Dansk Bibliotekshistorisk Selskab
Dansk Bibliotekshistorisk Selskabs virksomhed siden den forrige
beretning, der dækkede perioden til og med december 1987 (se Bi-
bliotekshistorie 2, s. 152ff.) har været præget af Selskabets to hoved-
aktiviteter: mødearrangementer og publikationsvirksomhed.
For den førstes vedkommende gælder det, at den har haft et sær-
ligt islæt ved afholdelsen af det første seminar vedr. bibliotekshisto-
risk forskning, ligesom man som noget nyt har påbegyndt en møde-
serie med titlen »Som jeg oplevede det - som jeg ser det«. Værd at
bemærke er det også, at Selskabets »sommermøder« uden for Kø-
benhavn nu må siges at være en fast tradition og en meget betyd-
ningsfuld aktivitet, der bidrager til at manifestere Selskabet som
landsdækkende og til at etablere kontakt med lokale biblioteks-
kredse.
Publikationsvirksomheden har som i de forrige år været koncen-
treret om udsendelsen af serien Bibliotekshistorie, hvis meget fyldige
og indholdsrige bind 2 blev udsendt i 1988. Redaktionen har som for
bind l's vedkommefide været lagt i Jørgen Svane-Mikkelsens kyn-
dige hænder og takket være også bogtrykker Poul Kristensens ge-
digne udførelse kan Selskabet med god grund glæde sig over en
publikation, der, både hvad det indre og det ydre angår, ligger på et
højt plan. Bind 4 er allerede under redaktion og kan forventes ud-
sendt i 1991.
Når Selskabet økonomisk er i stand til at fortsætte serien, skyldes
det, at man med stor taknemmelighed har modtaget en meget vær-
difuld økonomisk støtte fra Edvard Pedersens Biblioteksfond, og
glædeligt er det også, at serien har opnået et betragteligt salg til
ikke-medlemmer.
Selskabet har endvidere indledt et samarbejde med Danmarks
Biblioteksskole om udgivelsen af den af tidl. biblioteksinspektør
V. Klingberg-Nielsen udarbejdede registrant over Statens Bogsam-
lingskomités arkiv, der er en primær kilde til studiet af folkebibliote-
kernes historie før 1920. Der arbejdes også med planer om andre
specialpublikationer, og Selskabets medlemmer har i øvrigt kunnet
nyde godt af Statsbibliotekets velvilje, idet man har tilbudt alle med-
lemmer et gratis eksemplar af det digre jubilæumsskrift Fra Bispetof-
ten til Bjerget fra 1977.
Som eksempel til efterfølgelse kan det endvidere nævnes, at Det
kgl. Bibliotek har tilbudt, at dets publikationer kan erhverves af
Dansk Bibliotekshistorisk Selskabs medlemmer til favørpris.
Et af Selskabets formål er »at tilskynde til indsamling og bevaring af
bibliotekshistorisk materiale«, og styrelsen har drøftet mulighe-
derne for en udvikling af den beskedne bibliotekshistoriske samling,
der findes på Danmarks Biblioteksskole.
Der er nedsat et særligt udvalg, der vil udforme et program for en
egentlig bibliotekshistorisk studiesamling eller lignende, og bl.a. vil
man ved hjælp af båndoptagelser forsøge at foretage en række inter-
views til belysning af udviklingen inden for biblioteksvæsenet for-
trinsvis i den anden fjerdedel af indeværende århundrede.
Dansk Bibliotekshistorisk Selskab har i den forløbne periode haft
omtrent samme medlemstal som i de forrige år, dvs. ca. 140 person-
lige medlemmer og ca. 75 institutionsmedlemmer.
Medlemstallet kan i og for sig betragtes som rimeligt, men det
kan give anledning til nogen undren, at der, til trods for det ud-
sendte hvervemateriale samt omtale i bibliotekspressen og på de
faglige møder, af de flere tusinde medarbejdere, der nu virker i
dansk biblioteksvæsen, kun er de nævnte ca. 140 enkeltpersoner, der
ved medlemsskab giver udtryk for interesse for den historiske ud-
vikling, som også bibliotekerne af i dag bygger på.
Dyrt at være medlem af Selskabet er det i hvert fald ikke: 100 kr.
for personlige medlemmer, 200 kr. for institutioner, og 50 kr. for
studerende, pensionister og arbejdsledige. Disse årskontingenter er
uændrede siden Selskabets stiftelse i 1982.
Det sidste mødearrangement, der blev omtalt i forrige virksom-
hedsberetning, drejede sig om mødet i den så smukt restaurerede
bibliotekssal i Trinitatis - Universitetsbibliotekets domicil til 1861,
og også Selskabets næste møde, der blev afholdt den 27. januar
1988, fandt sted i lokaliteter i sin tid indrettet til biblioteksformål,
nemlig i den såkaldte Harsdorffske sal, der i 1780erne blev opført
som en tilbygning til Frederik Ill's biblioteks- og kunstkammer-
bygning fra 1673 og nu bl.a. rummer Rigsarkivets bibliotek. Her
gav arkivar Margit Mogensen en med lysbilleder ledsaget byg-
ningshistorisk skildring, mens arkivar Michael Gel ting berettede
om Rigsarkivet og dets store bibliotek.
Selskabets arrangement den 21. april 1988 var det første af sin art,
nemlig et endagsseminar om mål og midler for bibliotekshistorisk
forskning. Seminarets hensigt var bl.a. at understrege, at biblio-
tekshistorien ikke alene omfatter studiet af enkelte bibliotekers eller
biblioteksvæsenets historie, men også må inddrage en række nabo-
discipliner som skole- og opdragelseshistorie, lærdomshistorie, fol-
keoplysning, lokal- og socialhistorie samt dansk kulturhistorie i det
hele taget.
Seminaret spændte da også vidt, fra prof. dr. Vagn Skovgaard-
Petersens foredrag om moderne tendenser inden for undervisnings-
og opdragelseshistorie til bibliotekar Filip Regnérs beretning om en
bibliotekshistorisk undersøgelse af et stort fransk privatbibliotek fra
1500-tallet. Indimellem holdt fagleder dr. Erland Munch-Petersen
foredrag om litteratursociologien og dens forhold til bibliotekshi-
storien, mens lektor Magnus Torstensson fra Bibliotekshögskolan i
Borås skildrede folkbildnings- og folkbibliotekshistorisk forskning i
Sverige. Fagleder Jørgen Svane-Mikkelsen berettede om biblioteks-
historien i forskning og undervisning på Danmarks Biblioteksskole.
Ved seminarets aftenmøde fortalte tidl. overbibliotekar Helge Niel-
sen på sin sædvanlige fængslende måde om sine erfaringer fra og
synspunkter på bibliotekshistorisk forskning.
Selv om seminaret måske var præget af at være det første af sin
art, må det siges at være vellykket, men da det naturligvis ikke var
muligt at dække alle aspekter af det omfattende tema, er der planer
om i 1990 eller 1991 at arrangere et tilsvarende seminar.
Mange af Selskabets møder har i årenes løb været afholdt i histori-
ske omgivelser, og det var derfor et særsyn, at man den 5. maj 1988
afholdt møde og generalforsamling i et splinternyt og supermoderne
bibliotek, nemlig Gentofte Kommunes Hovedbibliotek i Hellerup,
der allerede takket være også professor Henning Larsens arkitektur
har vakt international opmærksomhed. Ved mødet fortalte stadsbi-
bliotekar Helge Stenkilde om bibliotekets historie fra den spæde
begyndelse i 1813, da »Skolelærer og Kirkesanger Jensen i Gjen-
tofte« oprettede et »Almuebibliothek til Udlaan iblandt Bondeal-
muen i Gjentofte«, og frem til det nye pragtbibliotek.
I samme måned, den 27. maj, holdt Selskabet i samarbejde med
Sprogforeningen, Historisk Samfund for Sønderjylland og Sønder-
jyllands Amts Biblioteksforening »sommermøde« i Aabenraa. Til
trods for at mødet fandt sted på forårets vistnok varmeste dag, var
der dog samlet et halvt hundrede deltagere - hvoriblandt mange
ikke-biblioteksfolk - i Folkehjems historiske mødesal. Overbiblio-
tekar Jørgen Mågård gav her en udmærket skildring af et ret upå-
agtet kapitel i dansk bibliotekshistorie, de sønderjyske folkebibliote-
kers forhold før genforeningen i 1920. Om den stort anlagte og
udmærket gennemførte reorganisering af landsdelens folkebibliote-
ker efter 1920 fortalte tidl. rektor Preben Kirkegaard på en meget
fængslende måde, baseret især på breve fra aktionens hovedperso-
ner, den senere overbibliotekar for Det kgl. Bibliotek, Carl S. Peter-
sen, og den senere overbibliotekar i Aabenraa, Jakob Petersen, to
hver på sin måde meget særprægede og fængslende personligheder.
Om aftenen henlagdes mødet til det sønderjyske Landsarkiv, hvor
lektor Henrik Fangel fortalte om det lokalhistoriske arbejde, der er
knyttet til institutionen Historiske Samlinger for Sønderjylland.
Selskabets næste medlemsmøde, den 23. november 1988, stod i
farmaciens tegn. Det indledtes med en grundig omvisning i det for-
nemme Dehn'ske palæ fra 1700-tallet i Bredgade i København. Pa-
læet, der en overgang var sunket ned til at rumme bl.a. en pianofa-
brik, er nu erhvervet af Danmarks Apotekerforening og forbilledligt
restaureret og indrettet. Mødet fortsatte i Dansk Farmaceutfor-
enings store fagbibliotek, der har til huse i meget smukke omgivel-
ser i det nyistandsatte såkaldte »Blå Pakhus« i Amaliegade. Biblio-
tekaren Hans-Otto Loldrup fortalte om bibliotekets historie og
funktioner og foreviste en del af bibliotekets mange bibliofile sjæl-
denheder.
Virksomhedsåret 1989 blev indledt den 31. januar med et møde på
biblioteksskolen med temaet »Ungdom og Bøger«. Fagleder Jørgen
Svane-Mikkelsen berettede om Jørgen Bankes gamle film fra 1940,
der almindeligt går under titlen 'Nissen hos spækhøkeren' - og som
har 1930rnes kulturpolitiske debat som baggrund. Efter indlednin-
gen vistes filmen, det første forsøg på at inddrage det moderne me-
dium filmen i propagandaen for læsning af gode bøger og benyttelse
af bibliotekerne.
Allerede tre uger senere, den 22. februar, var der nyt møde, som
blev indledningen til en interessant serie møder med overtitlen
»Som jeg oplevede det - som jeg ser det«, hvortil man kunne føje en
undertitel »Aktører ser i bakspejlet«. Hensigten med mødeserien er
at fa de personer, der på den ene eller anden måde har været i cen-
trum af eller involveret i de mere markante begivenheder eller perio-
der i biblioteksvæsenets nyere historie, til at fortælle, mere eller
mindre uformelt, om deres oplevelser og det syn, de nu har på dem.
Mødet fandt sted i det smukke nye Valby Bibliotek og skulle have
været indledt med et indlæg af tidl. biblioteksinspektør Aase Breds-
dorff, men da hun var blevet forhindret, måtte Selskabets formand,
tidl. stadsbibliotekar Poul Daugaard i stedet give nogle erindrings-
billeder fra sit lange biblioteksliv. Han efterfulgtes på talerstolen af
tidl. rigsbibliotekar Palle Birkelund, som skitserede den udvikling i
forholdet mellem folke- og forskningsbiblioteker, organisatorisk og
på anden måde, der på godt og ondt fandt sted i hans tid. Stadsbi-
bliotekar Børge Sørensen afsluttede mødet med at tale om det i sin
tid kæntrede edb-projekt for folkebibliotekerne, FAUST-projektet,
og aflivede i den forbindelse myten om, at det var bibliotekarernes
underskriftindsamling, der gav projektet dødsstødet.
Det andet møde i denne serie fulgte den 15. marts, ligeledes i
Valby Bibliotek. Her talte tidl. biblioteksdirektør Kr. Lindbo-Larsen
bl.a. og især om bibliotekskommissionen fra 1970erne, tidl. før-
stebibliotekar Leif Thorsen om den faglige udvikling og sin op-
fattelse af fremkomsten af'den nye bibliotekar', og endelig berettede
redaktør Per Nyeng om brydningerne blandt de unge rebeller bag
Biblioteksdebat og om, hvorfor Yngre Bibliotekarer ikke blev noget
langvarigt fænomen.
Sommermødet 1989 var henlagt til Lolland. Det fandt sted den
27. maj og fik, takket være også støtte fra Storstrøms Amts Biblio-
teksforening, Lolland-Falsters Historiske Samfund og Stiftsbiblio-
teket i Maribo, et fortræffeligt forløb.
Mødet blev indledt i Stiftsbiblioteket, hvor overbibliotekar Bente
Kaspersen fortalte om det næsten 200 år gamle bibliotek - landets
ældste endnu virkende folkebibliotek - og foreviste forskellige sjæl-
denheder samt udtrykte i den forbindelse håbet om, at der måtte
blive givet midler til en hårdt tiltrængt konservering af dem. Delta-
gerne fik endvidere lejlighed til at se det meget interessante arkiv-
materiale i form af bl.a. udlånsprotokoller fra bibliotekets ældre tid.
Derefter gav tidl. rigsbibliotekar Palle Birkelund en levende skil-
dring af den særprægede personlighed som i 1795 fik oprettet stifts-
biblioteket, K. H. Seidelin. Han var lollandsk præstesøn, men stak
tidligt til søs, og efter at have taget styrmandseksamen lærte han sig i
Hamburg bogtrykfaget og tog til København og virkede her til sin
død som bogtrykker, avis- og tidsskriftudgiver, forlægger samt som
en overordentlig alsidig skribent. Men som den indædte opposi-
tionsmand han var, lå han i bestandig strid med myndighederne om
overtrædelse af trykkefrihedsbestemmelser o.lign.
Eftermiddagens møde fandt sted på det smukke Reventlow-
museum på den lille herregård Pederstrup og afsluttedes med et
formidabelt kaffebord i det gamle ridehus. Her fortalte dansk biblio-
tekshistories nestor, tidl. overbibliotekar Helge Nielsen om
C. D. Reventlow og hans standsfellers interesse også for biblioteks-
sagen. Til slut afholdt man den årlige generalforsamling, og det er
sandsynligvis sidste gang Selskabet kan holde generalforsamling i et
gammelt forhenværende adeligt ridehus.
Den 2. november 1989 var der møde i det historiske Bakkehus på
Frederiksberg, hvor det så interessante »guldaldermuseum« i de se-
nere år er blevet udvidet og renoveret. Museets energiske leder Inge
Nørballe fortalte om husets historie og om de mange berømtheder,
der i sin tid havde deres gang her, deriblandt flere biblioteksfolk som
f.eks. Chr. Molbech.
Den 6. december samledes man igen i biblioteket i Valby til det
tredie møde i serien »Som jeg oplevede det«. Denne gang var det
stadsbibliotekarerne Svend Esbech og Helge Stenkilde, som jo
begge kan se tilbage på interessante erfaringer bl.a. fra så centrale
instanser som henholdsvis Danmarks Biblioteksforening og Biblio-
tekstilsynet. Serien vil blive fortsat, og også forskningsbibliotekerne
vil komme 'under behandling'.
Den årlige generalforsamling for 1990 fandt sted på Frederiksberg
Bibliotek den 19. april med den sædvanlige dagsorden, bl.a. som
nedenfor nævnt en del nyvalg. Efter generalforsamlingen gav for-
manden, i forbindelse med en under udgivelse værende samling af
Thomas Døssings artikler og taler, en skildring af denne store per-
sonlighed i bibliotekshistorien.
Årets sommermøde var henlagt til Nordjylland og fandt sted i
Aalborg den 5. maj. Mødet var arrangeret i samarbejde med - og
støttet af - Nordjyllands Amts Biblioteksforening, og var ligesom
tidligere sommermøder begunstiget af fint vejr, hvorfor udflugten
(med frokost) til Lindholm Høje og det nye smukke museum blev
en fin oplevelse. Mødet indledtes i den bygning lige ved Vor Frue
Kirke, som i sin tid blev bygget til Det Nordjyske Landsbibliotek,
og hvor det havde til huse indtil indvielsen af nybygningen for nogle
år siden. Det var derfor helt naturligt, at tidl. stadsbibliotekar Birger
Knudsen gav en kort skildring af den aalborgensiske bibliotekshisto-
rie, der går helt tilbage til 1500-tallet, da katedralskolen fik et biblio-
tek, som dog blev opbevaret i Vor Frue Kirke, og Budolfi Kirke fik
en bogsamling, der kan siges at være begyndelsen til et stiftsbiblio-
tek.
Men mødet blev indledt af overbibliotekar Grete Munch, Dron-
ninglund, der fortalte om denne bys ældre bibliotekshistorie og med
stolthed kunne fremvise dele af et meget interessant arkivmateriale,
der i sig selv udgør en bibliotekshistorisk samling. Dette arkivma-
teriale har været genstand for en endnu ikke afsluttet undersøgelse
udført af tre lærere fra biblioteksskolen i Aalborg, lektorerne Leif
Emerek og Anders Ørom samt ass. fagleder Erik Olander, som alle
fremlagde interessante resultater vedr. bogbestand, lånerkreds, ud-
lån m.m.
Den tidligere biblioteksbygning rummer nu byens store lokal-
historiske samling, der er landskendt for den enestående fotosamling
som stammer fra fotografen H. Tönnies, der virkede i Aalborg i hele
sidste halvdel af forrige århundrede. Arkivleder Henning Bender
fortalte om det lokalhistoriske arkivs hastige udvikling gennem de
senere år. Arkivet har en ganske særlig betydning, da byens egent-
lige administrative arkiv gik til grunde under besættelsen.
Henning Bender fortalte desuden om den anden institution, der
har til huse i bygningen, Det danske Udvandrerarkiv (og bibliotek),
der blev grundlagt i 1932 af den kendte dansk-amerikaner Max He-
nius. Det blev indrettet på den lille herregård Sohngårdsholm ved
Aalborg, men da den blev beslaglagt af tyskerne og i øvrigt senere
nedrevet, fristede de værdifulde samlinger en krank skæbne, indtil
de nogle år efter krigen, takket være kommunens offervilje, kunne
genåbne i Aalborg.
Sidste del af mødet henlagdes til Aalborg historiske Museum,
hvor man har genopstillet den kendte brændevinsbrænder og kul-
turpersonlighed Harald Jensens biblioteksværelse og hans store bi-
bliotek med mange sjældenheder. I disse særprægede omgivelser gav
tidl. overbibliotekar Johs. Tang Kristensen en udmærket skildring
både af personen og biblioteket.
Beretningsperiodens 13 medlemsmøder har haft ret god tilslut-
ning. Med udsving fra under 20 til over 40 har de gennemsnitligt
kunnet samle knap 30 deltagere.
Selskabets styrelse har i beretningsperioden bestået af tidl. rigsbi-
bliotekar Palle Birkelund, tidl. stadsbibliotekar Poul Daugaard, før-
stebibliotekar dr. phil. Svend Gissel (indtil april 1990), forsknings-
bibliotekar Marton de Hartyani (indtil april 1990), tidl. biblioteks-
inspektør V. Klingberg-Nielsen (indtil april 1990), overbibliotekar
Aase Lindahl og fagleder Jørgen Svane-Mikkelsen. Ved generalfor-
samlingen den 19. april 1990 nyvalgtes ass. fagleder Ellen W. Bertel-
sen, førstebibliotekar Steen Bille Larsen og afdelingsbibliotekar Su-
sanne Bøggild. Suppleanter til styrelsen har været overbibliotekar
Pernille Munch og overbibliotekar Mette Stockmarr, som i april
1990 afløstes af Marton de Hartyani. Selskabets revisor har været
overassistent Birgit Berg og tidl. rektor Preben Kirkegaard, som i
april 1990 blev afløst af bibliotekar Esther Krarup, den hidtidige
revisorsuppleant. Som ny revisorsuppleant valgtes vicedirektør Jan
Østergaard Bertelsen.
Efter at have været Selskabets formand siden stiftelsen i april 1982
ønskede Palle Birkelund efter generalforsamlingen i maj 1988 at ned-
trappe sin virksomhed, og ved styrelsens konstituering afløstes han
som formand af Poul Daugaard, den hidtidige næstformand, hvis
efterfølger på denne post blev Aase Lindahl. I sin første formandsbe-
retning, ved generalforsamlingen i maj 1989, fremhævede Dau-
gaard, at »Selskabet skylder Birkelund en stor tak for hans indsats
som formand i seks år; at have haft en så anset, erfaren og vidende
person som frontfigur har givet Selskabet så god en start som over-
hovedet muligt. Birkelund kan se tilbage på en fortrinlig indsats og
en frugtbringende formandstid.«
Sekretær har som tidligere været Jørgen Svane-Mikkelsen, og
også Marton de Hartyani fortsatte på kassererposten, indtil han i
sommeren 1989 så sig nødsaget til at frasige sig dette hverv. Esther
Krarup gik velvilligt ind på at fungere som kasserer indtil sommeren
1990-, da hun afløstes af Jørgen Svane-Mikkelsen, hvis hidtidige post
som sekretær blev overtaget af Ellen W. Bertelsen. Ved generalfor-
samlingen i april 1990 udtalte formanden styrelsens tak til Hartyani
for hans omhyggelige forvaltning af Selskabets økonomi siden stif-
telsen og for hans flittige virksomhed som bibliotekshistoriker.
Også Svend Gissel og V. Klingberg-Nielsen takkedes for deres ar-
bejde i styrelsen gennem henholdsvis 8 og 7 år.
Medlemmer af Selskabets styrelse er (august 1990) følgende:
Ellen W. Bertelsen (sekretær), ass. fagleder, Danmarks Biblioteks-
skole, Birketinget 6, 2300 København S, tlf. 31 58 60 66; Steen Bille
Larsen, førstebibliotekar, Det Kongelige Bibliotek, Postboks 2149,
1016 København K, tlf. 33 93 01 11; Palle Birkelund, tidl. rigsbiblio-
tekar, Overgaden neden Vandet 39, 1., 1414 København K, tlf.
31 54 01 89; Susanne Bøggild, afdelingsbibliotekar, Københavns
Kommunes Biblioteker, Kultorvet 2, 1175 København K, tlf.
33 93 60 60; Poul Daugaard (formand), tidl. stadsbibliotekar, Havevej
16, 8543 Hornslet, tlf. 86 99 42 16; Aase Lindahl (næstformand), over-
bibliotekar, Odense Universitetsbibliotek, Campusvej 55, 5230
Odense M, tlf. 66 15 86 00; Jørgen Svane-Mikkelsen (kasserer, redak-
tør), fagleder, Danmarks Biblioteksskole, Birketinget 6, 2300 Kø-
benhavn S, tlf. 31 58 60 66.
Selskabets adresse:
Dansk Bibliotekshistorisk Selskab
c/o Danmarks Biblioteksskole
Birketinget 6
2300 København S
Tlf. 31 58 60 66