Temaer i nordisk bibliotekshistorie
Rapport fra et IFLA seminar i Västerås
16.-17. august 1990
Det kan allerede kaldes en tradition, at IFLAs Round Table on Library
History, enten i forbindelse med IFLA konferencer eller uafhængigt
heraf, afholder særlige møder med både internationale temaer og
regionalt afgrænsede bibliotekshistoriske emner. Nævnes kan såle-
des det internationale seminar Libraries at times of cultural change, som
fandt sted i august 1987 i Brighton, i snævert samarbejde med og
under ledelse af den britiske Library Association's Library History
Group,1 det internationale seminar om Øst- og Mellemeuropas biblio-
tekshistorie, som nogle måneder før afholdtes i Wroclaw efter ind-
bydelse fra polske kolleger,2 samt det symposium om Library history
research in the international context, som i april 1988 fandt sted i Wol-
fenbuttel i samarbejde med Wolfenbiitteler Arbeitskreis fiir Biblio-
theksgeschichte.3
IFLA konferencen i Stockholm i 1990 var anledningen til, at
Round Table on Library History sammen med IFLAs Round Table
on Research in Reading arrangerede en konference om nordiske
emner fra bibliotekernes og læsningens historie. Under ledelse af
Magnus Torstensson fra Bibliotekshögskolan i Borås afholdtes 16.-
17. august 1990 i Västerås et seminar om The history of reading and
libraries in the Nordic countries. Mødet fandt sted i Stadsbibliotekets
lokaler, som både var meget velegnede til et sådant symposium og
Paul Kaegbein, professor; Lehrstuhl fur Bibliothekswissenschaft, Universität zu Köln,
Universitätsstrasse 33, D-5000 Köln, Tyskland. Oversættelse og redaktion ved Jørgen
Svane-Mikkelsen.
samtidig udgjorde en bibliotekshistorisk passende ramme. Godt en
snes eksperter og interesserede fra ni lande (Danmark, Island,
Norge, Sverige, Finland, Estland, Tyskland, Storbritannien og
USA) diskuterede ivrigt de præsenterede bidrag om udviklingen på
forskellige områder og søgte at fa fastslået fælles, sammenlignelige
eller forskellige synspunkter.
Først gav Sigrun Klara Hannesdottir, som leder den islandske bi-
bliotekaruddannelse ved det socialvidenskabelige fakultet ved uni-
versitetet i Reykjavik, i sit foredrag Books and reading in Iceland in a
historical perspective et omfattende overblik over udviklingen inden
for læsning, bogproduktion og biblioteker i Island, hvis indbyggere
ganske vist gerne kalder sig »et bøgernes folk«, men hvis nuvæ-
rende biblioteksvæsen ikke desto mindre viser et betydeligt efter-
slæb i sammenligning med udviklingen i andre lande. Denne situa-
tion er et karakteristisk eksempel på det problem, som også kan
iagttages i andre lande og som er vanskeligt at løse, nemlig over for
de ansvarlige myndigheder at formulere bibliotekernes sociale og
kulturelle funktion så overbevisende og tydeligt, at der opnås til-
strækkelige bevillinger til en tidssvarende biblioteksudvikling.
Lis Byberg fra Statens Bibliotektilsyn i Oslo havde undersøgt Pu-
blic library development in Norway in the early 20th century - American
influence and state action. Hun påviste fremfor alt, hvorledes Haakon
Nyhuus, som i 1898 var blevet udnævnt til leder af Deichmanske
Bibliotek i Oslo, benyttede de erfaringer, han havde bragt med sig
hjem fra USA, til en fundamental omstrukturering af dette bibliotek
og dets materialesamlinger, og dermed gav stødet til en reform i
andre norske - og nordiske - biblioteker. En påpegning af, at talrige
norske bibliotekarer er blevet uddannet ved amerikanske biblio-
teksskoler, fik et bibliotekshistorisk forskningsområde, som endnu
ikke er systematisk undersøgt, til at træde tydeligt frem: Hvor stor
en indflydelse på biblioteksudviklingen kan tilskrives bibliotekari-
ske uddannelsessteder som et resultat af de studier, som udlændinge
har gennemført hos dem? Større undersøgelser på dette område
forudsætter imidlertid, ät der først og fremmest publiceres matrik-
ler og dimittendlister fra i det mindste de mest betydningsfulde
biblioteksskoler.
I sit bidrag om The history of children's libraries in Denmark gjorde
Jørgen Svane-Mikkelsen fra Danmarks Biblioteksskole i København
opmærksom på denne bibliotekstypes snævre forbindelse i den tid-
lige periode med skolebibliotekernes udvikling. I de første årtier af
vort århundrede var der kun fa konkrete tilløb til oprettelse og
udvikling af børnebiblioteker, men fra 1930rne satte en vækstpe-
riode ind, idet revisionen af biblioteksloven i 1931 betød, ikke alene
at folkebibliotekernes virksomhed udvidedes til også at omfatte
børnene, men tillige at uafhængigt eksisterende børnebiblioteker
sikredes et retsgrundlag og økonomisk støtte. I 1960 fandtes der i
Danmark ca. 170 børnebiblioteker, hvis materialebestand ganske
vist i mange tilfælde ansås for stadig at være utilstrækkelig. Biblio-
teksloven af 1964 - bistået af en kommunalreform og økonomisk
gunstige tider - medførte imidlertid en ny positiv udvikling for
børnebibliotekerne, der nu integreredes som særlige afdelinger i fol-
kebibliotekerne, hvor de har kunnet glæde sig over stigende og
intensiv opmærksomhed.
Reading as a means in the political process var det tema, hvormed
Sigurd Möhlenbrock, tidligere stadsbibliotekar i Göteborg gennem
mange år, bidrog til konferencen. Han skildrede engageret det bi-
drag, som svenske biblioteker i første halvdel af det 20. århundrede
ydede til at rodfæste demokratisk tænkemåde i landet. Betegnende
herfor var det, at der - i sammenhæng med en forstærket folkeop-
lysende indsats blandt voksne - siden 1902 oprettedes såkaldte stu-
diekredse som svar på den daværende underprioritering af folke-
bibliotekerne. Fra 1912 fik disse studiekredse statstilskud til deres
biblioteker på linje med folkebibliotekerne. Med hensyn til materia-
lebestand var der dog betydelig forskel: studiekredsbibliotekerne
kan man, til forskel fra folkebibliotekerne, betragte som kimen til
»informationsbiblioteker« for brede dele af befolkningen. Derud-
over fremmede de, især i landdistrikterne, læsning som sådan.
Kommunalreformen i 1952 havde i Sverige bl.a. til resultat, at stu-
diekredsbibliotekerne, som der ikke er nogen parallel til i de andre
skandinaviske lande, efterhånden blev nedlagt som selvstændige bi-
blioteker, men mange er blevet videreført som filialer af folkebiblio-
teker.4
Et kort overblik over udviklingen af læsning og folkebiblioteker i
Finland blev givet af Pirjo Vatanen fra universitetsbiblioteket i Åbo.
Begyndelsen til folkebiblioteker med en finsksproget bogbestand
for alle lag af befolkningen går tilbage til 1802, og de opstår først i
skoler, en forbindelse, som har haft betydning til i dag. Selv om
Finland hørte under det russiske rige til 1917, udviklede de finske
folkebiblioteker sig i det 19. århundrede efter svensk forbillede.
Først og fremmest understregedes de påvirkninger fra privat, kom-
munal og statslig side, som i tidens løb har haft indflydelse på ud-
formningen af disse biblioteker. En intensiv udvikling af folkebi-
bliotekerne i Finland begyndte dog først med biblioteksloven af
1962.
Arvo Tering fra universitetsbiblioteket i Tartu forelagde nyere re-
sultater fra den historiske brugerforskning. Hans foredrag om Stu-
dents' use of Tartu University Library in Swedish time omhandlede re-
sultaterne af hans detaljerede udnyttelse af udlånsprotokollen fra det
svenske universitetsbibliotek i Dorpat for årene 1692-1707;5 pro-
tokollen opbevares i dag i det kgl. bibliotek i Stockholm. Tering
kunne bl.a. påvise, at over 50% af de registrerede bogudlån var til
studenter, selv om Dorpats universitetsforordning kun tillod udlån
til studenter mod kaution fra en professor; universitetslærerne teg-
nede sig som brugergruppe derimod kun for ca. K af universitetsbi-
bliotekets udlån. Oplysende er tillige Terings fortegnelse over tit-
lerne på de hyppigst benyttede værker, som giver et godt indblik i
den indholdsmæssige sammensætning af bibliotekets bogbestand og
dermed bevidner det svenske Dorpat universitets i sin tid anerkendt
høje niveau inden for forskellige fagområder, især naturretten og
cartesianismen.6
Den afsluttende diskussion koncentrerede sig om det af Magnus
Torstensson stillede spørgsmål, om man kan påvise en særlig nor-
disk model for oprettelse og udvikling af folkebiblioteker, eller om
en sådan model har udviklet sig i det bibliotekshistoriske forløb i
denne region. I denne forbindelse blev det atter tydeligt, hvor me-
get bibliotekerne påvirkes af kulturelle, sociale, økonomiske og po-
litiske faktorer, som i vekselvirkning og samspil fører til forskellige
resultater for biblioteksvæsenet. Selv om det måtte indrømmes, at
den officielle bibliotekspolitik i Skandinavien, som har båret så rige
frugter, kunne være udtryk for dannelsen af særlige nationale »bi-
blioteksudviklingsmodeller« i denne del af Europa, blev det med
rette tilføjet, at der også i andre lande eksisterede programmer af
lignende struktur, som imidlertid fik andre resultater, fordi de
skulle gennemføres i lande med andre kulturelle og sociale forhold.
Eksistensen af en særlig nordisk model for folkebibliotekernes
struktur og funktion kunne følgelig ikke fastslås. Under alle om-
stændigheder viste denne diskussion, at forskningsresultater på
dette område endnu langtfra foreligger i tilstrækkeligt omfang til at
kunne løse komparativt anlagte bibliotekshistoriske problemstillin-
ger.
Stadsbiblioteket i Västerås rummer en efter svenske forhold me-
get betydelig samling af ældre tryk. Som et fint supplement til fore-
dragene foreviste samlingens leder, Jan Larsson, en række klenodier,
som han sagkyndigt kommenterede og vurderede ud fra et svensk
kultur- og boghistorisk perspektiv.7 Som kontrapunkt hertil karak-
teriserede stadsbibliotekar Jan Nilsson den omfattende pr- og arran-
gementsvirksomhed, som han gennem et årti har faet bygget op
skridt for skridt, og som med nu ca. 270 arrangementer om året
søger sin lige i Sverige - og formentlig også i andre lande. Nilsson
inddrog i denne forbindelse både de bibliotekspolitiske overvejelser,
som ligger til grund for denne aktivitet, de nødvendige organisa-
toriske forudsætninger for fortsættelsen af et sådant program, samt
de dermed forbundne problemer. Også sådanne aspekter af det bi-
bliotekariske arbejde vil en dag skulle bearbejdes og vurderes i en
bibliotekshistorisk sammenhæng.
Det er planlagt, at foredragene fra denne konference skal publi-
ceres i det amerikanske tidsskrift Libraries and Culture.
NOTER
1. Libraries at times of cultural change. Proceedings of an International Seminar,
22-24 August 1987, University of Sussex, Brighton, England. Ed. by Peter
Hoare. Organized by the Library History Group of the [British] Library Associ-
ation and the Round Table on Library History of the International Federation of
Library Associations and Institutions. I: Libraries and Culture 24 (1989) s. 1-109.
- Se også beretningen i: IFLA Journal 14 (1988) s. 80-82 (af Paul Sturges).
2. Se beretningen i: IFLA Journal 13 (1987) s. 307 (af Paul Kaegbein).
3. Library history research in the international context. Proceedings of an Inter-
national Symposium, 14-15 April 1988, Herzog August Bibliothek, Wolfenbiit-
tel, Germany. Ed. by Paul Kaegbein and Paul Sturges. Organized by the Wolfen-
biitteler Arbeitskreis fur Bibliotheksgeschichte and the Round Table on Library
History of the International Federation of Library Associations and Institutions.
I: Libraries and Culture 25 (1990) s. 1-150. - Se også beretningen i: Bibliothek 13
(1989) s. 229-32 (af Christoph Quasten).
4. Se Sigurd Möhlenbrock: Studiecirkelbibliotek - en viktig parentes i svensk bi-
bliotekshistoria. I: Bibliotekshistorie, bd. 3 (1990), s. 131-45.
5. Se herom især Arvo Tering: Ulikooli raamatukogu [Universitetsbiblioteket]. I:
Tartu Ulikooli ajalugu [Dorpat universitets historie]. Bd. 1: 1632-1798 (Tallinn
1982) s. 243-54.
6. Herom især Georg von Rauch: Die Universität Dorpat und das Eindringen der
fruhen Aufklärung in Livland 1690-1710. Essen 1943. 471 s. (Schriftenreihe
Schweden und Nordeuropa, 5).
7. Arbejdsresultater fra denne afdeling af Stadsbiblioteket i Västerås kan findes i
serien Acta Bibliothecae Arosiensis. Iff. Västerås 1956ff. Heri som bd. 8, Mag-
dalena Hellquist och Michal Rajewski: Västeråsbiblioteket. Bibliografi och Bi-
drag till en bibliotekshistoria. Västerås 1975. 194 s.