DANSK BIBLIOTEKSHISTORISK SELSKAB
Bibliotekshistorie 5
Udgivet af Dansk Bibliotekshistorisk Selskab
med støtte fra Edvard Pedersens Biblioteksfond
Redaktion: Jørgen Svane-Mikkelsen og Steen Bille Larsen
© Dansk Bibliotekshistorisk Selskab 1999
issN 0109-923X
Sat og trykt hos
Poul Kristensen Grafisk Virksomhed A/s, Herning
Status 1729-1730
Da Andreas Hoj er satte skik på Det kongelige Bibliotek
A £ Harald Ilsøe...................................... 5
Skat på forstanden
Om bogtolden 1768-1771
Af Helge Nielsen.................................... 38
Folkebibliotekerne i Sønderjylland før 1920
Biblioteker som instrumenter i det nationale
arbejdes tjeneste
Af Lars N. Henningsen............................... 53
Danmarks første folkebibliotekslov
Om tilblivelsen af biblioteksloven af 5. marts 1920
samt et efterspil
Af Steffen Høgh..................................... 74
Statens Avissamling i Århus
Af Svend Larsen..................................... 99
Dansk Bibliotekshistorisk Selskab
Styrelsens beretning 1992-97......................... 125
Da Andreas Hojer satte skik på
Det kongelige Bibliotek
Det kongelige Biblioteks historie under de første enevoldskonger er
ikke alt for godt belyst af kilder, men under Frederik IV begynder
bevarede arkivalier i stigende omfang at tale med. Fra ca. 1710 og
fremefter kan man finde regnskabsbilag vedrørende udgifter til bi-
bliotekets drift i det kgl. partikulærkammers arkiv i Rigsarkivet,
navnlig udgifter til bogkøb, og en sag som f. eks. forhandlingerne
om købet af Christian Reitzers store bibliotek, der strakte sig over
årene 1717-21, kan følges gennem en snes breve og aktstykker. Af
største betydning er en i 1729 affattet katalog over biblioteksbe-
standen, som er bevaret i bibliotekets arkiv og udgør et vigtigt
omend lidet benyttet holdepunkt for samlingernes historie mellem
katalogerne fra Frederik Ills tid og katalogarbejderne ved biblio-
tekets reorganisering i årene omkring 1780.
Udarbejdelsen af 1729-katalogen skete på kongens befaling og
blev foretaget af en kommission bestående af fire embedsmænd med
den nyudnævnte vicebibliotekar Andreas Hojer i spidsen. Formålet
var helt konkret at fa ført det mangelfulde katalogapparat ajour,
men befalingen tog også sigte på at berede vejen for Hojers over-
tagelse af biblioteket, når den aldrende bibliotekar Johan Conrad
Wolfen gik af. Principielt skulle der ved en overtagelse udstedes en
Harald Ilsøe, tidligere forskningsbibliotekar, historiker og p.t. stipendiat ved Det Kongelige
Bibliotek, Christans Brygge 8, 1219 København K.
kvittering for modtagelsen af bestanden, som dengang Marcus Mei-
bom 1663 overdrog bestanden til Peder Schumacher (Griffenfeld) og
denne atter 1671 til efterfølgeren Willum Worm. I Det kongelige
Biblioteks arkiv findes stadig en katalog over bestanden fra 1663
(signatur E 6) påtegnet med henholdsvis Schumachers og Worms
bekræftelse af modtagelsen, og sidstnævnte har desuden bekræftet
modtagelsen af tilvæksten under Schumacher fra 1663 til 1671 (kata-
log i E 8). Da Willum Worm døde 1704, blev en lignende over-
leveringsforretning forsømt, antagelig fordi Wolfen, der efterfulgte
ham, havde været vicebibliotekar og allerede i denne egenskab
havde fungeret som den faktiske leder, så i 1729 måtte bestanden
revideres fra grunden af. Det blev til den omtalte katalog, et om-
fangsrigt opus i fire bind (E 20). Mindre end et år efter dens af-
fattelse døde Wolfen som måske forventet og gav dermed Hoj er
mulighed for at avancere fra vicebibliotekar til bibliotekar (uden
nyudnævnt vicebibliotekar). Men han beklædte kun stillingen en
stakket tid, for Frederik IV døde uheldigvis fa måneder senere, og
som et led i Christian Vis udskiftning af faderens embedsmænd
måtte Hojer derpå vige for Hans Gram, bibliotekets velrenomme-
rede leder fra 1730 til sin død 1748. Hojer blev professor i jura og
gjorde karriere i centraladministrationen, hvor han udfoldede en
imponerende arbejdsindsats og beklædte utallige poster ved sin død
1739.
Her skal præsenteres historien om Andreas Hojers kortvarige,
men begivenhedsrige embedsførelse fra marts 1729 til november
1730. Den er usædvanlig godt dokumenteret, fordi Hojer med stor
energi tog fat på de foreliggende opgaver og i forbindelse med over-
dragelsen af biblioteket til Hans Gram gjorde særdeles detaljeret
rede for, hvad han havde udrettet, åbenbart opsat på at der ikke
skulle kunne sættes nogen plet på hans embedsførelse. Der gives
hermed et panorama over bibliotekets tilstand, der kaster lys over
vigtige forhold som katalogarbejdernes stade, dubletproblematik-
ken, pligtafleveringen fra de københavnske bogtrykkere og andet
mere. Da flere af de foreliggende aktstykker er så oplysende, at de er
bedre tjent med at blive gengivet end refereret, er der i det følgende
valgt fremgangsmåden at skildre Hojers virksomhed ved en kom-
menteret udgivelse, således at gengivelser af hidtil utrykt materiale
suppleres med referater af, hvad der tidligere har været udgivet.
Som bidrag til forståelsen forudskikkes et rids af baggrunden og de
problemer, Hojer stod over for.
Andreas Hojer, født 1690, var mediciner, jurist og historiker, velbe-
gavet, i besiddelse af stor arbejdsevne og fuld af initiativer, med
rette personligt ambitiøs, men undertiden ambitiøs på så stødende
en måde, at han under sine forsøg på at skabe sig en løbebane i
kongens tjeneste skabte sig personlige fjender. Ludvig Holberg
havde han lagt sig ud med ved 1718 at fremsætte en lidt ringeagtende
ytring om et af hans værker på tryk, og efter at Hojer 1722 var
udnævnt til kgl. historiograf med opgaven at skildre den regerende
konge Frederik IVs historie, luftede gehejmearkivar Frederik Rost-
gaard sin aversion mod ham ved at ytre tilfredshed med, at han ikke
fik adgang til de dele af arkiverne, Rostgaard bestyrede. Bibliotekar
Wolfen sårede han unødigt, da han 1720 foreslog sig selv udnævnt til
Wolfens medhjælper og efterfølger med en insinuerende hentydning
til hans svigtende arbejdsevne på grund af stigende alder og af-
tagende syn. Født 1656 var Wolfen ganske rigtig efter tidens må-
lestok en gammel mand, og det var angiveligt også hans alder der
omsider gjorde, at Hojer 1729 blev udnævnt til vicebibliotekar, men
kunne Wolfens embedsførelse med en vis ret kritiseres, så smagte
Hojers insinuation dog lidt rigeligt af karrieremageren, der ville
verfe en person til side, som stod ham i vejen.
Johan Conrad Wolfen var tysk af fødsel og blev 1689 livlæge for den
senere Frederik IV. Fra 1694 var han vicebibliotekar og fra 1704
bibliotekar, men fungerede som nævnt i praksis som bibliotekets
leder fra 1694 til sin død 1730. At han besad fortrinlige bogkund-
skaber, er ganske uomtvisteligt - det fremgår bl.a. af hans eget
bibliotek, som rummede adskillige udsøgte sjældenheder - og han
har fortjenesten af at have stillet forslag om den første danske pligt-
afleveringslov, som blev sat i værk ved kgl. ordre 1697 og med
forskellige ændringer har udgjort grundlaget for bibliotekets acces-
sion af dansk litteratur siden da. I mindre heldigt lys står hans util-
bøjelighed til at anbefale købet af Christian Reitzers store og værdi-
fulde bibliotek, men da en af hans bibliotekariske opgaver bestod i at
udskille de ikke fa dubletter, der var fremkommet ved samlingser-
hvervelser i Christian Vs tid, især købet af Esaias Pufendorfs biblio-
tek 1690, var han forståeligt nok betænkelig ved købet af et bibliotek
på 15-17.000 bind, hvoraf op mod halvdelen skønnedes at ville ud-
gøre endnu en dublettilvækst. Herimod kunne dog indvendes, at
dubletterne kunne sælges og indtægten derved nedbringe købesum-
men, og det var bl.a. med dette argument, at Frederik Rostgaard og
Andreas Hojer, begge venner af Reitzer, fik bragt købet i stand 1721.
Heller ikke tog Wolfen 1726 initiativ til køb på auktionen over Rost-
gaards prægtige bibliotek, rigt på både håndskrifter og bøger, og det
skyldtes atter Hojers indgriben (som kgl. historiograf), at der over-
hovedet blev købt nogle fa historiske håndskrifter ved denne lejlig-
hed.
Skønt Wolfen rådede over et par studentermedhjælpere, gik det
også betænkeligt langsomt med at få samordnet Reitzer-tilvæksten
med hovedbestanden, så langsomt at bibliotekskommissionen i 1729
kunne revidere hovedparten af denne del af samlingerne ved at gen-
nemgå Reitzers egen katalog, der var fulgt med hans bibliotek (tre
bind med sign. E 15 i bibliotekets arkiv). Derimod fik Wolfen med
assistance af sine studentermedhjælpere 1723 bragt en katalog over
dubletterne fra før erhvervelsen af Reitzers bibliotek i trykken. De
ca. 2500 numre blev sat på auktion i København, uden at det iøvrigt
oplyses på katalogens titelblad, hvorfra bøgerne stammede (to ek-
semplarer med tilskriften »Ex Bibi. Regia« og indsatte blade med
oplysninger om købere og priser i Danske Afdelings bogsamling).
Salget indbragte den nette sum af 3515 rigsdaler, men langtfra alle
dubletterne blev solgt, og det var Wolfens åbenbare forsømmelse, at
han endnu ikke havde afsluttet regnskabsopgørelsen med kongens
kasse ved sin død syv år senere. Et defecit på 678 rigsdaler måtte
afgøres ved forhandlinger med hans bo og tilbageholdelse af et løn-
tilgodehavende (oversigten over det kgl. partikulærkammerregn-
skab for 1730 s. llf).
Der forelå forsåvidt flere eksempler på, at Wolfen ikke længere
var den rette mand på posten, mens Hojer havde gjort sig for-
delagtigt gældende, og resultatet blev så, at Wolfen marts 1729 blev
 |
|
Bibliotekssalen målte ca. 80 m i længden og 12 m i bredden. Søjlerne, der bar det omløbende |
påtvunget Hojer som en yngre og energisk vicebibliotekar, der
skulle rette op på forholdene. Det første resultat blev den af biblio-
tekskommissionen udarbejdede katalog over hovedbestanden samt
revisionen af den foreliggende Reitzer-katalog, begge foretagender
udført med en vis hast i løbet af sommer og efterår 1729 - i vinter-
halvåret havde ingen lyst til at arbejde i den uopvarmede biblio-
tekssal. Kommissionen var blevet udpeget 23. maj, registreringen
begyndte 1. juni og var tilendebragt ca. 1. oktober, men så var også
alt kommet med »ey et Stykke Papiir undtagen«, som Hojer skrev
(aktst. nr. 14). Selv møbler, bordtæpper og gardiner blev optalt og
ført til protokols, og takket være denne grundighed rummer katalo-
gen den ældste kendte registrering af bibliotekets mobile inventar, et
vigtigt bidrag til interiørets historie som her ikke skal forbigås.
Bibliotekets plan var enkel: en lang sal med søjler og skabslignende
reoler ved væggene mellem vinduerne og en omløbende balkon eller
galleri med reoler mod væggene. Ved begge salens ender var der
døre til et mindre rum. Det ene lå op mod Gehejmearkivet og havde
dør ind til dette. Det var oprindelig tænkt som opholdsrum for
kongen, men blev i praksis benyttet af bibliotekaren som opholds-
værelse. Det andet var forbundet med hovedindgangen ud mod
Tøjhuset, og i denne såkaldte forstue var der ifølge katalogen op-
hængt fem billeder og tavler:
1. Admiral Ruyteri Monument [vedr. den hollandske admiral,
der hjalp Danmark i krigen mod Sverige 1659-60].
2. Siøkort over Europa paa Pergament.
3. Le Siege de Montmedi par Beaulieu.
4. Le Siege de Courtray par Beaulieu.
5. En skreven Miile-tauvle over alle Kiøbstæder i Danmark af
Hans Jorgchen.
Trådte man derfra ind i selve bibliotekssalen, sås der på væggene,
formentlig endevæggene, fire kobberstukne kort i stort format og
en dobbelt slægtstavle med Christian Vs forfædre og deres heraldi-
ske våbener, nemlig:
1. Delineatio Orbis Terrarum [kort over hele verden] per Hug.
Allardt. Amstelod[ami].
2. The survey of London by William Morgan. 1684.
3 Christiani V. Fæderne og Møderne [Ahner] paa 2 Taufler med
- 4. hosfoyede Vaaben, 1695 af Hans Rasch skreven paa Pergament.
5. Dankerts Belgicum foederatum. 1661.
6. Europa per Jo. Blaeuw.
På gulvet stod der »3 Par store Globi Cælest. et Terrest. af Guil.
Blaeuw«, altså tre himmel- og tre jordglober fremstillet af den hol-
landske geograf og astronom Willem Blaeu, og der fandtes et spar-
somt møblement bestående af »et stort og 3 smaae Fyrre-borde, saa
og 4 gamle Stoele og 4 Stiger« samt en »Skriv Tavle med tvende
floye«. På galleriet var der yderligere opstillet »1 Globus af samme
Auctore, noget beskadiget, en Sphæra armillaris [et astronomisk
instrument] og Systema Copernicanum, som er beskadiget«.
Også i bibliotekarens opholdsværelse var væggene smykket med
kort og billeder. Som i forstuen hang der krigsscener skildret af
Sebastien de Pontault Beaulieu, Ludvig XIVs chefingeniør og ophav
til en grandios serie af kobberstik med planer og prospekter fra
Ludvig XIVs krige. De var udgivet i Paris 1676-94 med titlen 'Les
glorieuses conquétes de Louis le Grand', og herfra var der så valgt
nogle ud til vægprydelser. I opholdsværelset så man:
1. Et stort Kort over Christiansand etc.
2. Le Gouvernement de Castelet & son Attaque par Beaulieu.
3. La Prise de la Mothe 1645 per eundem.
4. La Prise de Perpignan par le meme.
På et af værelsets borde stod endnu et par glober, men mens glo-
berne i bibliotekssalen stammede fra Frederik Ills tid (og til dels er
bevarede), var disse anskaffet i 1690erne af Christian V og udført af
den tyske matematiker Erhard Weigel (men ikke bevarede), nemlig
»En Globus terrestris og Systema Mundi« og »En Globus coelestris
med hans nye Asterismis« [vistnok: med anordning til at bevæge
stjernebillederne]. I et aflåset skab opbevaredes de fleste af biblio-
tekets kobberstik og billeder, og når der stod nogle indrammede
tegninger på gulvet, skyldtes det vel, at der ikke var plads til dem i
skabet. De er registreret som »Et Calendarium propert skreven af
Frantz Hammersheim 1679 i en stor Ramme. - Dend allierede Flö-
des Attaque paa de Franske i havnen Vigos 1702, propert ridsed paa
Pergament i sort Ramme, 2 Stykker. - Peder Tidemans Afridsning
af Kong Christian V og hans dronning, med hosfoyede tydske Vers
etc. i forgyldt Ramme med Glas for«. Derudover fandtes der et
gammelt inventar bestående af »2 gamle grønne decker med frønt-
zer til Globos [altså tæpper til at overdække globerne]. En gammel
grøn borddecke. Et gammelt Stykke rødt bay [betegnelse for et
uldstof]. 4 gamle grønne Gardiner. Et grøn anstrøgen bord. Et hvid
fyrrebord med 2 Skuffer« samt en enkelt stol. På det hvide bord
med skufferne var vistnok globerne anbragt, på det grønne bord lå
52 håndskrevne folianter, hovedsagelig statsregnskaber fra 15-1600-
tallet og dermed et vidnesbyrd om, at også arkivaren i det tilstø-
dende arkiv gjorde brug af rummet. Halvtreds år senere førte denne
omstændighed til en mindre territorialstrid mellem de to institutio-
ner. (Disse oplysninger om inventaret i E 20 II s. 614-15 og IV s. 696
og 712-13).
Først og fremmest registrerer katalogen naturligvis bibliotekets bø-
ger og håndskrifter. Den er en pladskatalog, hvor bøgerne regi-
streres som de forelå opstillet reol for reol, og hver har faet tildelt et
løbenummer inden for de pågældende hylder eller reolfag. I prin-
cippet var bestanden ordnet efter fag, derpå efter sprog og til sidst
efter bogformat, men katalogen afslører rigtignok, at accessionen i
Wolfens tid og måske allerede før var blevet indrangeret på mere
eller mindre tilfældige steder, hvor der umiddelbart var fundet
plads, undertiden henlagt i stabler i hjørnekroge eller på gulvet. Et
enkelt sted blev der tilmed fundet nogle bogpakker med pligtafle-
verede bøger, som havde ligget et par år, uden at Wolfen havde følt
trang til at åbne dem. Det var derfor Hojers efterfølgende opgave at
omordne bøgerne i en fornuftig rækkefølge inden for de enkelte
faggrupper og formater samtidig med at få indordnet bøgerne fra de
større samlingserhvervelser, der var gjort i den sidste halve snes år.
Ikke alene fra Reitzers bibliotek havde Wolfen kun nået at udsondre
folianterne, det samme gjaldt et større bogkøb på en auktion over
rester af det mecklenburgske fyrstebibliotek i Giistrow 1719, som
rimeligvis var foranlediget af, at det stammede fra dronning Louises
forældre og forfædre, og det samme gjaldt dronningens håndbiblio-
tek, hvoraf størstedelen var tilfaldet kongen ved hendes død 1721.
Desuden lagde Hojer vægt på, at opstillingen efter bogformater nøje
skulle overholdes. Det kan se noget formalistisk ud, når Hojer i
aktst. nr. 14 blandt opregningen af sine gerninger anfører, at han ved
en gennemgang har udtaget folianter, der stod opstillet blandt kvar-
terne. Men det var der god mening i, for skulle bibliotekaren under-
søge, om en bestemt bog fandtes i biblioteket, måtte han søge bogen
under det pågældende fag - undertiden flere fag, når indholdet ikke
var entydigt - i rækkerne af enten folianter, kvarter, oktaver eller
duodecer, og dette var nærmest håbløst, såfremt bogen ikke var
anbragt under sit korrekte format (nota bene: formatet primært defi-
neret efter arkfolieringen, ikke efter højdemål, hvad der mulig-
gjorde at små folianter af pladsmæssige grunde kunne være stukket
ind mellem nogle store kvarter eller omvendt).
Hojers anden hovedopgave bestod i at fa has på dubletterne. 1040
af de dubletter, der blev sat på auktion i 1723, var usolgte og fyldte
stadig unødigt op. April 1730 kunne Hojer meddele kongen, at der
yderligere var frasorteret mere end 1000 dubletter fra Pufendorfs og
Reitzers biblioteker samt fra de nævnte samlinger, der stammede fra
auktionskøbet i Giistrow og dronning Louises bibliotek (jvf. aktst.
nr. 5). Det angivne dubletantal er påfaldende lille i betragtning af, at
et tidligere skøn var gået ud på, at alene Reitzers bibliotek rummede
op mod 9000 dubletter. Men dels lå skønnet sikkert for højt, og dels
var Hojer endnu ikke færdig med dubletudtagningen (jvf. aktst. nr.
14). Det har i første omgang blot været ham magtpåliggende at
skaffe plads på hylderne, samtidig med at han nærede håb om, at et
dubletsalg ville skaffe en pengesum til veje, han kunne råde over, i
stedet for som hidtil at skulle ansøge om dækning af hver eneste
udgift til bogkøb eller indbinding.
Sådan gik det imidlertid ikke. Kongen besluttede, at dubletterne
skulle skænkes til retablering af det i 1728 brændte universitetsbi-
bliotek, og da dette først synes at have været rede til at modtage
donationen efter årsskiftet 1732/33, kan det formodes, at dubletsam-
lingen i mellemtiden blev forøget med overskydende eksemplarer
fremkommet ved den videre indordning af Reitzers bøger (jvf.
aktst. nr. 6 og 11). En sidste opsamling foretaget af Hans Gram
resulterede i, at dubletter i et antal af 917 numre blev solgt på auk-
tion 1742, men Gram gjorde i sin indstilling om salget gældende
over for kongen, at han havde set bort fra en del dubletter, der
fandtes indbundet i samlingsbind. Synspunktet var, at det ikke
kunne betale sig at slagte bindene, da det ville koste biblioteket mere
at sætte nye bind om de separerede bøger, som biblioteket beholdt,
end hvad salget af de derved fremkomne dubleteksemplarer ville
kunne indbringe.
Men biblioteket gemte også på hundredvis af uindbundne danske
bøger indkommet ved pligtaflevering siden 1697, som Wolfen til-
syneladende ikke havde vidst, hvad han skulle stille op med. Hans
forslag om iværksættelsen af en pligtaflevering havde været moti-
veret af ønsket om at fa bytteobjekter til udveksling med bøger i
udlandet, specielt Frankrig, men planen havde lidt en krank skæbne,
for ifølge 1729-katalogen forelå der pligtafleverede bøger i uind-
bunden stand tilbage til 1697 i op til de fem eksemplarer, som bog-
trykkerne havde faet pålæg om at aflevere af hver bog. Wolfen
havde med andre ord end ikke ladet et eksemplar af hver bog ind-
binde og indlemmet det regulært i biblioteket. Foruden de uåbnede
pakker, som bibliotekskommissionen fandt liggende, kunne Hojer
endda ved en senere gennemgang af Wolfens efterladenskaber frem-
drage endnu en samling pligtafleverede bøger fra 1728, som aldrig
var nået længere end til modtagelsen af leverancerne på hans bopæl
(se aktst. nr. 10). Vedrørende disse danske dubletter resolverede
kongen, at universitetsbiblioteket ligeledes skulle have et eksemplar
af hver, mens de overskydende eksemplarer efter Hojers forslag
skulle sættes på auktion. Hojer nåede dog højst at frasortere ek-
semplarerne til universitetsbiblioteket, og en auktion over resten,
alle uindbundne, blev først afholdt 1735 (se aktst. nr. 7 og 9).
Det er fortrinsvis det til dels ufuldførte arbejde med disse pro-
blemer, de følgende aktstykker omhandler, med et islæt af Hojers
afvikling af sine efterladenskaber som kgl. historiograf, en stilling
han ligeledes blev afskediget fra 1730. Som sådan havde han haft
adgang til både arkivet og biblioteket på Gottorp, der var blevet
erobret 1713, og selv om biblioteket først senere blev indlemmet i
Det kongelige Bibliotek, havde han lånt håndskrifter derfra, som
han nu sørgede for blev afleveret til Hans Gram. Den lille forteg-
nelse herover i aktst. nr. 16 er den ældst daterede liste over ind-
lemmede Gottorperhåndskrifter. Derudover giver aktstykkerne op-
lysning om den ganske vist lille accession, Hojer var ansvarlig for
(aktst. nr. 15), og rummer specifikationer af udleveringer og udlån
af enkelte bøger, hvoraf det fremgår, at Hojer vovede at disponere
på egen hånd i slige mindre anliggender (aktst. nr. 13). Det var et
brud med Wolfens praksis, idet denne ifølge en udtalelse af Hans
Gram tog sin opgave som vogter af kongens bøger meget bog-
stavelig, »ja endog i de gemeneste trykte Bøger at udlaane og com-
municere var han hel difficil« (citeret i 'Dansk biografisk Leksikon').
Formelt kunne der naturligvis ikke udlånes bøger uden kongens
tilladelse, men Gram fulgte selv Hojers mere afslappede linie og lod
f.eks. på eget ansvar Hojer låne nogle håndskrifter hjem efter hans
afgang (aktst. nr. 17-18).
Hovedaktstykket er nr. 14, hvori Hojer punkt for punkt gør rede
for sit arbejde med henvisning til atten nummererede bilag. Kun få
af disse er bevaret i bibliotekets arkiv, men nogle af lakunerne viser
sig at kunne udfyldes ved inddragelse af håndskriftet Ledreborg 270
fol., som derfor må have nogle ord med på vejen. Det er åbenbart
tilvejebragt ved sammenheftning af syv læg, hvis blade først i nyere
tid er blevet forsynet med en fortløbende nummerering med blyant.
På første blad er håndskriftet med løs hånd betegnet »No. 17. Col-
lectanea Bibliotecarum et De M[anu]s[crip]tis«. Læg 1 på seks blade
rummer på bl. 1-2 kladder af Hojer til redegørelser for hans biblio-
tekarvirksomhed, mens de følgende blade er ubeskrevne. Læg 2 på
14 blade (bl. 3-16) rummer nogle talkolonner, der angiver en om-
ordning af bibliotekets duodecer med sidestilling af gamle og nye
opstillingsnumre. Læg 3 på fire blade (bl. 17-20) plus en indsat sed-
del (bl. 21) er en fortegnelse over »Folianter som bleve fundne
iblandt Quartanterne« [dvs. blandt kvarterne], og læg 4 en forteg-
nelse på elleve blade (bl. 22-32) over bøger inddelt i faggrupper,
åbenbart i oktavformat og forsynet med løbenumrene 1-473, fra nr.
22 rettet fra en tidligere nummerering. I læg 5-6 (bl. 33-42) findes
henholdsvis tre blade plus resten af et bortskåret blad og syv blade
plus resten af et bortskåret blad med notater om omordning af du-
bletter i duodecformat, til dels i tabelform med sidestillede gamle og
nye numre. På bl. 33 lyder en overskrift »Doubletterne in Xllmo,
som nu staaer i følgende Ordning, lige som de ere udskudte og
nedbragte, vare tilforne under vedtegnede Numeris«, og øverst på
bl. 36 står der »Libri olim Reitzeriani in Xllmo« (bøger fra Reitzers
bibliotek i duodec). I læg 7 på 6 folioblade plus nogle indheftede
blade i andet format (bl. 43-53) findes på bl. 43-47 lister over bøger i
forskellige formater, hvor gamle løbenumre med blyant er rettet til
nye, og på bl. 48-52 lister over en broget samling arkivalier i flere
nummerrækker, på bl. 52 først med overskriften »Dänische Sachen«
og derpå »Deutsche Sachen«. På allersidste blad (bl. 53) er gjort et
senere notat vedrørende andre håndskrifter i den Ledreborgske
håndskriftsamling.
At disse læg står i forbindelse med Hojers arbejde med biblioteket
er evident. Ikke alene rummer læg 1 Hojers kladder til de nuværende
arkivstykker E 21 og A 8 nr. 21, men gamle nummersignaturer på
læg 1, 2, 3 og 5 er i overensstemmelse med numre, Hojer henviser til
i aktst. nr. 14 med angivelse af et indhold, der svarer til de på-
gældende læg. Muligheden af, at de alle er kladder eller de, som ikke
er det, kopier, gør dem ikke mindre interessante, da tilsyneladende
kun læg 1 kendes på anden vis, omend det skal indrømmes, at ind-
holdet nu hovedsagelig har interesse som anskuelig - og overbe-
visende - illustration af Hojers redegørelse for sit arbejde.
Håndskriftet hidrører som de fleste håndskrifter i den ledreborg-
ske samling fra Johan Ludvig Holstein, fra 1735 Christian Vis be-
troede stats-, kirke- og kulturminister og Hojers nære arbejdsgiver.
Kort efter at Hojer var død august 1739, lod Holstein en sekretær
udtage og registrere alle papirer i Hojers bo, der vedrørte hans em-
bedsvirksomhed, for at de ikke skulle komme i uvedkommende
hænder, en ikke ualmindelig praksis, når en betroet embedsmand
døde i sit embede. Diverse redegørelser og fortegnelser over pa-
pirerne er med nogle af disse samlet i Ledreborg 265 fol. (jvf. aktst.
nr. 19), og her findes vort håndskrift registreret i en sidste sending
på 26 pakker dateret 6. sept. 1741: »Pakke 17. Ein Packen sub titulo:
Collectanea Bibliothecarum et de Manuscriptis: enthält unvollkom-
ner Designation und etl[iche] Numern uber die Biicher der Königl.
Bibliothec, ehe mit dem rechten Catalogo Anfang gemacht wor-
den«. Pakkenummeret svarer til nummeret på første side af Ledre-
borg 270 fol., som altså er udtaget blandt Hojers efterladte papirer,
hvad der gør det indlysende, at han har beholdt sine optegnelser
som genpart, hvis der skulle blive stillet spørgsmål om hans biblio-
tekarvirksomhed. I samme fortegnelse er som nr. 15 registreret en
samling arkivregistraturer fra Hojers arbejde som historiograf, der
er identisk med Ledreborg 267 fol. med nummeret 15 skrevet på
første blad, hvorimod det ikke har været muligt finde et håndskrift,
der svarer til hvad der betegnes som nr. 18: »Ein Packen sub titulo:
 |
|
Trykt mærkat, som universitetsbiblioteket lod indklæbe på spejlet af dubletterne fra Det |
Bibliothecam Regiam specificantia: ist ein theil der ersten und nach-
her cassirten Entwurfe der Catalogi tiber die Königl. Bibliothec«.
Det lyder jo sandt at sige heller ikke som noget, der var værd at
gemme på.
Hovedværket om Det kongelige Biblioteks historie er stadig E.C.
Werlauff: Historiske Efterretninger om det store kongelige Bibliothek i
Kiøbenhavn, 2. udg., København 1844, i det følgende citeret Wer-
lauff. Supplementer vedrørende købet af Reitzers bibliotek findes i
Chr. Bruun: Frederik Rostgaard og hans Samtid II, Kbh. 1871, s. 82-104
(gengivelse af ni aktstykker), og vedrørende Andreas Hojers forslag
til køb på Rostgaards auktion i Arne Magnussons i AM 435 A-B 4to
indeholdte Håndskriftfortegnelser, udg. ved Kr. Kålund, Kbh. 1909, s.
XIII-XIX. Hvad der er bevaret af bibliotekets ovenfor nævnte glo-
ber, er der nylig gjort rede for i Ib Rønne Kejlbo: Rare Globes, Kbh.
1995. En rigt dokumenteret biografi af Hojer har Holger Rørdam
publiceret som føljeton i sine Historiske Samlinger og Studier I-IV,
Kbh. 1891-1902, i det følgende citeret HSS, mens Troels G.Jørgen-
sen: Andreas Hojer, jurist og historiker, Kbh. 1961, trods inddragelse af
yderligere kilder til Hojers biografi ikke bringer nyt om hans biblio-
tekarvirksomhed. Signaturer bestående af et stort bogstav efterfulgt
af et tal henviser som allerede fremgået til Det kongelige Biblioteks
arkiv, jvf. den trykte registratur i: Det Kongelige Biblioteks Arkiv
indtil 1943 = Indsigt (Håndskriftafdelingens arkivregistraturer) Nr. 6,
Kbh. 1994.
Andreas Hojers virksomhed 1729-1731
Andreas Hojers ansøgning 4. marts 1729 om at få Johan Conrad Wolfens stilling
som bibliotekar, når denne er død, foranlediget af et rygte om at stillingen var
tiltænkt en tidligere pagehofmester. Hojer har altid anset kongens arkiver og biblio-
teker som kilder til Nordens historie og samlet al sin ærgerrighed om engang at blive
ansat derved. Løn forlanger han ikke (hvis han som udpeget efterfølger bliver vicebi-
bliotekar), blot et lille honorar på en 60-100 daler til aflønning af folk, der skal
renholde vinduerne og bibliotekssalen. For sit eget vedkommende ønsker han kun at
drage nytte af det rige forråd af bøger, der er nødvendige for hans metier (som
historiker og kgl. historiograf).
[Skrevet på fransk og trykt i HSS III s. 174f].
2.
Kgl. resolution 18. marts 1729, at Andreas Hojer på grund af bibliotekar Wolfens
høje alder og heraf følgende svaghed, der skal gøre ham det besværligt at passe
bibliotekarbestillingen, skal være Wolfen behjælpelig med at udføre bibliotekarfor-
retningerne, »saaledes som Fornødenheden det mueligt kunde udfordre«. Hojer skal
(som vicebibliotekar) ikke have løn, men får tilsagn om uden videre at efterfølge
Wolfen, når bibliotekarstillingen bliver ledig, og da at nyde den til bestillingen
tillagte løn.
[Trykt i HSS III s. 175f].
3.
Kgl. reskript til Andreas Hojer 23. maj 1729 om at han (som foreslået) sammen
med arkivsekretær Eskild Lohmann, hofretsassessor Poul Boson og vicelandsdom-
mer Johan Finckenhagen skal gennemgå og affatte en registratur over kongens bi-
bliotek. Samtidig har kongen befalet bibliotekar Johan Conrad Wolfen »at lade en
Studiosum, medens dette varer, udi hans Sted der være overværende, og sig ellers
undertiden selv der at indfinde«.
[Trykt i HSS III s. 177. - Kommissionens arbejde resulterede i den i ind-
ledningen nærmere omtalte katalog, E 20 I-IV, hvor to eller flere af kom-
missionens medlemmer ved afslutningen af hver arbejdsdag med deres un-
derskrift og som regel angivelse af dato har bekræftet rigtigheden af det
katalogafsnit, der var affattet den pågældende dag. De sidste katalogafsnit
er dog udaterede, men må være fuldført ca. 1. okt. 1729. - Om studenten se
næste aktst.].
4.
Kgl. reskript til Det teologiske Fakultet 24. jan. 1730 i anledning af at dets dekan
og inspektør ved Kommunitetet Christen Worm har gjort ophævelser mod tilde-
lingen af fri kost til de tre studenter, som gør tjeneste på kongens bibliotek, to under
bibliotekar Wolfen og en under vicebibliotekar Hojer. Worms sparebestræbelser (der
bl.a. skyldtes omkostningerne ved genopførelsen af den i 1728 nedbrændte kommu-
nitetsbygning) approberes i al almindelighed, men det indskærpes, at reskriptet af
19. april 1704 skal overholdes, ifølge hvilket tre studenter, der arbejder på kongens
bibliotek, har ret til at nyde fri kost af Kommunitetet.
[Trykt i Werlauff s. 120f. - For årene 1729-30 findes kun navnet oplyst på én
af studentermedhjælperne, de såkaldte famuli, nemlig student fra Viborg
1724, senere sognepræst Johannes Nielsen Schive eller Skive, der var
alumne på Borchs kollegium 1727-32 og arbejdede på biblioteket 1728-32,
jvf. Albert Fabritius: Det kongelige Biblioteks Embedsmænd og Funktionærer
1653-1943, Kbh. 1943, nr. 180. Han blev benyttet af bibliotekskommissio-
nen som håndskriver og har flere gange som vikar for et af medlemmerne
medunderskrevet attestationen af de enkelte afsnit i beståndskatalogen, f.
eks. E 20 III s. 45, 53, 56 og 100. - Fra 1731 var også den senere bibliotekar
Bernhard Møllmann famulus].
5.
Andreas Hojers forestilling til kongen 10. april 1730, om hvorvidt bibliotekets du-
bletter skulle skænkes til universitetet, eller - som Hojer ville foretrække - sættes på
auktion og indtægten derefter bruges enten til indbinding af »die guten ungebunde-
nen Bucher« samt omindbinding af de mange bøger, der var angrebet af orm og stod
og inficerede de øvrige, eller til køb af sjældenheder på den kommende auktion over
grev Danneskiolds bibliotek. Dubletterne bestod af (1) 590folianter og 450 i andre
formater, som ikke var blevet solgt ved bibliotekets dubletauktion 1723, (2) mere
end 1000 dubletter fremkommet ved indlemmelsen af Pufendorfs bibliotek (1690),
Chr. Reitzers (1721) og en samling bøger købt på auktion i Gustrow i Mecklenburg
(1719) samt (3) uindbundne dubletter i op til fire (pligtafleverede) eksemplarer af
»viele hie gedruckte Geistliche, Gesang-Gebeth-Schulbticher, Verordnungen und
andre Piecen ... welche der Königlichen Bibliothec nichts niitzen«.
[Trykt i HSS III s. 178f. - Hojer oplyser, at ideen med at skænke dubletterne
til universitetsbiblioteket var fremsat over for ham af Wolfen, mens han
personligt mener, at de vil være af ringe interesse for de studerende. Al-
lerede før ildebranden skal Frederik IV dog have givet udtryk for, at han
ville skænke dem dertil (Breve fra Hans Gram, udg. af Herman Gram, 1907,
s. 8). Jvf. næste aktst. - Mod angreb af bogorm (larver af borebiller), der
frembragte boregange i bind og papir med teksttab som følge, kendtes intet
andet middel end at holde bøgerne rene og fjerne de angrebne bøger. Da
bogsamleren Abraham Lehn 1720 skulle på en udenlandsrejse, pålagde han i
en instruks sin stedfortræder, at han skulle »hver 14de Dag afstøve mine
Bøger, at ingen Orm deri kommer« (Abraham Lehns Indtægts- og Udgiftsbog
1718-1720, udg. af Kirsten Bendixen, Kbh. 1964, s. 117 pt. 6). - Bogsam-
leren Christian Danneskiold-Samsøe var død 1728, men det trak ud med
udarbejdelsen og trykningen af den omfangsrige katalog over hans biblio-
tek. Auktionen blev først holdt 1732, og der erhvervedes da adskillige sjæl-
denheder til Kgl. Bibi.].
Kgl. reskript til Andreas Hojer 30. juni 1730, at han skal aflevere de 1040 dublet-
ter, som var blevet tilovers fra auktionen 1723, samt de Pufendorfske, Reitzerske og
Giistrowske dubletter til universitetet, hvortil kongen har besluttet at skænke dem.
[Original i Journalsager A 8 nr. 22, refereret af Werlauff s. 122. - Et lignende
reskript blev samme dag sendt til universitetet (HSS III s. 180). - Se videre
aktst. nr. 11].
7.
Andreas Hojers af foregående foranledigede forslag til kongen om at sætte dublet-
terne af de pligtafleverede danske bøger på auktion, da de foreligger i op til fem
eksemplarer, og anvende pengene til indbinding af såvel uindbundne bøger som
bøger, der er angrebet af orm. Udateret, men fra ca. l.juli 1730, jvf. aktst. nr. 9.
[Skrevet på tysk og trykt i HSS III s. 180f].
Efter Wolfens død 25. juni 1730 ansøger Andreas Hojer 3. juli 1730 kongen om at
blive hans efterfølger med dertil svarende løn. Bl.a erklærer han: »Ich habe ... in
diesem verflossenen Jahre mehr Arbeit an der Registratur und der Bibliothec gehabt,
und werde sie noch etwan 1 Jahr lang fortsetzen mussen, als meinen Vorweseren
kaum in vielen Jahren obgelegen; hoffe auch unter göttlichem Seegen und Ewrer
Majestät allerhuldreichste [Bewilligung] meiner unumbgänglichen allerunterthänig-
sten Vorstellungen die Königliche Bibliothec in eine grössere Vollkommenheit und
brauchbarere Ordnung zu setzen«.
[Trykt i HSS III s. 182f. - Smst. s. 183f om aflønningen: Wolfen havde til
udgangen af 1720 haft en årlig gage som bibliotekar på 500 rigsdaler og
modtog fra 1721 yderligere 500 om året som belønning for lang og tro
tjeneste. Hojer, der i forvejen blev lønnet som kgl. historiograf med 800
rigsdaler om året, bevilliges der en årlig bibliotekargage på 400 rigsdaler].
9.
Kgl. reskript til Andreas Hojer 14. juli 1730, hvori der meddeles tilladelse til salg af
bibliotekets danske dubletter, når først universitetet har fået de dertil skænkede
eksemplarer.
Vor Bevaagenhed tilforn; af den til Os under den 3. Julii sidstleden ind-
kommen allerunderdanigste relation [= aktst. nr. 7] have Vi ladet Os re-
ferere, at foruden de Doubletter, som Vi ved Vores til dig den 30. passato
ergangne rescript af Vores Bibliotheque allernaadigst have skienket Univer-
sitetet i Vores Kongelig Residentz Stad Kiøbenhafn [= aktst. nr. 6], skal der
1. endnu befindes en Quantitet uindbundne exemplarier, som tid efter an-
den af Bogtrykkere in Quadruplo et Quintuplo ere indsendte og skal meest
bestaa af Skolebøger, Forordninger og Devotions bøger; for det 2det at der
under Doubletterne selv skal befindes, om ikke mange, saa dog alligevel
nogle Bøger 2 eller 3 gange, hvoraf du formeener, at Universitetet ikkun
behøver et exemplar, desaarsag du allerunderdanigst haver forespurdt dig,
om ikke deslige u-indbundne og meer end engang paa Vores Biblioteque
befindende Materier ved auction maatte bortselges og Pengene til Indbin-
ding for de der værende u-indbundne Materier anvendes;
Thi give Vi dig herpaa allernaadigst til Svar, at Vi saadant dit allerunder-
danigste Forslag saaledes allernaadigst have approberet, at naar først de
Doubletter, som Vi ved ovenbemmelte Vores allernaadigste rescript have
foræret Universitetet, ere afleverede, haver du ved offentlig auction at lade
bortselge de endda ved Vores Bibliotheque befindende Doubletter, saavel
indbundne Bøger som raa Materier, da de derfor ved auctionen indkom-
mende Penge til Indbinding igien maa employeres; Derefter du dig aller-
underdanigst haver at rette. Befalendes dig Gud. Skrevet paa vort Slot
Kiøbenhafn den 14. Julii A[nn]o 1730.
Under vor kongelige Haand og Signet. Friderich R.
[Original i Journalsager A 8 nr. 23 med udskriften: Os Elskelig Velædle og
Velbyrdig Andreas Höyer, vores Justitz Raad, Historiographus og Biblio-
thecarius. - Dubletauktionen blev først iværksat af Hans Gram 18. april
1735. Den trykte katalog synes ikke bevaret, men af bilag nr. 630 til det kgl.
partikulærkammerregnskab for 1736 fremgår, at en auktionskatalog »over
en stor Deel Doubletter af de smaae Danske Bøgger i raae Materier« var
blevet trykt for 3 rigsdaler, og at salget nævnte dato indbragte 128 rigsdaler
3 mark. Provenuet blev anvendt til indbinding og køb af nye bøger].
Optegnelse dateret 25. juli 1130 angående bøger, Andreas Hojer har udtaget fra
Wolfens dødsbo som rettelig tilhørende biblioteket. Der specificeres bl.a. 19 pligtafle-
verede bøger trykt 1121-28, næsten alle i det lovbefalede antal af fem eksemplarer,
og deres forekomst i boet skyldes antagelig, at bogtrykkerne ikke har kunnet træffe
Wolfen på biblioteket og så har afleveret bøgerne på hans bopæl. Optegnelsen er
ikke egenhændig, men til slut forsynet med en påtegning af Hojer, om at Wolfens
enke hævdede den uskrevne regel, at bibliotekaren havde ret til at udtage et af de fem
eksemplarer til sig selv.
Optegnelse paa de bøger, som Velbaarne Hr. Justizraad Hojer paa Det kon-
gelige Bibliotheques Vegne tog til sig, som Kongl. Mayst. allernaadigste
beskickede Bibliothecarius, af SI. Etatzr. Wolffens Bibliotheque.
No. 1. Arild Hvitfeld in Folio 2 Tomi i pfergament] indbundne [= folioud-
gaven af Arild Huitfeldts krønike trykt 1652-55].
Følgende ere uindbundne:
1. Epigrammatum Centuria prima J. S. Hafn. 1727 in 4to. 5 Ex.
[Af Jac. Steensen og trykt hos Wielandt].
2. Mr. Pauli Poulsonii Catalogus Pastorum diæcesis Aarhusiensis ibid, eo-
dem Ao in 4to. 5 Ex.
[Trykt hos Wielandt].
3. Mr. Joh. Schrøders Friderichs Halds Beskrivelse ibid. eod. Ao in 4to. 5
Ex.
[Trykt hos J.J. Høpfner],
4. Extract der Grafflische Rantzauische Blut-Sache ibid. eod. Ao in 4to. 5
Ex.
[Formentlig et eftertryk af: Acten-mäsziger Extract der in der Gräff.
Rantzauischen Bluth-sache ergangene Inquisition. Gluckstadt 1727 (Bi-
bliotheca Danica III 1380: findes i to forskellige tryk).
5. Jac. Schandrups [Curieuse] Poetische Skriffter ibid. 1728 in 4to. 5 Ex.
[Trykt hos Phønixberg og udkommet i begyndelsen af 1728].
6. Peder Clausens Norriges Beskrivelse ibid. 1727 in 8vo. 5 Ex.
[Trykt hos Wielandt],
7. Vermählungen, Geburthen, Absterben und andere veränderungen Ho-
her Stands Personen 1726 [... zu Vermehr und Verbesserung derer Ge-
nealogien aufgezeichnet]. Hafn. 1727 in 8vo. 5 Ex.
[Udgivet og trykt af Wielandt].
8. [Den store Tartariske] Printz Zinges Kierligheds Historie [og tapre
Idrætter og Eventyr] ibid. s. Ao in 8vo. 5 ex.
[Trykt hos Wielandt u.å.].
9. Læg-Mands Tale-kunst ibid. 1727 in 8vo. 5 Ex.
[Hans Olufsen Nysted: Rhetorica laica & pagana: det er Lægmands
Talekunst og Bondens Veltalenhed. Trykt hos Wielandt].
10. Undersøgning til aarsagerne til Store Britaniens itzige opførsel [for-
saavidt samme betreffer den nærværende Tilstand af Europa. Fordan-
sket] ibid. 1727 in 8vo. 5 Ex.
[Trykt uden angivelse af sted og bogtrykker].
11. Samlingens af de Danske Vers 11. Bind ibid. 1726 in 8vo. 5 Ex.
[Udgivet og trykt af Wielandt, men bd. 11 udkom trods årstalsangivel-
sen først maj 1727].
12. Kong Laurins Historie ibid. 1727 in 8vo. 5 Ex.
[Trykt hos Wielandt].
13. Kiøbenhafns Brand-Ordning af 1689 in 8vo. 5 Ex.
[Optryk, formentlig hos Wielandt, uden angivelse af sted og år og
suppleret med anordning af 24. dec. 1724].
14. Kong Eduards Historie ibid, in 8vo. 5 Ex.
[Trykt hos Wielandt u.å.].
15. Kiøbenhafns Beskrivelse ibid. 1723 in 8vo. 5 Ex.
[Af Jens Rostgaard og trykt hos Wielandt].
16. Holger Danskes Brev til Buurmand in 8vo. 5 Ex.
[Af Ludvig Holberg og trykt u.å (= 1727) hos Wielandt].
17. Missions biblen in 12mo 1728. 5 Ex.
[Trykt i Vajsenhusets trykkeri].
18. Lingva Germanica in Ore Danico. Hafn. in 8vo. 4 Ex.
[Af La Foret og trykt u.å. (= 1726) hos J.J. Høpfner].
19. Telemachs første deel af S. Dumetio ibid. 1727 in 8vo. 4 Ex.
[Oversættelse af Fénelons Telemaque trykt hos Wielandt].
20. Bibliothecae Anonymianæ 3 partes apud Moetjens.
[Åbenbart en nederlandsk bogkatalog].
Påtegning: Ovenstaaende haver jeg anammed, dog hvor 5 Exemplaria fand-
tes, er det 5te effter frue Etatsraadindens Paastand som Bibliotecarii Rættig-
hed forbleven ved Sterfboen, hvilket Skifte Rætte Protocollen videre ud-
viser. Kiøb. d. 25. Jul. 1730.
A[ndreas] H[ojer],
[Journalsag A 8 nr. 23b (et enkelt folioblad); jvf. aktst. nr. 15 pt. I om, hvad
der yderligere blev udtaget fra Wolfens bo. - Ifølge Werlauff s. 122 note z
blev den i påtegningen anførte rettighed praktiseret frem til 1778, således at
både bibliotekaren og hans medhjælpere kunne udtage overskydende fri ek-
semplarer til sig selv].
Referat af møde i Konsistorium 6. sept. 1730.
Blev læst Justitsraad Højers Skrivelse om det af Hans Kongelige Majestæt
til Universitetet belovede Bibliothek [bestående af dubletter fra Kgl. Bibi.],
hvorudi han begjærer at notificeres, naar Bibliotheket, som er i Bygning,
bliver færdigt, at han da imod behørig Qvittering Bøgerne kunde levere.
[Trykt (efter et nu tabt bind af Acta Consistorii) i Rasmus Nyerup: Histo-
risk-statistisk Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge 111,2, 1805, s. 280. -
Det præcise tidspunkt for overdragelsen synes ukendt, men den er forment-
lig sket senest i foråret 1733. Balder Erichsen, som har skrevet om biblio-
tekets historie i det første tiår efter branden, mener med henvisning til
håndværkerregninger og den omstændighed, at en universitetsbibliotekar
først blev udnævnt i marts 1733, at de nyindrettede lokaler først var færdige
til opstilling af bogbestanden i marts 1733 (Ex Bibliotheca Universitatis Hafni-
ensis, udg. ved Carl Dumreicher, 1920, s. 122 og 133), men en studenter-
medhjælper var dog blevet ansat i sommeren 1732, og der blev indkøbt
bøger både 1731 og 1732 (smst. s. 127f og 136). I bøger købt for et beløb
skænket af universitetets patron Iver Rosenkrants blev der indklæbet en
trykt mærkat, hvori det oplystes, at de var »Ex Donatione Dn. Ivari Rosen-
krantz ... An. MDCCXXXI«, mens bøger købt 1732 for universitetets egne
midler fik en mærkat med »Emtus An. MDCXXXII«. Tilsvarende blev der
på spejlet af dubletterne fra Kgl. Bibi. indklæbet en mærkat med teksten
»Ex Donatione Regia An. MDCCXXX«, se ill. s. 17. Nogen samlet for-
tegnelse over boggaven kendes ikke, men fuldmægtig Karsten Christensen
har venligt oplyst, at der ud for en række titler i en bevaret beståndskatalog
fra ca. 1753 er noteret et »Rex«, der angiver kongens donation som pro-
veniens. Katalogen findes i Københavns Universitets arkiv i Rigsarkivet
med signaturen 16.07.04-05].
Kgl. reskript til Andreas Hojer 17. nov. 1730, at han skal afgive sine embeder som
kgl. historiograf og bibliotekar til Hans Gram, og »at Du forderligst Vores Bi-
bliotheque med alt, hvad dertil hører, under behørig derover forfattede Registraturer
til fornævnte Assessor Gram imod Quitering overleverer«.
[Trykt i HSS III s. 185. - Som det ses af aktst. nr. 14 og 17 tiltrådte Hans
Gram først bibliotekarstillingen, da Hojer 26. febr. 1731 overdrog ham nøg-
lerne til biblioteket og ved samme lejlighed modtog hans kvittering for
overleveringen. -1 et privatbrev kommenterer Hojer afskedigelserne sådan:
»Mit Sind er, Gud være æred, som det pleyer, og jeg er vel fornoyed med
min Skæbne, i hvad da Gud og Kongen vil bruge mig, siden jeg veed, at jeg
ikke lider enten som en uredelig ey heller som en uduelig tienere, men
aleene som den, der ey er af denne Tiids Udvaldte« (HSS I s. 477)].
13.
Andreas Hojers udaterede erklæring om, hvad han har udtaget af biblioteket og har
haft af udgifter siden sin ansættelse 1729.
[Uden adressat].
Af det Kongelige Bibliothec er af mig udtaget:
1. Pufendorff de J[ure] et Nfatura] G[entium], som er en Doublett, hvilken
eftter herr Stiftts-Amptmann Reitzers Begiæring ham er tilsendt og af
ham igiensvares eftter hans herhos følgende Original-Bref [se nedenfor].
2. Dend danske Bibel in Duodecimo trykt i Missions Bogtryckerie, 3 Ex-
emplaria, som af salig Etatsraad Wolffens Sterfboe mig blef levered [jvf.
aktst. 10 nr. 17], og eftterdi alle saadanne Doubletter skulde selges, eftter
herr Kammerjuncker [fra 1730 amtmand i Tønder] Fr. Wilh. von Hol-
steins Begiæring ham til nogle Hof-Damer soldt og overladt, som den
her i Byen gik for 4 1/2 M[ark] Stycket, er 2 R[eichs]th[ä]l[er] 24 s[kil-
ling],
3. Et raaet uindbunden Exemplar af Huus og Reise Bibel, som jeg ligeledis til
en god Ven den Tiid paa samme Vilkaar som nest foregaaende overloed,
og vil svare hvad det koster.
4. Et Exemplar af Musæo Regio cum Indice i raae Materie [= et pligtafleveret
eksemplar af Johannes Laverentzens udgave af Museum Regium, 1710],
som jeg i Stæden for det Exemplar, jeg her paa Bibliothequet gaf Doctor
Juncker fra Halle [se nedenfor], igien for mig har ladet indbinde, og vil
svare hvad de øvrige Exemplaria paa Auctionen koster.
Derimod har jeg ved det Kongel. Bibliothec hafd følgende uforbigængelige
Udgifter:
Vegetius [De re militari] in IVto 1559, som var uden Bind, indbunden paa
den af min hoystsalig Konge mig mundtlig ved Justitzraad [senere amt-
mand J.F.T.] Hoffmann til Bibliothequet befalede Maade, nemlig Englisk
Bind med Kongens Chifre bagpaa, efter Bogbinderen Poppenhausens [dvs.
Johan Boppenhausens] hosfoyede Quitering .. 3 M[ark]. [Udgaven findes
ikke i Kgl. Bibi.].
For 10 Bøger groft brunt Papier til at beklæde Reolerne med, som Bø-
gerne staaer paa, desligeste for Skrifmaterialer, Concept- og Skriv-Papier til
numerne og andet, item stort Papier til de udi Commissionens Tiid ind-
rettede Protokoller og til de siden copierede Registraturer eftter hoystsalig
Kongens Ordre, de flire Protocollers Bind [= E 20 I-IV] og andre paa
Bibliothequets Reenholdelse og i anden Maade siden Majo 1729 med-
gangne Omkostninger specificeres icke, men kand noksom bære Vidne, at
jeg ved Bibliothecariatet har hafd større Udgifter, end jeg hafde vented,
eller mine Formænd haver haft.
A. Hojer
[Journalsager A 8 nr. 21; Hojers kladde hertil i Ledreborg 270 fol., læg 1 bl.
2. - Henvisningen under pt. 1 til et originalbrev fra Chr. Reitzer om et lån
fra biblioteket sigter formentlig til et brev til Hojer dateret Ålborg 14. juli
1730, der er bevaret i Håndskriftsamlingen, Werlauffs Manuskripter (hvor
også andre arkivstykker er havnet), pakke 36. Reitzer var Hojers og Hans
Grams fælles ven, der havde stillet sit bibliotek til deres rådighed fra da de
var grønne studenter. 1726 var han blevet amtmand i Ålborg og gratulerer
herfra i brevet Hojer med overtagelsen af Wolfens stilling. I en efterskrift
kommer han til hovedsagen: »PS. En Bøn understaar jeg mig endnu at
giøre, nemmelig at mig, hvis det ellers ikke er forbudt, maatte paa to a tre
Ugers Tiid laanes og ved første sikkere leilighed tilsendes det exemplar af
Pufendorphii Jus Naturæ et Gentium, hvilket Kongen fik med mit Biblio-
thek, da jeg derimod lover strax at sende det aldeles uskadt tilbage igien, og
desforuden at forære til Kongens Bibliothek Samuelis Reyheri Monumenta
Landgraviorum Thuringiæ et Marchionum Misnice etc. [Gotha 1692] in Fol. og
fuld af Kobberstykker, hvilken samme Bog skal være temmelig rar, og vel
ikke findes i ovenmældte Bibliothek«. - En påtegning på latin oplyser, at
Hojer afsendte bogen med en Fred. Kiær medio august, men Reitzer op-
fyldte altså ikke tilsagnet om snarlig tilbagelevering, og det nævnte værk,
han ville betænke biblioteket med, findes ikke i Kgl. Bibi. - Den under pt. 4
nævnte Juncker er læge og professor Joh. Juncker fra Halle, der som en af
»die beriihmtesten Medici« i april 1730 blev tilkaldt under Frederik IVs
sidste sygdom og opholdt sig i København i maj måned (Andreas Hojer:
König Friederich des Vierten glorwiirdigstes Leben II, Tønder 1829, s. 234 og
236, samt Kirkehistoriske Samlinger 4:111, 1893-95, s. 526f og 529)].
14.
Andreas Hojers beretning om sin embedsvirksomhed 26. febr. 1731 med henvis-
ninger til katalogarbejder og anden dokumentation for hans virksomhed. - Ved
gengivelsen er henvisningerne så vidt muligt identificeret med bevarede arkivalier,
herunder enkelte dele af håndskriftet Ledreborg 270fol., som er nærmere omtalt i
indledningen.
[Uden adressat].
Som det allernaadigst har behaged Hans Kongelige Majestät vores nu re-
gerende allernaadigste Arve-Herre og Souverain, ved et d. 17. No vembris
sidstleden daterede Kongelig Rescript [= aktst. nr. 12] at anbefale mig at
overlefrere det mig af Hans Majestäts høistsaligste Her Fader d. 18. Martii
1729 allernaadigst anfortroede Kongelige Bibliothec under behørig derover
forfattede Registraturer til Velædle og Velb. Her Assessor Hans Gramm
imod Quittering, saa er i allerunderdanigst Følge af saadan Hans Kongelige
Majestäts allernaadigste Befaling Overlefreringen skeed eftter de Registra-
turer, som udi hosfølgende af flire Bind bestaaende Protocoller A [= E 20
I—II] og B [= E 20 III-IV] under de ved Bibliothequets annammelse allernaa-
digst beskikkede Hrrn Commissariers Hænder og forseigling a[nn]o 1729
blef forfatted og hvori alt, ey et Stykke Papiir undtagen, den Tiid med
største fliid er indført, om endskiønt baade Skrifften og Orthographien
iblandt ligner den Hastighed, hvormed Arbejdet maatte skee, om det før
Vinteren skulde sluttes.
Hvad de Reitzerske bøger in Quarto, Octavo og Duodecimo angaaer,
som under min Tiltrædelse i Bibliothecariatet endnu stoed omkring paa
Galeriet, da er samme mig eftter de Reitzerske Catalogis lefrerede, hvilke til
den Ende af Commissarierne blef med Bøgerne conferered, numerered og
attestered, og nu til samme Ende i 3 Bind fremlegges [= E 15 I—III]. Ligesom
og Hendes Majestats Højstsalig Dronning Louises Catalogus [= en katalog
over dronningens i 1721 efterladte bibliotek i E 17] med deri liggende Frøj-
ken Hofmesterinde von Holsteins Quittering paa de bøger, som der af
Hendes Kongel. Høyhed Princessin Charlottæ Amaliæ er tilfalden [= A 8
nr. 16]. Til hvilke begge den af Commissionen underskrefven Catalogus
B. [= E 20 IV] pag. 667 sig refererer [se nedenfor]. Og endelig følger den af
sal. H. Etatsraad Wolffen forferdiged og i samme Catalogo B. pag. 681
seqq. paaberaabte Designation over Kaaber-Støkkerne [som nu opbevares i
Den kgl. Kobberstiksamling], hvilke 9 bind tiisammens udgiør Registra-
turen, hvoreftter jeg Bibliothequet har annammed og nu igien atter fra mig
lefrerer.
Men som min nu hos Gud hoistsaligste Konge meere end engang mund-
lig befoel mig at bringe Bibliothequet i en anden Orden, saa at der siden
kunde forfattes en bestandig og accurat Catalogus eftter Materiernes Sam-
menhæng og Facultaterne saa og ved tvende aller naadigste Befalinger,
hvilke in originali herhos sub no. 1 og 2 extraderis, at jeg skulde udtage
Doubletterne og dem til det Kongel. Universitæt imod Quittering lefrere
[= aktst. nr. 6 og 9]: Saa er i allerunderdanigst Lydighed for samme allernaa-
digste Befalinger alle Quartanter, Duodetzer og de Theologische Bøger af
Octaverne sadt eftter Materierne i den Ordning, som de nu befindes udi,
Doubletterne udskudt (dog saa at der iblandt Octaverne mangfoldige og
maaske og nogle iblandt Folianterne er tilbage, efttersom jeg ikke er kom-
men saa viit at forandre deres Orden), og saaledis den gamle Registratur
bleven for saa viit ueftterretlig. Undtagen hvad de u-indbundne Bøger,
M[anu]s[crip]terne og de paa Gulved, i Krogene og i det liden Kammer
liggende sampt Kaaber-Støckerne og Folianterne angaaer, hvilke alle eftter
den giordte Registratur findes rigtig, naar de af Folianterne udtagne faae
Doubletter tilfoyes, som paa det Ark no. 3, ligesom de ere udsadte, findes
opskrefne.
Over Quartanterne har jeg forfatted hosfølgende Tvende Designationer,
hvoraf no. 4 viiser eftter den forrige Registraturs Ordning og Numer, hvor
hver Bog og Piece nu findes, og no. 5 forklarer eftter den nu værende
Numer og Ordning, hvorfra Bøgerne ere tagne, og nu der hvad Numer de i
den forrige Registratur er annoterede. De udskudte mange Doubletter fin-
des sub no. 6 opteigned lige som de fra Galleriet ere nedbragte, eftter hvil-
ken Designation de og paa Gulved, hvor de staaer omkring ved Pillerne, ere
eftterseed. Og over Folianterne, som tilforne iblandt Quartanterne vare
hensadte og nu ligger oven paa den 4de Quadrant [dvs. reol] ved den
venstre Haand i Bibliothequet, er en Designation sub no. 7 [= Ledreborg
270 fol., læg 3 med gi. sign. »No. VII«], hvilke tvende sidste Designationer
ere giordt af en Student alleene til min Efterretning og ikke i den tancke, at
den skulde conserveres. Hvorfore de deri forekommende Vildelser gun-
stigst maatte excuseris.
Over Octaverne, saa viit deraf er omsadt, følger sub no. 8 eftter den forige
Ordning, hvor hver Bog nu er henfløtted, og sub no. 9 effter nu værende
Ordning, hvor de tilforn har staaed [- Ledreborg 270 fol., læg 4?]. No. 10 er
en Fortegnelse paa de faae udsorterede Doubletter af Octaverne.
Ligesaa viiser no. 11 eftter den forrige Registraturs Numer, hvor alle
Duodetzer nu ere hensadte [= Ledreborg 270 fol., læg 5-6 med gi. sign.
»No. XI«], no. 12, hvor de tilforne har staaed [= Ledreborg 270 fol., læg 2
med gi. sign. »No. 12«], og no. 13 indeholder Doubletterne, hvilke Desig-
nationer alle saaledes forhaabentlig forklarer, hvor alle i Bibliothequet af
mig forefundne Bøger og Piecer ere nu hensadte, og hvor en hver Bog,
som jeg har omsadt, tilforne har staaed; at det deraf ligesaa accurat som af et
nyet Registratur kand erfares, at intet i min Tiid udaf Bibliothequet er
bortkommen, uden alleeniste de M[anu]s[crip]ta, som jeg eftter Kongelig
Ordre og H. Obersecretaire [i Tyske Kancelli Frants] von Hagens Quit-
tering (som følger herhos in originale sub no. 14) til det kongelige Tydske
Cancellis Archiv har extraderet [se nedenfor].
Derimod ofverlefreres herved, hvad i min Tiid først i Bibliothequet er
indkommen (sub no. 15) af sal. Etatsraad Wolffs Sterfboe [= aktst. nr. 15
med gi. sign. »No. XV«], sampt de fra sal. Cancellie Raad Wieland eftter
tvende Designationer no. 16 og 11 indsendte Exemplaria af hans siden 1728
forlag [dvs. pligtafleverede bøger fra Wielandts bogtrykkeri 1729 og 1730]
og endelig sub no. 18 en Designation paa nogle udaf det Gottorpske Bi-
bliothec eftter Kongl. mundlig Ordre 1723 udtagne M[anu]s[crip]ta, hvor-
fore min Quittering den Tiid til H. Geh[eime]raad Jessens Excellence blev
given [= aktst. nr. 16 med gi. sign. »N. XVIII«], hvilke alle hermed over-
lefreres, sampt en anden curieux skreven Piece, som jeg 1721 iblandt sal.
Justizraad Amthors Papiirer har bekommen og siden erfared, at samme
udaf det Gottorfske Archiv er udtagen [se aktst. 15 pt. IV]. Og endelig
haver jeg eftter høistsaligste Kong Friderichs mundtlige og skrifttlige mig
ved Hr. [J.T.F] Hoffmann gifne Ordre maaet lade andre af Bibliothequets
foranførte Registraturer copiere, som skulde, naar de vare alle reenskrefne,
væred indbunden i tvende Bind, hvoraf de Reitzersche in Octavo, Quarto
og Duodecimo sampt de af sal. Etatsraad Wolff udsatte Folianter og andre
Doubletter, de Reitzersche Incompacta [dvs. uindbundne bøger] og en
stoer deel af det Kongl. Bibliothecs Bøger allereede ere numererede (dog ey
confererede) af Studentere, som kunde skrive læslig og det Arbejde for
Betaling sig vilde paatage.
Eftter at nu alt forestaaende saaledes som det er anført var eftterseett og
rigtig overlefreret, saa har jeg til sidst ved Forretningens Sluttning til Vel-
ædle og Velb. Herr Assessor Gramm extradered alle Bibliothequet tilhø-
rende Nøgler saavel til Dørrene ved Opgangen, som til Skabet med Kaa-
berstøkkerne og endelig til den i Enden af Bibliothequet værende Dør, som
gaar ind til det imellem Bibliothequet og Archivet værende Kammer, hvor-
med alt, hvad Bibliothequet i nogen Maade kand vedkomme og mig er
anfortroet, alldeeles intet undtagen, til for velbemeldte min Hrr Successor
er anviist og extradered, som skeede i København d. 26. Febr. 1731.
A. Hojer
[Journalsag A 8 nr. 24; for overskuelighedens skyld har Hojer i margin
tilskrevet de atten bilagsnumre ud for de steder, hvor de omtales i teksten. I
gengivelsen er numrene i stedet sat med kursiv. - De af Hojer udskilte
dubletter er højst sandsynligt indgået i donationen til universitetsbiblio-
teket, jvf. aktst. nr. 11, mens de derudover overskydende pligtafleverings-
eksemplarer blev solgt på dubletauktionen 1735, jvf. aktst. nr. 9 og 11.
Hvad efterfølgeren Hans Gram yderligere fandt, blev solgt 1742 på endnu
en dubletauktion. - Dronning Louises bibliotek var efter hendes død 1721
tilfaldet Kgl. Bibi. minus en sjettedel, som arvedes af Christian Vis søster
Charlotte Amalie. Bibliotekskommissionen reviderede derfor katalogen
over dronningens bogsamling ved at sammenholde den med en fortegnelse
over prinsessens arvepart, men kun for de mindre formaters vedkom-
mende, da de iøvrigt fa folianter var blevet opstillet blandt bibliotekets
øvrige folianter. Hojer glemmer at nævne, at erhvervelsen fra det mecklen-
burgske fyrstebibliotek i Giistrow (jvf. aktst. nr. 5) var blevet revideret på
samme måde efter en tidligere fortegnelse (E 16), men ligeledes minus de
udsondrede folianter (se E 20 IV s. 668ff). - Den nævnte fortegnelse over
manuskripter afleveret til Tyske Kancelli er ikke fundet i Rigsarkivet, men
fortegnelsen over diverse håndskrifter og arkivalier i Ledreborg 270 fol., læg
7 bl. 48-52 er muligvis en kladde hertil. De kan være indgået med Reitzers
bibliotek, som ifølge aktstykkerne vedrørende købet i journalsag A 8 nr. 7
indeholdt både håndskrifter og arkivalier, jvf. Werlauff s. 77f. En anden
mulighed er, at der er tale om embedsarkivalier, der har tilhørt den svenske
familie Coyet, hvis arkiv og håndskriftsamling, efter at det i 1710 var blevet
dansk krigsbytte, tilfaldt Det kongelige Bibliotek, jvf. Danske Magazin 5:V,
1904, s. 97-108, især s. 106-08, men i så fald kan lægget i Ledreborg 270 fol.
ikke komme i betragtning].
15.
»Designation af nogle Bøger og Piecer sampt Manuscripter, som jeg underskrefne i
dag med har aflefvered, endskiønt de in Catalogis Bibliothecæ Regice ey befindes«.
Skrevet af Andreas Hojer og dateret 26. febr. 1731.
I. Af sal. H. Etatsraad Wolffs Sterfboe annammede jeg foruden det som paa
den i Kammerered uden for Bibliothequet liggende Extract af Skiffte Pro-
tocollen [jvf. aktst. nr. 10] er anført:
1. En slump skrefne men incomplete Stumper og Forsøge til en Catalogo
over Kongens Bibliothec.
2. Catalogum M[anu]s[crip]tor[um] Biblioth. Gottorpiensis fol. [muligvis = E
28].
3. En deel Herbas exoticas mannas [dvs. tørrede eksotiske planter] udi et
stoort Graat Papier indlagt, med en Seddel at samme hojstsal. Dron-
ning Louises Majestät skulde præsenteres. (Siufnesf!] at være fra Ostin-
dien indsendt). Ligger nu paa det stoore Bord.
4. Et tydsk Chirurgisk Manuscript in folio om Øye-Siugdomme, med mange
Teigninger [= GkS 232 fol.], er af hojstsal. Dronning Charlottæ Amaliæ
Bibliothec, eftter en i Kammereret blandt andre ting liggende og med
H. Gr[af] Kotzschaus [dvs. Charlotte Amalies hofmarskal og executor
Fr. Em. von Kotzschaus] Haand skrefen Seddel, som fandtes indlagt i
en tydsk Bog af Quartanterne.
5. En Alchymistisch forklaring over Psalmerne in 8vo, skrefen med General-
major Coy etts Haand [dvs. nogle salmeafskrifter og -kommentarer
skrevet af den danske statsfange i Kastellet 1723-30, svenskeren ge-
neralmajor G. W. Coyet = GkS 3521 8vo],
6. Grefinde Uhlefelds levnet in IVto, beskreven af hende self [dvs. Leonora
Christinas franske selvbiografi, nu = NkS 4261 4to, se nedenfor].
7. En liden Bog in Sedecimo, med 31 Lurattische eller Mogolshe Pourtrai-
ter, omsvøbt med et guult Baand. (Ligger i den 3die Capsul i Skabet
forneden op ad vegen).
8. Jac. Gaddiien de Scriptoribus non Ecclesiasticis fol. [= Jacobus Gaddius: De
Scriptoribus etc. I—II. Firentze / Leiden 1648-49].
II. Paa en Auction her i Byen har jeg effter hojstsalig Kongens Ordre kiøbt:
1. En deel Joh. Meyers teignede Kort over Dannemark, fornemmelig Jyd-
land [se nedenfor].
2. En deel andre teignede Chart og Festninger, som nu her i tvende store
Papper fremlegges.
III. Følgende Catalogos:
1. Bibliotheca Vockenodtiana, som Kongen selv mig loed tilstille [= Catalogus
Bibliothecæ Vockerodtianæ, Leipzig 1729, dvs. katalog over rektor i
Gotha Gottfried Vockerodts bibliotek på over 10.000 bind, der blev sat
på auktion i Gotha juni 1729].
2. Pieter van der Aaes [dvs. kataloger fra den nederlandske boghandler
Pieter van der Aa], som han sendte her ind ved Leilighed, og blef mig
som Bibliothecario lefvered.
3. Bibliothecæ Anonymianæ, som fandtes i sal. Wolffens Sterfboe at høre
Bibliothequet til [jvf. aktst. 10 pt. 20].
IV. Et M[anu]s[criptum] in IVto i rød Pergament, som jeg af sal. Justitzraad
[og Hojers forgænger som kgl. historiograf C.H.] Amthors Sterfboe be-
kommen og siden har befunden at være ex Archivo Gottorpiense. Titulen
med Amthors Haand er: Curieusefiirstl. Hexerey, men Indholden er Histo-
rien af en Process, som hertug Erich til Brunswig loed føre imod sin först-
inde ex capite tentato Veneficii etc. [dvs. på grund af et forsøg på udøvelse
af heksekunster, se videre nedenfor].
V. De udaf det Gottorfsche Bibliothec annammede M[anu]s[crip]ta, hvor-
over hosfoyede Copie sub no. 18 kan tiene til Forklaring [= aktst. nr. 16
med gl. sign. »N. XVIII«].
Hafn. in Bibi. Regia d. 26. Febr. 1731. A. Hojer
[E 21 med gl. sign. »No. XV«; Hojers noget afvigende kladde hertil i Ledre-
borg 270 fol., læg 1 bl. 1, hvor der i stedet for de under pt. I nr. 3 og 4 nævnte
håndskrifter anføres »Arrild Hvitfeldt in fol. 2 bind i hvidt Pergament«, jvf.
aktst. nr. 10, første titel. - Den under I nr. 6 nævnte selvbiografi af Leonora
Christina hidrørte fra Reitzers bibliotek, og håndskriftets forekomst på Ho-
jers liste dokumenterer, at det virkelig blev indlemmet i Kgl. Bibi. og ikke
som formodet af Werlauff s. 77f kom til kongens arkiv (Rigsarkivet). Hånd-
skriftet forsvandt ud af biblioteket engang før ca. 1780 og havnede på gåde-
fuld vis i gymnasiebiblioteket i Altona, jvf. Holger Hjelholt i Historisk
Tidsskrift 11:IV, 1954, s. 367-75. 11955 blev det købt af en dansk privatsam-
ler og erhvervedes atter til Kgl. Bibi. 1958. - De under pt. II omtalte auk-
tionskøb foretog Hojer, før han blev ansat ved biblioteket, antagelig efter
hans eget forslag til kongen fremsat som kgl. historiograf. Den 27. okt.
1727 meddelte han i et brev til biskop Deichmann i Christiania: »Cancelie
Raad Scavenius selger og sine Bøger d. 10. Nov. og formoder jeg, at samme
Catalogue ... maae være opsendt. Er deriblandt noget til Behag venter jeg
Ordre. Det rareste er Johannis Husumensis [dvs. Johannes Mejers] 73 teig-
nede Landkort over Dannemark, som formodentlig vil løbe temmelig hoyt
op, saa som de er den eeniste Samling, jeg deraf nogen Tiid har seedt og
maaskee lutter Originaler« (HSS I s. 438). Kancelliråd Scavenius er assessor
i Hofretten Hans Scavenius (d. 1737). Auktionskatalogen over hans biblio-
tek er ikke bevaret, men af bilag nr. 269 til det kgl. partikulærkammerregn-
skab for 1727 bekræftes, at Hojer dette år fik godtgjort et udlæg på 76
rigsdaler »wegen einiger angekauften Land-charten«, altså netop en kort-
samling købt for en høj pris. Hojer havde opnået tilladelse til købet via en
henvendelse til kongens kabinetssekretær, og foruden lidt brevveksling om
sagen findes de omtalte kort og tegninger specificeret på lister i Kali 77 fol.
Der er bl.a. tale om den samling af Johannes Mejers løsbladskort over
Danmark, som nu findes i GkS 713 fol., ialt 76 kort hvoraf de fleste ved-
rører Jylland. Andre kort af Mejer er indgået under Frederik III og Christian
V.jvf. Historisk Tidsskrift 6:1 s. 325 og 331f. - Det under pt. IV nævnte
håndskrift i rødt pergament synes ikke bevaret, men både Hojer og Hans
Gram lod tage afskrifter af denne åbenbart interessante hekseproces fra
1572, førstnævntes nu i Ledreborg 27 4to (jvf. auktionskatalogen over Ho-
jers bibliotek, Bibliotheca Höjeriana, 1740, manuscripti in 4to nr. 145. (Køber
Joh. Ludv. Holstein)), sidstnævntes i GkS 409 fol].
Kopi af en fortegnelse over 13 håndskrifter, som Andreas Hojer i aug. 1123 lånte fra
Gottorperbiblioteket i sin egenskab af kgl. historiograf og som ifølge aktstykke nr.
14 og 15 blev afleveret til Hans Gram, for at de kunne indgå i Kgl. Bibi. Hånd-
skrifterne var blevet udleveret af præsident for den slesvigske regering og overret på
Gottorp T.B. von Jessen, der med en påtegning har bevidnet, at Hojer har kvitteret
for lån med tre sådanne underskrevne lånefortegnelser, og Hojer bevidner til sidst
kopiens rigtighed.
Verzeichniss
Einiger geschriebener Biicher, so Ich unterzeichneter aus der Gottorfischer
Bibliothec und zwar au[s] dem Schranken No. 6 ausgesucht und mit S[ei-
ne]r Excellence des Herren Geheimen Rath von Jessens Vorwissen und
permission mit nach Copenhagen genommen.
N. 1. Arnoldi Lubecensis historia ceu Continuatio Chronici Slavorum
Helmoldi auf pergament in fol. [= GkS 646 fol.].
N. 2. Wahrhafftige erzehlung welcher gestalt die Muscoviten und Fein-
den Christlichen Nahmens Anno 1557 Liefland iiberfallen haben in
fol. [= GkS 698 fol. - En afskrift taget af Hojer anføres i Bibliotheca
Höjeriana, 1740, manuscripti in 4to nr. 152].
N. 3. Meissnische, Thuringische und Hessiske Chronica in folio [= GkS
657 fol].
N. 4. Philip Heimhöfers [dvs. Hainhofers] reisse in Pommern 1617 [=
GkS 656 fol.]
N. 5. Rosalez Thema Genethliaco-astrologicum Friderici Ducis Holsatiæ
et aliorum Principum ejusdem temporis fol. [= GkS 304 fol.].
N. 6. Konigin Sophien aus dennemarck Ahnen und Vorfahren in fol. [=
GkS 872 fol.].
N. 7. Valentien von Eichstedt Pommersche Chronica 1558 [= GkS 649
fol.].
N. 8. Lubecksche Chronica, Vermutlich aus Dittmaro extrahirett 4to [=
GkS 2293 4to].
N. 9. [Joh.] Kirchmanni Collectanea Chronologica in 4to [= GkS 2289
4to].
N. 10. Beschreibung der Lubeckschen Unruhen und Kriges in Denne-
marck [= GkS 2294 4to],
N. 11. Chronicon der Olden Geschichte und fey de des Landes to Hollstein
bet in dat Jahr 1427 ut dem Latein int diitsche geuttset 1539 [= GkS
2895 4to],
N. 12. Andreæ Lauterbach Himliches hochgiildenes Heldenhorn 4to [=
GkS 1787 4to].
N. 13. Anmerkungen etlicher Geschichten im Nordstrande in 8tavo
[Håndskriftet er ikke identificeret, men teksten er efter et håndskrift
i Suhms bibliotek udgivet i [Suhms] Samlinger til den danske Historie
11,2, Kbh. 1782, s. 193-98. Suhms håndskrift, der siges at være en
kopi af et manuskript i Gottorperbiblioteket, men heller ikke er
fundet, stammede måske fra Hojers bibliotek. Titlen anføres i Bi-
bliotheca Höjeriana, 1740, manuscripti in 4to nr. 300 med oplysning
om, at det var Hojers afskrift »ex msc. Biblioth. Gottorp«].
Welche obenstehende Bucher ich jederzeit auff allergnädigsten beffel S[ei-
ne]r König. Maytt. oder auch auff anordnung S[eine]r Excellence des Herrn
Geheimen Rahten unbeschädigt wieder in die Bibliothec einzuliefern mich
hiemit verpflichte.
Schlesw. d. 31. Aug. 1723. An. Hojer.
Dass mir von obenstehenden 3 Verzeignussen drey gleich lautende von dem
Herren Secretario und Historiographo eingehandiget worden, solches be-
scheinige Ich hiemit dat[um] ut supra T.B. von Jessen.
Forestaaende at være rigtig Copie af den Original, som over de af Bi-
bliotheket i Gottorff annamede Bøger saavel som over endeel Documenter
af det Gottorpske Archiv og hoybemældte H. Geh.Raads egne Collectioner
blef forfatted, og hvoraf en af hans Excellents fidimered [dvs. bevidnet]
Gienpart da strax Hans Majestät hoistsaligst Kongen blef allerunderdanigst
tilstilled, bevidner jeg hermed under min Haand. A. Hojer
[E 28a med gi. sign. »N. XVIII«. - En katalog over Gottorperhåndskrif-
terne fra 1707, altså før Gottorperbiblioteket i 1713 blev dansk ejendom, er
udgivet af Emil Steffenhagen i Zeitschrift der Gesellschaft fur Schleswig-Hol-
stein-Lauenburgische Geschichte Bd. 14, Kiel 1884, s. 11-34. Identificeringen af
de anførte håndskrifter er foretaget ved konferering med denne og Hånd-
skriftsamlingens utrykte kataloger (den gamle pladskatalog, den alfabetiske
seddelkatalog og den systematiske skruebindskatalog), hvor Gottorperpro-
veniensen iøvrigt kun lejlighedsvis er noteret. I tvivlstilfælde er identifi-
ceringen kontrolleret ved et eftersyn af det pågældende håndskrift. - De i
påtegningerne omtalte fortegnelser over lån fra Gottorperarkivet og von
Jessens papirer er omtalt i HSS II s. 522f, jvf. HSS I s. 490f, og findes i
Rigsarkivet, se Vejledende Arkivregistraturer VU: Tyske Kancelli I ved Johanne
Skovgaard, Kbh. 1946, s. 38f, pakkerne nr. 158 og 161. I pakke nr. 158
findes desuden Hojers originale kvittering for håndskriftlånet fra Gottor-
perbiblioteket 1723],
17.
Andreas Hojers tilståelse til Hans Gram 26. febr. 1731.
Som Velædle og Velb. Herr Assessor Gramm i dag har gi ved mig sin fulde
Quittering paa alle til det Kongelige Bibliothec hørende Bøger, M[anu]
s[cript]ta og dets heele Inventarium, saa tilstaaer jeg derimod hermed:
1. Af Velbemeldte H. Assessor Gramm at have til Laans paa en kort Tiid
følgende: Geschichte der Muscowitischen Grausahmen Feindsehligkeiten in
Liefland. Ms. in folio paa Papier, som er ex bibl. Gottorp [jvf. aktst. nr.
16 pt. 2]. Annales Strandiæ, en slett chartech in 8vo af samme Bibliothec
[jvf. aktst. nr. 16 pt. 13]. Patiniana [= GkS 2115 4to], som jeg imod en
rigtig Haand [dvs. kvittering] til den Franske Ambassadeur har laant
effter den Generelle mundlige Ordre jeg hafde af hojstsalig Kongen, at
viise ham Bibliotequet og at fornoye ham med hvad han kunde forlange
[se nedenfor]. Dette Ms. er ellers af Reitzerianis.
2. Hvad de i Forretningerne anførte Designationer sub no. 4.5.6.7 (som
indeholder Quartanterne) sampt no. 11 (som er over Duodetzerne) an-
gaaer [se nærmere aktst. 14], da skaffer jeg dem i Stand og giver dem
under min Haand, no. 11 saa snart den kan reenskrives, og de andre,
naar jeg kand faae de i Commissionen forfærdigede Protokoller [= E 20
I-IV] sampt det resterende af Quartanternes Orden opskrefven og con-
fererede. Hvilket til større Sikkerhed paa begge Sider hermed under
min Haand tilstaaes.
Kiøb. d. 26. Febr. 1731. A. Hojer
[Journalsag A 8 nr. 25. - Den franske gesandt ved det danske hof 1729-31,
Louis Robert Hippolyte de Bréhan, greve af Plélo, udviste stor interesse for
danske litterære forhold og besøgte flere gange Kgl. Bibi. (se Historisk Tids-
skrift 4:11, 1870-71, s. 441-49; optrykt i P.W. Becker: Historiske Afhandlinger
II, Kbh. 1875, s. 103-10). Det af grev Plélo lånte håndskrift er en afskrift fra
1664 af optegnelser gjort af den kendte franske læge Guy Patin og havde i
forbindelse med en omtale af kongens erhvervelse af Reitzers bibliotek
været beskrevet af Hojer i tidsskriftet Nova Litteraria 1721 nr. XI. - Hojer
ønskede at låne håndskrifterne for at afskrive dem til sin egen håndskrift-
samling, som ved hans død 1739 nåede op på 590 numre. Titlerne findes i
Bibliotheca Höjeriana, 1740, manuscripti in 4to nr. 152, 300 og 139, sidst-
nævnte (»Adversaria Patini, Gallice«) utvivlsomt identisk med enten Ledre-
borg 344 eller 345 4to].
Andreas Hojer afleverer med brev dateret 24. febr. 1732 tre lånte håndskrifter til
Hans Gram, formentlig de samme som nævnt i foregående aktstykke. Et fjerde
håndskrift vil han personligt aflevere en af de nærmeste dage.
[Skrevet på fransk og trykt i HSS I s. 491].
19.
Efter Andreas Hojers død aug. 1739 udtager kancellisekretær Erik Johan Jessen
efter ordre fra statsminister J.L. Holstein embedspapirer m.v. fra Hojers bo.
[Udtagne papirer og fortegnelser herover udarbejdet af Jessen 1740-41 og
stilet til Holstein i bl.a. Ledreborg 265-270 fol., jvf. indledningen s. 16 om
her forekommende papirer vedrørende hans bibliotekarvirksomhed. -
Christian VI skrev i et brev til Holstein 1. sept.: »Den Tod des Etatsraht
Hoyers beklagen wir sehr. Es ist ein groszer Verlust, den wir an diesen
Manne thun. Die Papieren von ihm angehend, so ist es wohl genung, wen
Er [dvs. Holstein] sie alleine nachsiehet, und zweiflen wir nicht, Er werde
jegliches dahin thun, wo es hingehoret« (HSS II s. 452; jvf. s. 454). Følgen
af at kongen overlod ansvaret for papirerne til Holstein var, at en del af dem
forblev i hans besiddelse og nu findes i Ledreborg-samlingen sammen med
en række håndskrifter, han købte på auktionen over Hojers bibliotek].
EFTERSKRIFT
Siden ovenstående forelå i korrektur (februar 1996), har forfatteren uddybet nogle af
de omtalte forhold i anden sammenhæng: Pligtafleveringen i Den trykte kulturarv.
Pligtafleveringen gennem 300 år, redigeret af Henrik Horstbøll og John T. Lauridsen,
1998, s. 20-30, dubletoprydningen i Fund og Forskning 37, 1998, s. 14-22.