Kiøbenhavn vilde kunne lære meget
af Poughkeepsie
C. J. Foghs bibliotekslovsforslag fra 1854 og dets
amerikanske baggrund
Af Helge Nielsen
Poughkeepsie og C.J. Fogh
I dag flyder strømmen af oplysninger om USA til os i ganske rigt
mål. I midten af forrige århundrede vidste man ikke så meget. Al-
lerede i 1833 vidste Emil og Peter i Flugten til Amerika, at rigdomme
var lette at fa tag i derovre, det var kun at bukke sig, og i et brev
hjem fra Poughkeepsie, lidt nord for New York, fortæller huslærer
Fogh i begyndelsen af 1850erne, at »Artisten Borup er her og mange
andre Danske, af hvilke de fleste løbe af Frygt for Udskrivning til
Armeen fra deres Hiem ofte uden at kiende Sproget og næsten altid
uden Penge og uden Forstand paa at tiene nogle, thi det er ikke paa
Marker og Enge, at man her finder Penge.« Der var også visse
Cooperske forestillinger om indianere, prærier og bisonokser, men
det var ikke den slags, man stødte på i den civiliserede virkelighed i
de østamerikanske stater, hvor selv små byer på en halv snes tusinde
indbyggere måtte imponere en mand fra en europæisk storby som
København med dens 130.000 indvånere. »Kiøbenhavn vilde kunne
lære meget af Poughkeepsie.« Herhjemme ingen gaslygter, men
toppede fortove, hullede gader, »Balanceer og Vippebredter paa
Helge Nielsen, tidl. overbibliotekar. Vældegårdsparken 32, 2600 Glostrup.
Rendestenene (et Slags Falddøre for ubesindige Fodgængere, hvortil
jeg formoder Brolægningsvæsenet har laant Ideen af »Ingemanns
Kong Erik og de Fredløse«), dens smudsige Huse og Trapper,« tynd
mælk og dårlige restaurationer, og derovre brede brolagte fortove,
strålende butikker, trængsel og færdsel i gaderne, renlighed, orden,
liv og praktisk sans.
Brevet hjem er fra 1851/53 og er skrevet af en dansker, der kort
efter vendte hjem for at fortælle om amerikanske skoler og bibliote-
ker.
Der var før hørt om amerikanske biblioteksforhold i den gamle
verden, i England fra Edw. Edwards (1848), mens tyskerne havde
faet beretninger fra Hermann E. Ludewig (1845-46) og fra den hjem-
vendte Fr. Raumer (1845). I Norden kom svenskerne først.
P. A. Siljeström
1 1852 udgav P. A. Siljeström første del af sin Resa i Förenta Staterna.
Denne beretning på over 400 sider beskæftiger sig især med skole-
forholdene i staterne, men har dog rundt om oplysninger om de
videnskabelige biblioteker, om fængselsbiblioteker, seminariebi-
blioteker og søndagsskolebiblioteker, og kapitel 32 er helliget bi-
blioteker og bogspredning, hvor han beretter om de østamerikanske
district-school-libraries og om et bibliotek for unge arbejdere i Phi-
ladelphia. Han lægger overalt betydelig vægt på, at skolegang og
eksamener siger lidet, hvis ikke »den vunna kunskapen och tanke-
färdigheten efteråt alltjemnt uppfriskas och underhålles genom ett
fortsatt sjelfstudium.« Her var noget at lære for Europa, thi: »I
sanning, om folkbildningen afbrytes på den punkt, der folkskole-
undervisningen slutar, så må denna bildning med allt skäl anses för
dödfödd.« Her lægges op til den samme konstatering, som en prøj-
sisk gæst i USA kom til: »Our people can read, your people do read,«
som Charles Jewett med velbehag citerede ved åbningen af det før-
ste amerikanske bibliotekarmøde i 1853.
At Europa og også hans eget land måtte tage ved lære af Amerika,
var ikke blot ønskeligt, men en ren nødvendighed, hævder Sil-
jeström i fortalen til bind 2 a {Resan (1854). På sine rejser 1849-50
havde han ikke kun studeret skole- og oplysningsforhold, men også
 |
Per Adam Siljeström, |
mærket sig den materielle kultur, i dette bind specielt amerikansk
patentlovgivning og jernbanerne. Den kolossale udvikling og de
mægtige kræfter, han havde set, viste »den blifvande jätten,« som
endnu havde ynglingens træk, »men som, innan vi veta ordet af,
skall, full växt, med ene handen fatta Asien, med den andra Europa,
och med en vink skaka verlden.« Man måtte tage ved lære i tide,
fæste sig ved de samme to ting som Amerika, »folkets frihet och
folkets bildning,« thi de lå til grund for den industrielle og kommer-
cielle foretagsomhed, på dem hvilede deres »nationela ärelystnad,«
der kun kan tilfredsstilles ved »spridandet af amerikanska bildnin-
gens förmåner öfver verlden,« og også deres meget åbenhjertige
meninger om det kommende amerikanske verdensherredømme.
Disse amerikanske forestillinger og drømme, som han ridser op i sit
nøgterne, lidt tunge sprog, kan han ikke afvise: »Jag kan icke ett
ögonblick tvifla, att personer redan äro födda, som skola se Förenta
Staternas sändebud diktera lagar vid hofven i Europa, föga annor-
lunda än det gamla Roms prokonsuler gjorde hos småkonungarne i
Asien och Afrika.«
Folkedannelsen var da en vigtig sag i USA og måtte blive det i
hans svenske program, folkeskolen som det grundlæggende, fort-
sættelses- og aftenskoler, som førte dannelsesarbejdet videre, og
som tredie led spredningen af god læsning. Men alt dette var kun
grundlaget, forudsætningen, ikke selve sagen. Skoleviden, bogvi-
den var i sig selv af ganske underordnet værdi. Han vidste intet
»lumpnare och frivolare« end den blotte viden. Skulle studier have
reel værdi, måtte de føre til selvstændig forske-evne eller til praktisk
færdighed. Afgørende blev det ydre praktiske livs mulighed for at
ægge til selvvirksomhed og derved skærpe den teoretiske dannelse
og gøre den frugtbar. Han støtter sig til den amerikanske pædagog
Horace Mann, der efter en studierejse i Europa sammenlignede
amerikansk og prøjsisk folkedannelse. Prøjserne far ikke senere hen
i livet anvendelse for deres skolekundskaber, de mangler stimulan-
sen fra deltagelse i det offentlige, det politiske liv. »Det gifves, efter
min tanka, intet bildningsmedel, som är jemförligt med detta,« del-
tagelsen i selfgovernment, ræsonnerer Siljeström.
Hans videre arbejde er på det traditionelle svenske sognebiblio-
teks grund, i artikler i Dagens Häfder (1854), i indledningen til Läs-
ning för Folket (1859) og i Komitébetänkande (1855), alle i Handlingar
och skrifter rörande undervisningsväsendet (1884); dog er de hævd-
vundne organisationsformer suppleret med ideer fra de engelske
circulating libraries' opsøgende arbejde (vandrebogsamlinger), om
startbiblioteker og om fællesindbinding, organiseret centralt fra
Stockholm, hvor der også bør være et fælles stadsbibliotek med
depoter rundt om i byen. Selv om Amerika ikke direkte nævnes,
kan der være hentet inspirationer dér, ligesom i hans tanker om
bogvalg, både ved de emner, han foreslår, og ved den fremhævede
»slutsatsen, att hvad som duger för s.k. bildade läsare i allmänhet,
bör ock duga för allmogesmannen och arbetaren.«
 |
Carl Johan Fogh, |
Carl Johan Fogh
I danske pædagogiske kredse og i den skandinavisk sindede natio-
nalliberale verden var Siljeströms bøger og tanker ikke ukendte,
men det var dog ikke ad denne vej, amerikansk biblioteksvæsen
præsenteredes i folkeoplysningsdebatten herhjemme. Vi havde om-
trent samtidigt en turist derovre, og han nedfældede sine betragt-
ninger af amerikanske skoler og folkebiblioteker i en lille bog, Et Par
Ord om Friskolen i Amerika og den danske Folkeskole, annonceret i
Dagbladet den 10. marts 1854. Her præsenterede C. J. Fogh sit bi-
blioteksprojekt som et anneks til sine skoletanker, som han siden
helligede sig fuldt og helt. Som indlæg i skoledebatten vakte bogen
opsigt, mens det direkte biblioteksforslag nærmest faldt til jorden.
Nogle venlige ord i pressen, men ingen politiker tog hans lovforslag
op.
Carl Johan Fogh er et velkendt navn i dansk pædagogiks og op-
lysnings historie. En naturvidenskabsmand med særligt blik for po-
pulærvidenskabens betydning - en af grundlæggerne af Tidsskrift for
populære Fremstillinger af Naturvidenskaben, medredaktør af 2. udgave
af Nordisk Conversationslexicon; en latinskolelærer med dyb interesse
for folkeskolen og for forbindelsen mellem folkeskole og latinskole,
en energisk forkæmper for matematik og naturfag i skolen og en sej
fjende af Madvigs latinske grammatik, en af fædrene til det 20. år-
hundredes skoleordning, en praktisk pædagog, der ved den stram-
meste af alle latinskoler interesserede sig for børnene, ikke som
fagobjekter, men som mennesker i udvikling, der måtte have fritid
til at finde dannelsesværdier uden for den skole, der netop i disse år,
bl.a. med Madvigs grammatik, satte sig på hvert eneste minut af
elevernes tid. Gamle metropolitanere vidner som med een røst, at
han var en enlig lysstråle mellem mange lyseslukkere. En nobel
menneskevenlighed lyser ud af hans portræt, han kan minde om en
angelsaksisk gentleman, og selv har han øjensynlig højligt gouteret,
at en kollega ved synet af hans Photographi betegnede ham som
Mr. Seward. Den amerikanske udenrigsminister i 1860erne, William
H. Seward, synes dog lidt barskere på fotos end den i grunden så
rare dansker.
Fogh er amerikanernes lærling. Da han i 1851 efter endt magi-
sterkonferens i naturhistorie tilfældigvis erfarede, at en dansk familie
i nærheden af New York søgte en huslærer, greb han hurtigt til.
Principalen var grosserer og konsul Beck i den lille industri- og
skoleby Poughkeepsie, hvis mærkelige navn ifølge Fogh er det indi-
anske ord for smuthul.
Man kan formode, at Fogh, der begærligt havde grebet chancen
til at komme ud i den store verden, til et fjernt fremmed land, trods
alt det, som har imponeret ham og revet ham med, har følt sig noget
trykket af den puritanske ånd i det lille amerikanske smuthul. Na-
turen gjorde et mægtigt indtryk på ham, men klimaet egnede sig
ikke til »opmuntrende og underholdende Fodtoure,« adspredelserne
var fa, teatrene slette og ilde ansete, musik havde man ikke sans for,
dans fordømtes almindeligt »som uchristelig og upassende.« I det
omtalte brev hjem til vennen Ed. Erslev fortæller han, at når han
trods alt savner København, er det, fordi »den har det, som man
savner her overalt, selv i N. York, en dannet studerende, kundskabs-
riig Ungdom og ædle Adspredelser.« Ungdommen er lukket inde i
skoler og kollegier, og »et muntert Gilde om en Bolle Punsch med
Sang og Taler er gemeent. Skovtoure ere upassende« - her er hans
tanker så klart gået til Studenterforeningen. Stedets fem europæiske
lærere har da også dannet en lille forening, hvor Fogh kunne ind-
samle smånotitser om skolevæsenet, men hvor hovedformålet var
»et lille lystigt Gilde hver Løverdag Aften, hvor man i al Mag og
Gemytlighed ved Glasset og med Cigaren søger at bøde paa de
andre Dages Kedsommelighed ... Men det Hele gaaer til i største
Hemmelighed, thi skulde nogen erfare, at vi sidde og drikke uh! og
ryge pfui! det vilde være ude med os.« Man kunne her citere den
Horace Mann, som også Fogh bygger på: »School-officers, when
other things are equal, should systematically give the preference to
the total-abstinent candidate,« eller: »A tobacco-user is the common
enemy of decency and good taste.«
Fogh synes at have været en god iagttager, og de store forskelle
mellem hans hjemlige danske miljø og det amerikanske har indbudt
til sammenligninger og ræsonnementer, men han har ikke som Sil-
jeström kunnet rejse rundt. Rejser var dyre, fortæller han. Ud over
smånotitserne fra punchefællerne har han da måttet indvinde sit
amerikanske stof ad litterær vej. Selv siger han i forordet, at han
med frihed har benyttet fremmede forfattere, især H. Randall og
H. Mann. Han nævner ikke Siljeström, og det meget fællesstof, de
har, især for Massachusetts, kan stort set henføres til deres fælles
forlæg, H. Manns årsberetninger, men det synes nærliggende, at den
svenske rejseberetning har været vejledende og inspirerende for
Fogh i disponering og ved udvælgelse af relevant materiale. For
New York og skoledistriktbibliotekerne har Fogh kilder, som er
ukendte for Siljeström, vistnok beretninger af H. Randall.
Fogh er en kvik og veltalende, lidt retorisk præget skribent, der er
grebet af stoffet, som Siljeström slået af kontrasten mellem den
amerikanske dynamik og den hjemlige sløvhed: »ja er det ikke høist
fordærveligt, naar den store Folkemasse hos os lades i en saa prak-
tisk Ubehjelpelighedstilstand, at den kun har Eet tilovers, nemlig
vantro og forbausende at see Nationerne ile sig forbi i vor Tids
hvirvlende Væddeløb paa Materialismens Arena, og selv blive ene
tilbage. Er ikke Alt, hvad der skeer om os, et Fingerpeg mod en Tid,
som skal komme, hvor kun de Nationer skulle bestaae, som er
materielt udviklede, hvor Kunst, Videnskab og Lærdom, ja selv
Religion ikke ville være tilstrækkelige til at bære det ædleste Folk
gjennem Strømmen.« Det er Siljeströms frygt om igen, men mere
behersket, og hvor denne mere filosofisk borer sig ind til self-gov-
ernment som kernepunktet i amerikansk kultur, holder Fogh sig
jævnt og ligefrem til det, han har set, den materielle blomstring og
den praktiske sans, hele den praktiske retning, nationen har taget.
Han nævner dog også det politiske liv som en faktor blandt andre,
der modner den unge amerikaner, lærer ham at råde sig selv og
vende sin interesse i praktisk retning. At den praktiske sans og den
stærke selvstændighedsfølelse, der kom af økonomisk nødvendig-
hed og nybyggermentalitet, også havde skyggesider og avlede vold-
somhed, herskesyge, selvforgudelse, bestikkelighed, »smudsigt po-
litiskt Rænkesmeden ..., Had til udmærkede Mænd og Foragt for al
Kundskab og Dannelse,« lægger Fogh ikke skjul på.
Foghs skoletanker
Det er ikke den amerikanske skole, der lægger an på at danne prakti-
kere, tværtimod er dannelsen, den giver, rent formel og viden-
skabelig, men »Livet er Amerikanernes praktiske Skole,« og derfor
behøver de ikke og har ikke polytekniske læreanstalter og agerdyrk-
ningsinstitutter.
Her er det anderledes. De danske landbrugere er ærlige og brave
folk, som giver Gud og kongen deres, de pløjer og sår som for-
fædrene, men over for alt nyt hersker en pinlig uvilje. »Var han lidt
snar til at tage imod Forbedringer, lidt snild til at afpasse dem til sine
Forhold og lidt tilbøielig til at associere sig med sine Naboer om
Foretagender, der ere for store for en enkelt Mand,« så ville alle de
gammeldags redskaber vige for maskiner, og nye og kraftige gød-
ningsmidler blive almindelige. Det centrale hos Fogh og også det
eneste originale, hvad han selv fremhæver i forordet, er, at man må
bøde på denne nationale mangel, hvor den hjemlige livets skole ikke
strækker til, gennem skolens undervisning. Og den praktiske sans,
den nødvendige besindighed til at lægge planer, eftertanken til at
løse en opgave og den logiske fremadskriden ved løsningen vil han
da fremme ved at indføre den anvendte matematik og naturviden-
skab i folkeskolen. Den tilsyneladende forskel i evner hos en nations
stænder var nemlig »ene og alene en Følge af, at de saakaldte høiere
Stænder ere uddannede paa de andres Bekostning.« Desværre er
hans biblioteksprojekt ikke koblet ind her, for det var disse sider,
der vakte størst interesse, og blev taget til hjerte af praktikere og
pædagoger i Schneekloths og Christens' Skolens Reform, Grimes
Kjøbenhavnsposten og Milos Fy ens Avis, mens de helt lod biblioteks-
spørgsmålet ligge.
Tiden til de nye fag ville Fogh tage fra folkeskolens hovedfag,
religionsundervisningen, som han mente var hjemmets og kirkens
sag. Adskillelsen af kirke og skole eller i al fald en »af kirkelig
Indflydelse mindre afhængig Stilling for Skolevæsenet« var både
amerikanske og danske reformpædagogers mål, og det fandt til-
slutning også i Kjøbenhavnsposten og Fyens Avis. At den gejstlige
anmelder i Ugeskrift for den evangeliske Kirke som repræsentant for
den stand, der i den første halvdel af århundredet havde været le-
dende i det folkeopdragende arbejde, måtte håbe, at denne påstand
»med Guds Hjælp aldrig skal blive anerkjendt som den rigtige i vort
Fædreland,« ligger i sagens natur. Den nationalliberale pastor Krogh
i Maibølle måtte forfærdes over, at selv noble gemytter, som det
hedder med et venligt buk - han og Fogh var, eller blev i al fald gode
venner - i vore dage teoretiserer, »som om hele den Vei i Folkeop-
dragelsen, der hidtil er betraadt, er grundfalsk, hvorimod der skal
gives en ny Anviisning om det eneste Rigtige ved at tage det travle,
gjærende, Rigdom samlende Amerika til Mønster.« Også andre
konservative kredse tog afstand fra sækulariseringstanken, »et af
Tidsaandens bekjendte høie Raab,« skrev Berlingeren, der i det hele
optrådte ret uamerikansk.
Helge Nielsen - Kiøbenhavn vilde kunne lære meget af Poughkeepsie 53
Fogh og skoledistriktbibliotekerne
Foghs afsnit om skoledistriktbibliotekerne i New York bygger på
trykt materiale, og han giver mere et billede af bevægelsens ideer og
formål end af bibliotekernes funktion og reelle karakter. Hans egne
iagttagelser indskrænker sig til den korte omtale af Poughkeepsies
bibliotek, som han selv vel har benyttet.
»Det fælleds Skolebibliothek i Byen Po'keepsie (en Stad med
c. 12,000 Indvaanere) bestaaer af henved 4000 Bind, og indeholder
ikke blot det Bedste af den engelske Litteratur i alle Retninger, men
ogsaa Oversættelser af mange fremmede Forfattere, imellem hvilke
saavel danske som svenske have en Plads.«
Det har nok mere været et mønsterbibliotek end et typisk eksem-
pel. Allerede 1846 omtaler H. Ludewig det i Serapeum: »Eine nicht
unbedeutende öffentliche Bibliothek, wird in neuesten Berichten
von dort geriihmt,« og Jewett fortæller i 1851, at »the public library«
har til huse i byens Lyceum of Literature, Science and Mechanic
Arts. På grundlag af et rundspørge til amerikanske biblioteker gives
der udførligere omtale i Rhees' Manual of Public Libraries fra 1859.
The Public School Library, oprettet i 1843, var i 1857 på 4.650 bd.
Dets indtægter i 1854 på 341 doll., dets bogkonto på 341 doll.,
indbinding 64 og lønkonto 336 doll., årlig tilvækst 200 bd., udlån
25.000 bd. »6 magazines are taken.« Kataloger fra 1851 og 55. »All
persons have the free use of the library. It is open daily from 1 to 8
P.M. All the books are in English.«
Fogh holder sig til de aktuelle forhold og det smukke eksempel.
Den historiske baggrund må vi søge hos amerikanske biblioteks-
historikere, G.W.Cole, C.B.Joeckel og S.Ditzion. Skoledistriktbi-
bliotekerne er en ældre form for folkebiblioteker end public libra-
ries. De stammer fra staten New York, hvor de indførtes ved lov
1835. Fra New York forplantede de sig til de nordlige og mellemste
øststater og siden til staterne syd for de store søer, hvor de endnu
findes.
I Massachusetts dækkede navnet egentlige skolebiblioteker. Be-
vægelsens drivkraft var her Horace Mann. De lokale skoledistrikt-
myndigheder kunne fra staten fa 15 doll, for hver 60 skolebørn, når
de kunne dokumentere, at de lokalt præsterede det samme beløb.
1850 opgav man helt denne lovgivning, resultaterne var for små.
Omkring midten af århundredet satte en ny bevægelse ind i denne
stat, og det blev herfra bybiblioteket, stadig på frivillig basis, men
nu med rent kommunale midler, bredte sig landet over, efter at en
lov i 1851 havde tilladt at pålægge skatter til disse public libraries. De
er uden for Siljeströms og Foghs erfaringsområde, det første bi-
bliotek af den nye type, Bostons Public Library, åbnede først 1854.
1835-loven i New York tillod skoledistrikterne i det første år at
opkræve i skat indtil 20 doll, foruden udgifterne til en reol, og 10
doll, i det følgende år. 1838 bevilgede staten til formålet 55.000 doll,
af midler, som unionen havde stillet til rådighed for enkeltstaterne.
De fordeltes efter distrikternes børnetal, men det krævedes, at der
lokalt bevilgedes lige så meget. I 1847 var der 8.070 biblioteker af
denne type med 1,3 mill, bd., i gennemsnit 166 bd., små bindtal og
små beløb, og tilmed fik distrikterne i 1838 lov til at anvende de
bevilgede midler til lærerløn, skoleinventar m.v., når biblioteket
talte 100-125 bd. Det undergravede systemet, der også var belastet
af, at biblioteksområderne var så små, gennemsnitligt på 267 perso-
ner. En udvej med større udviklingsmuligheder åbnedes 1839, da
det blev tilladt to eller flere distrikter at slå deres bogsamlinger
sammen til union- eller central libraries. Det er et sådant, Fogh har
mødt i Poughkeepsie. Mange af disse biblioteker blev senere by-
biblioteker eller indgik i bybibliotekssystemer.
Fogh fortæller om bibliotekernes styrelse, at de folkevalgte skole-
forstandere (trustees of schools), tre ved hver skole, tillige er bi-
blioteksbestyrere. Under dem sorterede bogvalget, dog under tilsyn
af kommunens town superintendent, der kunne tilbageholde de be-
vilgede penge, hvis han ved klager eller sit tilsyn fandt, at bogvalget
var uforsvarligt. Bibliotekarens svage stilling kommer Fogh ikke
ind på - han skulle selv senere som skolebibliotekar på Metropoli-
tanskolen fa sin sag for i kamp med skolens filologiske dominans.
Her i bogen koncentrerer han sig i overensstemmelse med sine kil-
der om formål og bogvalg.
Formålet skulle være »at fremme gavnlig Kundskab og styrke den
moralske Følelse, ikke blot mellem de Yngre men ogsaa mellem de
Ældre, der allerede have tilbagelagt deres Skoletid.« Det var altså
offentlige biblioteker, ikke blot skolebiblioteker, bogbestanden
måtte netop ikke omfatte børne- og skolebøger. Udelukkede var
endvidere »Bøger af sekterisk og eensidigt politisk Indhold« og så-
danne, »som fornægte den christelige Religion.« Dette var af skole-
superintendenten, der både gav almindelige regler for bogvalg og
ihærdigt greb ind over for de enkelte biblioteker, fortolket som
forbud mod værker, der angreb eller forsvarede nogen i landet eksi-
sterende trosbekendelse. De forskellige religiøse samfund, hvis tal
var stort i USA, havde lige ret, og staten havde ikke lov til at
»skjelne mellem sine Børn« (d.v.s. skatteyderne). Dermed var den
aktuelle religiøse og politiske litteratur ude afbilledet. Hverken for
amerikanerne eller Fogh lå der en antireligiøs holdning i dette. Ho-
race Mann reagerede vistnok mod sin opvækst i streng calvinsk
tvang og kæmpede blot for en friere retning, og Fogh, der havde
mange forbindelser til og i kirken, var kun imod, at hans felt, det
offentlige oplysningsarbejde, skulle domineres af præsterne - reli-
gionsfrihed var jo lige indført, og religionen måtte være hjemmets
og kirkens sag. På den anden side var der også lukket for litteratur,
der fornægtede den kristelige religion. I denne litteratur, der ufor-
tøvet måtte fordømmes, indbefattede f.eks. H.Randall værker af
Shaftesbury, Bolingbroke, Shelley, Paine, Lessing og Voltaire.
Morskabslæsning
Det mest kildne punkt var dengang som senere »den saakaldte Mor-
skabslæsning.« Det antydes, at fristelsen til at give efter »under den
fremherskende og tiltagende Forkjerlighed« for denne art af læs-
ning, er stor, hvilket vel vil sige, at lånernes råb var som nu. Men
siger Fogh (-Mann-Randall): »Det er ikke Folkebibliothekets Hen-
sigt at forsyne Folk, der jage efter Fornøielser og Adspredelse, med
Bøger, hvormed de ret behageligt kunne slaae Tiden ihjel, men ved
nyttig og dannende Læsning at tilfredsstille den Trang til høiere
Kundskab og renere Nydelse, som maa antages at være tilstede eller
som det i al Fald er vigtigt at vække hos Folkemassen ... At sørge for
Folks Morskab er i intet Tilfælde Staten værdigt, at sørge for dets
høiere Udvikling altid, og dette vil i intet Tilfælde bedre kunne skee
end ved at fortrænge frivol Læsning og tomme Adspredelser ved
alvorlige Beskæftigelser. Bibliotheket bliver derved til en Høiskole,
hvor Skolegangen er frivillig men desto frugtbarere. Det følger
heraf, at saadanne Mesterværker i hine Retninger, som have en
forædlende Virkning ved de deri nedlagte Anskuelser og Følelser,
eller uddanne Smagen ved Sprogets klassiske Reenhed, aldrig bør
savnes ...«
Det lyder lidt dystert, selv om meget vil være velkendt fra dansk
biblioteksdebat, men der kommer fra Fogh hurtigt efter en betyde-
lig reservation. Det gælder om at lægge vægt på litteratur, der er
tilgængelig for børn, f.eks. 12-års børn, fordi det er den mest læ-
selystne alder, og »Hovedhensigten er jo dog at bringe Folk til at
læse.« 14-15 års alderen er en kritisk alder, tilføjer Fogh og taler nu
om danske forhold, man forlader skolen, netop da »Characteren
begynder at udpræge sig« og må beskyttes mod onde indflydelser,
»den hidtil saa gængse Sviren og Spillen i Kroerne og i Hjemmet,
den aabenbare Usædelighed og hyppige Dovnen og Slentren om i
ledige Timer,« og da ungdommen er lidet læsevant, må man hellere
»aabne den en Kilde til uskyldig om ikke meget nyttig Adspredelse
ved let, livlig og underholdende Læsning, Morskabslæsning, om
man vil, og saaledes lidt efter lidt drage den over til alvorligere
Gjenstande.« Men bortset fra ungdomslitteraturen er det en klar
pegen bort fra den aktuelle litteratur henimod mere klassiske vær-
ker.
Både Mann og Randall gik langt i deres kamp mod skønlittera-
turen, som dog i det officielle program havde sin berettigede plads,
selv om den nævnes sidst i rækken. Randall bekæmpede Shake-
speare, Smollett, Fielding, Pope og Dryden, deres værker kunne
være af betydning for »a matured and cultivated understanding,«
men de var uegnede for »childhood and partial cultivation.« Mann
anerkendte vel, at romanen kunne være en heldig adspredelse efter
hårdt fysisk og åndeligt arbejde og som trøst i nøden, men megen
romanlæsning »enervated the mental faculties to a point of making
the reader unfit for his normal, practical duties.« Længst går Sil-
jeström i sin alderdoms strøtanker: »Verkligheten icke hälften så
farlig som fantasien. Bättre - inom gränser, väl förståendes - lefva
osedligt, än läsa osedliga romaner.«
Fogh retter sit skyts mod lejebibliotekerne, »et tarveligt Surrogat
... kun ... beregnede paa at tjene Penge.« Det gjaldt i Danmark mest
København og i udlandet især Frankrig, hvor de sammen med kol-
portagelitteraturen åbent søgte at tilfredsstille den vågnende san-
selighed hos unge mennesker.
Bag betragtningen af denne farlige litteratur ligger vel borger-
skabets tro på, at alskens moralsk fordærv lå bag de franske revolu-
tionære bevægelser, og Fogh synes ikke at have noget at indvende
mod den censur, Napoleon III indførte, motiveret ved faren ved
denne umoralske litteratur, hvoraf meget var sådan, »at i Indbe-
retningerne deres Titler ikke engang kunde nævnes.« Den grundige
moralske og intellektuelle dannelse af folket tilstræber man i USA.
Det er naturligt, »at alle besindige Borgere, alle de, der have noget
at tabe, ikke uden dyb Ængstelse kunne see den samme souveraine
Folkemasse dvæle i Uvidenhed og Indskrænkethed, af hvis Villie
deres Ro og Velfærd ere afhængige, og som ved et eneste lunefuldt
henkastet Bud kan styrte dem i en Fordærvelse, af hvilken den selv
mindst kan rede dem ud igjen.« Afstanden mellem Fogh og det lidt
ældre slægtled af amerikanske folkepædagoger er ikke stor. Men at
faren fra den suveræne folkemasse for den østamerikanske civilisa-
tion netop var aktualiseret af den begyndende masseindvandring fra
Europa af fattige og uvidende tusinder og lå bag det intensiverede
folkeoplysningsstræb, er Fogh ganske klar over.
Bibliotekernes »sociale«, præventive funktion var et hovedsyns-
punkt for den ældre danske og tyske oplysningsretning fra århun-
dredets første halvdel og tidligere, men Fogh øser sikkert af ameri-
kanske kilder, hvor dette synspunkt også var fremme.
I den Boston-betænkning af 1852, der er de moderne public li-
braries' programskrift, er holdningen friere, man ville gøre »the
pleasant and healthy literature of the day accessible to the whole
people at the only time they care for it, - that is, when it is living,
fresh and new.« Også her skulle den derved vakte sans for læsning
føre videre til »the graver departments of knowledge,« hvor Fogh
meget fornuftigt vil holde sig til at lokke ungdommen ud på den
tunge vej fra den ikke meget nyttige adspredelse til alvorligere gen-
stande.
Almene, borgerlige og praktiske kundskaber
Bibliotekets betydning for skolen gik ifølge Fogh ad to baner, lære-
ren fik åbnet mulighed for selvstudium, og eleverne fik et videre
mål end selve læsefærdigheden - det at kunne læse skudsmålsbogen
- de kunne udvide deres dømmekraft, deres skønhedssans og deres
tænkeevne. Det betød noget for det politiske liv, at eleverne ved
læsning fik større magt over sproget, et større og rigere ordforråd,
lærte at udtrykke sig, at danne sig som talere. Det kunne den jævne
folkelige litteratur som Den danske Bondeven og almanakken ikke
hjælpe dem til, men kun et bibliotek »bestaaende af det Skjønneste
og Rigeste i enhver Videnskab, som Modersmaalet besidder.« Dér
skulle man også kunne finde stof, der var til nytte i det praktiske liv,
dér kunne de voksne både studere deres fag og erhverv og vinde
almindelige kundskaber, som de tidligere havde forsømt, f.eks. i
naturvidenskaberne og i historie. Det højere kulturtrin, der derved
kunne nås, var væsentligt i statsborgerlig henseende.
Bag Foghs smukke ord her og i forordet, hvor han fastlægger sit
hovedmotiv som »Kjærlighed til Fædrelandet og til den frie For-
fatning, der kun kan sikkres og blive til Velsignelse, naar Massen af
Folket er oplyst nok til at skatte og benytte den retteligen,« ligger de
nationalliberale akademikeres endnu optimistiske, men noget forbe-
holdne synsmåde. Helt sikker på, at folket kendte sine egne tarv -
som man selv forstod dem - var man ikke. I de småbøger, Fogh året
efter, da han havde været i London som kommissær ved den danske
afdeling af en skoleudstilling, udsendte om engelske skoleforhold,
citerer han med tilslutning engelske politikere og skolefolk, der
f.eks. ville oplyse arbejderne om det komplet urimelige i at danne
fagforeninger og ved »Combinationer udøve en uretfærdig Tvang.«
Over for en så udtalt »Uvidenhed og Mangel paa Kundskab om
sunde ledende Principper, der give Enhver sin Ret« var der behov
for oplysning.
At oplysning med held kunne bruges til at opløse interessekon-
flikter, var ikke bare engelsk og dansk liberal opfattelse, det samme
syn træffes i Amerika, f.eks. hos Henry Barnard, men i Amerika
lægges der på den anden side stærk vægt på, at oplysningen skulle gå
på at skaffe alle mulighed for faglig, erhvervslig viden, så alle fik en
passende mulighed for at bedre deres økonomiske og sociale stilling.
»An educated people is always a more industrious and productive
people. Knowledge and Abundance sustain to each other the rela-
tion of cause and effect. Intelligence is a primary ingredient in the
Wealth of Nations,« erklærede Horace Mann. For Fogh er de nyttige
kundskaber et hovedpunkt i hans skoletanker, for bibliotekerne
fremhæves de knap så udførligt som den almene og borgerlige side.
Den danske liberalisme i Trykkefrihedsselskabet havde i sit op-
lysningsarbejde sat ind på det almene og samfundsborgerlige om-
råde. Uden i øvrigt at tage afstand fra den tidligere generations
agrariske oplysning og dens pædagogiske oplysningslitteratur for
folket havde den selv lagt an på at bringe borgerklassens egen littera-
tur, både den skønlitterære og den nationalhistoriske, ud til folket.
Selskabets Dansk Folkeblad havde oprindelig søgt at gøre den økono-
miske liberalismes nødvendighed indlysende i nationaløkonomiske
noveller, men blev efterhånden et rent politisk organ, der fægtede
for en fri forfatning og censurens ophævelse.
Da D. G. Monrad i 1843 blev redaktør, gav han et klart rids af den
kurs, han ville holde. »Uagtet den hele vide Verden, Alt hvad der er
paa og over og underjorden kunde staae til min Raadighed, berøver
jeg mig dog selv denne uendelige Rigdom og indespærrer mig i den
snevre Kreds af det danske Folks Anliggender.« Det spredte kund-
skabsstof, man ville kunne bringe, ville ikke have større betydning i
sig selv, men kun »ved den aandelige Virksomhed, som de kunne
fremkalde hos Læseren. Men hvad formaaer vel mere at fremlokke
en saadan Virksomhed end Fædrelandets Anliggender, end det, der
griber ind i de Enkeltes Interesser, end det, der angaaer selve Folkets
Vee og Vel?«
At finde den bedste folkeopdragelse i det politiske liv kan minde
om Siljeströms syn, og tanken har sit tilsvarende også i Tschernings
syn på det praktiske livs og det borgerlige livs skole, frem for en
udvidet folkeskole, frem for bondehøjskolen og også frem for den
boglige vej. Meget hos Tscherning skulle synes at være i pagt med
Foghs amerikanske tanker, interessen for matematik, uviljen mod
kirkens domineren af skolen, den praktiske retning i det hele, men
Tscherning forstod, at forudsætningerne i Danmark var forskellige
fra den angelsaksiske verdens, han var mod statens indgriben i op-
lysningsarbejdet, og han mente, at kernen i den nationalliberale op-
lysningsagitation var en underkendelse af almuens berettigelse til at
deltage på lige fod i det politiske arbejde. Den folkelige oplysning
var ikke at vide, om Paris lå i Frankrig eller Spanien, nej den var, at
folket kendte sine politiske rettigheder.
At to ledende politikere fra 1840erne og 1850erne satte den prakti-
ske politiske skoling over den traditionelle, teoretiske oplysning, er
måske ikke så overraskende, men i al fald synes der hos ingen af dem
tankebaner henimod et bogligt oplysningsarbejde gennem folke-
biblioteker som hos amerikanofilerne. For Monrad har Trykkefri-
hedsselskabet været et politisk instrument, dets oprindelige virke for
oplysning gennem sognebiblioteker har næppe påkaldt hans inter-
esse i større grad.
Biblioteker i Danmark og England
Når Fogh går over til danske forhold, er det ejendommeligt, at han
overhovedet ikke nævner de danske sognebiblioteker, der selv om
de var præget af at være skabt for landalmuen, dog i karakter lå de
amerikanske skoledistriktbiblioteker nær. Pastor Krogh fortæller
ham da også i sin anmeldelse, at sådanne bogsamlinger var i gang
og, støttet af Landhusholdningsselskabet, nu var begyndt i halv-
delen af landets sogne. At en reformator ikke kender eller i al fald
ikke tager stilling til en oplysningsaktivitet, der er så parallel med
hans egne ideer, er unægtelig en blottelse. Fogh nævner kun den
næsten forbavsende mangel på folkelige biblioteker ved siden af
landets store og rige bogsamlinger, mens der i Amerika er færre og
mindre videnskabelige biblioteker. De danske lærde skolers sam-
linger omtales som slet valgte og næsten ubenyttede, og ved folke-
skolen, siger han, har der ikke været råd til at anskaffe bøger til
eleverne. Stiftsbiblioteker er en uting, fordi landbefolkningen ikke
rejser flere mil for at fa en bog, som måske ikke engang er hjemme.
Bogen må bringes til bondens dør, og selv da kan det have sine
vanskeligheder at fa ham til at læse. Stiftsbibliotekerne har kun haft
betydning, når de er blevet bybiblioteker, mens byernes lejebiblio-
teker kun er et tarveligt surrogat. I Danmark finder han da ingen
brugelige udgangspunkter.
Heller ikke andre steder i Europa, f.eks. i England, var der noget
mønster at hente. Der fandtes vel der en del biblioteker for nyttig
læsning, de såkaldte Mechanics' Institutions, der nu omfattede al
nyttig kundskab og stod åbne for alle befolkningsklasser. Men de
manglede penge og var i tilbagegang på grund af den engelske re-
gerings ulykkelige princip »at lade Alt, hvad der vedkommer Folke-
massens Opdragelse, være enten en Kirke- eller en reent privat
Sag.« Forsøget dér måtte siges at være strandet, men i Danmark
ville det gå lettere med indretning og opsyn, for der var skolevæse-
net »fuldkomment organiseret offenligt.« I Foghs Efterretninger om
det engelske Almueskolevæsen fra det følgende år med en historisk
indledning, baseret på den amerikanske pædagog Henry Barnards
Public Education in Europe, fortæller han mere om Mechanics' Institu-
tions og deres hensygnen trods de ret høje statistiske opgørelser af
deres virksomhed, og han understreger atter »Umuligheden af at
overlade den store Folkemasses Undervisning til privat Godgjøren-
hed eller til Enkeltmands egne Bestræbelser.« Han ser dog tegn til
ændringer i en parlamentsbevilling og i oprettelsen i 1825 af Society
for the Diffusion of useful Knowledge, der med en række billige
værker støttede biblioteksarbejdet. Trykkefrihedsselskabets tilsva-
rende arbejde nævnes ikke.
C.J. Foghs bibliotekslov sfor slag
Mønsteret må da hentes i Amerika, og der henter han det også, da
han til slut i biblioteksafsnittet med nogle fa ord vil »antyde de
Bestemmelser, som et Forslag til Oprettelse af Bibliotheker i den
dansktalende Deel af den danske Stat burde indeholde.
1. Staten bestemmer eengang for alle en Sum af 200,000 Rbd. til
Anskaffelsen af et offenligt Bibliothek ved hver af Landets Bor-
ger- og Almueskoler, og en aarlig Sum af 50,000 Rbd. til deres
Vedligeholdelse og Udvidning. Disse Summer fordeles lige til alle
Skoledistricter uden Hensyn til deres Indbyggerantal.
2. Ethvert Skoledistrict forpligter sig til ved Selvbeskatning efter
lovlig Maade eller ved frivillige Bidrag at udrede til samme For-
maal en ligesaa stor Sum som den, det erholder af Staten. (Denne
Bestemmelse er meget vigtig, idet derved Bibliotheket tillige bli-
ver en Communesag, og dennes Interesse for dets rigtige Be-
styrelse og Nytte levendegjøres). Naar der altsaa ved Fordelingen
af Statens Bidrag tilfalder et Skoledistrict f.Ex. 50 Rbd. og det
selv kun reiser 25 Rbd., har Ministeriet kun at udbetale en lig-
nende Sum og tilbageholde det Øvrige. Maaskee bør Undtagel-
ser kunne gjøres med Hensyn til beviisligen fattige Districter.
3. Bibliothekets Bestyrelse henlægges under Skoleforstanderskabet,
der aarligen har at indsende til vedkommende Authoriteter en
Indberetning om dets Størrelse, Afgang og Tilgang, Udlaan
m.m. samt Regnskab over Pengenes Anvendelse.
4. Bibliotheket indrettes i Skolen, og Skolelæreren er Bibliothekar,
hvorfor han af Bibliothekskassen drager en passende Løn.
5. I Kjøbstæderne kunne forskjellige Districters Bibliotheker for-
enes i eet i en særegen dertil indrettet Bygning og under en egen
Bibliothekar, saafremt Communalbestyrelsen finder det hensigt-
mæssigt.
6. Bibliotheket er aabent til Udlaan frit for alle Beboere af Districtet
hver Dag undtagen Søndagen, paa saadan Tid og saalænge som
Bestyrelsen og Bibliothekaren finde passende.
7. Bibliotheket skal kun indeholde Bøger i det danske Sprog. Valget
af Bøgerne overlades til Bestyrelsens Skjøn, men den bør aldrig
lade ude af Sigte, at Bibliothekets Formaal er at udbrede nyttig
Kundskab mellem Folkemassen, og styrke dens moralske og reli-
giøse Følelse.
8. Bibliothekaren er ansvarlig for samtlige Bøger i Bibliotheket, og
har at holde Bog over Udlaanene, og indsende en aarlig Be-
retning til Bestyrelsen om hvormange Bøger af hvert Fag der ere
udlaante, til hvilke Aldre og Kjøn o.s.v.
9. Regler for Ordenen og Angivelse af hvilke Bøder der bliver at
betale for Forsømmelse eller Beskadigelse af Bøger, bør fastheftes
paa Bindet af enhver Bog.«
Det er betydelige summer, Fogh vil stille til bibliotekernes rådighed,
50.000 rigsbankdaler årligt fra staten, det samme beløb lokalt til-
vejebragt, og dertil det firedobbelte statstilskud til starten. De årlige
100.000 rbd. er Fogh formentlig kommet til ved at sætte staten New
Yorks indbyggertal til 3 mill, og den dansktalende del af den danske
stat til 1,6 mill. New Yorks samlede biblioteksudgifter omregnes i
hans bog til 180.000 rbd. Det firedobbelte starttilskud er Foghs idé, i
New York havde den første lov kun dobbelt tilskud + omkost-
ningen til en reol for det første år. Foghs tal ville have været en
betydelig post på det danske statsregnskab, hvis samlede udgifter
1853/54 for hele monarkiet var 20,5 mill. rbd. Kongerigets særlige
udgifter var 2,3 mill, rbd., hvoraf kirke- og undervisningsmini-
steriet brugte de 255.000 rbd. med 42.000 til det højere undervis-
ningsvæsen og 9.000 til almueskolevæsenet. Når tallene ikke var
højere, skyldtes det dog de højere skolers fonde, og at almueskolen
næsten helt hvilede på lokale afgifter, indtil den nye folkeskolelov af
1856 bragte statens støtte i vejret, snart var den oppe på 100-125.000
rbd.
Den gejstlige anmelder, pastor Krogh, der kan pege på sit eget
arbejde for skolebiblioteker, og som varmt anbefalede det Foghske
biblioteksforslag til regeringens og rigsdagens bevågenhed, sætter
fingeren på det ømme punkt: »Penge er ved Alt sligt - som bekjendt
- Hovedsagen, og vi skulle gjerne tiltræde det Meste af Forf.s For-
dringer til Skolelocalet, til Samlinger, til Controlleringen osv., naar
det blot var ligesaa let at anvise Maaden, hvorpaa vi kunde skaffe de
behørige Penge tilveie.«
Med skoledistriktet som den normale enhed ville de årlige 100.000
rbd. kunne give de 2500-3000 distriktbiblioteker 33-40 rbd. årligt
foruden starttilskuddet, ikke uanseligt for tiden. Alle distrikter fik
samme tilbud uanset indbyggertal, mens de amerikanske forbilleder
gik ud fra antal skolesøgende børn. Men gav distriktet selv mindre
end det faste statstilskud, nedsattes det tilsvarende, et klart signal til
lokal aktivitet.
Med Foghs amerikanske forudsætninger måtte biblioteket blive et
anneks til skolen. Dets område var skoledistriktet, dets bestyrelse
skolemyndigheden - som Fogh på sit amerikanske kalder skolefor-
standerskabet, mens det på landet siden 1841 var sogneforstander-
skabet, der var den primærkommunale skolemyndighed i pastora-
tet, i købstæderne skolekommissionen. At biblioteket lå i skolen, og
læreren var bibliotekar var ikke fremmed for danske traditioner.
Nyt og amerikansk var det, at bibliotekarerne skulle have løn. Ame-
rikanske skole- og biblioteksforhold inspirerede også til forslagene
om indberetninger og statistik. De skulle komme igen senere. De
skulle sendes til »vedkommende Authoriteter,« der fornuftigvis
ikke specificeres, fordi Fogh har tænkt på det New Yorkske system
med tilsyn fra overordnede skolemyndigheder. I Danmark var den
kirke og gejstlighed, som Fogh ville have ud af skolen, tilsyns-
myndigheden. Erfaringerne fra Poughkeepsie møder vi i bestem-
melserne om særlige købstadsbiblioteker og vel også i bestemmel-
sen for alle biblioteker om dagligt udlån.
Meget passende indeholder bogvalgsparagraffen også formålsbe-
stemmelserne: udbredelse af nyttig kundskab mellem folkemassen
og styrkelse af dens moralske og religiøse følelse, i et par afsluttende
bemærkninger varieret til »Kundskab og nyttig Adspredelse,« lidt
mærkelige koncentrater af de bibliotekstanker, han havde gjort rede
for, selv om der også her er amerikanske forbilleder. Men formåls-
paragraffer kan tit være mærkelige og besværlige og tit sætte de
største lidenskaber i brand, hvorefter livet går videre som før. En
klar begrænsning hos Fogh var, at bibliotekerne kun måtte rumme
bøger på dansk, for os vel en selvfølgelighed med de små budgetter,
men for datiden kunne det vel være et værn mod tilfældige gaver og
billige auktionskøb.
Den avis, der stod Fogh nærmest, Dagbladet, og som også var det
blad, der tog mest positivt på biblioteksforslaget, priste Foghs ud-
kast til en anordning og citerede Foghs slutningsord om, hvor
smukt det ville være for en minister at sætte dette i værk, det ville
bevare hans minde til den sildigste efterslægt, »en herlig Udsæd, der
i sin Tid vil frembringe skjønne Frugter.« Dagbladet føjede hertil sit
håb for fremtiden, der nok engang ville bringe os virkeliggørelsen af
de mange forslag og ideer i bogen. Det blev en ganske sen fremtid
for bibliotekernes vedkommende, selv om bladet vel har tænkt på
den nærmere fremtid, når det daværende reaktionære ministerium,
hvis chef og kultusminister var A. S. Ørsted, var erstattet af natio-
nalliberale folk.
Hverken Hall, der allerede i september samme år blev kultusmini-
ster, eller Monrad, der først som departementchef og siden som
kultusminister blev den ledende nationalliberale skolepolitiker, tog
imidlertid tanken op, og her spiller det for bibliotekstankerne også
en rolle, at Foghs skoletanker gik ad andre baner end Monrads.
Monrad, den store læser, kan vel næppe have undgået at stifte be-
kendtskab med Foghs bog med den interesse, han havde for skole-
forhold, og med den opsigt, Foghs bog vakte.
Alle de større københavnske blade bragte udførlige anmeldelser
og omtaler, for en stor del på forsiden. Således Dagbladet, hvor man
bevidst stillede omtalen i forgrunden, uagtet så meget udadtil for
øjeblikket beskæftigede almenheden, d.v.s. den europæiske storkrig
mellem øst og vest, som også bragte Nordens neutralitet i farezo-
nen. Dertil store recensioner i Skolens Reform og Ugeskrift for den
evangeliske Kirke. Endnu i nekrologen over Fogh 1879 i Dagbladet
huskes den opsigt, den lille bog vakte 25 år tidligere. Hvorom alting
er, så døde tanken ud med den korte debat om bogen, og Fogh selv
blev opslugt af sit skolearbejde og den pædagogiske debat.
Da Amerika næste gang trådte frem i den danske biblioteksdis-
kussion, var det via Østrig. I 1893 dumpede professor Ed. Reyers
bog Entwicklung und Organisation der Volksbibliotheken ind i en anden
gymnasielærers postkasse. »Den Aften rykkede de engelske og ame-
rikanske Biblioteker ind i det danske Biblioteksarbejde,« siger
Andr. Sch. Steenberg med nogen ret. Han nøjedes ikke med at præ-
sentere ideer, men tog udfordringen op - som han forstod den.
Men al respekt for de to nordiske Amerikafarere fra o. 1850. Det
var folk, der kunne stikke fingeren i jorden og se, hvad der var i
gang i USA, og skue fremad.
Siljeström, der må have talt med meget fremadskuende amerika-
nere, der følte sig som blifvande jättar, siden han i 1854 kunne
skrive: »Och om, enligt mörkare verldsåsigt, de europeiska folken
skulle, i en närmare eller aflägsnare framtid, hafva utspelat sin rol i
kulturhistorien och deras öde skulle blifva att återfalla i barbari, så
skall Amerika tillika vara att anse såsom den noachs-ark, på hvilken
det behagat Försynen att rädda civilisationens under århundraden
samlade skatter. Så der ungefärligen tänker man i Amerika ...,« altså
længe før stjernekrigsprojektet. Men han har dog også en lysere
version om et fornyelsens bad, en livseliksir fra USA, der kan sætte
nyt liv i europæisk kultur.
Og Fogh, der følte, at det hastede med at komme med i det
materielle kapløb, uden så kraftige profetier som svenskeren, og
som kæmpede energisk for en mere jordbunden folkeskole uden
gejstligt styre, og med skel ved det 14. år til en højere skole med
bred tilgang fra hele befolkningen, da begavelse nu engang ikke
fulgte samfundets klassesystem, og som endelig foreslog en biblio-
tekslov, der gav statsstøtte, gradueret efter de lokale tilskud, som
det fra 1920 blev tilfældet (indtil bloktilskuddets tid), og som gav
folkebibliotekerne det store stød fremad.
Begge havde de deres basis i naturvidenskab og de eksakte fag,
begge ønskede de at rive skolen ud af de klassiske filologers og
teologernes hænder, og skolereform blev deres hovedindsats. Deres
betydning og originalitet ligger i deres egne iagttagelser af skolefor-
hold i USA og egne studier af amerikansk skolelitteratur, og i anden
række af amerikansk folkeoplysning og bibliotekspolitik.
Det var mænd og ideer og forslag med lange perspektiver.
DOKUMENTATION
S. 45, l. 7: C. J. Fogh til Edv. Erslev, KB Ny kgl. s. 3525 4° nr. 187. 1.13: Edw. Ed-
wards i Statist. Soc. London Journ., 11, 1848 (reprint 1971) s. 274-84. H.E.Lude-
wig i Serapeum, 1845, s.209ff., 1846, s.ll3ff., 129f£, 161 ff., 177ff., 204f.
Fr. v. Raumer: Die vereinigten Staaten von Nordamerika, 2, 1845, s. 90-93.1.15:
cit.: Resa. 1.22: Resa, 1, s.385f., 392; 288f.; 196, 198, 200; 234; 253-65, spec.
254-57. 1. 28: s. 265. 1.31: G.B.Utley: The librarians' conference of 1853, 1951,
s. 44.
5. 46, 1.2: Handlingar och skrifter rörande undervisningsväsendet, 1884, s. 232 (=
Resa, 1, s.265). 1.6: Resa, 2, 1854, s.VIII. 1.8: s.XVII. 1.11: s.VI.1.12: Resa, 2,
s. VI-VIII, XIV f.
S. 47, 1.6: s. XIII, jfr. nedenfor, s. 66, 1.5. 1.13: Resa, 1, s. 266. 1.15: s. 415-16. 1.23:
s. 266-72; i forordet betones det, at selfgovernment har givet politisk stabilitet, i
modsætning til den franske svingen mellem revolution og despoti, derfor var der
stigende interesse i Europa for den angelsaksiske verden, s. VII-XIV; 270, 2,
s. IX. 1.26: Handlingar, s. 789-96 (1854), 796-806 (1859), s. 796 og XIII også om
læsning som »fyllnad« til gymnasie- og folkeskoleundervisning. 1.29: s.790f.
1.31: s.798f. 1.32: s.452f., 477 (1855). 1.33: Vandrebogsamlinger foreslog
H. Barnard for Connecticut 1841, G. W. Cole i N. Y. Public Libr. Bull., 30, 1926,
s.857. 1.36: s.792-95, 801-05, jfr. C.J.Fogh: Efterretninger om det engelske
Almueskolevæsen, 1855, s.VI. Det fremgår af henvisninger i Resa, at Siljeström
kender Al. de Tocqueville: De la démocratie en Amérique, 1835, overs, til svensk
fra slutn. af 1830erne til 1846. Tocquevilles interessefelt er de amerikanske demo-
kratiske institutioner, men han kommer dog ind på oplysningens betydning for
demokratiet (spec. 2, 4.ed., 1836, s.235-42), mens Siljeström (og Fogh) helliger
sig skole og oplysning og demokratiets (selfgovernments) betydning for op-
lysning, kultur og erhvervsaktivitet.
S. 48, l. 3: Skolens Reform, 5, 1854, s. 278. Fædrelandet, 1854, s. 285-86 (anmeldelse
af Fogh: Et Par Ord, 1854, med reference til Siljeströms Resa), s. 802-03, 806-07
(anmeldelse af Resa, 2). 1. 8: cit.: Fogh.
S. 49, 1.4: Dansk biogr. Leks., Erslew, Indbydelsesskrift til de off. Examiner i
Metropolitanskolen, 1855, heri Efterretninger, s. 17-20 (selvbiogr.), F. E.Hun-
drup: Lærerstanden ved Metrop.skolen, 1, 1872, s. 78-80, H. Kyrre: Det pædago-
giske Selskab gennem 100 Aar, 1920, s. 275-77, 136 f., 190f. 1. 8: Indbydelsesskrift
..., 1876, s.3-24. 1.10: Et Indlæg i Skolesagen, 1860, s.36f., Pædagogiske og
kritiske Bemærkninger, 1861, s.6ff. 1.11: Kyrre, 's. 198. 1.16: Et Indlæg, s.21ff.
Pædagogiske ..., s.39f. 1.17: C. A. S.Dalberg og P.M.Plum: Metropolitansko-
len gennem 700 Aar, 1916, s. 139-40 (Axel Sørensen), 164 (J. Østrup), memoirer af
H.Ussing (1, s. 10), P.Abrahams (s.52), P.Rosenkrantz (s.54-55), H.Høffding
(s. 19), Einar Christiansen (s. 18), Axel Grandjean (s. 36), K. G. Brøndsted (1,
s. 174), Holger Begtrup (Gads danske Mag., 20, 1926, s.362), E.Reumert (1,
s. 58-60). /. 23: C.J. Fogh til A. L. Krogh 5/3 1863, KB Ny kgl. s. 2690 4° nr. 30.
1.29: Indbydelsesskrift ..., 1855, s,18f., Danske i Amerika, 1908, s. 183, Hun-
drup, 1, s. 79 (»Grosserer og Consul Jørgen Thomsen Bech«). Anf. brev til
Erslev.
S. 50, 1.1: ssteds; C. J. Fogh: Naturen i de nordamerikanske Fristater og dens Ind-
flydelse paa Befolkningen, Tss. f. popul. Fremst. af Naturvidenskaben, 1855,
s. 375. 1. 15:1 et brev hjem til Kbh. 2/3 1898 fra Brookline ved Boston skriver min
ganske illitterære grandtante, Maria Koehl, f. Nilsson, udvandret fra Skåne til
Kbh. og derfra videre i 1890erne til USA, tilsvarende om det frie Amerika og dets
puritanske lovgivning, der forbyder kortspil om søndagen, »vi spiller likväl hos
Roths ..., men för lukkede dörre.« 1.19: Mary Mann: Life of Horace Mann,
2.ed., 1865, s.601, 599. 1.23: brevet til Erslev. 1.33: Fogh henviser hverken til
Siljeström eller Tocqueville, der kom på dansk i uddrag ved Hother Hage i
Gjengangeren, 1844, artikler red. af D. G. Monrad og udg. af Trykkefriheds-
selskabet, s. 141-447. Såvel Tocqueville (4, 2. ed. 1840, s. 97-104), som Siljeström
(Resa, 1, s. 186ff., 314f.) og Fogh (s. 58f.) skriver om kvindens relativt høje status
i USA, men i forskellige sammenhænge og vendinger, de to sidste især om
tendensen til, at piger fik samme skoling som drenge, hvad der forbløffer Foghs
anmelder i Dagbladet (13/3 1854). Alle tre skriver om, at amerikansk højere
uddannelse ikke som europæisk sigter mod offentlig ansættelse (Tocqueville, 4,
2. ed. 1840, s.l75f., Gjengangeren, s.407; Resa, 1, s.368ff.; Fogh, s.42), og alle
tre understreger, at højere teknisk uddannelse finder sted i praksis, ikke ved
højere læreanstalter (Tocqueville, 2, 4. ed. 1836, s. 236; Resa, 1, s.405ff.; Fogh,
s. 55).
S. 51, 1.9: Fogh, s. 51-52. 1.21: Fogh, s. 2-3. 1.27: s. 54-55, jfr. Resa, 1, s. 405-18.
1. 35: Fogh, s. 52f., 54 f. Fogh blev den første docent i jordbundslære ved Landbo-
højskolen 1858-69, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1858-1908, 1908,
s. 427, 525.
5. 52, l. 9: Fogh, s. 55-56, jfr. H. P.Jessen i Skolens Reform, 5, 1854, s. 246ff., hvor
der males i knap så mørke farver. 1.10: jfr. Siljeström, der fremhæver det prakti-
ske liv + den faglige litteratur i modsætning til teoretisk skoling, Resa, 1, s. 413 ff.
1.14: Skolens Reform, 5, 1854, s. 271-79, hvor forslaget dog omtales som en
»vistnok hensigtsmæssig Indretning.« Kjøbenhavnsposten 18/3 1854. Fyens Avis
22/3, 9/121854. /. 17: Fogh, s. 59-70. /. 19: Skolens Reform, s. 272. Joakim Larsen:
Bidrag til den danske Folkeskoles Historie 1818-1898, 1899, s. 89, 184f., jfr. Resa,
1, s.228-45, Handlingar, s. IV, 491-501 (Sockenstämmornas beslut, fra slutn. af
1850erne). 1.31: Ugeskrift ..., 3, 1854, s.285-94, spec.292-93. 1.34: Berling.
nr. Ill, 15/5 1854.
S. 53, 1.2: Fogh, s. 22-33. 1.11: s. 30-31. 1.15: Serapeum, 1846, s. 153. 1.16: Ch.Je-
wett: Notices of public libraries, 1851, s. 98. 1.24: s. 298, jfr. XXI, 561, 624. 1.27:
G.W.Cole i N.Y. Public Libr. Bull., 30, 1926, s.849-57, 917-25. C.B.Joeckel:
The government of the American public library, 1935, s. 8-14, 111-50, spec.
125-26. S. Ditzion: The district school library 1835-55, Libr. Quart. 10, 1940,
s. 545-77. Jfr. J. Shera: Foundations of the public library, 1949, s. 183-84, 240-41,
Jewett, s. 104-05, 190-91, W. J. Rhees: Manual of public libraries, 1859, s. 552-75
og Raumer, 2, s. 90-93 (han oversætter district school libraries til Kreisbiiche-
reien, som han far etableret i Berlin i 1850, og de inspirerer igen til de køben-
havnske kredsbiblioteker i 1880erne). 1.32: Joeckel, s. 116. 1.34: M. Mann,
s. 12-13, 173, jfr. Shera, s. 205.
S. 54, 1.2: The Massachusetts system of common schools (Horace Mann), 1849,
s. 126-27, 183-84. Resa, 1, s. 72-73. Rhees, s. 555-56. Joeckel, s. 12. 1. 8: Jewett,
s. 48. Shera, s. 177. S. Ditzion: Arsenals of a democratic culture, 1947, s. 17 f. Fogh
kendte og omtaler i Tss. f. popul. Fremstill. Naturvid., 2. 1855, s.389, at der i
Boston »ligger en smagfuld Bygning, forsynet med Bibliothek, Læse- og Con-
versationsværelser og et stort Lokale for Forelæsninger over nyttige og dannende
Emner. Det er stiftet til Haandværkernes og Arbeidernes høiere Udvikling« af
John Lowell (1799-1836) i hans testamente. Lowell Institute var dog ikke et
bibliotek, men havde foruden sine videnskabelige forelæsningsrækker også kur-
ser for »mechanics and artisans« (J. Winsor: The memorial history of Boston, 4,
1881, s. 263-65, F. Greenslet: The Lowells, 1947, s. 183-84). Måske er det, der
foresvæver Fogh, Boston Athenæum, stiftet 1807 med imponerende ny bygning
1849, og som familien Lowell var nært knyttet til (Jewett, s. 19-23, Winsor, 4,
s. 285, Greenslet, s. 144ff.), måske er det det mere beskedne Mechanics' Appren-
tices Library (Jewett, s. 27-28, Rhees, s. 108-10). Et tilsvarende bibliotek ved
Mechanics' Hall i byen Lowell omtaler Fogh ssteds. s. 386. I det tidligere citerede
brev (note s. 50, 1.15) slutter den skandinaviske emigrant med flg. store op-
dagelse: i søndags så hun »Bostons Bibliothek en meget storarted bygning, hvor
man kan gå hen og läse Aviser från alle verldens lande, jeg så såmend aftenposten
og Socialdemokraten der og masser af svenske og norske aviser, man kan også fa
alle mulige böger der og så er der läseverelser, hvor man kan sitte og läse ganske
oforstöred.« (1898). 1.13-1.22: se note til s. 53, 1.27. 1.30: Fogh, s. 18, 22-23, jfr.
Ditzion, 1940, s. 552, 564-65. /. 31 joeckel, s. 11, Ditzion, s. 552, 555. 1. 32: Dal-
berg og Plum, s. 258-59.
S. 55, 1.1-12: Fogh, s. 23-24, Ditzion, s.554f., 564-73. 1.15: M.Mann, s.l3ff. 1.19:
Fogh, s. 64-67. 1.22: Ditzion, s.571.
S. 56, 1.7: Fogh, s. 24-25. 1.24: s. 25-26, Ditzion, s. 556. 1.27: Jewett, s. 104. 1. 32:
Ditzion, s. 567-68. /. 34: s. 568-69.
S. 57, 1.2: Smärre skrifter, 1884, s. 320 (strödda tankar 97. Romaner), jfr. s.346f.
nr. 163 »... mycken romanläsning ... verkar såsom en rusgifvande dryck.« 1.10:
Fogh, s. 29-30, 3. Jfr. Nord og Syd, Ny Rk., 3, 1853, s.l43f. 1.13: Fogh, s. 30.
1. 20: s. 3-4. 1. 25: Fogh, s. 5-6. /. 29: Ditzion, s. 562f. og i Libr. Quart. 1939, s. 161.
/. 35: Shera, s. 283 (= facsimile-tillæg, s. 17).
S. 58, l. 9: Fogh, s. 26-27. 1. 14: Fogh, s. 27-28. /. 18: s. 28-29.1.34: C. J. Fogh: Prakti-
ske Retninger i det engelske Almueskolevæsen, 1855, s. 7. Jfr. M. Goldschmidt
om Mr. Ellis' liberalistiske katekisationer i børneskolen, Nord og Syd, Ny Rk.,
2, 1852, s. 28-34, 37-40.
S. 59, 1.2: Ditzion, s. 559-62. 1.9: Massachuss. system, 1849, s. 15. Ditzion, s. 558,
563-64, 569, jfr. Fogh: Praktiske Retninger, s. 5f. og Efterretninger, s. Vlllf. 1. 32:
Dansk Folkeblad, 9, 1844 (1843/44), s. 14.
S. 60, 1.10: Tormod Jørgensen: Anthon Frederik Tscherning, 1938, s. 211, 331, 243,
351. Rigsdagstid. Folkethinget, 14. Sess. 1862, sp. 859 i Tschernings indlæg om
nedlæggelse af Metropolitanskolen, og C. St. Billes modindlæg, sp. 827-43, hvor
der bl.a. henvises til »den gamle Lord Brougham« og hans oplysningsarbejde.
Bille var red. af Dagbladet, hvor Fogh var medarbejder (under mærket tutor).
1.26: Ugeskrift ... 1854, s.290. Lhs.'s arbejde for sognebiblioteker, som han
nævner, var konstant fra 1785 til 1920, men den stærkeste vækstfaktor var for-
mentlig Trykkefrihedsselskabets indsats i 1830erne og 1840erne, H. Nielsen: Fol-
kebibliotekernes forgængere, 1960, s. 608-11.
S. 61, l. 5: Fogh, s. 29-30. 1. 15: s. 31. 1.25: Fogh: Efterretninger, s. 5-6. 1.21: Fogh,
1854, s. 32f.
S. 63, l. 7: Resa, 1, s. 422 (census 1850). 1.9: Fogh sætter $ 1 = ca. 2 rbd., s. 8. 1. 20:
Albert Olsen: Studier over den danske Finanslov 1850-1864, 1930, bilag lf, le, IF,
s. 160-61, 318. 1.28: Ugeskrift ... 1854, s.290. 1.30: Joakim Larsen, s.97, 108,
hertil kommer de slesvigske skoler i den dansktalende del, samt Kbh. Fogh
regner med 50 rbd. fra staten i sit eks. i §2, s. 32, hvilket ville give 1000 distrikter.
5. 64, 1.6: Joakim Larsen, s. 89-90. 1.10: Fogh, s. 10. Resa, 1, s. 26-28, 60-70. 1.23:
»moralsk« går vel hos Fogh på samfundsborgerlig, mere end personlig moral.
Formålsformlerne adskiller sig ikke fra de amerikanske »useful knowledge« og
»intellectual and moral improvement.« Ditzion, s. 557f. 1.21: svarende til Pough-
keepsie's »All books are in English« (Rhees). 1.29: Siljeström anbefaler anti-
kvarkøb, der vil give »det största möjliga bokförråd,« Handlingar, s. 800 (1859).
S. 65, 1.1: 12/7 1854, Fogh, s. 33. 1.15: foruden de nævnte, Fædrelandet 25/3 1854,
Flyveposten 27., 28., 29/7 1854. Nord og Syd, Ny Rk., 7, 1855, s. 44, har en lidt
sur omtale af Fogh, jfr. 1856 (ugeskriftet) 3. Quart., s. 118. 1.21: Dagbladet 17/1
1879. 1.30: Bogens Verden, 3, 1921, s. 48.
S. 66, l. 5: Resa, 2, s. VII. Nord- (og Syd-) Amerikas kommende verdensdominans
var perspektivet i C. F. v. Schmidt-Phiseldeck: Europa und Amerika, 1820, overs,
til dansk, eng. (optryk 1976), fransk s.å., til svensk 1821. Hans centrale problem
er handels- og magtforhold, herunder ophør af strømmen af guld fra Amerika til
Europa. Kun ved sammenslutning kunne Europa afbalancere den nye verden.
Om oplysning og den materielt orienterede amerikanske kultur, s.205ff., spec.
s.208f. 1. 12: Fogh taler om højskole efter det amerikanske high school. Han er
imod bondehøjskoler (s. 47). 1.20: K. P. Arnoldson: Per Adam Siljeström. Sven-
ska folkets lärare, 1892, s. 8-11.