Stemninger på Det kgl. Bibliotek
i sommeren 1846
I begyndelsen af juli måned 1846 besluttede en kreds af bibliotekarer
på Det kgl. Bibliotek i København at sende en »generalskrivelse« til
deres gode ven og kollega C.J. A. Philipsen, som af helbredsgrunde
havde afbrudt en tjenesterejse i Tyskland og var taget på kurophold i
Karlsbad i Böhmen. Philipsen, der fungerede som amanuensis ved
biblioteket, havde selv i et brev til institutionens samlende midt-
punkt, bibliotekssekretær J. A. Bølling, opfordret de hjemmevæ-
rende til i fællesskab at lade høre fra sig og ikke mindst fortælle om
deres ferieplaner, efter at han først havde omtalt de lidelser, der
havde givet anledning til afbrydelsen afrejsen. Philipsen havde gen-
nemgående et dårligt helbred og døde to år efter, kun 40 år gammel.
Om den i mange henseender charmerende husatmosfære vidner
den af Bølling redigerede »Alene ikke-privilegerede Bibliotheks-
Tidende. Udgivet af Bibliotheks-Secretariatet« fra 1. til 15. februar
1843, et andet håndskrevet fællesforetagende.
Brevet fra Philipsen, der er dateret 18. juni, alarmerede kollegerne
og ansporede dem til at bevidne ham deres sympati og adsprede
ham med hjemlige nyheder. Det blev imidlertid ikke Bølling, der
lagde for, men den ældre bibliotekssekretær og leder af Danske af-
deling Frederik Fabricius.
Ferien står tydeligt for døren. Flere kolleger planlægger uden-
landsrejse, dog ikke den myreflittige Fabricius, der er så bundet af
sine mange pligter, at han oven i købet har svært ved at få tiden til at
Svend Gissel, tidl. førstebibliotekar, dr.phil., Rugkcergårdsvej 12, 2630 Tåstrup.
slå til. Udlånsinspektør G. F. Lassen vil 16. juli rejse over Hamborg
til Paris, medens Bølling - måske - tager 14 dage til Hamborg med
sin svigermor og de tre mindste børn, givetvis for at besøge sviger-
faderen, der havde en lidet lukrativ forretning i hansestaden. Den
yngre Molbech, volontøren Chr. K. F. Molbech, har større planer:
Han sejler i begyndelsen af august til Malaga, samt efter en tur
gennem Andalusien til Sicilien; han vil tilbringe efterår og vinter i
Neapel og Rom og så - ud på foråret - tage hjem over Paris.
Foruden af ferien er flere, især de ledende embedsmænd Werlauff
og Bølling, optaget af den svenske kongefamilies forestående be-
søg, ifølge Bølling 10. eller 13. juli, og det mærkes - hos Fabricius,
at de skandinaviske relationer står i fuldt flor. Det er dog ikke alt
skandinavisk, der godtages kritikløst.
21. juni var Tycho Brahes 300-års fødselsdag blevet fejret under
en større skandinavisk sammenkomst på Hven. Da det var en søn-
dag, kunne Fabricius deltage; men han var ikke imponeret, især ikke
af Orla Lehmanns tale. Det faldt ham mest for brystet, at Lehmann
og professor J. H. Thomander fra Lund udvekslede et par spydig-
heder, en episode, der ikke kom med i Fædrelandets referat. Endnu
mere kritisk er Fabricius dog over for et slesvigholstensk strids-
skrift, som han netop havde læst; i sin omtale af dette »tydske løgn-
agtige Sludder« lægger han ikke fingrene imellem.
Som i vore dage var bibliotekets folk - eller dog flere af dem -
altså i 1846 ikke alene optaget af tjenestens krav, men i høj grad også
af, hvad der rørte sig i København uden for bibliotekets mure, i
studenterlivet, i teatret, i den offentlige debat; ikke mindst havde
Fabricius, »gamle Brice«, trods sin tunghørhed, som en af Studen-
terforeningens fædre og viceprovst på Regensen en meget god ind-
gang til alt dette, og han var, som man aner af brevet til Philipsen,
centrum i det muntre vennelags drøftelser af tingene, om han end
ikke var lige begejstret for alt nyt - det være sig inden for studenter-
politikken eller studenterkomedien; han var blandt ophavsmændene
til begge. Trods alle Fabricius' interesser lå det ham vel fjernere end
nogen anden at svigte sine pligter af den grund.
Hvorledes det i så henseende har forholdt sig med Philipsen, er
svært at sige; det tørre slid inden for bibliotekets mure lå nok mere
for Fabricius end for ham; Philipsen havde sin force på andre om-
råder. Det er måske værd at bemærke, at det, han især så frem til at
høre om fra kollegerne, var deres ferieplaner. Man mærker imid-
lertid ikke noget klart udtrykt ønske hjemmefra om snart at se Phi-
lipsen i aktivitet på biblioteket under den herskende travlhed her op
til ferien; det skulle da være fra Werlauff. Derimod udtrykker de
som helhed medfølelse med hans helbredstilstand; Bølling oplyser,
at han selv er plaget af sin gigt.
Også for Philipsen betød Studenterforeningen meget. Fra sit
hjem formuende dyrkede han forskelligartede interesser uden be-
stemte målrettede intentioner; men da han bl.a. var meget sprog-
kyndig og rejsevant, var han velegnet til at medvirke ved realiserin-
gen af Bøllings planer for udveksling af litteratur med forskellige
europæiske stater og institutioner, især biblioteker.
At Werlauff var påholdende med bibliotekets midler - ikke
mindst i sparetiderne under vor sidste enevoldskonge, er der ikke
noget nyt i; men det fremgår af hans bidrag til nærværende brev, at
han syntes, at han måtte give Philipsen et par ord med på vejen. Han
anmoder da i tydelige vendinger Philipsen om ikke for bibliotekets
skyld at forlænge eller komplicere rejsen, underforstået: Så udgif-
terne skulle blive større for biblioteket. Ligeledes minder han ham
om, at bogkøbene, som Philipsen skulle varetage parallelt med ud-
vekslingen, ikke må overstige 200 rdl. Som vi ved, var Werlauffs vel
nok overdrevne tilbageholdenhed i hvert fald ikke efter biblioteks-
sekretær og professor Christian Molbechs hoved (C. M. var far til
Chr. K. F. Molbech), og det er en kendsgerning, at den førte til
lakuner i bogbestanden.
Bibliotekets praktiske begavelse Bølling, der ellers er mest kendt
for sine katalogiseringsarbejder, fandt imidlertid på råd; man måtte
tage kraftigere fat på udvekslingen af bøger med andre lande, hvil-
ket der tidligere havde været tilløb til, bl.a. gennem Oldskriftsel-
skabet. 1845 foretog Bølling med særlig bevilling en stor udenlands-
rejse, hvorunder han købte bøger og manuskripter og opnåede nyt-
tige udenlandske kontakter; om Bøllings rejse henvises til Palle Bir-
kelund: Jørgen Andresen Bølling 1792-1862, Fund og Forskning III,
1956, s. 18, 24. - En af de betydelige biblioteksfolk, som det lykke-
 |
|
J.A.Bølling 1792-1862 (t.v.) og Frederik Fabricius 1789-1873 (t.h.), kolleger til |
des Bølling at komme i forbindelse med, var baron Westrenen, chef
for Det kongelige Bibliotek i Haag, som han specielt omtaler i bre-
vet til Philipsen. Der er som helhed næppe tvivl om, at Bølling er
gået stærkt ind for Philipsens rejse, som efter planen skulle føre til
en række udvekslinger med udenlandske biblioteker. Den davæ-
rende pligtaflevering bestod jo af to eksemplarer, så der var noget at
bytte med, og tanken var, at der skulle ske udvekslinger med en
række større biblioteker; Bølling nævner specielt Berlin, Paris,
Bruxelles og Haag. I Berlin, der lader til at have været 1. station, var
responsen hos udgiveren af Monumenta Germaniae Historica og
overbibliotekaren G. H. Pertz imidlertid ikke særlig god - til Bøl-
lings mærkbare skuffelse (Philipsen forklarer senere Werlauff, at det
nu ikke var gået så helt ringe endda), og efter et besøg i Leipzig blev
Philipsen så syg. Bølling var imidlertid aktiv for at få bogpakkerne
til de øvrige kongelige biblioteker frem; Philipsens næste station var
åbenbart Haag, hvorfor Bølling medsendte et brev til Westrenen,
som i tilfælde af Philipsens fortsatte sygdom kunne sendes med
posten. At der faktisk kom noget ud af bestræbelserne ses af biblio-
tekets gavebog, hvor netop årene 1846-47 udmærker sig ved større
boggaver, især fra Haag og Bruxelles, foruden en mere beskeden fra
Berlin.
Det var af flere grunde end de allerede nævnte naturligt, at Bøl-
ling netop allierede sig med Philipsen om disse planer. Det ses af en
brevveksling i privateje, at Philipsen allerede i 1840 havde forbin-
delse med den franske gesandt i København, Le Comte de St. Priest,
fra hvem der 1841 indgik en boggave til biblioteket; i de næste år
fulgte andre tilsvarende boggaver, bl.a. fra Belgien.
Philipsen måtte - efter hvad vi ved om ham - på flere måder være
disponeret for en sådan virksomhed. Hvad Werlauff har sagt til
denne aktivitet, ved vi ikke noget bestemt om indtil videre; men
hvis vi skal dømme efter hans ord i brevet og Philipsens neden-
nævnte forsvar for udvekslingen, har han været restriktiv.
29. Juli havde Philipsen forstået, at han hellere måtte berolige
Werlauff, og skrev derfor en længere rapport til ham fra Teplitz,
ligeledes et kursted i Böhmen, hvori han bl.a. måtte erkende, at
badekuren i alt ville vare syv uger, men desuden redegjorde for sine
indkøb, som bl.a. tog sigte på at afhjælpe lakuner i større værker,
foruden at skaffe andre desiderata, bl.a. Holbergiana, der havde
Philipsens særlige interesse. Videre skriver han, at Werlauff ikke skal
se for mørkt på udvekslingssituationen; han slutter med at meddele,
at han regner med at være hjemme igen sidst i august.
I brevet til Philipsen omtaler Bølling en stor sending fra Old-
skriftselskabet i samme åndedræt som den svenske konges besøg;
dette er nok ikke tilfældigt: Bøgerne fra Selskabet står ikke omtalt
på det pågældende sted i bibliotekets gavebog. Den nærliggende
forklaring herpå kan være, at bøgerne blot er blevet ryddet til side,
men ikke accessioneret i denne omgang, fordi biblioteket skulle se
ryddeligt ud til de fine gæster. Man aner, at der måske også har
været andet rod, som skulle »fjernes«, så det i alt fald ikke kunne
ses.
Som man vil have forstået, havde tre af de kolleger, der var med i
brevet til Philipsen, virkelig noget på hjerte, hvilket gør brevet
overmåde interessant, først og fremmest i bibliotekshistorisk sam-
menhæng, og det er mig derfor en glæde at kunne fremlægge det
her, med brevets originale stavemåde og tegnsætning; nogle fa min-
dre skrivefejl er dog rettet. Udgiveren står i taknemmelighedsgæld
til forskellige, men mest til hr. Esbern Philipsen, der imødekom
mine bønner om at overlade det originale brev til Det kgl. Biblio-
tek; jeg bør dog også lade en speciel tak gå til min gamle kollega
H. P. Rohde, der leverede den første transskription - her næsten
uændret, og til Hans Michelsen, der bragte den afgørende brik til
forståelse af Fabricius' Roskilde-projekt.
Kollegernes brev til C.J. A. Philipsen
Kongens Bibl. d. 6 Juli 18461
Høistærede Hr Ven og Collega!
Da jeg skal gjøre Begyndelsen ved denne Generalskrivelse,2 vil jeg
begynde med at ønske, at den maa træffe Dem i ønskeligt Vel-
gaaende.3 Angaaende mine Planer for Sommeren,4 da ere de meget
simple, eftersom jeg ingen har lagt, da alverdens Planer ville være
utilstrækkelige til at faae det Arbeide fra Haanden, som jeg desværre
har paataget mig. Jeg har nu tvende Gange været i Roeskilde,5 den
første Gang med Bølling og Lassen blot paa Besøg, den anden Gang
alene i 2 Dage for at arbeide. Fra Bibl. kunde jeg ingen Permission
erholde, og der var da intet andet at gjøre, end at aftale med
Schjøtz,6 at han selv og den gl. Medhjælper opskrev Bøgerne og
sendte mig Sedlerne til Revision, alle Piecer m.m. skulle henlægges
til enten jeg, eller De ved Deres Hjemkomst kunde tage fat paa
Arbeidet. Dette har de nu giort og jeg modtog en betydelig Pakke,
idet Hele godt skrevne Sedler, som jeg dog indsaae maatte revideres
paa Stedet før Ordningen, og min Plan er nu hveranden Søndag at
tage to Dage til R. for at udføre dette; men nu kommer den ulykke-
lige Sommerferie, da jeg ikke maa være borte, og hvordan skal det
saa gaae? Da jeg sidste Søndag d. 28 Juni var i R. fik jeg ved at
arbeide fra om Morgenen til 67 revideret omtrent 1400 N:r og op-
skrevet fra nyt 3 el 400 N:r gamle Bøger, som jeg ikke ville overlade
til de andre. Man havde indrettet et herligt Sovekammer til mig i
Huset, hvori Bibi. staar, og jeg havde det meget behageligt. Men
hvorledes det fremdeles skal gaae, og om jeg kommer derhen paa
Søndag, maa Gud vide. Jeg er heller ikke enig med mig selv om
Ordningen af Piecerne naar det engang kommer saa vidt; men jeg
hitter vel ud af det.
Om K. Bibi. vil vel B8 skrive. Jeg var igaar paa Vedbæk,9 hvor
Mægleren kom ud om Eftermiddagen efter med C VIII at være
vendt tilbage fra sin tydske Reise. Sager10 har en Piece under Pressen
om - Kjøbenhavns Befestning m.m. Den indeholder meget Sandt,
men er lidt for iilsomt skrevet og har (især i den politiske Afdeling)
sine meget svage Sider, hvilket jeg har sagt ham. Fra Adler11 skal jeg
hilse. Han som alle Kneipegjæsterne have det godt.
Hostrups Studenter (?) Comedie »Gjenboerne«12 som er opført 3
Gange ved Sommerforestillingerne, har giort Furore!!! - Borgaard13
som havde oversat »Hernani« for Sommerforestillingerne, og forud
om Betalingen sagt - »det bliver vi nok enige om« - har forlangt -
og faaet - 200r, to hundrede Rdl; hvad behager? - Den skandinavi-
ske Tour til Hveen14 var ikke meget bevendt; O. L. Tale var i Grun-
den noget Sludder; Han stikkede lidt paa den svenske Adel (hvilket
ikke er trykt i Fædrel.) og Prof. Tomander gav ham derfor lidt paa
Hovedet; alt i al Skandinaviskhed. - En svensk-norsk Flotille paa 12
Skibe ligge paa Kbhs Rhed, en svensk-norsk Prinds (»Sømand som
vor Kronprinds«. Fædrel. Bm.)15 lader sig vise omkring (ikke paa
Bibi.) og den svensk norske Kongefamilie ventes om et Par Dage.16
Gud hjælpe os og Skandinaverne. - Jeg læste imorges en Bog
»Schleswig=Holstein« von Th. Mugge.17 Skulde De træffe samme
Forfatter kan De frit sige til ham »fy Hr Mugge! skammer De Dem
ikke ved at skrive saaledes om de stakkels Danske«, for hans Bog er
noget af det mest uforskammede tydske løgnagtige Sludder, der
endnu er skrevet om Danmark.
dixi
Fabricius
 |
|
Bondetinget, Roskilde, hvor Fabricius registrerede den afdøde Rasmus Borchs bogsamling. |
Det gjør mig særdeles ondt, min kjære Philipsen, af Deres Brev18 fra
Carlsbad at erfare, at ikke blot Deres Øine have været haardt an-
grebne, men ogsaa hele Kroppen hjemsøgt af rheumatiske Smerter.
Dog vil jeg haabe og ønske, at den Cuur, De sandsynligviis har
underkastet Dem, maa nu have radicalt cureret Dem. Selv har jeg
indtil de sidste Dage havt slemme Mindelser af Gigten,19 der har
yttret sig ved, at mit venstre Been er faldet i Søvn og endelig voldet
mig saadanne Smerter, at jeg ikke har kunnet gaae en Gade ned. Ved
Roelighed mærker jeg derimod kun lidet til den, og holder mig
derfor i Roelighed. Det var ret slemt, at vort Bytte-Project ikke
fandt ret Gjenklang i Berlin;20 jeg opgiver imidlertid ikke Haabet
om bedre Held i Fremtiden saavel der som andensteds. Jeg har des
værre endnu Intet kunne afsende til Paris, Brussel el. Haag, da jeg
ugjerne vilde bære Transportomkostn: ved Dampsk: el. svække det
gode Indtryk af Sendingen ved at vælte det over paa Modtageren.
Jeg har nu isinde at sende Pakkerne til et Handelshuus i Helsingøer
og lade det besørge dem med forbiseilende Skibe til Havre og
Ostende. Pakken til Haag vil jeg sende til Amsterdam. For at De
skal være vis paa at erholde Brevet til Baron Westrenen22 sender jeg
det her indsluttet, med Bøn om, hvis De ikke skulde komme til
Haag, De da vil sende det frankeret til ham. Vi har forresten havt
forfærdeligt travlt paa Bibliotheket, deels paa Grund af en betydelig
Sending af Bøger og Piecer fra Oldskr. Selsk:,23 deels for at rydde
op til Kongen af Sverrigs nærforestaaende Ankomst (d. 10 el 13de d.
M.)24 deels for at faae en Deel fra Haanden inden Feriens Begyndelse
(d. 18de) til hvilken Tid Lassen25 agter at tiltræde sin Reise og jeg
maaskee gjøre en lille Afstikker til Hamborg26 med min Svigermo-
der og 3 mindste Rollinger paa en 14 Dages Tid. Moldenhawer27
beder at hilse og undskylde, at han ikke skriver, da han intet specielt
har at tilføie.
Deres
J. Bølling
Da jeg er den Sidste der skriver, følger det afsig selv at de Andre
have taget alle Nyhederne fra mig, saa at jeg Intet har. Min Reise har
jeg bestemt at begynde den 16de over Hamborg lige til Paris28 hvor
jeg agter at forblive i længere Tid. Hvorledes jeg vil finde mig i disse
nye Forhold veed jeg ikke, men frygter, jo mere Afreisen nærmer
sig, mere og mere de Ubehageligheder der uden al Tvivl forestaae
mig.
Deres
Lassen
Et Par Ord maa jeg dog føie til de Andres, kiære Philipsen! for nu,
da jeg ogsaa staar i Begreb med at reise, at tage Afsked med Dem,
saameget mere, som jeg var paa Landet, da De forlod Kbhvn og
ikke fik sagt Dem Farvel. I Beg. af August seile jeg med et Handels-
skib til Malaga, giør en Tour i Andalusien over Granada, Sevilla og
Cadiz til Gibraltar; derfra tilsøes til Sicilien. Efteraar og Vinter tæn-
ker jeg at tilbringe i Neapel og Rom,29 og udpaa Foraaret kommer
jeg formodentlig hiem over Paris. Indtil da vil jeg ønske og haabe,
at De maa leve vel, som jeg haaber det for mig selv, og at vi maa
sees igien sunde og tilfredse.
Deres heng.
Chr. Molbech
Høistærede Hr. Ven!
Jeg kan ikke lade dette Brev bortgaae, uden at tilføie disse faa Li-
nier.30 Det giør mig ondt at Deres Befindende hidtil ikke har været
efter Ønske; jeg vil haabe at Cuuren og Adspredelser vil have sin
gode Virkning. Jeg tvivler ei paa at Deres Reise vil have interessante
Følger for Bibliotheket, men beder Dem dog ei at forlænge Deres
Ophold paa noget Sted eller giøre nogen Sidetour, af den Aarsag,
naar det ei tillige convenerer Deres Sundhed. De er vel saa god at
erindre, at vi, med Hensyn til de øvrige Udgifter, der i Aar forestaae
Bibliotheket, snarere maa ønske Beløbet for muelige Anskaffelser
under end over 200 Rdl. Hvad af Bibliothekets Anliggender kan
interessere, haaber jeg at vore Colleger have berørt. Vi ere nu i fuldt
Arbeide i Anledning af den svenske Kongefamilies forventede Be-
søg, og naar det er overstaaet, reiser Kammr Lassen fra Os. At vi
Alle længes efter Deres Tilbagekomst, behøver jeg [ei] at forsikre;
men dog længes jeg mest efter at see Dem fuldkommen restitueret
og med fornyede Kræfter i Deres vante og for Bibl. saa gavnlige
Virksomhed. - Lev vel!
Med oprigtig Hengivenhed
Deres
Werlauff
Undskyld den kiendelige Hast og den maadelige Skrift!
50 Svend Gissel - Stemninger på Det kgl. Bibliotek i sommeren 1846
NOTER
1. Brevet er skrevet to dage før udstedelsen af »Det åbne brev« af 8. juli 1846 om
arvefølgen i monarkiet; i forberedelsen af aktstykket deltog kabinetssekretær
J. G. Adler, som ikke er identisk med den Adler, der omtales nedenfor. På Det
kgl. Bibliotek gik især 1. brevskriver, bibliotekssekretær Frederik Fabricius op i
de nationale og nordiske strømninger.
2. I brev af 18. juni 1846 havde amanuensis C. J. A. Philipsen, til hvem nærvæ-
rende brev er sendt, udbedt sig »et saadant collectivt Brev« af bibliotekssekre-
tær J. A. Bølling. Fabricius, Bølling og udlånsinspektør G. F. Lassen havde
åbenbart på forhånd truffet aftale om at skrive et fælles brev. Senere sluttede
volontøren Chr. K. F. Molbech og endelig overbibliotekaren E. C. Werlauff sig
til.
3. I brevet til Bølling havde Philipsen fra kurstedet Karlsbad meddelt, at han led af
såvel en øjensygdom som af reumatisme.
4. Philipsen havde i sit brev spurgt om dette. Det følgende virker meget indfor-
stået. Philipsen, Fabricius, Bølling og Lassen må have været meget fortrolige
med hinandens sager.
5. Fabricius er kendt for den »ufortrødne, men næsten dræbende Flid«, hvormed
han udarbejdede Dansk Bogfortegnelse 1841-58. Her har han indladt sig på et
lignende arbejde af en art, som ofte tilfaldt Det kgl. Biblioteks folk, nemlig
udarbejdelsen af en auktionskatalog over forstander ved Det kgl. Opfostrings-
hus Rasmus Borchs bogsamling, af hvilken en del dog var skænket til Roskilde
Katedralskoles bibliotek; Borch var død den 29. januar 1846. Det ser ud til, at
Fabricius og Philipsen havde påtaget sig opgaven i fællesskab, samt at også
Bølling og Lassen var med i planlægningen. Katalogen, der udkom 1847, er på
8.500 numre, og auktionen fandt sted 6. april 1847. Borchs bopæl i Roskilde,
hvor bøgerne var opstillet og katalogiseringen fandt sted, var bygningen Bon-
detinget 4, hvis bogtårn var opført af arkitekten G. F. Hetsch. Se herom Hans
Michelsen: Roskilde Katedralskoles bøger i Roskilde Centralbibliotek, Roars-
kilde nr. 65, oktober 1983, s. 7-10.
6. Læge C. K. Schiøtz var Rasmus Borchs svigersøn; den gamle medhjælper har
ikke kunnet identificeres.
7. Fabricius har nok taget dagposten til København kl. 6, da han skulle møde på
sin arbejdsplads næste morgen; formentlig har han da overnattet i Roskilde
mellem lørdag og søndag. Afgangstiderne for dagposten ses i Københavnsvej-
viseren 1846, s. 868, samt i Roskilde Avis og Avertissementstidende 3. jan.
1846.
8. B er naturligvis Bølling, der var mere centralt placeret i huset end Fabricius.
9. Også søndag 5. juli har Fabricius altså været på udflugt (ligesom også søndag
den 21. juni), denne gang antagelig på besøg hos assurancemægler Ed. J. Hvidt,
hvis fader, børskommissær L. N. Hvidt, den senere minister, havde ejendom-
men Bakkehuset i Vedbæk (Eiler Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst,
1938, s. 394f.) - Der eksisterede to hjuldampere ved navn »Christian VIII«; den
ene, som må være den her nævnte, sejlede på ruten Kiel-København, den anden
på ruten Kalundborg-Århus (Holger Munchaus Petersen: Fælles kræfter. Dan-
ske dampskibe indtil 1870, bd. 3, 1986, s. 92f.)
10. Hans Carl Sager var (til 1846) bagermester på Vesterbro, samt medlem af direk-
tionen for Fattig væsenet; 1844 og 1846 var han medlem af Stænderforsamlingen
i Roskilde. 1846 udgav Sager pjecen »Om Kjøbenhavn, som Stad og Fæstning.
En politisk Brochure«. Han var gift med Therese Vilhelmine Hvidt, datter af
L. N. Hvidt og altså søster til assurancemægleren, hvorved han kommer ind i
Vedbæk-sammenhængen.
11. Adler kaldes i Philipsens brev af 18. juni »min Læge Dr. Adler«, som Fabricius
bedes hilse; Fabricius far altså beskeden gennem Bølling. Hilsenen, som Fabri-
cius her kan gengælde, viser, at der ikke er tale om kabinetssekretær J. G. Adler,
men om læge Isaac Baruch Adler. Det er tydeligt, at Adler har kendt Fabricius
bedre, end han kendte Bølling. De tre ugifte herrer Fabricius, Philipsen og
Adler har som andre ligesindede, »Kneipegjæsterne«, søgt sammen på et eller
flere værtshuse. I en kreds som denne så man helt åbenlyst ned på Georg
Carstensen, som 1843 havde grundlagt Tivoli, denne »opvartende Hofjunker
hos beaumonde«, som Fædrelandet kaldte ham. Carstensen følte sig derfor
overset og beskrev i et brev til litteraten P. L. Møller 22. oktober 1841 sin situa-
tion sådan: »I (Studenter-)Foreningen kommer jeg sjelden, da (forfatteren
A. L.) Arnesen ikke godt kan blive mere storsnudet, Philipsen mindre god-
modig, Adler (hvem?) mindre affecteret, Fabricius mere døv (F. var stokdøv),
Borgaard (se nedenfor) mindre vigtig, og hele Selskabet mere ubehageligt«.
12. »Genboerne« kom efter tidligere opførelser på Hofteatret og uden for Køben-
havn første gang op på Det kgl. Teater lørdag den 27. juni med Kr. Mantzius
som løjtnant von Buddinge og gik for fulde huse alle de tre gange; mange hilste
»Studenterkomediens« optagelse på den nationale scene velkommen - men der
var også andre opfattelser (P. Hansen: Den danske Skueplads II, 1891-93,
s. 492f.). Som det ses, sætter Fabricius et spørgsmålstegn mellem »Studenter«
og »Comedie«.
13. Victor Hugos tragedie »Hernani« blev opført to gange i 1846 på Det kgl. Teater
med Natalia Ryge som førstekraft (P.Hansen, anf. arb., s. 392). - Skuespil-
oversættelser måtte højligt interessere Philipsen, der 1846 selv oversatte Scribes
»Maurice« og 1847 Dashs »Marquise de Parabere«. - Litteraten Carl Borgaard
var teatrets flittigste leverandør af skuespil oversættelser; 1851 blev han direktør
for den danske scene i Kristiania, hvilket ikke i længden blev nogen succes, pga.
norskhedens fremtrængen.
14. Fædrelandets skildring af festen i anledning af Tycho Brahes runde fødselsdag
21. juni står i avisens mandagsnummer 22. Juni; i dagene før festen er der i
bladene annoncer med forskellige tilbud om sejlads til Hven. Som fremtræ-
dende studenterforeningsmand var Fabricius næsten selvskreven til at deltage;
men som det ses, var han ingenlunde ukritisk, og man fornemmer ligesom en
afstandtagen over for den yngre nationalliberale generation; selv ophørte han
som medlem af senioratet 1830.
15. Den svensk-norske prins, som var med ombord, var prins Oskar Fredrik, den
senere kong Oskar II. Citatet »Sømand som vor Kronprinds« har jeg ikke
fundet i Fædrelandets notitser om flådebesøget; derimod hedder det i nr. 157
(6. juli), at flotillens officerer dagen før havde været til frokost hos kronprins
Frederik på fregatten Gefion; de første skibe kom til København 1. juli. Iøvrigt
stemmer det antal skibe, som Fabricius meddeler - 12 - bedre med oplys-
ningerne i Berlingske Tidende end i Fædrelandet.
16. Den svensk-norske kongefamilie besøgte København 13.-15. juli (J. P. Trap:
Fra fire Kongers Tid, ved Harald Jørgensen, I, 1966, s. 188-191), jf. datoerne i
Bøllings bidrag til brevet. - Udbrudet »Gud hjælpe os og Skandinaverne«
hænger efter tegnsætningen at dømme indholdsmæssigt sammen med omtalen
af de kongelige. Kong Christian VIII havde ved det foregående studentermøde i
1845 optrådt meget køligt over for dette nordiske initiativ, og kongemødet
1846 bød heller ikke lejlighed til et møde mellem de nordiske konger og folk;
lejligheden på Hven var jo i alt fald blevet forpasset. Derimod har kong Chri-
stian formentlig kunnet være ganske tilfreds med afholdelsen af kongemødet
her umiddelbart efter udstedelsen af »det åbne brev«! Chr. Molbech senior til-
skrev 24. juni 1846 kancelliråd P. A. Wallmark følgende talende vendinger: »Hs.
Maj Kong Oscar ventes nu snart til Skaane, og da ogsaa hid til vor Kongeborg.
Det er et interessant, og jeg kan vist sige, for vort Kongepar kiært Giæstebesøg
- uendelig mere værd, end al den falske, flygtige og forskruede Interesse, vort
demokratiske og demagogiske Oppositionsparti vil lægge i den saakaldte Skan-
dinavisme - der er noget andet end den broderlige Eenheds-Aand imellem Nor-
dens tre Brødrefolk« (Christian Molbechs Brevveksling med svenske Forfattere
og Videnskabsmænd, ved Morten Borup, II, 1956, s. 361).
17. Th. står for Theodor. Bogens fulde titel er Streifziige in Schleswig-Holstein
und im Norden der Elbe, I—II, Frankfurt a.M., 1846.
18. Som det ses, er Bølling den eneste af de fem brevskrivere, der direkte omtaler
Philipsens brev fra Karlsbad (af 18. juni); men det var jo også netop sendt til
ham. Om Bøllings indlæg henvises iøvrigt til indledningen.
19. Om Bøllings gigtlidelse, se Palle Birkelund, anf. arb., s. 15.
20. Modspilleren i Berlin var, som det fremgår af Philipsens brev til Werlauff
29. juli, overbibliotekaren (fra 1842) G. H. Pertz, som fra 1826 ledede udgivel-
sen af kildeserien over alle kildeserier Monumenta Germaniae Historica, som
vort bibliotek naturligvis for enhver pris måtte have. I denne omgang måtte
man imidlertid lade sig nøje med det netop udkomne preussiske statussymbol
Oeuvres de Frédéric le Grand I—III, hvoraf man fik et pragteksemplar i rødt
maroquin med guldsnit, og det var jo trods alt ikke helt det samme.
21. Se herom i indledningen.
22. Willem Hendrik Jacob baron van Westrenen van Tiellandt var 1842 blevet di-
rektør for Koninklijke Bibliotheek i Haag; han døde 1848. I brevvekslingen har
Philipsen forskrevet navnet, hvorimod Bølling skriver det korrekt; man ved da
også, at Bølling 1845 traf Westrenen i Luxembourg. Disse oplysninger be-
kræfter, at henvendelsen til Westrenen var Bøllings initiativ.
23. Se indledningen.
24. Se note 16.
25. Se linjerne fra Lassen.
26. I Hamborg boede Bøllings svigerfar Francois Dumont, der var modehandler
m. v., men som forretningsmand ikke havde nogen heldig hånd; se herom Palle
Birkelund, anf. arb., s. 11-13.
27. Carl Edvard Moldenhawer, læsesalsinspektør ved Det kongelige Bibliotek, søn
af overbibliotekar D. G. Moldenhawer og plejebror til Bølling. Se omtalen hos
Palle Birkelund.
28. Udlånsinspektør G. F. Lassen var meget håndskriftinteresseret og efterlod sig
som bekendt det Lassenske fragment af Saxos værk. Det har vel været hånd-
skriftstudier, der har lokket ham til Paris.
29. Den, der her skriver, er ikke den gamle Chr. Molbech, der i denne sommer
med kongelig understøttelse rejste en måneds tid til hertugdømmerne for på
dette kritiske tidspunkt at sondere stemningen over for Danmark og derefter
levere en skriftlig redegørelse for det slesvig-holstenske spørgsmål til kongen.
Der er tale om sønnen Chr. K. F. Molbech, der som volontør må have kunnet
tage fri i længere tid, hvoraf han altså i rigt mål har benyttet sig, da han fik et
stipendium. Et hovedformål med rejsen var Dante-studier i Rom, hvor Mol-
bech 1847 mødtes med vennen Hans Brøchner. Et varigt minde om denne rejse
er Molbechs oversættelse af Den guddommelige Komedie. Desuden skrev
Molbech om en del afrejsen i »En Maaned i Spanien«, 1848.
30. Om indholdet af overbibliotekar Werlauffs del af brevet henvises til indled-
ningen.