henvendelse til Kulturministeriet og peget på, at
bygningen ville være den rette ramme om et biblioteksmuseum.
Salen står urørt som den typiske, klassiske bibliotekssal fra slut-
ningen af 1700-tallet, og beliggenheden er central. Bibliotekssalen
ville kunne genskabes i sin historiske skikkelse, med bøger på reo-
lerne, og med skiftende udstillinger af bibliotekshistorisk art. Det
ville endvidere være muligt at udnytte bygningen til møde om kul-
tur- og bibliotekshistoriske emner. 11995 svarede Kulturministeriet,
at Det Kongelige Bibliotek havde brug for bygningen nogle år
endnu, og at det er ministeriets mening, at bygningen fortsat skal
tjene biblioteksformål. Som opfølgning på dette havde styrelsen et
møde med overbibliotekar Erland Kolding Nielsen fra Det Konge-
lige Bibliotek, som resulterede i to skrivelser til Kulturministeriet,
hvor Det Kongelige Bibliotek og Selskabet tilkendegav enighed
om, at Det Classenske Biblioteks bygning bør forblive under Det
Kongelige Biblioteks administration og bevares til museale formål.
Kulturministeriet kvitterede for denne henvendelse i 1996 og op-
lyste, at der vil blive truffet beslutning om bygningens fremtidige
anvendelse, når Det Kongelige Bibliotek ikke længere har brug for
bygningen til aflastningsformål. Selskabet har herefter sat sin lid til
Det Kongelige Bibliotek i kampen for bygningen - den er skrøbelig
og set fra et moderne funktionalitets synspunkt upraktisk - men den
er centralt placeret og besidder en charme, det ville være katastrofalt
at spolere.
Parallelt med styrelsens arbejde for Det Classenske Bibliotek
fremlagde en kreds af jyske kolleger i 1994 en idé til et biblioteks-
historisk museum, der kunne indrettes i den gamle biblioteksbyg-
ning i Hobro, som således kunne bevares som et folkebiblioteks-
museum og et studiecenter. Planerne om et museum i Hobro er ikke
en konkurrent, men et supplement til de københavnske planer, idet
de jyske museumstanker retter sig mod folkebibliotekerne og der-
med den nyere tid. Jørgen Svane-Mikkelsen har siden været medlem
af et udvalg, som blev nedsat i Hobro. På trods af lokal velvilje har
det været vanskeligt at fa realiseret planerne, så reelt har der været
stilstand, fordi - som det hed i en artikel i Bibliotekspressen nr. 22,
1996: »ingen tør binde an med at prøve at fa projektet op at stå
økonomisk for øjeblikket«. Planerne er dog ikke opgivet.
Initiativet i Hobro har imidlertid sat fokus på det forhold, at
der ikke har været et naturligt opbevaringssted for bibliotekshisto-
risk materiale uden for den statslige sektor. Meget materiale af be-
tydning for bibliotekshistorien er gået tabt i tidens løb, fordi man
ikke vidste hvor man skulle gøre af det. For folkebibliotekernes
arkiver gælder, at disse deler skæbne med kommunale forvaltnings-
akter - og altså ikke betragtes som arkivalier af kulturhistorisk
værdi. Til gavn for indsamlingen af bibliotekshistorisk kildemateri-
ale blev der derfor i 1994 truffet en aftale med Danmarks Biblio-
teksskole om, at skolens bibliotek, foruden som hidtil at arkivere
billeder, for fremtiden også vil tage imod ikke-trykt materiale, ar-
kivmateriale af enhver art vedrørende biblioteker og biblioteksfore-
ninger, faglige som folkelige. Det kan være erindringer, breve, op-
tegnelser, foredragsmanuskripter og meget andet. Endvidere blev
det aftalt at Selskabet og skolen skulle samarbejde om projekter af
historisk art, f.eks. båndoptagelser med markante personer inden
for faget. Styrelsen har i forlængelse heraf arbejdet med en række
mindre initiativer for indsamling af materiale m.m., identifikation
af fotografier o.s.v.
Allerede i 1995 blev IFLA 1997 i København et fast punkt på
styrelsens dagsordenen. En IFLA konference i København er i sig
selv en bibliotekshistorisk begivenhed, som alle fælles kræfter i det
danske bibliotekssamfund forenedes om for at sikre en succes. Re-
sultatet af overvejelserne blev, at Selskabets bidrog med en biblio-
tekshistorisk guide, som alle delegerede fik udleveret i deres kon-
ferencemateriale. Dansk Bibliotekshistorisk Selskab blev derved
synliggjort for IFLA delegaterne.
I den forløbne periode har Selskabets aktiviteter et par gange æg-
get til debat i offentligheden. Bind 3 af Bibliotekshistorie fik en meget
negativ omtale i Bibliotek 70, hvilket fik Selskabets formand Povl
Daugaard til at fremkomme med den indstilling til generalforsam-
lingen, nemlig at »Bibliotekshistorie i sin natur er for folk, der kan
læse, og at en popularisering af udtryksformer og billedstof næppe
er ønskværdigt«. Denne »anti-populistiske kurs«, som Bibliotek 70 i
sin anmeldelse af Bibliotekshistorie 4 betegnede styrelsens standhaf-
tighed, fik dog disse anerkendende ord med på vejen: »Med sit
noble, okkerfarvede omslag, sin smukke og letlæselige typografi og
sin grafiske udformning« skrev anmeldelsen. At anmelderen ikke
mente at Bibliotekshistorie talte til »husarerne« har ikke generet sty-
relsen, som i stedet glædede sig over de gode ord som fulgte om
»bredde i emnevalg og kvalitet i indholdet«. I modsætning til denne
klare debat om holdninger var styrelsen helt mystificeret af en kri-
tik, som nu afdøde fagleder Erland Munch-Petersen fremsatte i DF-
revy, februar 1995, om at Bibliotekshistorie kun bestod af forfatternes
skildringer af deres egen tid i bibliotekerne, hvorfor indholdet ikke
kan kaldes forskning. En simpel optælling af artiklerne i Biblioteks-
historie fortæller, at det ikke forholder sig således. Den aldeles mis-
visende kritik imødegik Jørgen Svane-Mikkelsen derfor kraftigt i
bladets martsnummer, hvormed debatten døde ud.
På selskabets 13. generalforsamling i april 1995 stillede tidl. rigsbi-
bliotekar Palle Birkelund ikke op til genvalg til styrelsen. Som tak
for det store arbejde blev han udnævnt til æresmedlem af selskabet.
Palle Birkelund har fra starten været Selskabets ide-bank, lay-out-
mand, tekstforfatter, foredragsholder og bidragyder til Biblioteks-
historie. Palle Birkelund takkede for udnævnelsen og så begiven-
heden som udtryk for en slags afslutning på mange års biblioteks-
historisk arbejde, hvor indsatsen i foreningens regi var forbundet
med gode minder og positive oplevelser.
Mødevirksomheden har dernæst været en af Selskabets hoved-
aktiviteter. Den forrige beretning sluttede med julemødet d. 3. de-
cember 1991, som foregik i Bibliotekarforbundets runde bygning på
Frederiksberg, hvor aftens faglige indslag havde titlen »Da nutiden
blev født?«
1992 indledtes med mødet d. 20. februar på Danmarks Blinde-
bibliotek, hvor Winnie Vitzansky sammen med institutionens med
arbejdere viste rundt og fortalte om blindebiblioteksbetjeningens
historie. Vi fik et meget engageret indblik i den helt specielle del af
bog- og bibliotekshistorien, der direkte retter sig mod de blindes
verden - og Blindebiblioteket benyttede anledningen til at fa mere
hold på sin fortid - helt i Selskabets ånd. Årets generalforsamling
blev afholdt d. 29. april på Københavns Kommunes Bibliotek i Lyr-
skovgade på Vesterbro. Efter generalforsamlinggen holdt Selskabets
formand Brita Olsson foredrag om biblioteket i Lyrskovgade, som
havde huset Københavns første børnebibliotek. Næste arrangement
var forårsudflugten i strålende vejr til Skåne lørdag d. 23. maj. Mø-
detiden var allerede kl. 7.45 ved flyvebåden i Havnegade, men det
var anstrengelsen værd. I Lund blev vi modtaget på stationen og
guided forbi bibliotekshistoriske steder i bykernen til Universitets-
biblioteket. Efter velkomst med formiddagskaffe på bibliotekets
tagterasse begav vi os rundt i bibliotekets afdelinger og standsede
ved nogle af bibliotekets skatte, som f.eks. bøger fra Corfitz Ul-
feldts bibliotek. På vej til frokost på Grand Hotel nåede vi også at
kaste et blik på Stadsbiblioteket - udefra, og præcis kl. 14.00 kørte vi
fra Lund gennem det herlige forårslandskab til Herregården Torup,
hvor vi blev vist rundt i slottets gemakker. Vi endte i det stemnings-
fulde bibliotek, som udover forventelig »herregårdslitteratur« også
havde bøger af Tycho Brahe. Der blev endda tid til eftermiddags-
kaffe i det fri, før vi kørte tilbage til Malmø og flyvebåden. I sep-
tember deltog Selskabet - i al beskedenhed - i Bogmessen i Forum
med en planche. Planchen reklamerede for Selskabets virksomhed,
men gav dog umiddelbart kun et nyt medlem. Kræfterne blev i
øvrigt koncentreret om at fejre Selskabets første 10 år på passende
måde. Begivenheden fandt sted d. 9. november i Forfatterforenin-
gens lokaler i Strandgade på Christianshavn. Ca. 50 deltog i mødet.
Rigsbibliotekar Morten Laursen Vig overbragte en hilsen, Forlags-
direktør Kurt Fromberg holdt foredrag om biblioteker og bogen og
til sidst causerede Ejgil Søholm for forsamlingen. Det var et møde
med meget fin stemning. Af alt hvad der blev sagt, lagde bestyrelsen
sig især på sinde, at Morten Laursen Vig påpegede, at biblioteks-
historien hidtil har været i hænderne på fagets egne folk - og det kan
på mange måder være udmærket - men det er på tide, at der bliver
sørget for, at faghistorikerne tager fat. Der var planlagt endnu et
møde i efterårssæsonen, efter planerne i Århus, men det måtte op-
gives, fordi arrangørerne på Statsbiblioteket havde så travlt med alt
det nye i forbindelse med Statsbiblioteket store ombygning.
1993 indledtes med mødet d. 11. februar på Det Kongelige Biblio-
tek med endnu en aften i serien »Som jeg oplevede det - som jeg ser
det«. Hans Chr. Larsen fortalte om at være den første faguddannede
bibliotekar i et landdistrikt, og Henning Gimbel så tilbage på biblio-
teksrationaliseringen i 1960-erne. Årets generalforsamling d. 19.
april 1993 blev i dobbelt forstand en bibliotekshistorisk begivenhed.
Vi mødtes for sidste gang i Biblioteksgården på Kultorvet. Før mø-
det var der en rundgang i huset, og ved medlemsmødet efter ge-
neralforsamlingen fortalte tidl. fagleder Viggo Bredsdorff levende
og morsomt om det første hovedbibliotek i Nikolai kirkebygning
og om flytningen til Kultorvet - den store, nordiske biblioteksbe-
givenhed i 1957. Selskabets formand og tidl. stadsbibliotekar Brita
Olsson gennemgik, hvad der siden var sket af udvidelser og om-
bygninger indtil 1986, hvorpå den nuværende stadsbibliotekar
Børge Sørensen berettede om det nye hovedbibliotek, som var ved
at blive indrettet i Krystalgade. På den måde kom Selskabet, som
det hedder sig - også på forkant med udviklingen. Forårsudflugten
gik til Roskilde d. 15. maj og blev en dag med et tæt og varieret
program for de 26 deltagere. Fra jernbanestationen gik turen først til
Roskilde Adelige Jomfrukloster, hvor Priorinden fortalte engageret
om minderne om Karen Brahe, men desværre ikke kunne vise os
riddersalen, fordi man forberedte en fest der. Derpå steg vi op i de
højere regioner i domkirken og så salen, hvor Stiftsbiblioteket en-
gang havde været, og hvor man nu indretter et domkirkemuseum.
Efter en kort spadseretur kunne vi sætte os til rette i konfirmand-
stuen med en velfortjent kop kaffe og lytte til cand.mag. Susanne
Lykke Nielsens kyndige foredrag om Karen Brahes Bibliotek, som
ejes af Roskilde Kloster (men opbevares i Landsarkivet for Fyn).
Siden gik turen til Roskilde Bibliotek, hvor Stadsbibliotekar Stig
V. S. Hansen viste rundt, inden vi satte os til frokostbordet - selv
her var der underholdning - idet vi havde udsigt til en atriumgård,
hvor man var i færd med at indfange 14 nyudrugede ællinger. Efter-
middagens foredrag af afdelingsbibliotekar Hans Michelsen gjaldt
Stiftsbiblioteket, med hovedvægten på en meget interessant bog-
samler, præsten Peder Sørensen Hasling, også kaldet Petrus Severi-
nus Lollandius, som levede i slutningen af 1500-tallet og hvis bøger
nu findes i Stiftsbiblioteket. Efter foredraget var der stor interesse
for at se nærmere på de fremlagte bøger i Stiftsbiblioteket, som nu
huses i Roskilde Biblioteks kælder. Efterårsprogrammet indledtes
med et besøg i Dansk Folkemindesamling d. 28. oktober, hvor bi-
bliotekar Else Marie Kofod viste frem og fortalte. Blandt det frem-
viste materiale var folkemindeforsker Tang Kristensens egenhæn-
dige optegnelser. Julemødet d. 2. december i kirkesalen på Trinitatis
kirkeloft blev en festlig begivenhed. Det Kongelige Bibliotek mar-
kerede sit 200 års jubilæum som offentligt bibliotek med en stor
udstilling, som viste, hvor vidt dets samlinger rækker. Overbiblio-
tekar Erland Kolding Nielsen fortalte om jubilæet og de mange
udgivelser i den anledning, forskningsbibliotekar Christian Kaat-
mann berettede om resultaterne af sine undersøgelser af udlånsvirk-
somheden i de første år, og forskningsbibliotekar Ann Welling in-
troducerede udstillingen, som man derefter kunne betragte med et
glas og en jødekage i hånden.
Forårssæsonen 1994 indledtes d. marts, hvor tidl. biblioteks-
inspektør Aase Bredsdorff i Østerbro Bibliotek på Dag Hammar
skjolds Allé berettede om børne- og skolebibliotekernes tilblivelse.
Mødet fandt sted på en aften med snebyger og isglatte veje, men 35
tilhører fik et meget kyndigt foredrag, som inspirerede til endnu
mere viden om emnet, børnenes biblioteker. Undtagelsesvis havde
Aase Bredsdorff faet lov til at invitere nogle børnebibliotekarer som
gæster. Generalforsamlingen afholdtes d. 7. april 1994 og fandt sted i
Geheimearkivar Wegeners biblioteksbygning fra forrige århundrede
på GI. Kongevej på Vesterbro. Bygningen ejes nu af SiD, som ven-
ligst havde stillet den til rådighed for arrangementet. Efter general-
forsamlingen holdt overbibliotekar Svend Larsen foredrag om Ge-
heimearkivaren og hans bibliotek og om bøgernes videre skæbne i
Statsbiblioteket. Foredraget gav mange eksempler på bogsamlin-
gens indhold og om Wegeners særegne personlighed. Det er en sjæl-
denhed at høre et foredrag om et privatbibliotek i en bygning, som
er opført af en privat til et biblioteksformål. Forårsudflugten d.
7. maj gik til Vemmetofte og Haslev og var særdeles vel tilrettelagt
og dertil ovenud begunstiget af vejret. På Vemmetofte tog tidl. rek-
tor Preben Kirkegaard, Ruth Andersen og Palle Rosenberg imod
med et program, som både omfattede rundvisning på slottet med
orientering om dets historie, forevisning af biblioteket og en fornem
forfriskning. Efter frokost med udsigt til Fakse Bugt kørte selskabet
til Haslev, hvor Ingelise Konrad ventede med eftermiddagskaffe i
det meget spændende indrettede bibliotek. Gyda Nielsen fortalte
om bibliotekets historie. Den næste tur - rejsen til Wolfenbiittel d. 8.
til 10. september - havde været planlagt i adskillige år. Da Danmarks
Forskningsbiblioteksforening meldte klar og udstrakte indbydelsen
til Selskabets medlemmer, var forventningerne høje. I alt 26 deltog i
turen, deraf 10 fra Selskabet. Hovedpunktet i programmet var et
heldags program i Herzog August Bibliothek, og aftenen sluttede
med en sammenkomst med bibliotekets direktør i den berømte Les-
singsal. Næste møde, som afholdtes d. 26. oktober, havde været
længe under forberedelse. Selskabet var endelig i stand til at uddele
den Werlauff-pris, som blev indstiftet ved 10 års-jubilæet. Ceremo-
nien fandt sted i det gamle Classenske bibliotek i Amaliegade, den
oplagte ramme om en sådan begivenhed. Prismodtageren var som
nævnt ovenfor dr. phil. Lars Henningsen, foranlediget af hans af-
handling Dansk Biblioteksvirke i Sydslesvig 1841-1970. Tidl. rigs-
bibliotekar Palle Birkelund indledte om Werlauff og hans virke. Lars
Henningsen talte derefter om Den slesvigske Samling. Lederen af
Judaistisk Afdeling, Ulf Haxen, var til stede som aftenens vært.
Det første møde i 1995 skulle handle om Statsbiblioteket og finde
sted i Århus d. 21 februar. Svend Larsen havde gjort et stort stykke
forarbejde og udarbejdet en instruktiv lysbilledserie om realiserede
og ikke-realiserede planer. Der havde kun meldt sig få deltagere og
mødet blev derfor aflyst. Selskabets 13. generalforsamling fandt sted
d. 15. april 1995 på Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bi-
bliotek. Efter generalforsamlingen fortalte overbibliotekar Mette
Stockmarr om det ældste, stadig fungerende bibliotek, Danmarks
Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek - som dog stadig hedder
UB2 på havelågen. Foredraget gav i ord og lysbilleder indblik i
historien helt fra 1482, men også kendskab til de vanskeligheder,
biblioteket har i nutidens trængte økonomiske situation. Efter fore-
draget var der mulighed for at se nogle af bibliotekets bogskatte. I
anledning af 50 året for Danmarks befrielse d. 4. maj blev Selskabets
medlemmer indbudt til Biblioteksskolens markering. Selvom det
strengt taget ikke var Selskabets arrangement, må det alligevel næv-
nes, at Palle Birkelund gav en med mange detaljer spækket, spæn-
dende beretning om fagbibliotekerne under krigen, mens Preben
Kirkegaard tog sig af folkebibliotekerne i de fem år. Selskabets for-
mand, Brita Olsson, berettede afsluttende om egne erfaringer,
hvordan det var at være biblioteksskolestuderende i de sidste be-
sættelsesår. Årets udflugt gik til Ribe lørdag d. 18. september. Der
var 27 deltagere fra Padborg i syd til Århus i nord, fra Esbjerg i vest
til København i øst. Første del af arrangementet gjaldt besøg i Kate-
dralskolens bibliotek, hvor lektor Lars Ilsøe fortalte om biblioteket
og dets skatte og om bibliotekets rolle i byens kulturliv. Besøgets
anden halvdel gjaldt det nyindrettede Vikingemuseum, som bestemt
også var en rejse værd. Næste møde d. 9 november havde også et
stort fremmøde. Emnet var Tøjhusmuseets bibliotek, som muse-
umsdirektør Ole Frantzen fortalte om og viste frem. I tilgift var der
lejlighed til at se en udstilling i museet, som var ud over det sædvan-
lige. To historiestuderende i København og én i Kiel havde i fælles-
skab som eksamensopgave arrangeret en udstilling om krigen i
1864, som bragte tilskueren videre omkring end til det Dybbøl, vi
har vænnet os til at forbinde med årstallet. De havde anskuet be-
givenhederne både fra dansk og tysk side - og både fra soldaternes
og civilbefolkningens side - og resultatet var særdeles interessant,
og var da også blevet belønnet med højeste karakter.
Første møde i 1996 om Indvandrerbiblioteket d. 15. februar og
dets virke i de første 25 år måtte desværre aflyses. Første møde blev
derfor generalforsamlingen d. 23. april, som blev afholdt i Dansk
Skolemuseum i Rådhusstræde i København. Ved det efterfølgende
foredrag fik Selskabets medlemmer lejlighed til høre om Dansk
Skolemuseums tilblivelseshistorie og om dets fremtidsplaner. Ved
selvsyn kunne medlemmerne stifte bekendtskab med (eller gense)
nogle af de mange genstande, der havde været en del af folkeskolens
hverdag. Et ungt museum, som med udspring i samlinger, blandt
andet hentet i det tidligere Danmarks Pædagogiske Bibliotek, al-
lerede har en omfattende samling af materialer. Det planlagte møde
om Indvandrerbiblioteket blev gennemført i slutningen af maj på
Biblioteksskolen. Indvandrerbibliotekets leder overbibliotekar Be-
nedicte Kragh-Schwarz fortalte om bibliotekets historie og udvik-
ling. Anledningen var 25 års-jubilæet for biblioteksbetjeningen af
fremmedsprogede lånere med sjældnere sprog som modersmål.
Medlemsmødet havde appelleret til adskillige biblioteksfolk, som
selv havde været aktører i historien omkring Indvandrerbiblioteket.
I den efterfølgende diskussion blev samtidshistorien levendegjort og
sat i perspektiv. Den årlige udflugt var planlagt til Århus d. 14 sep-
tember. Statsbibliotekets bygningshistorie samt et besøg på Psykia-
trisk Hospital i Risskov var på programmet. Desværre havde der
meldt sig så få, at vi ikke ville ulejlige de værtsfolk, der beredvilligt
havde stillet sig til disposition. 28. november var tilslutningen
bedre. Der var fuldt hus, og der var arrangeret besøg i Dronningens
Håndbibliotek. Dronningens håndbibliotekar, Klaus Kjølsen, var
vært ved en rundvisning i biblioteket, hvor der blandt andet blev
lejlighed til at se det gotiske bibliotek, som tilhørte dronning Caro-
line Amalie.
1997 blev indledt d. 4. februar med et møde, hvor der atter var
fuldt hus. Fuldmægtig Ejvind Slottved, Københavns Universitet,
var inciterende vært for 45 medlemmer, som i alle ordets betyd-
ninger fik indsigt i Universitetsfirkanten - det gamle universitet på
Frue Plads og Universitetsbiblioteket. Herholdts biblioteksbygning
i Fiolstræde var tømt for bøger og under renovering, så medlem-
merne fik lejlighed til at koncentrere sig om arkitekturen. Denne
beretning slutter med studieturen til Paris i april 1997. Det var en
tur, arrangeret af Bibliotekshistorisk Selskab og Danmarks Forsk-
ningsbiblioteksforening i fællesskab. 29 deltog i rejsen, der bød på
fransk bibliotekshistorie gennem en lang række besøg i parisiske
biblioteker - også i det nye Bibliothéque Nationale de France, Tol-
biac - det nye nationalbibliotek.
Selskabets formand i perioden 1992-1996 var tidl. stadsbibliotekar
Brita Olsson, som i 1996 efterfulgtes af overbibliotekar Aase Lin-
dahl. Aase Lindahl har været medlem af styrelsen i hele perioden
1992-1997. Det samme gælder for overbibliotekar Steen Bille Lar-
sen, afdelingsbibliotekar Susanne Bøggild og fagleder Jørgen Svane-
Mikkelsen. Tidl. stadsbibliotekar Brita Olsson blev medlem af sty-
relsen i 1992, men ønskede ikke genvalg i 1996. Tidl. rigsbibliotekar
Palle Birkelund, som havde været medlem af styrelsen siden sel-
skabet start, ønskede ikke genvalg i 1995. Ass. fagleder, nu sekre-
tariatschef Ellen Warrer Bertelsen var medlem af styrelsen indtil
1994 og igen fra 1997. Rektor Ole Harbo har været medlem af sty-
relsen fra 1994. Overbibliotekar Bente Kaspersen har været medlem
af styrelsen siden 1996. Overbibliotekar Svend Larsen har været sty-
relsessuppleant i hele perioden. Pernille Munch var styrelsessup-
pleant indtil 1996, da hun efterfulgtes af stadsbibliotekar Kirsten
Boel. Revisorer i hele perioden har været Birgit Berg og nu afdøde
Esther Krarup med Jan Østergaard Bertelsen som revisorsuppleant.
Selskabets adresse:
Dansk Bibliotekshistorisk Selskab
c/o Danmarks Biblioteksskole
Birketinget 6
2300 København S
Tlf. 32 58 60 66