Statens Avissamling var fra
starten ikke nogen imposant
institution. Her ses den be-
skedne indgang fra Høegh
Guldbergsgade, hvor sam-
lingen havde til huse
1916-64. Statsbiblioteket,
billedsamlingen.
Af Svend Larsen
Baggrund
»Avisplagen« - det udtryk brugte Statsbibliotekets overbibliotekar
Vilhelm Grundtvig i 1910 i en status over pligtafleveringen til Stats-
biblioteket, Det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket i Køben-
havn.1 Grundtvig mente, at den store mængde (»en syndflod«) dan-
ske tryksager nemt kunne blive en dødvægt. Bibliotekerne ville fa
store samlinger, som nok ville blive kilder for »bogarkæologien«,
men som ville tage kræfter fra mere presserende nutidige opgaver.
Han tilkendte nok aviserne stor værdi som kilder til oplysning om
og forståelse af samfundet og dets udvikling. Men avisernes form og
størrelse gav særlige problemer med indbinding og opbevaring, og
han så derfor frem til, at aviserne blev skilt ud fra bibliotekerne. Lidt
ironisk er det, at netop Vilhelm Grundtvig blev øverste chef for den
institution, som blev skabt for at fjerne »plagen«.
På daværende tidspunkt skulle avistrykkerierne aflevere fire ek-
semplarer af hver avis. Det kongelige Bibliotek skulle have to ek-
semplarer af alle aviser, Statsbiblioteket skulle have ét eksemplar,
Universitetsbiblioteket i København skulle have ét eksemplar af de
københavnske aviser og landsarkiverne i København, Odense og
Viborg skulle have ét eksemplar af aviserne i deres respektive lands-
dele. Pligtafleveringen til arkiverne var kommet i stand ved op-
rettelsen af landsarkiverne i 1889, og arkiverne havde derfor en an-
seelig mængde aviser. I arkiverne var man ikke begejstret for denne
ordning. Man mente nok, at aviserne var værdifulde som kildema-
teriale. Men man mente ikke, at indsamling og opbevaring af trykt
Svend Larsen, overbibliotekar, cand. mag.; Statsbiblioteket, Universitetsparken,
8000 Århus C.
materiale var en arkivopgave.2 Det var imidlertid Statsbiblioteket
med Vilhelm Grundtvig i spidsen, der pressede på for en nyordning.
Den umiddelbare grund til det var, at Statsbiblioteket i 1910 havde
modtaget størstedelen af Det kgl. Biblioteks avisdubletter fra perio-
den ca. 1820-1902. Den meget store mængde gav plads- og hånd-
teringsproblemer for biblioteket, der i forvejen havde problemer
med at fa orden på de store mængder bøger, det modtog ved op-
rettelsen i 1902, samt problemer med at klare den voksende be-
nyttelse.3
Grundtvig rettede flere henvendelser til ministeriet om sagen. Hans
løsningsforslag havde tre elementer: (1) oprettelse af et særskilt
»avisdepot« eller avisbibliotek, som skulle overtage arkivernes og
nogle af bibliotekernes aviser, (2) reduktion af det antal eksemplarer
der afleveres og (3) afhændelse af dubletter. På Grundtvigs foran-
ledning lavede ministeriet i 1912-13 en skriftlig høring om sagen,
idet Det kgl. Bibliotek, Universitetsbiblioteket, Rigsarkivet og de
daværende tre landsarkiver blev bedt om en udtalelse. Alle hørings-
svarene støttede forslaget om at oprette en særskilt avissamling.
Kun de tre landsarkivarer (Hornemann i København, Saxild i Vi-
borg og Wad i Odense) kunne støtte, at antallet af pligtafleverings-
eksemplarer blev sat ned til tre, og ingen gik ind for Grundtvigs
forslag om, at man reducerede avismængden ved at tilbyde dublet-
ter til de kommuner, hvor avisen var udgivet.4
Ret specielt er rigsarkivar V. A. Sechers høringssvar. Han kriti-
serer forholdene ved Statsbiblioteket (f.eks. at man har prioriteret
hensynet til udlånsvirksomheden over indbinding af de mange avi-
ser), og han benytter lejligheden til at harcelere over sine kolleger.
Pladsmangelen var til dels selvforskyldt, idet man ved opførelse af
arkiver og biblioteker »har givet efter for Arkitekternes Tilbøjelig-
hed til at anvende en uforholdsmæssig Del af Byggesummen til
Bygningernes ydre og indre Udsmykning paa Bekostning af disses
Rummelighed og Udvidelsesmulighed. Det er formentlig paa Tide,
at der over for Arkitektherredømmet indtræder en Reaktion, som
stiller Biblioteks- og Arkivbygningers Rummelighed i første Linje
og i høj Grad simplificerer Kravene til ydre og indre Udsmykning«.
Secher sluttede i øvrigt sit votum med at påpege, at Det kgl. Biblio-
teks svar ikke var skrevet på papir af den af rigarkivaren foreskrevne
type!
Grundtvig fik til opgave at bearbejde høringssvarene, og han fo-
reslog i sin indstilling, at man arbejdede videre med den del afløs-
ningen, der var bred enighed om, nemlig oprettelse af et »avisbi-
bliotek«. Som hjemsted for en statslig avissamling var museet på
Koldinghus flere gange blevet nævnt. Under behandlingen af sagen
foreslog Grundtvig imidlertid, at samlingen blev placeret i Århus.
Baggrunden for dette forslag var garnisonsomlægningen i 1913. Ved
denne omlægning flyttedes en del militær væk fra Århus, og fod-
folkskasernen i Høegh Guldbergsgade blev ledig.
I Kultusministeriet støttede man ideen, og i januar 1915 fremsatte
indenrigsminister Rode forslag til Lov om Statens Erhvervelse af den
tidligere Fodfolkskaserne i Aarhus. Med denne lov ville man løse to
problemer: dels de pladsproblemer aviserne havde skabt, specielt i
Statsbiblioteket og landsarkiverne, dels et mellemværende med År-
hus Kommune, som gjorde krav på erstatning ved flytning af garni-
sonen. Andre byer, som var berørt af garnisonsomlægningen,
havde faet en kontant erstatning. I Århus' tilfælde kunne man ikke
blive enige om beløbet, og nu foreslog man kompensation ved
overtagelse af det kommunalt ejede kaserneanlæg for 300.000 kr.
Under lovforslagets behandling gav avisspørgsmålet ikke anled-
ning til megen diskussion. Indenrigsminister Rode bemærkede dog,
at »man fra Statens Side maa finde, at det ikke er helt uheldigt, at
adskilligt af det Papir, hvorpaa Aviserne trykkes, er af en saadan
Beskaffenhed, at det ikke kan holde i al Evighed, thi hvis det kunde
det, vilde det Tidspunkt sikkert komme, hvor det vilde være umu-
ligt at opmagasinere de store Mængder Aviser«.5 Den politiske be-
kymring over udgifterne til at bevare og opbevare bibliotekernes
materialer er ikke af ny dato.
Lovgrundlaget
Loven om erhvervelse af kasernebygningerne blev vedtaget, og pla-
ceringen af statens avisdepot var dermed afgjort. Der var derimod
ikke taget stilling til den fremtidige arbejdsdeling på området. I
|
Statens Avissamling var fra |
bemærkninger til lovforslaget hed det, at en del af kaserneanlægget
(depotbygning og bøssemagerbolig) stilles til rådighed for Statsbi-
blioteket som avismagasin for derved at spare en nødvendig til-
bygning til biblioteket. I en henvendelse til ministeriet gjorde
Grundtvig opmærksom på, at en rationel ordning af avisspørgs-
målet ikke kun var en sag for Statsbiblioteket, men også for Det kgl.
Bibliotek og arkiverne. Han skitserede opgaver og organisation for
avisdepotet, fremlagde budgetforslag og foreslog samlingen be-
nævnt »Statens Avissamling i Aarhus«.6
Ministeriet indkaldte derefter til en konference med deltagelse af
overbibliotekarerne for Det kgl. Bibliotek, Universitetsbiblioteket
og Statsbiblioteket samt landsarkivar Hornemann (som havde tilsyn
med indbindingen af arkivernes aviseksemplarer). Som resultat af
overvejelserne fremsatte kultusminister S. Keiser-Nielsen i februar
1916 forslag til Lov om Statens Avissamling i Aarhus.
Ifølge lovforslaget skulle aviserne stadig aflevere fire eksemplarer
af hver avis. Ét eksemplar af alle aviser til Det kgl. Bibliotek, ét
eksemplar af de københavnske aviser til Universitetsbiblioteket, og
til den nye avissamling 2 eksemplarer af de københavnske aviser og
tre eksemplarer af øvrige aviser. Landsarkiverne skulle aflevere de
aviser, de havde modtaget, og Statsbiblioteket skulle ligeledes over-
føre sine aviser til den nye samling. Fra Det kgl. Bibliotek skulle
overføres dubleteksemplaret fra 1902 og fremefter (den store
mængde dubletter fra før 1902 var tidligere blevet overført til Stats-
biblioteket, hvilket som nævnt var medvirkende til at sætte hele
»avissagen« i skred). Samlingen skulle underlægges overbibliote-
karen ved Statsbiblioteket som biblioteksfaglig ansvarlig. Som an-
svarlig for det daglige arbejde skulle ansættes en avisforvalter, der
skulle være bogbinder og forestå indbindingen af aviserne.
Behandlingen af lovforslaget var generelt præget af megen vel-
vilje. Det spørgsmål, der blev drøftet mest, var spørgsmålet om
eksemplartallet. Der var udbredt enighed om, at alle aviser, også
små aviser og annonceblade, burde bevares som en værdifuld kilde
for eftertiden. Derimod mente flere, at eksemplartallet burde ind-
skrænkes, ellers ville man hurtigt fa nye pladsproblemer. Ministeren
fastholdt det foreslåede eksemplartal. Han henviste til, at de sag-
kyndige i arkiver og biblioteker fandt det vigtigt med »reserveek-
semplarer« i betragtning af den dårlige papirkvalitet.7
I Landstinget blev forslaget sendt i udvalg. Udvalget bad blandt
andet om beregninger af, om ikke det var billigere at udlicitere ind-
bindingen. Det mente ministeriet ikke, når kvalitet og pris blev af-
vejet. Herefter indstillede udvalget lovforslaget til vedtagelse, men
Side 104-105:
Statens Avissamlitigs store magasinbygning var gennem den overdækkede gang forbundet
med en mindre bygning, som rummede bogbinderværksted og læsesal samt forvalterbolig på
kvisten. Magasinbygningen, tegnet af arkitekt C. Lange, stod færdig i 1879. Begge byg-
ningerne er nu revet ned. Statsbiblioteket, billedsamlingen.
foreslog dog, at der blev nedsat en mindre kommission til at se på
mulighederne for at begrænse omfanget af pligtafleveringen.8
Under Folketingets behandling af lovforslaget drøftedes avisfor-
valterens opgaver. Overbibliotekar Grundtvig havde allerede i sit
forslag til organisering af avissamlingen gjort opmærksom på de
mange krav, der måtte stilles til indehaveren af stillingen. Avisfor-
valteren skulle være en dygtig bogbinder, være pålidelig af hensyn
til regnskaberne, være dannet og behagelig af hensyn til publikums-
betjeningen, og skulle også gerne være gift eller have kvindelige
pårørende boende hos sig af hensyn til rengøring og opvarmning!
Folketinget fandt også, at det var store krav at stille, og forhøjede
den foreslåede årsløn med 200 kr. Med dette som eneste ændring
blev lovforslaget vedtaget 17. maj 1916.
Denne lov (og bekendtgørelse nr. 406 af 28. december 1916) er sta-
dig grundlaget for samlingens drift, dog med to senere ændringer. I
1925 kom der en ny Lov om Pligtaflevering af Aviser til Statens Sam-
linger. Med denne lov blev antallet af eksemplarer reduceret som
foreslået af Vilhelm Grundtvig allerede i 1912. Efter denne lov far
Det kgl. Bibliotek og Statens Avissamling hver ét eksemplar af alle
aviser, og Universitetsbiblioteket ét eksemplar af de københavnske
aviser. Loven var et resultat af arbejdet i det biblioteksudvalg, der
blev nedsat i 1924.9
1 1939 blev det bestemt, at kun Statens Avissamling skal modtage
aflæggere (aftryksblade).10
En særlig materialekategori, der dog ikke er nævnt særskilt i love
og bekendtgørelser, er det vi i dag kalder distriktsblade (tidligere
benævnt lokale annonceblade). De er siden samlingens start modta-
get og opbevaret i Statens Avissamling, mens der er huller i de
københavnske bibliotekers bestand af denne materialekategori. Såle-
des kasserede Det kgl. Bibliotek i starten af 1950'erne en større
mængde annonce- eller distriktsblade.11 Efter kritik af denne praksis
begyndte Det kgl. Bibliotek fra 1960 at bevare de storkøbenhavnske
distriktsblade og senere også distriktsbladene fra provinsen.12
 |
|
Statens Avissamling flytter ind. Demokratens fotograf var så heldig at være til stede, netop |
Bygningen
Af kasernebygningerne overtog Statens Avissamling dels en depot-
bygning, dels den gamle bøssemagerbolig. Depotbygningen i fire
etager, 46 meter lang, 9 meter bred, blev indrettet til magasin med
ca. 3200 hyldemeter. Magasinet kunne ikke opvarmes, og der var
ikke elektrisk lys (og det var måske grunden til, at bygningen ikke
blev beslaglagt af tyskerne under besættelsen!). En overdækket løbe-
gang forbandt magasinet med bøssemagerboligen. I denne var der
indrettet bogbinderi, kontor og bolig for samlingens daglige leder,
avisforvalteren, samt en læsestue med 8 læsepladser til publikum.
Det nyansatte personale fik installeret sig i en del af bygnin-
gerne.13 Men det trak ud med indretning af magasinet, da hæren
fortsat havde brug for en del af bygningen som følge af krigstil-
standen i Europa. På toårsdagen for lovens vedtagelse, 17. maj 1918,
åbnedes samlingen for publikum. Forinden var der fra biblioteker
og arkiver modtaget 18 jernbanevogne med aviser, i alt 203 tons.
Benyttelse
I en avisartikel fra åbningsåret beskrev Vilhelm Grundtvig, hvordan
de »arme Aviser« - efter at være blevet smidt fra den ene samling til
den anden og efter at have måttet døje kulde og hede og fugtighed
og orm og al mulig elendighed - »nu endelig har fundet Ro i den
lyse og venlige Plejestiftelse, der er bleven indrettet til dem i Aar-
hus«.14 Ordvalget tyder ikke på, at man forventede den store be-
nyttelse. Brugen var da også begrænset i starten: 1918 var der 115
besøgende, som benyttede 414 avisbind. Ti år senere var besøgstallet
675 og antal benyttede bind 1850 (jf. appendiks med oversigt over
benyttelse).
Aviserne skulle som hovedregel benyttes i samlingens læsestue,
der var åben på hverdage mellem 9 og 16. Som absolut undtagelse
og kun efter skriftlig ansøgning til overbibliotekaren blev et avis-
bind sendt til benyttelse på et biblioteks eller arkivs læsestue. Dette
vilkår var gældende i mange år, idet først mikrofilmene gjorde det
forsvarligt at sende avisstof i større mængde rundt i landet.
Samlingen var indrettet til studiebrug. Man kunne ikke få dækket
sit nyhedsbehov via avissamlingen, for pligtafleveringen skete kun
to gange om året, hvorefter aviserne blev indbundet. I det omfang
der var tid til det, foretog personalet eftersøgning i aviserne og
lavede afskrifter. Det kostede 1,50 kr. pr. time. En gennemgang af
lånesedlerne afslører i øvrigt ikke særlige forhold ved brugen.15
Da avissamlingen blev oprettet, havde aviser ikke den status, de
senere fik, hverken som dokumentationsmateriale eller som gen-
stand for videnskabelig beskæftigelse. Presse- og medieforskning og
Journalisthøjskole hører en senere tid til. Men blandt historikere var
en ny holdning ved at trænge igennem. Allerede inden samlingen
åbnede, gjorde historikeren og bibliotekar ved Statsbiblioteket Ejler
Haugsted lokalhistorikere opmærksom på det meget værdifulde hi-
storiske stof, der lå gemt i aviserne.16 Nogle år senere fremhævede
P. Munch aviserne som en kildetype, der ville blive benyttet mere
og mere, specielt til belysning af samtidshistorien.17
Siden har aviserne fået en helt anden placering. Historiefagets em-
neområde er blevet bredere og omfatter emner, hvor aviserne er en
 |
|
Avissamlingens læsestue med 8 pladser til publikum. Statsbiblioteket, billedsamlingen. |
vigtig og i visse tilfælde den eneste kilde.18 I formidlingen af forsk-
ningens resultater spiller illustrationer en vigtig rolle, og også her
har aviserne stor betydning. Endelig er aviserne blevet genstand for
historisk forskning. For Danmarks vedkommende begynder denne
udvikling for alvor i 1950'erne, hvor bl. a. Hakon Stangerup starter
sit pionerarbejde for presseforskningen. Fra 1960'erne kan man
nævne tre af de bøger, der blev udgivet af det daværende Institut for
Presseforskning og Samtidshistorie i Århus: Tage Kaarsteds portræt
af Henrik Cavling som krigskorrespondent (1960), L. Bindsløv Frederik-
sens værk om Pressen under besættelsen (1960) og H. P. Clausens
fremstilling om Aviser som historisk kilde (1962). Siden da er denne
litteratur vokset.
Som hovedværker må i denne sammenhæng fremhæves Niels
Thomsen: Dagbladskonkurrencen 1870-1970, 1-2 (Kbh. 1972) og Jette
D. Søllinge & Niels Thomsen: De danske aviser 1634-1989, 1-3
(Odense 1988-1991). Sidstnævnte er værket om de danske aviser; det
bringer bl. a. oplysninger om bestanden af aviser i de store sam-
linger.
Benyttelsen af aviserne var præget af, at der ikke fandtes registre
over indholdet. Sådanne registre blev efterlyst fra historikerside,
allerede inden samlingen blev oprettet (rigsarkivar Secher forslog at
lade egnede straffefanger udføre arbejdet). Men ved oprettelsen af
Avissamlingen blev der ikke afsat personale til denne opgave.19 Se-
nere blev opgaven taget op af Instituttet for Historie og Samfunds-
økonomi. Dette institut blev oprettet i 1927 (med P. Munch som be-
styrelsesformand). Blandt dets indsatsområder var registrering af
socialhistorisk relevante artikler i danske aviser.20 Det imponerende
resultat blev registre på kartotekskort med oplysning om artikler i
en række hovedstadsblade (bl. a. Berlingske Tidende, Politiken og
Social-Demokraten). Statens Avissamling købte løbende kopi af
kortene (1 øre pr. stk.). Det blev i alt til ca. 500.000 kort, som siden
er overført til mikrofiche.
Siden er der i forskelligt regi udarbejdet registre som letter be-
nyttelsen af avisstoffet. Den mest betydningfulde af disse er uden
tvivl Avis-Kronik-Index. 11940 tog man i centralbiblioteket i Esbjerg
 |
|
Avisforvalter V. A. Edvardsen, fotograferet i magasinet o. 1940. De skiftende formater gav |
initiativ til registrering af aviskronikker, og samtidig oprettedes en
samling af de registrerede kronikker. I 1943 overtog Folkebibliote-
kernes Bibliografiske Kontor registreringen, og opgaven med udlån
af kronikkerne blev overdraget til Statsbiblioteket med baggrund i
bibliotekets funktion som overcentral for folkebibliotekerne. Regi-
stret laves i dag af Dansk BiblioteksCenter. Det hedder nu Dansk
Artikelindeks, og er et fælles register over avisartikler, anmeldelser
og tidsskriftartikler.
Benyttelsen af Aviskroniksamlingen er vokset støt siden starten
og udgør størstedelen af brugen af avisstof i Statsbiblioteket. Som
det fremgår af oversigten nedenfor er brugen af avismaterialet vok-
set voldsomt over de seneste 20 år. Det skyldes først og fremmest
udviklingen i uddannelsessystemet. På alle niveauer bruges avisstof
som undervisningsmateriale og som grundlag ved opgaveskrivning.
I bibliotekerne er aviserne derfor en vigtig materialekategori, og
aviser er da også et emne i Danmarks Biblioteksskoles undervis-
ning.
Dagligdag
Da avissamlingen åbnede i 1918, rummede den ca. 27.000 årgange
aviser, langt størstedelen danske. Da der var modtaget aviser fra
både Det kgl. Bibliotek, Statsbiblioteket og landsarkiverne, var der
adskillige dubletter imellem. De første år gik med at bringe orden i
den vældige mængde. Der kom gang i indbindingen af både gamle
og nye årgange, og dubletter af specielt provinsaviserne blev sor-
teret fra. Allerede under de drøftelser, der førte til oprettelse af Avis-
samlingen, havde Vilhelm Grundtvig som nævnt foreslået, at du-
bletter blev tilbudt biblioteker og avisredaktioner. Men han måtte
vente til 1926 med at gennemføre denne del af sin plan for løsning af
avisspørgsmålet. Resultatet blev, at Avissamlingen kom af med
godt 7500 avisårgange (knap 4000 pakker).21 De resterende dubletter
blev kasseret, så der blev plads til tilvæksten. I 1927 bestod sam-
lingen af godt 15.000 bind.
Efter de første år med intensivt ordningsarbejde fandt arbejdet i
samlingen en rytme, som varede ved i mange år. Dagene gik med
modtagelse af aviser fra avistrykkerierne, kontrol af nummer, ud-
gave og sidetal, indbinding, ekspedition fra magasinerne og ind-
imellem undersøgelser og afskrift. Store problemer synes der ikke at
have været. Men problemer var der. Et af de tilbagevendende var
manglende aflevering. Nogle sager blev overgivet til politiet, men
ofte lykkedes det at fa manglende aviser afleveret ved at appellere til
udgiverne. Også på anden måde kunne der opstå mangler: i en pe-
riode forsvandt således en del nye aviser. Det viste sig, at rengø-
ringskonen hver morgen tog den øverste avis i bunken til at slå om
sine arbejdssko! Den gik ikke i Avissamlingen, hvor det altover-
skyggende mål for personalet altid har været at sikre en komplet
samling af danske aviser.
Personale
Tre personer udgjorde i mange år samlingens personale: avisfor-
valteren, der skulle være bogbinder, en bogbindersvend og en kvin-
delig medhjælper (en pige som det hed uanset alder).
Til avisforvalter blev i 1916 udpeget Anders Jacobsen, der siden
1908 havde været bogbindersvend ved Statsbiblioteket. Han gik til
opgaven med ildhu, og har en stor del af æren for, at arbejdet i
samlingen kom godt fra start. Et godt billede af manden og tiden far
man ved at læse Vidar Bruuns reportage fra Avissamlingen: »Statens
Avisforvalter, Hr. Anders Jacobsen, [...] er en Haandværker af den
gamle, omhyggelige og dygtige Slidertype, for hvem Arbejdet er
Alfa og Omega. Han er Ungkarl og har derfor Tid til efter Fyraften
at dyrke sin Have og hænge Tobaksblade - de eneste Blade, som
ikke direkte vedrører Avissamlingen - til Tørre paa Klædesnore paa
Loftet og servere Akvavit med Sukker til for den biblioteksinter-
esserede Gæst. Han er kort sagt en fortræffelig Mand. Og under
hans Førerskab beser jeg hans Kælebarn - Avissamlingen«.22 Han
fratrådte med udgangen af 1936.23
Hans efterfølger som avisforvalter blev Viggo A. Edvardsen, der
havde været bogbinder i samlingen siden 1923. Edvardsen fratrådte
officielt, da han blev 70 i 1952, men fortsatte som honorarlønnet
forvalter til 1964. Også andre ansatte holdt ved længe. Carla Larsen
blev ansat som bogbinderassistent i 1916 og blev ved til 1971, hvor
hendes job med kollationering og anden kontrol blev overtaget af
Hanne Larsen, som stadig er ansat.24 Denne kontinuitet, og persona-
letallets lidenhed, har betydet at der ikke er meget skriftligt materia-
le om samlingen. Der har ikke været behov for det - man vidste,
hvordan tingene skulle gøres.
Statens Avissamling blev oprettet som en selvstændig institution
med eget budget, men med overbibliotekaren ved Statsbiblioteket
som øverste ansvarlige. For personalet i Avissamlingen var det vig-
tigt at holde fast ved, at man ikke var en del af Statsbiblioteket, men
 |
|
50-års dagen for Avissamlingens åbning for publikum, den 17. maj 1968, blev fejret med en |
en selvstændig enhed. Og den fysiske afstand mellem de to institu-
tioner understøttede dette. I mange år var der i mere end en forstand
langt mellem Vester Allé og Høegh Guldbergsgade. Skiftende over-
bibliotekarers holdning til samlingen har uden tvivl været præget af
dette forhold.
For Vilhelm Grundtvig var oprettelse af Avissamlingen først og
fremmest et bidrag til at løse Statsbibliotekets pladsproblemer. Avi-
ser og avisstof var ikke det, der havde hans faglige eller personlige
interesse; dybest set tvivlede han på, om aviser hørte til i et viden-
skabeligt bibliotek.25 Men når nu »avissagen« var blevet hans op-
gave, skulle den løses fagligt forsvarligt. Han satte sig grundigt ind i
problemerne, og fandt enkle løsninger, der viste sig holdbare i
mange år. Han skrev adskillige indlæg og redegørelser om avis-
spørgsmålet. Alle er de holdt i hans nøgterne og lidt distante stil.
Men igennem skinner en vis stolthed over, at det i Danmark med
enkle midler lykkedes at finde en løsning på et problem, som man
mange steder i udlandet måtte kæmpe videre med.
Emanuel Sejr, der efterfulgte Grundtvig som overbibliotekar i
1936, var på sin vis et »avismenneske«. Han var en flittig bidragyder
til Aarhuus Stiftstidende, og han benyttede i stor udstrækning aviser
som kilder i sit lokalhistoriske forfatterskab.26 At dømme efter be-
mærkninger i breve til københavnske kolleger har Sejr imidlertid
fundet samarbejdet med Avissamlingen besværligt. Med store
pladsproblemer og byggeplaner havde Sejr nok at se til, så Avissam-
lingen har nok ikke haft megen opmærksomhed fra hans side, og
den fungerede jo som den skulle.
Under Sejrs efterfølger, Ib Magnussen, blev Avissamlingen flyttet
sammen med Statsbiblioteket i den nye bygning (jf. nedenfor).
Magnussens store indsats var gennemførelse af byggeplanerne og
udbygning af universitetsbiblioteksfunktionen, og aviserne synes
ikke at have interesseret ham synderligt.27
Anderledes var det med Karl V. Thomsen, der afløste Magnussen i
1968. Både før og efter sin bibliotekskarriere var Thomsen journa-
list, eller »publicist« som han i sine senere år foretrak at kalde sig.
Han var meget optaget af Avissamlingen og af at markere Statsbi-
blioteket som »mediebibliotek«.28 Thomsen gjorde en stor indsats
for at fa mikrofilmningen i faste rammer for på den måde at bevare
aviserne for eftertiden (jf. nedenfor).
Flytning og integration
I 1964 flyttedes Statens Avissamling til Statsbibliotekets nye byg-
ning i Universitetsparken. Samlingen var i mange år vokset jævnt
med over 600 bind om året, og samtidig blev samlingens magasin
brugt til aflastning af Statsbibliotekets overfyldte magasiner. Plad-
 |
|
22. februar 1983: Uheldet er ude. En kompaktreol i den nye aviskælder væltede og rev i |
sen var efterhånden blevet kneben, og nye magasiner til aviserne
indgik derfor i planerne for bibliotekets nye bygning. Afgørende for
flytningen var imidlertid, at man ønskede at opbevare aviserne un-
der bedre forhold. Magasinet i den gamle kasernebygning var som
nævnt uden opvarmningsmulighed, og arbejdsrum og læsestue blev
opvarmet af en kakkelovn.
Forberedelsesarbejdet startede i vinteren 1964 og foregik med
brug af håndlamper, vanter og andet udstyr.29 Over sommeren (fra
juni til oktober) blev de ca. 40.000 bind, samlingen da omfattede,
flyttet til kældrene under bibliotekets nye hovedbygning, og der
blev indrettet særlige avislæsepladser i tilknytning til læsesalen.
Forberedelsesarbejdet til flytningen var omfattende. På grund af
pladsmangel havde man brudt med den oprindelige opstillingsor-
den. Sammenhørende dele af samlingen var placeret adskilt, og man
levede med mærkelige pladshenvisninger (»drej - til venstre« o.l.!).
Før flytningen blev samlingen grundigt gennemgået, og der blev
lavet udførlige »flyttelister« med nøjagtig angivelse af bestand m.v.
På basis af disse flyttelister blev der lavet en katalog over samlingen,
som stadig er det daglige arbejdsredskab. Ved indflytningen i det
nye magasin blev der etableret en mere gennemskuelig opstilling,
og aviserne blev placeret liggende i reolerne i stedet for som hidtil
stående.
Ved flytningen blev Statens Avissamling integreret helt i Statsbi-
blioteket, idet alle processer vedrørende aviserne blev integreret
med tilsvarende processer for andet materiale. Ansvaret for sam-
lingen blev henlagt under Tidsskriftafdelingen, der havde Karl V.
Thomsen som chef. Den fulgte senere Thomsen, da han blev sous-
chef og flyttede til Administrationsafdelingen. Avisforvalterstillin-
gen blev nedlagt, og i 1968 blev forskningsbibliotekar Klaus Munck
udnævnt til daglig leder, en post han fratrådte i 1991.
I 1977 blev aviserne flyttet igen, men denne gang ikke så langt.
For at give plads til bibliotekets voksende samlinger blev der lavet et
nyt underjordisk magasin i tilknytning til de eksisterende kældre. På
magasinets 1300 kvadratmeter blev der opstillet 20.000 meter hylder
i kompaktreoler, så der var god plads til de ca. 64.000 bind, sam-
lingen omfattede på det tidspunkt. Samlingen omfatter med ud-
gangen af 1993 ca. 84.000 avisbind.
Bevaring og mikrofilmning
Allerede i 1916 under Rigsdagens behandling af forslaget om op-
rettelse af Statens Avissamling kom der bemærkninger om avisernes
holdbarhed, specielt med henvisning til papirkvaliteten. Enkelte så
frem til en »naturlig udtynding« i samlingen, så udgifterne kunne
holdes nede. Den overvejende holdning var imidlertid, at aviserne
er værdifuldt historisk kildemateriale, som bør bevares. Som den
primære bevaringsforanstaltning så man oprettelse af en avissam-
ling, dernæst fastholdelse af antallet af pligteksemplarer (fire), så der
ville være passende med erstatningseksemplarer til brug, og endelig
indbinding af aviserne.
Disse synspunkter var bestemmende i mange år, men i 1952 ned-
satte Danmarks Biblioteksforening et mikrofilmudvalg, der skulle
udarbejde retningslinjer for mikrofilmning. Udvalget, der havde
rigsbibliotekar Palle Birkelund som formand, koncentrerede sig om
aviserne. Udvalget foreslog filmning af aviserne af tre grunde: (1)
sikring af indholdet, idet mange aviser er ved at gå til grunde som
følge af »indre« nedbrydning kombineret med hyppig brug, (2) let-
tere distribution og benyttelse, idet det er noget nemmere at trans-
portere mikrofilm end originalaviser, og (3) pladsbesparelse.
Som et resultat af udvalgets arbejde blev der i 1955 indgået en
aftale med et privat firma (Minerva Mikrofilm) om filmning af
nogle fa større aviser, og derved blev det i mange år. 1 1970 nedsatte
Forskningsbibliotekernes Fællesråd en aviskomité med Karl V.
Thomsen som formand. Komitéen pegede på en løbende og kon-
trolleret filmning af hele den udkommende danske avismasse som
mål for avisfilmningen. En sådan filmning skulle være komplet,
dvs. indeholde hver dags forskellige aflæggere, lokaludgaver osv.,
hvilket ikke altid var tilfældet med den hidtidige filmning.30 Avisko-
mitéen gennemførte en større undersøgelse af afsætningsmulighe-
derne for avisfilmene. Statsbiblioteket gik nu aktivt ind i filmnin-
gen, og fra 1976 filmes alle danske aviser løbende i et samarbejde
mellem Statsbiblioteket og Minerva Mikrofilm.31
For de ældre, ikke-filmede aviser var situationen den, at mange,
ikke mindst de københavnske dagblade, var i fare for at gå tabt som
følge af papirnedbrydning og hyppig brug. Forskningsbiblioteker-
nes Aviskomité, nu med Torkil Olsen som formand, tog derfor
initiativ til et retrospektivt filmningsprojekt. I kraft af puljemidler
fra Kulturministeriet kunne projektet starte i 1989. Målet er at over-
føre alle ikke-filmede danske aviser til mikrofilm. Filmningen fore-
går i Statsbiblioteket på grundlag af eksemplaret i Statens Avissam-
ling.
Det har været overvejet, om andre metoder end mikrofilmning
kan bruges til at sikre aviserne. Men det er den almindelige op-
fattelse, også i udlandet, at af de nu kendte metoder er filmning den
 |
|
Statsbibliotekets avislæsesal 1994. Aviser er et meget benyttet materiale, og ved bibliotekets |
bedste måde at sikre aviserne for fremtiden. Filmene har vist sig
holdbare - uden at man dog kender grænserne for holdbarheden.
Men filmene har begrænsninger. Reproduktion af avisbilleder og
visse typer presseforskning (bl. a. med opmåling som metode) kræ-
ver brug af originalaviserne. Man kan derfor ikke forestille sig, at
Statens Avissamling ender som en ren mikrofilmsamling!
Der arbejdes nu flere steder med overførsel af mikrofilm til det
elektroniske medie (digitalisering). Det har spændende perspektiver,
hvad angår benyttelsen af aviserne. Men det vil stadig være papirud-
gaven, der er den primære udgave, som det i visse tilfælde er nød-
vendigt at have adgang til. Derimod må det forventes, at der vil ske
store ændringer, hvad angår fremtidens aviser. Den elektroniske
avis, hvor abonnenterne får overført dagens avis til pc via netværk,
er måske ikke så langt væk. En ny situation vil opstå, når den pri-
mære udgave af en avis er den elektroniske udgave.
Perspektiver
I begyndelsen af århundredet var den almindelige holdning, at avi-
serne ikke rigtigt hørte hjemme i bibliotekerne. De var besværlige at
håndtere og fyldte meget. I Haandbog i Bibliotekskundskab skrev
H.O. Lange, at det vil være hensigtsmæssigt at udskille aviserne
»for at skabe Plads for de egentlige Bibliotekers Vækst«.32 Oprettel-
sen af Statens Avissamling var et udtryk for denne holdning. Siden
blev Statens Avissamling integreret i Statsbiblioteket. Det kan man
se som et symbolsk udtryk for, at aviserne betragtes som lige så
betydningsfulde som andre dele af den kulturarv, pligtafleveringsbi-
bliotekerne skal tage vare på.
Ved samlingens oprettelse blev der som vanligt ved en sådan lej-
lighed tegnet fremtidsperspektiver. Ejler Haugsted fremhævede, at
man ved placeringen i Århus havde protesteret »mod den Parole,
der har lydt i over halvtredje hundrede Aar: alt, hvad der er fælles
for hele Landet, skal samles i København«. Selv om én svale ikke
gør nogen sommer, fandt Haugsted, at der var tale om et fremskridt
med perspektiv.33
I sin præsentation af samlingen nævnte Vilhelm Grundtvig, at der
i samlingens læsestue var ophængt billeder af dansk presses afdøde
koryfæer »fra den poetiske gamle Anders Bording til den mere pro-
saiske Hørup____Den lille Portrætsamling skulde gerne vokse med
Tiden og kan maaske efterhaanden udvides til et lille dansk Presse-
museum (og Pressearkiv)«.34 Der blev faktisk oprettet et pressemu-
seum i Århus, men ikke med tilknytning til avissamlingen. Museet
havde i mange år til huse på Journalisthøjskolen. Museet blev ned-
lagt i 1989, men siden genåbnet som en del af Danmarks Grafiske
Museum i Odense. I 1993 blev Pressehistorisk Selskab nedlagt, og
med det forsvandt Pressens Årbog som publikationssted. Der laves
pressehistorisk forskning i Danmark, men den er ikke af et sådant
omfang eller har så stor almen interesse, at den kan bære en særskilt
organisation.
Mange år senere tegner sig et andet perspektiv, som ingen kunne
forudse ved oprettelsen af Statens Avissamling: i dag huser Statsbi-
blioteket ikke alene statens hovedsamling af trykte massemedier.
Biblioteket huser også statens samling af æterbårne eller elektroni-
ske medier. I 1987 fik Statsbiblioteket til opgave at indsamle og
bevare danske radio- og tv-optagelser. Med det som formål op-
rettede Statsbiblioteket Statens Mediesamling - men det er en helt
anden historie.35
APPENDIKS
Benyttelse af aviserne i Statsbiblioteket og Statens Avissamling
|
Avisbind (og avismikrofilm) |
Aviskronikker (fra 1943) | |
|
1918 |
414 |
— |
|
1920 |
813 |
- |
|
1930 |
2.111 |
- |
|
1940 |
4.902 |
— |
|
1950 |
7.385 |
2.939 |
|
1960 |
★ |
6.937 |
|
1970 |
16.449 |
21.262 |
|
1980 |
27.807 |
31.184 |
|
1990 |
33.802 |
51.280 |
|
1994 |
34.305 |
52.246 |
* Der foreligger ikke tal fra 1960. Fra 1970 omfatter tallet benyttelse
af avisbind og avismikrofilm på Statsbibliotekets læsesal, udlån af
aviser og avismikrofilm til andre biblioteker samt kopier fra avis-
mikrofilm.
Manuskriptet er afsluttet i 1995. I 1997 vedtoges en ny pligtafleveringslov, som
fastholder Statens Avissamling som statens hovedsamling af aviser. Om baggrun-
den for den nye lov kan man læse i Den trykte kulturarv: Pligtaflevering gennem 300 år.
Red. Henrik Horstbøll og John T. Lauridsen. Kbh.: Det Kgl- Bibliotek i samarbejde
med Statsbiblioteket 1998 (Danish Humanist Texts and Studies vol. 16) (heri Svend
Larsen: Pligtaflevering af aviser).
NOTER
1. Vilhelm Grundtvig: Bibliotekssagen i Danmark. Dens Mål og Midler. Kbh.
1910. S. 53, jf. s. 16f.
2. Således foreslog rigsarkivar V. A. Secher på Dansk Historisk Fællesforenings
første årsmøde i 1911, at aviserne blev flyttet fra arkiver og biblioteker til
særlige institutioner, avisbiblioteker eller avismuseer: Vore Avisers Opbeva-
ring. I: Meddelelser fra Dansk Historisk Fællesforening, bd. 1, 1909-13, s. 103.
3. Statsbibliotekets første urolige år er beskrevet flere steder, senest af Ejgil Sø-
holm: Statsbiblioteket frem til 1952. I: Fra Bispetoften til Bjerget. Statsbiblio-
teket 1902-77. Red. E. Søholm og Karl V. Thomsen. Århus 1977.
4. Forskellige redegørelser udarbejdet af Vilhelm Grundtvig og høringssvar i SBs
arkiv; 1905-1936 (Grundtvigs arkiv); 49: Avissagen.
5. Rigsdagstidende 1914/15, Folketingets Forhandlinger, sp. 1924.
6. Grundtvig til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet 5. juli 1915 (SBs
arkiv, som n. 4).
7. Rigsdagstidende 1915/16, Folketingets Forhandlinger, sp. 3388; Landstingets
Forhandlinger, sp. 1195.
8. Udvalgsbetænkningen i Rigsdagstidende, Tillæg B, sp. 2963ff.
9. Pligtaflevering af aviser er behandlet særskilt i udvalgsbetænkningen, Betænk-
ning vedrørende Statens Biblioteksvæsen, København 1927, s. 105-112.
Forinden var spørgsmålet blevet behandlet i et udvalg som foreslået under
Landstingets behandling af forslaget om oprettelse af Statens Avissamling. Ud-
valget behandlede specielt spørgsmålet om aflevering af såkaldte aftryksblade.
Udvalgsflertallet (rigsarkivar Erslev, overbibliotekarerne H. O. Lange, Sofus
Larsen og Vilhelm Grundtvig) anbefalede, at man fastholdt de gældende pligt-
afleveringsbestemmelser. Også hvad angår aftryksblade fastholdt udvalgsfler-
tallet afleveringspligten i fuldt omfang ud fra den betragtning, at aftryksblade
sjældent er rene aftryk ret længe; ofte bringer disse blade lokalt stof og særlige
annoncer. Udvalgets mindretal (bogtrykker P. Hansen) mente, at ét eller to
eksemplarer af aftryksblade måtte være nok. Se: Betænkning angaaende de of-
fentlige Bibliotekers Ret til Frieksemplarer. København 1917.
10. Bekendtgørelse nr. 461 af 18. december 1939.
11. Brevveksling mellem R. Paulli, KB, og Em. Sejr, SB, 1950. SBs arkiv; Avis-
samlingens arkiv.
12. Brev af 14. jan. 1960 fra M. Haugsted, KB, til Ib Magnussen, SB. I: SBs arkiv;
1957ff; Statens Avissamling. Oplysningerne er bekræftet i Det kgl. Bibliotek,
sektion Danske Aviser.
13. Den første indførsel i kassebogen for Statens Avissamling er dateret 3. juli 1916
og vedrører fragt af bord og stol fra Statsbiblioteket.
14. Vilhelm Grundtvig: Mellem gamle Aviser. Statens Avissamling i Aarhus. Ber-
lingske Tidende (aften), 16.9.1918.
15. Lånesedlerne blev på et tidspunkt gennemgået af den ansvarlige for bibliotekets
Håndskriftsamling, dr. Helge Søgaard. Han frasorterede lånesedler fra kendte
personer, deriblandt to fra Nis Petersen, »desværre begge skrevet med avisfor-
valterens hånd«! Notat af9.1.1973 i SBs arkiv; 1957ff; Statens Avissamling.
16. Ejler Haugsted: Statens Avissamling i Aarhus. I: Fortid og Nutid, I, 1917, s.
238-45.
17. P. Munch: Studiet af de sidste Aartiers Historie. I: Festskrift til Kristian Erslev
den 28. decbr. 1927 fra danske Historikere, Kbh. 1927, s. 660 og 663. - Et tidligt
eksempel på et historisk arbejde, der i vid udstrækning bygger på avisstof, er
Hans Jensen: Lars Bjørnbak og den bjørnbakske Bevægelse, Kbh. 1919. I for-
ordet nævner forfatteren sin brug af aviser, »for hvis Studium Statens Avissam-
ling i Aarhus har frembudt en god Arbejdsplads«.
18. Jf. Roy Porter: Newspapers as resources for social historians. I: Newspaper
preservation and access. Ed. Ian P. Gibb. Miinchen 1988. Vol. I, s. 84-95.
19. Status for registerspørgsmålet giver Vilhelm Grundtvig: Statens Avissamling i
Aarhus. I: Nordisk Tidskrift för Bok- och Biblioteksväsen, vol. 6, 1919, s. 54f.
20. Jf. Kristof Glamann: Historie, økonomi og statistik. I: Linier i dansk historie-
skrivning i nyere tid. Udg. af Den danske historiske Forening, Kbh. 1976.
S. lOOff.
21. Dubletspørgsmålet er behandlet af Vilhelm Grundtvig i Statsbiblioteket i Aar-
hus 1902-1927, Århus 1927, s. 171f.
22. Vidar Bruun: Avisbiblioteket i Aarhus. I: Pressens Magasin, 1918, nr. 24, s. 20.
23. I sine erindringer har Emanuel Sejr med vanlig indlevelse beskrevet Anders
Jacobsen og hans skæbne. Em. Sejr: Biblioteks- og kulturliv i Århus. Århus
1977. S. 174.
24. Personaleforholdene fremgår i øvrigt af personaleoversigterne i (1) Statsbiblio-
teket i Århus 1902-1952. Århus 1952, og (2) Fra Bispetoften til Bjerget (som n.
3).
25. »Skønt Aviserne er til Fortvivlelse for Bibliotekerne, har mange af dem rundt i
Verden dog med priselig Uselviskhed samlet store Masser deraf...«, Grundtvig
(som n. 14).
26. Em. Sejrs journalistiske indsats er dokumenteret i Peter Nielsen: Sejr i Stiften.
En citatbibliografi. Århus 1989. Under arbejdet med lokalhistorien lavede Sejr i
øvrigt et kartotek med henvisninger til lokal- og personalhistorisk stof i Aar-
huus Stiftstidende. Det blev til et kartotek med godt 110.000 kort (jf. herom
anf. arb. s. 283).
27. Dette indtryk bekræftes af to af hans daværende medarbejdere, fuldmægtig
Karen Grotkjær og tidl. kontorfuldmægtig Birthe Larsen.
28. Som et blandt flere eksempler kan nævnes Karl V. Thomsen: Generationers
genbrug af medierne. I: Dansk Presse, nr. 10, 1978, s. 12-13.
29. Meddelt af forskningsbibliotekar Lotte Stefani, der som en af sine første store
opgaver stod for registreringen og flytningen af aviserne. Om flytningen kan
man i øvrigt læse i Niels Åge Nielsens morsomme kapitel: Dengang vi byggede
det nye Statsbibliotek og flyttede det gamle. I: Fra Bispetoften til Bjerget (som
n. 3), s. 175 og 179.
30. Indstilling om mikrofilmning af aviser fra Forskningsbibliotekernes Fællesråds
Aviskomité, 14. december 1972 (i SBs arkiv).
31. Aktiviteten kan følges i publikationen Avismikrofilm i Statsbiblioteket, 1.-17.
udg., 1974-1991 redigeret af Klaus Munck, fra 18. udg. 1992 redigeret af Frank
Kastrup.
32. Haandbogi Bibliotekskundskab, 1. udg., Kbh. 1912, s. 24 (udh. tilføjet).
33. Ejler Haugsted (n. 16), s. 245.
34. Vilhelm Grundtvig (n. 14).
35. Avissamlingens tilknytning til Statsbiblioteket blev dog relativt tidligt brugt
som argument for at placere en mediesamling i Statsbiblioteket, se. f.eks. H.P.
Clausen: Statsbiblioteket og medieforskningen. I: Fra Bispetoften til Bjerget
(som n. 3).